Dokumentets metadata

Ikke sagkyndige dommere - forretningsmæssig drift - fagkundskab

Fem selskaber i samme rederikoncern anmodede om, at retten under hovedforhandlingen blev tiltrådt af sagkyndige dommere i en sag om, hvorvidt selskaberne, der hver især ejede et større fragtskib som deres eneste aktiv, opfyldte betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., hvorefter skibet skulle være forretningsmæssigt drevet fra Danmark. Sagen var henvist til førsteinstansbehandling i landsretten.Til støtte for anmodningen om, at retten blev tiltrådt af sagkyndige dommere under hovedforhandlingen henviste selskaberne bl.a. til, at sagen angik en faktuel vurdering af, om den forretningsmæssige drift af skibene var sket fra Danmark, og at en sådan bevisvurdering kræver, at faktum er tilstrækkeligt belyst, hvilket bedst kunne sikres ved, at sagkyndige med særlig indsigt i international skibsfart og drift af danske rederier deltog i hovedforhandlingen. Selskaberne anførte endvidere, at rederidrift er overordentlig kompleks, herunder at forretningsmæssig drift af skibe kræver ledelse og beslutninger på en lang række områder, som forudsætter indsigt i bl.a. fragtmarkedet, logistik, vedligehold, finansiering, søsikkerhed, bemanding, forsikring, budgetlægning, skibsfartsregulering, betydningen af timecharteraftaler og -vilkår m.v.Skatteministeriet protesterede imod anmodningen og henviste bl.a. til, at forarbejderne til tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., indeholder en beskrivelse af de momenter, der skal inddrages i afgørelsen af, om de omhandlede skibe drives forretningsmæssigt fra Danmark, og at afgørelsen heraf ikke beror på en bevisvurdering af teknisk karakter, som forudsætter særligt fagkundskab.Landsretten fandt, at fagkundskab ikke var af en sådan betydning for det spørgsmål, landsretten skulle tage stilling til, at der mod sagsøgers protest var grundlag for at bestemme, at der skulle medvirke sagkyndige dommere under hovedforhandlingen. Landsretten bemærkede herved, at de forhold af mere teknisk og faglig karakter i relation til rederidrift, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering af det konkrete tvistspørgsmål, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kunne belyses ved indhentelse af sagkyndige erklæringer og/eller vidneførsel.Selskabernes anmodning om, at landsretten under hovedforhandlingen blev tiltrådt af sagkyndige medlemmer, blev derfor ikke taget til følge.

Pater

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Søren Horsbøl Jensen)

Mod

H1.

H2.

H3.

H4.

H5.

(Alle v/Adv. Lars Fogh)

Afsagt af Landsretsdommerne

Joachim Kromann, Norman E. Cleaver og Ole Stryhn (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Sagens oplysninger

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes ankeduplik af 6. marts 2017 fra de sagsøgte.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Denne sag angår, om de fem sagsøgte selskaber, der i 2009 hver som deres eneste aktiv ejede et skib, for indkomståret 2009 opfyldte betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., om, at skibene "... forretningsmæssigt drives fra Danmark" og dermed var berettiget til at anvende nævnte lovs regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

De sagsøgte har anmodet om, at landsretten under hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige medlemmer, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1, 1. pkt.

Sagsøger har protesteret herimod.

De sagsøgte har til støtte for anmodningen anført blandt andet, at sagen angår en faktuel vurdering af, om den forretningsmæssige drift af skibene er sket fra Danmark, og at en sådan bevisvurdering kræver, at faktum er tilstrækkeligt belyst. En sådan tilstrækkelig belysning af faktum vil bedst kunne sikres bedst, at sagkyndige med særlig indsigt i international skibsfart og drift af danske rederier deltager i hovedforhandlingen. De sagsøgte har endvidere anført, at rederidrift er overordentlig kompleks, herunder at forretningsmæssig drift af skibe kræver ledelse og beslutninger på en lang række områder, som forudsætter indsigt i blandt andet fragtmarkedet, logistik, vedligehold, finansiering, søsikkerhed, bemanding, forsikring, budgetlægning, skibsfartsregulering, betydningen af timecharteraftaler og -vilkår mv.

Sagsøger har til støtte for sin protest anført blandt andet, at tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., indeholder en beskrivelse af de momenter, der skal inddrages i afgørelsen af, om de omhandlede skibe drives forretningsmæssigt fra Danmark, og at afgørelsen heraf ikke beror på en bevisvurdering af teknisk karakter, som forudsætter særligt fagkundskab.

Efter votering af sagdes

k e n d e l s e:

Efter de nedlagte påstande skal landsretten tage stilling til, om de fem sagsøgte selskaber, der i 2009 hver som deres eneste aktiv ejede et skib, for indkomståret 2009 opfyldte betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 2. pkt., om, at skibene "... forretningsmæssigt drives fra Danmark" og dermed var berettiget til at anvende nævnte lovs regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Landsretten finder, at fagkundskab ikke er af en sådan betydning for det spørgsmål, landsretten skal tage stilling til, at der mod sagsøgers protest er grundlag for at bestemme, at der skal medvirke sagkyndige dommere under hovedforhandlingen. Landsretten bemærker herved, at de forhold af mere teknisk og faglig karakter i relation til rederidrift, der måtte være af betydning for landsrettens vurdering af det konkrete tvistspørgsmål, i fornødent omfang og mest hensigtsmæssigt kan belyses ved indhentelse af sagkyndige erklæringer og/eller vidneførsel.

De sagsøgtes anmodning om, at landsretten under hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige medlemmer, tages derfor ikke til følge.

T h i b e s t e m m e s:

De sagsøgtes anmodning om, at landsretten under hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige medlemmer, tages ikke til følge.

Retten hævet.