Dokumentets metadata

Straffesag - registreringsafgift - udenlandsk indregistreret

T var tiltalt for at have anvendt et polsk indregistreret køretøj i Danmark uden at lade den afgiftsberigtige og uden at lade den registrere på danske nummerplader, selv om T havde været tilmeldt folkeregistret i Danmark i perioden hvorved der blev unddraget 137.523 kr. i registreringsafgift.Efter T's forklaring om, at han havde kørt i den omhandlede bil, da han indrejste til Danmark, sammenholdt med vidneforklaring om, at T tidligere var vejledt om og meddelt, at han var afgiftspligtig til Danmark og T havde ikke søgt om tilladelse til at køre i bilen i Danmark fandt byretten det bevist, at T med forsæt til afgiftsunddragelse havde kørt i bilen i Danmark.Straffen blev fastsat til 60 dages fængsel, hvoraf 40 dage blev gjort betinget. Tillægsbøden blev fastsat til 65.000 kr.Landsretten stadfæstede byrettens dom. Den omstændighed, at T var i tvivl om, hvorvidt han kunne videreføre sin virksomhed, og hvor han skulle bo fremover, udelukkede ikke forsæt til afgiftsunddragelse i forbindelse med at han anvendte bilen til kørsel her i landet, efter at han og hans hustru flyttede til Danmark, tilmeldte sig folkeregistret og søgte om sociale ydelser som bosiddende i Danmark.Efter ændringen af straffelovens regler om betinget dom og forarbejderne hertil blev straffen gjort betinget.

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 2015, sagsnr. S-1132-15

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Annagrete Pagter Kristensen, Randers)

Afsagt af Landsretsdommerne

Dorte Jensen, Vogter og Katrine Waagepetersen (kst.) med domsmænd

..........................................................................................

Byrettens dom af 18. maj 2015, sagsnr. 6-966/2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2015.

T er tiltalt for overtrædelse af

registreringsafgiftslovens 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3,

ved i perioden fra 1. oktober 2012 til 24. april 2013 i Danmark med fortsæt til afgiftsunddragelse at have anvendt en polsk indregistreret bil af mærket Mercedes Benz S400, stel nr.: ...11, til kørsel på færdselslovens område uden at lade den afgiftsberigtige og uden at lade den registrere på danske nummerplader, selv om tiltalte har været tilmeldt folkeregistret i Danmark i perioden, hvorved staten er blevet unddraget 137.523 kr. i registreringsafgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne politiassistent ST, IT og IM.

Forklaringerne er lydoptaget og renskrevet således:

Tiltalte har forklaret, at han købte bilen i 2009 i Polen. Han boede ikke i Polen på det tidspunkt, men han drev firma derfra. Han drev en transportvirksomhed med 2 ansatte. I 2011 havde virksomheden økonomiske problemer.

Han benyttede kun bilen i erhvervsmæssig øjemed. I Polen boede han og hans hustru først i en lejlighed og siden i lejet hus. Da han kom til Danmark i oktober 2012, havde de fortsat deres bolig i Polen, som først blev opsagt i januar 2013, da de fandt ud af, at virksomheden ikke stod til at redde. Han kunne ikke bare lukke virksomheden fra den ene dag til den anden.

I 2009 boede han i Danmark. Han brugte bilen til og fra Danmark. Han undersøgte reglerne vedrørende registrering af bilen i Danmark. Der var nogle nye regler, hvorefter han kunne køre i en gulregistret bil i Danmark, hvis han havde virksomhed i udlandet. Han kontaktede SKAT, som oplyste ham, at det var lovligt, hvis han søgte om en tilladelse hertil, hvilket han gjorde omkring 21. juli 2009. Han fik at vide, at det ikke var noget problem, indtil han fik godkendelsen, så længe han havde papirer på virksomheden i Polen. Han fik dog ikke tilladelsen, da han rejste til Polen omkring april 2010, hvorfor det ikke var nødvendigt. Han blev i 2009 stoppet af politiet i Dan­ mark. Han viste i den forbindelse sine papirer på virksomheden i Polen. Politiet kontaktede SKAT telefonisk, og han fik derefter lov til at køre videre.

Han flyttede tilbage til Danmark i 2012, og det skal nok passe, at han den 1. oktober 2012 registrerede sin bopæl i Danmark hos en kammerat på Y1-adresse. Han og hans kone havde dog i længere tid ikke egen bolig i Danmark, hvorfor de boede rundt omkring, herunder i sommerhus. De var nødt til at tilmelde sig folkeregisteret for at kunne søge om en bolig i boligforeninger. De var ikke afklarede med, om virksomheden i Polen skulle lukkes helt ned. Der var ikke aktivitet i virksomheden, da han flyttede til Danmark.

Han kontaktede ikke SKAT, da han flyttede til Danmark, fordi han ikke var klar over, om han ville blive i Danmark, eller om han skulle tilbage til Polen. Hvis han blev i Danmark, skulle bilen tilbage til Polen, fordi det kunne ikke svare sig at betale registreringsafgift i forhold til bilens værdi. Han hav­de heller ikke råd til at beholde bilen. Han kørte i bilen hjem til Danmark, og han kørte også lidt i bilen, indtil han blev afklaret med, om han skulle tilbage til Polen. Da han fandt ud af, at han ikke skulle drive virksomheden vide­re, købte han i sidst januar 2013 en dansk indregistreret bil.

Det er korrekt, at han blev stoppet den 6. og 8. januar 2013 af politiet, der oplyste, at SKAT skulle undersøge sagen om hans lovlige kørsel i Danmark. Det var hans opfattelse, at han ikke måtte køre i bilen i 14 dage efter, at han blev stoppet, hvilket han heller ikke gjorde. Han kan ikke huske, om det var 14 dage fra indrejse i Danmark. Han havde mange andre ting at tænke på, herunder sit helbred og sin boligsituation. Bilen stod herefter stille i det sommerhusområde, hvor de boede, og da de flyttede derfra, transporterede han bilen med en trailer til Y2-by.

Da han blev stoppet den 8. januar 2013 var han i en dårlig tilstand og påvirket af alkohol. Han husker derfor ikke, hvad han talte med politiet om den dag.

Hans kone blev stoppet i bilen den 11. januar 2013. Han husker ikke, om han talte med SKAT i forbindelse, men det skal nok passe, at han har talt med en medarbejder fra SKAT om konfiskation af bilen. Foreholdt retsbogs­ udskrift af 2. februar 2015 har han bekræftet, at han det nok skal passe, at det var den 11. januar 2013, at SKAT ringede og oplyste, at han ikke måtte køre i bilen. De stillede bilen på p-pladsen.

Han vidste ikke, at SKAT skulle have bilen, da han købte en ny bil, og han tænkte ikke på at kontakte SKAT. Hans hustru tog en bus for at hente den nye bil, og de gik herefter ud fra, at alt var i orden.

Det er korrekt, at han den 20. marts 2013 modtog et brev fra SKAT med afgørelse om afkrævning af registreringsafgift, og at han på det tidspunkt hav­de adresse på Y3-adresse, idet han i perioden fra 15. januar til 3. marts 2013 var uden fast bopæl.

Han har om sine personlige forhold forklaret, at han er blevet opereret i ryg­gen, og at han skal til undersøgelse i juni 2015. Han er fortsat stærkt medicineret. Han har haft alkoholproblemer, men han har nu fået styr på det.

ST har som vidne forklaret, at han første gang stoppede den omhandlede bil i 2013 i Y4-by. Han kan bekræfte, at han den 6. januar 2013 stoppede tiltalte, og at tiltale ikke på det tidspunkt var spirituspåvirket. De talte om, hvorvidt tiltalte måtte køre på polske plader i Danmark. Tiltalte mente, at han havde lov til det. De forsøgte at kontakte SKAT, som han dog ikke kunne komme i kontakt med. Bilen blev stående på p-pladsen. Han fik et par dage efter fat i SKAT, der bekræftede, at tiltalte ikke havde tilladelse til at køre i bilen, hvorfor SKAT ville have fat i tiltalte. Han skulle herefter undersøge hvor meget, bilen blev brugt.

Nogle dage efter observerede han bilen i Y5-by. Det skal nok passe, at det var omkring den 11. januar 2013. Han mødte tiltaltes hustru. Han aftalte med hustruen, at hun samme dag kunne køre op med nogle ting, der befandt sig i bilen, til hendes forældre, og så skulle de mødes i sommerhuset, hvor han skulle afhente bilen. Han kørte efter hende op til forældrenes adresse. Han ringede samtidig til tiltalte og oplyste, at politiet ville beslaglægge bilen. Men pludselig var bilen væk. Hustruen måtte have kørt ud af en grusvej og væk. Han troede, at det var en blind vej. Han forsøgte forgæves at finde bil­en, som han efterlyste. Tiltalte havde sagt noget om, at han skulle bruge bil­ en til Polen i weekenden op til episoden.

Han kiggede efterfølgende efter bilen på de 2-3 adresser, som han kendte til. Han har ikke hørt om et sommerhusområde, hvor tiltalte skulle bo. Han tog også kontakt til Polen for at få oplyst, om tiltalte havde et firma i Polen, men var ikke tilfældet. Forholdt bilag 9, anmeldelsesrapport af 24. april 2013, har han forklaret, at det er korrekt, at SKAT bad politiet om assistance til at beslaglægge bilen.

IT har som vidne forklaret, at SKAT blev opmærksom på den omhandlede bil den 8. januar 2013, hvor hun blev kontaktet af ST, der havde stoppet tiltalte den 6. januar 2013. Tiltalte havde tidligere kontaktet SKAT med henblik på, om han måtte køre i bilen. Det fik han af­slag på ved SKATs brev af 4. august 2009, hvor SKAT vejledte og meddel­te, at han ikke måtte køre i bilen, da han ansås for at have bopæl i Danmark. SKAT orienterede ham herefter om mulighed for at søge om afgiftsfritagelse eller weekendtilladelse. Denne tilladelse ansøgte tiltalte dog ikke om.

Det er korrekt, at SKAT ved brev af 20. marts 2013 meddelte tiltalte, at han var registreringspligtig til Danmark, og at han derfor ikke måtte køre i bilen, så længe registreringsafgiften på 137.523 kr. ikke var betalt. Beløbet er beregnet med handelsværdien pr. den 1. oktober 2012 og tilbageregnet efter sædvanlige principper.

Da hun blev kontaktet af politiet, sagde hun til betjenten, at han skulle forsøge at standse køretøjet, og når de havde fat i bilen, skulle politiet kontakte hende. Det skete den 11. januar 2013, hvor en betjent havde standset tiltaltes ægtefælle i bilen. Hun kontaktede samme dag tiltalte og oplyste, at SKAT ville beslaglægge bilen, hvis han ikke kunne stille sikkerhed for afgiften.

Tiltalte protesterede. Hun oplyste derefter betjenten, at bilen skulle beslag­lægges. Da hun blev orienteret om, at bilen var blevet væk, indtalte hun beskeder på tiltaltes telefonsvarer.

Hun sendte efterfølgende et forslag til tiltalte vedrørende indholdet af brevet af 12. februar 2014. Hun vil tro, at hun sendte brevet til den adresse, som til­talte på det tidspunkt var registreret på ifølge cpr-registreret.

IM har som vidne forklaret, at hun er ægtefælle til tiltalte.

Hun kørte den 11. januar 2013 i bilen i Y5-by. En betjent kontakte hende med besked om, at de ville beslaglægge bilen. Hun var ikke klar over, at hun ikke måtte køre i bilen. Da bilen var fyldt op med en masse ting, aftalte hun med betjenten, at hun først kunne køre op og aflevere disse effekter hos hendes forældre, og dernæst skulle de mødes i sommerhuset. Hun kørte ikke fra betjenten, men hun kørte blot videre fra hendes forældre bagom via en grusvej, som hun altid plejer at gøre. Herefter så hun ikke betjenten. Hun kørte dog ikke til sommerhuset, som aftalt, men hun stak heller ikke væk fra politiet. Hun erkender, at hun gik i panik. Hun talte med hendes mand undervejs. Hverken hun eller hendes mand brugte herefter bilen. Da de flyttede fra sommerhuset, fragtede de bilen på en trailer.

Tiltalte er straffet, senest

ved dom af l. juli 2014 med bl.a. 40 dages betinget fængsel med vilkår om i 1 år at være under tilsyn af Kriminalforsorgen og at undergive sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling samt en prøvetid på 2 år for overtrædelse af færdselslovens 53, stk. I og 117a, stk. 1.

Byrettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte må efter det oplyste om hans opholdssted og dispositioner i Danmark, herunder sin tilmelding til folkeregisteret, anses for at have haft bopæl i Danmark fra den 1. oktober 2012.

Efter tiltaltes forklaring om, at han har kørt i den omhandlede bil, da han indrejste til Danmark i oktober 2012, sammenholdt med vidnet ITs forklaring om, at tiltalte i 2009 er vejledt om og meddelt, at han er afgifts­pligtig til Danmark, og at han ikke har søgt om tilladelse til at køre i bilen, er det bevist, at tiltalte med forsæt til afgiftsunddragelse har kørt i bilen i Danmark i hvert fald frem til medio januar 2013. Dette støttes også af vidnerne STs og ægtefællen IMs forklaringer om, at såvel tiltalte og ægtefællen har anvendt i bilen, og at tiltalte igen i januar 2013 blev gjort bekendt med, at han ikke måtte køre i bilen.

Det findes herefter ikke bevist, at tiltalte har kunnet været i tvivl om, hvor­vidt han var afgiftspligtig til Danmark i forbindelse med afvikling af sin virksomhed i Polen, hvori der efter det oplyste ikke var aktivitet fra oktober 2012.

Der er ikke ført bevis for, at bilen har været anvendt i tiden efter den 11. januar 2013, hvorfor tiltalte med denne begrænsning findes skyldig efter tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, hvoraf 40 dage gøres betinget med de vilkår, der følger af dommen af den 1.juli 2014, jf. straffelovens 61, stk. 1. Straffen omfatter således den betingede dorn af 1. juli 2014.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 65.000 kr., jf. straffelovens 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor anført.

Retten har lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse og forholdets karakter.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.

20 dage af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser som nævnt i dorn af 1. juli 2014.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 65.0000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

---------------------------------------------------------------

Byrettens nr. 6-966/2015, udskrift af retsbogen

Anklager UA var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 12. marts 2015 med bilag.

Advokat Annagrete Pagter Kristensen var mødt som beskikket forsvarer.

Tiltalte, T, var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Der blev afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af politiassistent ST og IT, der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

På forsvarerens anmodning afgav tiltaltes ægtefælle IM forklaring, idet hun forinden blev vejledt om indholdet af retsplejelovens 171.

Forklaringerne blev lydoptaget. Dokumentation fandt sted.

Sagen blev procederet.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Efter votering afsagde retten

Dom

Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.

Tiltalte erklærede efter samråd med sin forsvarer, at han anker dommen principalt til frifindelse, subsidiært til formildelse.

Retten fastsatte salær på 6.000 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer, advokat Annagrete Pagter Kristensen. Salæret betales af tiltalte.

Det tidligere tilkendte salær på 2.300 kr. med tillæg af moms til den beskik­kede forsvarer, advokat Annagrete Pagter Kristensen, betales endeligt af til­talte.

Sagen sluttet.

-----------------------------------------------------------------------------

Vestre Landsrets dom af 19. oktober 2015, sagsnr. S-1132-15

Byretten har den 18. maj 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-966/2015).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Der er for landsretten fremlagt brev af 4. august 2009 fra SKAT vedrørende en ansøgning fra tiltalte om tilladelse til kørsel i Danmark med en udenlandsk registreret bil af mærket Mercedes.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet IT har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, at han skulle have modtaget brevet af 4. august 2009 fra SKAT. Han husker kun, at han indgav en ansøgning. Da han og hustruen flyttede til Danmark i 2012, tog de kun bilen, og hvad der kunne være i den, her­under deres personlige papirer, med. Hans folk var på det tidspunkt opsagt, og lastbilerne stod i Danmark. Han havde drøftelser med en speditør om fortsættelse af virksomheden. Han og hans hustru overnattede nogle gange hos kammeraten, hvor de var tilmeldt folkeregistret, og andre gange andre steder. De beholdt lejligheden i Polen til januar 2013. I januar 2013 besluttede han endeligt at standse sin virksomhed. Han meddelte telefonisk de polske myndigheder, at han lukkede virksomheden. Han var godt klar over, at han ikke måtte køre i en udenlandsk registreret bil i Danmark, når han havde lukket virksomheden. Han var godt klar over, at han ikke havde råd til at lade bilen indregistrere i Danmark. Han fik at vide, at bilen ikke kunne medtages som flyttegods. Det var under en telefonsamtale med SKAT i slutningen af januar 2013. Han blev tilmeldt folkeregistret også for at kunne få udbetalt kontanthjælp. Han mente, at han godt måtte køre i den udenlandsk registrerede bil i den periode, hvor alle hans forhold var uafklarede.

Om sine personlige forhold har han forklaret, at han er blevet opereret i ryggen 3 gange. Det går ikke godt med ryggen. Han har fortsat store smerter og skal til yderligere undersøgelser. Hans venstre fod er blevet helt følelsesløs, og han har problemer med balancen og med styrken i venstre ben. Han får store mængder medicin, herunder for smerter og blodtrykket.

IT har supplerende forklaret, at hun tog kontakt med Motorcenter i februar 2013 for at få beregnet afgiften af tiltaltes Mercedes. Da hun efter partshøring ikke hørte nærmere fra tiltalte, sendte hun sin endelige afgørelse i marts 2013. I vurderingen af, om tiltalte havde bopæl i Danmark, indgik en række forskellige oplysninger til belysning af, hvor centrum for hans og hans families livsinteresser var.

Landsrettens begrundelse og resultat

5 voterende udtaler:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Den omstændighed, at tiltalte var i tvivl om, hvorvidt han kunne videreføre sin virksom­hed, og hvor han skulle bo fremover, udelukker ikke forsæt til afgiftsunddragelsen i forbindelse med, at han anvendte bilen til kørsel her i landet, efter at han og hans hustru flyttede til Danmark, tilmeldte sig folkeregistret og søgte om sociale ydelser som bosiddende i Danmark. Det bemærkes herved også, at der efter tiltaltes forklaring ikke var aktivitet i virksomheden i Polen, og at alle ansatte var afskediget, da han flyttede til Danmark i oktober 2012.

Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig som sket.

En voterende udtaler:

Jeg finder under de foreliggende omstændigheder, herunder den tvivl, som tiltalte havde med hensyn til videreførelse af virksomheden, og hvor han og hans hustru skulle slå sig ned, ikke, at det er bevist, at Danmark var centrum for tiltaltes livsinteresser, da kørslerne fandt sted, og jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen efter registreringsafgiftslovens 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, der er en fællesstraf, er udmålt som sket.

Efter den seneste ændring af straffelovens regler om betinget dom og forarbejderne hertil, kan straffen som udgangspunkt gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Efter op­lysningerne om tiltaltes personlige forhold er det forsvarligt at gøre hele straffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor, idet bemærkes, at der efter oplysningerne om tiltaltes helbredsmæssige forhold, ikke er grundlag for at fastsætte vilkår om samfundstjeneste. Det bemærkes endvidere, at tilsynstiden i dommen af l. juli 2014 fra Byretten er udløbet, og der er ikke for landsretten oplyst nærmere om forløbet af alkoholistbehandlingen.

Der er herefter ikke anledning til at fastsætte vilkår om alkoholistbehandling.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse og har under proceduren tilkendegivet, at tillægsbøden for færdselslovovertrædelsen herefter må anses for bortfaldet. Det tiltrædes derfor, at tillægsbøden og forvandlingsstraffen herfor er fastsat som sket.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at hele straffen gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold,

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.