Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - arbejdsmarkedsbidrag - lønsumsafgift

T var tiltalt for vedrørende indkomstårene 2003, 2004 og 2005 som indehaver af en akupunkturklinik at have selvangivet sin skattepligtige indkomst, sit bidragsgrundlag og sit lønsumsafgiftsbidragsgrundlag for lavt med henholdsvis 1.400.060 kr., 1.527.072 kr. og 1.575.600 kr. T havde derved unddraget for 794.466 kr. i skat, 122.166 kr. i arbejdsmarkedsbidrag samt 48.528 kr. i lønsumsafgift. T havde 2 kalendere - store og små - med angivelse af kunders behandlinger. Der var langt flere aftaler i de store kalendere, end i de små. T havde kun selvangivet indtægterne fra aftalerne i den lille kalender.T nægtede sig skyldig. Han forklarede, at i den lille kalender anførte han de betalende af hans kunder. I den store kalender anførte han blandt andet en stor mængde fiktive kunder. Den store kalender lå fremme i klinikkens reception og gav ved hjælp af de fiktive kundeangivelser indtryk af travlhed i klinikken. Han mener at han stort set har opgivet alle sine indtægter til SKAT.Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten fandt T's forklaring vedrørende kalenderne utroværdig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 965.000 kr. Retten lagde vægt på, at T havde unddraget et stort beløb og over en lang gerningsperiode, at det var lang tid siden forholdene er begået samt T's alder og personlige forhold i øvrigt.Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Østre Landsrets dom af 26. januar 2016, 24. afdeling nr. S-1800-14:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Michael Amstrup, besk.)

Afsagt landsdommerne

Peter Thønnings, Peter Mørk Thomsen og Ina Darby lwersen (kst.) med domsmænd

...........................................

Byrettens dom af 13.•maj 2014, nr. 15-9761/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 7. november 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

l. skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved som ejer af Akupunktur klinikken i Y1, Y2, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, i sine selvangivelser for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 til ...Kommune, at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 1.400.060 kr., efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag og lønsumsafgift hvorved det offentlige er unddraget personskatter med i alt 794.466 kr., idet han udeholdt en del af sine indtægter fra patienter i klinikken.

2. arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jævnfør stk. 1, litra a, (nu lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 2 jf. § 2, stk. 1, jf. § 17, stk. 2),

ved for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 som ejer af Akupunktur Klinikken i Y1, Y2, med forsæt til at unddrage det offentlige arbejdsmarkedsbidrag at have selvangivet sit bidragsgrundlag for lavt med i alt 1.527,072 kr., hvorved det offentlige blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med i alt 122.166 kr.

3. lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3,

ved som ejer af Akupunktur klinikken i Y1, Y2, at have selvangivet sit lønsumsafgiftsbidragsgrundlag for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 for lavt med i alt 1.575.600 kr., hvorved det offentlige er unddraget afgifter med i alt 48.528 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på

965.000 kr. jf. straffelovens § 50.

I tilfælde af domfældelse nedlægges påstand om opretholdelse af beslaglæggelse af 174.000 kr. og 26.000 kr. til sikkerhed for sagsomkostninger, bødekrav og forurettedes erstatningskrav, jf. retsplejelovens § 1002, stk. 1, jf. § 802, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne skatterevisor LP, revisor LE og YY. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Kriminalforsorgen har oplyst, at såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønner man T egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det anbefales, at der kYYttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil alene kYYttes vilkår om prøvetid.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han havde 2 kunde-kalendre en stor og en lille. Den store kalender lå fremme i klinikkens reception. I den lille kalender anførte han de betalende af hans kunder. I den store kalender anførte han blandt andet en stor mængde fiktive kunder. Baggrunden for, at han anførte fiktive kunder i kalenderen var, at det gav et godt indtryk på kunderne af hans popularitet og dygtighed, hvis kunderne kunne se, at der var travlhed i klinikken. Han førte ikke nogen form for bogholderi af de daglige indtægter og udgifter, men af og til indførte han nogle indtægter og udgifter i en grøn bog, som han en gang om året sendte til sin revisor, når denne skulle lave hans selvangivelse. Han mener, at han stort set har opgivet alle sine indtægter til skattevæsenet. Det varierede meget, hvor mange klienter han havde i klinikken pr. dag.

LP har forklaret blandt andet, at han har været ansat som revisor hos SKAT i mange år. De fandt ud af, at tiltalte ikke havde bogføring, klassekladder eller noget som helst, som kunne udgøre en bare nogenlunde dokumentation for indtægterne. SKATs opmærksomhed blev yderligere skærpet, da det så ud til, at tiltalte havde et negativt privatforbrug. Et negativt privatforbrug er altid noget, som skærper deres opmærksomhed. Dertil kommer, at der var 2 forskellige kalendre store og små med angivelse af kunders behandlinger. Der var langt flere aftaler i de store kalendre end i de små. De sammenholdt de små kalendre med det, som var angivet til skattemyndighederne og fandt ud af, at det nogenlunde var enslydende. Indtægter fra aftalerne i den store kalender var i meget stort omfang ikke angivet til skattevæsenet. Efter hans opfattelse er de små kalendre udtryk for rekonstruktion og de store kalendre udtryk for de reelle aftaler.

LE har forklaret blandt andet, at han er revisor for tiltalte. Han har udarbejdet årsregnskab og selvangivelser for tiltalte. Tiltalte havde et system, hvorefter tiltalte havde en aftalebog. Af og til fik han kassekladder, og det var det, som han udarbejdede selvangivelserne m.v. ud fra. Han har aldrig set aftale-kalendrene. Han var ikke klar over, at der var 2 forskellige typer af aftale-kalendre.

YY har forklaret blandt andet, at hun har været gift med tiltalte. Hun arbejdede i klinikkens reception. Hun kan ikke huske, hvor mange kunder der dagligt var i klinikken, idet det varierede meget, men der var generelt mange. Hun har svært ved at huske det beløb hun til politiet har sagt, at tiltalte havde i omsætning, men foreholdt sagens bilag 6-5, side 3, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt et sådant månedsomsætningsbeløb til politiet. Hun blev skilt fra tiltalte i 2003 og var ikke ansat i klinikken i den periode, som omhandles i nærværende straffesag. Hun fik på et tidspunkt fratiltalte det trusselsbrev, som er anført i sagens bilag 5-4.

Retten finder, at tiltaltes forklaring om, at de store kalendre ikke er udtryk for det reelle antal kunder må tilsidesættes som utroværdig. Retten har herved lagt vægt på blandt andet indholdet af tiltaltes forklaringen og LPs troværdige og detaljerede forklaring om det mistænksomme i tiltaltes indtægts-, udgifts- og formueforhold samt om SKATs undersøgelser i øvrigt. Retten har også lagt vægt på YYs troværdige forklaring om blandt andet at have modtaget et brev (sagens bilag 5-4) fra tiltalte, hvori denne forsøger at påvirke hende til at afgive en bestemt forklaring. Retten har også lagt vægt på blandt andet tiltaltes egen forklaring om hans måde at registrere indtægterne på, samt LPs og LEs forklaringer om tiltaltes registrering eller mangel på samme af indtægtsforholdene

m.v.

Retten finder herefter, at anklagemyndigheden har ført det fornødne bevis for, at tiltalte med fornødent forsæt har realiseret gerningsindholdet i de bestemmelser, som han er tiltalt for at have overtrådt herunder i det omfang, som er anført i anklageskriftet.

Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Strafudmålingen

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a (nu lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, jf. § 17, stk. 2), og lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.

Retten har lagt vægt på blandt andet, at tiltalte er skyldig i at have unddraget personskatter, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgifter med i alt ca. 965.000 kr. over en periode på 3 år, og at der således er tale om et stort beløb og en lang gerningsperiode. Retten har i formildende retning lagt vægt på blandt andet, at den strafbare handling er begået så langt tilbage i tiden som perioden 2003-2005, og at anklageskriftet er indgivet i november 2011. Retten finder, at disse forhold uagtet at de ikke ses at kunne tilskrives myndighederne bør indgå med i hvert fald en vis vægt. Retten har desuden lagt vægt på blandt andet det oplyste om tiltaltes alder og personlige forhold i øvrigt.

Som følge af blandt andet sagens udfald er betingelserne for at opretholde beslaglæggelsen hos tiltalte af henholdsvis 174.000 kr. og 26.000 kr. til sikkerhed for sagsomkostninger og bødekrav opfyldt, hvorfor beslaglæggelsen opretholdes, jf. retsplejelovens § I 002, stk. 1, jf. § 802, stk. 2.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 12 måneder fra endelig doms udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 965.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Beslaglæggelsen af 174.000 kr. og 26.000 kr. opretholdes til sikkerhed for sagsomkostninger og bødekrav.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger

...........................................

Østre Landsrets dom af 26. januar 2016, 24. afdeling nr. S-1800-14:

Byrettens dom af 13. maj 2014 (15-9761 /201 1) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne LP, LE og YY. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne JK, RH, UY, NY og MW.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han førte kasserapporterne på grønt papir, og det var disse, han gav til revisoren. Han oplyste hele sin omsætning til revisoren og SKAT. Adspurgt til afhøringsrapport af 7. august 2006 (ekstrakt 2, side 21) forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret til politiet; at han ikke ville benægte, at han har stukket pen­ ge til side fra SKAT. Det må være en sproglig misforståelse.

Den lille aftalekalender for 2006 blev ikke fyldt ud, da han i slutningen af 2005 fik oplyst af en kollega i branchen, at det ikke var tilladt at registrere og videregive navnene på klienter til revisoren, idet sådanne oplysninger var fortrolige. Derfor påførte han ikke længere navnene i sin aftalekalender. Navnene i den store aftalekalender var næsten alle fiktive, herunder anførte han navne på kendte personer som LM og PS. Det var omkring halvdelen af de anførte kunder i den store kalender, som var fiktive. Han havde fået at vide, at man kan kende dygtige folk på, at de har travlt i deres virksomhed, hvorfor han gerne ville have klinikken til at fremstå mere travl, end den var. Det så ikke pænt ud, hvis kalenderen ikke var fyldt med kundenavne. Kalenderdagene, som lå kortere tid efter han var blevet anholdt, var tomme, idet han endnu ikke havde skrevet en række fiktive navne ind. Han ville gerne gemme den store kalender, der også indeholdt rigtige navne, og som viste, hvor meget han havde måttet udrette for at få forretningen til at køre.

Han skrev til en tidligere kone, at hun skulle brænde det brev, han havde skrevet til hende (ekstrakt 3, side 62), da han var bange for, at hun skulle sige noget forkert til politiet. Han var meget i tvivl om, hvorvidt han skulle skrive til hende. De ting, han sagde til hende, skulle ikke gøre det dårligere for ham.

Pengene fundet i pengeboksen stammede fra LL. Adspurgt til afhøringsrapport af 7. august 2006 (ekstrakt 2, side 21) forklarede tiltalte, at han oplyste over for politiet, at det var hans penge, der var i pengeboksen, idet han var bange for, at politiet ville tro, at han havde modtaget penge i forbindelse med indgåelsen af det pågældende ægteskab, og således at det ville blive opfattet som et proformaægteskab. Adspurgt til samme afhøringsrapport forklarede tiltalte, at det ikke er korrekt, at han har erkendt ikke at have betalt korrekt SKAT. Han forstår ikke ordet "erkende", så det må være en sproglig misforståelse. Han er opdraget til altid at sige ja over for myndighederne.

Han blev gift i 1999 med YY. Hun kom kun få dage om ugen i klinikken. Hun talte på daværende tidspunkt dårligt dansk og havde intet med klinikkens regnskaber at gøre, ligesom hun ikke ved noget om akupunktur. Hun stoppede på klinikken omkring april måned 2001.

Han modtog hjælp fra revisor LE ved rørende bogføringen. LE oplyste, at tiltalte blot skulle notere navnene på kunderne, ligesom en frisør ville gøre. Tiltaltes akupunktørkollega NH, som har stort kendskab til branchen og reglerne, sagde på et tidspunkt, at tiltalte ikke måtte oplyse patientnavne til revisor og SKAT. NH sagde, at han kun måtte anføre størrelsen af omsætningen og ingen kundenavne.

I 2001 eller 2002 startede han et anpartsselskab, der skulle handle med varer mellem Kina og Danmark. Selskabet blev opløst i 2005, da der ikke rigtigt kom noget ud af det. Han fik i 2005 udbetalt 50.000 kr. fra selskabet som likvidationsprovenu.

Tiltalte havde en virksomhedskonto og en privatkonto. Han har nogle gange sat flere penge ind på disse konti, end han optjente som omsætning i sin virksomhed. Det var for at betale regninger, og disse penge kom fra LL.

Han startede klinikken i 1999 efter i en længere årrække at have modtaget kontanthjælp og revalideringsydelse. Klinikken, der ikke gik så godt i starten, flyttede i 2000 fra Y3 til større og bedre lokaler i Y1. Han tilbød åbne gratiskonsultationer om tirsdagen. Han oprettede i den forbindelse patientjournaler også på dem, der kom til åbne konsultationer. Han brugte journalerne til at notere, hvilke behandlingsmuligheder han kunne tilbyde de enkelte patienter. Der var også mange patienter, der ikke kom, selvom de havde bestilt tid. Nogle patienter havde ikke penge med til behandlingen, og han noterede da i kalenderen, at de skulle betale næste gang, men flere af disse dukkede ikke op igen.

En af hans forhenværende ægtefæller, YY, kender han ikke så godt. Han giftede sig med hende, så hun ikke risikerede at blive smidt ud af landet. De havde mange problemer i deres kortvarige ægteskab. Det passer ikke, at hun var i klinikken hver dag, da hun også gik i skole. Hun forsøgte at afpresse ham for penge.

Tiltaltes far, der har arbejdet som overlæge i mange år, har hjulpet ham økonomisk.

Vidnet LP har supplerende forklaret blandt andet, at han deltog i ransagningen i tiltaltes virksomhed, men ikke af hans privatadresse. Under ransagningen fandt de ikke meget bogføringsmateriale. Der blev fundet to hæfter med dagsdatokvitteringer. Hæfterne var stort set ubrugte. De fik efterfølgende udleveret materiale fra politiet, herunder kasserapporter registreret på månedsbasis. Der var udgiftsbilag, men ikke nogen dokumentation for indtægterne. Når regnskabet ikke opfylder bogføringslovens regler, kan dette tilsidesættes, og skatteansættelsen foretages efter et skøn.

Fundet af patientjournalerne var ikke eneafgørende. Vidnet foretog også privatforbrugsberegninger og sammenholdt indsættelserne på tiltaltes konti med den oplyste omsætning.

Patientjournalerne blev sammenholdt med kalenderoptegnelserne og samtlige oplysninger indgik herefter i vurderingen.

Han gennemgik de store kalendere fra en ende af og førte samtlige kundeaftaler ind i et regneark med angivelse af kundenavn og beløb for den pågældende behandling. Det var kun for nye kunder, at han kunne konstatere en samtidig oprettet patientjournal. Der var høj grad af overensstemmelse mellem registreringerne af nye kunder i de store kalendre og oprettelserne af patientjournaler, mens det kun i ringe grad passede med noteringerne i de små kalendre. Når der i de store kalendre var anført "YY" blev prisen for behandlingen medtaget med 500 kr., mens andre betalende kunder blev medtaget med 350 kr. pr. behandling. Hvis der i kalenderen var anført et "Å" ud for kundenavnet, medtog han kunde­ navnet i regnearket, men behandlingsprisen blev fastsat til 0 kr. For årene 2004 og 2005, hvor der også var fundet små kalendere, tilførte han regnearket, om kundeaftalerne var opført i de små kalendere. Adspurgt til det anførte i regnearket ud for 9. januar 2004, kl. 9.00 (tillægsekstrakten side 88),forklarede vidnet, at det er en fejl, at der står 500 kr. ud for NY, idet der rettelig burde stå 0. Når der i kalenderen var anført et minusbeløb, gik han ud fra, at der ikke var betalt for behandlingen. Hvis et navn var overstreget i kalenderen, gik han ud fra, at kundeaftalen var blevet slettet, og denne blev derfor ikke medregnet.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte havde anført navne på kendte personer i den store kalender, forklarede vidnet, at han en gang har konstateret, at navnet PS var anført i en stor kalender, men at det var streget over. Han har ikke i øvrigt genkendt navne på kendte personer i kalenderne.

Der blev ved privatforbrugsberegningen taget højde også for tiltaltes daværende samlever­ skes (LLs) indkomstforhold. De senere fremkomne oplysninger om kontanttilførsler fra LLs familie i Kina indgik ikke i beregningerne. Vidnet har først efterfølgende fået oplysning om en konto i Kina. Denne konto tilhører hverken tiltalte eller LL. Oplysningerne om denne konto har derfor ingen betydning for hans vurdering i denne sag. Ad spurgt til tiltaltes R75 skema for 2004 forklarede vidnet, at han lavede privatforbrugsberegningerne blandt andet på baggrund heraf. Han havde vistnok også regnskaberne for tiltaltes virksomhed. Vidnet har senere korrigeret beregningerne i forbindelse med oplysning om, at tiltalte fik 40.000 til 50.000 kr. i likvidationsprovenu og oplysninger om køb af en Toyota. Adspurgt til medtagelsen af en udgift på 323.779 kr. i 2004 til en Toyota forklare de vidnet, at der samtidig er medtaget et lån på 158.510 kr., som er opført som en indtægt i privatforbrugsberegningen.

Ved at sammenholde virksomhedens oplyste omsætning med bankindsættelser konstaterede vidnet, at der for 2004 og 2005 blev sat flere penge ind på tiltaltes konto, end virksomheden omsatte for. Vidnet kan ikke udelukke, at nogle af indsættelserne kan stamme fra andet end virksom heden.

Efter at have foretaget en beregning over tiltaltes skønnede merindkomst, foretog vidnet et skønsmæssigt nedslag på 50.000 kr. pr. år, der skulle dække eventuelle usikkerheder. Efter vidnets opfattelse var der efter omstændighederne tale om et højt nedslag. Landsskatteretten valgte senere at forhøje dette nedslag med yderligere 50.000 kr. pr. år.

Adspurgt til omsætningstal i henhold til rapport fra akupunktørforeningen forklarede vidnet, at han ikke kender til pågældende undersøgelse eller grundlaget herfor. Man er vant til at inddrage brancheundersøgelser, såfremt man ikke har andre mere sikre oplysninger, der kan danne grundlag for en beregning. I denne sag havde vidnet dog oplysninger fra tiltaltes kalendere, patientjournaler og privatforbrugsberegningerne, som vidnet kunne tage udgangspunkt i.

Vidnet LE har supplerende forklaret blandt andet, at årsopgørelserne blev lavet på baggrund af kasserapporterne, tiltaltes kontooplysninger og R75. Vidnets privatforbrugsberegninger viste, at der ikke var store udsving i tiltaltes økonomi, og beregningerne gav ikke antydning af, at der var noget galt. Vidnet har formentlig i forbindelse med i værksætterkurset, hvor han mødte tiltalte, givet en vejledning i bogføring. Tiltalte havde valgt at føre sine aftaler ind i en aftalebog og lavede en kassekladde på månedsbasis. Vidnet fandt fremgangsmåden tilfredsstillende. Vidnet tog ikke tiltaltes samlevers økonomiske forhold med i sine privatforbrugsberegninger. Adspurgt til SKATs privatforbrugsberegninger forklarede vidnet, at SKAT oprindeligt for år 2005 ikke havde medtaget et likvidationsprovenu på ca. 50.000 kr., som tiltalte modtog. Vidnet forstår ikke, at SKAT er nået frem til, at tiltalte i 2004 og 2005 havde et negativt privatforbrug. Vidnets beregninger indeholder ikke samleverskens økonomiske forhold eller oplysninger om private udgifter, og det kan forklare noget af forskellen. Vidnet har været revisor for en anden akupunktør, der alene havde en indtjening på 100.000 til 150.000 kr. Vidnet er fortsat revisor for tiltalte og har i de sidste år konstateret en årlig omsætning i tiltaltes virksomhed på omkring 600.000 kr.

Vidnet YY har vedstået sin forklaring for byretten og har adspurgt til afhørings­ rapport af 8. september 2006 (ekstrakt 3, side 123 og 125) supplerende forklaret blandt andet, at det er korrekt, at tiltalte førte to aftalekalendere. De patienter, der kom i klinikken, blev skrevet ind i den store kalender, som også lå i receptionen.

Hun modtog brevet fra T (ekstrakt 3, side 62), der var blevet afleveret gennem hendes brevsprække. Hun tænkte ikke særligt over brevet. Det er korrekt, at hun over for politiet har forklaret, at T havde stillet hende i udsigt, at hvis hun forklarede som ønsket af T, ville han betale sit skyldige underholdsbidrag.

Hun talte ikke godt dansk i 2000. Hun var på klinikken stort set hver dag. Hun skrev ned, hvem der kom, og hvornår kunderne var der. Der blev ikke lavet en egentlig kasserapport over indtægterne, men hun skrev ned, hvor meget den enkelte kunde betalte. Hun sammentalte omsætningen hver dag. Hun kan ikke huske omsætningen præcist, men man vil kunne beregne omsætningen ud fra den store kalender. Adspurgt til sin forklaring ifølge politirapport af 8. september 2006 (ekstrakt 3, side 123) forklarede vidnet, at hun ikke længere husker det forklarede om en halvårlig omsætning på ca. 140.000 kr., som blev fremsendt til revisoren.

Vidnet JK har forklaret blandt andet, at han kan vedstå følgende forklaring af 30. juli 2014 for byretten i den civile skattesag:

"...

han og sagsøgeren (tiltalte) mødte hinanden tilfældigt i København, da sagsøgeren var kommet til Danmark for snart 20 år siden. De fik et personligt venskab. Vidnet kender sagsøgerens familieforhold. Vidnet husker, at de talte om, hvordan det ville gå, hvis sagsøgeren åbnede akupunkturklinik. Vidnet mente, at det nok skulle gå, blandt andet fordi vidnet selv er selvstændig. Vidnets far sagde engang til vidnet, at hvis man vil have arbejde udført, skal man give det til en travl mand. Det fortalte vidnet til sagsøgeren som et argument for, at sagsøgeren godt ville kunne åbne personlig virksomhed.

..."

Vidnet har supplerende forklaret, at han ikke har talt med tiltalte om, hvordan han skulle foretage bogføring eller gøre noteringer i sin kalenderbog.

Vidnet RH har forklaret blandt andet, at han kan vedstå følgende forklaring af 30. juli 2014 for byretten i den civile skattesag:

"...

han kender sagsøgeren (tiltalte) fra den ejendom, hvor sagsøgeren har klinik. Vidnet har fået akupunkturbehandling flere gange hos sagsøgeren, måske 6-7 gange. Det er lang tid tilbage. Vidnet betalte ikke, idet sagsøgeren sagde, at det var lige meget. Vidnet forstod på sagsøgeren, at der var flere patienter, som kom og gik, og som ikke betalte.

På et tidspunkt ringede sagsøgeren til vidnet og bad om vidnets bistand til at få en datter ud af sagsøgerens klinik. Datteren, som var 13 år, stod og råbte, at han synder. Og sagsøgeren stod og skulle have kunder. Anden begrundelse var der ikke.

..."

Vidnet UY har forklaret blandt andet, at han kan vedstå følgende forklaring af 30. jul i 2014 for byretten i den civile skattesag:

"...

sagsøgeren (tiltalte) er en ven af vidnets storebror, og at de har kendt hinanden, siden ...Instituttet i Stockholm. Vidnet har besøgt sagsøgeren for at se, hvordan sagsøgeren havde indrettet sin akupunkturklinik. Det var to gange i 2009, måske i november. Vidnet havde selv startet akupunkturklinik i Y4-Sverige i august 2009 og tog derfor hen til sagsøgerens klinik for at kigge. Vidnet havde ca. 2-3 kunder i gennemsnit pr. dag, sommetider kun 1 person, sommetider 5 personer. Vidnet havde ikke nogen særlig god økonomi. Dyre lokaler. Vidnet tog mellem 200 og 300 svenske kroner pr. konsultation. Vidnet udstedte også klippekort/10-gangskort. Vidnet har besøgt sagsøgerens klinik to gange. Sagsøgeren viste vidnet, hvor akupunkturnålene skulle sættes og viste også vidnet kalenderen. Men sagsøgeren havde en ret tæt kalender. Der var forskellige danske sportsstjerner, som stod i hans kalender. Vidnet plagierede denne fremgangsmåde, således at nogle af de personer, der stod i vidnets kalender var fiktive. I sagsøgerens virksomhed var der 5-6 reelle patienter i gennemsnit pr. dag de gange, hvor vidnet har besøgt sagsøgeren. Nogle af de patienter, som stod i kalenderen, var markeret med en ring som et tegn på, at de var fiktive. Vidnet ved ikke, hvorfor der er forskel på lille og stor kalender hos sag­ søgeren. Begge kalendere lå på hans arbejdstæppe i et rum på 2. sal. Sagsøgeren havde i øvrigt to behandlingsrum med 3 senge i alt. Når man kommer ind i det ene rum, betaler man.

Vidnet er ikke sikker på, om det er normalt at føre flere kalendere. I vidnets egen virksomhed satte han blot en ring ved fiktive patienter. På forespørgsel om gratis konsultationer oplyser vidnet, at studerende typisk fik 50 % rabat. Børn under 18 år var gratis. Der kom ret ofte politifolk i vidnets klinik. Vidnet havde klinikken i ca. 1 år. Hans omsætning var mellem 100-200.000 svenske kroner.

Vidnet har supplerende forklaret, at han besøgte tiltalte to gange. Den ene gang var i 2004 og den anden gang i 2009. Under det første besøg ønskede han at lære, hvordan man organiserede en akupunkturklinik, mens tiltalte under det andet besøg viste vidnet en særlig akupunktørteknik. Vid nets klinik lukkede for 4 år siden, efter at den havde været åben i omkring 2 år. Vidnet havde mellem 1 og 5 kunder om dagen i gennemsnit i sin egen klinik. Han kunne ikke leve af sin indtjening fra klinikken. Vidnet forsøgte at kopiere tiltaltes måde at drive og markedsføre klinikken på. Tiltalte fortalte vidnet om sine to kalendere, og at tiltalte forsøgte at få klinikken til at fremstå travl. Tiltalte fortalte ikke, hvor meget han tjente på at drive klinikken. Hans klinik lå i bydelen Y4-Sverige, der ligger omkring 15 km fra Stockholms centrum.

..."

Vidnet NY har forklaret blandt andet, at han kan vedstå følgende forklaring af 30. jul i 2014 for byretten i den civile skattesag:

"...

han kender sagsøgeren (tiltalte) fra det kinesiske miljø og den kinesiske forening. De har forskellige aktiviteter sammen. De er ikke i familie, idet vidnet er fra Y5-Kina.

For 7-8 år siden har vidnet fået akupunktur 3-4 gange af sagsøgeren. Det var gratis behandlinger. Hvis det virker, betaler man penge. Men det virkede ikke, og derfor gik vidnet til egen læge og fysioterapeut. Vidnet ved ikke, om det er normalt at give gratis behandlinger i starten af et akupunkturforløb. Vidnet bekendt har alle kinesere lært en lille smule akupunktur. Tidspunktet var ca. sommeren 2006, måske sommeren 2007, idet vidnets søn dengang var 4-5 år gammel. Nu er sønnen 13 år gammel.

Alle kender hinanden i det kinesiske miljø, men vidnet har ikke som sådan personligt kontakt til sagsøgeren. Sagsøgeren har dog besøgt vidnets restaurant for 2-3 år siden. Han betalte for restaurantbesøget, men fik måske 10 % rabat af vidnet.

..."

Vidnet forklarede supplerende, at han til brug for skattesagen har udarbejdet en erklæring af 19. oktober 2007 om, at han har modtaget flere gratis behandlinger af tiltalte. Det kan godt passe, at han modtog behandling af tiltalte i juli 2005. Vidnet kaldes "NY", og det er dette navn, der fremgår af tiltaltes store aftalekalender den 5. juli og 23. august 2005.

Vidnet MW har forklaret blandt andet, at han kan vedstå følgende forklaring af 30. juli 2014 for byretten i den civile skattesag:

"...

han har egen klinik med fodterapi. Han kendte sagsøgeren (tiltalte) fra sag­ søgeren kom til Danmark. Vidnet havde egen akupunkturklinik fra 2001-2005 på adressen Y6. Vidnet havde mellem 2 og 7 patienter pr. dag.

Økonomien var ret sløj. Han havde kun klinikken i 4 år. Han fik penge tilbage fra SKAT. Prisen var mellem 220 og 250 kr. pr. konsultation. Vidnet kan ikke huske, hvor meget han har tjent på et år. Vidnet ved, at han har besøgt sagsøgerens klinik og hans tidligere kone. Sagsøgeren viste ham sine patientkalendere med fiktive personer. Sagsøgeren fortalte også vidnet, at man kunne ringe til patienterne og sige, at der ikke var tid i den og den uge, men først i næste uge, og det var for at vise travl hed i klinikken. Dette trick bruger vidnet også overfor sine egne patienter i dag. Vidnet giver gratis behandling første gang, og vidnet har også en dag om ugen, hvor han giver gratis behandlinger.

..."

Vidnet forklarede supplerende, at han i 2003 eller 2004 besøgte tiltaltes klinik 2-3 gange, hvor han spurgte tiltalte om blandt andet, hvordan han markedsførte klinikken. Tiltalte oplyste over for kunderne, at han ikke havde tid for at få klinikken til at fremstå travl. Tiltalte viste ham sin kalender med navne på kendte fodboldspillere. I virkeligheden havde tiltalte ikke så travlt, men han fik kunderne til at tro dette. Vidnet ved ikke, hvor mange patienter tiltalte havde om dagen. Hans kunder betalte mellem 220 og 280 kr. pr. konsultation. Vidnet husker ikke størrelsen af omsætningen i sin akupunkturklinik. Det er svært at sige. Vidnet tjente ikke meget ved at drive klinikken. Han arbejdede flere måneder om året som rejseleder i sin kones rejsebureau, der blev drevet fra samme adresse som hans klinik.

Personlige oplysninger

Tiltalte er den 13. december 2010 straffet med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte er fundet skyldig i skatte- og afgiftsunddragelse i forhold 1 -3, idet landsretten tillige lægger vægt på, at antallet af patienter hos tiltalte, som SKAT har lagt til grund, også støttes af registreringerne i de fundne patientjournaler. Hverken de forklaringer, som vidnerne JK, RH, NY, MW og UY er fremkommet med for landsretten eller det oplyste om resultatet af en frivillig spørgeskemaundersøgelse vedrørende akupunktørers indtægts- og kundeforhold, kan ændre herpå.

For så vidt angår størrelsen af de unddragne beløb, bemærker landsretten, at det efter vidnet LPs forklaring kan lægges til grund, at opgørelserne er foretaget på baggrund af tiltaltes kalenderoptegnelser (i de "store" kalendere), der i meget vidt omfang har stemt overens med registreringerne i patientjournalerne, og at optegnelserne er sammenholdt med tiltaltes oplysninger om priser for førstegangspatienter og senere besøg. Det kan end­ videre lægges til grund, at der ved opgørelserne er udeladt patienter, der har besøgt klinikken under åben konsultation, ligesom der ved opgørelsen er udeladt patienter fra journalerne, som ikke indgik i kalenderne. Vidnet har ydermere foretaget en skønsmæssig reduktion af virksomhedens omsætning med 50.000 kr. for hvert år. Opgørelsen i anklageskriftet indeholder en yderligere reduktion med 50.000 kr. for hvert år, hvilket svarer til Landsskatterettens opgørelse.

Henset hertil tiltræder landsretten ligeledes omfanget af skatte- og afgiftsunddragelsen, som denne er opgjort i anklageskriftet.

Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens bevisresultat, således at tiltalte også for landsretten findes skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. opkrævningslovens § 17, stk. I, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, jf. § 17, stk. 2, og lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, jf. stk. 2, jf. straffelovens § 89, findes af de grunde, der er anført af byretten, passende, idet der herved også er henset til den samlede sagsbehandlingstid, der imidlertid i ikke uvæsentligt omfang kan til regnes tiltaltes egne forhold. Der er herved også henset til, at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet ved lov nr. 152 af 18. februar 201 5. Da anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, foretages ingen ændring i vilkårene for den betingede dom.

Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.