Dokumentets metadata

Dokumentets dato:17-05-2016
Offentliggjort:18-11-2016
SKM-nr:SKM2016.542.ØLR
Journalnr.:B-277-13
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Kendelse


Skønsmæssig ansættelse - skatteankenævnets kompetencer

Landsretten havde under ankesagen udskilt appellantens påstand om hjemvisning til særskilt behandling. Påstanden var begrundet i, at skatteankenævnet ifølge appellanten havde overskredet sin kompetence efter skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7, hvorefter nævnet uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer.SKAT havde nægtet appellanten fradrag for en række bogførte udgifter i en udlejningsvirksomhed med henvisning til manglende dokumentation herfor. På den baggrund fastsatte SKAT resultat af virksomheden til kr. 187.220 i 2004 og kr. 239.538 i 2005.Skatteankenævnet tilsidesatte virksomhedens regnskabsgrundlag som mangelfuldt og fastsatte resultatet skønsmæssigt til kr. 200.000 for 2004 og kr. 250.000 for 2005.Appellanten gjorde gældende, at skatteankenævnet ikke ifølge skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7, kunne tilsidesætte regnskabsgrundslaget og udøve et skøn, når SKAT som 1. instans kun havde nægtet fradrag for konkrete udgiftsposter.Dette gav landsretten ikke appellanten medhold i. Landsretten anførte i sin begrundelse bl.a., at skatteankenævnet havde taget stilling til de samme forhold og samme underliggende omstændigheder som SKAT og på den baggrund havde ændret virksomhedsresultatet. På den baggrund fastslog landsretten, at skatteankenævnet ikke havde overskredet grænserne for dets kompetence, og sagen blev derfor ikke hjemvist som påstået af appellanten.


Parter

A

(Adv. Martin Bekker Henrichsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Olaf Tingleff, Bodil Dalgaard Hammer og Jes Kjølbo Brems (kst.)

Sagens oplysning og parternes påstand

Byrettens dom af 7. januar 2013 (BS 42B-6968/2010) (SKM2013.202.BR ) er anket af A.

Ved denne afgørelse tages i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 2, og efter delhovedforhandling herom, alene stilling til As påstand om hjemvisning til Skatteankestyrelsen (skatteankenævnet) til fornyet behandling af hans indkomstansættelser for indkomstårene 2004 og 2005.

Indstævnte, Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at indkomstansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 for A ikke hjemvises til fornyet behandling hos Skatteankestyrelsen (Skatteankenævnet).

Supplerende sagsfremstilling

Efter As selvangivelse af resultatet af sin udlejningsvirksomhed med ejendomme for 2004 og 2005, udtog SKAT, ifølge sagsnotat af 6. februar 2007, sagen til fuld revision for de pågældende indkomstår. SKAT anmodede den 27. februar 2007, jf. SKATs udtalelse af 9. maj 2008, A om samtlige bilag i udlejningsvirksomheden for de to år.

SKAT fremsendte den 2. april 2007 forslag til ændring af As skatteansættelse for 2004 og 2005. Af forslaget fremgår bl.a.:

"...

SKAT har set på dine skatteoplysninger for 2004 og 2005, og vi har følgende ændringsforslag:

2004:

Tidligere medregnet underskud af virksomhed

Overskud af virksomhed efter ændring

106.971 kr.

187.221 kr.

294.191 kr.

...

2005:

Tidligere medregnet underskud af virksomhed

141.660 kr.

Overskud af virksomhed efter ændring

239.538 kr.

381.198 kr.

...

Sagsfremstilling:

Du ses ikke at have besvaret vores skrivelser af 6. februar og 6. marts 2007. Vi ser derfor ingen anden udvej end at forhøje din indkomst skønsmæssigt.

2004:

Du har fratrukket et underskud af virksomhed med kr. 106.971. Underskuddet fremkommer ved udlejning af ejendomme i Danmark og Sverige. Virksomhedens omsætning udgør kr. 275.782 for ejendommene i Danmark og Sverige.

Følgende fratrukne udgifter kan der ikke gives fradrag for da udgifterne ikke er dokumenteret:

Rejseudgifter

kr.

54.150

Direkte omkostninger

kr.

117.018

Afskrivninger

kr.

70.949

Autodrift suzuki

kr.

12.519

Småanskaffelser

kr.

14.077

Færge og bro

kr.

8.914

Telefon

kr.

16.564

Forhøjelse i alt

kr.

294.191

Ovenstående omkostninger kan ikke godkendes, da du ikke har dokumenteret rigtigheden i omkostningerne. For at kunne fratrække omkostninger i virksomheden, skal disse være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indtægter, jf. SL § 6, stk. 1 litra a.

Tidligere medregnet underskud af virksomhed

-106.971

Ej godkendte udgifter

294.191

Overskud af virksomhed

187.220

...

2005:

Du har medregnet et underskud af virksomhed med kr. 141.660. Virksomheden beskæftiger sig med udlejning af ejendomme i Danmark og Sverige. Da dokumentation ikke ses at være indsendt, ser jeg ingen anden udvej end at nægte fradrag for en del af virksomhedens omkostninger:

Følgende omkostninger godkendes ikke:

Direkte omkostninger i Danmark

Kr. 134.802

Rejseudgifter Sverige

Kr. 69.669

Autodrift

Kr. 92.306

Afskrivninger

Kr. 84.421

I alt

Kr. 381.198

Omkostningerne kan ikke godkendes, da du ikke har sandsynliggjort at virksomheden har afholdt omkostningerne. Omkostningerne anses dermed ikke som driftsomkostninger, der kan fratrækkes efter SL § 6 stk. 1 litra a.

Tidligere medregnet underskud af virksomhed kr. -141.660

Ej godkendte omkostninger kr. 381.198

Overskud af virksomhed kr. 239.538

..."

A påklagede SKATs afgørelse ved brev af 13. august 2007, hvori bl.a. er anført:

"...

Jeg påklager hermed afgørelse jvf. årsopgørelserne dateret 14/6-07, ikke modtaget, men trukket på nettet ca. den 26/7-07. Der er ikke udarbejdet kendelser.

Afgørelsen er åbenlys forkert.

Jeg ønsker derfor at påklage at underskud af virksomhed ikke er godkendt, samt ønsker skatteansættelserne foretaget som selvangivne for de 2 indkomstår.

Som dokumentation for foretagne fradrag fremsendes kontospecifikationer, samt tilhørende væsentlige bilag. Hvis ankenævnet ønsker yderligere bilag kan disse fremsendes.

Kontospecifikationer samt bilag fremsendes af revisoren.

    1. Afgørelsen er åbenlys forkert, og selvangivne fradrag bør godkendes på baggrund af fremsendte kontospecifikationer samt bilag. Der ønskes fradrag i henhold til Statsskattelovens § 6.

    2. At skatteyderen ikke kan finde sine bilag er ikke begrundelse nok for at foretage en afstraffelse af skatteyderen. Hvis skattemyndigheden mente at der ikke var tilstrækkelig dokumentation må der foretages et kvalificeret skøn.

    1. Skatteyderen har krav på efterfølgende af- og nedskrivninger

..."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har forklaret bl.a., at det ikke er korrekt, når SKAT anfører, at de selvangivne indkomster ikke dækkede de indeholdte A-skatter. De foretagne afskrivninger har ikke likviditetsmæssig virkning, og endvidere er der foretaget fradrag for rejsegodtgørelse, hvilket heller ikke har likviditetsmæssig virkning. Hertil kommer, at der er fratrukket kilometergodtgørelse. Der har derfor været bedre likviditet, end regnskabet viser. Udbetaling af overskydende skat har også haft en positiv indflydelse på likviditeten. Alle bilag vedrørende udgiftssiden var afleveret, da skatteankenævnet traf afgørelse.

Procedure

A har til støtte for hjemvisningspåstanden navnlig anført, at SKAT i agterskrivelsen af 2. april 2007 foreslog ikke at give fradrag for fratrukne udgifter med den begrundelse, at han ikke havde dokumenteret omkostningerne. SKAT traf afgørelse i overensstemmelse hermed og underkendte således en række konkrete selvangivne fradrag på grund af manglende dokumentation. SKAT tilsidesatte derimod ikke regnskabsgrundlaget og foretog ikke en skønsmæssig ansættelse.

Klagen til Skatteankenævnet blev indgivet for at få nedsat indkomsten med de konkret underkendte fradrag. Skatteankenævnet forholdt sig imidlertid ikke til, om betingelserne for fradrag for driftsomkostningerne var opfyldt, men tilsidesatte hele regnskabsgrundlaget og ansatte indkomsten skønsmæssigt. Skatteankenævnets afgørelse bygger derfor ikke på det samme faktuelle grundlag som SKATs afgørelse. Skatteankenævnets juridiske prøvelse var endvidere anderledes og meget mere omfattende og indgribende end SKATs underkendelse af selvangivne fradrag.

Skatteankenævnet overskred dermed sine beføjelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7. Skatteankenævnets afgørelse er som følge heraf ugyldig, og sagen skal derfor hjemvises, således at Skatteankestyrelsen (skatteankenævnet) kan træffe afgørelse inden for den legale ramme, skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7, fastsætter.

Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at skatteankenævnet ikke har overskredet sine beføjelser i henhold til den dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 7. Det følger af bestemmelsen, at skatteankenævnet, foruden at tage stilling til det direkte påklagede forhold, er berettiget til at foretage afledte ændringer uanset klagens formulering.

Skatteankenævnet tog stilling til det samme spørgsmål og forhold, som var til pådømmelse hos SKAT - nemlig opgørelsen af det af A selvangivne virksomhedsresultat ved udlejning af ejendommen. Skatteankenævnets afgørelse er således baseret på de samme faktiske omstændigheder, som SKATs afgørelse.

Den eneste forskel er, at skatteankenævnet anvendte en anden metode ved opgørelsen af As virksomhedsresultat. Nævnet så helt bort fra As regnskaber ved den skønsmæssige fastsættelse af virksomhedsresultatet og fastsatte resultatet ud fra et friere skøn end det skøn, der dannede grundlag for SKATs afgørelse.

Skatteankenævnet er ikke afskåret fra at træffe en afgørelse, der stiller A dårligere end den afgørelse, som han har klaget over, når det sker inden for rammerne af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7. Denne forudsætning er opfyldt, idet A i klagen har anført, at hele afgørelsen indbringes, og at han ønsker en prøvelse af de selvangivne forhold og dermed netop virksomhedens resultat. Da skatteankenævnet alene har taget stilling til de af A påklagede forhold, har nævnet ikke overskredet sine beføjelser efter skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7. Under alle omstændigheder var skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse alene en afledt ændring af de påklagede forhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af den dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 1, at en klage til skatteankenævnet kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Efter lovens § 36, stk. 7, kan skatteankenævnet "uanset klagens formulering foretage afledte ændringer". I bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 130 af 24. november 2004, specielle bemærkninger til § 36) er det anført, at skatteankenævnet, foruden at tage stilling til det direkte påklagede forhold, kan foretage afledte ændringer, og således kan ændre "forhold for det påklagede indkomstår, der er en direkte følge af klagen". Det anføres endvidere, at § 36 er en delvis videreførelse af skattestyrelseslovens § 21...".

Efter den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 21, stk. 4, 2. pkt., var skatteankenævnet ved klage over en skatteansættelse "berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen". Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999, nr. 10 i de almindelige bemærkninger), at det foreslås, at skatteankenævnet" ikke fremover skal have en fri adgang til at ændre urigtige forhold i en påklaget skatteansættelse", og at kompetencen herefter bliver at" ændre de forhold i skatteansættelsen, der er klaget over, samt andre forhold i skatteansættelsen, der er en følge af klagen..."

SKAT har i sin afgørelse ændret virksomhedsresultatet på grund af manglende dokumentation, idet SKAT har nægtet fradrag for en række udgifter. A har klaget til skatteankenævnet over, at det selvangivne underskud ikke var godkendt og ønsket ansættelserne foretaget som selvangivet. Skatteankenævnet har i det væsentlige anmodet om den samme dokumentation som SKAT. A har ikke fremsendt dette til skatteankenævnet, der herefter i sin afgørelse har forhøjet virksomhedsresultatet. Nævnet har herved foretaget en skønsmæssig ansættelse.

Landsretten finder, at skatteankenævnet har taget stilling til de samme forhold og samme underliggende omstændigheder som SKAT og på den baggrund har ændret virksomhedsresultatet, og at skatteankenævnet herved har foretaget en ændring af de forhold i skatteansættelsen, der er klaget over.

Landsretten finder herefter, at skatteankenævnet ikke har overskredet grænserne for nævnets kompetence, hvorfor As påstand om hjemvisning af indkomstansættelserne til Skatteankestyrelsen (skatteankenævnet) ikke tages til følge.

T h i b e s t e m m e s:

Indkomstansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005 for A hjemvises ikke til fornyet behandling hos Skatteankestyrelsen (skatteankenævnet).