Dokumentets metadata

Boligjob-ordningen

Skatterådet kan ikke bekræfte, at fradrag i medfør af Boligjob-ordningen for 2016-2017 kan anvendes ved pålægning af nyt stråtag. Efter ændring af Boligjob-ordningen pr. 1. januar 2016 gælder, at der nu alene er fradragsret for isolering af tag, men ikke for udskiftning af tag. En nedtagelse af gamle strå og pålægning af nye strå i en tykkelser, der svarer til det, der er normalt for stråtage på 2/3 af taget, må anses for en udskiftning af tag, uagtet at dette samtidig måtte have en vis positiv indvirkning på isoleringsevnen.

Spørgsmål:

1. Kan fradrag efter Boligjob-ordningen for 2016 - 2017 bruges ved ændring af tykkelsen af stråene på et stråtag fra 100 mm til 300 mm, så der opnås optimal isoleringsevne af 1. salens skråvægge?

Svar:

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger bor i et bindingsværkshus fra ca. 1870 med stråtag - bygningen er bevaringsværdig med savekarakter 4.

Den beboelige del af 1. salen er lavet efter gamle traditionelle håndsværkstraditioner, hvilket indebærer, at der på de skrå vægge er pudset direkte på indersiden af stråene - det betyder, at stråene i sig selv er selve isoleringen.

Da spørger ønsker en forbedring af tagets isoleringsevne, har de kun mulighed for at ændre tætheden og den samlede højde af stråene. Dette kan kun lade sig gøre ved at udskifte gamle strå.

Ifølge Tækkelaugets undersøgelser svarer 250 mm tykkelse af strå til et tegltag med 200 mm isolering.

Der er sammen med anmodningen bl.a. indsendt oplysninger om, at Statens Byggeforskningsinstitut overfor Dansk Tækkemandslaug skulle have oplyst at stråtag under nogle forhold har en isoleringsevne, der må medregnes i byggeriet, hvis der ikke er gennemgående ventilationsspalter. Statens Byggeforskningsinstitut har i den forbindelse oplyst, at et 250 mm stråtag ikke kun kan vurderes som nyt, men over hele stråtagets levetid på 30 år, og at isoleringsevnen ud fra den situation, som middelværdi, er sat til 60 mm mineraluld.

Spørger har endvidere vedlagt en rapport fra et projekt under navnet "miljøfordele ved stråtag belyst gennem livscyklusvurdering til fremme af brugen af dette økologiske tag i nybyggeri".

Det fremgår af spørgers supplerende oplysninger, at den påtænkte ændring af stråtagets tykkelse sker ved en udskiftning af 2/3 af det eksisterende stråtags areal, fra ca. 100 mm til 300 mm. Derved sker der, ifølge spørger, samtidig en kraftig forøgelse af isoleringsevnen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Set i forhold til valg af klimavenligt materiale samt den store isoleringsevne, mener spørger, at det er rimeligt med et ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at håndværkerfradraget for 2016 - 2017 kan bruges ved ændring af tykkelsen af stråene på et stråtag fra 100 mm til 300 mm, så der opnås optimal isoleringsevne af 1. salens skråvægge.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 V, stk. 1: Lov nr. 134 af 16. februar 2016

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser, grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet eller en fritidsbolig, jf. stk. 2 - 9 og bilag. 1.

Af bilag 1 til loven fremgår det, at der kan fradrages udgifter til isolering af tag.

Forarbejder

LSF 95 2015/2016.

Af lovforslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgår det bl.a. at:

"(...) Fradragsretten for udgifter til en række ikke-grønne håndværksydelser videreføres ikke i 2016 og 2017. Der er tale om følgende ydelser, der udgår af ordningen:

Reparation, renovering, maling og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb(...)"

Det anføres videre, at:

"(...) Omlægningen til ny grøn ordning i 2016 og 2017 medfører, at visse hidtil omfattende ydelseskategorier som f.eks. reparation, renovering og udskiftning af tag, opsplittes, således at det fra 2016 kun er visse ydelseselementer, der er omfattet af fradragsretten. For tagarbejde indebærer dette, at det alene er isolering af taget, der er fradragsberettiget(...)"

"(...) Isolering af bygningskonstruktioner som tag, ydervæg og gulv omfatter eventuel åbning af konstruktionen, fjernelse af gammel isolering, montering af dampspærrer, vinddækning og lignende og montering eller indblæsning af isoleringsmateriale. Der er ikke fradragsret for genetablering af konstruktionen, bortset fra lukning af huller til indblæsning af isoleringsmateriale(...)"

"(...) Herudover omfatter fradragsretten ikke genetablering af konstruktionen i form af f.eks. pudsning, montering af plader, brædder, tagdækningsmaterialer og lignende. Der er således ikke fradragsret for f.eks. lægning af nyt gulv eller udskiftning af taget, uanset at dette sker i forbindelse med efterisolering(...)"

Praksis

Ingen

Begrundelse

Spørger har vedlagt en rapport fra et projekt under navnet "miljøfordele ved stråtag belyst gennem livscyklusvurdering til fremme af brugen af dette økologiske tag i nybyggeri".

Det fremgår af rapporten, at projektet er gennemført af Teknologisk Institut og Jydsk Tækkemandslaug i perioden september 2013 til juli 2014 med den hensigt at påvise miljøfordele ved danskproducerede tækkemateriale, som hidtil ikke har været undersøgt.

Af hovedkonklusionen i rapporten fremgår det, at:

"(...) Projektet har påvist, at der er miljøfordel forbundet med at vælge stråtaget som tag. Brugen af tagrør og tækkemiscanthus giver således anledning til en væsentlig lavere udledning af drivhusgasser i forhold til et traditionelt tegltag. Tagrør har ligeledes en positiv indflydelse på de vådområder, hvor de gror naturligt, og hvor et optag af nitrat og fosfat i vækstperioden er med til at afhjælpe problemer med eutrofiering, som kan forårsage forøget algevækst og iltsvind.

Tagrør, der importeres fra Kina har, forventeligt, et stort energiforbrug forbundet med transporten til Danmark, men i beregningerne af bidragene til klimaforandring, som følge af udledning af drivhusgasser, opvejes disse transportbelastninger af optagelsen af kulstof fra atmosfæren under plantens vækst... "

Som SKAT opfatter rapporten omhandler projektet således alene miljøvurderinger ved fremstilling af fire forskellige tagkonstruktioner som danske tagrør, stråtagskonstruktion med tagrør importeret fra Kina, stråtagskonstruktion med dansk tække-miscanthus og traditionel tegltagskonstruktion.

Rapporten omhandler - efter SKATs opfattelse - således ikke en nærmere gennemgang af stråtagets isoleringsevne i forhold til andre tagkonstruktioner.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en forøgelse og dermed udskiftning af omhandlet stråtags tykkelse kan anses for at være isolering af tag som omhandlet i Lov om Boligjobordningen eller udskiftning af tag som pr. 1. januar 2016 ikke længere er omfattet af Boligjob-ordningen.

Det fremgår af spørgers supplerende oplysninger at, den påtænkte ændring af stråtagets tykkelse sker ved en udskiftning af 2/3 af det eksisterende stråtags areal, fra ca. 100 mm til 300 mm. Derved sker der samtidig en kraftig forøgelse af isoleringsevnen.

Spørger har videre anført, at et stråtag i sig selv er isoleringen, og derfor ikke bør behandles enten kun som et tag eller kun som isolering, men snarere som et tag materiale af kulturhistorisk karakter, der både opfylder moderne isoleringskrav og som er det mest miljøvenlige tagprodukt til dato.

Der er indsendt oplysninger fra Dansk Tækkemandslaugs hjemmeside, hvoraf det fremgår, at Statens Byggeforskningsinstitut for Dansk Tækkemandslaug har undersøgt og konstateret, at stråtag, under nogle forhold har en isoleringsevne der må medregnes i byggeriet, hvis der ikke er gennemgående ventilationsspalter. Det fremgår videre, at Statens Byggeforskningsinstitut har oplyst, at et 250 mm stråtag ikke kun kan vurderes som nyt, men over hele stråtagets levetid på 30 år, og at isoleringsevnen ud fra den situation, som middelværdi, er sat til 60 mm mineraluld.

På den baggrund må et stråtag, der er tykkere end det gamle, jf. det oplyste om Statens Byggeforskningsinstituts undersøgelse, antages at have en positiv indvirkning på isoleringsevnen, forudsat der ikke er gennemgående ventilationsspalter under stråtaget.

Det er oplyst, at der vil ske udskiftning af 2/3 af taget, hvor de gamle strå fjernes og der pålægges nye, således at tykkelsen bliver på 300 mm.

Af Tækkevejledningen, 5. udgave fra 2009, der er udgivet af Dansk Tækkemandslaug, der bl.a. har til formål at beskrive, hvordan et korrekt stråtag bør være, fremgår af pkt. 6.3 følgende om tagtykkelser på stråtage.

"6.3 Tagtykkelse

Tagtykkelsen bør tilpasses rørenes længde og må ikke være under 25 cm tykkelse noget sted på taget. Måles mindst 1 m. fra tagets kanter. Uanset rørtype og tagtykkelse i øvrigt er det almindeligt, at taget tækkes lidt tyndere mod toppen, da sliddet her er mindre. Tagtykkelsen måles vinkelret fra overflade af taget til lægter. "

En disposition hvor der sker udskiftning af 2/3 af et tag, hvor de gamle strå fjernes og der pålægges nye, med en tykkelse der svarer til det, der er normalt for stråtage, må efter SKATs opfattelse anses for en udskiftning af et tag. At dette samtidig måtte have en vis positiv indvirkning på isoleringsevnen, ændrer efter SKATs opfattelse ikke ved, at en sådan disposition, må anses for at være udskiftning af et tag.

Udskiftning af tag er pr. 1. januar 2016, jf. ovenstående lovregler, ikke længere omfattet af fradrag efter Boligjob-ordningen.

Indstilling

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.