Dokumentets metadata

Anmodning om tilladelse til at anke

Byretten havde ved dom af 1. oktober 2015 frifundet Skatteministeriet for skatteyderens påstand om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2003-2005 ekstraordinært skulle genoptages. Skatteyderen ankede byretsdommen ved ankestævning af 29. oktober 2015, der blev modtaget af landsrettens server den 29. oktober 2015 kl. 15.00.33 dansk tid. Landsretten afviste ved dom af 8. marts 2016 (SKM2016.372.ØLR) af egen drift anken, idet stævningen var modtaget efter ankefristen, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1 og 2.Skatteyderen ansøgte den 6. maj 2016 om oprejsningsbevilling i medfør af retsplejelovens § 372, stk. 2, 3. pkt. Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at der var tale om en meget kort fristoverskridelse, der skyldes en simpel ekspeditionsfejl.Landsretten imødekom ikke ansøgning om anketilladelse og lagde afgørende vægt på, at ansøgningen var fremkommet næsten 2 måneder efter, at skatteyderen blev bekendt med, at landsretten havde afvist anke.

Parter

A

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsretsdommere:

Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Anders Thøgersen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Sagens oplysninger

Ingen var mødt eller indkaldt.

Det tidligere fremlagte var til stede.

X har på vegne af A ved ansøgning af 6. maj 2016 anmodet om tilladelse til at anke byrettens dom af 1. oktober 2015 i sagen A mod Skatteministeriet (BS K-1089/2014) efter appelfristens udløb, jf. retsplejelovens § 372, stk. 2.

Skatteministeriet har i e-mail af 2. juni 2016 oplyst, at Skatteministeriet ikke har bemærkninger til anmodningen, idet det overlades til landsretten at træffe afgørelse herom.

De modtagne bilag var til stede.

Landsretten afviste ved dom af 8. marts 2016 A' anke, idet anken, der var modtaget kl. 15.00.33 på dagen for ankefristens udløb, ikke var modtaget inden ankefristens udløb.

A har til støtte for ansøgningen navnlig anført, at ankestævning i sagen er indgivet bare 33 sekunder efter ankefristens udløb, og at en meget kort fristoverskridelse ikke bør afskære anke. Der er tale om en simpel ekspeditionsfejl fra A' advokats side, som har store konsekvenser, idet sagen ikke kan blive prøvet i landsretten. Hensynet til Skatteministeriet taler ikke imod tilladelse, da Skatteministeriet har mulighed for at varetage sine interesser, ligesom Skatteministeriet ikke lider tab i forbindelse med en anke, da der er tale om genoptagelse af skattemæssige ansættelser.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e:

A's ansøgning om tilladelse til anke er fremkommet næsten 2 måneder efter, at A blev bekendt med, at landsretten havde afvist anken som for sent iværksat.

Uanset sagens omstændigheder i øvrigt, og at Skatteministeriet ikke har udtalt sig imod anketilladelse, findes der herefter ikke at foreligge sådanne omstændigheder, der kan begrunde, at anke trods fristens overskridelse undtagelsesvis bør tillades efter retsplejelovens § 372, stk. 2.

Derfor

b e s t e m m e s:

Ansøgningen om anketilladelse imødekommes ikke.