Dokumentets metadata

Straf - medvirken - rådgiver - dødsbo - ejendomsavance - selskab tiltalt - skærpelse

Selskabet var tiltalt for som rådgiver for et dødsbo, groft uagtsomt at have medvirket til, at der blev afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med dødsboets selvangivelse, idet ejendomsavancen vedrørende boets faste ejendom ved en fejl fra en eller flere af selskabets medarbejdere blev opgjort for lavt med 1.129.736 kr. Der var derved unddraget for 340.650 kr. i dødsboskat.Selskabet nægtede sig skyldig.Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Retten fandt at selskabet som professionel rådgiver og bobehandler med udfærdigelse af boopgørelser og boselvangivelser for andre mod betaling må sikre sig, at arbejdet udføres fagligt forsvarligt og være omhyggelige med, eventuelt ved ekstern bistand, at de fremsendte oplysninger og beregninger til myndighederne er korrekte, det vil sige i overensstemmelse med gældende regler. Ved udarbejdelsen af den indsendte boselvangivelse har selskabet ikke fulgt en forsvarlig fremgangsmåde i sit arbejde, men begået væsentlige fejl. En sådan handlemåde fra en professionel måtte anses for groft uagtsom. Selskabet idømtes en bøde på 8.000 kr.Landsretten stadfæstede byretsdommen, men hævede bøden til 10.000 kr. under henvisning til forholdets karakter og størrelsen af det unddragne beløb i skat.

Østre landsrets dom af 15. marts 2016, sag 3273-15

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Knud Ole Ravn Meden, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Lene Jensen og Morten Christensen).

..........................................

Byrettens dom af 17. november 2015 (6589/201 5)

Sagens baggrund og parternes påstande.

Anklageskrift er modtaget den 8. april 2015.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23,

ved som rådgiver for dødsboet efter NP, cpr. ...11, groft uagtsomt at have medvirket til, at der blev afgivet urigtige oplysninger i dødsboets selvangivelse af 8. marts 2013 til SKAT, idet ejendomsavancen vedrørende boets faste ejendom ved fejl fra en eller flere af selskabets medarbejdere blev opgjort for lavt med 1.129.736 kr. På baggrund af denne selvangivelse ville dødboskatten blive beregnet for lavt med ikke under 340.650 kr., med tilsvarende unddragelse af dødsboskat over for det offentlige til følge, hvilket dog ikke skete, da SKAT opdagede fejlen forinden.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af selskabets direktør OP. Forklaringen gengives ikke, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5, jf. § 712, stk. 1.

Rettens begrundelse og afgørelse.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det tiltalte selskab blandt andet beskæftiger sig professionelt med udfærdigelse af boopgørelser i dødsboer og boselvangivelser. Tiltaltes medarbejdere udfærdiger årligt mellem 100-200 boopgørelser enten mod et fast beløb eller mod timebetaling.

Tiltalte udarbejdede således mod timebetaling boselvangivelsen i dødsboet efter NP for bobeskatningsperioden 1. januar 2011 til 8. december 2012. Tiltalte indsendte boselvangivelsen til SKAT i marts 2013. I denne boselvangivelse har tiltalte opgjort en ejendomsavance til 457.598 kr. Efterfølgende den 18. april 2013 fremsender SKAT et forslag til ændring af blandt andet denne post, der rettelig skal være på 1.587.334 kr., hvorefter boets skattepligtige indkomst skal forhøjes med 1.129.736 kr. Ændringerne godkendes af tiltalte.

Retten finder, at tiltalte som professionel rådgiver og bobehandler med udfærdigelse af boopgørelser og boselvangivelser for andre mod betaling må sikre sig, at arbejdet udføres fagligt forsvarligt og være omhyggelig med, eventuelt ved ekstern bistand, at de fremsendte oplysninger og beregninger til myndighederne er korrekte, det vil sige i overensstemmelse med gældende regler.

Ved udarbejdelsen af den indsendte boselvangivelse i boet efter NP har tiltalte ikke fulgt en forsvarlig fremgangsmåde i sit arbejde, men begået væsentlige fejl ved at lave en meget urigtig ejendomsavance­opgørelse, hvorved det offentlige ville blive unddraget et beløb på 340.650 kr. i dødsboskat, hvis fejlen ikke var blevet opdaget af SKAT En sådan handlemåde fra en professionel rådgiver må anses for at være groft uagtsom.

Efter det anførte er tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger, der støtter tiltaltes syns­punkt om fejl hos SKAT eller om, at boselvangivelsen er lavet så godt man kunne efter aftale med en medarbejder hos SKAT, der efter modtagelsen selv ville foretage de nødvendige korrektioner.

Straffen fastsættes som en ordensbøde under hensyn til de af sagen omfatte­de beløb til en bøde på 8.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 23.

Den ved byretten afsagte udeblivelsesdom af 6. juli 2015 ophæves ved denne senere dom.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med en bøde på 8.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

......................................................

Østre landsrets dom af 15. marts 2016, sag 3273-15

Byrettens dom af 17. november 2015 (6589/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden fastsættes til 10.000 kr.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af direktør OP.

Direktør OP har supplerende forklaret blandt andet, at han regnede med, at den del af fortjenesten, som vedrørte afdødes lejlighed i udlejningsejendommen, var skatte­fri. Han havde erfaring hermed som ejendomsmægler. Han anvendte ikke "parcelhusreglen", men ejendomsavancebeskatningsloven. Han kunne ikke se, at den skattemæssige behandling af en bondegård, den såkaldte "stuehusregel", skulle være anderledes end den skattemæssige behandling af en udlejningsejendom, som samtidig havde tjent som bolig for afdøde. SKATs svar af 6. februar 2013, hvorefter fortjenesten ikke var skattefri, men skulle beskattes fuldt ud, vedrørte alene "parcelhusreglen" og ikke "stuehusreglen".

Idet der var tale om et usædvanligt dødsbo, blev sagen behandlet af SKAT på en særlig måde, dvs. med en mundtlig aftale med SKAT om, at han gjorde sit bedste med hensyn til at lave en selvangivelse, og at SKAT så ville gennemgå og om nødvendigt rette den.

Bilaget til selvangivelsen vedrørende ejendomsavanceopgørelse fandt han på SKATs hjemmeside. Han udfyldte bilaget i hånden. Inden selvangivelsen blev sendt, havde han to samtaler med SKAT. Han mener ikke, at han havde samtaler med SKAT efter dette tidspunkt og frem til, at han modtog agterskrivelsen af 18. april 2013. Han ringede herefter til VO hos SKAT og sagde, at han godkendte ændringen. Han vil tro, at han under samtalen nævnte, at han havde anvendt "stuehusreglen". VO nævnte ikke under samtalen eller i agterskrivelsen noget om straf.

Landsrettens begrundelse og resultat

I mail af 1. februar 2013 forespurgte OP SKAT om reglerne for beskatning af den del af udlejningsejendommen, som afdøde ejede, med henvisning til, at ejendommen samtidig havde tjent som bolig for afdøde. I mailen stillede han spørgsmålet: "Betyder dette at fortjenesten på ejendommen er skattefri eller hvordan skal fortjenesten opgøres, hvis den ikke er skattefri".

I mail af 6. februar 2013 svarede SKAT, at parcelhusreglen ikke kunne anvendes, og at fortjenesten på udlejningsejendommen således skulle beskattes fuldt ud. Med hensyn til opgørelsen af fortjenesten blev OP henvist til anden revisorassistance.

Det kan lægges til grund, at OP, der efter sin egen forklaring var klar over, at ejendomsavancebeskatning er kompliceret, og trods det klare svar fra SKAT, ikke antog revisorbistand, og at han i sin beregning lagde til grund, at den værdi, som lejligheden i udlejningsejendommen udgjorde, var skattefri.

På ovennævnte baggrund, og af de grunde som i øvrigt er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig efter anklageskriftet. Den omstændighed, at NP havde vedlagt selvangivelsen en ejendomsavanceopgørelse, hvoraf det fremgår, at ejendomsværdien vedrørende "ejerbolig 127 m2" var udeholdt, kan ikke føre til et andet resultat.

Straffen forhøjes til en bøde på 10.000 kr. Der er ved bødeudmålingen lagt vægt på forholdets karakter og størrelsen af det unddragne beløb i skat.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 10.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.