Dokumentets metadata

Momsfradrag - genoptagelse - erstatningskrav - præjudicielle spørgsmål

Sagsøgeren, H1 Skole, har anmodet Vestre Landsret om at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen i en sag mod Skatteministeriet.I sagen har sagsøgeren til støtte for sin betalingspåstand principalt gjort gældende, at skolen i forbindelse med en genoptagelse af skolens momstilsvar efter momsreglerne er berettiget til fradrag for købsmomsen uden samtidig at modregne salgsmomsen, subsidiært, at skolen har et erstatningskrav mod Skatteministeriet for det tab, som skolen har lidt som følge af SKATs fejlagtige anvendelse af momsreglerne.De foreslåede præjudicielle spørgsmål relatererede sig både til sagens momsretlige problemstilling og til betingelserne for at pålægge Skatteministeriet erstatningsansvar.Skatteministeriet havde protesteret mod anmodningen med henvisning til, 1) at det momsretlige spørgsmål allerede var afgjort i EU-Domstolens praksis, og 2) at betingelserne for medlemsstaternes erstatningsansvar var fastlagt i praksis, samt at det lå uden for EU-Domstolens kompetence at afgøre, om den konkrete sag gav anledning til erstatningsansvar.Landsretten afslog sagsøgerens anmodning med henvisning til, at der ikke er en rimelig begrundet tvivl om retsstillingen.

Parter

H1 Skole

(v/adv. Mette Christina Juul, København)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat David Auken, København)

Afsagt af landsdommerne

John Lundum, Ida Skouvig og Jacob Hinrichsen (kst.)

Påstande

Sagsøgeren, H1 Skole, har anmodet om, at der stilles præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at anmodningen ikke tages til følge.

Anmodningen har været mundtligt forhandlet.

Sagsfremstilling

Ved dom af 12. maj 2010 fandt Vestre Landsret, at den kommercielt tilrettelagte kursusvirksomhed, som H1 Skole drev, var momspligtig virksomhed. SKAT, der hidtil havde været af den opfattelse, at denne type virksomhed var momsfritaget, ændrede derefter sin praksis, således at erhvervsskoler fremover skulle afregne moms, og samtidig blev det bestemt, at skoler, der efter den hidtidige praksis ikke havde betalt moms, kunne anmode om genoptagelse af momstilsvaret. H1 Skole anmodede derefter om genoptagelse af købsmoms for perioden 2006 til 1. halvår af 2010 for i alt 9.186.252 kr. Anmodningen blev afvist af såvel SKAT som Landsskatteretten, der fandt, at skolen ikke kunne få genoptaget købsmomsen uden samtidigt at få genoptaget salgsmomsen. H1 Skole anlagde herefter nærværende sag mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skal betale 9.186.252 kr. med nærmere angivne renter til skolen. Skatteministeriet har heroverfor påstået frifindelse.

Det er oplyst, at skolen har fået dækket 7.574.736 kr. via Undervisningsministeriets momsudligningsordning, således at det beløb, som sagen reelt drejer sig om, er på 1.611.516 kr.

H1 Skole har til støtte for sit krav om betaling principalt gjort gældende, at skolen efter momsreglerne er berettiget til fradrag for købsmomsen uden samtidig at modregne salgsmomsen, subsidiært, at skolen har et erstatningskrav mod Skatteministeriet for det tab, som skolen har lidt som følge af SKATs fejlagtige anvendelse af momsreglerne.

Spørgsmål

Under forberedelsen af sagen, der er henvist til landsretten som første instans, har H1 Skole anmodet om, at der stilles følgende spørgsmål til EU-Domstolen, jf. artikel 267 i EUF traktaten:

1. Skal artikel 17, stk. 2, jf. artikel 28f, stk. 1, i Rådets direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (77/388/EØF) henholdsvis artikel 168 i Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112/EF) i forening med artikel 11. pkt. C, stk. 1, i førstnævnte direktiv og artikel 90, stk. 1, i sidstnævnte direktiv fortolkes således, at H1 Skole vedrørende skolens momspligtige kursusvirksomhed og under omstændigheder som i hovedsagen er berettiget til fradrag af indgående moms for den omhandlede periode, under påberåbelse af momspligten, men uden at den udgående moms af kurserne samtidig indbetales eller modregnes.

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, er formuleringen da af artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra i, jf. artikel 13, pkt. A, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (77/388/EØF) henholdsvis artikel 132, stk. 1, litra i), samt artikel 133 i Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112/EF) "tilstrækkelig og klar", herunder hvor vidt et skøn overlader disse bestemmelser til skattemyndig hederne?

3. Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, er den danske stats fejlagtige fortolkning af artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra i), jf. artikel 13, pkt. A, stk. 2, litra a) i Rådets direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (77/388) henholdsvis artikel 132, stk. 1, litra i) samt artikel 133 i Rådets direktiv af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112/EF) en så alvorlig (kvalificeret) tilsidesættelse af fællesskabsretten, at det kan begrunde et erstatningsansvar for den danske stat?

Retsgrundlaget

Af artikel 17, stk. 2, i Rådets direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (77/388/EØF) fremgår bl.a. følgende:

"...

I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons transaktioner, er han berettiget til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

..."

Af artikel 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fremgår bl.a. følgende:

"...

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

..."

Procedure

H1 Skole har til støtte for, at spørgsmålene tillades stillet, navnlig anført, at EU-Domstolen endnu ikke har haft lejlighed til at tage stilling til, om udøvelse af fradragsret for købsmoms i forbindelse med momspligtige ydelser forudsætter, at der faktisk betales (eventuelt ved modregning) salgsmoms af ydelserne. I sagerne C-150/99, Stockholm Lindöpark, C-319/12, MDDP og C-144/13 VDP Dental Laboratory har Domstolen taget stilling til, at en virksomhed ikke både kan påberåbe sig en momsfritagelse og samtidig påberåbe sig en momsfradragsret, men Domstolen har ikke taget stilling til, om og i hvilke tilfælde virksomheden så skal betale salgsmomsen.

For så vidt angår sagens erstatningsretlige spørgsmål, har EU-Domstolen ikke tidligere svaret på, om formuleringen af bestemmelserne i artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra i), jf. artikel 13, pkt. A, stk. 2, litra a), i direktiv 77/388 EØF henholdsvis artikel 132, stk. 1, litra i) samt artikel 133 i direktiv 2006/112/EF er tilstrækkelig og klar, herunder hvor vidt et skøn disse bestemmelser overlader til skattemyndighederne. Det tredje spørgsmål drejer sig om, hvorvidt SKATs overtrædelse konkret kan begrunde et erstatningsansvar.

Skatteministeriet har til støtte for, at spørgsmålene ikke tillades stillet, navnlig anført, at der ikke foreligger tvivl om fortolkningen af artikel 17, stk. 2, i 6. momsdirektiv, nu artikel 168, idet EU-Domstolen bl.a. med de nævnte afgørelser har fastslået, at der ikke kan ske en asymmetrisk påberåbelse af momsdirektivet. Det er således efter Domstolens faste praksis en klar betingelse for opnåelse af momsfradrag, at der opkræves og afregnes indgående (SKAT red: udgående) moms af den afgiftspligtiges transaktioner, også i den situation hvor den afgiftspligtige som følge af en EU-stridig national regel eller praksis har været momsfritaget, og hvor den erhvervsdrivende ikke har mulighed for efterfølgende at opkræve momsen af sine aftagere. Det er derfor ikke nødvendigt at stille spørgsmål 1.

EU-Domstolen har i en række afgørelser, herunder bl.a. C-46/93 og C48/93, Brasserie du Pêcheur m.fl., forholdt sig til, under hvilke betingelser medlemsstaterne kan pådrage sig erstatningsansvar, og der er på den baggrund ingen tvivl om fortolkningen af EU-retten i relation til betingelserne for medlemsstaternes erstatningsansvar. Det er derfor også unødvendigt at stille spørgsmål 2.

Spørgsmål 3 indebærer, at Domstolen anmodes om at afgøre, om den konkrete sag giver anledning til et erstatningsansvar, og det ligger uden for Domstolens kompetence at tage stilling dertil. Spørgsmål 3 bør derfor heller ikke tillades stillet.

Landsrettens begrundelse og resultat

På baggrund af ordlyden af momsdirektivets artikel 17, stk. 2, nu artikel 168, sammenholdt med EU Domstolens praksis foreligger der efter landsrettens foreløbige vurdering ikke en rimeligt begrundet tvivl om betingelserne for momsfradrag i den foreliggende sag.

På baggrund af den foreliggende praksis fra EU-Domstolen foreligger der endvidere ikke en rimeligt begrundet tvivl om, under hvilke betingelser en medlemsstat kan ifalde erstatningsansvar efter EU-traktatens princip herom.

Landsretten tillader derfor ikke, at sagsøgerens spørgsmål stilles til EU-Domstolen.

T h i b e s t e m m e s:

Det tillades ikke, at spørgsmål 1-3 stilles til EU-Domstolen.

12-0189672" target="_blank