Dokumentets metadata

Investeringsselskab, værdipapirer og andre aktiver

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ville være omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, hvis det investerede mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, og resterende, under 85 % af dets formue, i et datterselskab, som helt eller delvist investerede i andre aktiver end værdipapirer. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at Spørger ville være omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19, såfremt Spørger direkte investerede i andre aktiver end værdipapirer.

Spørgsmål

1. Vil Selskabet, være omfattet af ABL § 19, hvis det investerer mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, og de resterende, under 85 % af dets formue, investeres i et datterselskab, som helt eller delvist investerer i andre aktiver end værdipapirer?
2. Vil Selskabet, være omfattet af ABL § 19, hvis det ud over investering i værdipapirer og et datterselskab (som helt eller delvist investerer i andre aktiver end værdipapirer) også selv direkte investerer i andre aktiver end værdipapirer?
3. Vil Selskabet, være omfattet af ABL § 19, hvis den direkte investerer i både værdipapirer og andre aktiver end værdipapirer?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledning

Selskabet er et investeringsalternativ til blandt andet kunder med pensionsopsparing via pengeinstitutter.

Investeringsstrategien for Selskabet er at investere meget langsigtet i illikvide investeringer for at opnå en illikviditetspræmie. Der vil typisk være tale om investeringer i andre aktiver end værdipapirer via fonde, der strukturerer investeringerne via aktieselskaber (eller selskabsformer, der efter dansk ret beskattes på samme måde som aktieselskaber).

Selskabet foretager ikke udlodninger, idet overskuddet henlægges til forøgelse af Selskabets formue.

Selskabet investerer både via udlån (obligationer) og via aktier.

Selskabet har pt. en formue på ca. XXX. kr. Dette beløb forventes at blive fordoblet i løbet af en kortere årrække.

Selskabet er ikke omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.

Investeringer

På nuværende tidspunkt har Selskabet foretaget investeringer via forskellige investeringsprojektudbydere. Udbyderne investerer igennem transparente enheder (hvori Selskabet ejer en minoritet), som derefter investerer i datterselskaber, som ejer investeringerne i andre aktiver end værdipapirer. Afhængig af finansieringsstrukturen kan der være flere "mellem-datterselskaber" inden investeringen. Nedenfor er et eksempel på en nuværende investeringsstruktur illustreret:

Selvom Selskabet har sikret sig, at investeringsudbyderne pt. kun kan foretage investeringerne gennem datterselskaber, dvs. i værdipapirer, kan det ikke udelukkes, at de pågældende investeringsudbydere i fremtiden vil ændre deres investeringsvedtægter og derefter vil kunne foretage investeringer i andre aktiver end værdipapirer igennem transparente enheder eller direkte. Da Selskabet kun ejer en beskeden minoritet af de pågældende investeringsprojekter, har Selskabet som udgangspunkt ikke mulighed for at ændre på en given investeringsstruktur og dermed påvirke, om der bliver investeret i værdipapirer eller direkte (eller via en transparent enhed) i andre aktiver.

Endvidere påtænker Selskabet i fremtiden selv at foretage lignende investeringer.

Nedenfor er et eksempel, der illustrerer strukturen, såfremt Selskabet i fremtiden ved siden af de eksisterende investeringer kommer til at eje sådanne investeringer direkte:

Forudsætninger

Investorerne i Selskabet har indløsningsret. Det kan i besvarelsen lægges til grund, at der er tale om en indløsningsret, som opfylder kravene hertil i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 19. Det vil sige:

• at selskabet på forlangende af investor skal tilbagekøbe beviser,

• at købet sker for midler af selskabets formue, og

• at kursen, som beviserne købes tilbage til, er en kurs, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

  Det kan tillige lægges til grund, at Selskabet ikke vil have nogen produktionsvirksomhed eller anden aktivitet end at investere. Betingelsen om, at aktiviteten ikke må være en anden end investering, er således opfyldt.

  Endvidere kan det lægges til grund, at formålet med Selskabet i henhold til dets vedtægter er at investere i andre aktiver end værdipapirer.

  Selskabet er, som anført ovenfor, ikke omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Uddybende begrundelse vedrørende spørgsmål 1

Det er vores vurdering, at Selskabet er omfattet af ABL § 19, hvis den har investeret mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, og de resterende under 85 % af dets formue er investeret i et datterselskab, som helt eller delvist investerer i andre aktiver end værdipapirer.

Det kan ved besvarelsen af spørgsmål 1 lægges til grund, at datterselskabet investerer mere end 85 % af dets formue i andre aktiver end værdipapirer, men at Selskabet ikke direkte investerer i andet end værdipapirer og datterselskabet (som ikke er transparent).

Det kan endvidere lægges til grund, at datterselskabet er et selskab, som Selskabet kontrollerer, jf. ligningslovens § 2.

Strukturen kan illustreres med følgende tegning:

Investeringsselskab omfattet af ABL § 19

Selskabet er omfattet af ABL § 19, hvis:

1. selskabets virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og
2. selskabet ikke investerer i datterselskaber, som hovedsageligt investerer i andre værdier end værdipapirer.

ABL § 19 omfatter "Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.", jf. ABL § 19, stk. 2, nr. 2.

I henhold til bemærkningerne til L 98, fremsat den 24. februar 2005, skal der ved værdipapirer m.v. navnlig forstås: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer, (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter, som nævnt i kursgevinstloven, og rettigheder over disse.

Det fremgår af ABL § 19, stk. 3, 1. pkt., at investeringsselskaber ikke omfatter et selskab mv., hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Denne undtagelse benævnes ofte som "holding-reglen". Reglen betyder således, at selskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v., ikke omfattes af ABL § 19.

Hvad, der skal forstås ved "hovedsageligt", er ikke nærmere defineret i lovteksten eller lovens forarbejder til ABL § 19.

I henhold til ABL § 19, stk. 3, 2. pkt. er det en betingelse for at være omfattet af ABL § 19, at investering i værdipapirer m.v. gennemsnitligt i regnskabsåret udgør mere end 85 % af investeringsselskabets regnskabsmæssige aktiver. Denne betingelse gælder imidlertid kun for investeringsselskaber med kollektiv investering, hvor ejerne ikke har en indløsningsret, da der henvises til ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 4. pkt. i lovteksten. Således er der ikke i henhold til lovteksten yderligere krav eller hjælp til at definere, hvor stor en andel af et selskabs formue, der skal investeres i værdipapirer for at kunne blive omfattet af bestemmelsen, hvis selskabets investorer har indløsningsret.

Skatterådet har dog tidligere vurderet "holding-reglen" således, at der ved "hovedsageligt" skal forstås en grænse på 85 % i andre værdier (dvs. Skatterådet anså en investering på mere end 85 % i andet end værdipapirer for at være "hovedsageligt"), jf. TfS 2007.758. At grænsen for, hvornår en investering kan anses for hovedsageligt at bestå i andet end værdipapirer, går ved mere end 85 %, er efterfølgende gentaget af skatteministeren i hans svar til Danske Advokater i bilag 2 til L 55 af 19. november 2009. Med dette svar er 85 %-grænsen blevet integreret i lovens forarbejder.

ABL § 19 er blevet ændret flere gange siden det bindende svar fra 2007. I 2009 (L 23 2008/2009 - ændringsforslag til 3. behandling) blev definitionen af et investeringsselskab ændret til også at omfatte kollektive investeringer. Samtidig blev undtagelsen til definitionen af et investeringsselskab ikke gentaget. Det betød, at de selskaber med tilbagekøbspligt, der tidligere var undtaget fra ABL § 19, ikke længere var undtaget. Den 4. november 2009 fremsatte skatteministeren et nyt forslag, der havde til formål at rette op på en utilsigtet stramning af undtagelsen til definitionen af et investeringsselskab (L 55 2009/2010). Således blev "holding-reglen" her genindsat i undtagelsesbestemmelsen.

Selvom ABL § 19 har været ændret flere gange siden afgørelsen fra 2007, så fremgår begrebet "hovedsageligt", der blev fortolket i 2007-afgørelsen, uændret i den gældende lovtekst, og fortolkningen i afgørelsen er derfor stadig udtryk for gældende praksis. Dette understøttes af Juridisk Vejledning afsnit C.D.1.1.10.2 ., hvorefter SKAT i henhold til 2009-lovændringerne nævner, at de afgørelser, som vedrører den tidligere formulering af ABL § 19, fortsat er anvendelige, da det må antages, at såfremt man efter de tidligere regler kom frem til, at et selskab var omfattet af ABL § 19 , vil selskabet også være omfattet af den nuværende ABL § 19 . Selskabet og deres investorer kan som borgere støtte ret på Juridisk Vejledning.

Afgørelsen betyder således, at såfremt Selskabet kontrollerer et datterselskab, så skal aktierne i datterselskabet ikke medregnes til værdipapirer, og vurderingen skal i stedet foretages på baggrund af de aktiver, der måtte være i datterselskabet. Såfremt datterselskabet investerer mere end 85 % af dets formue i andre værdier end værdipapirer, så vil datterselskabet blive anset for hovedsageligt at investere i andet end værdipapirer, og moderselskabet skal derfor efter praksis beskattes efter ABL´s almindelige regler. Modsat må det kunne konkluderes, at såfremt datterselskabet investerer mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, så vil datterselskabet ikke være omfattet af undtagelsen, og dermed vil moderselskabet være omfattet af ABL § 19.

Det følger med andre ord af TfS 2007.758 og de efterfølgende lovforarbejder, at hvis Selskabet placerer 100 % af sin formue i et datterselskab, og dette datterselskab placerer mere end 15 % af sin formue i værdipapirer, kan datterselskabet placere resten af formuen direkte i andre aktiver end værdipapirer uden, at dette ændrer ved, at Selskabet anses for omfattet af ABL § 19.

Ved at konsolidere datterselskabets aktiver op i Selskabet og derved foretage en samlet vurdering af hvilke aktiver, der investeres i, vil Selskabet eje mere end 15 % af formuen i værdipapirer (i form af den direkte investering) og under 85 % af formuen i andre aktiver end værdipapirer (i form af datterselskabets aktiver). Denne konsolidering er med udgangspunkt i fortolkningen af begrebet "hovedsageligt" i TfS 2007.758 i overensstemmelse med betingelsen i lovtekstens ordlyd, hvorefter ABL § 19:

"omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v."

Der er ingen reelle grunde til at lægge afgørende vægt på, om de mere end 15 % i værdipapirer ligger i datterselskabet eller ejes direkte af Selskabet. Der er heller ikke noget i lovteksten eller lovens forarbejder, der støtter, at dette skulle være afgørende. Det afgørende bør være, i hvilket forhold aktiverne fordeler sig mellem andre aktiver end værdipapirer og værdipapirer, ikke om investeringen i værdipapirer foretages direkte eller via et datterselskab.

På den baggrund er det vores vurdering, at Selskabet er omfattet af ABL § 19, da det har investeret mere end 15 % af formuen i værdipapirer, og de resterende under 85 % af formuen er investeret i andre aktiver via et datterselskab, hvorved lovens bestemmelse om, at Selskabet ikke er omfattet af ABL § 19, hvis formuen gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer, ikke er opfyldt.

Spørgsmål 1 kan derfor besvares med et ja.

Uddybende begrundelse vedrørende spørgsmål 2

Det er vores vurdering, at Selskabet vil være omfattet af ABL § 19, hvis det ud over investering i værdipapirer og et datterselskab (som helt eller delvist investerer i andre aktiver end værdipapirer) også selv direkte investerer i andre aktiver end værdipapirer.

Det kan lægges til grund, at Selskabet direkte investerer mere end 15 % af formuen i værdipapirer ligesom i spørgsmål 1. Endvidere kan det lægges til grund, at datterselskabet investerer mere end 85 % af dets formue i andre aktiver end værdipapirer. Forskellen i forhold til spørgsmål 1 er således, at Selskabet også selv direkte investerer i andre aktiver end værdipapirer.

Det kan lægges til grund, at datterselskabet er et selskab, som Selskabet kontrollerer, jf. ligningslovens § 2.

Strukturen kan illustreres med følgende tegning:

Det anføres i bemærkningerne til L 98, at et investeringsselskab ikke må have anden virksomhed, da et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, ikke er et investeringsselskab. Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi (dvs. en værdi, der ikke skal tage hensyn til goodwill, knowhow og andre immaterielle rettigheder).

Der er ikke i lovteksten eller bemærkningerne en bagatelgrænse for "anden virksomhed", da 15 %-reglen, som er angivet i ABL § 19, stk. 3, ikke finder anvendelse ved vurderingen af, om selskaber med tilbagekøbspligt skal anses som et investeringsselskab. Dog må det antages, at et selskab ikke mister sin karakter som investeringsselskab ved helt ubetydelige investeringer eller indtægter fra aktiver, der ikke er værdipapirer. Dette stemmer også overens med SKM 2009.355.SR og SKM 2008.228.SR, hvor der var tale om en virksomhed, der investerede i værdipapirer m.v. i henhold til ABL § 19, uanset om der i begge situationer var tale om virksomheder, som ud over investering i værdipapirer også havde kortvarig investering i fast ejendom.

I TfS 2007.758 fandt Skatterådet, at et selskab, hvis investorer havde indløsningsret, ikke fortsat ville være omfattet af ABL § 19, hvis et datterselskab investerer mere end 15 % af formuen i værdipapirer og op til 85 % i andet end værdipapirer.

Der er ingen reelle grunde til at lægge afgørende vægt på, om de 15 % i værdipapirer ligger i datterselskabet eller ejes direkte af Selskabet. Det afgørende bør være, i hvilket forhold aktiverne fordeler sig mellem andre aktiver end værdipairer og værdipapirer, ikke om investeringen i værdipapirer foretages direkte eller via et datterselskab.

På tilsvarende vis er det vores vurdering, at Selskabet er omfattet af ABL § 19, hvis det eksempelvis investerer mere end 15 % af formuen i værdipapirer, og den resterende del af formuen er placeret i andre aktiver end værdipapirer og et datterselskab som helt eller delvist investerer i andre aktiver end værdipapirer. Det er derfor vores vurdering, at spørgsmål 2 skal besvares med et ja. I det omfang SKAT er uenig i vurderingen af, hvor meget der mindst skal investeres i værdipapirer, anmoder vi SKAT om at angive procentgrænsen i begrundelsen.

Uddybende begrundelse vedrørende spørgsmål 3

Det er vores vurdering, at Selskabet er omfattet af ABL § 19, uanset at det direkte investerer i både værdipapirer og andre aktiver end værdipapirer.

Det kan lægges til grund, at Selskabet investerer mere end 15 % af dets formue i værdipapirer og den resterende del af formuen i andre aktiver end værdipapirer.

Strukturen kan illustreres med følgende tegning:

I det omfang, spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, er det vores vurdering, at det ikke ændrer ved vurderingen af, om Selskabet er omfattet af ABL § 19, at den udelukkende direkte investerer i både værdipapirer og andre aktiver end værdipapirer.

Der henvises til argumentationen under spørgsmål 1 og 2

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet om, Selskabet vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis Selskabet investerer mere end 15 % af dets formue i værdipapirer, og de resterende, under 85 % af dets formue, investeres i et datterselskab, som helt eller delvist investerer i andre aktiver end værdipapirer.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Forarbejder

L98, FT 2004/05, specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7)

"2 a. Investering

Selskabets virksomhed skal bestå i investering i værdipapirer m.v.

Ved investering forstås navnlig anskaffelse af værdipapirer, herunder erhvervelse af forkøbsrettigheder og køberettigheder, lån og udlån af værdipapirer, og optagelse af lån for at finansiere en anskaffelse.

Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. For afgørelsen af, om der foreligger et investeringsselskab, er det på den anden side uden betydning, om investeringerne sker med videresalg for øje eller ej, ligesom det er lige meget, om investeringerne kan karakteriseres som passiv kapitalanbringelse eller ej. (SKATs understregning).

Definitionen skal ses i sammenhæng med, at det også kræves, at der er aftalt indløsningsret til indre værdi, jf. herom nedenfor.

Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. (...)

2 b. Tilbagekøb

Betingelsen om, at selskabsandelene på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabernes formue, afspejler den typiske fremgangsmåde omkring indløsningsret i en investeringsforening. (...)

Forslagets udtryk "tilbagekøb" sigter på, at det selskab, der har udstedt investeringsbeviserne/aktierne, køber dem igen. (...)

Det er uden betydning, at kravet om tilbagekøb først kan gøres gældende efter en vis frist. En bestemmelse i vedtægterne for en hedgeforening om, at indløsning kun kan ske en gang om året, opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende. Det gør ikke noget, at fristen er lang, men den må på den anden side ikke være bestemt af uvisse begivenheders indtræden. F.eks. er en indløsningsret, der er betinget af, at der vedtages solvent likvidation af selskabet, ikke tilstrækkelig til, at der foreligger en indløsningsret.

Efter forslaget er det en betingelse, at "andele i selskabet m.v. på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue." Det dækker også det forhold, at køb og salg som tidligere beskrevet organiseres igennem et kontoførende pengeinstitut, der betaler det samme for alle beviser, selvom det ikke er alle beviser, der nødvendigvis bliver tilbagekøbte af foreningen.

Forslaget betyder, at en forening, der ikke er omfattet af direktivet, alligevel - i henhold til forslaget i stk. 7, nr. 2, er et investeringsselskab, når blot tilbagekøbet kan ske som beskrevet. Det betyder, at f.eks. specialforeninger, der ikke henvender sig til offentligheden, men til en begrænset kreds, vil være investeringsselskaber. Det samme gælder de såkaldte hedgeforeninger.

Betingelsen om tilbagekøb har imidlertid også et videre område. Den omfatter således også de tilfælde, hvor aktionærer i et aktieselskab med fast kapital tillægger hinanden en indløsningsret i en aktionæroverenskomst. " (...)

" Til stk. 8

Efter bestemmelsen omfatter investeringsselskab aldrig selskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer.

Det vil således ikke være muligt hverken for danske eller udenlandske produktionsvirksomheder o.l. at oprette et skattefrit holdingselskab i Danmark, selvom der er indløsningsret til indre værdi., jf. herom foran til stk. 7. (Emnet behandles i de almindelige bemærkninger under 1 a.)"

L55, FT 2009/10, bemærkninger til § 19

"Den hidtidige undtagelse for holdingselskaber med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, blev imidlertid ikke gentaget.

Det foreslås, at en tilsvarende undtagelse til definitionen af et investeringsselskab for holdingselskaber m.v. med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier igen indsættes i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.

Det betyder, at holdingselskaber m.v. med tilbagekøbspligt i forhold til egne aktier, der gennem datterselskaber investerer i andet end værdipapirer mv., undtages fra aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2. nr. 2.

Det foreslås, at definitionen af et datterselskab, som »et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerne«, tilpasses således, at definitionen stemmer overens med begrebet bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Bestemmende indflydelse defineres ligeledes som »ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne...«, men derudover medtages koncernforbundne selskabers aktier og stemmerettigheder også i opgørelsen. Tilpasningen bevirker således, at anvendelsesområdet for undtagelsen udvides. Det vurderes dog, at der er tale om en ikke-væsentlig udvidelse, og at hensynet til en harmonisering af definitionen af begrebet »bestemmende indflydelse« er ønskelig."

Bilag 2 til L55, FT 2009/10

"Skatteministeriet kan bekræfte, at formuleringen "hovedsageligt" fortolkes i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar i´SKM2007.452."

Praksis

SKM2007.452.SR

Et maltesisk selskab foretog via et holdingselskab ejendomsudvikling gennem en række datter- og datter-datter-selskaber. Selskabet ønskede af få afklaret, om dets danske investorer blev omfattet undtagelsesbestemmelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, således at investorerne ikke var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Skatterådet fandt at begrebet "hovedsagelig" skulle forstås således, at mindst 85% af aktiverne skal være placeret i andet end værdipapirer m.v. Aktierne var ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 i det tilfælde, hvor datterselskabets formue i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3 ikke oversteg en grænse på 15% i værdipapirer m.v.

Begrundelse

Indledningsvist bemærkes, at repræsentanten har oplyst, at Selskabetikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

Herefter skal aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, vurderes. Bestemmelsen er opbygget således, at 1.-3. pkt. omfatter selskaber med indløsningspligt, mens 4.-5. pkt. omfatter selskaber uden indløsningspligt.

Af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., fremgår det, at som investeringsselskab anses et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi.

Indstillingen er således afgivet under forudsætning af, at Selskabet ikke direkte investerer i andet end værdipapirer m.v. og datterselskabet, og at der er tale om værdipapirer omfattet af bemærkningerne til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19. SKAT har således lagt til grund, at kommanditselskabet ikke investerer i andet end værdipapirer m.v.

Beviserne i Selskabet skal forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Selskabet er derfor omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter imidlertid ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v., jf., aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Da den nuværende aktieavancebeskatningslovs § 19, stk. 3, 1. pkt., blev genindsat, fremgik det af bemærkningerne (L55, FT 2009/10), at undtagelsen er en tilsvarende undtagelse til den oprindelige definition af et investeringsselskab for holdingselskaber m.v. SKAT bemærker, at den nuværende formulering i lovteksten er enslydende med den oprindelige formulering.

Af bemærkningerne til lovforslag (L98, FT 2004/05) til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt., fremgår det, at det ikke skal være muligt hverken for danske eller udenlandske produktionsvirksomheder o.l. at oprette et skattefrit holdingselskab som et investeringsselskab i Danmark.

Spørgsmålet er herefter, som repræsentanten gør gældende, om aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt., skal forstås som en konsolideringsregel. Af forarbejderne fremgår det ikke, om bestemmelsen er en konsolideringsregel. SKAT bemærker, at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.-5. pkt., direkte i lovteksten inkluderer investeringsselskabets aktiver, og hvor direkte eller indirekte ejerforhold medregnes i opgørelsen heraf. En sådan formulering er ikke medtaget i relation til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt., som er indsat efter indførelsen af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.-5. pkt.

Af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt. fremgår imidlertid:

"Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v." (SKATs understregning).

Anvendelse af ordet "formue" angiver, at der hermed menes hele formuen, det vil sige både værdipapirer m.v. direkte ejet og værdipapirer m.v. ejet gennem datterselskaber.

Såfremt "formue" i lovteksten relaterede sig til et af investeringsselskabets ejet datterselskabs formue, ville blot ét datterselskab, der fx udgør en meget lille andel af investeringsselskabets samlede formue, endvidere kunne medføre, at investeringsselskabet ikke omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. En sådan fortolkning må anses for at have støtte i lovens ordlyd.

Begrebet "hovedsagelig", der blev defineret i SKM2007.452.SR , skal desuden fortolkes i overensstemmelse hermed i forhold til den nuværende formulering jf. Skatteministerens svar til Danske Advokater, bilag 2 til (L55, FT 2009/10). I sagen kom Skatterådet frem til, at der ved "hovedsagelig" skal forstås en grænse på maksimum 15 pct. i værdipapirer m.v. og minimum 85 pct. i andre værdier.

Af det oplyste fremgår det, at Selskabet har mere end 15 pct. af sin samlede formue direkte i værdipapirer. Det er derfor SKATs opfattelse, at Selskabet ikke vil være omfattet aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, om Selskabet vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis det ud over investering i værdipapirer og et datterselskab (som helt eller delvist investerer i andre aktiver end værdipapirer) også selv direkte investerer i andre aktiver end værdipapirer.

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlag under spørgsmål 1.

Forarbejder

Der henvises til forarbejder under spørgsmål 1.

Begrundelse

Det fremgår direkte af ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., samt udtrykkeligt af bemærkningerne til bestemmelsen, at et investeringsselskab ikke kan investere i andet end værdipapirer m.v. Hvis selskabet investerer i andet end værdipapirer m.v., vil skelskabet ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, om Selskabet, være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis den direkte investerer i både værdipapirer og andre aktiver end værdipapirer?

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlag under spørgsmål 1.

Forarbejder

Der henvises til forarbejder under spørgsmål 1.

Begrundelse

Det fremgår direkte af ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., samt udtrykkeligt af bemærkningerne til bestemmelsen, at et investeringsselskab ikke kan investere i andet end værdipapirer m.v. Hvis selskabet investerer i andet end værdipapirer m.v., vil skelskabet ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.