Dokumentets metadata

Solcenter ikke drevet erhvervsmæssigt

Spørgsmålet var, om skatteyderen havde drevet sit solcenter erhvervsmæssigt i indkomstårene 2009-2011 (begge inkl.).Byretten henviste til, at solcentret for hvert af årene 2005-2012 havde givet underskud.For så vidt angik indkomståret 2009, hvor solcentret på femte år var underskudsgivende, måtte det ifølge byretten være en forudsætning for at anse driften for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende, at der var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste, jf. UfR 2000.313 H.Byretten fandt ikke, at skatteyderen havde tilvejebragt et sådant grundlag. At solcentret i 2013 gav et mindre overskud før driftsherrevederlag og forrentning af investeringen kunne ikke føre til et andet re­sultat. Heller ikke det forhold, at solcentret ikke havde hobbykarakter kunne - henset til de betydelige underskud - føre til et andet resultat.Byretten gav derfor Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.Efter oplysningerne i sagen om driften af solcentret, herunder dets regnskabstal navnlig i form af forholdet mellem omsætning og udgifter, og i øvrigt af de grunde, som var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at solcentret i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 blev drevet med udsigt til, at der kunne opnås en rimelig fortjeneste hverken i forhold til hans arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.Solcentret opfyldte derfor ikke rentabilitetskravet i de pågældende indkomstår, og landsretten tiltrådte derfor, at driften af solcentret ikke havde været erhvervsmæssig i skatteretlig henseende jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.Landsretten stadfæstede således byrettens frifindelse .af Skatteministeriet (SKM2015.440.BR).

Parter

A

(Advokat Khuram Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen, København)

Afsagt af landsretsdommene

Peter Buhl, Bjerg Hansen og Jacob Hinrichsen (kst.)

Sagens oplysning

Byretten har den 20. april 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 11 1234/2014).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin principale påstand for byretten om ændring af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Subsidiært har A gentaget sin påstand for byretten om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Skatteministeriet har subsidiært gentaget påstanden om hjemvisning til SKAT.

Supplerende sagsfremstilling

Det store beløb vedrørende ændringen af indkomsten for indkomståret 2009 skyldes, at A, hvis virksomheden anses for ophørt i dette år, efter reglerne i virksomhedsskatteordningen skal beskattes af opsparet overskud, der er oplyst til at være på 3.177.732 kr.

Afgørelsen af 15. april 2014 fra Skatteankenævnet indeholder følgende begrundelse for nævnets afgørelse:

"...

Erhvervsmæssig virksomhed / ikke-erhvervsmæssig virksomhed

SKATs afgørelser for indkomstsårene 2009, 2010 og 2011 om ikke at godkende fradrag for de selvangivne underskud ved drift af solcenter stadfæstes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er nedlagt påstand om, at virksomheden H1i skatteretlig henseende, anses som en erhvervsmæssig virksomhed, således at der godkendes fradrag for de selvangivne underskud.

Indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed, er som udgangspunkt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 og efter reglerne i afskrivningsloven.

Indtægter fra virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, er også skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. I modsætning til hvad der gælder for den erhvervsmæssige virksomhed er fradragsretten for driftsomkostninger mv. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed begrænset således, at fradraget ikke kan overstige indtægterne, og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til modregning i senere års overskud.

Afgørelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, er ofte vanskelig. Afgørelsen er konkret, og alle momenter må inddrages.

I praksis lægges der betydelig vægt på, om virksomheden er blevet drevet erhvervsmæssigt forsvarligt med udsigt til et rimeligt overskud. Det er således en objektiv rentabilitetsbetragtning, der er afgørende.

Ved en rentabel drift forstår vi, at der er overskud på deri primære drift, hvori der er taget hensyn til de regnskabsmæssige afskrivninger. Endvidere skal overskuddet kunne dække:

• • en rimelig honorering af den ydede arbejdsindsats,
  • en rimelig forretning af den investerede egenkapital, og
  • en forrentning af fremmedkapitalen.

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men nor­malt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel.

Det kan ikke afvises, at driften af dit solcenter har været professionelt anlagt, men efter praksis er det endvidere også et krav at der er udsigt til at virksomheden på sigt får et positivt resultat.

Med hensyn til om driften af solcentret i de relevante år tilsigtede at opnå et positivt driftsresultat, kan det indledningsvist fastslås, at der i samtlige år i perioden fra 2009 til 2011 (og også i årene 2005-2008) er konstateret underskud i forbindelse med solcentrets drift. Ud fra de foreliggende momstal for 2012 og 2013 må det også forventes, at driften af solcentret har givet underskud i disse år, selvom der er selvangivet et positivt resultat for 2012, er indsendt et budget for 2013 med et positivt resultat og på mødet med nævnet oplyst, at det overskud der selvangives i 2013 vil være mellem 5.000 kr. og 10.000 kr. større end det overskud, der blev selvangivet i 2012.

Kapacitetsomkostningerne har i dit solcenter ligget på omkring 70.000 kr. i alle årene 2008-2011. I 2011 oversteg kapacitetsomkostningerne således omsætningen i solcentret med ca. 15.000 kr., og det må formodes, at der er endnu større forskel mellem kapacitetsomkostninger i 2012 og 2013, henset til det yderligere store fald i omsætningen fra 2011 til 2012 og formentlig også et fald i omsætningen fra 2012 til 2013.

Det foreliggende budget for 2013 godtgør ikke at driften i de følgende år vil blive væsentligt forbedret, når dette budget sammenholdes med de faktiske momstal for de 2 første kvartaler i 2013.

Der foreligger endvidere ikke oplysninger om regnskabet for 2012, der kan redegøre for, hvorledes det selvangivne positive resultat på 7.883 kr. frem kommer.

Når der ses på ovenstående finder vi ikke, at der er udsigt til at dit solcenter i fremtiden vil kunne opnå et positivt driftsresultat.

Det bemærkes endvidere, at selv inden Kræftens Bekæmpelse i 2009 begyndte en kampagne mod anvendelse af solarier, og dermed faldende omsætning, havde din virksomhed i de første 4 drifts år væsentlige underskud.

De af dig foretagne fradrag for underskud ved drift af solcenter i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 kan således ikke godkendes fratrukket ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Fra nyere praksis henvises til SKM2013.745.ØLR , hvor det blandt af Landsrettens begrundelse fremgår;

"...

at rejsebureauvirksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, idet virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste hverken i forhold til As arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

..."

Rejsebureauvirksomheden kan herefter ikke anses som erhvervsmæssig i indkomståret 2007. At A har de fornødne faglige forudsætninger for at drive rejsebureauvirksomhed og gør dette på seriøs måde kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Da det er vores opfattelse, at dit solcenter ikke er erhvervsmæssigt drevet, er din virksomhed ikke omfattet af reglerne i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, § 10, stk. 3 og § 15, stk. 1.

Af personskattelovens § 3, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 382 af 08.04.2013), fremgår, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Af stk. 2 fremgår, at ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Heraf følger, at da vi ikke finder at din virksomhed er erhvervsmæssig så kan der ikke fratrækkes udgifter i et sådant omfang, at der bliver tale om et underskud.

..."

Af den købekontrakt dateret den 8. marts 2005, hvor A købte solcentret, fremgår det bl.a., at købesummen var 224.060 kr. kontant, der fordelte sig med indretning af lokaler med 60.000 kr., maskiner og inventar med 160.000 kr. og depositum vedrørende lejemål med 4.060 kr.

Forklaring

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

Han har supplerende forklaret, at han som landmand havde en arbejdstid på 70-80 timer om ugen, så han havde en del tid i overskud, da han fik job som lønmodtager. Han ville gerne samtidig tjene lidt ekstra penge og anså solcenterbranchen som en ny og spændende verden. Hans plan var at få nogle flere soleentre hen ad vejen.

Der står ikke noget om goodwill i købekontrakten, men det var en del af prisen, at han overtog solcentrets kundekreds. Den tidligere ejer havde haft centret i omkring 10 år. Det var den tidligere ejer, der udarbejdede købekontrakten, og for den tidligere ejer var det vigtigste hans afskrivninger. I dag kan han godt se, at han burde have fået angivet, at en del af købesummen var for goodwill.

Hans praktiske rolle var at komme i solcentret cirka hver anden dag, hvor han gjorde rent og ryddede op, fyldte creme på mv. I 2006 investerede han i en ny solkabine til erstatning for en gammel udtjent kabine. Det var en rigtig fin kabine med aircondition og musik. Han håbede herved at forbedre solcentret. I 2010 købte han en ny kabine med rør med mindre stråling. Det var den mest moderne, som han kunne få. Den levede fuldt ud op til de nye krav, der blev stillet. Det var hans forventning, at investeringen i nye solkabiner ville til­ trække yderligere kunder.

Hans regnskab er blevet udarbejdet af landbrugscentret. Underskuddene i solcentret blev finansieret af hans kassekredit i en sparekasse.

I 2014 var der et mindre underskud i solcentret. Hovedgaden har været lukket for kørsel i 2013 og 2014 på grund af et større kloakarbejde, og det har været med til at gøre det svært at holde omsætningen i solcentret.

Han valgte at lukke solcentret i sommeren 2015, da hans kone desværre har fået kræft. Han har valgt at koncentrere sig om det derhjemme og har ikke tid til at drive solcentret med de forpligtelser, som det indebærer. Det skyldes ikke underskuddet, at han har lukket solcentret.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som anført af byretten var 2009 det femte år, hvor solcentret blev drevet med et betydeligt underskud. Efter oplysningerne i sagen om driften af virksomheden, herunder dens regnskabstal navnlig i form af forholdet mellem omsætning og udgifter, og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det, at A ikke har godtgjort, at solcentret i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 blev drevet med udsigt til, at der kunne opnås en rimelig fortjeneste hverken i forhold til hans arbejdsindsats eller i forhold til den investerede kapital.

Solcentervirksomheden opfyldte derfor ikke rentabilitetskravet i de pågælden.de indkomstår, og det tiltrædes derfor, at driften af solcentret ikke har været erhvervsmæssig i skatteretlig henseende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at skriftvekslingen har været meget begrænset, og at hovedforhandlingen varede 2 ½timer.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

SKM2015.440.BR