Dokumentets metadata

Præjudiciel forelæggelse - arbejdsudleje

I en sag om arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, anmodede sagsøgeren om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, hvilket Skatteministeriet protesterede imod.I sine præmisser anførte landsretten, at sagen - ud over spørgsmålet om fortolkningen af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 - rejste spørgsmål om, hvorvidt den danske ordning for beskatning af arbejdsudleje - i det omfang ordningen udgør en restriktion for udøvelse af den fri udveksling af tjenesteydelser - forfølger et formål af almen interesse, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af dette, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, ordningen forfølger.Landsretten udtalte, at bedømmelsen af dette spørgsmål hører under de danske domstole, og at bedømmelsen skal foretages på grundlag af bl.a. EU-Domstolens dom af 14. juni 2014 i sagerne C-53/13 og C- 80/13.Landsretten fandt på den baggrund og efter en samlet vurdering af sagens genstand, at der ikke var rejst spørgsmål, der nødvendiggjorde en forelæggelse for EU-Domstolen.Sagsøgerens anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen blev derfor ikke taget til følge.

Parter

H1

(Advokat Søren Ehlert)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Carsten Kristian Vollmer (kst.),

Sagens oplysninger

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes processkrift af 25. april 2016 fra H1 og processkrift B af 9. maj 2016 fra Skatteministeriet.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Sagens omstændigheder og parternes påstande

H1 beskæftiger sig med international godstransport. Selskabet indledte i 2004 et samarbejde med det estiske datterselskab G1 - efterfølgende fusioneret med G2 - om levering af lastbiler og chauffører til brug for H1' internationale transportopgaver. Samarbejdet er efter det oplyste siden ændret, således at G2 nu alene leverer chauffører. H1 har opgjort omfanget af selskabets internationale transportopgaver udført i Danmark til 4,8 % i 2011. De resterende 95,2 % af selskabets transporter er udført i udlandet.

Landsskatteretten stadfæstede den 6. marts 2015 SKATs afgørelse af 1. februar 2013, hvorefter H1 blev pålagt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra den 20. september 2012 for de aktiviteter, der er udført her i landet, under henvisning til, at selskabet har beskæftiget udenlandsk arbejdskraft omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. herved kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 48 b. Selskabet blev samtidig pålagt hæftelse for manglende indeholdelse.

H1 har herefter anlagt sag mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ikke har pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag eller skat efter kildeskattelovens § 48 b, begge jf. kildeskattelovens § 46, ved anvendelse af chauffører fra G2, og heller ikke hæfter for betalingen heraf, subsidiært at indeholdelsespligten og hæftelsen først regnes fra den 1. oktober 2013.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er ved Byrettens kendelse af 8. januar 2016 henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

H1 har anmodet om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om foreneligheden af de danske regler om arbejdsudleje med EU-reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Den Europæiske Union.

Skatteministeriet har protesteret mod anmodningen om præjudiciel forelæggelse. Landsretten har behandlet anmodningen på skriftligt grundlag.

Parternes synspunkter vedrørende præjudiciel forelæggelse

H1 har til støtte for anmodningen navnlig anført, at reglerne om arbejdsudleje indebærer forskelsbehandling mellem danske og udenlandske virksomheder, idet kun udenlandske leverandører efter reglerne tvinges til at betale skat på forhånd. Endvidere pålægges en dansk virksomhed, der gør brug af en udenlandsk virksomhed, byrder som følge af pligten til at ajourføre en lang række oplysninger om den udenlandske virksomheds medarbejdere m.v. og pligten til at registrere, hvornår en lastbil har været i Danmark. Hvis der i stedet anvendes en dansk underleverandør, skal den danske virksomhed ikke indeholde denne skat og pålægges ikke sådanne byrder. Det er således åbenbart, at de danske regler medfører nationale foranstaltninger, som indebærer en ulempe for og/eller gør udøvelsen af den fri udveksling af tjenesteydelser mindre interessant og dermed udgør restriktioner af denne frihed. EU-Domstolens dom af 19. juni 2014 i de forenede sager C-53/13 og C-80/13 (Strojíny Prostejov, a.s. m.fl.) om pligt til forudbetaling af indkomstskat giver ikke et konkret svar på problemstillingen i nærværende sag.

Skatteministeriet har til støtte for protesten mod præjudiciel forelæggelse navnlig anført, at H1 ikke har redegjort for, hvilke EU-retlige tvivlsspørgsmål der ønskes besvaret af EU-Domstolen. De spørgsmål, som H1 har anført, svarer grundlæggende til de spørgsmål, som EU-Domstolen allerede har besvaret ved den omtalte dom af 19. juni 2014 om pligt til indeholdelse og forskudsbetaling af indkomstskat. Retstilstanden på området er således ikke uklar. Det følger i den forbindelse af EU-Domstolens praksis, at nationale skatteordninger, der udgør en restriktion for udøvelse af den frie bevægelighed, kan tillades, hvis ordningerne forfølger et formål af almen interesse, er egnede til at sikre virkeliggørelsen af dette, og ikke går udover, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, de forfølger. Det tilkommer de nationale domstole at foretage vurderingen heraf. EU-Domstolen har således alene kompetence til at udtale sig om den abstrakte forståelse af de påberåbte EU-regler.

Efter votering afsagdes følgende

K e n d e l s e:

Sagen behandles i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, af landsretten som 1. instans, og landsretten kan herefter i medfør af EUF-Traktatens artikel 267, stk. 2, forelægge spørgsmål for EU-Domstolen, hvis landsretten skønner, at en afgørelse heraf er nødvendig, før der afsiges dom.

Tvisten i sagen angår navnlig, om de ydelser, som G2 har leveret til H1 skal anses som arbejdsudleje. Parterne er i den forbindelse uenige om, hvorvidt de danske regler om beskatning i forbindelse med arbejdsudleje i givet fald strider mod EU-reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

Sagen rejser i første række spørgsmål om karakteren af samarbejdet mellem H1 og G2, og om fortolkningen af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvilke spørgsmål hører under de danske domstole. I anden række rejser sagen spørgsmål om, hvorvidt den danske ordning for beskatning af arbejdsudleje - i det omfang ordningen udgør en restriktion for udøvelse af den fri udveksling af tjenesteydelser - forfølger et formål af almen interesse, er egnet til at sikre virkeliggørelsen af dette, og ikke går udover, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, ordningen for følger. Bedømmelsen heraf, der skal foretages på grundlag af bl.a. EU-Domstolens dom af 14. juni 2014 i sagerne C-53/13 og C-80/13, hører ligeledes under de danske domstole.

Landsretten finder på den baggrund og efter en samlet vurdering af sagens genstand, at der ikke er rejst spørgsmål, der på nuværende tidspunkt nødvendiggør en forelæggelse for EU- Domstolen.

Landsretten tager derfor ikke anmodningen fra H1 om forelæggelse for EU-Domstolen til følge.

T h i b e s t e m m e s:

Anmodningen om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen tages ikke til følge.

Sagen udsættes til den 31. maj 2016 på modtagelse fra H1 af en tidsplan for hovedforhandlingen. Planen skal være afstemt med Skatteministeriet. I planen skrives hovedforhandlingens forventede forløb og varighed. Tidsplanen må tage hensyn til, at retsmøder begynder kl. 9.30, bliver afbrudt 1 time kl. 12 og slutter senest kl. 15. Der skal herefter være tid til votering og eventuel forligsforhandling m.v. Tidsplanen skal indeholde oplysning om begyndelses- og sluttidspunkter for forelæggelse, de enkelte afhøringer og procedurer, derunder replik og duplik.

Retten hævet.

13-0158959" target="_blank