Dokumentets metadata

Indførsel af tosproget magasin - momsfritagelse

Skatterådet bekræfter, at et nummer af et magasin og et nummer af et andet magasin ikke skal pålægges importmoms i Danmark ved forsendelse fra et EØS-land til spørgers danske abonnenter.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at magasinet A, nr. ..., ikke skal pålægges importmoms i Danmark ved forsendelse fra EØS-landet C til danske abonnenter?
2. Kan det bekræftes, at magasinet B, nr. ..., ikke skal pålægges importmoms i Danmark ved forsendelse fra EØS-landet C til danske abonnenter?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren publicerer forskellige magasiner. Magasinerne trykkes uden for EU og distribueres via EØS-landet C til abonnenter i C og til danske abonnenter.

(...)

Indholdet af magasinet A i udgave nr. ... kan beskrives som følger:

Forsiden er C-sproget (side 1)

Side 2 er C-sproget

Side 3-... består af billeder, annoncer og omtrent lige dele C-sproget og dansk tekst.

Side ...-... er dansksproget (...)

Side ... består af billeder, annoncer og omtrent lige dele C-sproget og dansk tekst.

Side ...-... C-sproget

Side ...-... består af billeder, annoncer og omtrent lige dele C-sproget og dansk tekst.

I alt er der:

• 21.984 danske ord svarende til 85.330 tegn
• 22.842 ord fra sproget C svarende til 91.263 tegn
• 14 sider kun på dansk
• 19 sider kun på sproget C
• 7 sider helsidesannoncer
• 48 sider med blandet C-sprog og dansk med omtrent lige meget tekst på hvert sprog.

Indholdet af magasinet B i udgave nr. ... kan beskrives som følger:

Forsiden er C-sproget (side 1)

Side 2 er C-sproget

Side 3-... består af billeder, annoncer og omtrent lige dele C-sproget og dansk tekst.

Side ...-... er dansksproget

Side ... består af billeder, annoncer og omtrent lige dele C-sproget og dansk tekst.

Side ...-... er C-sproget

Side ...-... består af billeder, annoncer og omtrent lige dele C-sproget og dansk tekst.

I alt er der:

• 17.796 danske ord svarende til 87.958 tegn
• 19.106 ord fra sproget C svarende til 98.410 tegn
• 18 sider kun på dansk
• 23 sider kun på sproget C
• 7 sider helsidesannoncer

60 sider med blandet C-sprog og dansk med omtrent lige meget tekst på hvert sprog.

SKAT har ved en gennemgang af magasinerne konstateret, at der er anvendt ens skriftstørrelser i de danske og C-sprogede tekster. Der ses ikke at være forskellig brug af overskrifter i de danske og C-sprogede tekster med hensyn til hyppighed og størrelse.

Anmodningen gælder bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren. Anmodningen vedrører en disposition, som spørgeren påtænker at foretage.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålene begge skal besvares med "Ja".

Spørger henviser til følgende lovgivning og relevante forhold:

Folketinget vedtog d. 19. marts 2015 L 123 om importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign. sendt fra lande uden for EU. L 123 trådte i kraft d. 1. juli 2015 og ændrede i momslovens § 36, stk. 1, nr. 3.

Herefter lyder § 36, stk. 1, nr. 3 således:

"Indførsel af varer fra steder uden for EU er fritaget for afgift

3) når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr. Afgiftsfritagelsen omfatter ikke alkoholholdige varer, parfume og toilet-vand, tobak og tobaksvarer. Afgiftsfritagelsen i forbindelse med postordresalg omfatter ikke dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign., der sendes til Danmark fra lande uden for EU, samt magasiner, tidsskrifter og lign., der efter trykning i et EU-land sendes ud af EU for derfra at blive sendt til Danmark. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af afgiftsfriheden".

Bemærkningerne til lovforslag L 123 angiver til § 1, nr. 2, følgende:

"Betingelsen om, at magasiner, tidsskrifter og lignende skal være dansksproget for at være omfattet af forslaget, vil være opfyldt, hvor mere end 50 pct. af tekstindholdet er formuleret på dansk. Ved vurderingen af, om en udgivelse er dansksproget, medregnes ikke annoncer, fotos m.v."

I sit svar på L 123, Spørgsmål 36 har skatteministeren anført følgende:

"Vurderingen af, om et magasin er formuleret på dansk, afhænger af en samlet vurdering af, hvordan udgivelsens redaktionelle indhold, altså tekstindholdet, fremstår.

Ved opgørelsen af udgivelsens redaktionelle indhold vil både antal anslag og antal tekstsider være afgørende for, om et magasin, tidsskrift eller lignende vil kunne anses for ikke at være dansksproget og derfor fortsat vil kunne sælges momsfrit til abonnenter her i landet.

Et ikke-dansksproget magasin vil således skulle indeholde over 50 pct. ikke-dansksproget tekst set i forhold til antal anslag og tekstsider.

Det vil fx ikke gøre et magasin til ikke-dansksproget, hvis der indsættes et antal sider med anden tekst end dansk, hvor skriften er meget lille, men indeholder mange anslag.

Et magasin vil også vurderes til at være dansksproget, hvis forside ikke er dansksproget, men hovedparten af magasinets sider er formuleret på dansk."

Spørgsmålet drejer sig primært om definitionen af begrebet "dansksproget" i momslovens § 36, stk. 1, nr. 3 og anvendelsen heraf på de vedlagte magasiner. I henhold til forarbejderne til loven, samt skatteministerens svar på L 123 spørgsmål 36, er det spørgerens opfattelse, at magasinerne A, nr. ..., og B, nr. ..., ikke skal betragtes som dansksprogede i momslovens forstand.

Herved lægger spørgeren vægt på følgende:

På baggrund af bemærkningerne til lovforslaget, ligger det fast, at det afgørende for vurderingen af, om et magasin er dansksproget er, hvorvidt mere end 50 pct. af tekstindholdet er formuleret på dansk. Det, der er annoncer og fotos, medregnes ikke til tekstindholdet.

Skatteministeren refererer i sit svar på L 123, spørgsmål 36 til tekstindholdet, som udgivelsens "redaktionelle indhold". I forsøget på at fastlægge, hvad der forstås ved redaktionelt indhold, kan det være relevant at se på reklameafgiftsloven (lov nr. 1228 af 18. december 2012 om afgift af husstandsomdelte reklamer), som indeholder flere referencer til "redaktionelt stof".

Lovforarbejderne til reklameafgiftsloven indeholder følgende definition på "redaktionelt stof":

"Med redaktionelt stof menes artikler, læserbreve, listestof, navnestof, madopskrifter, nekrologer, opgaver, sport, tegneserier m.v. og billeder og overskrifter, der hører til artiklerne, samt avishoved, sidehoved og kolofon. Derimod er annoncer, herunder egneannoncer, dødsannoncer, kontaktannoncer og andre former for omtale, der betales for, ikke redaktionelt stof. Det redaktionelle indhold er altså indhold, som der ikke er betalt for at få bragt i den pågældende udgivelse."

Det bemærkes, at L 123 undtager fotos fra at være en del af tekstindholdet, mens reklameafgiftsloven medtager billeder, der hører til artikler. Ud over denne mindre forskel, synes det rimeligt at antage, at begrebet "tekstindholdet" ifølge L 123 skal forstås i overensstemmelse med begrebet "redaktionelt stof" i medfør af reklameafgiftsloven.

Ved opgørelsen af, hvornår der er tale om mere end 50 pct. dansksproget tekstindhold, giver skatteministerens vejledende besvarelse af L 123, spørgsmål 36 en indikation af, hvordan dette skal opgøres med henvisning til, at dansksproget indhold og ikke-dansksproget indhold skal ses i forhold til antal anslag og tekstsider.

Skatteministerens bemærkning om, at et mindre antal sider med mange anslag på et andet sprog end dansk, ikke vil gøre et magasin til ikke-dansksproget, må forstås således, at vurderingen af 50 pct.-grænsen skal ske både for antal sider og for antal anslag, og ikke blot én af delene.

På denne baggrund antages det, at en fuldstændig lige 50/50 fordeling af henholdsvis dansksproget og ikke-dansksproget kun forekommer ved, at tekstindholdet fylder lige mange sider og lige mange anslag.

Endelig synes det at fremgå af skatteministerens svar, at forsiden ikke har nogen selvstændig betydning for vurderingen af 50 pct.-grænsen, men derimod indgår på lige vilkår med alle andre sider i magasinet.

For de to magasiner, som spørgsmålene drejer sig om er følgende gældende:

• Enkeltvis koster magasinerne ikke mere end 80 kr.
• Magasinerne sendes fra EØS-landet C (uden for EU) til Danmark
• Magasinerne består af flere C-sprogede sider end dansksprogede sider
• Magasinerne indeholder flere antal tegn på sproget C end på dansk

For begge magasiner gælder således, at tekstindholdet uden annoncer og fotos er mere end 50 % C-sproget, både for så vidt angår antal sider på sproget C, og for antal tegn på sproget C.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at magasinet A, nr. ..., ikke skal pålægges importmoms i Danmark ved forsendelse fra EØS-landet C til danske abonnenter.

Lovgrundlag

Momslovens § 36, stk. 1, nr. 3, har følgende indhold:

"§ 36. Indførsel af varer fra steder uden for EU er fritaget for afgift

1) (...)

3) når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr. Afgiftsfritagelsen omfatter ikke alkoholholdige varer, parfume og toiletvand, tobak og tobaksvarer. Afgiftsfritagelsen i forbindelse med postordresalg omfatter ikke dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lign., der sendes til Danmark fra lande uden for EU, samt magasiner, tidsskrifter og lign., der efter trykning i et EU-land sendes ud af EU for derfra at blive sendt til Danmark. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af afgiftsfriheden,

4)"

Artikel 143, stk. 1, litra b), i Rådet direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem har følgende ordlyd:

"Artikel 143

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) (...)

b) endelig indførsel af varer som omhandlet i direktiv 69/169/EØF, 83/181/EØF* og 2006/79/EF

c) (...)"

* Erstattet af direktiv 2009/132/EF, jf. dette direktivs artikler 1 og 96 (SKATs bemærkning)

Artikel 23 i Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (kodificeret udgave) har følgende ordlyd:

"Artikel 23

Der indrømmes fritagelse for så vidt angår indførsel af goder, hvis samlede værdi ikke overstiger 10 EUR. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelse for indførsel af goder, hvis samlede værdi er større end 10 EUR, men ikke overstiger 22 EUR.

Medlemsstaterne kan dog undtage goder, der indføres i forbindelse med postordresalg, fra den i stk. 1, første punktum, nævnte fritagelse."

Forarbejder

Folketingsåret 2014, 1. samling, lovforslag 123, Bemærkninger til lovforslaget, Almindelige bemærkninger (uddrag):

"2. Lovforslagets formål og baggrund

Den foreslåede ændring om indførelse af importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende har til formål at imødegå konkurrenceforvridning til fordel for virksomheder etableret uden for EU.

I 2004 blev der foretaget en ændring af momsloven for at hindre misbrug af momsreglerne. Misbruget bestod i, at magasiner trykt inden for EU blev sendt ud af EU for derefter at blive sendt momsfrit til abonnenter i Danmark. Ændringen har medført, at danske trykkeriaktiviteter i form af trykning af magasiner i et vist omfang er udflaget til lande uden for EU, da magasiner trykt uden for EU stadig kan sælges momsfrit til abonnenter i Danmark.

Det foreslås, at momsloven ændres, så der skal betales importmoms ved indførsel af dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende fra lande uden for EU.

(...)

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres importmoms på dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende, som sendes til Danmark fra lande uden for EU. Ikke-dansksprogede magasiner, hvis værdi ikke overstiger 80 kr., vil fortsat være momsfritaget, hvis de trykkes uden for EU. Forslaget vil momsmæssigt sidestille dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende importeret fra lande uden for EU med dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende trykt inden for EU.

En gennemførelse af lovforslaget vil betyde, at alene ikke-dansksprogede magasiner trykt uden for EU kan sendes momsfrit til Danmark.

Ved at indføre importmoms på dansksprogede magasiner sikres det, at beslutningen, om hvorvidt dansksprogede magasiner skal trykkes inden for eller uden for EU, ikke påvirkes af momsmæssige forhold.

(...)"

Folketingsåret 2014, 1. samling, lovforslag 123, Bemærkninger til lovforslaget, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser (uddrag):

"Til § 1

Til nr. 1

(...)

Til nr. 2

(...)

Det foreslås, at der skal betales importmoms ved enhver forsendelse af dansksprogede magasiner, tidsskrifter og lignende til Danmark i forbindelse med postordresalg fra steder uden for EU, uanset værdien af disse ikke overstiger 80 kr.

En forsendelse anses som postordresalg, uanset hvordan bestilling finder sted. Bestilling via internet eller SMS anses således også for postordresalg, hvis varen forsendes til en modtager i Danmark.

Betingelsen om, at magasiner, tidsskrifter og lignende skal være dansksproget for at være omfattet af forslaget, vil være opfyldt, hvor mere end 50 pct. af tekstindholdet er formuleret på dansk. Ved vurderingen af, om en udgivelse er dansksproget, medregnes ikke annoncer, fotos m.v.

Det foreslås, at der indføres importmoms på samtlige forsendelser af magasiner, tidsskrifter og lignende, som er omfattet af forslaget, uanset om forsendelsen sker til en privatperson eller en erhvervskunde.

Forslaget har til formål at sikre, at beslutningen om, hvorvidt trykningen af dansksprogede magasiner og tidsskrifter skal ske inden for eller uden for EU, ikke påvirkes af momsmæssige forhold."

Skatteudvalget 2014-15

L 123 endeligt svar på spørgsmål 36

"Spørgsmål

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det på side 7, at: "Betingelsen om, at magasiner, tidsskrifter og lignede skal være dansksproget for at være omfattet af forslaget, vil være opfyldt, hvor mere end 50 pct. af tekstindholdet er formuleret på dansk". Ministeren bedes redegøre for, hvordan mængden af "tekstindholdet" vil blive vurderet. Vil det f.eks. være i forhold til antal ord, i forhold til artiklens kvadratmæssige dækning af en side, eller ved en tredje opregningsmetode?

Svar

Vurderingen af, om et magasin er formuleret på dansk, afhænger af en samlet vurdering af, hvordan udgivelsens redaktionelle indhold, altså tekstindholdet, fremstår.

Ved opgørelsen af udgivelsens redaktionelle indhold vil både antal anslag og antal tekstsider være afgørende for, om et magasin, tidsskrift eller lignende vil kunne anses for ikke at være dansksproget og derfor fortsat vil kunne sælges momsfrit til abonnenter her i landet.

Et ikke-dansksproget magasin vil således skulle indeholde over 50 pct. ikke-dansksproget tekst set i forhold til antal anslag og tekstsider. Det vil fx ikke gøre et magasin til ikkedansksproget, hvis der indsættes et antal sider med anden tekst end dansk, hvor skriften er meget lille, men indeholder mange anslag. Et magasin vil også vurderes til at være dansksproget, hvis forside ikke er dansksproget, men hovedparten af magasinets sider er formuleret på dansk.

Det er min forventning, at magasiner med blandet sprogindhold kun i meget begrænset omfang vil være efterspurgt af de danske abonnenter, og at der derfor i praksis vil være meget få tvivlstilfælde."

Begrundelse

Skatteministeren er i forbindelse med behandlingen af lovforslag 123 blevet spurgt, hvordan mængden af "tekstindholdet" vil blive vurderet. Vil det f.eks. være i forhold til antal ord, i forhold til artiklens kvadratmæssige dækning af en side, eller ved en tredje opregningsmetode?

SKAT forstår ministerens besvarelse sådan, at et ikke-dansksproget magasin skal indeholde mindst 50 pct. ikke-dansksproget tekst set i forhold til både antal anslag og tekstsider. Med andre ord er et magasin dansksproget, hvis det indeholder over 50 pct. dansk tekst målt på antal anslag og/eller indeholder over 50 pct. dansk tekst målt på antal tekstsider.

Med hensyn til udtrykket tekstsider, så kan udtrykket umiddelbart have 2 forskellige betydninger:

1. Størrelsen af et stykke tekst, der kan være på én side

2. Side, som ikke er for- eller bagside, og som består af tekst samt eventuelt billeder mv.

Set i lyset af formålet med lovændringen, spørgsmålets formulering og den sammenhæng, som svaret er givet i, så er det SKATs opfattelse, at ministeren har brugt udtrykket tekstside i den første betydning. Jf. i den forbindelse også det i lovbemærkningerne anførte om, at ved vurderingen af, om en udgivelse er dansksproget, medregnes ikke annoncer, fotos m.v. Derimod er antallet af ord på de respektive sprog og antallet af tekstsider i udtrykkets andet betydning ikke afgørende.

I forbindelse med magasinet i dette spørgsmål er der anvendt ens skriftstørrelser i de danske og C-sprogede tekster. Målt på anslag er 51,68 pct. af magasinets tekstindhold C-sproget. Givet de ens skriftstørrelser kan andelen af C-sproget tekst målt på antal tekstsider efter en konkret vurdering skønnes til med en tilfredsstillende grad af sikkerhed at være mindst 50 pct. SKAT finder derfor efter en samlet vurdering, at magasinet ikke fremstår som et dansk magasin.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at magasinet B, nr. ..., ikke skal pålægges importmoms i Danmark ved forsendelse fra EØS-landet C til danske abonnenter.

Lovgrundlag

Se SKATs indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 1.

Forarbejder

Se SKATs indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 1.

Begrundelse

Se indledningsvis SKATs indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 1.

I forbindelse med magasinet i dette spørgsmål er der anvendt ens skriftstørrelser i de danske og C-sprogede tekster. Målt på anslag er 52,80 pct. af magasinets tekstindhold C-sproget. Givet de ens skriftstørrelser kan andelen af C-sproget tekst målt på antal tekstsider efter en konkret vurdering skønnes til med en tilfredsstillende grad af sikkerhed at være mindst 50 pct. SKAT finder derfor efter en samlet vurdering, at magasinet ikke fremstår som et dansk magasin.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.