Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - dokumentfalsk af særlig grov karakter over for SKAT

T var tiltalt for skattesvig og dokumentfalsk af særlig grov karakter. T havde som direktør for et selskab i 2006 og 2008 anvendt 4 falske fakturaer over for SKAT for at dokumentere, at selskabet i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. marts 2006 havde betalt købsmoms på 54.084 kr. og i 2006 havde afholdt fradragsberettigede udgifter på 74.000 kr. T havde i 2008 anvendt 3 falske fakturaer overfor SKAT for at dokumentere, at selskabet i 2006 og 2007 havde afholdt fradragsberettigede udgifter og betalt købsmoms vedrørende distribution af aviser på i alt 1.024.770 kr. inkl. moms. T havde angivet selskabets skattepligtige indkomst i 2007 for lavt med 647.258 kr. De 20.911 kr. vedrørte afskrivninger på 8 knallerter, hvoraf de 4 aldrig var købt af selskabet. T havde derved unddraget for 161.814 kr. i skat.T forklarede, at de tre fakturaer vedrørte løn for avisdistribution betalt kontant og via bankoverførsel der var sædvanligt i avisbranchen. Selskabet benyttede sig af underleverandører og han fornemmede, at der var sort økonomi involveret, når underleverandørerne skulle betale deres ansatte. T forklarede vedrørende knallerterne at de var blevet købt. Selskabet ejede 26 knallerter, og der var hele tiden 10 der var aktive. Når der var forskel på beløbene i fakturaerne skyldtes det, at de først skulle sættes i stand og at holdingselskabet skulle tjene herpå. Det tog gennemsnitligt 2½ time at gøre en knallert klar og der var nok en avance for holdingselskabet på 15 % pr. knallert. Han kan se det er en fejl at fakturaerne ikke var udstedt til holdingselskabet.Byretten fandt T skyldig i forsætlig moms- og skattesvig. Retten lagde til grund, at de fakturaerne var falske og at T havde gjort brug af dem for at unddrage skat. Den fandt det bevist, at selskabet ikke havde afholdt de udgifter, som var omhandlet i de falske regninger. T idømtes 6 måneders ubetinget fængsel samt en bøde på 260.000 kr. Under hensyn til forholdenes karakter og beløbenes størrelse, herunder at T anvendte falske fakturaer i berigelsesøjemed, fandt retten, at frihedsstraffen ikke kunne gøres betinget.Landsretten stadfæstede byretsdommen, bortset fra at 6 måneder af fængselsstraffen blev gjort betinget da sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse til byretten i væsentligt omfang har oversteget det rimelige.

Østre Landsrets dom af 26. februar 2016,22. afdeling, nr. S-162-15

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(advokat Kirsten Bindstrup)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Morten Christensen og Morten Juul Nielsen (kst.)

...........................................

Byrettens dom af 12. januar 2015, nr. 1-1300/2014

Anklagemyndigheden

mod

T

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. april 2014.

T er i overensstemmelse med berigtiget anklageskrift tiltalt for:

1.

overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved den 4. august 2008 som direktør for G1 ApS, Y13 i Y3, med forsæt til skatteunddragelse at have angivet selskabets skattepligtige indkomst i 2007 for lavt med 647.258 kr., hvorved der blev unddraget 161.814,50 kr. i skat, hvilket nærmere skete på følgende måde:

1. G1 ApS foretog i indkomståret 2007 fradrag for 626.347 kr. vedrørende omkostninger til underleverandør SM. G1 havde imidlertid ikke afholdt de pågældende omkostninger. Herved blev der unddraget 156.586,75 kr. i skat.

2. G1 ApS foretog i indkomståret 2007 afskrivninger på 20.911 kr. vedrørende otte knallerter. Afskrivningerne skete med henvisning til en faktura af 21. marts 2006 udstedt til G1 ApS af G4, hvori tiltalte var direktør og hovedanpartshaver. Ifølge fakturaen havde G4 solgt de otte knallerter til G1 ApS for 111.552 kr. eksklusive moms. Fakturaen var imidlertid fiktiv, idet fire af knallerterne nævnt i fakturaen var købt af G1 ApS fra G7 i Y9 og G8 i Y3 til i alt 33.491 kr., mens fire af knallerterne aldrig var blevet købt af G1 ApS. Herved blev der unddraget 5.227,75 kr. i skat.

2.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved i 2006 og i 2008, for at skuffe i retsforhold, som direktør for G1 ApS, Y13 i Y3, over for SKAT at have gjort brug af fire fakturaer, der falskeligt fremstod som udstedt af G2 v/JB, Y11, hvilke fakturaer tiltalte fremlagde over for SKAT for at dokumentere, at G1 ApS i perioden fra den 1. oktober 2005 til den 31. marts 2006 havde betalt købsmoms på 54.084 kr. og i 2006 havde afholdt fradragsberettigede udgifter på 74.000 kr.

3.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171,

ved i 2008, for at skuffe i retsforhold, som direktør for G1 ApS, Y13 i Y3, over for SKAT at have gjort brug af tre fakturaer, der falskeligt fremstod som udstedt af SM, eller som var udstedt og underskrevet af SM, men hvor tiltalte falskeligt havde fjernet oplysningerne i fakturaerne om, at de vedrørte salg af tasker, hvilke fakturaer tiltalte fremlagde for at dokumentere, at G1 ApS i 2006 og 2007 havde afholdt fradragsberettigede udgifter og betalt købsmoms vedrørende distribution af aviser på i alt 1.024.770 kr. inklusive moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

SKAT foretog kontrolbesøg hos G1 i november 2008. SKAT fremsendte momsafgørelse den 2. april 2009 til G1. Samme dag blev der foretaget ændring af skatteansættelsen.

SKAT foretog politianmeldelse den 11. marts 2011. Der skete afhøring og sigtelse af tiltalte den 17. december 2012.

Sagen var oprindeligt berammet til foretagelse den 29. september 2014 og 7. oktober 2014, men retsmødet den 29. september 2014 blev aflyst som følge af, at forvarer havde dobbeltberammelse. Sagen blev herefter hovedforhandlet den 7. oktober 2014 og den 19. december 2014.

Forklaringer

Sagen blev hovedforhandlet den 7. oktober 2014 og den 19. december 2014.

Den 7. oktober 2014 afgav tiltalte og vidnerne JB, JA, SM og KH forklaringer. Alle forklaringer blev dikteret og vedstået.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen af 7. oktober 2014, hvoraf fremgår:

"...

T forklarede, at han var direktør i G1 fra 2005 til 2009. G1 var et lagerhotel og firmaet kuverterede for virksomheder. Firmaet slog sig også ind på distribution af G11, men blev opsagt i forbindelse med, at G11 overgik til G10. Firmaet fik imidlertid mulighed for at videreføre arbejdet som distributør for G5, som betjente G10. Der var en masse problemer forbundet med hermed, bl.a. sager i Arbejdsretten mv. Der var en masse arbejde med underleverandører, herunder SM og JB. Han havde ingen kontakt til underleverandørens folk. Hans firma betalte acontobeløb til underleverandører på baggrund af udført arbejde.

Acontobeløb blev betalt både kontant og via bank.

Han var også direktør i og ejer af G4. Kapitalen lå i dette firma. Der var ingen aktivitet som sådan i selve firmaet.

...

Tiltalte forklarede hertil, at G1 anvendte de tre fakturaer/regninger nr. 11958, 11963 og 11964 med vedhæftede bilag, som omhandlet i forhold 3 i firmaets skatteregnskab, og der er afholdt udgift på ca. 1 mio. kr. til SM. Beløbene i de tre fakturaer vedrører løn for avisdistribution, som blev udført af SM og SMs folk, herunder ZZ og QA, som fremgår af forsvarerets bilag A42 og A43. Beløbene blev betalt både kontant og via bankoverførsel. Det var sædvanligt at betale kontante beløb i avisbranchen. Foreholdt, at bankoverførslerne til SM skulle være ophørt i februar 2007. Hertil forklarede tiltalte, at det kan han ikke nærmere redegøre for, men måske SM har ændret bankkonto. Foreholdt indholdet af fane 12, specifikationer til årsrapporten 2007, hvoraf fremgår, at der er anvendt ca. 275.750 kr. til lønninger. Hertil forklarer tiltalte, at beløbet ikke vedrører lønninger til avisdistribution, da beløbene til avisdistribution er anført under beløb til underentreprenører. I 2005 var lønningerne 381.000 kr., og der blev i samme år anvendt 1,3 mio. kr. til underentreprenører.

Forevist regning/faktura nr. 11958 med vedhæftet bilag, som er blevet forevist for SKAT, forklarer tiltalte, at bilaget omhandler et budnummer. Skattemedarbejderen sagde til tiltalte, at tiltalte ikke kunne fakturere på denne måde. Tiltalte har påført regningen navnet "G1, Y13, Y3". SM har skrevet datoen øverst og påført stempel og underskrift nederst. Det er tiltalte, som har vedhæftet kolonneoplysningerne.

Forevist regning/faktura nr. 11963 og nr. 11964, forklarer tiltalte, at han har modtaget regning/faktura nr. 11963 og 11964 fra SM. SM havde ikke påført andre oplysninger end stempel og underskrift, da tiltalte havde fået at vide af en skattemedarbejder, at der ikke måtte påføres andre oplysninger. De andre oplysninger fremgår af tiltaltes bogholderi. Det er tiltalte som har vedhæftet kolonneoplysningerne, som er uddrag af excellark. Tiltalte kan ikke huske, om kolonneoplysningerne vedrører arbejde, som er udført i 2007. Tiltalte havde ikke modtaget instruks om, hvordan man skal fakturere. Alle tre regninger vedrører betaling for SMs aviskørsel. Tiltalte vidste ikke, at SM havde afmeldt sit firma med udgangen af 2006, og tiltaltes bud på, hvorfor der sker fakturering i 2007 er, at SM ikke har rent mel i posen.

Tiltalte har købt meget få avistasker af SM nok for et beløb på ca. 20.000 kr. Foreholdt, at det af bilag Q67 og Q84 fremgår, at der skulle være købt tasker for nok godt 11.550 kr. og 20.000 kr., så passer det meget godt.

Forevist YMs mail af 12. juni 2007 (bilag A38), som er fremlagt af tiltalte, forklarer tiltalte, at SM benyttede flere navne. SM gav i mailen udtryk for, at SM var sur over, at tiltalte benyttede sig af SMs navn.

Adspurgt af forsvareren forklarer tiltalte om de til fakturaerne/regningerne nr. 11958, 11963 og 11964 og de underliggende bilag, at de underliggende bilag er baseret på oplysninger fra underleverandører.

SKAT har såvidt tiltalte ved ikke set på indtægtssiden, men kun på udgiftssiden. SKAT har ikke fremlagt distributionslister, som danner baggrund for skatteansættelsen. Tiltaltes selskab gik konkurs i 2009, og tiltalte har ikke hørt noget fra hverken kurator eller SKAT om sagen.

Der var mange aktører i spil, når der blev distribueret aviser, hvilket tiltalte har forsøgt at skitsere i det af forsvaret fremlagte bilag A0.

Tiltalte fornemmede, at der var sort økonomi involveret, når underleverandørerne skulle betale deres ansatte.

Tiltalte modtog instruks om afregning fra SKAT den 21. november 2008, som det fremgår af det af ham fremlagte bilag A37. Han modtog bilaget af KH.

Indholdet i de af tiltalte fremlagte bilag A40, A41, A42, A43 og A45 er oplysninger, som også er omhandlet af de beløb, som indgår i de tre fakturaer, som er bilagt som en del af bilag 3. SE, som er omtalt i A45, har samme funktion som tiltaltes firma. A46 er kreditnota, som knytter sig til A47, og det er tiltaltes opfattelse, at kreditnotaen knytter sig til en kollega. A48 og A49 hænger sammen. A50 og A51 viser efter tiltaltes opfattelse, at der er betalt til SM til forskellige konti. A58 viser, at tiltalte aldrig har modtaget en regning, men kun har et kontoudtog. A79-A80 er mellemregninger fra SM.

...

Anklageren foreviste tiltalte bilag under fane 4, bilag af 21. november 2008. Hertil forklarer tiltalte, at han har modtaget SKATs brev af 21. november 2008. Han har derimod ikke modtaget brevet af 2. april 2009, som fremgår af fane 3.

...

Tiltalte forklarede hertil, at faktura nr. 1008 (fane 7) dannede grundlag for fradraget i 2007. Knallerterne blev benyttet til avisdistribution. Når der er forskel på beløbene i faktura nr. 1008 og 1694, så skyldes det, at en knallert skal påføres et "gevir" til tasker. Knallerten skal også have nye dæk og en låseanordning efter købet, så den kan anvendes til aviskørsel. Faktura nr. 1694 vedrørende knallert med stelnummer ...22 skulle rettelig have været udstedt til holdingselskabet og ikke til G1, og tiltalte kan se, at det er en fejl i dag. Holdingselskabet skulle tjene lidt på at sætte knallerten i stand til aviskørsel, og det er baggrunden for, at knallerten koster mere. Der er ikke nogen faktura mellem holdingselskabet og selskabet G4, som dokumenterer istandsættelsen.

Med hensyn til knallerten med stelnr. 416 og faktura 474, så er det samme modus som med knallert med ...22.

Om knallert med stel nr. 868 og faktura af 28. marts 2006, så er det rigtigt, at knallerten er købt af G7 den 28. marts 2006 for 3.000 kr., men faktureret af Holdingselskabet den 21. marts 2006. Det skyldes, at knallerten rent faktisk blev leveret af G7 før den 28. marts 2006. Han har ikke dokumentation for omkostninger for udførelse af reparationer, som dokumenterer, at knallerten kan faktureres til 12.999 kr. Der er ikke smedefakturaer.

Om knallert med stelnummer 390 forklarer tiltalte, at det er samme modus som med knallert med nr. 868 altså at knallerten blev leveret før den 31. marts 2006.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at tiltalte ikke er i besiddelse af bilag, som kan dokumentere istandsættelse af knallerterne. Tiltaltes firma har ejet ialt 26 knallerter, og der var hele tiden 10 knallerter, som var aktive. Det tog gennemsnitligt 2 1/2 time at gøre en knallert køreklar med påsætning af gevir, nyt støttehjul mv. Det kostede nok ca. 3.000 kr. for et gevir. Der har nok været en avance for holdingselskabet på 15% pr. knallert.

...

Hertil forklarede tiltalte, at han har foretaget fradrag svarende til de 4 fakturaer fra G2. Tiltalte ved ikke, om det er JB, som har skrevet fakturaerne. Fakturaer blev ofte lagt til tiltaltes firma om natten. Forevist bilag 1-5/16, hvorefter JBs firma ophørte 30. april 2005, og at de 4 fakturaer er udstedt efter ophørtstidspunktet, kan tiltalte ikke forklare, hvordan det hænger sammen. Tiltalte kan ikke huske, om SKAT allerede talte med tiltalte om fakturaerne i 2006.

Forevist fane 15, kontrolrapport af 15. juni 2007, hvorefter SKAT allerede i 2006 skulle have gjort tiltalte opmærksom på, at der ikke kunne fradrages moms for de fire fakturaer, forklarer tiltalte, at han ikke kan huske dette. Tiltalte kan ikke huske, at han året senere skulle have forsøgt at anvende fakturaerne til fradrag på ny, og henviser til, at det måske kunne være revisionen. Tiltalte betalte JB kontant, også fordi at der var så meget sort arbejde i branchen. På et tidspunkt henvendte JB sig på kontoret med fakturaerne og sagde, at han havde modtaget fakturaerne fra SKAT, og spurgte, hvad det var for noget.

Forevist JBs mail af 11. november 2006 (fane 6) så kan tiltalte ikke huske ordvalget i forbindelse med snakken med JB.

Han kom i kontakt med JB, da han kom ind i branchen med avisdistribution. JB havde nogle områder, hvor JB kom fast. Tiltalte kendte ikke noget til JBs firma, og JBs ansatte. JB havde vist kun 1-2 mand. JB stod nok kun for 10-12% af tiltaltes omsætning. Når der var mange sorte penge involveret, så skyldes det nok, at mange avisbude ikke havde arbejdstilladelse.

Om bilag A1 forklarede tiltalte, at tiltalte modtog en CD-rom fra JB og JA, som indeholdt oplysningerne i bilag A2. Tilsvarende gør sig gældende for bilag A4, som også er en CD-rom, som indeholdt oplysningerne i bilagene A5-A8. Bilag A9, A10 og frem til A32 illustrerer samarbejdet med JB, herunder at JB har arbejdet for tiltaltes firma. NH var også distributør. MP var en af tiltaltes medarbejdere.

...

JB forklarede, at han har været politimand. Han har været politimand i 30 år. Han stiftede G2 i 1994, som stod for håndværksvirksomhed. Han opsatte køkkener, istandsatte huse mv. Senere udførte virksomheden også arbejde for G5, og tiltalte kørte aviser ud til avisbude. Det ophørte han dog med i 2003. Han udsendte fakturaer for sit arbejde og modtog penge ved bankoverførsel, som det bl.a. fremgår af bilag Q194 og Q196. Vidnet kender T via sin daværende hustru, JA, som var ansat i G5, og som var ude i Ts firma for at lære T op. Hans firma har aldrig sendt fakturaer til Ts firma. Vidnet har aldrig udstedt de fakturaer, som er fremlagt under fane 6, og vidnets fakturaer har et andet grafisk udseende, som det fremgår af fakturaerne, som udgør en del af politiets bilag 5.

Vidnets firma ændrede logo, da han begyndte at køre med aviser. Det er ikke sædvanligt at modtage kontant betaling i bladbranchen, og vidnet har aldrig modtaget kontant betaling. Vidnet kontaktede T efter SKATs henvendelse til vidnet, og spurgte T, hvordan det hang sammen, men vidnet fik ikke noget svar.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at vidnet var selvstændig distributør under G5. Vidnet fik aviserne leveret, og vidnet havde en budcentral, som dækkede Y5, en del af Y6, og en del af Y7. Der var nok 4 lokaler tilknyttet hans virksomhed. Han var tilknyttet G5 fra 2001 til 2003, og det var mens han stadig arbejdede for politiet, så han tog ikke andre opgaver ind end hans eget område.

Forevist de af tiltalte fremlagte bilag A1-A3 så kender vidnet ikke noget til disse bilag. Forevist bilag A9, som efter sit indhold er en email af 31. maj 2006 til T fra JB, forklarer vidnet, at han ikke kender til mailen, som skulle være sendt fra vidnets ex-hustrus mailadresse.

Forevist bilag A11, som efter sit indhold er en email af 23. december 2015 fra NH, forklarer vidnet, at NH var distributør for G5. Vidnet kender ikke noget hertil.

Forevist bilag A12 forklarer vidnet, at hans tidligere mailadresse var: G2@....dk. MP arbejdede på G5. Vidnet har ikke sendt mailen af 11. august 2005 kl. 05.32.

Forevist bilag A24, som efter sit indhold er en email af 18. juli 2005, forklarer vidnet, at han ikke kender til mailen. Vidnet ved ikke, om han var i Tyrkiet i juli 2005. Han har været i Tyrkiet mange gange.

Forevist bilag A25, som efter sit indhold er en email af 10. september 2004, forklarer vidnet, at han ikke umiddelbart kender noget til denne, da vidnet ikke har kørt med aviser for T.

Forevist bilag A81 som er en faktura af 31. maj 2004 forklarer vidnet, at han ikke kan huske noget herom. Vidnet har ikke kørt med aviser for T.

Vidnet har ikke sine emails fra 2004.

Vidnet kender ikke noget til de 40.000 kr. som er omtalt i bilag A8.

Foreholdt vidnets forklaring til politirapport den 6. februar 2013, som fandt sted i Y5 hos vidnets søn, side 2, 3. sidste afsnit, hvorefter vidnet skulle have forklaret om sit møde med T, forklarer vidnet, at mødet fandt sted som anført. T sagde ikke noget om, at de havde arbejdet sammen, og vidnet blev faktisk afvist af T.

...

JA forklarede, at hun har arbejdet for G5, og har i den egenskab hjulpet T i forbindelse med T opstart af firma. Hun var udsendt som konsulent fra G5. Hendes daværende mand JB har vidnet bekendt ikke arbejdet for T. Forevist fakturaer under fane 6, så kan vidnet ikke genkende disse fakturaer. Vidnet blev herefter forevist fakturaer i bilag 5. Hertil forklarer vidnet, at disse fakturaer mere ligner hendes ex-mands fakturaer. Hun blev betalt via bankoverførsel fra G5. Hun mener heller ikke, at hendes mand blev betalt kontant af G5.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun var med i nogle måneder i Ts virksomhed, og har også vist avisbudene, hvordan en avis skal leveres. Vidnet har ikke set, at hendes mand har været til stede hos T. Hun har ikke kontrolleret JBs ting og sager. Hun lærte JB at kende i G5. Hun kan ikke huske, om hun havde kontakt med T udover oplæringsperioden. Forevist bilag A82, så kan hun ikke huske en sådan faktura. Hun husker meget dårligt.

Forevist bilag A1-A3 så siger disse bilag hende ikke noget, men det er bladdistributør NH som ejer firmaet G9. Forevist håndskrevet bilag A29 så husker vidnet ikke noget om dette bilag.

Forevist bilag A9, som efter sit indhold er en email af 31. maj 2006, forklarer vidnet, at hun stadig har mailadressen, som fremgår af bilaget. Mailen siger hende ikke noget og navnet NS siger hende heller ikke noget.

Forevist bilag A21, som efter sit indhold er en mail af 30. maj 2006, forklarer vidnet, at denne mail Heller ikke siger hende noget. Vidnet bekendt så har JB ikke sendt mails fra hendes mailadresse, men hendes computer mail står altid åben. Hendes børn kender også hendes mailadresse. Hun og JB rejste på ferie sammen under deres samliv, og har bl.a. rejst til Tyrkiet sammen.

Forevist bilag A12, som efter sit indhold er en mail af 11. august 2005, så siger "Y2-PP" hende ikke noget, men MP arbejdede for G5. Mailens indhold siger hende heller ikke noget.

Forevist A24, som efter sit indhold er en mail af 18. juli 2005, så kan vidnet ikke huske mailen. Vidnet er ikke længere ansat i G5, og vidnet er usikker på, om hun var ansat i G5 i 2005. JB var en bedre bladdistrubutør end vidnet var. JB har flere gange rejst til Tyrkiet før vidnet, men vidnet kan ikke huske noget om en tur i 2005. Hun arbejder ikke længere. Hun er i et ressourceforløb.

...

SM har forklaret, at han har været beskæftiget med avisdistribution, og han har også været avisbud for NP nogle ganske få gange. Vidnet kender T gennem NP. T har købt avistasker af vidnet. Vidnet har hentet nok 10.000 tasker i Pakistan og solgt taskerne til T for nok ca. 200.000-300.000 kr. Vidnet har også kørt aviser for T, men det har kun været en enkelt eller to gange. Vidnet og T ophørte deres samarbejde, da vidnet følte sig snydt. Vidnet blev betalt via bankoverførsel. Vidnet har ikke modtaget kontant betaling af T, men vidnet ved, at T havde mange "sorte" medarbejdere fra Pakistan og Indien. Foreholdt Ts forklaring, hvorefter T skal have betalt vidnet sort, så forklarer vidnet, at det ikke passer. Tiltalte og T blev uvenner og var tæt på at komme op at slås, da tiltalte ikke betalte vidnet de penge, som tiltalte skyldte. Tiltalte er også god til at lave falske emails, og når tiltalte T har modtaget en faktura, så har vidnet flere gange set eksempler på, at T har kopieret fakturaen til brug i anden sammenhæng. Vidnet sendte ikke regninger efter at han afmeldte sin virksomhed med udgangen af 2006. Vidnet har aldrig sendt en email til T. Vidnet føler sig snydt af T eftersom vidnet havde bestilt yderligere 10.000 tasker til T, som vidnet aldrig har fået betaling for. Taskerne ligger hos G15.

Forevist regning/faktura nr. 11958 forklarer vidnet, at da vidnet skrev faktura for avistasker, så udfyldte vidnet fakturaen på computer. En af vidnets kollegaer, OM, stjal på et tidspunkt vidnets stempel, som fremgår af fakturaen nederst. Underskriften ligner vidnets.

Vidnet kan ikke genkende skriften fra kontonummeret. Teksten "G1" ligner Ts håndskrift.

Vidnet forklarer, at OM og vidnet var forretningspartnere, men al indtjening kørte over vidnets CVR-nummer, og OM fik udbetalt løn. Som et led i samarbejdet fik OM udleveret et antal regningsblanketter, som vidnet havde påført stempel og underskrift, til brug for anvendelse i virksomheden, herunder til NP, som havde virksomhed syd for Y1. OM valgte at gå til tiltaltes virksomhed, og vidnet og OM virksomhed ophørte.

OM må have medbragt de allerede underskrevne blanketter til T, som T så herefter har misbrugt. Vidnet har intet kendskab til de bilag, som er hæftet på regningerne nr. 11958, 11963 og 11964. Vidnet kan slet ikke gå med alle de avisruter, da vidnet har dårligt ben. Vidnet kan køre aviserne i bil.

Forevist email af 12. juni 2007 (bilag D1), forklarer vidnet, at det ikke er vidnet, som har skrevet denne mail. Vidnet har gennem de sidste 10-12 år haft den samme mailadresse. Forevist underskrifterne i bilag D4-D7, forklarer vidnet, at det ikke er vidnets underskrift.

Vidnet ophørte sin virksomhed med udgangen af 2006. Han var ud at rejse. Han er for 2 uger siden igen begyndt at køre med aviser, og vidnet skal bringe aviser fra depotet til de steder, hvor avisbudene henter deres aviser. Det foregår om natten. Vidnet kendte næsten alle budene tilbage i 2004-2005. T havde altid "sorte" ansatte, hvorimod NP og en anden distributør aldrig havde "sorte" bude.

Vidnet afmeldte sit firma, da kommunen sagde, at firmaet skulle afmeldes, før han kunne opnå kontanthjælp.

Forevist underskriften på bilag A47, forklarer vidnet, at det ligner vidnets underskrift, men resten af indholdet er ikke skrevet af vidnet. Vidnet forstår, hvad en kreditnota er. Underskriften i bilag A48 ligner vidnets, men indholdet hidrører ikke fra vidnet. VV er vidnets søn.

Forevist bilag A49, så har vidnet ikke set dette dokument før, og det er ikke vidnet, som har udstedt denne faktura.

Vidnets lillebror NM har også arbejdet for tiltalte T, og lillebroren blev også snydt af T.

Efter nærmere gennemsyn af bilag A47, forklarer vidnet, at han ikke synes, at underskriften ligner vidnets.

Yderligere afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte er rigtig god til at lave falske emails, og henviser til den mail, som er fremlagt. Vidnet har også set flere eksempler på falske lønsedler.

Vidnet har kun haft én fakturablok, som vidnet havde udfyldt med stempel og underskrift, og som blev udleveret til OM.

...

KH, SKAT, har forklaret, at SKAT første gang rettede henvendelse til tiltalte i 2006 efter krydsrevision. I september 2006 indkaldte SKAT bilagene, men der indkom ikke noget. SKAT kørte derfor ud til T, som sagde, at han ikke havde modtaget noget skriftligt. SKAT fik bl.a. de 4 fakturaer under fane 6 fra G2. SKAT modtog fra G2 en mail om, at firmaet slet ikke eksisterede mere. T sagde, at det måtte være sket en fejl, og der blev korrigeret for beløbet. Der kom efterfølgende nogle negative momsangivelser, og igen i 2008 fik SKAT forevist de samme fakturaer fra G2, og SKAT måtte altså konstatere, at 3 af G2. fakturaerne blev anvendt af tiltalte igen. SKAT sendte forslag til agterskrivelse med indstilling om, at der blev korrigeret herfor. Der blev ikke reageret her på.

Forevist de tre regninger nr. 11958,11963 og 11964 fra SM forklarede vidnet, at de tre regninger med vedhæftede bilag fandtes i mapper hos T. SKAT sagde, at den første ikke var udfyldt som en faktura skulle, og SKAT foreslog en afgørelse, hvorefter der ikke blev tilkendt fradrag. SKAT indhentede bankoplysninger vedrørende SM og dennes hustru, og måtte konstatere, at der slet ikke var overført beløb i den størrelsesorden, som fremgik af det vedhæftede bilag. Vidnet ved ikke, hvem der har påført bilaget til regningen/fakturaen, men SKAT havde en mistanke om, at bilaget ikke hidrørte fra SM. Fakturaen/ regningen bestyrker, at der er noget galt. Regningen/fakturaen fremtræder som en regning fra SM og fremtræder som en godkendelse af, at SM har godkendt det vedhæftede. Det var af betydning for kontrolsagen, at SM har underskrevet fakturaen.

SKAT foretog også undersøgelse om nogle knallerter, og T havde taget fradrag for alle fakturaer, selvom der i flere tilfælde var tale om den samme knallert. Derfor ville SKAT ikke godkende fradraget for momsbeløbet.

SKAT foretog også undersøgelser vedrørende fakturaer vedrørende et firma, som hedder G14, og SKAT modtog en mail om, at man frasagde ethvert kendskab til fakturaer efter selskabets ophør, som det fremgår af brev af 24. oktober 2006, som findes i fane 6.

SKATs endelige afgørelse blev udsendt i 2009, og der blev afholdt flere møder med tiltalte under sagens behandling.

I forbindelse med kontrollen blev indtægtssiden og udgiftssiden tjekket via bogføringen. Det så ud til, at det på salgssiden var korrekt bogført. På udgiftssiden har SKAT ikke tjekket, hvor mange aviser, der blev distribueret. Selv ved en gennemgang af fakturaerne eller andre bilag ville man ikke kunne se, hvor mange timer, der er arbejdet med avisdistribution.

Om knallerterne forklarede vidnet, at SKAT plejer at tage alt med, når man skal belyse regninger på ekstraudstyr på knallerter, men SKAT har ikke fundet sådanne bilag.

..."

Vidnerne MP, NH, NC og NB afgav forklaring den 19. december 2014.

MP har forklaret, at han er avisdistributør. Vidnet var ansat i G5 fra 2003 frem til 2012, men var dog i perioden fra 1. januar 2005 og frem til 1. juni 2006 kortvarigt ansat i tiltaltes firma G1. Før ansættelsen i G5 var han ansat hos G11. Han har siden december 2012 været selvstændig distributør under G5.

I G11 havde han med sætning af ruter at gøre. G5 har selvstændige distributører, og under vidnets ansættelse i G5 havde han kontakten til distributørerne, herunder reklamationsopfølgning. Vidnet fik indblik i, hvorvidt distributørerne magtede distributionsopgaven, og vidnet vidste nogenlunde, hvor mange ansatte distributørerne havde. Distributørerne havde for nogens vedkommende underdistributører, som varetog omdelingen af aviser. G5 havde ingen kontakt til underdistributører.

Vidnet var ansat i tiltaltes firma G1 som sælger, men vidnets arbejde havde intet med aviser at gøre. Derfor har vidnet kun begrænset kendskab til T' avisdistribution, og vidnet har også kun begrænset kendskab til de folk, som T arbejdede sammen med i relation til udbringning af aviser.

Vidnet kan ikke huske navne på personer, som havde med udbringning af aviser at gøre. Foreholdt navnet JA forklarer vidnet, at vidnet kender JA fra G5, og vidnet så JA i T' virksomhed nok ca. en gang om måneden. Vidnet hilste på JA, og JA vidste hvem vidnet var. JAs opgave var yde vikarservice i relation til avisdistribution. Vidnet tror, at JA beskæftigede sig med slutbrugerne, og dermed hjalp med omdeling af aviser, men vidnet er ikke sikker. Navnet JB kender vidnet også fra G5. Vidnet mener, at ægteparret JB og JA boede i Y1. JB havde samme beskæftigelse som JA. Vidnet ved ikke, om ægteparret havde en virksomhed sammen.

Hvis en aviskunde ikke får sin avis, så går klagen til G5, som herefter videresender klagen til distributøren. Vidnet ved ikke, om JA og JB havde med efterlevering af aviser at gøre hos T. Avisbudene kom som regel ikke på kontoret. Vidnet ved ikke, om JA mere systematisk har været beskæftiget med opgaver hos T.

Mailen fremlagt af forsvareren som bilag A9 siger ikke vidnet noget. JBs af 18. juli 2004 (bilag A 24), som er sendt til vidnet, siger heller ikke vidnet noget, men mailens indhold tyder på, at den handler om avisruter. Det er sandsynligt, at vidnet har modtaget mails med et sådant indhold. NHs mail af 23. december 2005 (bilag A11) til G9 har vidnet også modtaget. JBs mail af 11. august 2005 (bilag A12) er også sendt til vidnet. Mails (A 82 og A84) sendt den 23. december 2005 kan vidnet ikke huske. Det samme er tilfældet med mail af 25. november 2005 (bilag A85).

Anklageren foreholdt vidnet JA s vidneforklaring om JAs rolle i G1. Hertil forklarer vidnet, at vidnet ikke kender til JAs eksakte rolle i G1. Vidnet var kun sporadisk inde over distribution af aviser under ansættelsen hos G1. Vidnet har ikke set fakturaer fra JBs firmaer. Navnet SM siger ikke vidnet noget.

NH har forklaret, at hun startede som avisdistributør i juni 2001. Vidnet var forinden ansat i G5. Vidnets firma G9 var personligt ejet i 2001-2002, og blev derefter et A/S. G5 leverede aviserne til vidnets firma, og vidnet havde omdelere tilknyttet.

Vidnet fik kontakt til T vistnok i 2005, hvor T var ny distributør. Vidnet hjalp T i opstarten, og siden hen hjalp T vidnets firma med at køre nogle af vidnets firmas avisruter. Det skete ad to omgange i 2005-2006 og igen i 2008, hvor vidnets firma overtog et nyt område i Y12-Y3 efter at et andet distributionsselskab var gået konkurs. Vidnet husker ikke den tidsmæssige udstrækning af samarbejdet.

Vidnet kendte JB som en af Ts samarbejdspartnere. Vidnet kendte både JB og JA fra tidligere, og JA har også været ansat hos vidnet. Navnet SM siger ikke vidnet noget. JB og JA var distributører hos G5 til og med april 2004, og fik vist derefter et lille område i Y15 i en periode. Vidnet havde ingen kontakt med JB og JA. Vidnet blev forevist mail (bilag A11) af 23. december 2005, og forklarede, at vidnet forstod, at der var lavet en aftale med JB om, at JB skulle køre for T, men JB kom ikke. Forevist mails bilag A12 og A24 forklarer vidnet, at opstillingen viser, hvilke ruter der er kørt og med antal af aviser. I vidnets mail af 23. december 2005 (bilag A82) var der vist en kritik af, at JB ikke kom. Vidnet kan også genkende bilag A85, men vidnet kan ikke huske, om vidnet har haft kontakt med MP. Vidnet har hilst på MP hos G1

JB var ikke ansat hos G9, og vidnet antager, at JB hvis JB har udført arbejde for T enten har faktureret til T eller fået løn som lønmodtager. Vidnet mener, at både JB, JA og JAs søster har kørt for G1. Vidnet har ikke set regninger fra JB. Vidnet har aldrig brugt kontant betaling af sine bude.

NC har forklaret, at han arbejder med avisdistribution. Han blev ansat i G9 i 2006, og forinden var han ansat 9 måneder i G5. Hos G5 tog han ud og besøgte distributørerne om natten. Vidnet er i dag administrerende direktør i G9, og der er nok ca. 200 ansatte. Foruden budene er der nok 13-14 funktionærer fordelt både på nat og dag. Vidnet har set T, og vidnet havde et samarbejde med T, da G9 overtog distribution i Y3 og Y12 i 2008. T stillede nogle folk til rådighed, som skulle gå nogle ruter. Samarbejdet ophørte efter få måneder. Vidnet har ikke hørt noget om JB og JA i 2008. Vidnet har heller ikke hørt om SM, men vidnet ved, at T stillede to pakistanske avisbude til rådighed. Avisbudene kørte på knallerter. Vidnet husker ikke navnet SM.

NB har forklaret, at han er polititjenestemand og ansat i IT-enheden i Politiet. Vidnet har undersøgt tiltaltes PC. Man fandt et antal mails på computeren, men IP-udbyderen var ikke længere i besiddelse af oplysninger om, hvem der skulle have sendt de pågældende mails til tiltalte, da der ikke var pligt hertil efter logningsbekendtgørelsen.

Vidnets opgave var at trække de mails frem, som var tilgængelige i det aktive område, og forklare sagsbehandleren om head-oplysningerne. Som forklaret kunne man desværre ikke komme videre og finde frem til log-oplysninger.

Det er meget simpelt at fabrikere en "falsk mail", som fremstår som afsendt fra en "ægte" mailadresse. Netop derfor er det vigtigt at tjekke headeren for at undersøge afsenderadressen, da man først ved at åbne kildekoden kan tjekke server og IP-adressen, som mailen er sendt fra. Det har man ikke kunnet i denne sag, da de omhandlede mails er for gamle. I den konkrete sag er der ikke noget, som tydede på, at mails ikke var afsendt via G12. Man kan dog ikke afvise, at "falske" emails kan sendes også fra en G12-IP-adresse.

T forklarede adspurgt ad bilaget under fane 1, side 7, at den sidste af SMs regninger nr. 11964 nok vedrører arbejde udført i 2007 fra maj og frem til juli 2007, idet arbejdet ligger i forlængelse af arbejdet vedrørende regning nr. 19963, som vedrører arbejde udført frem til og med 1. april 2007.

Foreholdt tiltaltes forklaring til politirapport af 17. december 2012, side 6 øverst, om JBs henvendelse til tiltalte, hvorefter tiltalte skulle have forklaret, at JB nærmest var gået amok, og hvorefter tiltalte overfor JB skulle have sagt, at der måtte være lavet en fejl. Hertil forklarede tiltalte, at vidnet ikke kan huske forklaringen, og heller ikke kan huske, at han overfor politiet skulle have sagt, at JB gik amok. Foreholdt forklaringen i samme rapport side 12, forklarer tiltalte, at det er korrekt, at han nogen gange betalte avisbudene kontant. Foreholdt samme rapport side 8, hvorefter tiltalte skulle have forklaret, at G4 skulle have købt knallerterne og derefter lejet dem ud til G1. Hertil forklarer tiltalte, at han har forklaret sådan.

Personlige oplysninger

Tiltalte vedtog den 20. august 2008 en bøde på 120.000 kr. for grov uagtsom overtrædelse af momslovens § 81, ved i sin egenskab af hovedanpartshaver og ansvarlig for bogføringen i G13 at have udarbejdet og indsendt for lave momsangivelser for perioden den 1. januar 2005 til den 31. marts 2006.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er i dag salgschef i et firma, som sælger varer. Han har været i firmaet i 5 år. Han har stadig et personligt ejet selskab, som ejer en ejendom, som er udlejet. Han blev gift i 1996, og er det stadig. Han og ægtefællen har et hus et Y14. Han har intet forbrug af euforiserende stoffer, og har heller ikke noget alkoholmisbrug.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1 a

Tiltalte har ikke bestridt opgørelsen/beregningen af beløbene på henholdsvis 626.347 kr. og 156.586,75 kr., som er omhandlet af tiltalen, jf. SKATs sagsfremstilling af 3. april 2009, side 7.

Opgørelsen/beregningen er baseret på beløbene omhandlet i de tre regninger i forhold 3, fratrukket de beløb, som blev overført til SM og dennes hustru i perioden fra den 29. december 2006 til den 28. februar 2007. Retten har fundet tiltalte skyldig i dokumentfalsk for så vidt angår brugen af de tre regninger, jf. nedenfor under forhold 3.

Som anført i præmissen under forhold 3 findes det efter vidnerne SMs og KHs forklaringer, der understøttes af SKATs gennemgang af G1s bankoverførsler til SMs og dennes hustrus bankkonti bevist, at G1 APS ikke afholdt de udgifter, som var omhandlet af de tre regninger.

På den anførte baggrund findes tiltalte skyldig forsætlig skatteunddragelse, som omhandlet af tiltalen.

Ad forhold 1 b

Tiltalte har ikke bestridt opgørelsen/beregningen af beløbene, som er omhandlet af tiltalen, jf. SKATs sagsfremstilling af 3. april 2009, side 5.

G4' faktura af 21. marts 2006 til G1 omhandler salg af i alt 8 knallerter, herunder bl.a. salg af 4 knallerter, med stelnumrene: ...22 (pris 14.305 kr. med tillæg af moms), ...21 (pris 12.999 kr. med tillæg af moms), ...24 (pris 12.999 kr. med tillæg af moms) og ...23 (pris 13.999 kr. med tillæg af moms)

Det fremgår af G7s faktura af 17. februar 2006, at man solgte knallerten med stelnummer ...22 til G1 for en pris på 7.996 kr. med tillæg af moms.

Det fremgår af G8ers regning af 17. marts 2006, at man solgte knallerten med stelnummer ...21 til G1 for en pris på 10.498 kr. inkl. moms.

Det fremgår af G7s regning af 28. marts 2006, at man solgte knallerten med stelnummer ...24 for en pris på 3.000 kr.

Det fremgår af G8ers regning af 31. marts 2006, at man solgte knallerten med stelnummer ...23 til G1 for en pris på 9.998 kr. inkl. moms.

G4' faktura af 21. marts 2006 omhandler endvidere salg af 4 andre knallerter. Der er ikke fremlagt dokumentation for køb af de fire knallerter.

Det følger af det ovenfor anførte, at 2 af knallerterne (med stelnumrene ...24 og ...23) endnu ikke var solgt af henholdsvis G7 og G8er, da G4 udskrev faktura den 21. marts 2006. Herefter, og idet der ikke er fremlagt dokumentation for G4s køb af yderligere 4 knallerter, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for, at de 4 knallerter solgt af G7 og G8er er blevet sat i stand, finder retten det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig forsætlig skatteunddragelse, som omhandlet af tiltalen. Tiltaltes forklaring om knallerterne kan ikke føre til en ændret vurdering.

Ad forhold 2

JBs selskab G2 v/JB, CVR-nummer DK ...111, ophørte den 30. april 2005. Selskabet havde på ophørstidspunktet adresse på Y10, jf. udskrift fra CVR.

JB havde bopæl på Y10 fra den 1. maj 2005 til den 5. maj 2009. JB havde i perioden fra den 1. juni 2000 til den 1. maj 2005 bopæl på Y11, jf. udskrift fra CPR.

Efter skattemedarbejder KHs forklaring, der understøttes af tiltaltes forklaring, lægges det til grund, at tiltalte overfor SKAT ad to omgange gjorde brug af fire fakturaer af 21. december 2005, 10. januar 2006, 31. januar 2006 og 28. februar 2006, som alle fire fremstår som udstedt af G2, Y11 til G1 ApS. Tiltalte gjorde således i 2006 gjorde brug af alle 4 fakturaer, og i 2008 gjorde tiltalte brug af tre af fakturaerne.

I en email af 11. november 2006 til SKAT v/ØM skrev JB efter at SKAT havde præsenteret ham for de fire af tiltalen omhandlede fakturaer at han ikke havde udskrevet fakturaer efter lukningen af sit firma, og at han faktisk ikke troede, at han nogen sinde havde udskrevet fakturaer til G1 ApS. I emailen oplyste JB, at han i anledning af de fire fakturaer personligt havde rettet henvendelse til tiltalte.

JB har som vidne under denne sag benægtet, at han har udstedt de fire omhandlede fakturaer, og har forklaret, at logo og layout på hans firmas fakturaer var anderledes end logo og layout på de fire i denne sag omhandlede. JB har tillige forklaret, at hans firmas fakturaer gennem årene havde to forskellige logo'er og layouts, og at han ændrede det grafiske udtryk i forbindelse med, at firmaet påbegyndte avisdistribution. Retten har fået forelagt en kopi af to fakturaer fra JBs selskab udstedt henholdsvis i 1997 og 2004, som fremtræder grafisk forskellige. Det findes på den anførte baggrund bevist, at de af tiltalen omhandlede fakturaer som alle er udstedt efter selskabets ophør er falske.

Tiltaltes forklaring om de fire omhandlede fakturaer tilsidesættes, idet retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at det er tiltalte som havde en skattemæssig interesse i gøre brug af fakturaerne som har fremstillet fakturaerne. De under sagen dokumenterede emails, som efter deres indhold fremstår som emailkorrespondance mellem tiltalte og JBs emailadresse, og den øvrige bevisførelse i relation til JA og øvrige avisdistributører mv. kan ikke føre til en ændret vurdering. Retten finder således tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

Ad forhold 3

SMs selskab med CVR-nr. ...12 ophørte med udgangen af 2006.

Regning nr. 11958 er dateret den 28. december 2006 og er udstedt til G1. Regningen fremstår som udstedt af SM, CVR-nr. ...12, og er vedhæftet kolonneoplysninger om udgiftsafholdelse på 97.324,13 kr. inkl. moms i 2006.

Regning nr. 11963 er ikke dateret, og er vedhæftet kolonneoplysninger vedrørende udgiftsafholdelse på 475.398,88 kr. inkl. moms for perioden 1. januar 2007 til den 1. april 2007. Regningen fremstår som udstedt af SM, CVR-nr. ...12.

Regning nr. 11964 er ikke dateret, og er vedhæftet regneark/excelark vedrørende udgiftsafholdelse på 452.048, 56 kr. inkl. moms. Regningen fremstår som udstedt af SM, CVR-nr. ...12. Tiltalte har forklaret, at der er tale om afholdelse af udgifter i perioden fra april 2007 til juli 2007.

Det er uomtvistet, at det er tiltalte, som har vedhæftet kolonneoplysningerne på alle tre regninger, som ved modtagelsen alene var påført SMs stempel og underskrift. Kolonneoplysningerne udgør ifølge tiltalte dokumentation for, at tiltaltes firma G1 ApS i 2006 og 2007 afholdt fradragsberettigede udgifter og betalt købsmoms for et beløb på 1.024.770 kr. inklusiv moms i forbindelse med samhandel med SMs selskab.

Efter vidnerne SMs og KHs forklaringer, der understøttes af SKATs gennemgang af G1s bankoverførsler til SMs og dennes hustrus bankkonti, lægges det til grund, at tiltaltes selskab G1 og SMs firma slet ikke havde samhandel for et beløb i den størrelsesorden, som de vedhæftede kolonneoplysninger udviser, ligesom gennemgangen af bankoverførslerne viser, at sidste overførsel til SMs og dennes hustrus bankkonti fandt sted den 28. februar 2007, som var knapt to måneder efter SMs selskab ophørte. Tiltaltes forklaring om de tre regninger, herunder tiltaltes forklaring om, at tiltaltes selskab i 2007 hvor SMs selskab var ophørt skulle have haft samhandel med SM for et beløb på mere end 900.000 kr. inkl. moms, jf. regning nr. 11963 og 11964, tilsidesættes derfor.

Det findes på den anførte baggrund bevist, at tiltalte i tre tilfælde overfor SKAT ved at vedhæfte henholdsvis kolonneoplysninger/regneark på regningerne har givet de tre regninger et indhold, som ikke hidrører fra SM. I dette omfang findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. straffelovens § 171, stk. 3, jf. § 172, stk. 2.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder og en bøde på 260.000 kr., jf. straffelovens § 171, stk. 3, jf. § 172, stk. 2 og skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89 (forhold 1 og 2). Der fastsættes en forvandlingsstraf for bøden som nedenfor bestemt.

Under hensyn til forholdenes karakter og beløbenes størrelse, herunder at tiltalte har anvendt falske fakturaer i berigelsesøjemed, finder retten, at frihedsstraffen, uanset sagens sagsbehandlingstid, ikke kan gøres betinges.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte T skal straffes med en bøde på 260.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...........................................

Østre Landsrets dom af 26. februar 2016,22. afdeling, nr. S-162-15

Byrettens dom af 12. januar 2015 (1-1300/2014) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne JB, JA, MP, NC og KH.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne MG, JS og MN.

Vidnerne SMs, NBs og NHs forklaringer for byretten er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T har supplerende forklaret blandt andet, at G1 i 2006 modtog ca. 1,2 mio. aviser til omdeling. I uge 1-8 og enkelte yderligere uger i 2006 kørte G2 aviser for G1. SMs firma G3 begyndte at køre for G1 i uge 51 i 2006 og frem til uge 26 i 2007. De omtvistede fakturaer vedrører dette arbejde.

Han har foretaget betydelige kontante betalinger i løbet af 2007 til SM, som han blot kendte under navnet SM. Han har også betalt kontant til nogle af SMs bude, f.eks. ZZ, der så har kvitteret for modtagelsen. Kontante udbetalinger blev bogført i G1s bogholderi. SM havde i firmaets system vikarnummer ...13. Han har ikke dokumenter, som viser dette, men det kan han huske. SM havde ikke orden i sine sager og afleverede blandt andet håndskrevne noter til brug for afregning, som tiltalte så måtte sammenholde med oplysningerne i firmaets system samt de oplysninger, han modtog fra distributørerne. På denne vis kunne han udarbejde de lister, som han havde vedlagt fakturaerne fra SM. Han har ikke ændret i fakturaerne, som SM afleverede personligt til ham. Han kender ikke SMs hustru, men har blot overført beløb til de kontonumre, han har fået oplyst af SM. Han har aldrig købt omkring 10.000 tasker til avisbude af SM. Tiltalte havde på daværende tidspunkt ikke indgået nogen skriftlig samarbejdsaftale med ham.

OM, som SM har nævnt under sin forklaring for byretten, kan muligvis være identisk med en person med efternavnet KN, som i en periode kørte for G1, og som tiltalte efterfølgende er blevet opmærksom på hedder OM til mellemnavn. KN udstedte sine egne fakturaer for det arbejde, han udførte for G1.

Han er ikke sikker på, at mailen af 12. juni 2007 fra YM er sendt af SM, men det formoder han ud fra mailens indhold.

I 2008 modtog han et brev fra SKAT om kravene til fakturering, hvorefter han ændrede G1s procedurer i overensstemmelse med kravene og sørgede for, at der blev indgået skriftlige samarbejdsaftaler. Han har ikke anvendt de samme fakturaer flere gange over for SKAT.

Det var G4, der havde kapital og indkøbte knallerter til G1. Forhandlere af knallerter er kommet til at udstede fakturaer til G1, fordi de kendte tiltalte som repræsentant for dette firma. Det var tiltalte, der sammen med nogle andre personer klargjorde knallerterne til avisomdeling. Han har til sagen udarbejdet et bilag med en oversigt over de omkostninger, der typisk er forbundet med at klargøre en knallert. Han har i den forbindelse haft en drøftelse herom med MG. Regninger vedrørende G4s udgifter til klargøring af knallerterne har været opbevaret i selskabets regi, men vil ikke længere kunne fremskaffes, fordi det er mange år siden, at selskabet blev opløst. Han er aldrig blevet anmodet om at fremskaffe dokumentation for disse omkostninger eller for indkøbene af de 4 knallerter, hvor der i sagen ikke allerede foreligger fakturaer.

Tiltalte vidste intet om, at JB angiveligt ophørte med sin virksomhed i april 2005. Såvel JB som hans tidligere kone, JA, har arbejdet med avisomdeling for tiltalte. JA arbejdede hos ham i en kort periode, mens han fungerede som distributør, og fortsatte hos ham, da han i 2005 eller 2006 fortsatte som vognmand. Det gjorde JB også. Han kender intet til de logoer, G2 har anvendt på sine fakturaer, og han ved ikke, om han har modtaget fakturaer med avislogo fra firmaet. G2s fakturaer blev afleveret på kontoret eller sendt med posten. Han har ikke fabrikeret eller forfalsket fakturaer fra firmaet. Han modtog i løbet af et kvartal distributionslister, som han kunne sammenholde med fakturaerne og kontrollere, at beløbene var korrekte. Distributionslisterne blev fremsendt af distributørerne. Han modtog faktureringsgrundlaget på CD-rom, mail eller på papir.

Han er helt sikker på, at han har modtaget de e-mails i sagen, der er sendt til ham af JB og JA.

PP, som JA under sin forklaring for byretten ikke kunne huske, arbejdede med avisomdeling i Y2, hvor han fordelte distrikter til avisbudene.

Vidnet JB har supplerende forklaret blandt andet, at han var vognmand for G5, inden han blev distributør. JA har på et tidspunkt arbejdet for T, og vidnet har en enkelt gang været oppe at hjælpe hende. Han sendte i den forbindelse en faktura for det udførte arbejde, enten til G5 eller til T. Han husker i dag ikke, om han stoppede som distributør i 2003, 2004 eller 2005. Da han var stoppet som distributør, blev han ansat som konsulent i G5, hvor han skulle udføre kontroller.

Hans firmalogo så i 2004 ud som på den faktura af 22. marts 2004 til G5, der indgår i sagen (ekstrakt 2, side 92). G5 fremsendte et fakturagrundlag til ham med angivelse af antallet af aviser til omdeling. Det er dette fakturagrundlag, der er henvist til i fakturaen. Fakturagrundlaget så ikke ud som den udskrift med forskellige data vedrørende "...13", der indgår i sagen (ekstrakt 4, side 95). Han husker ikke, hvordan fakturagrundlaget nærmere så ud.

Han vil mene, at han i august 2005 var fuldtidsansat i politiet, og han kender ikke noget til mailen af 11. august 2005 (bilag A12).

Vidnet JA har supplerende forklaret blandt andet, at hun mener at huske, at JB anvendte et logo med avis på sine fakturaer. Hun var ansat som konsulent for G5 og havde til opgave at vise nye bladdistributører, hvorledes de skulle omdele aviserne. Hun har været med ude på avisruterne, hvor hun gik sammen med avisbudene for at vise dem, hvorledes avisen skulle afleveres helt igennem brevsprækken hos modtageren. Hun husker ikke, hvilket år hun var hos T for at hjælpe ham. Hun blev aflønnet af G5, hvor hun var på fast månedsløn. Hun går ud fra, at T var distributør. NH var også distributør. JB arbejdede som politibetjent i 2003 og 2004.

Hun ved ikke, hvem der har udformet det udaterede håndskrevne notat, som indgår i sagen (ekstrakt 3, side 30). Håndskriften, hvormed der er anført kontooplysning, kunne godt være hendes.

Vidnet MP har supplerende forklaret blandt andet, at JB har været distributør i en periode. Han husker ikke, hvor længe. JA hjalp til i G1 med omdeling af aviser. JA og JB havde relation til bladomdeling i firmaet, men han ved ikke, om de selv omdelte aviser. Han er ikke sikker herpå, men han har set dem i firmaet. Han ved ikke, om G1 rådede over knallerter, men man kan godt bruge knallerter til avisomdeling.

Han husker ikke de to mails af henholdsvis 23. december 2005 og 11. august 2005 (bilag A11 og A12), der fremstår som sendt til ham. Han kan heller ikke huske indholdet af de to mails. PP, som er omtalt i mailen af 11. august 2005, var en medarbejder i Y2-området.

Vidnet NC har supplerende forklaret blandt andet, at han blev ansat i G9 i december 2006. NH er indehaver af G9 og har ejet virksomheden i al den tid, han har været i firmaet. I Y3 modtog G9 ca. 3.400 aviser dagligt til omdeling. Han har hørt JA og JBs navne nævnt, og at de var distributører blandt andet i Y4. Han ved ikke andet om dem. G9 havde indgået en aftale med G1 om, at firmaet skulle stille to vikarer til rådighed hver dag til avisomdeling. Navnene ZZ og QA siger ham ikke noget. Vidnet har en enkelt gang aflagt T et kortvarigt besøg. Herudover modtog han fakturaer fra T. G9 udleverer tasker til avisomdelerne, men stiller ikke køretøjer til rådighed for omdelerne. Han er bekendt med, at visse distributører stiller køretøjer til rådighed for deres avisomdelere.

Vidnet KH har supplerende forklaret blandt andet, at T i 2006 præsenterede fakturaerne fra G2 for SKAT. SKAT forelagde i forbindelse med kontrol fakturaerne for JB, der meddelte, at fakturaerne ikke var udstedt af ham. Dette forelagde de for T. Han husker ikke, hvad T forklarede ved den lejlighed. I forbindelse med kontrol i 2008 fremkom på ny tre af fakturaerne, som SKAT allerede havde afvist. T var enig i, at der ikke var fradrag for disse fakturaer. SKAT undersøgte ikke i den forbindelse G2. G2 blev afmeldt i 2004, så der var ikke noget at undersøge i 2006.

SKAT har ikke haft bemærkninger til indtægtssiden i G1.

Under samme kontrol blev SKAT opmærksom på fakturaerne fra SM, fordi fakturaerne så atypiske ud. Derfor undersøgte SKAT blandt andet, hvornår SMs virksomhed var afmeldt, hvilket var sket i 2006. SKAT anerkendte samhandel mellem G1 og SMs firma, i den udstrækning der kunne påvises pengeoverførsler fra G1 til SM eller hans hustru. Penge, der udbetales som løn men som ikke indberettes, kan ikke fratrækkes som lønudgift i skatteregnskaber. SKAT undersøgte ikke i den forbindelse G3.

SKAT fremsendte til G1 agterskrivelse af 10. marts 2009, hvori SKAT blandt andet tilkendegav at ville regulere fradraget for alle 8 knallerter. SKAT har ikke haft kontakt til G4 om knallerterne. G1 fremkom ikke med dokumentation for de 4 knallerter, hvor der ikke forelå fakturaer. SKAT undersøgte ikke stelnumrene for disse knallerter.

Herefter traf SKAT den afgørelse, der blev meddelt ved brev af 2. april 2009. G1 reagerede ikke over for SKAT i anledning af afgørelsen. SKAT har ikke efterfølgende haft kontakt til G1 under konkurs.

De havde i perioden adskillige møder med T i virksomheden, i hvert fald den 19. juni, 31. oktober og 21. november 2008.

Han ved ikke, hvorfor sagen først blev oversendt til politiet i 2011.

Vidnet MG har forklaret blandt andet, at han har solgt nogle knallerter til T. Det er ham, der har udstedt faktura nr. 474 af 17. marts 2006 og nr. 485 af 31. marts 2006 til G1 vedrørende to knallerter. Han har måske solgt flere knallerter til T, men det kan han ikke huske. Den knallert, der er faktureret den 17. marts 2006, blev solgt uden det udstyr, der skal påmonteres til brug for avisomdeling. En knallert til avisomdeling vil skulle udstyres med støtteben m.v., hvilket også er noget, han kan montere. Det er muligt, at han har monteret og faktureret udstyret efterfølgende. Støtteben m.v. koster omkring 2.000 kr. inkl. montering. De priser til klargøring af en knallert til avisomdeling, som fremgår af et udateret bilag i sagen udarbejdet af T, forekommer sandsynlige. Der har ikke været større prisstigninger siden 2006. Hans egen timeløn er f.eks. uændret.

Vidnet JS har forklaret blandt andet, at han i 2006 var afdelingsformand i Fagforening 1. Det er vidnet, der har udarbejdet Budoverenskomst for "flyvere" afløsere mellem G3 og Fagforening 2. En "flyver" er et avisbud uden fast rute. G5 praktiserede at indgå aftaler med distributører, der beskæftigede "flyvere". G3 var distributør. Overenskomsten blev indgået med ejeren. Den var indgået i 2006, men han husker ikke, hvornår overenskomstaftalen blev indgået. Han kan ikke huske navnet på ejeren eller medarbejdere hos ejeren. Det var ikke vigtigt i forbindelse med indgåelse af en overenskomst at kende navne på de ansatte. Han ved ikke, hvor mange ansatte firmaet havde. Det var et større antal, måske 20 - 40 medarbejdere. Det kunne være forbundet med stort besvær at sikre overholdelse af overenskomsten, og fagforening-1 havde sager mod G3.

Vidnet MN har forklaret blandt andet, at han har arbejdet for G5. Han husker ikke, om han i 2006-2007 arbejdede for G5. Han var ikke ansat i G5, men arbejdede hos forskellige vognmænd. Han har arbejdet i Y8 og i Y9, hvor han delte aviser ud, og han havde nogle medarbejdere, men han husker ikke navnene på disse. Navnet NT siger ham ikke noget. Vidnet husker ikke, om han har kørt med aviser for G3. Han har ikke arbejdet for SM.

Han husker ikke, om han har været ansat i G1. Det er ikke ham, der med håndskrift har skrevet "MN" på udskrifter vedrørende gangrækkefølge til job 5458 og job 61573 den 27. december 2006. Han har ikke set disse dokumenter før eller andre lignende papirer.

Sagsbehandlingen

Den 20. juli 2009 blev sagen sendt til ansvarsvurdering i SKAT. Ansvarsvurderingen blev først påbegyndt i august 2010 på grund af ressourcesituationen. Ansvarsvurderingsnotat til politiet/anklagemyndigheden er dateret 11. marts 2011, og anklageskrift er modtaget i byretten den 11. april 2014.

Personlige oplysninger

Tiltalte har vedstået forklaringen for byretten om sine personlige forhold og har supplerende forklaret, at hans personlige forhold i al væsentlighed er uændrede. Såfremt han måtte blive fundet skyldig, er han indstillet på vilkår om samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet forhold 3

De fakturaer, der er omfattet af forhold 3, fremstår ikke som udstedt af G3, hvorved bemærkes, at tiltalte for landsretten har forklaret, at det var SMs firma G3, der udførte avisomdeling for G1 ApS i 2006/2007, og at tiltalte blandt andet har foretaget pengeoverførsler til dette selskabs konto til delvis dækning af de ydelser, som fakturaerne ifølge de vedhæftede kolonneoplysninger/regneark angiveligt omfatter. Landsretten finder, at dette yderligere underbygger, at tiltalte som anført i dommen har givet fakturaerne et indhold, som ikke hidrører fra SM. Herefter og af de grunde byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale i det i dommen anførte omfang.

forhold 1

Det er uomtvistet, at tiltalte i sin egenskab af direktør i G1 ApS den 4. august 2008 har foretaget selvangivelse for selskabet vedrørende indkomståret 2007.

Tiltaltes forklaring om, at han har foretaget betydelige kontante betalinger til SM, er ikke er underbygget af andre oplysninger i sagen og tilsidesættes under hensyn til domfældelsen i forhold 3 derfor som utroværdig. Tiltaltes forklaring om, at G4 indkøbte knallerterne og efter klargøring videresolgte disse til G1 ApS, finder heller ikke støtte i andre beviser i sagen, herunder MG vidneudsagn. Landsretten finder det efter bevisførelsen derimod godtgjort, at momsen i de 4 fakturaer af henholdsvis 17. februar, 17. marts, 28. marts og 31. marts 2006 er medtaget som købsmoms i G1 ApS' momsregnskab, hvilket underbygger, at de 4 knallerter, hvor der foreligger fakturaer, er indkøbt af G1 ApS hos forhandler.

Herefter og af de grunde byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale.

forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i den rejste tiltale.

Sanktionsfastsættelsen

Landsretten tiltræder under hensyn til forholdenes karakter og beløbenes størrelse, herunder at tiltalte har anvendt falske fakturaer i berigelsesøjemed, at straffen er udmålt til fængsel i 6 måneder og en bøde på 260.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage.

Henset til forholdenes afgrænsede karakter finder landsretten, at sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse til byretten i så væsentligt omfang har oversteget det rimelige, at tiltalte bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens § 82 , nr. 13. Dette gælder, selv om der ikke måtte foreligge en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. På denne baggrund bør fængselsstraffen gøres betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56.

Landsretten stadfæster således dommen med den ændring, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra domsafsigelsen på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår nyt strafbart forhold.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen på 6 måneder udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra domsafsigelsen på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår nyt strafbart forhold.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.