Dokumentets metadata

Dokumentets dato:06-07-2016
Offentliggjort:30-11-2016
SKM-nr:SKM2016.563.BR
Journalnr.:BS 41B-5522-2015
Referencer.:Registreringsafgiftsloven
Afgiftsloven
Dokumenttype:Dom


Eksportgodgørelse - erstatningsansvar

En bilejer havde afleveret sin bil, en nøgle til bilen samt en kopi af bilens registreringsattest til en forhandler med henblik på videresalg. Forhandleren angav over for SKAT, at bilen var eksporteret og fik eksportgodtgørelsen udbetalt. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at bilen ikke var blevet eksporteret. Bilejeren anlagde herefter sag om erstatning mod SKAT for at have udbetalt eksportgodtgørelsen til forhandleren og ikke til bilejeren.Retten lagde til grund, at udbetalingen af eksportgodtgørelsen til forhandleren skete i overensstemmelse med SKATs dagældende praksis, idet forhandleren ved at logge sig ind på Motorregisteret indtastede registreringsattestens kontroltal m.v. og efterfølgende fremsendte dokumentation for køretøjets udførsel af landet i form af en salgsfaktura.Retten fandt på den baggrund, at SKAT var berettiget til at antage, at forhandleren var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelsen, selv om forhandleren ikke var ejer af bilen ifølge registreringsattesten. Retten fandt derfor, at SKAT ikke havde handlet ansvarspådragende ved at have udbetalt eksportgodtgørelsen uden at foretage yderligere konkrete undersøgelser.Den omstændighed, at SKAT efterfølgende havde ændret praksis vedrørende dokumentation for ejer­forholdet kunne ikke føre til et andet resultat. Retten tillagde det i den forbindelse vægt, at der er tale om et masse-administrationsområde, og at det ikke for retten var godtgjort, at den fastlagte praksis var behæftet med sådanne usikkerheder, at den førte til en række fejludbetalinger.SKAT blev herefter frifundet.


Parter

H1 ApS

(Advokat, Steffen Nielsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten, v/Advokatfuldmægtig Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af byretsdommer

Karsten Henriksen dommer

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 23. september 2015, har sagsøger, H1 ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte, SKAT, skal betale 184.331 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

SKAT har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen angår spørgsmålet, om SKAT er erstatningsansvarlig over for H1 ApS ved at have udbetalt eksportgodtgørelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, for en personbil af mærket Mercedes Benz, der tilhørte H1 ApS, til G1 ved SA.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I januar 2014 afleverede H1 ApS en bil af mærket Mercedes Benz, model E, 200T CDI, til G1 ved MK med henblik på, at bilen skulle forsøges solgt.

Det er ubestridt, at H1 ApS samtidigt udleverede en nøgle til bilen og i hvert fald en kopi af bilens registreringsattest til MK. Af registreringsattesten fremgår kontroltallet 4.

Der er under sagen fremlagt en ikke underskrevet aftale mellem H1 ApS og MK om kommissionssalg af den omhandlede Mercedes. Aftalen har bl.a. har følgende indhold:

''...

Det er aftalen, at H1 ApS pr. dags dato indgår kommisionsaftale, om salg af ovenstående Mercedes E 200 stationcar.

Den aftalte salgspris er DKK 350.000.

Første step er, at bilen vil blive tilbudt potentielle Danske kunder til ovennævnte pris inkl. Fuld betalt registreringsafgift. Bilen vil blive annonceret på Bilbasen, Gul og Gratis og DBA.

Hvis dette mod forventning ikke har medført et salg indenfor 30 dage sættes bilen i Børsen under fredagsudgaven biler i særklasse.

Derudover vil bilen blive udstillet i vores showroom, hvor der dagligt passerer 5000 biler forbi og 17.000 biler i weekenden. Bilen er fuldt forsikret mens vi har den stående.

Step 2 vil være, at eksportere bilen og lease den ud igennem Leasingselskabet G2 A/S. Vi sikrer, at I får den samme pris for bilen. Det vil blot være fordelt med to betalinger en fra Leasingselskabet og en fra SKAT begge direkte til Jeres bankkonto.

Vi forventer bilen endeligt solgt indenfor maksimalt 45 dage.

Denne kommisionsaftale er indgået under forudsætning af samtidig bestilling af anden bil.

...''

Af en faktura af 16.juli 2014 fremgår, at bilen er solgt af G1 til en køber i Y1-by, Tyskland, for 24.000 EUR.

Det er oplyst, at G1 (CVR.nr. ...11) den 17.juli 2014 via Motorregisteret indgav anmeldelse til eksport af bilen ved indtastning af relevante oplysninger, herunder kontroltallet fra registreringsattesten.

Ved brev af 23. juli 2014 fra SKAT til G1 v/SA beregnede SKAT den afgiftspligtige værdi af bilen og fastsatte på den baggrund eksportgodtgørelsen til 169.248 kr. Beløbet blev efter det oplyste udbetalt til G1 v/SA.

Det viste sig efterfølgende, at bilen ikke var udført af Danmark. H1 ApS hentede derfor bilen hos MK og betalte efterfølgende 184.331 kr. til SKAT i samlet afgift for at fa bilen indregistreret på ny.

H1 ApS anmeldte MK til politiet, der p.t. efterforsker sagen.

Af Redegørelse om proceduren for SKATs behandling af en anmodning om eksportgodtgørelse (registreringsafgift) af 30. oktober 2014 fremgår bl.a.:

''...

Selve arbejdsgangen for at få registreringsafgift tilbage (eksportgodtgørelse) fremgår af SKATs hjemmeside under emnet Motor-Eksport af bil og MC. Her beskrives 4 trin til at eksportere et køretøj.

Af trin 2 ses det, at anmeldelsen til SKAT sker ved bl.a. at indtaste køretøjets RAK-koder eller kontroltal fra registreringsattesten. Ud fra det oplyste i korrespondancen med ...havde du /H1 ApS A/S indgået et samarbejde med MK/G1 og i den forbindelse udleveret kopi af registreringsattesten hvoraf de nævnte koder fremgår.

Når SKAT modtager anmeldelse til eksport, herunder en anmodning om eksportgodtgørelse fra en virksomhed/forhandler, skal der fremvises en original registreringsattest. Modtagelsen af anmodningen sker via Motorregistret hvor den som anmoder, logger sig ind med Nem-ID eller Digital Signatur.

Det ses for det omhandlede køretøj, at den som har anmeldt køretøjet til eksport er G1 og således den part, som SKAT har udbetalt eksportgodtgørelse til.

Når det er en forhandler, der anmelder et køretøj til eksport foretager SKAT ikke en efter­prøvelse af det juridiske ejerskab, eftersom det er sædvanligt handelskutyme, at en forhandler eksporterer biler, hvor forhandleren ikke selv er registreret ejer af bilen.

Generelt er en registreret ejer af et køretøj (den som er registreret i Motorregistret og således den som fremgår af registreringsattest) ikke nødvendigvis den juridiske ejer af køretøjet.

Det 4. trin i beskrivelsen af arbejdsgangen omhandler indsendelsen af dokumentation for eksport. Når SKAT modtager dokumentation udbetales eksportgodtgørelsen til den, som har anmeldt køretøjet til eksport. Dog kun såfremt der ikke er tinglyst pant i Bilbogen.

Du påpeger i din mailkorrespondance, at godtgørelsen skal udbetales til køretøjets ejer. Som yderligere forklaring til denne bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2, fremgår det af den juridiske vejledning afsnit E,A,8.1.6 om eksportgodtgørelse, at ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, med mindre andet er bevist over for SKAT.

Som beskrevet ovenfor, er det almindelig handelskutyme, at en forhandler har råderetten/ejendomsretten over et køretøj, selvom vedkommende ikke er registreret i Motorregisteret som ejer. Når forhandleren endvidere har Rakkodeme/kontroltallene, samt identificerer sig med login, antages det, at det er den rigtige part, som SKAT udbetaler eksportgodtgørelse til.

...''

Ved SKATs meddelelse offentliggjort den 29. juni 2015 blev udbetalings­ praksis i forbindelse med eksportgodtgørelse ændret ved, at anmeldere af køretøjer til eksport, der ikke er registreret ejer af køretøjet i Motorregistret, fremover skal indsende:

"...

dokumentation for ejerskabet i form af slutseddel, købsfaktura eller lignende, der dokumenterer virksomhedens ejerskab af køretøjet.

..."

Forklaringer

IA har forklaret, at han, der er uddannet i shipping, er direktør i H1 ApS. H1 ApS er beskæftiget med køb og salg af kemikalier til industrien og havde intet kendskab til reglerne om eksportgodtgørelse ved salg af biler til udlandet. H1 ApS kom første gang i kontakt med MK på et tidspunkt i 2013. På det tidspunkt overvejede vidnet og direktør NP, om flexleasing af biler kunne være en mulighed i stedet for køb og afskrivning af firmabiler. Vidnet søgte på nettet og fandt MK, der var en af flere udbyderne af flexleasing. G1 fandtes ikke på det tidspunkt. Vidnet ringede til det telefonnummer, der var angivet på hjemmesiden, og MK tog telefonen. Det var en månedstid før sommerferien 2013. Vidnet og ejeren af H1 ApS, IJ, tog på MKs opfordring et møde med MK. MK kom og præsenterede sig sammen med en ung fyr, der hentede biler i Tyskland. De havde en bil med, som de viste frem. De kørte en tur i bilen og havde en snak. Det blev ikke til noget med leasing i første omgang, da H1 ApS er en konservativt indstillet virksomhed. I midten af juni 2014 fortalte vidnet MK, at NPs 3 år gamle firma­ bil, den i sagen omhandlede Mercedes, skulle udskiftes. MK kom nu med et tilbud på en bil, som H1 ApS kunne lease. Det blev aftalt telefonisk med MK, at hans kone SA skulle komme til Y2-by fra Jylland med den nye bil. SA havde så mulighed for at tage NPs gamle bil med tilbage. Efter opfordring fra MK fik SA en kopi med af bilens registreringsattest. MK fortalte, at der kom mange kunder i hans butik i Sønderjylland, og at han sagtens kunne sælge bilen for H1 ApS. Kopien af registreringsattesten skulle gøre det nemmere for ham at dokumentere, at han kunne sælge bilen. De blev enige om, at SA skulle tage bilen med, og at MK skulle forsøge, at sælge bilen for 345.000 kr. Hvis MK ikke kunne sælge bilen, var det bare ærgerligt. De vidste godt, at bilen kunne blive solgt til eksport, men det betød ikke noget, blot de fik prisen. Der blev ikke udarbejdet nogen skriftlig af­ tale, og de aftalte ikke, hvordan det skulle foregå, hvis MK fandt en køber. De talte ikke om regler for eksport. MK blev ikke udstyret med en salgsfuldmagt. Kommissionsaftalen forelå ikke på det tidspunkt. Han husker ikke, hvornår han så aftalen første gang, men det var først efterfølgende. De overvejede ikke, om det var uklogt at give SA en kopi af registreringsattesten sammen med bilen og nøglen til denne. Bilen blev ikke solgt. MK holdt dem hen med en masse mails og sms'er, der fik dem til at stole på ham. Han fortalte, at han havde en arkitekt og senere en ingeniør, der var interesseret i bilen. De blev ved med at presse MK. Til et arrangement den 14. august 2014 fortalte en ven af huset, at han gerne ville købe bilen. De kontaktede MK, der blev sur, da han var lige på nippet til at få bilen solgt. Der gik nu yderligere frem til efterårsferien 2014. NP var nu blevet så gal på MK, at han sammen med sin far kørte til Sønderjylland for at hente bilen. De fik bilen med. Bilen blev indleveret til en forhandler i Y3-by. I uge 43 blev de ringet op af forhandleren, der stod hos SKAT. SKAT påstod, at bilen var eksporteret, og at der var udbetalt eksportgodtgørelse. Det var første gang, de blev bekendt med, at der var udbetalt eksportgodtgørelse. Han ringede til sagsbehandleren, der bekræftede, at H1 ApS var registreret som ejer af bilen, og at eksportgodtgørelsen var udbetalt til en konto, der ikke tilhører H1 ApS. Sagsbehandleren kunne ikke sige mere. De fik senere afslag på aktindsigt, jf. Skatteankestyrelsens afgørelse, under henvisning til, at de ikke var part i sagen. De gjorde ikke noget særligt for at sikre sig, at MK ikke solgte bilen uden deres vidende. De foretog en risikovurdering og valgte at stole på den mundtlige aftale. Worst case var, at MK løb med bilen, men i givet fald var der tale om en straffesag.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i påstandsdokument af 26. maj 2016 anført følgende:

''...

- at sagsøgte har handlet ansvarspådragende ved ikke at udbetale eksport­ godtgørelsen til køretøjets ejer, som det er foreskrevet i afgiftslovens § 7c stk. 2. Sagsøgte burde som minimum have sikret sig, at G1 var den reelle ejer af køretøjet ved at kræve dokumentation i form af original registreringsattest.

Inden lovændringen i december 2008, hvor kravet om at eksportafgiften skulle udbetales til køretøjets ejer blev indført, var det i retspraksis fastslået, at sagsøgte kunne udbetale eksportafgiften på baggrund af original registreringsattest. Lovændringen i 2008 kan ikke antages at ændres ved dette krav, der fortsat må bestå.

I denne sag havde sagsøger den originale registreringsattest i sin besiddelse under hele forløbet, netop for at sikre sig mod, at bilen blev solgt eller eksporteret, uden sagsøgers vidende, og uden at der skete afregning til sagsøger.

Som nævnt i sagsøgtes påstandsdokument bestrides det, at der blev ind­gået en kommissionsaftale og det kan derfor som anført af sagsøgte ikke lægges til grund, at G1 var bemyndiget til at ansøge om eksportgodtgørelse samt modtage eksportgodtgørelsen. G1 var som det fremgår af sagsøgtes påstandsdokument alene antaget til at formidle et salg.

Såfremt sagsøgte vil påstå, at G1 var bemyndiget til at ansøge om eksportgodtgørelse samt modtage eksportgodtgørelsen er det sagsøgte, der skal løfte denne bevisbyrde, og denne bevisbyrde er ikke løftet i denne sag.

Sagsøger hævede aftalen om formidling af salg ved selv at hente den omtalte bil.

Sagsøgte anfører tillige, at det synes at være ubestridt, at der ikke er faktisk eller retligt belæg for at antage, at den der ifølge registreringsattesten er ejer af et køretøj også er den reelle ejer.

Til dette skal anføres, at det er korrekt, at der ikke er garanti for, at den registrerede ejer også er den reelle ejer men, det er sagsøgers argumentation, at når der som i dette tilfælde sker anmeldelse om eksport og anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse fra en anden end den registrerede ejer, så burde SKAT have udøvet en bedre kontrol, og det er ikke sket i denne sag, hvilket er ansvarspådragende.

- at sagsøger har lidt et tab ved, at sagsøgte har udbetalt eksportgodtgørelsen til en anden end køretøjets ejer da dette betød, at sagsøger måtte betale en ny registreringsafgift for at få køretøjet solgt

- at der er direkte sammenhæng mellem sagsøgtes udbetaling af eksport­godtgørelsen til G1, og sagsøgers tab, og det måtte have stået klart for sagsøgte, at sagsøgtes praksis, hvor der ingen kontrol er med ejerforholdene, når ansøgeren om eksportgodtgørelse er en forhandler, åbner op for en stor risiko for forkerte udbetalinger, og dermed tab for den reelle ejer af et køretøj,

Sagsøgte anfører, at udbetalingen ubestridt skete i overensstemmelse med SKAT's dagældende praksis. Til dette skal anføres, at sagsøger ikke har nogen holdning til, hvad sagsøgtes praksis generelt var på dette område, men klart bestrider, at den kontrol SKAT udførte i det pågældende tilfælde var forsvarlig, og i overensstemmelse med afgiftslovens § 7c stk. 2.

Hvis handlemåden har været SKAT's generelle praksis, er det sagsøgte, der må fremføre dette, og evt. fremlægge bevis herfor.

- at sagsøgte derfor er forpligtet til at betale for sagsøgers udgifter til genindregistrering, hvilket svarer til påstandsbeløbet.

- at det faktum, at bilen aldrig blev fysisk udført af Danmark underbygger, at sagsøgtes kontrol med udbetalingen af eksportgodtgørelser var helt utilstrækkelig og uforsvarlig og dermed ansvarspådragende,

- at det faktum, at sagsøgte selv ændrede praksis ved i juni 2015 at indføre et krav om, at der ikke kunne udbetales eksportgodtgørelse til en person eller et selskab, der ikke var registreret ejer i Motorregisteret med mindre, der blev indsendt dokumentation for ejerskabet i form af slutseddel, købsfaktura eller lignende viser, at den hidtidige praksis var uforsvarlig.

Ændringen blev netop indført fordi det fremgik og fremgår af afgiftslovens § 7c stk. 2, at eksportgodtgørelse skal udbetales til "køretøjets ejer" og dette blev ikke sikret med den praksis der var gældende før ændringen i juni 2015.

- at sagsøgtes henvisning til SKM2012.660.VLR ikke kan føre til andet resultat end den påstand, der er nedlagt af sagsøger. Dette skyldes, at der netop i denne sag blev lagt vægt på, at den dagældende udbetalingspraksis var, at registreringsgodtgørelse blev udbetalt til den der anmeldte køretøjet til eksport og var i besiddelse af den originale registreringsattest (min understregning).

I nærværende sag blev eksportgodtgørelsen end ikke udbetalt til den person, der var i besiddelse af den originale registreringsattest, idet det er ubestridt, at G1 ikke var i besiddelse af denne.

Afgørelsen SKM2012.660.VLR støtter således sagsøger synspunkt om, at sagsøgte i det foreliggende tilfælde har handlet uforsvarligt.

...''

SKAT har i påstandsdokument af 24. maj 2016 anført følgende:

"...

Sagen angår, om SKAT er erstatningsansvarlig over for H1 ApS ved at have udbetalt eksportgodtgørelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, til G1 v/SA (G1).

Det påhviler H1 ApS at godtgøre, at de erstatningsretlige betingelser er opfyldt, men H1 ApS har ikke godtgjort, at SKAT udviste en ansvarspådragende adfærd. SKAT er derfor ikke erstatningsansvarlig.

H1 ApS (H1 ApS) udleverede i januar 2014 bilen til G1 med hen­blik på, at G1 skulle sælge bilen. Det er ubestridt, at H1 ApS udover bilen udleverede i hvert fald en kopi af registreringsattesten til G1.

Som bilag A er: fremlagt en ikke underskrevet kommissionsaftale af 6. maj 2014 omhandlende en Mercedes E 200 stationcar. Det må lægges til grund, at der er tale om den omhandlede bil, hvad H1 ApS heller ikke synes at bestride. Af kommissionsaftalen: fremgår, at "step 1"var at tilbyde bilen til danske kunder, og at "step 2" ville være at eksportere bilen og lease den ud igennem leasingselskabet G2 A/S.

H1 ApS bestrider dog, at der faktisk blev indgået en kommissionsaftale. SKAT forstår det af H1 ApS anførte på den måde, at G1 ifølge H1 ApS blot skulle formidle et salg. SKAT opfordrede (A) på denne baggrund G1 til at: fremlægge dokumentation for den hævdede aftale. Denne opfordring er imidlertid ikke blevet opfyldt. H1 ApS har herudover hverken beskrevet eller i øvrigt oplyst, hvad den hævdede aftale nærmere skulle gå ud på.

Det må som følge af den manglende besvarelse af opfordringen samt kommissionsaftalen (bilag A) lægges til grund, at G1 var bemyndiget til både at ansøge om eksportgodtgørelse og modtage eksportgodtgørelse.

Det følger da også af de almindelige aftaleretlige regler, at en kommissionær er bemyndiget af kommittenten til at foretage de nødvendige skridt med hen­blik på salg af den pågældende genstand, herunder på kommittentens vegne at oppebære salgssummen. Det må tillige gælde eksportgodtgørelse, hvor bilen sælges til udlandet.

Tilsvarende følger det af registreringsbekendtgørelsens § 38, stk. 2, at besiddelse af registreringsattesten for et køretøj i anmeldelsesmæssig henseende anses som en fuldmagt fra ejeren til at fortage anmeldelse, og sådanne anmeldelser kan i dag og kunne også dengang foretages via Motorregistreret ved indtastning af registreringsattestens kontroltal, således som det skete i den foreliggende sag det vil sige uden, at attesten i original skal fremvises for SKAT.

Under alle omstændigheder var SKAT dog berettiget til at antage, at G1 var bemyndiget til at ansøge om eksportgodtgørelse og modtage eksport­ godtgørelsen, eftersom G1 ved anmeldelsen indtastede registreringsattestens kontroltal og efterfølgende fremsendte dokumentation for køretøjets udførsel af landet i form af en salgsfaktura. SKAT har derfor ikke udvist en ansvarspådragende adfærd ved at udbetale eksportgodtgørelsen til G1, og SKAT er følgelig ikke erstatningsansvarlig.

H1 ApS gør gældende, at SKAT har handlet ansvarspådragende ved ikke at udbetale eksportgodtgørelsen til køretøjets ejer, som anført i registreringsafgiftslovens § 7 C, stk. 2. Dette bestrides.

Det følger af reglerne om eksportgodtgørelse i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, at eksportgodtgørelse af registreringsafgift af et brugt køretøj udbetales til "køretøjets ejer".

Loven forskriver ikke, at godtgørelsen skal udbetales til den, der ifølge registreringsattesten er ejer af motorkøretøjet, og ejeren ifølge registreringsattesten er heller ikke nødvendigvis den aktuelle ejer af bilen. En ændring af registreringsattesten er nemlig ikke en gyldigbedsbetingelse for overdragelsen af et køretøj.

Det er derfor også helt sædvanligt forekommende, at køretøjer indkøbes af bilforhandlere med det formål uden omregistrering at blive videresolgt, herunder til eksport. Det er i mange tilfælde den tidligere ejer og ikke den aktuelle ejer af køretøjet, der står på registreringsattesten, når køretøjet an­ meldes til eksport, ligesom det er sædvanligt, at bilforhandlere anmelder køretøjer til eksport på andres vegne og som fuldmægtig kan og skal modtage eksportgodtgørelsen, jf. herved SKM2012.606.VLR.

Der er derfor hverken et faktisk eller et retligt belæg for at antage, at den der ifølge registreringsattesten er ejer også er den aktuelle ejer af køretøjet på anmeldelsestidspunktet, hvilket også synes at være ubestridt.

Der er derfor ikke noget retligt belæg for sagsøgerens standpunkt om, at SKAT som "minimum" burde have sikret sig, at G1 var den reelle ejer af køretøjet ved at kræve dokumentation i form af original registreringsattest. Det bemærkes herved, at attesten ikke er et slags ihændehaverbevis, med den følge at den til enhver tid værende ihændehaver af attesten er ejer af det registrerede køretøj.

Udbetaling af eksportgodtgørelsen skete ubestridt i overensstemmelse med SKATs dagældende praksis, idet G1 ved anmeldelsen indtastede registreringsattestens kontroltal og efterfølgende fremsendte dokumentation for køretøjets udførsel af landet i form af en salgsfaktura, og H1 ApS har ikke godtgjort, at denne praksis på tidspunktet for SKATs udbetaling af eksport­ godtgørelsen måtte anses for uforsvarlig.

At den omhandlede bil ikke blev fysisk udført af Danmark "underbygger" ikke, at SKATs "kontrol med udbetalingen af eksportgodtgørelser var helt utilstrækkelig og uforsvarlig og dermed ansvarspådragende". H1 ApSs udsagn om det modsatte må være baseret på et standpunkt om, at SKAT skulle have været forpligtet til fysisk at kontrollere, om bilen blev ført ud af landet, men en sådan forpligtelse påhviler ikke SKAT.

SKATs udbetalingspraksis var begrundet i, at det som nævnt er helt sædvanligt forekommende, at køretøjer indkøbes af bilforhandlere med det formål uden omregistrering at blive videresolgt, herunder til eksport, ligesom det er sædvanligt, at bilforhandlere anmelder køretøjer til eksport på andres vegne og som fuldmægtig kan og skal modtage eksportgodtgørelsen, jf. herved SKM2012.606.VLR.

Det må herved tages i betragtning, at der er tale om et masse administrations­område, hvor der årligt eksporteres omkring 60.000 køretøjer og udbetales ca. 1 mia. kr. i godtgørelse 2008 tal, jf. de almindelige bemærkninger (pkt. 2.5.1) til lovforslag nr. 24 af 8. oktober 2008.

Det bestrides på den anførte baggrund, at SKAT under de foreliggende omstændigheder ved at udbetale eksportgodtgørelsen til G1 har pådraget sig et erstatningsansvar over for sagsøgeren.

At praksis efterfølgende blev ændret ved SKATs meddelelse af 29. juni 2015 er ikke et bevis for, at den praksis, der var gældende på tidspunktet for SKATs udbetaling af den omhandlede eksportgodtgørelse, var uforsvarlig og dermed ansvarspådragende, jf. herved også SKM2012.660.VLR og SKM2016.33.BR . Praksisændringen var udtryk for rettidig omhu og et vidnesbyrd om, at SKAT ved sin administration af godtgørelsesordningen udviste den agtpågivenhed, der kunne ventes.

Det påhviler H1 ApS at godtgøre, at SKAT inden udbetalingen af eksport­ godtgørelsen burde have indset, at den dagældende praksis var utilstrækkelig og dermed uforsvarlig, men H1 ApS har altså ikke godtgjort, at forholdene allerede på tidspunktet for SKATs udbetaling af eksportgodtgørelsen frem­ stod på en måde, som da gjorde en praksisændring påkrævet.

...''

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, at eksportgodtgørelsen efter lovens § 7 b udbetales til køretøjets ejer.

Det lægges til grund, at H1 ApS udleverede bilen og en kopi af registreringsattesten, hvoraf kontrolkoden fremgår, til MK med henblik på, at denne skulle forsøge at sælge bilen. Det fremgår af IAs forklaring, at H1 ApS var klar over, at der kunne blive tale om salg af bilen til eksport og dermed om udbetaling af eksportgodtgørelse.

H1 ApS har anført, at H1 ApSs aftale med MK var mundtlig, og at MK ikke var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelse. Den i sagen fremlagte kommissionsaftale er ikke underskrevet, og det må derfor, således som sagen er oplyst, lægges til grund, at MK ikke var bemyndiget til at modtage eksportgodtgørelse.

Det lægges til grund, at udbetalingen af eksportgodtgørelsen til G1 skete i overensstemmelse med SKATs dagældende praksis, idet G1 ved login ved anvendelse af Nem-ID eller Digital Signatur via Motorregisteret indtastede registreringsattestens kontroltal m.v. og efterfølgende fremsendte dokumentation for køretøjets udførsel af landet i form af en salgsfaktura.

Retten finder, at SKAT uanset indholdet af aftalen mellem H1 ApS og MK på denne baggrund var berettiget til at antage, at G1 var bemyndiget til at ansøge om og modtage eksportgodtgørelsen, selv om G1 ikke var ejer af bilen ifølge registreringsattesten. Betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelsen til G1 fremstod på denne baggrund som opfyldte, da SKAT traf afgørelse om godtgørelse af registreringsafgift, og SKAT handlede ikke ansvarspådragende ved efter den dagældende praksis at udbetale godtgørelsen som sket uden at foretage yderligere konkrete undersøgelser.

Den omstændighed, at SKAT efterfølgende har ændret praksis vedrørende dokumentation for ejerforholdet kan ikke føre til et andet resultat, idet H1 ApS ikke har godtgjort, at SKAT på tidspunktet for SKATs udbetaling af eksportgodtgørelsen burde have indset, at den dagældende praksis var uforsvarlig. Det er herved tillagt vægt, at der var tale om masseadministration, og at det ikke for retten er godtgjort, at den fastlagte praksis var behæftet med sådanne usikkerheder, at den førte til en række fejludbetalinger.

H1 ApS skal betale 30.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til SKAT til dækning af SKATs udgift til advokatbistand. Retten har herved taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, SKAT, frifindes.

Sagsøger, H1 ApS A/S, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til SKAT med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.