Dokumentets metadata

Straf - rette ansvarssubjekt - momssvig - grov uagtsomhed

T var tiltalt for som hovedaktionær, direktør og ansvarlig daglig leder af et selskab groft uagtsomt for 2. halvår 2011 at have afgivet urigtige momsangivelser, idet han havde angivet selskabets salgsmoms for lavt med 217.825 kr. og købsmomsen for lavt med 57.868 kr. T havde derved unddraget for 159.957 kr. i moms.T forklarede at han ultimo 2011 - 2012 havde fået en ny bogholder, som blandt andet havde ansvaret for at lave virksomhedens momsangivelser.Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes en bøde på 50.000 kr. Retten lagde i formildende retning blandt andet vægt på den tid der er gået, siden unddragelsen fandt sted, og at det unddragne beløb skønsmæssigt er fastsat til op mod 150.000 kr.Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til 30.000 kr. på grund af at der for landsretten blev skabt betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af det bogførte salgsmomsbeløb på 101.041,61 kr. vedrørende "Ubetalte fak.pr 30/9", der vedrører fakturaer udstedt i gerningsperioden. Det fandtes dog ubetænkeligt at lægge til grund, at en del af de omhandlede fakturaer er udstedt i gerningsperioden. Der fandtes herefter bevist, at der var unddraget for i hvert fald 60.000 kr.

Vestre Landsrets dom af 15. februar 2017, sag nr. S-2236-16

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Pia Egsgaard)

Afsagt af Landsretsdommerne

Linda Hangaard, Henrik Twilhøj og Mette Søndergaard (kst.)

.........................................................................................................

Byrettens dom af 4. november 2016, sag nr. 10-2551/2016

Tiltalen og parternes påstande

Anklageskrift er modtaget den 29. juni 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved som hovedaktionær, direktør og ansvarlig daglig leder af G1 ApS, cvr. ...11 for 2. halvår 2011 (1. juli til 31. december 2011) groft uagtsomt at have angivet selskabets salgsmoms for lavt med 217.825,65 kr., og købsmomsen for lavt med 57.868,50 kr., hvorved det offentlige er blevet unddraget 159.957 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal idømmes en bøde på 50.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne JL, VK og VR. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Når de bogførte indtægter og udgifter fra 2. halvår 2011 i G1 ApS sammenholdes med den moms, som virksomheden senere angav for denne periode, er staten blevet unddraget for 159.956 kr. JL, som er en erfaren bogholder, har forklaret, at hun frem til den 30. september 2011 bogførte virksomhedens indtægter og udgifter i ..., og at hun løbende afstemte bogføringen med kontoudtog og fakturaer. Endvidere har JL forklaret, at hun bogførte indtægterne på indbetalingstidspunktet og ikke - som det følge af momslovens § 23 - på tidspunktet for faktureringen. På denne baggrund må det lægges til grund, at bogholderiet giver et retvisende billede af virksomhedens køb og salg, men at en mindre del af de momspligtige indtægterne, som blev bogført i 2. halvår 2011, blev periodiseret forkert. Beløbet, som statskassen er blevet unddraget for i gerningsperioden, kan herefter skønsmæssigt opgøres til op mod 150.000 kr.

Revisor VR har forklaret, at han lavede virksomhedens årsrapport for 2010/2011 på baggrund af blandt andet bogføringen i ..., og at tallene i årsrapporten stemmer med virksomhedens bogholderi. Af selskabets årsrapport for 2010/2011, som blev underskrevet af tiltalte den 2. april 2012, fremgår, at selskabet ikke har indberettet moms i overensstemmelse med gældende frister herfor, og momsangivelsen fra virksomheden blev først indleveret på et senere tidspunkt. Henset hertil og til, at der ved overtrædelse af momsloven er en skærpet uagtsomhedsvurdering, finder retten, at tiltalte som virksomhedens direktør og eneejer, har handlet groft uagtsomt ved ikke at sikre sig, at angivelsen af momstilsvaret for 2. halvår af 2011 var korrekt. Tiltaltes forklaring om, at han ultimo 2011 - 2012 havde fået en ny bogholder, som blandt andet havde ansvaret for at lave virksomhedens momsangivelser, ændrer ikke herved.

Straffen fastsættes efter anklagemyndighedens påstand til en bøde på 50.000 kr., jf. (momslovens § 81, stk. 1, nr. 1. Retten har ved udmålingen af bøden i formildende retning blandt andet lagt vægt på den tid der er gået, siden unddragelsen fandt sted, og at det unddragne beløb skønsmæssigt er fastsat til op mod 150.000 kr.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte, T, skal betale en bøde på 50.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

.........................................................................................................

Vestre Landsrets dom af 15. februar 2017, sag nr. S-2236-16

Byretten har den 4. november 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10-2551/2016).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne JL, VK og VR har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af OA og PL.

Tiltalte har supplerende forklaret, at selskabet var ved at gå konkurs, da han overtog det. Det fandt han dog først ud af et par måneder efter, at han principielt havde overtaget det. Han havde kontrol over selskabet i gerningsperioden, og det var ham, der havde det overordnede ansvar for selskabet.

Det var ham, der ansatte VK. VK blev ansat som sælger, men det endte med, at VK også fakturerede. Han har ikke instrueret VK heri.

JL var gået på pension og ønskede derfor ikke en egentlig ansættelse i selskabet. For ham er det en selvfølge, at bogholderen indberetter moms. Han har aldrig tænkt over, at JL skulle have en bemyndigelse til at indberette moms. Han forventede ikke, at han skulle instruere en bogholder i bogholderiarbejde.

IG var ansat som bogholder, og han er sikker på, at hun bistod med at udarbejde årsrapporten. Der var ikke andre til at gøre det, og han kunne ikke gøre det. Det var hans indtryk, at IG og revisoren ville få styr på de problemer, som revisoren havde nævnt i sin påtegning. Det måtte han forlade sig på, fordi han havde travlt med at redde virksomheden. Han skrev under på regnskabet uanset indholdet af revisorpåtegningen, fordi regnskabet skulle indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, inden fristen herfor udløb. Han har aldrig spurgt "ind til" om IG og revisoren sørgede for momsindbetalingerne. Det tog han som en selvfølge.

Der kom mange indsigelser fra kunderne vedrørende fakturaer. Han har f.eks. givet tilladelse til, at en del af fakturaerne blev krediteret. Han kan ikke forstå, at det ikke fremgår af bogføringen for perioden. SKATs efterangivelse, ekstrakten side 82, modtog han først, efter selskabet var gået konkurs. Han har aldrig fået udleveret de relevante fakturaer fra politiet, selvom han og hans advokat har bedt herom.

OA har forklaret, at han har været sagsbehandler på sagen. Han har haft ansvaret for at vurdere, om der foreligger et strafansvar. Sagen blev forsøgt afgjort administrativt, men det lykkedes ikke.

Han har ikke foretaget den talmæssige opgørelse i sagen, men han har udarbejdet nogle oversigter på grundlag af tallene. Det er tiltaltes ansvar, at selskabets bogholderi og momsangivelse er i orden. Tiltalte oplyste over for ham, at han godt vidste, at der var problemer med bogholderiet, og at han ansatte nogle bogholdere til at få styr på det.

Tiltalte forklarede også om, at der var sket dobbeltfakturering, men det kunne han ikke se ved sin gennemgang af regnskaberne. De valgte dog at sætte bøden ned til 50.000 kr. for at imødekomme tiltalte. Det var navnlig fordi, at tiltalte havde forklaret, at han ikke havde fået krediteret dobbeltfaktureringer. Når arbejdet er udført, skal der faktureres, og momsen skal medregnes på faktureringstidspunktet. Det er forkert at afvente med at fakturere, til fakturaerne bliver betalt. Han har ikke set selskabets fakturaer. Så vidt han kan se, er sagen alene behandlet ud fra virksomhedens egne oplysninger.

Forevist ekstrakten side 88 og 102 har han forklaret, at han ikke ud fra virksomhedens bogføring kan se, hvornår fakturaerne rent faktisk er udstedt. Når perioden er slut, lægger man de ubetalte fakturaer til den afsluttede periode, og så trækker man de ubetalte fakturaer ud igen i den nye periode. Han kan ikke se, om det er gjort sådan i den omhandlede virksomhed.

PL har forklaret, at hun har været sagsbehandler på sagen, og det er hende, der har opgjort kravet. Hun har foretaget opgørelsen af momskravet på grundlag af virksomhedens egne oplysninger. Hun har ikke haft virksomhedens bilag, herunder fakturaer. Hun har gennemgået indgående og udgående moms og sammenholdt med det beløb, som tidligere er angivet til SKAT.

Det vil udskyde momsen, hvis man bogfører senere, end der bliver faktureret. Hun er ved sin opgørelse gået ud fra, at kontospecifikationerne svarer til faktureringsdatoerne. Hun har set på virksomhedens bogføring tilbage fra 2008. Der kan således godt være kommet posteringer med i gerningsperioden, som er faktureret i den tidligere periode, når der først er bogført, når der sker betaling af fakturaen.

JL har supplerende forklaret, at der ikke rigtig var nogle penge i firmaet, og derfor modtog hun kørselsgodtgørelse og ikke løn. Tiltalte købte selskabet af et konkursbo, og alt regnskabsmaterialet lå hos en revisor i Y1-by. Hun skulle opdatere regnskabsmaterialet, og det var en ret vanskelig opgave. Hun havde ikke card de blanche til at indberette moms. Det krævede også nogle særlige koder, som hun ikke havde fået udleveret. Hun skulle bare bogføre og havde ikke noget med momsen at gøre.

Hun havde lavet nummerkontrol af samtlige fakturaer, hvilket havde været meget vanskeligt. Hun aftalte med revisoren, at hun kunne vente med at bogføre fakturaerne, til de var betalt. Hun ved ikke, om hun fortalte tiltalte herom. Hun handlede i god tro og regnede med, at den næste bogholder ville bogføre fakturaerne, når de blev betalt. Hun modtog ikke instruktioner, men passede sig selv.

Forevist ekstrakten side 88 og 103 har hun forklaret, at hun ikke kan huske, hvilke fakturaer de ca. 507.000 kr. vedrørte, men det var for perioden indtil den 30. september 2011. De 101.041 kr. er moms vedrørende de ubetalte fakturaer. Det beløb er bogført i momsregnskabet for at få afsluttet selskabets regnskab, så tiltalte kunne komme videre med det. De fleste fakturaer er nok fra slutningen af regnskabsperioden, men nogle kan være fra tidligere.

VK har supplerende forklaret, at han blev ansat af tiltalte i juni 2011. Han skulle sælge selskabets ydelser. Han må være blevet forklaret, hvordan han skulle skrive fakturaer mv., for det havde han ikke selv forstand på. Han har på intet tidspunkt studset over, at der blev udstedt kreditnotaer. Så der kan ikke have været tale om mange kreditnotaer.

VR har supplerende forklaret, at han ikke under sit arbejde har fået besked på at indberette selskabets moms. Han kan ikke huske, hvordan tiltalte reagerede, da han påtalte, at momsen var indberettet for sent eller slet ikke indberettet, men han fik ikke nogen instruks om at rette op på forholdet. Han bad JL om at lave en liste over selskabets debitorer per 30. september 2011.

Forevist ekstrakten side 103 har han forklaret, at han ikke har set fakturaerne. Han kan derfor ikke udtale sig om fakturadatoerne. Han kan derfor heller ikke udtale sig nærmere om, hvilken periode de ubetalte fakturaer vedrører.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er efter bevisførelsen for landsretten skabt en betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af det bogførte salgsmomsbeløb på 101.041,61 kr. vedrørende "Ubetalte fak. pr. 30/9", der vedrører fakturaer udstedt i gerningsperioden.

Det er dog efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra bogfører JL, ubetænkeligt at lægge til grund, at en del af de omhandlede fakturaer er udstedt i gerningsperioden.

Landsretten finder det på denne baggrund og efter sagens øvrige oplysninger bevist, at tiltalte i gerningsperioden har unddraget statskassen for et beløb på i hvert fald 60.000 kr.

Med den begrænsning, der følger af det anførte, tiltrædes det herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Bøden nedsættes efter bevisresultatet til 30.000 kr. med forvandlingsstraf som fastsat nedenfor.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 30.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er 14 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.