Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-01-2016
Offentliggjort:03-01-2017
SKM-nr:SKM2017.1.ØLR
Journalnr.:S-1681-15
Referencer.:Straffeloven
Selskabsloven
Momsloven
Færdselsloven
Dokumenttype:Dom


Straf - momssvig - dokumentfalsk - bedrageri - straffelovsovertrædelser

T var tiltalt for 25 forhold, herunder momssvig af særlig grov beskaffenhed for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013. T havde stiftet et selskab, der drev momspligtig virksomhed uden registrering og havde udstedt fakturaer med moms uden at angive og afregne til SKAT. T havde derved unddraget for 654.056 kr. i moms.T forklarede, at han var medstifter og direktør i selskabet undtagen en kort periode hvor en anden var direktør. I 2013 var han ikke direktør. T havde kontakten med kunderne. Pengene i selskabet kørte via T's private konto. Det var den anden direktør, der skulle stå for moms og regnskab. T har ikke været med til at lede selskabet. T betalte og modtog betalinger. Da T var direktør bad han revisoren om at få selskabet momsregistreret. T har ikke kontrolleret, om momsregistrering fandt sted. T brugte pengene på sin private konto. T samlede sine bilag ind, der ikke blev afleveret til revisor, da det hele endte med at gå i fisk.Byretten fandt T skyldig i tiltalen, bortset fra forhold 25, hvor han frifandtes. Retten lagde til grund at den af T anførte anden direktør ikke havde haft med ledelsen af selskabet at gøre. Den fakturerede moms er blevet indbetalt på T's private konto og er forbrugt af T. T idømtes en samlet straf og tillægsstraf på fængsel i 4 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 25.000 kr. Ved strafudmålingen lagdes der vægt på det meget store antal kriminelle forhold, de involverede værdiers omfattende størrelse, gerningsperiodens betydelige længde, T's for lige artet kriminalitet, T's hurtige recidiv samt kriminalitetens professionelle og planlagte karakter.Landsretten stadfæstede byretsdommen.


Østre Landsrets dom af 22. januar 2016, sag nr. S-1681-15

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Henrik Stagetorn)

Afsagt af landsdommerne

Steen Mejer, Gunst Andersen og Lars-Christian Sinkbæk (kst.) med domsmænd

................................................................................................................................................

Byrettens dom af 10. juni 2015, sag nr. 1-3823/2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 22. december 2014.

T er tiltalt for

1.

Bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. straffelovens § 279, jf. § 89, ved i maj 2011, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have oplyst til MC, der var direktør for enkeltmandsvirksomheden G30, G6, at tiltalte havde indgået rengøringskontrakter med G7 og G8,

og ved i samme periode svigagtigt at have oplyst til MC, at tiltalte var berettiget til at overdrage de rengøringskontrakter, som tiltalte havde indgået med G9 og G10,

hvorved tiltalte bestemte MC til på vegne af G6 den 11. maj 2011 at indgå aftale om, at G6 skulle overtage tiltaltes rengøringskontrakter med G7, G8, G9 og G10, og at G6 i den forbindelse skulle betale 240.000 kr. til tiltalte,

og hvorved tiltalte bestemte MC til den 16. maj 2011 på vegne af G6 at betale 100.000 kr. til tiltalte som delvis opfyldelse af aftalen og forsøgte at bestemme MC til at betale de resterende 140.000 kr., hvilket imidlertid ikke blev gennemført, idet forholdet blev opdaget, alt hvorved G6 led et formuetab på 100.000 kr.

2.

Dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 89, ved den 11. maj 2011 i forbindelse med den aftale mellem tiltalte og G6, der er omhandlet i forhold 1, over for MC, for at skuffe i retsforhold, at have gjort brug af et falsk dokument, idet tiltalte foreviste en rengøringskontrakt af 1. april 2011 mellem tiltaltes eget firma G11 og G7, hvilken kontrakt falskeligt var påført en ulæselig underskrift i det felt, hvor den underskriftsberettigede for G7 skulle underskrive, hvorved aftalen fremstod som underskrevet af G7.

3.

Dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 89, ved den 11. maj 2011 i forbindelse med den aftale mellem tiltalte og G6, der er omhandlet i forhold 1, over for MC, for at skuffe i retsforhold, at have gjort brug af et falsk dokument, idet tiltalte foreviste en rengøringskontrakt af 10. maj 2011 mellem tiltaltes eget firma G11 og G8, hvilken kontrakt falskeligt var påført en ulæselig underskrift i det felt, hvor den underskriftsberettigede for G8 skulle underskrive, hvorved aftalen fremstod som underskrevet af en medarbejder hos G8.

4.

Forsøg på bedrageri af særlig grov karakter efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 21, ved den 23. oktober 2013 på Y4-adresse i Y5-by, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have oplyst til IE, der var direktør for G12, at tiltalte ejede tre arbejdsmaskiner, ligesom tiltalte oplyste, at G12 kunne erhverve disse maskiner for 2.025.000 kr., hvorved tiltalte forsøgte at bestemme IE til på vegne af G12 at indgå aftale om køb af de tre maskiner, hvilket imidlertid mislykkedes, idet IE fattede mistanke om, at tiltalte ikke ejede maskinerne.

5.

Overtrædelse af selskabslovens § 367, stk. 1, jf. § 210, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved som direktør for G13 at være ansvarlig for, at selskabet opretholdt et lån på 453.273,69 kr. til tiltalte, hvilket lån ikke var indfriet, da selskabet gik konkurs i april 2011.

6.

Bedrageri af særlig grov karakter efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 89, ved i perioden fra den 1. marts 2009 til den 13. juli 2009 forskellige steder i Y6-området, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have fremkaldt den vildfarelse hos MS, at tiltalte ville forestå finansieringen af MSs køb af en café, hvorved tiltalte bestemt MS til at udstede en check til selskabet G14 på 320.000 kr., som blev indsat på konto nr. X1 i F1-finans tilhørende G14, hvorefter tiltalte forbrugte pengene, alt hvorved MS led et formuetab på 320.000 kr.

7.

Dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. straffelovens § 89, ved den 31. marts 2011 og den 1. april 2011 i F1-bank, Y7-adresse i Y8-by, over for en medarbejder at have gjort brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold, idet tiltalte med henblik på optagelse af et banklån og oprettelse af en kassekredit fremlagde en falsk årsopgørelse for 2010, en falsk ansættelseskontrakt fra G15, falske lønsedler fra G16, et falsk kontoudtog fra F2-bank og en slutseddel for køb af en BMW, i hvilken slutseddel prisen var ændret i forhold til den rigtige pris, således at det urigtigt fremgik, at tiltalte havde betalt 300.0000 kr. for bilen.

8.

Bedrageri af særlig grov karakter efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 89, ved den 31. marts 2011 og den 1. april 2011 i F1-bank, Y7-adresse i Y8-by, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have fremkaldt den vildfarelse hos en medarbejder i F1-bank, at tiltalte var kreditværdig, idet han foreviste de i forhold 7 nævnte forfalskede dokumenter, hvorved han bestemte den pågældende medarbejder til på vegne af F1-bank at yde tiltalte et banklån på 900.000 kr. og en kassekredit på 100.000 kr. og dermed påførte F1-bank en risiko for et formuetab på 1 million kr. og et faktisk formuetab på 256.793,51 kr.

9.

Bedrageri af særlig grov karakter efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, ved i perioden fra januar 2013 til maj 2013, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have solgt 7 arbejdsmaskiner til G17, Y9-adresse i Y10-by, idet tiltalte samtidig svigagtigt undlod at oplyse, at maskinerne ikke tilhørte ham, men derimod tilhørte G18, som havde udlejet maskinerne til tiltalte, hvorved tiltalte bestemte G17 til at betale for maskinerne og dermed påførte G17 en risiko for et formuetab på 3.530.000 kr. og et faktisk formuetab på 2.711.750 kr.

10.

Forsøg på bedrageri af særlig grov karakter efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 21, ved i februar 2014, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have solgt to gummigeder til G19, Y11-adresse i Y12-by, og i den forbindelse over for direktør LM svigagtigt at have undladt at oplyse, at tiltalte ikke ejede gummigederne, men at gummigederne var ejet af G20, hvorved tiltalte forsøgte at påføre G19 et formuetab på 1.168.750 kr. svarende til den aftalte pris for de to gummigeder, hvilket dog mislykkedes, idet forholdet blev opdaget.

11.

Dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, ved i august 2012, for at skuffe i retsforhold, at have gjort brug af et falsk dokument, idet tiltalte til revisor JJ fremsendte et brev, der falskelig fremstod som udarbejdet af F1-finans og falskelig fremstod som underskrevet af en medarbejder i F1-finans ved navn IA, og hvoraf fremgik, at selskabet G21, som var stiftet af tiltalte, i august 2012 havde et indestående på sin konto på 5 millioner kr., hvorved tiltalte formåede revisor JJ til at registrere selskabet hos Erhvervsstyrelsen med en egenkapital på 5 millioner kr., ligesom tiltalte efterfølgende foranledigede, at brevet den 4. september 2012 blev sendt til MK, der på dette tidspunkt var registreret direktør for selskabet.

12.

Forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 21, ved i november 2013, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forsøgt at sælge to gummigeder til G22 for 968.750 kr. inklusive moms og samtidig svigagtigt undladt at oplyse, at maskinerne ikke tilhørte tiltalte, men derimod henholdvis G18 og G23, hvorved tiltalte forsøgte at påførte G22 et formuetab på 968.750 kr., hvilket imidlertid mislykkedes, idet forholdet blev opdaget.

13.

Dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, og forsøg på bedrageri af særlig grov karakter efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 21, ved i december 2013, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have solgt to trucks for 1.950.000 kr. til G24, Y13-adresse i Y14-by, og i den forbindelse svigagtigt oplyst til medarbejderen LP, at truckene var ubehæftede, selvom G25 havde et ejendomsforbehold i truckene,

ligesom tiltalte, for at skuffe i retsforhold, til medarbejderen i G24 A/S videresendte en e-mail af 9. december 2013 fra salgschef hos G25 LJ, i hvilken e-mail tiltalte falskelig havde indføjet en sætning om, at de to trucks var betalt,

hvorved tiltalte forsøgte at bestemte G24 til at betale for de to trucks, hvilket imidlertid mislykkedes, idet G24 A/S opdagede forholdet.

14.

Momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52 a, stk. 6, ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013 i selskabet G21, som var stiftet af tiltalte, med forsæt til momsunddragelse at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering og uanset den manglende registrering udstedt fakturaer med moms, hvorved der blev unddraget moms for 654.056 kr.

15.

Overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved mandag den 1. november 2012 kl. 16.54 at have ført personbil ...Q ad Y15-adresse i Y16-by med mindst 62 km/t, selvom hastigheden i det tættere bebyggede område ikke måtte overstige 50 km/t.

16.

Overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, ved mandag den 5. november 2012 klokken 16.54 at have ført personbil ...Q ad Y15-adresse i Y16-by uden at have erhvervet kørekort.

17.

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, ved i perioden fra den 23. maj 2014 og frem til omkring den 22. september 2014, for herved at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have formået F1-finans, Y17-adresse, Y18-by, til at indgå en aftale vedrørende leasingfinansiering med en ramme på 10.000.000 kr. og en løbende kredit på 2.000.000 kr., med selskabet G26, der var indirekte ejet af tiltalte, hvilken aftale bl.a. indebar, at F1-finans skulle købe forskellige maskiner og derefter lease dem til G26, mod betaling af 30 procent af anskaffelsessummen og en månedlig leasingydelse, under følgende omstændigheder;

a) tiltalte afgav urigtige oplysninger om G26' maskinpark til brug for udfærdigelse af en vurderingsrapport, som tiltalte efterfølgende foranledigede fremsendt til F1-finans til brug for F1-finans vurdering af, om de ønskede at indgå i leasingfinansieringsaftalen,

b) tiltalte afgav urigtige oplysninger til G26' revisor om aktivmassen/maskin G39 og gældsforhold, på hvilket grundlag revisoren herefter udarbejdede et urigtigt regnskab/budget for selskabet, som tiltalte efterfølgende foranledigede fremsendt til F1-finans til brug for F1-finans vurdering af, om de ønskede at indgå i leasingfinansieringsaftalen, ligesom revisoren på baggrund af tiltaltes oplysninger udfærdigede revisorerklæringer til brug for vurderingen af de enkelte køb og leasingaftaler,

c) og ved i forbindelse med indgåelse af 4 konkrete leasingaftaler (aftale nr. 1, 2, 3 og 4), gennem virksomhederne G26 og G48, at have solgte i alt 5 maskiner, til F1-finans for en samlet pris 11.693.155 kr. incl. moms, uagtet maskinerne tilhørte andre,

alt hvorved F1-finans samlet indgik 6 leasingaftaler vedrørende maskiner til en samlet anskaffelsessum af 14.508.457 kr. incl. moms, og herved blev udsat for tilsvarende tab eller nærliggende risiko for tilsvarende tab.

18.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, og forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 21, ved den 30. juni 2011 ca. kl. 10.30, for herved at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have forsøgt at få F3-bank, Y19-adresse, Y20-by, til at yde ham et lån til køb af bolig, idet tiltalte henvendte sig i sparekassen og overfor medarbejder ZH gjorde brug af en falsk årsopgørelse for 2010 og 3 falske lønsedler vedrørende ansættelsesforhold mellem tiltalte og G16, for herved at fremstå kreditværdig,

hvilket forehavende han dog måtte opgive, da banken fattede mistanke om snyd, alt hvorved han udsatte banken for en nærliggende risiko for betydeligt formuetab.

19.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, og forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 21, ved i perioden fra den 27. juli 2011 til omkring den 2. august 2011, for herved at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have forsøgt at få F4-bank, Y21-adresse, Y20-by, til at lade ham oprette en privatkonto med en kassekredit på 200.000 kr., samt yde finansiering i forbindelse med påstået huskøb i Y22-by for 3,3 mill. kr., herunder yde ham yderligere et lån til ombygning af huset på ca. 700.000 kr., idet tiltalte overfor bankpersonalet gjorde brug af falsk årsopgørelse for 2010, en falsk kontoudskrift fra F1-finans, en falsk allonge til en direktørkontrakt og 3 falske lønsedler vedrørende ansættelsesforhold mellem tiltalte og G16, som han fremsendte elektronisk, for derved at fremstå kreditværdig,

hvilket forehavende han dog måtte opgive, da banken opdagede forfalskningerne, alt hvorved han udsatte banken for en nærliggende risiko for tilsvarende formuetab.

20.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, og forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. § 21, ved i perioden fra den 27. juli 2011 til omkring den 2. august 2011, for herved at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, svigagtigt at have forsøgt at få F5-bank, Y23-adresse, Y24-by, , til at yde ham finansiering i forbindelse med køb af bolig i Y22-by for 3,3 mill. kr., herunder lån til ombygning, samt oprettelse af en privatkonto med en kassekredit, idet tiltalte overfor bankpersonalet gjorde brug af falsk årsopgørelse for 2010, en falsk kontoudskrift fra F1-finans, en falsk allonge til en direktørkontrakt og 3 falske lønsedler vedrørende ansættelsesforhold mellem tiltalte og G16, som han fremsendte elektronisk, for derved at fremstå kreditværdig, hvilket forehavende han dog måtte opgive, da banken opdagede forfalskningerne, alt hvorved han udsatte banken for en nærliggende risiko for tilsvarende formuetab.

21.

overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, ved den 23. april 2013 ca. kl. 09.12, på Y28 Motorvej ved Y25-by, som sigtet for overtrædelse af færdselsloven, med forsæt til at en uskyldig blev sigtet for et strafbart forhold, urigtigt at have oplyst, at hans navn var JP, cpr.nr. ...11, boende Y26-by, Y27-by.

22.

overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1 og § 118, jf. § 4, stk. 1, ved den 23. april 2013, ca. kl. 09.12, at have ført personbil, reg.nr. ...Q1, ad Y28 Motorvej i vestlig retning, Y20-by, med en hastighed af mindst 142 km/t, selvom det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke måtte overstige 110 km/t, og selvom han ikke havde generhvervet førerretten, der blev administrativt inddraget den 14. april 2005.

23.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, ved omkring den 7. juli 2014, i forbindelse med indgåelse af en af de under forhold 17 anførte leasingkontrakter, overfor F1-finans, Y29-adresse, Y18-by, for at skuffe i retsforhold, at have gjort brug af et falsk dokument, idet tiltalte afleverede eller fremsendte en faktura, der falskelig fremstod at være udstedt af G61 i Y31-by og som falskelig angav at vedrøre salg fra G61 af 2 Kalmar Reach Stacker maskiner, serie nr. A...1 og A...2, til en samlet pris af 399.999 euro, hvilken faktura tiltalte anvendte overfor F1-finans som dokumentation for G26' ejerskab til nævnte maskiner.

24.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, ved i perioden fra omkring den 1. juli 2014 og til omkring den 7. juli 2014, i forbindelse med indgåelse af en af de under forhold 17 anførte leasingkontrakter, overfor F1-finans Finans, Y29-adresse, Y18-by, for at skuffe i retsforhold, at have gjort brug af et falsk dokument, idet tiltalte afleverede eller fremsendte en faktura der falskelig fremstod at være udstedt af G57 og som falskelig angav af vedrøre et salg fra G57 af en brugt SMV SC4531 TB5 Reach Stacker, S/N M 8439, for en pris af 2.608.750 kr. incl. moms, hvilken faktura tiltalte anvendte overfor F1-finans Finans som dokumentation for G26' ejerskab til nævnte maskine.

25.

dokumentfalsk af særlig grov karakter efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, ved på et tidspunkt mellem den 23. maj 2014 og den 1. juli 2014, i forbindelse med indgåelse af den under forhold 17 nævnte leasingfinansieringsrammeaftale, overfor F1-finans, Y29-adresse, Y18-by, for at skuffe i retsforhold, at have gjort brug af et falsk dokument, idet tiltalte afleverede eller fremsendte en falsk tilbagetrædelseserklæring vedrørende et tilgodehavende på 6.000.000 kr., hvilken erklæring fremstod dateret den 27. juni 2014 og var forsynet med en falsk underskrift, der angav at hidrøre fra Bille Olsen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødestraf.

Tiltalte nægter sig skyldig i forhold 1-6, 9-14, 17-20 og 23-25.

Tiltalte erkender sig skyldig i forhold 7-8, 15-16 og 21-22.

G9 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i erstatning vedrørende forhold 1.

MS har påstået, at tiltalte skal betale 375.000 kr. i erstatning vedrørende forhold 6.

F1-bank har påstået, at tiltalte skal betale 256.793,51 kr. i erstatning vedrørende forhold 8.

G17 har påstået, at tiltalte skal betale 2.711.750 kr. i erstatning vedrørende forhold 9.

Derudover har G25 indtalt et erstatningskrav.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse i samtlige påstande.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T, har forklaret som følger til de enkelte forhold:

Forhold 1-3

Virksomheden G11 er en formidlingsvirksomhed af rengøringskontrakter og kemi. Der har været en bestyrelsesformand, advokat UR, og en professionel bestyrelse. Han husker ikke cvr-nummer.

Selskabet hed til sidst G11. Selskabet blev stiftet af tiltalte i 2011 med 500.000 kr. i selskabskapital. Alle kontrakter blev afhændet til sidst i 2012. Selskabet blev herefter solgt tilbage til NP, som han oprindelig havde købt det fra.

G11 havde en rengøringsaftale med G8. Foreholdt Bilag 1-4-8 har tiltalte bekræftet, at det er den indgåede aftale. Hos G8 talte han med SJ og andre i sponsorafdelingen. Han ved ikke, hvem, der har skrevet aftalen under på vegne G8. Han sendte kontrakten ind til sponsorafdelingen. Når det var den afdeling, han kommunikerede med, skyldtes det, at han også skulle forestå et sponsorat. Der var hele tiden nye mennesker på, fordi der var stor personaleudskiftning hos G8 på det pågældende tidspunkt. Da SJ stoppede, fik tiltalte en ny kontaktperson, som han ikke husker navnet på.

G11 havde også en kontrakt med G9. Det var også SJ, der var tiltaltes kontaktperson hos den klub. Han har også talt med ÅB og en yderligere, som han ikke husker navnet på. Foreholdt Bilag 1-4-9 har tiltalte forklaret, at det er den aftale, der er indgået. Det er ÅB, der har skrevet under. SJ var flyttet fra G8 til G9.

Det lå i hele selskabets natur, at kontrakterne kunne overdrages. G11 skulle fortsat have tilsyn, jf. punkt k i kontrakten. Han har forklaret, G9, at det var MC, der skulle tage sig af det faktiske arbejde. MC havde sin egen varevogn med eget firmanavn. Tiltalte har oplyst til ÅB og andre, at det var MC, der skule have kontrakten.

G11 har haft en rengøringskontrakt med G10. Tiltalte var i kontakt med administrerende direktør SL, der også er den, der har indgået kontrakten på vegne G10. Det har været omkring april - maj 2011, han begyndte med G11. Før da var tiltalte hos G62. Det lå i hele setuppet, at rengøringskontrakten skulle overdrages. Det fremgår også af kontrakten, at G11 kunne bestemme, hvem der skulle udføre arbejdet. Foreholdt bilag 1-4-11 har tiltalte bekræftet, at det er den aftale, der er indgået med G10. Han kan godt se, at der ikke fremgår et vilkår, som det han netop nævnte. Tiltalte har talt med SL om, at kontrakten skulle overdrages. Vilkårene i aftalen er standardvilkår. Det unikke ved kontrakterne er, at de altid er forudbetalte.

Tiltalte kom via en fælles erhvervskontakt i kontakt med G6 og MC i april - maj 2011. Tiltalte spurgte MC, om denne var interesseret i køb af rengøringskontrakter. På det tidspunkt havde G11 indgået nogle af kontrakterne, men han husker ikke hvilke.

Aftalen med G7 er indgået ved kontakt til direktøren IP, som han kendte fra en tidligere bilhandel. Umiddelbart efter indgåelsen af aftalen med G10, blev aftalen i G7 drøftet. Han holdt et møde med direktøren. Kontrakt blev fremsendt, og direktøren returnerede den i underskrevet stand. Tiltalte har ikke lavet nogen falsk underskrift på kontrakten.

Når G7-aftalen (bilag 1-4-7) er skrevet under før G10-aftalen, skyldes det, at selve underskriften på G10-aftalen er kommet senere end aftaleindgåelsen.

Foreholdt bilag 1-14-1 har tiltalte bekræftet, at det er den overdragelsesaftale, G11 har indgået med G6. Det er vistnok advokat UR, der har udarbejdet kontrakten for tiltalte. Det er korrekt, at overdragelsessummen var på 240.000 kr. med tillæg af moms. Tiltalte husker ikke, om tiltalte fortalte MC om sponsoraftalen med G8. Tiltalte husker ikke, om der blev lavet en sponsoraftale med G9. MC har helt sikkert været klar over sponsoratdelen.

Tiltalte har talt med MC om sponsoraftaler. Når der nederst på aftaledokumentets brevpapir også står "G6" og "G28", skyldes det, at tiltalte havde et samarbejde med de firmaer.

Foreholdt bilag 1-4-3 har tiltalte forklaret, at den faktura er betalt af G6. Foreholdt bilag 1-4-4 har tiltalte forklaret, at han ikke husker den pågældende faktura vedrørende toiletsæder. Det siger ham ikke noget. De forskellige CVR-numre på de to fakturaer kan tiltalte ikke forklare.

Fakturaen i bilag 1-4-5 har et 3. cvr-nummer. Han husker ikke, om dette nummer er det rigtige. G11 er først stiftet i april, så fakturaen er nok udstedt af hans andet selskab, der vistnok havde binavnet G11 registreret.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret supplerende, at G6 har været fuldt vidende om alle kontrakter, før indgåelsen af overdragelsesaftalen. MC var med ude hos G8, hvor man ikke kommer ind uden aftale. De havde en kontaktperson, der lukkede dem ind. Han husker ikke hendes navn. En mand ved navn S sad sammen med SJ i G8s sponsorafdeling. MC er nævnt i punkt 5 i bilag 1-4-9 (kontrakten med G9).

I G11 var de tre mand. Tiltalte var direktør. Så var der et bestyrelsesmedlem, hvis navn han ikke husker. Desuden var der bestyrelsesformanden, UR. Tiltalte har skiftet navn som følge af et identitetsmisbrug, som politiet ikke har villet efterforske.

På ny adspurgt af anklageren og foreholdt bilag 1-4-9 har tiltalte forklaret, at adressen Y33-adresse, var en lejlighed, som han havde lejet. Han nåede dog aldrig at flytte ind i den. Den tilhører advokat SC. Der er oprettet lejekontrakt, men det blev ikke til noget. G11 har haft kontor på Y34-adresse i Y35-by og på Y33-adresse. Den sidstnævnte adresse blev dog aldrig reel. Foreholdt afhøringsrapport af 6. januar 2015 (bilag 16, s. 4) har tiltalte forklaret, at han har formuleret indholdet af kontrakten med G7. Han har ikke forklaret, som anført i afhøringsrapporten.

Forhold 4

Virksomheden G26 blev oprettet den 15. oktober 2013. Det var JJ, der var stifter og direktør. Tiltalte lånte penge til den pågældende virksomhed. Ultimo oktober 2014 har han købt G26 fra JJ. Frem til da var han kun investor. G26 skulle handle med og udleje maskiner. JJ tog sig af bankrelationen, udskrev fakturaer og ordnede alt administrativt i øvrigt. Tiltalte stod for køb og salg. Han virkede som konsulent for virksomheden. I 2013 var hans arbejdskraft ulønnet. Tiltalte var i kontakt med G12 v/IE. G26 havde forskellige maskiner til salg, som kunne være interessant for G12. De maskiner havde de købt i Tyskland og Sverige. Nogle gange var JJ med ude at købe maskiner. I oktober 2013 var det dog kun tiltalte, der stod for købet. Købene blev finansieret ved den kapital, som tiltalte havde indskudt. Det har andraget ca. 4-5 mio. kr. Det var tiltalte personligt, der indskød dette beløb, som der så blev købt maskiner for. Lånet fremgår af regnskab og bilagsmateriale. Der foreligger ikke et lånedokument. Der var tillid mellem tiltalte og JJ.

Tiltalte kommunikerede såvel fysisk som via mail med G12. En samarbejdspartner ved navn IP, som tiltalte kender fra Spanien, var med tiltalte ude hos G12. IP fik ikke løn for sit arbejde. JJ har ikke mødt IP. Det har han åbenbart ikke haft interesse i. Ude hos G12 traf tiltalte og IP IEs fader, men IE selv var ikke til stede. Tiltalte har sendt en e-mail til IE. Tiltalte forklarer nu, at det var IP, der sendte mail. Der var oprettet en mailadresse hos G26 til IP. Der var kun tiltalte og JJ i virksomheden. JJ havde dog meget travlt og har ikke mødt IP.

De tre maskiner, der er tilbudt G12, var købt enten i Tyskland eller Sverige. De var købt af forskellige maskinhandlere. Det var ikke maskiner, som G26 havde lejet. Der foreligger købs- og salgsnotaer på de enkelte køb. En del materiale er dog bortkommet i forbindelse med et indbrud i ejendommen, medens tiltalte har været varetægtsfængslet. En taske indeholdende en masse købs- og salgsfakturaer er bortkommet ved den lejlighed.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at billederne i bilag 2-2 viser en af de omhandlede maskiner. Der er ikke nummerplade på, da transport sker på blokvogn. G18 nitter altid deres egne navneplader ind i maskinerne, ligesom udlejede maskiner typisk forsynes med klistermærker. Derudover er G18s maskiner typisk malet "farve". Maskinerne er tillige udstyret med gps tracker. Maskinen har stelnummer og motornummer.

Forhold 5

G13 er en virksomhed, som tiltalte har stiftet, vistnok i 2010. Adressen 36-adresse, er en lejlighed, som tiltalte har boet i. Det er han helt sikker på. Det var en virksomhed, der havde haft en rengøringsvirksomhed, som blev overdraget. Han kom tilbage i direktionen i juni 2010. Fra da af og frem til konkursen var det tiltalte og tiltalte alene, der tegnede virksomheden.

Foreholdt bilag 5, side 33, har tiltalte forklaret, at de pågældende udbetalinger dækker over rejseomkostninger. Der har været bilag på omkostningerne. De bilag har han afleveret til kurator. Det har advokat UR bistået tiltalte med. Den pågældende kurator er kendt for at miste bilag. Bilagene er nok afleveret til kurator efter skifteretsmødet. Ingen af udbetalingerne dækker over privatudgifter. Han vil ikke udelukke, at nogle udbetalinger kan være af privat karakter, eksempelvis udbetalinger til privatpersoner. Han vil ikke bestride, at det beløb, der fremgår på side 33 rent faktisk er trukket.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at tiltalte ikke er blevet kontaktet af politiet i anledning af disse bilag. Han har ikke hørt mere om konkursboets skæbne fra kurator.

Forhold 6

Tiltalte kender forurettede, der var en taxachauffør, som tiltalte benyttede ofte. Forurettede ville gerne købe en café. Tiltalte vidste, at der var en café til salg på Y37-bydel. Tiltalte satte parterne sammen. Tiltalte bistod også forurettede med at finde finansiering, hvilket var vanskeligt inden for den branche. Sælger af caféen viste sig at være på vej til at gå konkurs. Prisen skulle være på omkring 2 mio. kr. Det lykkedes at skaffe realkreditfinansiering på 60 %. Forurettede ville imidlertid have 100 % finansiering. Tiltalte fik lånetilbuddet fra F6-finans forhøjet. Forurettede valgte at betale sælger for inventaret. Tiltalte formidlede kontakt til en advokat og en revisor for forurettede. Tiltalte har været i kontakt med rigtig mange banker, realkreditinstitutter og pantebrevshandlere i den pågældende sag. Det var aftalt, at tiltalte skulle have vederlag svarende til 15 % af den finansiering, som tiltalte fremskaffede. Betalingen skulle falde løbende, blandt andet til dækning af tiltaltes rejseudgifter. F6-finans lånet endte med at være på ca. 2 mio. kr., hvilket nogenlunde svarede til købesummen. Det første lånetilbud var på 1,8 mio. kr. Tiltalte husker ikke, at der er talt om et vederlag på 50.000 kr. Det er korrekt, at tiltalte har modtaget et honorar på 320.000 kr. fra forurettede. Vederlaget er fortjent, da tiltalte skaffede 100 % finansiering. Der var nok gået ½ år med opgaven. Tiltalte brugte navnet MR. Han nåede dog aldrig officielt at skifte sit navn til dette. Han husker ikke, om han fortalte forurettede, at han ikke rigtigt hed MR.

Foreholdt visitkort i bilag 6-1-2, sidste side, har tiltalte forklaret, at han har haft bopæl på Y38-adresse i Y2-by. Han boede der indimellem. Lige i den pågældende periode var han der nu ikke så ofte. Der var både et dansk og et engelsk selskab. Det danske selskab hed G14. Det andet hed G29. Det er korrekt, at honoraret blev indsat på konto tilhørende G14, der tilhørte ham og hans kæreste, VC, i lige sameje. Tiltalte mener, at der blev udstedt faktura for beløbet. Tiltalte husker ikke, hvornår han flyttede sin adresse tilbage til Danmark.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at betalingen af hans vederlag skulle ske ved bankoverførsel eller check. I opstarten fik tiltalte også nogle kontantbetalinger til dækning af udlæg. Disse udlæg skulle fragå i tiltaltes vederlag. Foreholdt bilag 6-3-1 med påtegningen "For køb af ejerforretning på Y39-adresse." har han forklaret, at det dækker over, at han har skaffet finansiering til det pågældende køb. Der må helt sikkert være udarbejdet bilag på overførslen. Hverken bank eller advokat har protesteret mod beløbets størrelse. Tiltalte rådede Forurettede mod at købe inventaret, da sælger var på vej til at gå konkurs. Forurettede valgte alligevel at købe inventaret sort.

Forhold 7 og 8

Tiltalte erkender disse forhold. Tiltalte kan bekræfte, at han henvendte sig personligt til F2-bank. Der var et almindeligt bankmøde, og han ville have noget finansiering. Han var fanget i et dilemma med trusler, identitetstyveri, afpresning fra rockere m.v. Politiet har ikke villet bistå ham. Der er faldet dom over en af gerningsmændene. Han skulle finansiere en bil til de personer, der har afpresset ham. Han var blevet udstyret med de falske dokumenter af afpresserne. Den årsopgørelse, som han benyttede, havde han også fået af afpresserne, der havde hacket hans e-mail m.v. Lønsedlerne er fiktive. Dem fik han også af afpresserne. Ansættelsesaftalen, der blev afleveret, var også falsk. Han fik den udleveret af afpresserne. Den bil, der skulle købes, skulle afleveres til afpresserne. Tiltalte købte bilen hos BMW. Bilen kostede nok omkring 900.000 kr. Der blev også oprettet en kassekredit, men den blev ikke udnyttet i særlig høj grad. Alle de dokumenter, der blev afleveret i banken, er falske. Han fik bilen udleveret, men valgte at aflevere den til politiet umiddelbart efter. F2-bank hentede bilen dagen efter. Han husker ikke, hvordan han stillede sig til F2-banks ønske om straks at sælge bilen. Han ved ikke, hvordan afpresserne har fået hans kontoudtog fra. Det kan have været i en e- mail.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret nærmere om de personer, der har afpresset ham. Det er blandt andre IL, der er dømt i sagen.

Forhold 9

Tiltalte har handlet med G17. Det skete via selskabet G21. Tiltalte kom i kontakt med JF og solgte flere forskellige maskiner til vedkommende. Det kan passe, at der er tale om 7 salg. Tiltalte havde maskinerne i kommission fra G18. Kommissionsaftale blev indgået i starten af januar 2013 eller i december 2012. Hos G18 var det afdelingschef IT i Y40, som han kommunikerede med. Det var en mundtlig kommissionsaftale. Han lejede også maskiner af G18, som han videreudlejede. Der blev ikke oprettet lejeaftaler på alle maskinerne. De maskiner, som han havde i kommission skulle han have lejen tilbage, hvis de blev solgt. Der er ikke indgået lejeaftaler med IT. Tiltalte har for G21 senere i forløbet indgået lejeaftaler med MF hos G18. Foreholdt lejekontrakter i bilag 9-1-1-6-1-1 til 9-1-1-6-1-8 har tiltalte forklaret, at det kan passe, at de pågældende lejede maskiner er solgt videre til G17. Der er en kommissionsaftale på disse maskiner. Dog er Kubota traktor i 1-6-1-3 og rendegraver i 1-6-1-4, der ikke er solgt. Han husker ikke, om læssemaskinen i bilag 1-6-1-6 er videresolgt. Maskinerne er leveret fra Y41-by til G21' plads. Samarbejdet med G18 ophørte. Salgsprisen på 3.530.000 kr. er ikke videreafregnet til fra G21 til G18. Det kan passe, at han har solgt 7 maskiner til G17. Foreholdt fakturaer i bilag 9-1-2-1 har tiltalte forklaret, at han kan bekræfte, at han har solgt maskinerne. G21' adresse i Y42 er et kontorhotel. Han havde en lejekontrakt på lokalet. Leveringsomkostninger blev normalt delt mellem køber og sælger. Maskinerne blev primært afhentet på en gård i Y43-by på Y44-adresse.

Forhold 10

G19 har tiltalte lavet en del forretninger med. De blev enige om at lave en handel vedrørende to gummigeder. Det var G26, der ejede maskinerne. Han har også haft lejede maskiner stående på samme adresse.

G30 afhentede de to maskiner med blokvogn om natten. G30 lavede en fejl og tog nogle forkerte maskiner. G26 ejede 8 maskiner på pladsen. De var købt for penge, som G26 havde lånt af tiltalte. Han havde haft pengene på en konto i en engelsk bank. Det var vistnok F7-bank. Det var tiltalte som privatperson, der lånte disse penge til G26. Der har også været kontakter i Spanien, der har lånt penge til G26, herunder nogle russere. Den ene af långiverne hedder OP. Der er derudover en der hedder OI. I efteråret 2013 havde disse personer udlånt 2-3 mio. kr. Udlån skete ved, at långiverne betalte for de enkelte maskinkøb. Der er dokumentation på alle handler. Dokumenterne er forsvundet i politiets og kurators varetægt. Han viste politiet alt i forbindelse med ransagningen.

G26 havde to lejede maskiner stående. Det var tiltalte, der havde bestilt G30 til at forestå transporten af de to solgte maskiner. Tiltalte havde fortalt G30, hvilke maskiner, der skulle afhentes. Der var ikke nogen til stede på pladsen om natten, da maskinerne blev afhentet. LM kontaktede tiltalte og oplyste, at han var blevet informeret af G20 om, at maskinerne var deres. Det var vel to dage senere. Tiltalte havde ikke selv opdaget, at det var de forkerte maskiner, der var leveret. Tiltalte har nok fortalt LM fra G19, at tiltalte var partner i G26. Han har benyttet navnet T. Han har ikke kaldt sig IO. Tiltalte fik kontakt til G30 og oplyste om fejlen. Han fik derfor en dekort på transporten.

Foreholdt bilag 10-3 har tiltalte forklaret, at de lejede maskiner hos G26 skulle videreudlejes. Tiltalte kan ikke tro, at han har kaldt sig IO over for G20. G20 har måske fået dette forkerte navn fra LM. Foreholdt faktura i bilag 10-5 har tiltalte forklaret, at JJ har skrevet fakturaen. Det kan passe, at han havde lejet maskinerne af G20 i januar 2014. Det er korrekt, at der var gps sporingsenhed i entreprenørmaskinerne. Han husker ikke, at han har udtalt til politiet, at fakturaen var en fejl. Han kan ikke huske, om han har fortalt politiet, at det var de forkerte maskiner, der var hentet.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at tiltalte straks rettede henvendelse til G30, da fejlen blev opdaget. Han fik en dekort på ca. 50%. Det var ikke en rabat. Det var helt generelt, at nøglerne lå på taget af entreprenørmaskinerne, hvad enten de skulle afhentes eller ej.

Forhold 11

G21 var et selskab, som tiltalte ejede sammen med SP (G31). De ejede selskabet i lige sameje. Selskabskapitalen var på 5 mio. kr. Tiltalte var kommet i kontakt med NP, der bistod ham med stiftelse af selskab, herunder med selskabskapital og fremfindelse af en bestyrelsesformand (advokat UR). NP tog 50.000 kr. for sit arbejde. NP var den, der satte tiltalte i kontakt med SP. De to lavede selskabet. G11 ApS, som NP stiftede for dem. Selskabskapitalen var på 5 mio. kr., som NP bistod med at tilvejebringe sammen med en revisor. NP stillede også 5 mio. kr. til rådighed for en kapitalforhøjelse i G11. SP og han stiftede derudover G21 med en selskabskapital på 5 mio. kr. Også det beløb blev tilvejebragt via NP. Tiltalte aftalte med MK, at denne skulle indtræde som direktør i G21. NP gav tiltalte en udskrift fra F1-finans, hvoraf fremgik, at selskabet var under stiftelse med et indestående på 5.000.000 kr. Foreholdt bilag 11-3, sidste side, har tiltalte bekræftet, at det er det pågældende dokument. Tiltalte fandt senere ud af, at dokumentet var et falsum. Tiltalte sendte det falske dokument videre til revisor JJ, før han var klar over, at det var falsk. Tiltalte havde ikke adgang til kontoen. Han havde kun det ene dokument vedrørende pengene. Det var tiltalte og SP, der både stiftede G11 ApS og G21. De skulle bruges til forskellige erhvervsformål. Tiltalte har ikke noget på skrift vedrørende sine aftaler med NP. Foreholdt bilag 11-11- 1, har tiltalte bekræftet, at han har sendt mailen af 7. august 2012 til JJ. På det tidspunkt talte tiltalte selv med JJ. Det som NP fik sine 50.000 kr. for var tilvejebringelsen af selskabskapitalen på 5 mio. kr. Det var tiltalte selv og SP, der lånte pengene af NP. Der var ikke aftalt noget om, hvorvidt pengene skulle tilbagebetales. Da tiltalte fandt ud af, at pengene ikke var til stede, gik tiltalte til politiet. Han ændrede ikke noget i selskabets registrering. Han fortsatte med at benytte selskabet. Direktøren, MK fratrådte efter kort tid.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at NP er en legendarisk svindler, som tiltalte ikke kendte før stiftelsen af G11. Tiltalte havde dog hørt om ham, hvorfor tiltalte også sikrede sig, at der var advokat og revisor med på sidelinjen.

Forhold 12

G22 har tiltalte handlet med gennem G26. Tiltalte har solgt to gummigeder til selskabet. Tiltalte har selv været ovre hos G22 og tale med dem. Tiltalte har måske præsenteret sig som IP. På det tidspunkt havde NP og MK lagt en del smædeting om tiltalte ud på internettet, hvorfor han undgik at benytte sit rigtige navn.

Gummigederne var lejet fra G23 og G18. Maskinerne stod på pladsen i Y18-by. Tiltalte forsøgte at sælge maskinerne til G22, men det skyldes en fejl. Igen må det skyldes, at G30 eller G32 har taget de forkerte maskiner, da de skulle transportere dem. G26 har fuldstændig identiske maskiner stående, som G26 selv ejede. Han har også fået dekort fra transportøren vedrørende denne fejl. Foreholdt bilag 12-2 har tiltalte forklaret, at man skal vise sig fysisk for at leje en sådan maskine. Han kunne derfor ikke leje hos G18, da hans billede hang i alle afdelinger. Det er ikke tiltalte, der har lejet maskinen under navnet IP. G22 kontaktede ham dagen efter levering og gjorde opmærksom på, at de leverede maskiner ikke tilhørte G26.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at der var gps sporing på maskinerne. Man kunne vel i princippet fjerne den. Maskinerne var forsynet med mærker, der viste, at de var lejet.

Forhold 13

Tiltalte har handlet med G25. Han har købt to meget store maskiner. Købene skulle betales kontant. Der var hverken sket betaling eller levering. Tiltalte har også i dette forhold arbejdet under navnet IP. Den rigtige IP har dog også selv været medarbejder på sagen. Tiltalte har været ude at se på maskinerne, herunder i Y45-by Havn den 17. november 2013 sammen med LJ fra G25. Tiltalte optog billeder ved dette besøg. Foreholdt bilag 17-80-13 (købstilbud af 22. november 2013) har tiltalte forklaret, at det må passe, at dateringen er som anført. Foreholdt Bilag 17-83-6, s. 9 (købstilbud af 25. november 2013) har tiltalte forklaret, at det var IP, der skrev aftalerne under. JJ vidste godt, at maskinerne blev køb, og at de skulle videresendes. Åbenbart er der tale om kreditsalg med ejendomsforbehold. Man måtte ikke i henhold til disse aftaler videresælge maskinerne. Foreholdt bilag 17-83-8, s. 23 (faktura) har tiltalte oplyst, at fakturaen er udstedt af JJ på baggrund af de oplysninger, som JJ har fået fra tiltalte og IP.

Tiltalte henvendte sig til G24. Både IP og tiltalte har kommunikeret med G24. Foreholdt mail af 19. november 2013 har tiltalte forklaret, at det er tiltalte, der har taget fotografierne. To dage senere er der sendt en mail til G24 om maskinerne. De levede jo af at købe og sælge maskiner. Sådanne maskiner skal helst transporteres så lidt som muligt som følge af nogle meget høje transportomkostninger. Tiltalte fandt ud af, at videresalget var helt i skoven, da det var tabsgivende. De havde ikke selv penge til at betale for transporten. Det kan passe, at G24 henvender sig til G25, hvorpå G25 ophævede handlen. Foreholdt bilag 17-88-2 har tiltalte forklaret, at de afbrød samarbejdet med IP på baggrund af henvendelsen fra advokat L. Der ligger en kopi af fakturaen på tiltaltes usb-nøgle, fordi han har fået den tilsendt til orientering. Foreholdt bilag 13-4 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om det er ham, der har videresendt mailen fra LJ.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at videresalgsprisen til G24 var helt gal. Hvis G24 havde betalt markedsprisen, skulle G26 have betalt pengene til G25. Foreholdt bilag 17-83-8, side 10 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om det er ham, der har videresendt mailen fra LJ. Han har set mailen før.

Forhold 14

Tiltalte var medstifter og direktør - bortset fra den korte periode hvor MK var direktør. I 2013 var tiltalte ikke direktør i G21. Det var tiltalte, der havde kontakten med kunderne. MK var direktør. Tiltalte fandt imidlertid ud af, at MK havde meget mere at gøre med NP, end tidligere antaget. Pengene i selskabet kørte via tiltaltes private konto. Det var MK, der i sin egenskab af direktør skulle stå for moms og regnskab. Tiltalte har ikke været med til at lede selskabet. Det var tiltalte, der betalte og modtog betalinger. Dengang da tiltalte var direktør, bad han revisor JJ om at få selskabet momsregistreret. Tiltalte har ikke kontrolleret, om momsregistrering har fundet sted. Tiltalte brugte pengene på sin private konto. MK har vidst, at tiltalte drev virksomhed. Tiltalte samlede sine bilag sammen. De blev ikke afleveret til revisor, da det hele endte med at gå i fisk. Opgørelsen fra SKAT bestrides ikke.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte supplerende forklaret, at SP ingen rolle spillede i G21, da de først havde fundet ud af, hvordan det forholdt sig med NP. Han har ikke betalt noget momsbeløb ud af de penge han modtog som følge af fakturering.

Forhold 15 og 16

Tiltalte kan erkende at have kørt som anført i tiltalen på det i tiltalen anførte tid og sted. Han havde ikke kørekort på det pågældende tidspunkt.

Forhold 17

G26 blev stiftet på baggrund af et samarbejde mellem tiltalte og JJ. Det var tiltalte, der kom med kapitalen. Tiltalte var konsulent og skulle afsøge forretningsmuligheder. Tiltalte købte selskabet af JJ i oktober 2014. Før da var han en slags partner. Han havde lånt JJ indskudskapitalen på 80.000 kr. Derudover havde han lånt selskabet penge til drift. Han kom løbende med pengene fra stiftelsesdatoen og frem. Han har vel lånt selskabet ca. 5-6 mio. kr., der blev anvendt til køb af maskiner. Der var også investorer fra Sydspanien, der lånte selskabet penge. Der har været bilag på det hele. Revisor har på den baggrund lavet regnskab. En person ved navn IR har indskudt kapitalforhøjelse. Det var tiltalte, der havde kommunikationen med IR, men JJ har deltaget i centrale møder med IR, der fik sine oplysninger fra tiltalte og JJ. Noget fik IR på mail og noget i fysisk form.

Foreholdt bilag 17-78-45 (bogføring for perioden 15/10 2013 - 14/5 2014) har tiltalte forklaret, at han har set det før. Han vil ikke besvare nærmere spørgsmål til bogføringen. Det må besvares af revisor.

Foreholdt bilag 17-38 (perioderegnskab for 15/10 2013 til 30/9 2014) og bilag 17-41 (specifikationer til perioderegnskab) har tiltalte forklaret, at OB er en bekendt, som ikke har lånt G26 penge. De 6 mio. kr., der fremgår som ansvarlig lånekapital, er de penge, som tiltalte har lånt selskabet.

Foreholdt bilag 17-53 (kontokort vedrørende konto X2 G1) har tiltalte forklaret, at det er LK, der har givet bogholderen, MS, oplysningerne vedrørende dette forhold. LK kom ind i selskabet i april 2014. MS blev fyret på grund af de mange fejl, hun begik. De kom i kontakt med LK via en annonce, denne indsatte i avisen med anbefaling af sig selv som direktør. LK oplyste, at han kunne tilvejebringe yderligere kapital. Derfor blev han ansat som direktør. Da LK var blevet direktør, var det denne, der stod for fremskaffelse af kapital.

Der blev udarbejdet vurderingsrapport vedrørende kapitalforhøjelsen. Det tog tiltalte sig af. Der blev lavet en rapport af G33 i Y46-by. Der var fejl i den pågældende rapport. De fik så lavet en yderligere rapport af en anden vurderingsmand. Foreholdt bilag 17-76-1 har tiltalte bekræftet, at det er den første vurderingsrapport. Den er lavet på baggrund af oplysninger fra tiltalte. Foreholdt bilag 17-40 (Vurderingsredegørelse fra G34) har tiltalte bekræftet, at det er den anden rapport, som tiltalte indhentede. Det var tiltalte, der kommunikerede med KB. Det foregik telefonisk. Fotos har Knudsen også fået fra tiltalte.

KB var oppe og kigge på en maskine i Y47-by eller Y-48-by. Det var en maskine, som de påtænkte at købe. LK var den, der afleverede vurderingsrapporten til banken. Det var alene LK, der havde kontakten til F1-finans. Det fik tiltalte først, da arrangementet var lavet og tiltrådt. Tiltalte mødte IH fra F1-finans, da der skulle indgås en lejekontrakt. Der var et møde, hvor tiltalte, JJ og LK deltog. G48 var en virksomhed, der var nødlidende. Tiltalte fandt det derfor interessant at lægge drift ind i den pågældende virksomhed, det skete i august 2014. Det var JJ, der købte virksomheden.

Ultimo oktober 2014 købte tiltalte virksomheden. JJ optog lån i F6-finans til selskabet. Kapitalforhøjelsen i juli måned 2014 skete på baggrund af materialet i virksomheden. Der var forskellige gaffeltrucks m.v. Der foregik forskellige udlejningsaktiviteter. Der kom ikke nye maskiner ind. De lejede ud til G35 entreprenørudlejning. Der blev også lejet ud til G36; men den udlejning gik galt. Så vidt tiltalte husker, blev F1-finans-aftalen indgået i juni måned 2014, altså før kapitalforhøjelsen. LK foreslog kapitalforhøjelsen med henblik på at muliggøre låneoptag. Aftalen med F1-finans gik ud på, at man kunne lease med en ramme på 10 mio. kr. og en løbende kredit på 2 mio. kr. Når de fandt en maskine, de ville købe, skulle de forevise den for F1-finans. De skulle lægge de 30 %. Resten blev finansieret via leasingaftale med F1-finans. Da aftalen blev indgået, ejede G26 nogle maskiner i forvejen. Tiltalte husker ikke hvor mange. Nogle af de maskiner, blev belånt hos F1-finans ved sale and lease back. Foreholdt bilag 17-3 (leasingaftale 1 af 1. juli 2014) har tiltalte forklaret, at han godt husker, at der var en leasingaftale om en SMV. Den håndtegnede påtegning med et "h" i et "O" har tiltalte ikke påført.

Foreholdt bilag 17-4 har tiltalte forklaret, at G47 er et selskab, som han kender via bekendte i England. Maskinen omfattet af fakturaen har LK haft med at gøre. Foreholdt bilag 17-7 har tiltalte forklaret, at han ikke kender til den pågældende faktura. Det må være LK, der har afleveret papirerne til banken. Tiltalte har muligvis en enkelt gang afleveret nogle pairer til banken, men det har vist sig, at der var fejl i nogle af papirerne. Det er JJ, der har lavet fakturaen. Oplysningerne til brug for fakturaen ved tiltalte ikke, hvor JJ har fra. Tiltalte har ikke set fakturaen før. Det er ikke ham, der har påført påtegninger på bilaget. På ny foreholdt bilag 17-40 (Vurderingsredegørelse, maskine nr. 8) har tiltalte forklaret, at han må have fået serienummeret fra JJ. Foreholdt bilag 45 (maskinliste) har tiltalte forklaret, at den liste er udarbejdet af LK. De penge, der blev udbetalt fra F1-finans, gik ind på G26s konto i F8-bank. Planen var, at der skulle købes yderligere maskiner. Der blev løbende købt nye maskiner, Han husker ikke, hvad der blev købt for det pågældende provenu.

Foreholdt bilag 17-80-3 (annonce fundet på tiltaltes USB-nøgle) har tiltalte forklaret, at JJ muligvis har sendt den pågældende annonce til ham. Foreholdt bilag 17-80-4 har tiltalte forklaret, at de måske har talt med G57 om at leje den pågældende maskine. Han husker ikke, at han har talt med G57. Det kan måske være IP, der har talt med G57. Foreholdt bilag 17-80-5 (brev af 12. februar 2014) har tiltalte forklaret, at han har talt med IB om mindst 25 maskiner. Tiltalte har ikke undret sig over, at brevet angik en maskine, som de sket ikke havde købt. Foreholdt bilag 17-8 (leasingaftale 2 vedrørende to Reach Stacker maskiner samt faktura) har tiltalte forklaret, at det alene er JJ, der har udfærdiget fakturaen. Tiltalte har ikke haft med det at gøre. Tiltalte erindrer ikke lige de pågældende to Kalmarmaskiner. Foreholdt bilag 17-9 (faktura vedrørende køb af de to Kalmarmaskiner) har tiltalte forklaret, at det ikke er noget, som tiltalte har haft med at gøre. Man kan spore maskinerne via gps tracker, men det har kurator og politiet ikke villet medvirke til. Tiltalte kan med sikkerhed sige, at de to Kalmarmaskiner, der fremgår af maskinlisten, findes og kan spores. På ny foreholdt bilag 17-40 (vurderingsrapporten) har tiltalte forklaret, at tiltalte må have fået oplysningerne om serienumre fra JJ. Han kan ikke afvise, at der er lavet en tastefejl ved serienummeret.

Foreholdt bilag 17-80-14 (faktura fra G47 vedrørende de to maskiner) har tiltalte forklaret, at han ikke husker den pågældende faktura. Foreholdt bilag 17-80-21 (Blank fakturaskabelon vedrørende to maskiner) har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvordan han har fået materialet. Foreholdt bilag 17-80-25 (faktura fra G47) har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvordan han har fået dokumentet. Foreholdt bilag 17-80-13 har tiltalte forklaret, at han ikke husker det pågældende dokument. Hans eneste forklaring vedrørende de to serienumre er, at det må bero på en tastefejl.

Leasingaftale 3

Foreholdt bilag 17-11 (leasingaftale vedrørende Kalmar Reach Stacker og faktura) har tiltalte forklaret, at han husker den pågældende sag. Han har nok ikke lavet fakturaen, da han ikke havde adgang til at lave fakturaer. I august 2014 var der ingen maskiner i G48. Tiltalte husker, at maskinen blev købt, men husker ikke hvor. Der må være en fejl i serienummeret. De har en maskine tilsvarende kørende, men han husker ikke hvor, tiltalte mener, at maskinen er købt i Tyskland.

Bilag 17-90-2 er et falsum udarbejdet af LK.

Foreholdt bilag 17-80-31 og 80-32 sammenholdt med bilag 17-108-6 (faktura funder på tiltaltes USB-nøgle) har tiltalte forklaret, at de ikke længere ønskede at handle med de engelske ejere. De købte derfor den samme maskine gennem et Luxembourg-selskab. Det er helt naturligt, at opsætningen er helt den samme i de forskellige fakturaer.

Oplysningerne til F1-finans vedrørende denne maskine kan han godt have givet. Det er ikke noget, som han husker konkret.

Leasingaftale 4

Foreholdt bilag 17-12 (leasingaftale vedrørende Reach Stacker og faktura) har tiltalte forklaret, at fakturaen er udarbejdet af TV, der var tidligere medejer af G48. Han husker ikke, hvor den pågældende maskine er købt af G48. Det kan passe, at den er købt af det Luxembourgske selskab, jf. bilag 17-108-6, 3. sidste side. Det kan godt passe, at der også ligger en faktura fra det engelske selskab. Hvis serienummeret tilhører en helt anden maskine, kan det bero på en fejl.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte supplerende forklaret følgende:

Leasingaftale 1

Maskinen under denne kontrakt stod i januar 2015 på Mallorca. Den var lejet ud til en speditør på frihavnen i Mallorca. Han husker heller ikke navnet på kontaktpersonen. Der er gps-track på maskinen, og tiltalte har selv været nede og bese maskinen. Han har været på Mallorca et par gange. Det har været på nogle 1-dagesture. Udgiften til rejsen har han selv lagt ud og efterfølgende fået refunderet kontant af G26. Det var JJ, der udbetalte. MS fik bilagene.

Leasingaftale 2

De to maskiner står vist i Holland. Foreholdt bilag 17-45 (maskinliste) har tiltalte forklaret, at den ene maskine står i frihavnen i Rotterdam. Han husker ikke navnet på kontaktpersonen. Tiltalte holdt hele tiden snor i maskinen via gps. Han har flere gange været nede og bese maskinerne. En af gangene var hans kæreste med. Der er dokumentation for rejseomkostningerne. Han har fået sine udlæg retur kontant. Den anden maskine står i G37s havn i Sydspanien. Han har flere kontaktpersoner i den sag, herunder en R1-revisor. Der er kommunikeret via telefon og e- post. Der har også været flere møder i Spanien. Nogle gange har hans kæreste været med. Tiltalte har også et sommerhus i Sydspanien. Han har fået sine udgifter til flybilletter refunderet kontant hos G26.

Leasingaftale 3

Denne maskine står vist også på den førnævnte havn i Sydspanien. Det er helt samme forklaring som vedrørende den forrige maskine i Spanien. Hvis man har fundet en maskine med tilsvarende serienummer i Canada, er det en del af det setup der er lavet for at få ham dømt i denne sag. Det er LK, der står bag. Serienumrene er fortløbende. Han ved ikke, hvordan fejl i stelnumre er opstået. Sagens maskinlister er lavet af LK.

Leasingaftale 4

Denne maskine står måske i Polen i Y49-by, men han er ikke sikker. Det kan passe, at den har stået i Spanien, men han husker det ikke konkret.

G26 havde ti - femten sorte ringbind med alt muligt bilagsmateriale. Mapperne stod på kontoret bag bogholderens plads. Det var MS og herefter den nye bogholder, der havde ansvaret for materialet sammen med LK.

MS blev ansat af JJ, da de købte G48s Maskinfabrik. Hun trådte vel til i august 2014. Hun fratrådte 1. november 2014. Hun blev fyret, fordi hun ikke havde styr på tingene. Hun snød med timerne. Hun betalte blandt andet en meget dyr truck, hvor de havde besvær med at få pengene tilbage.

TV var tidligere medejer af G48. Han fik en fantastisk funktionærkontrakt af JJ, og var i virksomheden frem til konkursen i januar 2015. Han var værkfører og havde kontakt til kunderne, herunder G38. Det var TV, der tog sig af bogføring efter afskedigelsen af MS. JJ skiftede til et nyt bogholderisystem den 1. januar 2015.

JJs rolle skiftede undervejs, fordi LK startede som direktør. Det var JJ, der udarbejdede direktørkontrakten. Det var JJ, der ejede selskabet.

LK kom til i april 2014. Det var LK, der anmeldte sagen til F1-finans og sammen med banken stod bag politianmeldelsen i sagen. Det er primært JJ, der har udfærdiget fakturaer. LK har taget sig af alt vedrørende kontakt til banken.

Tiltalte antager, at LK har forsynet F1-finans med diverse dokumenter. LK har ønsket at skade tiltalte. LK ville gerne have haft mere i løn og benefits, end han fik. Han ville have ny kontrakt, da tiltalte købte selskabet. Han fik en længere opsigelse. Da tiltalte oplyste, at han agtede at sælge selskabet, stod LK over for at miste en stor indtægt på et lille arbejde.

De konti, der fremgår af leasingkontrakterne tilhører G26. Pengene fra F1-finans gik derfor direkte til G26. Kunder betalte også direkte til G26s konti. Tiltalte selv havde ingen kontoadgang.

På ny adspurgt af anklageren har tiltalte supplerende forklaret følgende:

Det var MS, der fremsendte lejefakturaer. Hun skulle også have forestået rykkere, men det forsømte hun. Derfor var det tit ham selv. Der er ikke fysiske lejekontrakter på udleje af maskinerne. Det er helt almindeligt kutyme i branchen.

Pengene i de to sidste kontrakter gik til G48, der stod som sælger.

Der er udbetalt penge fra G48 til forskellige maskinhandlere i udlandet. Det var et tysk selskab, der havde penge til gode vedrørende maskinkøb. Det var 1 mio. kr., der blev overført dagen før anholdelsen. Der ligger lånedokumenter på det hele, men de er bortkommet.

Tiltalte, LK og nogle andre er via det luxembourgske selskab ejer af det tyske selskab, hvortil pengene er overført i januar 2015.

Forhold 18

Tiltalte har ikke rettet henvendelse til F3-bank for at få lån. Det er noget, der er sket som led i det identitetsmisbrug, som tiltalte har været udsat for. Det har tiltalte meldt til politiet, således som han har forklaret tidligere. Det er anmeldt til politiet flere gange, men politiet har ikke villet optage anmeldelsen. Tiltaltes afpressere har flyttet tiltaltes adresse flere gange. Således kan de have fået hans sygesikringsbevis. Tiltalte har ikke lånt sit sygesikringsbevis ud til nogen. Foreholdt bilag 18-3, sidste side har tiltalte forklaret, at det pågældende kontoudtog ikke siger ham noget.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte supplerende forklaret, at tiltalte blev kontaktet af politiet. Tiltalte har forklaret, at han har været udsat for identitetstyveri. Han husker ikke nærmere. Foreholdt bilag 18-4 har han forklaret, at han nok har forklaret, at misbrugerne har fået adgang til hans lønsedler, skatteoplysninger m.v. Det kan passe, at han har fortalt politiet, at han havde anmeldt forholdet til politiet. Tiltalte anmeldte misbruget allerede tilbage i 2009. Misbrugerne kunne blive ved med at tilgå hans oplysninger, herunder bankkontoudtog. Tiltaltes computer er blevet hacket. Foreholdt bilag 18-8 har tiltalte forklaret, at det kan passe, at han har fortalt, at hans mailadresse var blevet hacket.

Forhold 19

Tiltaltes forklaring til dette forhold svarer til forklaringen vedrørende forhold 18. Han ved ikke, hvordan kontoudtoget fremkommer. Budgettet, der er fremsendt til banken, kender han heller intet til. Han har heller ikke med mailkorrespondancen at gøre.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte supplerende forklaret, at mail2@gmail.com ikke er en adresse, tiltalte ikke oprettet. Tiltalte husker ikke ip-adressen på sin computer.

Forhold 20

Tiltaltes forklaring vedrørende dette forhold svarer til forklaringen vedrørende forhold 18 og 19.

Forhold 21 og 22

Tiltalte kan erkende, at han har kørt som anført i tiltalen på det anførte sted og tidspunkt. Han oplyste en andens navn. Det var der en god grund til. Han nævnte navnet på en af de rockertyper, som forsøgte at afpresse tiltalte. Han havde ikke generhvervet førerretten på det pågældende tidspunkt. Han rettede det falske navn efter kort tid. Tiltalen endte med at vise betjenten sit pas. Tiltalte forklarer nu, at det først var, da de var kommet hen til en afkørsel, at han erkendte det falske forhold. Det kan passe, at betjenten havde fundet ud af, at personnummeret ikke passede, og at det var på den baggrund, at han oplyste sit rigtige navn.

Forhold 25

Oplysningerne vedrørende OB har LK givet revisor og bank. Tilbagetrædelseserklæring på 6 mio. kr. (bilag 17-92-2) har tiltalte set. Der ligger flere. Det skyldes, at der måske kunne komme et låneforhold.

Foreholdt bilag 17-92-2, 25-2 og 17-78-44 har tiltalte forklaret, at han ikke kender til den underskrevne tilbagetrædelseserklæring. Tiltalte har trukket regnskab på G1 som potentiel långiver. Det er et advokatfirmafirma, der har udarbejdet tilbagetrædelseserklæringen. Tiltalte har videresendt mail og vedhæftet til LK.

Adspurgt af forsvareren har tiltalte supplerende forklaret, at tiltalte ikke har skrevet under for G1. Han har ikke sendt erklæringen til F1-finans.

MC (forhold 1-3) har som vidne forklaret, at han er forretningsfører i G6. Virksomheden er drevet af ham og hans hustru. Virksomheden forestår rengøring og ejendomsservice. Vidnet kom i kontakt med tiltalte, der den gang hed JR. De fik kontakt via en fælles erhvervskontakt. Han blev kontaktet af tiltalte i det tidlige forår 2011. Den første opgave bestod i noget tæpperensning i G39 på Y37-bydel. Vidnet gav senere tilbud på vinduespudsning i G39. Vidnet og tiltalte var inde og besigtige anlægget, og tiltalte spurgte ved den lejlighed vidnet, om vidnet var interesseret i at overtage rengøringen i G39 og andre steder. SJ fra G39 forestod rundvisningen. Rengøringsopgaven angik træningsanlægget. Vidnet gav udtryk for interesse i opgaven. Det hele fremstod troværdigt.

Vidnet mødtes også med tiltalte i G9 og drøftede en rengøringskontrakt for G9. Nu var SJ flyttet til denne klub, og de mødte ham også deroppe. Der var et møde i kantinen i G9. De spiste frokost med SJ og nogle fra klubbens ledelse. Vidnet deltog ikke i forhandlinger om kontrakt med G9. Da vidnet fandt ud af, at tiltalte ikke var den, han gav sig ud for, fik vidnet et møde med ledelsen i G9. Indtil da havde vidnet ikke selv haft forhandlinger med klubben.

Der var også kontrakter vedrørende G10 og G7. Vidnet var ude sammen med tiltalte og beså lokalerne på G10. De mødte ikke nogen fra G7 og G10 ved den lejlighed. Den tilsvarende besigtigelse i G7 blev aldrig til noget. Tiltalte blev ved med at udskyde det. Det var kun tiltalte, der havde kontakt med kunderne. Foreholdt sin forklaring til politiet i 2012 (bilag 1-2-2, s. 3) har vidnet forklaret, at det kan passe, at mødet hos G7 var den 5. maj 2011.

Vidnet betalte 100.000 kr. forlods til tiltalte. Han skulle have betalt endnu mere, men hans hustru fandt ud af, at selskabet G11 slet ikke eksisterede. Tiltalte påstod, at selskabet var under stiftelse, hvilket vidnet troede på i første omgang. Da selskabet blev ved med ikke at eksistere, undersøgte hans hustru sagen nærmere. Vidnet havde i første omgang skrevet en check til tiltalte, der imidlertid ikke kunne indløse den. Tiltalte bad vidnet om at overføre pengene i stedet, hvilket vidnet gjorde. Han fik ingen forklaring på, hvorfor checken ikke kunne indløses.

Foreholdt bilag 1-4-1 har vidnet bekræftet, at det er den overdragelsesaftale, som han har indgået med tiltalte.

Vidnet fik en faktura på 80.000 kr. + moms. Det er fakturaen fremlagt som bilag 1-4-3. Vidnet beklagede sig over, at G6 stod nederst på det fortrykte brevpapir, som fakturaen var skrevet på. De kontrollerede cvr-nr. på fakturaen. Det viste sig at tilhøre G28.

Der var en aftale om toiletsæder i G9. Det var en aftale, som tiltalte indgik. Fakturaen i bilag 1-4-4 har G6s CVR-nr., men det havde G11 ikke lov til at bruge. Han har selv siden faktureret toiletsæderne over for G9 og fået betaling, da sæderne er leveret.

Vidnet har haft møde med G28 og tiltalte. G28 ville også gerne vide, hvorfor G28s navn figurerede på brevpapiret. G28 havde vist et kontorfællesskab med tiltalte.

Foreholdt kontrakterne i bilag 1-4-7, 1-4-8, 1-4-9 og 1-4-11 har vidnet forklaret, at det er de kontrakter, som hans firma overtog.

Vidnet har ikke hørt tiltalte bruge andre navne end JR. Han blev dog overrasket, da han deltog i frokostmøde med tiltalte, da en af de andre mødedeltagere kaldte ham et helt andet navn.

En af grundene til, at det hele fremstod så troværdigt var, at G11 havde sponsoraftaler med G8 og G9.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret følgende:

Vidnet har startet G6 i 1990. De er p.t. 11 ansatte. I 2011 var de 6-8 personer. Det kører op og ned. De har været oppe på 21 ansatte som det højeste. Det er kutyme i branchen at købe kunder. Før i tiden var der mange små spillere i markedet. Han har flere gange opkøbt virksomheder, hvor han overtog en kundeportefølje. Han havde dog aldrig tidligere prøvet at købe kontrakter i det niveau, som tiltalte tilbød.

Da vidnet var ude for at give tilbud på vinduespudsning i G39, talte han og tiltalte ikke om pris, da SJ jo var til stede. Vidnet og tiltalte har sidenhen drøftet pris ved telefonsamtaler. Over for kunden var det tiltalte, der førte ordet. Det var tydeligt, at de kendte hinanden i forvejen. G8 ville slet ikke tale med vidnet, da de fandt ud af, at der ikke kom penge på det store sponsorat, som tiltalte havde tegnet. Vidnet husker ikke navnene på dem, som vidnet talte med hos G8.

I G9 var der flere møder. Der var en løbende dialog om en masse ting. Det var tiltalte, SJ og vidnet. Vidnet tog sig af tæpperensning og hovedrengøring under tiltaltes ledelse. Vidnets folk bar deres firmatøj og kørte i firmabilen. TC, der var forretningsfører, deltog også i møder. ÅB har vidnet først mødtes med efterfølgende. Over for kunden optrådte tiltalte og vidnet som samarbejdspartnere. Det var sådan tiltalte ønskede at det skulle fremstå, således at det ville lette overdragelsen af kontrakter. Vidnet har vel været i G9 i 10 arbejdsdage. Der har været omkring 3 ansatte med til at udføre arbejde. ÅB oplyste, at hun ville tale med bestyrelsen, om vidnet kunne fortsætte rengøringen; men det viste sig, at bestyrelsen ikke ville høre tale om det. Kontonummeret på fakturaen vedrørende toiletsæder (bilag 1-4-4) tilhører G6. Betalingen er endt med at indgå på denne konto, men i henhold til en anden faktura, som vidnet selv har udstedt.

På Y50-by gik vidnet og tiltalte bare rundt og kiggede i G10s lokaler. Hverken tiltalte eller vidnet talte med nogen ud over en almindelig hilsen. Det virkede som om tiltalte var hjemmevant på stedet. Vidnet kontaktede direktøren i G10. Denne tilbød af venlighed, at vidnet kunne stå for noget foreløbig rengøring, da vidnet var blevet snydt. Det var et plaster på såret. De gjorde rent i ½ års tid. G7 ville slet ikke tale med vidnet. Der var et beskedent dækningsbidrag på arbejdet. Det kan passe, at det samlede beløb var 240.000 kr. inklusive moms.

På ny adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at kontrakten i G9 hang sammen med et sponsorat. Vidnet var indstillet på at overtage sponsoratet, hvis han kunne få lov til at beholde opgaven. Vidnet ved ikke, hvor stor en sponsoraftale, tiltalte havde indgået. Den var vist større end vederlaget for rengøringen

Vidnet har et erstatningskrav i sagen. Opgørelsen vil blive eftersendt. Erstatningskravet overstiger 100.000 kr. Det omfatter også alt det arbejde, som hans virksomhed har forestået uden vederlag.

ÅB (forhold 1) har som vidne forklaret, at hun i foråret 2011 var administrerende direktør i G9. Der var en administrationschef, der læste kontrakter igennem, men det var kun vidnet, der kunne skrive under på kontrakter. Der blev lavet en aftale med et rengøringsselskab. Det var en der hed JR. Det var noget med 100.000 kr. og noget rengøring. JR stillede så en anden i sit sted. Han hed vist MC. Denne fortalte, at han ikke fik sine penge og spurgte, om klubben ville betale ham. Det afslog hun, da klubben jo havde kontrakt med en anden. Hun husker det ikke så godt i dag. Rengøringskontrakten var afhængig af en sponsorkontrakt. Det var ikke aftalt, at rengøringsaftalen kunne overdrages. Det mener vidnet ikke, at man kan. Vidnet ejer et rengøringsselskab selv, og hun ønsker at vide, hvem det er, der går på pladsen, ligesom hun vil være sikker på, at der betales løn. Man kan ikke overdrage en rengøringskontrakt uden kundens viden og samtykke. Derfor stoppede de også aftalen, da de fik oplyst om overdragelsen. Vidnet mener ikke, at de overhovedet fik betaling på sponsorkontrakten. Det ved SJ mere om. Forholdt sin forklaring til politiet i 2013 (bilag 1-7-1) har vidnet forklaret, at hun kan have fortalt som anført. Det er vidnet, der har skrevet under på kontrakten i bilag 1-4-9 og har rettet vilkår om forudbetaling.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at hun ikke ved, hvordan forholdet mellem tiltalte og MC var. MC var vist medejer. Det er ikke i orden, at der sendes ikke-godkendte folk ud på de steder, hvor der skal gøres rent; men det kan naturligvis være meget svært at styre. Vidnet husker ikke, hvordan rengøringsfolkene gik klædt. Hun har heller ikke set de biler, som rengøringsfolkene kørte i. Hun ved ikke, hvorfor der ikke står noget i kontrakten om sponsorat. Det må man spørge SJ om. Hun rettede betalingsvilkåret i kontrakten, men i øvrigt har hun ikke forholdt sig konkret til aftalen. Hun arbejdede i tillid til, at de andre medarbejdere, SJ og administrationschefen, gjorde deres arbejde korrekt. Så vidt vidnet husker fortsatte MC, der ikke fik sine penge, med at gøre rent et lille stykke tid, men stoppede så. Der var noget med en blå trappe, der skulle ordnes. Det var vistnok MC, der skulle ordne den. Opgaven blev vistnok gjort færdig, men hun husker det ikke.

SJ (forhold 1) har som vidne forklaret, at han i 2011 kendte tiltalte under navnet JR. Vidnet arbejdede hos G8. De talte sammen om rengøring. Vidnet tog sig af samarbejdsaftaler, men skrev ikke rengøringsaftaler under. Vidnet har talt med tiltalte om et sponsorat, men havde ikke med rengøringskontrakt at gøre. Vidnet husker ikke, om der blev indgået en rengøringsaftale. Vidnet skiftede fra G8 til G9. Han husker ikke, om der forinden blev indgået en sponsoraftale. Han husker til gengæld, at der blev indgået et sponsorat med tiltalte i G9. I G8 var der nogle møder med tiltalte. Vidnet har ikke drøftet overdragelse af rengøringsaftaler med tiltalte. Vidnet havde et rigtig godt indtryk af tiltalte, der talte meget varmt om rengøring. Vidnet har ikke holdt møder med andre end tiltalte om rengøring i G8. Det var G8, G11, der stod for indgåelse af rengøringskontrakter i G8. Foreholdt sin forklaring til politiet i 2013 (bilag 7-2) har vidnet forklaret, at det kan passe, at det var JC, der skulle skrive under.

I G9 deltog tiltalte i møde med vidnet sammen med en anden person, som tiltalte havde "teamet up" med. Vidnet husker ikke personens navn. Det var primært tiltalte, som vidnet talte med. Foreholdt bilag 1-4-10 har vidnet bekræftet, at det er den sponsoraftale, der blev indgået med tiltalte. Han husker ikke, om det var et stort sponsorat. I G9 kunne man godt få rengøringsaftale uden sponsorat. Det var ikke vidnets beslutning at indgå rengøringsaftale med tiltalte. Vidnet ved ikke, om der er lavet en aftale om, at rengøringsaftale og sponsoraftale hænger sammen. Vidnet solgte sponsorater og bar sagen videre til klubbens administration. Vidnet husker ikke, om tiltalte betalte i henhold til sponsoraftalen. Vidnet aner intet om, hvorvidt rengøringskontrakten skulle sælges videre.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet slet ikke beskæftigede sig med rengøringsaftaler. Vidnet har vist rundt ude i G39, og det skal nok passe, at man ved den lejlighed har talt om rengøringsmuligheder; men det havde intet med selve rengøringskontrakten at gøre. Vidnet husker ikke, om der var et eller flere møder i G9 med tiltalte. I en forhandling kan man sige, at et sponsorat kan stille en gunstigt i en kontraktforhandling.

SL (forhold 1) har som vidne forklaret, at han i foråret 2011 havde kontakt med tiltalte. Baggrunden var, at G10 var ude for at finde en ny samarbejdspartner til rengøring af lokalerne på Y51-adresse. Tiltalte kontaktede ham, og de havde en del møder. Tiltalte bestilte også nogle biler, herunder en Audi A8 til 2,7 mio. kr. til privat brug.

Rengøringskontrakten afhang ikke af disse bilkøb. Der blev indgået en aftale med tiltaltes firma, G11. Der var ikke snak om at overdrage kontrakten. Det ville G10 slet ikke have accepteret. Tiltalte var direktør både på Y50-by og i Y52-by. En dag, hvor vidnet ikke var på arbejde, besøgte tiltalte lokalerne på G10 sammen med en anden. Det var nøje planlagt, da tiltalte vidste, at vidnet ikke var på G10 den pågældende dag. Forevist bilag 1-4-11 har vidnet bekræftet, at det er den rengøringskontrakt, der blev indgået. Det er vidnet, der har skrevet under. Da det blev oplyst, at kontrakten var overdraget, blev sagen givet til firmaets advokat. Tiltalte blev indkaldt til et møde, hvor de præsenterede tiltalte for deres viden. G7 havde været udsat for det samme, og det havde vidnet også fået oplyst. På mødet blev tiltalte meget overrasket og stillede sig uforstående. Samarbejdet blev ophævet.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at der var en del møder op til kontraktindgåelse. Her drøftede man blandt andet den forudsatte kvalitet af rengøringsarbejdet. Der blev ikke talt om, hvem, der skulle forestå rengøringsarbejdet. De nåede aldrig til det praktiske med udlevering af nøgler m.v. Det er ikke normal kutyme, at rengøringskontrakter kan overdrages. Vidnet har ikke tidligere været ude for det. Han ville heller ikke have accepteret underentreprise. De har ikke opstillet kontrolfunktioner for at opdage, om en kontrakt blev overdraget. Tiltalte vidste, at vidnet var i Y52-by på bestemte ugedage. De havde netop talt om, at aftalen måske kunne udbredes også til Y52-by. Det var både den tilbudte pris og kvalitet, der var interessant. Det vurderede vidnet på baggrund af de oplysninger, han fik fra tiltalte. Der var ikke planer om, at der skulle indgås en landsdækkende rengøringsaftale. Da aftalen med tiltalte blev ophævet, blev G6 sat til at forestå rengøringen året ud, altså i 6 måneder. De valgte en anden leverandør, som var kunde i firmaet. Kvaliteten af G6s arbejde var i orden.

QP (forhold 2) har som vidne forklaret, at han i foråret 2011 var direktør i G7. Vidnet havde kontakt med tiltalte. Tiltalte ville give tilbud på rengøring, hvilket vidnet sagde ja til. Vidnet havde et lokalt rengøringsfirma, men det var da fint nok at få prisen kontrolleret. Der kom et tilbud fra tiltalte. Det kan godt være, at tiltalte har tilbudt også at købe biler, men det har ikke haft vidnets interesse, da han ikke ønsker at sammenblande tingene. Tiltalte var ude at se på lokalerne en eller to gange. Der blev aldrig indgået nogen kontrakt. Der var jo et verserende kontraktforhold, som han ikke bare kunne træde ud af. På et tidspunkt blev vidnet kontaktet af en person, der spurgte, om vidnet havde en kontrakt med tiltalte. Det var kun vidnet, der kunne indgå kontrakter for firmaet. Forevist bilag 1-4-7 har vidnet forklaret, at han ikke tidligere har set kontrakten. Underskriften er ikke vidnets, og den siger ham umiddelbart ikke noget.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at der i efteråret 2011 var ca. 50 ansatte i firmaet. Vidnet var direktør og medejer og eneberettiget til at underskrive. Han er registreret som tegningsberettiget i Erhvervsstyrelsen. I praksis ville ingen andre end vidnet kunne skrive under. Virksomheden er topstyret, og alle ansatte ved, at de ikke har stillingsfuldmagt til at skrive under. Vidnet kender ikke de ansattes underskrift udenad. Vidnet var til stede ved de møder, hvor tiltalte var på besøg i firmaet. Det var vidnet, der fulgte tiltalte rundt

JC (forhold 3) har som vidne forklaret, at han i foråret 2011 var sportsdirektør i G8. Rengøringskontrakter havde vidnet ikke med at gøre. For så vidt angår anlægget var det folkene med ansvar for materialer eller måske økonomiafdelingen, der tog sig af rengøringsaftaler. Aftalerne blev vist underskrevet på direktørniveau eller i økonomiafdelingen. Vidnet kender ikke tiltalte og har ikke hørt om ham. En gang om året bliver der kigget på de forskellige kontrakter, men det er ikke noget, vidnet er involveret i. Foreholdt sin forklaring til politiet i 2013 (bilag 1-6-1) har vidnet forklaret, at det er vidnet der underskriver kontrakter vedrørende det sportslige. Han kan også have underskrevet en rengøringskontrakt. Det er ikke utænkeligt, at andre direktører i klubben underskrev en rengøringskontrakt. Foreholdt bilag 1-4-8 har vidnet forklaret, at han ikke tidligere har set kontrakten, bortset fra, da politiet viste ham den. Underskriften på kontrakten er ikke vidnets, og han genkender den ikke. Han ville kende underskriften, hvis den hidrørte fra en af cheferne i G8. Vidnet ved, at det er JA, der har forestået rengøring i G8. Der vil ofte være en sammenhæng mellem sponsorat og rengøringskontrakt. Vidnet har ikke hørt om G11 i relation til sponsorat.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet ikke husker, at der har været et bord i loungen, hvorpå der stod "G11". Vidnet kender de andre direktørers underskrifter. På det pågældende tidspunkt var ØA administrerende direktør og KK økonomichef. Der var ikke andre, der var i nærheden af at kunne underskrive sådanne kontrakter. Det ville typisk være vidnet eller økonomichefen, der skrev kontrakten under. Vidnet har ikke oplevet, at folk har bedt om rundvisning for at give tilbud på rengøring. Vilkårsforhandling vedrørende en rengøringskontrakt ville typisk blive forestået af den materialeansvarlige på anlægget. Vidnet kender SJ, der arbejdede i salgsafdelingen. Indgåelse af rengøringskontrakt ville ikke falde inden for SJs område. Der kan godt være en sammenhæng mellem sponsorater og kontrakter. Vidnet er ikke gået op i, hvem der forestår rengøring. Han går ud fra, at medkontrahenten hyrer de rette folk. Han ved ikke, om medkontrahenter har benyttet sig af underentreprenører. Han kender jo heller ikke den konkrete aftale.

IE (forhold 4) har som vidne forklaret, at han i efteråret 2013 var i G12. Han kom i kontakt med en person ved navn IP. Efterfølgende har vidnet fundet ud af, at det ikke var vedkommendes rigtige navn. Vidnets kollega blev kontaktet telefonisk af personen, der tilbød at sælge nogle maskiner. Vidnet fik besked om at tage sig af det. Nogle dage senere ringede vedkommende op på ny. Vidnet bad en kollega om at få personen om at sende nogle oplysninger via e-post. Der kom så nogle beskrivelser, fotos og priser. Vidnet kiggede på det. Vidnet undrede sig over ikke at have hørt om den pågældende maskinhandler, da vidnet kender branchen ret godt. Virksomheden hed "G40", hvor det først ord altså var stavet forkert. Vidnet vendte ikke tilbage over for personen. Noget senere kom personen personligt op til vidnets virksomhed. Personen, der var alene, præsenterede sig som IP. Manden fortalte, at han tidligere havde arbejdet med rengøring i Dubai, og at det var gået godt. Idet G41 var gået konkurs, havde personen angiveligt overtaget en del af entrepriserne ude i lufthavnen. Det troede vidnet slet ikke på. Manden fortalte, at han boede ude i Y53, og han sad og fremviste sit guld Rolex ur. Manden fortalte, at han havde købt nogle maskiner på auktion i Tyskland, hvilket skulle være en god forretning.

Vidnet troede ikke på den historie. Vidnet havde fået billeder af maskinerne, og når man kiggede på billederne (bilag 4-2-2) kunne man se, at skovlen var af dansk fabrikat og af en type, der ikke anvendes i Tyskland. Dækkene var også af en type, der anvendes i Danmark, men ikke i Tyskland. På tyske maskiner på hjul er der altid monteret et skilt med tallet "20". Ca. 2 uger senere blev vidnet kontaktet af en jysk kollega, der var blevet tilbudt noget tilsvarende. Kollegaen fortalte, at et jysk udlejningsfirma havde købt noget af manden, men havde fundet ud af, at det var lejet materiel. De talte om, hvordan manden så ud. Kollegaen bad ham google et andet navn, og så kom et billede af tiltalte frem.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet ikke mener at have fortalt politiet om historien med Dubai. Tiltalte var jo på besøg i lang tid, og de talte om så meget. Vidnet har ikke hørt navnet JJ. Gummigeden på fotoet kan ikke være tysk med de dæk og den skovl. Men der kan naturligvis i princippet været sket en ommontering. I Sverige kører maskinerne med helt andre dæktyper, som også er gode til at køre på landevej, fordi de typisk anvendes til snerydning i store dele af året. Ved tiltaltes besøg fik vidnet hurtigt det indtryk, at tiltaltes oplysninger ikke hang sammen. Foreholdt sin forklaring til politiet i januar 2014 Bilag 4--4-3 har vidnet forklaret, at han var utryg ved tiltalte. Vidnet føler bestemt, at tiltalte forsøgte at snyde vidnet. Straks efter tiltaltes afrejse kontaktede vidnet sine lokale kontakter i Y54-by for at høre, om de kendte noget til de pågældende maskiner. Maskiner kan genkendes på stelnumre og eventuelle klistermærker. Maskiner kan også være chippet eller forsynet med særligt tilpasset udstyr. Vidnet kunne ikke genkende maskinerne som nogen, der tilhørte en kollega. I givet fald ville han have kontaktet den rette ejer. Vidnet genkender i dag tiltalte som den IP, der besøgte ham. Han kom i en stor BMW. Vedkommende havde også været på besøg en gang tidligere, hvor vidnet ikke var til stede. Det var en kollega, der havde taget imod ham og som anden gang genkendte personen som den samme.

MF (forhold 4, 9 og 12) har som vidne forklaret, at han er ansat hos G18 som teknisk chef. De er 220 medarbejdere og ... afdelinger i Danmark, heraf ... på Sjælland. Virksomheden beskæftiger sig med udlejning af entreprenørmaskiner. Vidnet er tit inde over udlejningsaftaler, når der er tale om større forretninger. Vidnet kender tiltalte, som han har haft med at gøre i en periode over 6 måneder. Tiltalte begyndte at leje maskiner i en af deres afdelinger. Tiltalte ønskede at leje større materiel for længere perioder. Vidnet skulle i den forbindelse forestå det relevante indkøb. Det foregik i 2013. Tiltalte repræsenterede virksomheden G21. De lejede store traktorer, rendegravere, trailer, store læssemaskiner (Volvo L60, L 120) m.v. Vidnet kom ind over som følge af de lejedes maskiners størrelse og antal. Der var tale om 15-20 maskiner, som blev lejet ud. Tiltalte ringede til vidnet, og de talte om leje for treårig periode. Når man lejer hos G18 er det ren leje. Der er en fast lejepris hver måned, og så forestår G18 al nødvendig vedligeholdelse undervejs. G18 sælger ikke noget som helst. G18 sælger ikke maskiner i kommission. Når G18 sælger udtjente maskiner, sker det til udenlandske opkøbere. G18 sælger ikke helt nye maskiner som dem, der er tale om i denne sag. Det er en ret lille branche. Tiltalte ønskede at leje en Hydrema-maskine, der kostede 1,3 mio. kr. Der blev lavet en lejekontrakt på 3 år. Det er ikke en maskine, der sælges mange af i Danmark. Vidnet blev ringet op af en kollega, der spurgte, om han havde en sådan maskine til salg, for vedkommende havde set den stå til salg hos G17. Vidnet fandt via gps ud af, at G18s maskiner for fleres vedkommende var solgt. Vidnet lavede en aftale med JF fra G17 om, at G17 kunne afkøbe G18 maskinerne, da G17 havde videresolgt dem. G17 har således betalt to gange. Det var i starten af juli 2013, at de opdagede forholdet, og de fik meget hurtigt fundet maskinerne og hentet dem, henholdvis lavet aftale med G17. Vidnet har hørt, at tiltalte efterfølgende har forsøgt at leje en maskine i G18s Y55-by afdeling. Virksomheden G26 siger ikke vidnet noget. Efter denne sag har firmaet lavet nye retningslinjer, således, at der skal forudbetales, hvis en lejer er en nyoprettet virksomhed. I forhold til G21 havde de lagt vægt på, at der var en egenkapital på 5 mio. kr. De lavede en aftale om forudbetaling med tiltalte vedrørende Hydrema-maskinen, men den blev aldrig betalt. Foreholdt bilag 4-2-2 har vidnet forklaret, at det er tre maskiner, som G18 har lejet ud til G21. Der har siddet G18-klistermærker på, og der har været popnittet registreringsskilte på, som var blevet fjernet, da de fik maskinerne tilbage, de har hentet maskiner tilbage hos G17 og på en gård ved Y43-by. En maskine, der ikke var videresolgt, var gjort salgsklar ved fjernelse af klistermærker m.v. Alle maskiner over en vis størrelse er monteret med gps tracker. Det er normalt G18 selv, der forestår den montage. Man kan kun anvende gps'en gennem en særlig hjemmeside. Der kan søges på stelnummer og individnummer, der er det nummer, som G18 selv har forsynet maskinen med. Det er kun G18, der har adgang til disse tracking oplysninger.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at G18s individ-nummer sidder på et pånittet skilt, der typisk er monteret ved døren. G18 sælger ikke maskiner til sine lejekunder. Det er dog forekommet, at en kunde har totalskadet en maskine, hvorpå kunden vælger at købe maskinen frem for at erstatte den. IT er afdelingsleder i Y41-by. Vidnet er ikke bekendt med, at denne har solgt maskiner. JT og JB er to medarbejdere, der ikke længere er ansat. Han har ikke hørt, at de skulle have solgt maskiner. JT var salgsdirektør. Han var ikke beføjet til at sælge maskiner. G18 har benyttet gps tracking i mange år. I dag monteres gps fra fabrikken. Når man lejer, får man ét sæt nøgler med. Skal en maskine transporteres, kan man aftale, at nøglen ligger et bestemt sted. Taget er ikke nødvendigvis det rette sted at lede. Der er lejet en enkelt indregistreret maskine (en dumper) af mærket Hydrema. Registreringsattesten bliver ikke leveret til lejer, men der sættes en kopi i maskinen.

På ny adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at kunderne ikke bliver gjort bekendt med, at maskinerne er monteret med gps.

VC (forhold 6) har som vidne forklaret, at hun har været kæreste med tiltalte. De lærte hinanden at kende i 2004 eller 2005. De har ikke set hinanden tit. De blev kærester i december 2008. Tiltalte kom hjem fra Y2-by og ønskede at flytte hjem til Danmark. Han blev hos hende julen over. I 2009 blev virksomheden G14 oprettet. Hun var arbejdsløs, og tiltalte foreslog, at de kunne lave en virksomhed med at skaffe kapital til virksomheder. De skulle hver skyde 125.000 kr. ind i selskabet. Hun kunne kun skaffe 25.000 kr. Resten skulle hun betale ved at betale leje for selskabets bil. Vidnet har betalt de 25.000 kr. og den løbende leje for bilen. Selskabets navn blev vist fundet af selskabets advokat. Der var flere firmaer, der hed G14. Det kom derfor til at hedde noget med 2009. Vidnet har ikke været involveret i virksomhedens drift. Der blev oprettet en bankkonto. Det stod tiltalte for. De havde begge to adgang til kontoen. Vidnet var indsat som direktør. Tiltalte fortalte, at han ikke kunne være direktør, da han havde bopæl i Y2-by. Tiltalte havde hævekort til kontoen. Der begyndte at komme rigtig mange penge ind på kontoen. På et tidspunkt kom der 320.000 kr. ind på kontoen. Hun spurgte tiltalte, hvor de kom fra. Tiltalte sagde, at det var nogle penge, som han havde overført fra sin egen konto i Y2-by. Hun bad om dokumentation, men det var ikke muligt at få. Tiltalte fastholdt, at pengene kom fra ham selv. Vidnet har ikke været på besøg hos tiltalte i Y2-by. Der kom altid noget i vejen. Tiltaltes navn var JR. Han har intet nævnt for hende om, at han overvejede at ændre sit navn. Hun har ikke set visitkort med andre navne. Hun har på et tidspunkt også set navnet MR. Hun hørte ham normalt omtale sig selv som JR. Foreholdt visitkort i bilag 6-1- 2 har hun forklaret, at hun ikke har set det. Hun kender heller ikke noget til virksomheden G29. Vidnet frasagde sig direktørposten i maj 2010. Baggrunden var, at hun ikke ville have med selskabet at gøre længere. Hun havde sendt nogle papirer til en advokat, der havde fortalt hende, at papirerne var ugyldige, og at det lugtede af svindel. Derfor ville hun ikke længere være med. Foreholdt sin forklaring til politiet i 2011 (bilag 6-11, s. 2) kan vidnet i dag godt huske, at tiltalte havde foreslået, at de kunne lave en årsopgørelse, hvoraf det fremgik, at hun tjente mange penge, men det ville hun ikke være med til.

Adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun ikke ved om forslaget om en ændret årsopgørelse var en spøg. Det kan godt være. Foreholdt sin forklaring til politiet i 2011 (bilag 6-11, s. 4) har vidnet forklaret, at det er det, som hun har forklaret. Det kan passe, at pengene kom fra en afsluttet handel, men den havde ikke med selskabet at gøre. Det var tiltaltes private penge. G14 skulle skaffe kapital til virksomheder, der skulle starte op. Man skulle formidle nye virksomheder med investorer.

JF (forhold 9) har som vidne forklaret, at han i starten af 2013 var i firmaet G17. Han var i kontakt med G21, der kontaktede ham og spurgte, om han ville give et bud på en traktor. Vidnet ved ikke, hvor G21 havde hans navn fra. Manden, der kontaktede vidnet, hed JR. Kommunikationen foregik via telefon. Han købte en traktor. Han husker ikke, om han så noget foto af den først. Købet foregik lige omkring nytår 2012/2013. Levering fandt sted den 23. januar 2013. Vidnet bogførte betalingen omkring den 24. januar 2013. Den modtagne traktor var uden firmareklamer af nogen art. Efterfølgende har vidnet købt yderligere maskiner. Tiltalte fortalte vidnet, at tiltalte havde solgt et rengøringsfirma til G42. Vidnet købte en gummiged, en Hydrema dumper og en minigraver af tiltalte. Det var igen efter kontakt fra tiltalte. Vidnet fik også sin vognmand til at hente disse maskiner. Det var aftalt, at køber og sælger deltes om fragtudgiften. De tre sidste maskiner blev afhentet på Y44-adresse. Den første var afhentet et andet sted. De tre sidste maskiner blev betalt den 5. marts 2013. Herefter købte han den 23. april 2013 en Volvo Gummiged fra G21. I mellemtiden havde tiltalte været på besøg hos vidnet, og ved en sådan lejlighed havde tiltalte nævnt, at han havde en Volvo på vej. Den 1. maj 2013 købte vidnet en Volvo af tiltalte. Forud for det køb kontaktede han en værkfører hos Volvo, der havde serviceret den. Værkføreren fortalte, hvilket firma, der før havde haft maskinen, og fik at vide, at maskinen nu var hos en handler. Til sidst købte vidnet også en Hydrema dumper. Vidnet fik faktura hjemme, medens vidnet var til dyrskue. Han blev ringet op om regningen. Da vidnet kom hjem fra dyrskue tog han billeder af maskinen og sendte dem til en mulig kunde. Her gik det sande forhold op for vidnet. Vidnet har aldrig fået at vide, at maskinerne tilhørte G18. Tiltalte har altid fortalt, at det var maskiner, han havde købt af forskellige firmaer. Mandagen efter dyrskuet blev han kontaktet af den mulige kunde, der fortalte, at dumperen tilhørte G18. Vidnet har herefter politianmeldt forholdet. Om mandagen tog vidnet straks kontakt til sin bank. Det endte med, at han fik 844.000 kr. tilbage vedrørende den bankoverførsel, der var sat i værk. I alt har vidnet købt maskiner for 3.735.437,50 inklusiv moms. Heraf fik han altså 844.000 kr. tilbage. Vidnet har efterfølgende kontaktet tiltalte, der forklarede, at der måtte være tale om en misforståelse. Til sidst kunne vidnet ikke mere få fat på tiltalte. Vidnet blev kontaktet af G18, der forklarede, at tiltalte havde lejet flere af deres maskiner, som G18 nu ikke kunne finde. Vidnet fik en liste over stelnumre, og vidnet kunne se, at alle de syv maskiner, som vidnet havde købt af tiltalte, tilhørte G18. Vidnet havde nået at sælge nogle af maskinerne og oplyste G18 om identiteten på køberne. For at sikre sin virksomheds rygte undlod G18 at kontakte vidnets kunder. Vidnet har udleveret de maskiner, han havde, til G18. Resten har han frikøbt.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at G18 maler en del af deres maskiner "farve". Den minigraver, som vidnet købte af tiltalte var malet "farve". Det undrede ikke tiltalte. Den kunne jo tidligere være solgt af G18 eller et andet udlejningsselskab. På næsten alle maskinauktioner er der maskiner, der tidligere har tilhøret et udlejningsfirma. Ingen af maskinerne var indregistreret. Hydrema-maskinen kunne være indregistreret. Vidnet fik at vide, at registreringsattesten var på vej fra SKAT. De maskiner, som vidnet købte, var af en art, der er identisk for Danmark, Tyskland og andre lande. Der var ikke noget særligt ved udstyrsopsætningen.

Foreholdt bilag 9-1-31 har vidnet opgjort sit erstatningskrav til 2.711.750 kr. inklusiv moms.

MM (forhold 10) har som vidne forklaret, at han er afdelingsleder hos G20, afdelingen i Y56-by. Vidnet kom i kontakt med en mand, der præsenterede sig som IO fra G26. Vidnet blev kontaktet sidst i januar 2014. Tiltalte spurgte til vidnets Volvo L90. Tiltalte ville godt bese maskinen først, hvilket han fik lov til.

Vidnet så tiltalte komme i en BMW, og vidnet har fået oplyst, at tiltalte tog billeder af bilen. Der blev lavet en lejeaftale på et år. Maskinen blev leveret til en adresse i Y18-by. Vidnet havde også en defekt Volvo. Den ville tiltalte også leje. Vidnet fik repareret maskinen, hvorefter en vognmand transporterede den til adressen i Y18-by. Der blev ikke lavet en aftale med underskrift. Der bruger de ikke, når kunden først er kreditvurderet. Der var ikke nogen aftale om, at tiltalte måtte sælge deres maskiner. G20 sælger slet ikke deres maskiner. Det var vist via noget gps-kontrol det blev konstateret, at maskinerne var blevet solgt.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at L60-maskinen var "farve". Den var forsynet med G20-klistermærker tre steder, hver på en meters længde. Logoet er rødt med hvid skrift. De to udlejede maskiner var forsynet med sådanne klistermærker. Klistermærkerne er svære at fjerne og vil efterlade et omrids. Det var, da tiltalte ringede til firmaet, at han præsenterede sig som IO.

LM (forhold 10) har som vidne forklaret, at han driver og ejer G43. Vidnet blev kontaktet af G26 i september 2013 om udlejning af en stor truck til brug for G44 på Y57. Manden præsenterede sig som IO. Vidnet lavede en kreditvurdering på G26. Det var et nyt selskab med en beskeden kapital. Vidnet tog til Y6-by, hvor han mødte IO, og de kørte rundt på Y57, hvor IO viste ham, den truck, der var gået i stykker. Vidnet valgte at tro på historien og gennemførte transaktionen.

Vidnet lejede derfor trucken til G26, til videreudlejning. Der er væsentlige transport og montageomkostninger. De blev faktureret, men der kom aldrig betaling. Maskinen var leveret. IO bad også om at købe et par gaffeltrucks og tilbød at sælge vidnet nogle gummigeder.

Foreholdt bilag 10-18-2 har vidnet bekræftet, at det er faktura på de to trucks. Der kom to Volvo gummigeder (L60 og L90) til vidnet, som IO ville sælge til vidnet til en "skarp pris". Gummigederne så nydelige ud, og de aftalte telefonisk en pris. Gummigederne bar tydelige mærker efter klistermærker, der var fjernet. Betalingen for gummigederne skulle modregnes i den skyldige leje på den store truck og købesummen for de to gaffeltrucks. Det gav en saldo i G26' favør. Foreholdt bilag 10- 5 har vidnet forklaret, at det er den primitive faktura, som vidnet modtog fra G26. Vidnet fik fakturaen med mail. Vidnet nåede ikke at lægge fakturaen til betaling. En aften kom der en mekaniker fra G20, der var ude at lede efter de to gummigeder, der tilhørte G20, som via gps havde sporet den til vidnets ejendom. Vidnet fik i en fart tilbage taget sin lejetruck uden at fortælle det til G26. Foreholdt bilag 10-18-1 har vidnet forklaret, at han ikke har skrevet denne mail. Den er falsk. Der er ikke betalt en krone af den svindler.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet ikke havde gennemført købet af de to gummigeder, da han ikke havde gennemført betaling. Det var ikke G30, der leverede gummigederne til vidnets plads. Det var nogle gamle G45-lastbiler. Der er ikke andre truckhandlere i byen end vidnets handel. IO var brødebetynget over det passerede. Vidnet valgte at afbryde dialogen med ham. Vidnet har ikke været på G26' plads.

MK (forhold 11 og 14) har som vidne forklaret, at han kender tiltalte under navnet JR. Tiltalte tog kontakt til tiltalte (SKAT. red: vidnet) i 2012. Tiltalte ville gerne ind på det tyske marked, hvor vidnet arbejdede. Tiltalte kunne angiveligt en hel masse. Tiltalte fik overtalt vidnet til at gå ind i G21 som direktør. Angiveligt var en mand ved navn SP meddeltager i selskabet, og de to ville gerne have vidnet ind som direktør. Vidnet kom i kontakt med SP, der fortalte, at han ikke var medejer. Det vakte straks vidnets mistanke, og han trak sig. Det var en fejl, at han blev registreret som direktør, og han har bedt tiltalte om at få det rettet. Selskabet skulle skaffe kapital til firmaer. Der var ikke noget med maskinudlejning. Tiltalte skulle opsøge virksomheder, der var interesseret i at modtage likviditet. Vidnet har ikke haft med selskabets stiftelse eller kapital at gøre. Vidnet har fået papirer på selskabet fra JJ, hvoraf fremgik, at kapitalen var indbetalt. Vidnet tog ind til F1-finans for at kontrollere, om kapitalen stadig var til stadig. Det viste sig, at kontoen slet ikke eksisterede. Derfor valgte vidnet at politianmelde forholdet. Vidnet har intet haft at gøre med momsregistrering. Så langt nåede de aldrig. Det var med det samme, at vidnet meddelte tiltalte, at han alligevel ikke ville være direktør. Politianmeldelsen kom i starten af september 2012. Han var blevet indsat som direktør den 20. august 2012. Han vidste ikke selv, at det var sket så hurtigt. Vidnet har gjort en aktiv indsats over for Erhvervsstyrelsen for at blive afmeldt som direktør. Vidnet har efterfølgende forsøgt at kontakte tiltalte, men uden held.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at det var meget kort efter indsættelsen som direktør, at han afmeldte sig som direktør over for Erhvervsstyrelsen. Der var ingen aktiviteter i selskabet i hans direktørtid på tre uger. Det var først efter et halvt år, han fik bekræftelse fra Erhvervsstyrelsen på, at han var udtrådt som direktør. Vidnets opgaver i selskabet skulle også være at være opsøgende. Momsen skulle en bogholder stå for, men der var ikke nogen bogholder. Der var ingen ansatte. Han selv var heller ikke ansat. Vidnet har talt med NP, der fortalte vidnet, at tiltalte måske var kriminel. I F1-finans viste vidnet kontoudtoget fra JJ frem. Ved den lejlighed fik vidnet oplyst, at kontoen ikke eksisterede og aldrig havde eksisteret. Vidnet har ikke været bestyrelsesformand for selskaber tilhørende NP.

Revisor JJ (forhold 11 og 14) har som vidne forklaret, at han har medvirket ved stiftelsen af G21. Det var NP og JR, der bad vidnet om det. Selskabskapitalen var dokumenteret ved et dokument fra en bank. Det var tiltalte, der viste vidnet dokumentet. Foreholdt bilag 11-11-1 (mailkorrespondance) har vidnet forklaret, at han har fået mails fra G11 om stiftelse af G21. Fra tiltalte modtog han udskrift fra F1-finans med oplysning om indestående på 5 mio kr. De har ikke talt om, hvem der skulle stå for oprettelse af bankkonto. Han registrerede selskabet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vidnet husker ikke, at de talte om momsregistrering. Det ville vidnet i givet fald nok være blevet bedt om. Vidnet har hørt om MK, men husker ikke konkret i hvilken sammenhæng.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet husker sit møde med tiltalte og et møde med NP. De tre mødtes i Y58-by. Han husker ikke, om de drøftede G21 ved den lejlighed. NP talte mest. Vedrørende G21 havde NP alene karakter af mellemmand, der skaffede vidnet tiltalte som ny kunde. Vidnet har aldrig mødt MK. Han har set mandens navn i nogle mails. Det er helt almindeligt, at banker opretter konti til selskaber under stiftelse, selv om de ikke har set en stiftelsesoverenskomst.

IA (forhold 11) har som vidne forklaret, at hun i august 2012 var ansat i F1-finanss Y60-by afdeling. Foreholdt bilag 11-11-1, sidste side har vidnet forklaret, at hun ikke har oprettet dokumentet. Det er ikke hendes underskrift. Man ville ikke skrive "G21 (understift)". Man ville altid tilføje "v/[personnavn]". Hun udarbejder slet ikke den slags dokumenter i den stilling, som hun indtager.

TJ (forhold 11) har som vidne forklaret, at han ejede G22. Han har talt med JR, der præsenterede sig under dette navn. En medarbejder fra G46 havde kontaktet vidnet om nogle brugte maskiner, som JR havde til salg. Vidnet fik fat på tiltalte, og de aftalte at mødes. En time før mødet, blev vidnet kontaktet af sin kontakt hos G46, der advarede vidnet mod tiltalte, der havde snydt G17. Ved mødet tilbød tiltalte vidnet to gummigeder til i alt 750.000 kr. + moms. Maskinerne var angiveligt købt i Tyskland. Ugen efter kom de to maskiner mellem 17 og 18 om aftenen. Maskinerne blev kørt ind i en hal, da vidnet var klar over, at maskinerne nok ikke tilhørte tiltalte. Vidnet ringede til G18, der bekræftede, at en af maskinerne tilhørte dem. Fakturaen kom før leveringen af maskinerne. Foreholdt bilag 12-2-4 har vidnet bekræftet, at det er den faktura, han modtog. Man kunne ikke se på maskinen, at den tilhørte G18. Det var via stelnummeret, de fandt ud af, at maskinen tilhørte G18. Vidnet havde besvær med at finde ud af, hvem den anden maskine tilhørte. Vidnet blev så kontaktet af en sporingsmand fra et firma i Y61-by, som ejede den anden maskine. Vidnet ringede til tiltalte og fortalte, at der ikke ville komme penge, da maskinerne ikke tilhørte tiltalte. Tiltalte lovede at sende en kvittering, men den kom aldrig. Foreholdt sin forklaring til politiet (bilag 12-3) har vidnet forklaret, at han nok har rodet rundt i det. Det kan godt passe, at tiltalte har præsenteret sig som IP, men vidnet husker det ikke konkret.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at de to gummigeder kom kørende med en lastbil. Det var tiltalte, der stod for transporten. Det foregik om aftenen. Der var ikke klistermærker på maskinerne. Han kontaktede G18, fordi han var bekendt med, at G18 havde mistet maskiner i deres samarbejde med tiltalte.

JJ (forhold 10, 12, 13 og 17) har som vidne forklaret som følger:

Til det generelle

Vidnet forklarede, at G26 blev oprettet den 15. oktober 2013. Selskabet blev stiftet af vidnet med bistand af en advokat. Der blev samme dag stiftet et holdingselskab. Sidstnævnte ejede førstnævnte. Selskaberne blev stiftet efter aftale med tiltalte, der også stillede penge til rådighed. Det var vidnet, der ejede selskabet. Pengene til stiftelsen lånte vidnet fra tiltalte. Der var ikke noget lånedokument. Vidnet kendte i forvejen tiltalte via en familierelation. G26' arbejdsopgaver angik maskiner. Vidnet skulle stå for noget organisatorisk, herunder betaling af fakturaer - i hvert fald dem han så. I 2013 var der ikke meget gang i selskabet, men der var en vis aktivitet. Tiltalte fortalte vidnet om alle de ting, som han havde gang i; men der blev hverken gennemført køb eller salg. Det var kun vidnet der tegnede firmaet, og han indgik ingen aftaler. Der var et lille køb af en gummiged for 30.000 kr. Der blev lavet fakturaskabelon. Der blev også udstedt en enkelt faktura, der dog blev kreditfaktureret igen. I 2013 ejede G26 ingen store maskiner. Tiltalte fortalte, at tiltalte privat havde købt nogle maskiner, men det havde intet med selskabet at gøre. Der blev ikke skudt yderligere penge i G26. Der kom penge ind i februar marts 2014 på to fakturaer udstedt til G35. Det var de første penge, der indgik i selskabet efter stiftelsen. Vidnet var direktør frem til maj 2014, hvor LK blev ny direktør. I vidnets direktørperiode har han ikke indgået nogen aftale om køb af maskiner. Vidnet har ikke talt med JJ og kender ham slet ikke. Foreholdt bilag 17-114-1 (perioderegnskab pr. 15. maj 2014) har vidnet forklaret, at han ikke har set det pågældende regnskab før. Det kommer meget bag på vidnet, når regnskabet anfører, at der er anlægsaktiver for 5 mio. kr. Det har vidnet ikke kendskab til. Baggrunden for direktørskiftet i maj 2014 var, at de var begyndt at se på en maskinfabrik, som de ville købe. Vidnet skulle lave due diligence på denne virksomhed. For det andet skulle vidnet bruge mere tid på den NGO, som han også arbejder for. Det var tiltalte, der fandt frem til LK.

Tiltalte skiftede navn. Det skyldtes angiveligt, at tiltalte havde været udsat for identitetstyveri.

Vidnet har ikke igangsat en vurderingsberetning, men tiltalte har forklaret om denne. Det har været i maj 2014. Normalt ville det være direktøren, der iværksatte et sådant skridt. Foreholdt bilag 17-40 (vurderingsredegørelse af 27. marts 2014 fra G34) har vidnet forklaret, at han ikke kender den pågældende redegørelse. Han kender ikke noget til de maskiner, der fremgår af redegørelsen. Vidnet ved, at tiltalte overvejede at købe maskiner for at lægge dem ind i selskabet. Det er dog ikke gennemført i vidnets direktørtid. Der kom en kapitalforhøjelse i selskabet. Tiltalte fortalte, at han havde købt nogle maskiner. Der var kommet et lån fra G1 i Y20-by til tiltalte. Tiltalte havde en låneramme på 2-3 mio. kr. hos G1. Tiltalte oplyste, at tiltalte havde købt nogle maskiner ind via sit holdingselskab i Y2-by, der hed G47. Vidnet har set fakturaer udstedt af dette selskab på tiltaltes tablet. Det har været i april eller maj 2014. Foreholdt bilag 17-88-4 (mail af 24. august 2014 fra vidnet til tiltalte) har vidnet forklaret, at han sendte denne mail og en anden, fordi der var lidt kaos omkring virksomheden. De var nødt til at begynde at få struktur på virksomheden. Der var kommet penge fra F1-finans, og der var krydsøkonomi mellem G26 og maskinfabrikken. Vidnet manglede de nødvendige bilag. Tiltalte begyndte at lave nogle mapper, hvor tiltalte satte de relevante ting ind. Mapperne var i selskabet frem til det tidspunkt, da vidnet forlod selskabet.

Til forhold 10

Vidnet fik i slutningen af januar 3013 (SKAT. red: 2013?) en faktura fra G19 vedrørende noget materiale, der angiveligt stod på en adresse på Sjælland (Y62-adresse i Y18-by). Vidnet kendte ikke adressen og kendte ikke noget til nogen aftale med G19. Han afviste derfor fakturaen. Vidnet kan ikke bekræfte, at G26 havde lejet en adresse i Y18-by. G26 havde ikke nogen plads på Y62-adresse i Y18-by. Vidnet husker ikke at have handlet med G19. Foreholdt bilag 10-5 (faktura af 7. februar 2014 fra G26) har vidnet forklaret, at han ikke kender den pågældende faktura. Der var altid logo på de fakturaer, som vidnet udstedte. Vidnet har ikke lavet denne faktura. Tiltalte har lavet fakturer i G26. Han husker de to fakturaer til G35 men ikke andre.

Selskabets hovedmailadresse blev alene anvendt af tiltalte. I forbindelse med en korrespondance har vidnet hørt navnet IO, men vidnet husker det ikke nærmere. Der har været forbindelser med G20, men han har ikke indgået nogen lejekontrakt med det firma. Foreholdt faktura i bilag 10-3-2 har vidnet forklaret, at han har spurgt tiltalte vedrørende navnet IO. Tiltalte forklarede, at han var ved at skifte navn. IP har vidnet ikke mødt. Han er stødt på navnet. Tiltalte forklarede, at IP var en ven, der på tiltaltes vegne undersøgte markedet. IP havde ikke mandat til at handle på G26' vegne. Vidnet ved ikke, om IP eksisterer. Vidnet er blevet kontaktet af en advokat fra Y55-by, der fortalte, at han havde talt med IP og med tiltalte. Vidnet har ikke talt med eller set IP. Vidnet kender ikke noget til en mailadresse til IP i G26. Vidnet havde ikke domæneadgang og har ikke oprettet en sådan adresse.

Forehold 12

Vidnet mener at have udstedt en kreditnota til G22. Der er kommet regning fra G18 og fra G23. Det angik ikke leje. Foreholdt bilag 12- 2 (faktura fra G26 til G22) har tiltalte forklaret, at det er en faktura, som vidnet har udstedt. Vidnet fik siden at vide, at handlen ikke var blevet til noget, hvorfor vidnet udstedte kreditnota. De pågældende maskiner var nogle, som tiltalte angiveligt havde købt, men som skulle sælges via G26. Vidnet har ikke hørt noget om, at fakturaen angik maskiner, der ikke måtte sælges. Tiltalte var utilfreds med, at vidnet udstedte kreditnota.

Forhold 13

Vidnet er bekendt med, at der var forhandlinger med G25. Det var tiltalte, der havde disse forhandlinger. Tiltalte ville selv købe disse maskiner via sit holdingselskab. Maskinerne skulle så indskydes i G26 som apportkapital. Vidnet husker selskabet G24, men ikke nøje. Foreholdt bilag 83-8 har vidnet forklaret, at han har udfyldt bilaget på side 3. Baggrunden var, at G26 skulle oprettes som kunde hos G24. Vidnet ved ikke, at der skulle ligge aftaler om, at G24 på det tidspunkt skulle købe noget af G26. Foreholdt bilag 13-5, sidste side (faktura af 3. december 2013 fra G26 til G24) har vidnet forklaret, at han ikke har lavet den faktura. Den er ikke lavet på vidnets fakturaskabelon. Det er han helt sikker på. Han er også ret sikker på, at han aldrig har set den.

Forhold 17 og 23

Da han ophørte som direktør i G26, fortsatte han som direktør i holdingselskabet. Foreholdt bilag 17-113-9 (vurderingsberetning af 9. maj 2014) har vidnet forklaret, at han har set den før. Det er ikke vidnet, der har påtegnet sit bomærke på beretningen. Det er ikke korrekt, at G49 har indskudt maskinerne. Vidnet har gennem hele perioden bedt om gældsbreve på maskiner, som blev skudt ind i virksomheden. G26 har aldrig ejet disse maskiner. I maj 2014 hæftede han sig ikke så meget ved, hvad der stod i beretningen, da han i realiteten havde trukket sig ud. Vidnet var underrettet om samarbejdet med F1-finans og har deltaget i et møde. Tiltalte har ikke selv leveret papirer til F1-finans. Foreholdt 17-7 (Faktura af 7. juli 2014 fra G26 til F1-finans) har vidnet forklaret, at han ikke kender fakturaen. Det er ikke en, som vidnet har udarbejdet. Han arbejdede overhovedet ikke i G26 på dette tidspunkt. Fakturaen på næste side har vidnet ikke set. Foreholdt bilag 17-8, 2. og 3. sidste side, har vidnet forklaret, at det kan hænge sammen med den kapital, som tiltalte indskød. Det er ikke vidnet, der har udfærdiget den. Der var ikke andre maskiner i selskabet, end dem, som tiltalte fortalte at have indskudt. Foreholdt bilag 17-83-1 (faktura af 4. marts 2014 fra G61) har vidnet forklaret, at de pågældende maskiner aldrig er købt af G26. Vidnet var bekendt med, at tiltalte havde kontakt til dette firma.

Selskabet G48 blev købt med henblik på at drive maskinfabrik. Der skulle også ske handel med store maskiner. G48 købte to store maskiner. Kapitalen kom fra tiltalte. Vidnet var med til at købe en maskine i Tyskland. Vidnet husker ikke, om han skrev under på en købekontrakt. Det har formentlig været i slutningen af juli 2014. Det var en Volvo frontlæsser. Vidnet har set faktura vedrørende maskinen. Faktura er betalt ved hjælp af penge fra F1-finans. De penge var kommet i forbindelse med salg af leasingmaskiner. Vidnet har set to Volvo frontlæssere. Den ene på adressen på Y3-adresse. Den anden i Tyskland. Det var store maskiner. Vidnet har ikke været med til at se på andre maskiner, heller ikke uden for landets grænser. Foreholdt bilag 17-11 (Leasingaftale med F1-finans) har vidnet forklaret, at der er gået tre maskiner igennem G48: De to frontlæssere og en reach stacker. Sidstnævnte var købt af G47. Vidnet har set købsfaktura på tiltaltes computer. Foreholdt bilagets sidste side har vidnet forklaret, at det er en faktura, som MS har lavet. Han har ikke selv set fakturaen. ...-maskinen har vidnet hørt om. Den er skudt ind i G26 af tiltalte. Maskinen har aldrig været bogført i selskabet. Maskinen skulle skydes ind i G48. Der er den heller ikke blevet bogført. Vidnet har ikke set maskinen. Dette er foregået, medens vidnet var direktør i G48. Han var dog stort set ikke i firmaet mere.

Foreholdt bilag 17-12, næstsidste side (faktura af 13. august 2014) har vidnet fortalt, at det er en faktura, som TV har skrevet efter diktat fra tiltalte. Maskinen var indskudt af tiltaltes engelske selskab. Det er den maskine, som vidnet kan huske, at tiltalte har indskudt. Vidnet har ikke set maskinen. Vidnet har ikke haft oplysninger om serienummer. Foreholdt bilag 17-108-6 (bogføringsmateriale fra G48) har vidnet forklaret, at det var MS der forestod bogføringen. Foreholdt bilagets sidste sider har vidnet forklaret, at han ikke kender til den maskine, der fremgår af faktura påført tallet "7782". Maskinen på faktura påført tallet "7781" kender vidnet, men det er efter hans erindring det engelske firma, der har solgt den til G48. Vidnet kender det luxembourgske firma, som tiltalte oprettede.

Vidnet stoppede i G48 i slutningen af september 2014. Der blev brugt 2-3 uger til at gennemføre ejerskiftet. Vidnet var meget uenig med tiltalte vedrørende selskabet og dets drift. Ejerskiftet blev gennemført medio oktober 2014. Der blev ikke betalt noget for selskabet. Vidnet havde jo heller ikke selv betalt noget. Vidnet endte med alene at have en 10 % ejerandel i G49 og G26.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnets rolle i G26 angik it og administration. Vidnet betalte fakturaer fra en bankkonto i F8-bank i Y16-by Forevist bilag 17-24 har vidnet bekræftet, at det er den pågældende konto. Det var vidnet selv, der havde oprettet denne konto. Det var kun vidnet, der havde adgang til kontoen. Der er betalt for en vurderingsrapport. Der er også gennemført betaling til IR. Vidnet har set udkast og endelig version af vurderingsrapport til F1-finans. Vidnet har aldrig set en faktura fra JJ. Vidnet har gennemført udbetaling af mindre beløb, selv om han ikke havde fået forevist faktura. Det skyldtes vidnets tillid til tiltalte. Der gik penge ind på kontoen. Det var fra G35 og fra F1-finans. Vidnet selv har fået to udbetalinger fra den pågældende konto. Det angik betaling for vidnets arbejde. Vidnet udstedte faktura vedrørende disse beløb. LK har også fået betaling af vederlag fra den pågældende konto. Vidnet mener også, at der et par gange er sket udbetalinger til tiltalte. Vidnet har oprindelig oprettet hjemmesiden www.G26onweb.com. G26.com er ikke oprettet af vidnet.

Der blev lavet en hjemmeside for G26 i maj-juni 2014. Vidnet havde ikke selv adgang til domænet. Vidnet, LK, MS og TV har haft e-mailadresse i firmaet.

Hovedadressen blev alene anvendt af tiltalte. Vidnet mindes ikke vurderingsberetning af 9. maj 2014 (bilag 17-113-9). Vidnet ville have bemærket det, hvis han havde set fakturaer på flere millioner kroner. Når vidnet skulle deltage i virksomheden, var det ikke som følge af teknisk viden om entreprenørmaskiner. Han har aldrig beskæftiget sig med køb og salg af maskiner. Vidnet har været ansat i Y63. LK blev præsenteret som en, der kunne bistå på det finansielle plan og som kunne overtage jobbet som administrerende direktør. Det var vidnet, der underskrev direktørkontrakten. LK havde tidligere arbejdet i G37, hvor han arbejdede med it-løsninger. Vidnet har ikke set nogen korrespondance med G37.

På ny adspurgt af anklageren har vidnet supplerende forklaret, at G26 lejede maskiner hos G23 og G18. Der kom regninger fra disse firmaer. Han ved ikke, om det er disse maskiner, der er udlejet til G35. G36 har været nævnt som kunde i G26. Han kender til bilag 17-90-1 (faktura til G36). Det er vidnet der har lavet fakturaen. Det var tiltalte, der havde udlejet maskinen og siden - angiveligt - skudt den ind i selskabet.

LP (forhold 13) har som vidne forklaret, at han arbejder i G24. Vidnet har handlet med tiltalte, som har præsenteret sig som IP. De har mødtes, talt sammen og handlet. De mødtes første gang i sommeren 2013, hvor vidnet fik tilbudt nogle entreprenørmaskiner. Det var i hele forløbet samme firma, som tiltalte repræsenterede. Tiltalte tilbød ham nogle ...maskiner. Tiltalte ringede vist og spurgte vidnet, om vidnet var interesseret. Der var også et møde i Y14-by. Tiltalte sendte billeder og data på Kalmarmaskinerne. De forhandlede priserne på plads. Der skulle ske en demontering af bom, og de drøftede, hvem, der skulle tage sig af det. Vidnet har også bedt om bekræftelse på, at maskinerne var fri og ubehæftet. Der kom skrivelse fra G25 om, at maskinerne var betalt og kunne afhentes. Tiltalte bad vidnet telefonisk om ikke at kontakte G25, da det var tiltaltes samarbejdspartner. Imidlertid var der tale om et meget stort beløb, hvorfor han alligevel kontaktede LJ hos G25, der bad vidnet om at fremsende materiale om maskinerne. Det viste sig, at der var tilføjet tekst til G25s mail. Det var afsnittet om, at maskinerne var købt og betalt. Det viste sig, at maskinerne ikke var købt af tiltalte, men at de var lejet. Der kom fakturaer på maskinerne; men vidnet har ikke betalt. Foreholdt faktura i bilag 13-5 har vidnet bekræftet, at det er den faktura, han var lige ved at betaler. Foreholdt bilag 13-4 har vidnet bekræftet, at det er mailens sidste afsnit, der ikke er skrevet af G25 men tilføjet efterfølgende. Det kan passe, at han har modtaget fotos med mail af 19. november 2014.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at IP er identisk med tiltalte. Vidnet har ikke talt med andre fra G26. Foreholdt bilag 17-83-8, side 10 (mail af 4. december 2014) har vidnet forklaret, at han har set denne e-mail. Han er ikke sikker på, om han har videresendt denne mail til LJ. Han har ikke drøftet den med LJ.

LJ (forhold 13) har som vidne forklaret, at han arbejder hos G25. Han er salgschef for Kalmar-afdelingen. En IP ringede til ham på vegne selskabet G26. Han ville anskaffe en maskine. Det var til et projekt ude i Vesterhavet. G25 havde en maskine i Y45-by. De mødtes på havnen i Y45-by den 19. november 2014. Han mødte IP, som vidnet ikke havde truffet før. Den person, han mødte, var identisk med tiltalte. De besigtigede og testede maskinen. De tog begge fotos af maskinen. Bagefter fik de en kop kaffe i G50. Maskinen skulle bruges til at flytte noget miljøjord ved Vesterhavet. De drøftede køb af maskinen. Tiltalte nævnet, at der eventuelt kunne blive tale om flere maskiner. Der blev udarbejdet et tilbud. Det lå heri, at maskinen skulle leveres gældfrit. Foreholdt bilag 17-83-6, side 6 (tilbud af 25. november 2013). De første 6 måneder skulle betales i rater. Maskinen ville blive leveret før første rates betaling. Vidnet skulle anskaffe en ny maskine til ordren. Tiltalte pressede på for leverancen. Den 11. december 2013 blev han kontaktet af G24 vedrørende maskinerne. Det var første gang vidnet hørte om, at tiltalte ville videresælge maskinerne. Foreholdt bilag 17-83-8 har vidnet forklaret, at mailen bekræfter, at G25 ikke skylder noget på maskinerne. Foreholdt bilag 13-3 (mail af 9. december 2013) har vidnet forklaret, at han har sendt denne mail til tiltalte den 9. december 2013. Foreholdt bilag 13-4 har vidnet forklaret, at det sidste afsnit ikke er noget, som vidnet har skrevet. Han har kun skrevet det, der fremgår af bilag 13-3. Vidnet har fået mailen i bilag 13-4 videresendt fra G24. Vidnet sørgede herefter for, at maskinerne ikke kunne afhentes. Handlen blev annulleret, og maskinerne blev solgt til en anden kunde, G51. Det skete i foråret 2014. Foreholdt bilag 17-83-6, s. 13 har han bekræftet, at det er videresalgsfakturaen. Maskinerne blev siden videresolgt til G61. Foreholdt bilag 17-83-7 har vidnet forklaret, at det er fotos, der er optaget af vidnet på havnen i Y45-by. Foreholdt bilag 17-40 (vurderingsrapport) har vidnet forklaret, at man kan se vidnets bil på fotoet af den ene Kalmarmaskine.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at var G26 kommet med hele købesummen, ville G26 have kunnet videresælge det købte. De meget store maskiner på 70 ton kan godt stå med nøglerne i, når de står på et lukket havneareal. Tilsvarende gælder andre meget store maskiner. Normalt har kunden sit eget logo på maskinerne. G25 har ikke monteret gps tracker på maskinerne.

Vidnet oplyste, at G25 har fremsendt erstatningskrav i sagen.

JD (forhold 14) har som vidne forklaret, at hun er ansat i SKAT. Hun har haft med kontrolsagen om G21 at gøre. SKAT fik henvendelse fra Politiet i anledning af en bedragerisag om G21. Vidnet valgte herefter at se på, om der kunne være en skattesag på virksomheden. Selskabet havde ikke nogen konto. Der er udstedt regninger med moms, selv om virksomheden ikke var momsregistreret. Den opkrævede moms skal videreafregnes til SKAT. Det gælder også selv om der foreligger en ulovlighed.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet ikke har taget kontakt til MK. Denne har kontaktet Erhvervsstyrelsen og oplyst, at han ikke havde med selskabet at gøre. Når hertil kom, at man kunne se, at indgående betalinger var gået til tiltaltes private konto, var hun ikke interesseret i MK. Vidnet er ikke bekendt med, om der er sket tilbagebetaling af nogle af beløbene. Det er selskabets ledelse, der er ansvarlig for at afregne moms, hvilket alt andet lige er direktøren.

MJ (forhold 12) har som vidne forklaret, at han er ansat i G18s Y55-by-afdeling, hvor han er udlejningskonsulent. I efteråret 2013 lejede han en stor gravemaskine ud. Foreholdt bilag 12-2, side 5 (kundeoprettelse) har vidnet forklaret, at det er vidnet, der har skrevet denne seddel. Navn og telefonnummer er oplyst af kunden. Henvendelsen var speciel derved, at det var en ny kunde og en stor maskine med en længere lejeperiode. Maskinen skulle også leveres et sted i Y18-by, hvor der ikke ville være nogen til stede. Foreholdt 17-114-31-1 (tilbud) har vidnet forklaret, at det er det relevante tilbud. De blev kontaktet af en opkøber, der nærede mistanke, da han havde set en G18-maskine, der var sat til salg. G18 sælger slet ikke maskiner. Når de skal afsættes, sker det på en stor auktion i Tyskland.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at når en G18-maskine er udlejet, er der store G18-klistermærker på. Derudover er der pånittede skilte med G18s individnummer. Klistermærkerne kan kun fjernes ved en højtryksspuler. Der er gps tracking i mange af deres maskiner i dag. G18s maskiner er i almindelighed. De har dog også maskiner i andre farver. Volvo-maskiner er som udgangspunkt "farve". I dag leverer Volvo maskinerne til G18 i G18s egen "farve" farve.

IJ (forhold 15 og 16) har som vidne forklaret, at hun er ugift samlevende med tiltalte. De lærte hinanden at kende i februar 2010. På det tidspunkt var tiltalte lige blevet løsladt og var ikke i gang med nogen virksomhedsdrift. Tiltalte flyttede ind hos vidnet i maj 2010. Han var fortsat arbejdsløs, og vidnet forsørgede ham. Tiltalte har siden haft forskellig beskæftigelse, herunder hos en advokat, hvor han bistod med udlånsvirksomhed. Så vidt vidnet ved, har tiltalte ikke haft nogen virksomhed, medens de er kommet sammen. Vidnet har haft adresse i Y2-by, men hun har aldrig været med ham derovre. Det var før de kom sammen, at tiltalte boede i Y2-by. Tiltalte har haft flere lejemål i Y64. I foråret 2013 har hun besøgt tiltalte der. Der har været nogle perioder, hvor de har været fra hinanden. Tiltalte har måske boet i lejligheden i Y64 i et lille år. Hun husker ikke den nøjagtige adresse i dag. Tiltalte havde indkomst, da han arbejdede hos advokaten. Som regel havde tiltalte ikke penge. Tiltaltes fader døde, og der kom noget arv på 3,5 mio. kr. Hun har ikke hørt noget om, at tiltalte har afgivet arveafkald. Det er ½ eller 1 år siden, at arven kom. Tiltalte har vist også lånt nogle penge i udlandet. Hun ved ikke af hvem. Det var nogle forbindelser til G26. Hun har ikke mødt de pågældende. Vidnet har ikke hørt noget om et engelsk selskab eller et selskab fra Luxembourg. Hun har hørt om G26, der var tiltaltes selskab. Det beskæftigede sig med udlejning af maskiner. Det var først i december 2014, at hun kom ind og så firmaet. Vidnet kender JJ og LK. De to var sammen med tiltalte i G26. Vidnet skulle arbejde for tiltalte i selskabet G48. Foreholdt bilag 17-114-17 har vidnet forklaret, at hun ikke husker at have indbetalt 80.000 kr. til advokat JK vedrørende stiftelsen af G49 og G26. De penge, som tiltalte arvede, købte han G48 for. Hun ved ikke, hvad tiltalte betalte for virksomheden. Der blev overtaget noget gæld i forbindelse med handlen. Tiltalte betalte vist ikke noget i forbindelse med handlen. Vidnet kom ind at arbejde i selskabet. Bogholderen i selskabet var et rodehoved og snød angiveligt med timerne. I stedet ville tiltalte gerne have vidnet og en bogholder ind i stedet for den gamle bogholder. De to nye fik hver deres medarbejder-ID.

Få dage før anholdelsen af tiltalte har vidnet overført penge til udlandet. Det var som led i sit arbejde. Det var et stort beløb. Det skulle være overført dagen efter; men hun valgte at gøre det den samme dag. Det var en betaling på 850.000 kr. til udlandet. Det vedrørte angiveligt noget afdrag på lån. Telefonnummeret ...12 er tiltaltes telefonnummer. Det kan vidnet se på sin telefon. Vidnet har rejst til Sydspanien og Hamborg med tiltalte. De har været to gange i Spanien og fem gange i Tyskland. Sidste besøg i Hamborg handlede om salget af G26. De var også nede på havnen og se på nogle store maskiner. Tiltalte sagde, at maskinerne tilhørte G26. Der er forsvundet en taske, som vidnet har købt i Hamborg. Kurator har ikke villet udlevere den til hende på trods af, at hun har kvittering på den. Det var et tornyster, som hun købte i december 2014. I Spanien har de været ned og holde ferie. Hun har hørt tiltalte tale med vognmænd om logistik i forbindelse med flytning af maskiner. JJ og tiltalte har været i Tyskland og se på maskiner.

Da vidnet startede i G48, var det I, der gennemgik bogføringen for at finde alle de fejl, den tidligere bogholder havde lavet. Det tog hele december måned. Bogføringsmaterialet sad i mapper, der var på kontoret. De stod bag vidnets plads. Der var vel 6-8 ringbind. Der var i alt to reoler fulde af ringbind. De flyttede økonomien fra et gammelt bogholderisystem over til det nye system. Hun ved ikke, hvor G26' ringbind er henne. G48s mapper var bag vidnets plads.

LD har som vidne forklaret, at hun er bosiddende Y36-adresse, Y65-by. Der har de boet siden 18. juni 2011. Lejligheden har aldrig været udlejet. Der har aldrig boet andre i lejligheden end dem. De har modtaget korrespondance til en JR.

KT (forhold 15 og 16) har som vidne forklaret, at hans kontor er kurator i boet efter G26. Han er sagsbehandler i boet. Der var et skifteretsmøde efter dekretets afsigelse med en løs afhøring vedrørende aktivmassen. Det var LK, der afgav forklaring. Der er seks eller syv selskaber, der er gået konkurs: G52, G53, G54, G55, G48 og endelig har de tiltaltes personlige konkursbo. Ved konkursens start gennemgik de bogføring, offentlige registre, bankudtog m.v. Selskabet ejede ikke maskiner. De var solgt videre til F1-finans. De fandt to gummigeder i Y1-by eller Y66-by. De blev hentet af F1-finans. Der skulle også være en truck. Den fandt de på Y3-adresse. Vidnet har ikke set noget til selskabets eventuelle maskiner i øvrigt. Det er ikke maskiner, der tilhører boet, hvorfor han ikke aktivt eftersøger dem. F1-finans har søgt at finde maskinerne, men har kun fundet de to i Y1-by eller Y66-by. Vidnet er ikke bekendt med, at G26 skulle eje maskiner ud over dem, der er solgt til F1-finans. I tiltaltes personlige konkursbo er der nogle aktiver i form af dyre møbler, tæpper og lamper. Der var et mindre beløb på en konto. De har ikke fundet Rolex-ure, selv om der var kvitteringer. I den private lejlighed på Y3-adresse fandt de en taske, som politiet havde overset. Han er ikke helt sikker på, om tasken er fundet i kælderen. Det var en Louis Vuitton-taske. Der var bogføringsmateriale fra G26 i tasken. Der har været et indbrud på adressen. Ved den lejlighed er der alene stjålet to kopi-møbler. Ejendommen blev tømt for dokumenter umiddelbart efter konkursdekretet. Foreholdt bilag 17-78-45 (IRs bogføring for perioden 15/10 2013 - 14/5 2014) har vidnet forklaret, at han ikke tidligere har set det pågældende bilag. Han har ikke set nogen maskinlister

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at fik de fat på den tidligere omtalte taske efter G48s konkurs den 15. januar 2015. De har derfor været på adressen den 15. eller 16. januar 2015. Politiet havde vist været på adressen den 14. januar 2015. Tasken blev afleveret til politiet i sidste uge. Politiet har været på besøg på kurators kontor, hvor politiet har haft adgang til at gennemgå kurators materiale, herunder tasken. Vidnet har i sidste uge gjort opmærksom på tasken over for politiet. Politiet har fået kopi af nogle af dokumenterne. Der er sorte ringbind. Han har fire flyttekasser med dokumenter fra virksomheden. Indbruddet var vist omkring 1. marts 2015. De lavede en registrerings- og vurderingsrapport ved konkursens start. Ud fra den kunne de se, hvad der blev stjålet ved indbruddet. De har meldt indbruddet til politiet, der kom til stedet samme dag. Vidnet mener ikke, at videoovervågningen er fortsat efter konkursen. Der er G5-abonnement og vagtordning i tilknytning til bygningen.

LK (forhold 17) har som vidne forklaret, at han i maj 2014 blev indsat som direktør i G26. Han havde sat annoncer i avisen, hvor han havde tilbudt sin assistance som CFO. Tiltalte kontaktede vidnet den 5. marts 2014, og de mødtes to dage senere. Tiltalte forklarede, at han havde et selskab med leasingaktiviteter, som han var ved at bygge op. Senere kom det frem, at JJ var formel ejer, men at tiltalte var ultimativ ejer. Den 9. maj 2014 kom der kapitalforhøjelse, og selskabet skiftede navn. På det tidspunkt havde vidnet haft flere møder med tiltalte og revisor. Der var en indskudskapital på 80.000 kr. Derudover var der en mængde maskiner, som tiltalte havde indskudt. Vidnet foreslog derfor, at disse maskiner blev benyttet som apportindskud m.h.p. at få anpartskapitalen styrket. Vidnet har kun set en vurderingsrapport. Han har ikke set maskinerne. Vidnet har haft møde med revisor IR den 9. maj 2014. Tiltalte havde haft møder med en del banker. Tiltalte har haft mange års erfaring som økonomidirektør. Vidnet tog fat i F1-finans, som han tidligere havde haft et godt samarbejde nu. Banken fandt, at G26 var et godt koncept og gav et tilsagn om leasingramme på 10 mio. kr. og kassekredit på 2 mio. kr. Da vidnet havde skaffet aftalerne, skulle vidnet være direktør, medens tiltalte tog sig af kundekontakten. Vidnet besøgte forskellige finansieringskilder, men der manglede et revideret regnskab. Planen var at få virksomheden til at vokse. Tiltalte havde indskudt maskiner for mere end 3 mio. kr. F1-finanss kreditafdeling havde gennemgået sagen.

Det virkede troværdigt. Tiltalte havde fortalt, at han havde lånt nogle penge af G1 på Fyn. Der var ingen låneaftale og ingen rente. Vidnet oplyste F1-finans om dette forhold. Gældsposten var ført på balancen. Der blev udarbejdet balancer pr. hvert månedsskift. Han har set disse balanceregnskaber. Foreholdt bilag 17-114-4 og 17-114-5 har vidnet forklaret, at han aldrig har set bilag 17-114-4, hvor gældsposten til G1 er ændret til G47. Vidnet har ikke set en tilbagetrædelseserklæring vedrørende G1. Foreholdt bilag 17-78-4 (tilbagetrædelseserklæring) har vidnet forklaret, at han har været bekendt med erklæringen og har underskrevet noteringspåtegningen. Vidnet har bedt om nærmere oplysninger om lånet. Da der var lang tid til regnskabsaflæggelsen, gik det ikke stærkt. Det var kun mundtligt aftalt. Vidnet har ikke haft kundekontakt. Der var samarbejde med en kunde, som tiltalte kendte rigtig godt. Tiltalte var i Marokko i september 2014, hvor han aftalte med G37 om leje af to Reach Stackere til G56. Ifølge kundelisterne var G56 allerede kunde.

Foreholdt bilag 17-45 (Maskinliste) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet denne liste på baggrund af fakturaer og aftaler, som tiltalte har afleveret. De relevante dokumenter stod i nogle mapper. Vidnet har kun set indkøbsfakturaer på nogle af maskinerne. Vidnet så kun leasingaftalen. Fakturaerne blev i starten lavet af JJ, siden blev det tiltalte. MS lavede dem ikke. Der blev lavet udstyrsoversigter hver måned på baggrund af oplysninger fra tiltalte. Omkring oktober 2014 bad han om nogle navne. Vidnet har bedt om at få lov til at tale med alle kunderne. Han ønskede at få styr på virksomheden. Der var ikke lejekontrakt på maskinerne. F1-finans bad ikke om lejekontrakter. Der var gps trackere i maskinerne i Danmark. Det var der ikke i reach stackerne. Foreholdt bilag 17-120, s. 1 ff. har vidnet forklaret, at maskinlisten på side 2 er lavet af tiltalte. Der er lejet ud til G36. Der kom ingen penge hjem. Vidnet rykkede tiltalte. Udlejning til G35 var før vidnets tid. Foreholdt bilag 17-17-120 har vidnet forklaret, at samme stelnummer ikke kan være udlejet til forskellige firmaer på samme periode. Tiltalte sagde vist, at der forelå en trykfejl. G47 var tiltaltes pengetank i Luxembourg. Vidnet har købt 10 % af aktierne. Vidnet forklarer nu, at det var selskabet i Luxembourg, som han har erhvervet, 10 % af. Vidnet har set leasingaftalerne igennem. Det gjorde tiltalte og JJ også. Vidnet havde tillid til, at F1-finans havde styr på aftalerne. Foreholdt bilag 17- 17-3 (Leasingaftale) har vidnet forklaret, at hans bomærke og underskrift er på dokumentet. Foreholdt bilag 17-78-8 (faktura fra G57) har vidnet forklaret, at han ikke har set den. Foreholdt bilag 17-78-10 og 17-78-11 (leasingaftale) har vidnet forklaret, at han ikke selv har kontrolleret serienumre. Han har heller ikke set købsfakturaen. Det var tiltalte, der afleverede dokumenterne til banken. Tiltalte har skrevet de seks leasingaftaler under.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret følgende:

Det var vidnet, der havde kontakten til F1-finans på Y67-bydel; men det var tiltalte, der afleverede dokumenter til banken. Sådan var det bare. I oktober 2014 begyndte vidnet at få mistanke. Så begyndte han at spørge efter kunderne. Der kom ikke betaling fra de udenlandske kunder. Vidnet bad om at få kontaktoplysninger til de pågældende kunder. Vidnet fik 20.000 kr. i månedsløn, en firmabil, nogle møbler og aktier. Helt frem til oktober 2014 havde vidnet fuld tillid til tiltalte. Der var månedlig kontrol af fakturatilgodehavender. Der er ikke udstedt kreditnota, men maskiner er flyttet rundt. Vidnet har ikke set, at det samme maskinnummer optræder tre forskellig steder i papirerne. Det har han ikke fanget. Når tiltalte fortalte, at en maskine var flyttet, så forsøgte de at ajourføre udstyrslisten. De manglede noget ordentligt software. Maskinlisten er indtastet manuelt. Tilbagetrædelseserklæringen er et forhold mellem G1 og F1-finans. Han vidste den fandtes. Vidnet havde møder med F1-finans i maj. Der blev skrevet under i juni. Vidnet har kun fysisk set to maskiner, men i øvrigt var det kun tiltalte, der havde kontakten til kunder. Vidnet har været i kontakt med kurator. I slutningen af oktober 2014, hvor vidnet forgæves havde rykket for en kundeliste. En kontakt hos F9-leasing oplyste, at tiltalte havde taget navneforandring. Så googlede vidnet tiltaltes tidligere navn. Han fandt en blog med en række belastende oplysninger vedrørende tiltalte. Han fik så et møde i stand med tiltalte og konfronterede ham med oplysningen. Tiltalte blev rasende og spurgte til kilden til oplysningen. Han bad tiltalte om at tage kontakt til F1-finans og opleve sin sande identitet over for banken. Vidnet selv tog også kontakt til F1-finans. Vidnet har løbende afleveret regnskabsmateriale til F1-finans. Han har ikke afleveret noget til kurator. Vidnet så sidste gang regnskabsmaterialet ultimo november. Primo december 2014 forsvandt regnskabsmaterialet fra hylderne på Y3-adresse. Tiltalte oplyste, at materialet var givet til en mulig køber af selskabet.

Vidnet havde adressen mail1. Adressen mail3 blev kun benyttet af tiltalte.

KB (forhold 17) har som vidne forklaret, at han er tidligere partner i G34. Han blev kontaktet af tiltalte fra G26. Han har kun talt med manden. De har ikke mødtes. De har talt i telefon sammen og mailet. Deres kontakt lå i ugerne op til vurderingsredegørelsen af 27. marts 2014. Vidnet blev bedt om at vurdere nogle maskiner ud fra kriteriet "fortsat drift". Oplysningen om maskinerne fik vidnet via e-mail. Der forelå ikke oplysninger om ejerskabet til maskinerne. Tiltalte havde forklaret, at der blandt andet var tale om maskiner, som påtænktes indkøbt. Vidnet har besigtiget én maskine. De øvrige maskiner har vidnet ikke besigtiget. Vidnet har modtaget fotos og serienumre. Den maskine, han besigtigede, stod hos G57 i Y68-by. Maskinen, der har nummer 5..., var den første, han besigtigede. Han husker ikke, hvorfor bynavnet i den endelige rapport blev ændret til Y48-by. Det fremgår ikke af rapporten, hvem der ejer maskinerne. Det lå ikke i opgaven. Meget ofte besigtiger han maskinerne, når han vurderer. I denne sag var der imidlertid tale om maskiner, der var meget spredt geografisk, herunder i udlandet. Der var meget tale om efterfølgende, at de skulle tage ud og besigtige maskinerne. Det ville leasingselskabet gerne have. Kommunikationen stoppede imidlertid, og de kom aldrig ud at se på maskinerne.

IR (forhold 17) har som vidne forklaret, at han var i kontakt med tiltalte i foråret 2014. Tiltalte bankede en dag på vidnets dør og oplyste, at han havde behov for revisorbistand. Angiveligt var han blevet opmærksom på vidnet som følge af dennes skiltning. Det foregik den 22. april 2014. Tiltalte ønskede at få ændret et holdingselskab og et driftsselskab. Der skulle ændres selskabsnavn og ledelse. Siden kom en kapitalforhøjelse på tale nogle dage senere. I forbindelse med kapitalforhøjelsen lavede vidnet den vurderingsberetning, der findes i bilag 17-94-1. Det er en fejl, at der skrives om tre maskiner, selv om der faktisk er fire maskiner. Sluttallet var 3 mio. kr. Det var holdingselskabet, der skød maskinerne ind. Vidnet har ikke set maskinerne. Han har set dokumentation for køb og betaling. Han har fået mails med bekræftelse fra sælger på, at de har modtaget betaling. Eksempelvis er der et firma, G43, der i en mail af 23. april 2014 bekræfter at have fået betaling for to trucks. G57 har i en anden mail af samme dato bekræftet modtagelsen af betaling for køb af reach stacker SMV. I mailen henvises til et konkret fakturanummer. Man kan i den videresendte mail ikke se, hvornår de oprindelige mails er sendt. Han har ikke set dokumentation i form af kontooverførsler. Vidnet startede på at lave selskabets bogføring på baggrund af modtaget materiale. Han fik bogføringen stablet på benene. Han mener, at han udarbejdede en saldobalance. Foreholdt bilag 17-78-45 har vidnet bekræftet, at det er det arbejde, han har udført. Oplysningerne til brug for balancen er diverse bilag, som han har modtaget fra tiltalte. Vidnet har på et tidspunkt fået en mail fra tiltalte, hvoraf fremgik, at G1 var en finansieringskilde eller en påtænkt finansieringskilde. Pengene i selskabet var fremkommet fra tiltalte. Det har tiltalte forklaret vidnet. Vidnet har deltaget i et par møder, hvor JJ var til stede på det første og LK tillige var til stede ved det andet. Vidnet har udarbejdet revisorerklæringer til F1-finans. De er udarbejdet på baggrund af de oplysninger, som vidnet var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt. På det tidspunkt var alt regnskabsmaterialet overgivet til den nye bogholder. Vidnet husker ikke at have fået andre betalingsbekræftelser end de før nævnte.

De fleste møder var alene mellem vidnet og tiltalte.

ZH (forhold 18) mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at hun i 2011 var ansat i F3-bank. Hun husker, at tiltalte kom ind fra gaden af uden at have aftalt tid og ville have hjælp til at købe en ejendom. Vidnet tog et møde med tiltalte. Vidnet fik en årsopgørelse fra skattevæsenet og et par lønsedler. Hun fik ikke nærmere identitetsbeviser. Vidnet havde aldrig set tiltalte før. Det var en høj mørkhåret mand med en mappe i hånden og et Burberrytørklæde. Det kan passe, at hun også modtog et sygesikringsbevis. Der er modtaget de dokumenter, der findes i bilag 18-3. Da papirerne så mistænkelige ud, googlede vidnet navnet. Det er måske sådan, at virksomhedsnavnet er fremkommet. Hun husker ikke at have deltaget i en fotokonfrontation.

[I forhold til retsbogens udvisende præciseres med anklagemyndighedens og tiltaltes samtykke, at vidnet ikke identificerede tiltalte som den person, der indfandt sig i sparekassen].

IH (forhold 17) har som vidne forklaret, at han er key account manager i F1-finans. Vidnet blev kontaktet af G26. I moderselskabet, F1-finans Bank, arbejder en kundeansvarlig, der kontaktede vidnet og fortalte, at LK, der var kendt i banken, ønskede et møde. Vidnet holdt mødet, der drejede sig om en forretningsmodel vedrørende udlejning af Reach Stackere. Baggrunden var, at der ønskedes oprettet et fuldkundeforhold. LK var netop blevet ansat i G26, der havde F8-bank som bank. Der skulle opnås finansiering til G26' virksomhed. På mødet blev G26' kunder nævnt, herunder G37 og G58, der angiveligt havde brug for Reach Stackere, som angiveligt var svære at få fat på. G26' havde selv nogle maskiner. De havde angiveligt aktiver for 10-11 mio. kr. Det fremgik af det materiale, som blev præsenteret på mødet. Det var et nystiftet selskab, der endnu ikke havde aflagt regnskab. De så derfor en åbningsbalance i stedet. Banken undersøgte ikke, om materiellet faktisk fandtes. Der blev holdt et nyt møde, hvor også JJ og T deltog. De pågældende personer blev undersøgt i overensstemmelse med bankens generelle regler. Det var ejeren og LK, der blev kontrolleret. T faldt ikke ind under de kategorier, der krævede kontrol, hvorfor han ikke blev kontrolleret. Der kom yderligere materiale frem ved dette møde. Der var et gældsbrev i åbningsbalancen vedrørende G1. Her ville banken gerne have en tilbagetrædelseserklæring med henblik på at få en bedre rating på G26. Det endte med, at der blev opnået en bevilling på 10 mio. kr. Der blev også etableret en kassekredit på 2 mio. kr. Banken ønskede en udbetaling på 30 %, og det blev accepteret. Bankens krav angående prissætning blev også accepteret. Det gik meget glat. Der kom et udkast til en vurdering fra en virksomhed. Foreholdt bilag 17-40 har vidnet forklaret, at det var den vurdering, de modtog. Der kom også en revisorerklæring i overensstemmelse med bankens skabelon til en sådan erklæring. Sagen var speciel derved, at der skulle være adgang til videreudlejning, hvilket vidnet ikke havde meget erfaring med. Vidnet understregede over for tiltalte, at F1-finans rettigheder skulle denuntieres over for de folk, der blev videreudlejet til. Der blev udarbejdet særlige lejevilkår, som G26 lagde ud på sin hjemmeside. F1-finans købte maskinerne, og G26 blev brugere, der udlejede maskinerne. Rammen for køb var som nævnt 10 mio. kr. Alt dette foregik i juni-juli 2014. Da den første leasingkontrakt skulle laves, var der et arbejdsmøde den 24. juni 2014. Der var et møde, hvor T, JJ og LK var til stede. Vidnet var på vej på sommerferie, hvorfor han havde instrueret sine kolleger nærmere om sagen. På arbejdsmødet talte de om transportpåtegninger, der skulle påføres videreudlejningskontrakter. Normalt skal man efter et halvt år have et statusmøde. Det var aftalt, at de løbende skulle have lejekontrakter ind og besked om, hvor materiellet stod. Der skulle laves sale and lease back på to Reach Stackere. Der var tillige en gravemaskine, der skulle købes i Tyskland. Vidnet fik en masse billeder, og F1-finans købte maskinen direkte fra sælger og leasede den til G26. Når der laves sale and lease back, skal banken have genpart af oprindelig købsfaktura for at ansætte materiellets værdi. Der er lavet seks leasingaftaler vedrørende syv aktiver.

Aftale 1

Foreholdt bilag 17-78-5 har vidnet forklaret, at det er den første leasingaftale, som vidnet havde at gøre med.

Aftale 2

Foreholdt bilag 17-3 har vidnet forklaret, at det er den næste aftale, der blev indgået. Det var et sale and lease back-forhold. Alle kontrakter og alt materiale har vidnet modtaget fra tiltalte. Der blev lavet en revisorerklæring, fordi det var en sale and lease back-konstruktion. Det er for at sikre, at materiellet eksisterer og er frit og ubehæftet. Foreholdt bilag 17-78-9 har vidnet forklaret, at selv om revisor ikke har set materiellet, så står revisor på mål for at materiellet eksisterer.

Aftale 3

Foreholdt bilag17-8 har vidnet forklaret, at det var en aftale, der blev indgået, medens vidnet var på ferie. Vidnet havde fået mail fra tiltalte med kopi af original købsfaktura fra Holland. Der blev også udarbejdet en revisorerklæring.

Aftale 4

Foreholdt bilag 17-78-13 har vidnet forklaret, at han har haft med denne aftale at gøre. Det er ikke sale and lease back. Maskinen blev købt af firmaet G48. Vidnet havde selv krævet, at maskinerne blev handlet gennem et dansk firma, således at der lå en dansk faktura på sagen.

Maskinen i denne sag findes. Det var først efterfølgende, at banken fandt ud af, hvem der stod bag G48.

Aftale 5

Foreholdt bilag 17-11 har vidnet forklaret, at den aftale blev sat i værk samme dag som aftale nr. 4. Denne maskine blev også købt af G48. Når der ikke står serienummer på aftalen, kan det skyldes, at nummeret i stedet står på fakturaen eller et andet tilgængeligt sted. Der blev ikke lavet revisorerklæring på denne, da materiellet er erhvervet fra tredjemand

Aftale 6

Foreholdt bilag 17-12 har vidnet forklaret, at den også angår en maskine købt hos G48.

G26 skulle lægge 30 % enten up front (fradrag i leasingsummen) eller ved betaling af første leasingrate. Uden revisorerklæringer, vurderingsrapport m.v. ville man næppe have aftalt, men det vigtigste kort var LK, som banken kendte og havde tillid til.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at det var skabelonen til G26' videreudlejningsaftale, der blev lagt på hjemmesiden. Ved møderne med G26 havde de forskellige personer forskellige roller. På arbejdsmødet var det primært tiltalte, der førte ordet, da det var ham, der havde forstand på det konkrete arbejdsområde. Tiltalte og JJ var til møde i Tyskland og se på en maskine. Vidnet fik en masse fotos. Det grænseoverskridende element var en lille risikoforhøjelse, hvorfor banken anmodede om, at der fremover fremkom danske fakturaer i sagen. Foreholdt aftale 3 har vidnet forklaret, at den aftale angår de to Kalmar-maskiner. Den aftale har vidnet ikke indgået. Vidnet havde forud for sin ferie modtaget relevant materiale vedrørende maskinerne fra tiltalte. Foreholdt sin forklaring til politiet (bilag 17-77) har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvem der har afleveret den originale dokumentation til vidnets kollega. Ved de to første aftaler var det tiltalte, der fremkom med dokumenterne. Aftalen under aftale 4 er fundet hos G4 i Y1-by, hvor maskinen fra aftale 1 også blev fundet. Leasingforpligtelserne vedrørende betaling blev overholdt til punkt og prikke. Aftalerne blev opsagt. Den 4. november 2004 fik han en mail fra G48 om, at tiltalte havde et andet navn, og at G26 var solgt. I oktober 2014 havde det undret ham, at der ikke gik lejeindtægter ind til F1-finans. De havde fået det svar, at der var meget lange betalingsterminer. Der skulle være et statusmøde i slutningen af november. Da de fik at vide, at der var noget, der ikke stemte, gik de et spadestik dybere. De bad derfor om kopi af lejeaftalerne og oplysning om, hvor maskinerne stod. Der var restance fra G4 over for G26. Det blev betalt i december. Derudover kom der vidnet bekendt ikke andre indbetalinger fra lejere. Foreholdt bilag 17-20 (G26' konto hos F1-finans) har vidnet forklaret, at betalingerne fra G59 og G48 først var nogen, de undersøgte efterfølgende. G59 var ikke en lejer, som efter F1-finanss oplysninger var lejer på G26' udstyr. Indbetalingen på 512.000 kr. den 4. september 2014 har vidnet ikke nærmere kendskab til.

PP (forhold 17) har som vidne forklaret, at han har været revisor for G48. Han bestred opgaven, da selskabet blev solgt. JJ blev anvist som et muligt køberemne. Det var tiltalte, der pegede på ham. Vidnet kendte ikke tiltalte i forvejen. I starten mødtes vidnet kun med JJ. Da de ikke kunne blive enige, overtog tiltalte forhandlingerne. Vidnet forhandlede på vegne af sælger. Tiltalte fortalte, at han havde boet i England og Spanien og havde en hel del penge. Angiveligt hjalp tiltalte JJ, der var tiltaltes gode ven. Vidnet har fortalt om sit projekt om store havnemaskiner. Tiltalte gav udtryk for, at G26 tilhørte tiltalte. Det foregik i sommeren 2014. Vidnet havde nogle møder med tiltalte. Der blev opstillet nogle budgetter. Foreholdt bilag 17-121-5 (vidnets mail af 17. april 2015) har vidnet forklaret, at det er vidnet, der har skrevet denne beskrivelse vedrørende tiltalte. Oplysningerne til brug for notatet er kommet fra tiltalte selv. Det er lavet til brug for mulige udenlandske investorer. Koncernoversigten bagest i bilaget er lavet på baggrund af tiltaltes oplysninger, herunder oplysningen om 51 % ejerskab af G1. Det var angiveligt hemmeligt, da tiltalte havde et udestående med SKAT, hvorfor han ikke måtte eje noget i Danmark. Fakturaen vedrørende G36 har vidnet fået udleveret fra tiltalte, ligesom billedet af en maskine, der angiveligt er en af de maskiner, som G26 ejede.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet også selv har fremskaffet nogle oplysninger vedrørende G26. Han har trukket oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, m.v. Tiltalte har fået kopi af prospektet, som er blevet clearet med tiltalte. Produktionsperioden var ca. 14 dage. Vidnet har ikke fået betaling for dette arbejde. Vidnet har et krav mod tiltalte og G48. Vidnet har søgt et krav mod G48 inddrevet. Han har tabt mange penge.

MS (forhold 6) har via Skype som vidne forklaret, at han kan vedstå den forklaring, der er afgivet i retten den 23. januar 2014 (bilag 6-27-2). Han har læst rettens gengivelse.

Han havde aftalt at betale 60.000 kr. til MR for dennes bistand.

Han kan ikke huske, hvilket beløb, han har oplyst over for politiet. Foreholdt bilag 6-1-2 har vidnet forklaret, at det var 60.000 kr., der var aftalt som vederlag. MR skulle hjælpe med at skaffe finansiering både hos bank og hos private på meget favorable rentevilkår. Han skulle derudover bistå med papirarbejde. De 320.000 kr. blev betalt til tiltalte ved check til brug for betaling til sælgeren. Han har anført betalingsformålet på checken, fordi han troede, at checken herefter alene kunne hæves ved formålets opfyldes. MR pressede vidnet for at udstede checken.

Formuleringen på checken om formålet er den, der kom ind i hans hoved, da han skrev. Han ved ikke om det er korrekt dansk.

MS (forhold 17) har som vidne forklaret, at hun har arbejdet i G48. Hun var ansat fra 1. september 2014 til 30. november 2014. Hun havde også arbejdet som freelance for firmaet under den tidligere ejer. Det var JJ, der ansatte vidnet. Hendes opgaver bestod i almindelig bogføring. Hun betalte regninger, men hun udstedte ikke fakturaer. G26 har vidnet også arbejdet for. Det skete sideløbende med det andet arbejde. Det var også bogføring, som hun forestod. I det selskab har vidnet i slutningen af perioden udstedt faktura til udenlandske kunder. Det var tiltalte, der stod for udsendelsen af fakturaer. Vidnet har ingen kundekontakt haft. Der kom ikke betaling på de udstedte fakturaer. Vidnet har ikke set kundelister i G26. Der var en mappe med en kundeliste. Den havde vidnet adgang til, da den stod på kontoret. I november 2014 fortalte tiltalte, at G26 var solgt til et tysk firma, der skulle have alle mapperne. Dagen efter var alle mapperne væk, og vidnet har ikke set dem siden. Vidnet havde netbankadgang til G48s konto og til G26' konto i F1-finans. Der var ikke styr på papirgangen i G26. Der manglede bilag, hvilket hun rykkede tiltalte og JJ for. Nogle bilag kom, andre gjorde ikke. Der var en faktura til G58 på 250.000 kr. Tiltalte fortalte, at pengene var betalt til en advokat; men pengene kom aldrig videre. Faktura var udstedt før vidnets tiltræden. Vidnet stod ikke for at rykke for kundebetalinger. Det tog tiltalte sig af. Baggrunden for ophør af vidnets ansættelse kender hun ikke. De havde talt om, at hun skulle overgå til freelance. Hun kunne dog godt mærke, at hun var på vej ud. Hun havde ellers været glad for at starte i virksomheden og været med til at starte noget nyt op. G1 er et navn, vidnet har hørt. Foreholdt bilag 17-53 (kontoudtog vedrørende konto X2 G1) har vidnet forklaret, at hun kun har bogført en enkelt mindre post på dette kontokort. Tiltalte forklarede, at der bestod et mellemværende med G1.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at det var tiltalte, der tog initiativ til, at vidnet skulle stoppe i virksomheden. Han bad om hendes nøgler, telefon og computer. Dagen efter fik hun at vide, at der ikke var mere at samarbejde om. Der var en mappe med fakturaer vedrørende leje af maskiner. Det var i den mappe, lejeforholdene var beskrevet. Vidnet har ikke set tiltalte tage mapperne; men han sagde, at han ville gøre det, og dagen efter var de væk. Det har været medio november 2014. Vidnet har spurgt JJ efter bilag. Vidnet gik ikke til LK. Han skulle alene godkende det regnskab, som vidnet udarbejdede. LK har ikke været utilfreds med regnskabet. Folk blev hurtigt "idioter" i tiltaltes øjne. Det skete også for JJ. Vidnet har en gang stillet spørgsmål til maskinerne, som hun havde vanskeligt ved at udskille fra hinanden. Tiltalte blev vred og fortalte, at der var en mappe, hvor man kunne se det. Vidnet og revisor brugte lang tid på at oparbejde et anlægskartotek. Da vidnet stoppede, var der ikke styr på tingene, da hun blev bedt om at stoppe med det samme. Hun er ikke blevet bebrejdet vedrørende fejl i sit arbejde. Der var ét ringbind med bilagsmateriale vedrørende bogføringen. Der var et andet vedrørende fakturaer. Der har vel været mellem 6 og 10 mapper, som er blevet fjernet. Foreholdt bilag 17-49, s. 6 (vidnets forklaring til politiet) har vidnet bekræftet, at der har været i omegnen af 10 mapper. Vidnet har ikke haft kontakt med kurator.

VL (forhold 17 og 24) har som vidne forklaret, at han er bekendt med G26. Vidnet er brugtchef hos G57, der sælger entreprenørmaskiner. De er 190 mand ansat med en omsætning på ca. 500 mio. kr. Det er vidnet, der har med kunder at gøre, når det angår de helt store maskiner. På et tidspunkt bad G26 om adgang til at leje en Reach Stacker. Det var en IP, der præsenterede sig. Der skal ske en vis ommontering af maskinen, før den kan overføres til kunde. Vidnet sendte forskellige tilbud på leje af maskine. Der blev lavet lejeaftale, og de bad om at få udarbejdet lejekontrakt. Vidnet har sendt datablade til tiltalte.

Foreholdt bilag 17-82-01 har vidnet forklaret, at det er maskiner, som tiltalte har tilbudt. Foreholdt bilag 17-82-2, har vidnet forklaret, at det er et lejetilbud, som vidnet har udarbejde. IP kontaktede vidnet med henblik på at se maskinen. De ville nu gerne købe maskinen. En vurderingsmand ved navn KB kom på besøg og oplyste, at han var vurderingsmand. Der kom en aftale retur med IP underskrift. Det ville vidnet ikke acceptere. Herefter kom den retur med JJs underskrift. Foreholdt bilag 17-82-4 har vidnet bekræftet, at dette er vidnets salgsfaktura til G47. Der kom ikke betaling. Tiltalte blev rykket forgæves. Foreholdt bilag 17-82-5 har vidnet bekræftet, at det er den kreditnota, som vidnet udstedte efter handlens ophævelse. Han har aldrig fortalt nogen, at regningen var betalt. Foreholdt bilag 17-94-3-1 (mail af 23. april 2014 fra vidnet til IR) har vidnet oplyst, at han aldrig har skrevet den mail, og at han ikke kender nogen, der hedder IO. Maskinen endte med at blive solgt til en kunde i Y69-by. Der gik nogle måneder med det salg.

TV (forhold 17) har som vidne forklaret, at han har været medejer af G48 Maskinfabrik. Han solgte sin andel i august 2014 til KR. Det var primært majoritetsejeren LJ, der stod for salget. Vidnet fik ikke nogen penge ved salget. LJ fik lidt. Efter overdragelsen kom vidnet og arbejdede med produktionen i virksomheden. Det blev han ved med, indtil andre overtog stillingen. Vidnet har lavet to fakturaer for G26. Det angik nogle gravemaskiner. Vidnet fik oplysninger af tiltalte, og så lavede de modellen sammen. Foreholdt bilag 17-78-18 har vidnet forklaret, at det vist drejer sig om nogle penge, der blev overført vedrørende en Reach Stacker, det kan være en faktura, som vidnet har udarbejdet; men i givet fald er det efter konkret anmodning fra tiltalte.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at vidnet arbejdede frem til 16. januar 2016 på G48. Vidnet har brugt MS som bogholder i sin ejertid og har også arbejdet sammen i efteråret 2014. De havde et godt samarbejde. Vidnet oplevede ikke særlige problemer med bogføringen. Hun var både en god og en dyr bogholder. Vidnet ved ikke, hvorfor MS stoppede. Vidnet blandede sig ikke i det. Vidnet beskæftigede sig meget i produktionen, men kom også på kontoret. De var jo ikke så mange. Vidnet har ikke noget at gøre med bogholderimaterialet på kontoret. Der var flere ledere, der kom til efter salget. Navnet LK siger ikke vidnet noget. JJ var der et stykke tid. Den daglige leder blev LL og ST. JJ forsøgte at skaffe tilbud, og han arbejdede i øvrigt også i andre firmaer.

LB (forhold 17) mødte har som vidne forklaret blandt andet, at han har været efterforsker på den foreliggende sag. Han deltog i ransagning på Y3-adresse i Y70-by. Det fandt sted den 14. januar 2014. Ransagningen foregik således, at de startede i en lejlighed, der ligger i tilknytning til fabriksbygningen. Tiltalte var blevet anholdt. De gik stille og roligt det hele igennem. Der var et rundt bord stuen med to ringbind. Tiltalte sad derinde. Tiltalte skulle dagen efter i skifteretten og ville gerne have nogle af papirerne i disse ringbind med sig. Andet tog de ikke med derfra. De gik derefter over i selve fabriksbygningen, hvor de på et kontor tog en USB-nøgle, som tiltalte anviste. Der var nogle papirer og en computer, som tiltalte også anviste. De blev taget med. Der var ikke yderligere papirer noget sted. Vidnet så ikke nogen taske med papirer. Der var en taske på en sofa i lejligheden. Vidnet kiggede i tasken, der var tom. Lejligheden var meget overskuelig. Eksempelvis var der en kommode, der var ganske tom. Alt blev åbnet og gennemgået. På kontoret var der ringbind. Det var dog primært G48s materiale fik de at vide. Der var et ringbind, hvor der stod noget om mellemregning. Tiltalte tog kopi af disse pairer, og vidnet fik dem med. Der var også en bilmappe, som de ikke tog med, da vidnet fik den opfattelse, at det angik G48. De har senere fået kopi af mappens indhold. Tiltalte har ikke anvist andet, end det, som de tog med.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at computeren, de tog med, var en Macbook. De tog også en computer, der tilhørte kæresten. Den var på fabrikken. Der var andre computere, der blev anvist som arbejdspladser. De fik anvist tiltaltes computer. De havde en specialist med ude, der sikrede edb-materialet. Blandt andet fik de oplyst, hvordan de kunne tilgå e-post. Bogføringssystem er kørt i G60. De har kunnet trække nogle oplysninger ud af det. De har fået bogføringsmateriale udleveret fra kurator. De har forsøgt at tilgå forskellige bilag, som der har været henvist til, men kunne kun tilgå et enkelt. Vidnet har talt med kurator om, hvorvidt han var i besiddelse af dokumenter, som politiet kunne bruge; men der har ikke været noget. De har talt med den tidligere bogholder og den tidligere direktør fra G48, der samstemmende har forklaret, at bilagsmaterialet er fjernet. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde en konkursadvokat. Det kan passe, at der har været tilknytning til advokat KM. Ham har vidnet ikke rettet henvendelse til. De har fået kopi af bilmappen fra kurator. Vidnet er ikke bekendte med, at der har været indbrud på Y3-adresse. Der har ikke været anmeldelse herom til politiet. Det henhører under politiet. Da de var færdige med Y3-adresse, har de ikke gjort noget ved anmeldelsen fra tiltalte. Vidnet er bekendt med, at der er et kælderlokale til fabrikken. De var også derned. Der stod et mødebord. Der stod ikke nogen sofa i det lokale.

På ny adspurgt af anklageren har vidnet supplerende forklaret, at computeren, der er gennemgået, har de forsøgt at tale med tiltalte om. Det ville lade sig gøre at hente dokumenterne ned via computeren, hvis tiltalte ville medvirke, men det ville tiltalte ikke. Vidnet havde den opfattelse, at man kunne tale med tiltaltes forsvareres kollega, da forsvareren var på ferie. Kollegaen fortalte, at tiltalte ikke ville udtale sig. Vidnet har været klar til at afhøre, eksempelvis i ugen før påske. Der kunne forsvarerens kollega være til stede.

Personlige forhold

Tiltalte er straffet, senest

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. januar 2015.

Rettens begrundelseog afgørelse

Erkendte forhold

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 7-8, 15-16 og 21-22. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold

Nægtede forhold

Generelt

Retten har ved vurderingen af de nægtede forhold generelt lagt vægt på, at tiltaltes egen forklaring i det væsentlige fremstår som inkonsistent, ubestyrket og særdeles utroværdig. Videre har retten tillagt det generel betydning, at tiltalte i gerningsperioden efter sin egen forklaring har skiftet navn og adresse flere gange, og at han efter troværdige vidneforklaringer fra bl.a. IE, LP og LD har optrådt under falske navne og med falsk adresse. Tiltalte har ikke på nogen måde kvalificeret sine formuedispositioner i gerningsperioden med dokumentation af lovlige indkomster eller lovlige formuebesiddelser. Tværtimod har tiltalte over for sin nuværende kæreste oplyst, at han havde arvet sin fader, uagtet at han i boet har meddelt arveafkald.

Endvidere har retten generelt lagt vægt på, at der i tiltaltes besiddelse er fundet et stort antal digitale fakturaskabeloner og fakturaer, der fremstår som bestemt for bedrageriske forhold.

Forhold 1-3

Efter de troværdige og detaljerede vidneforklaringer fra MC, ÅB, SJ, SL og QP finder retten det bevist, at tiltaltes virksomhed ikke har indgået rengøringskontrakter med G7 og G8, og ikke har haft adkomst til at overdrage rengøringskontrakter indgået med G9 og G10. Retten anser det endvidere for bevist, at kontrakterne med G7 og G8 er falske dokumenter oprettet af tiltalte. Endelig finder retten det bevist, at tiltalte har handlet svigagtigt over for MC ved at oplyse ham om, at kontrakterne eksisterede henholdvis var overdragelige, hvilket skete med det formål at betale 240.000 kr. til tiltalte. Retten finder på den baggrund tiltalte skyldig i forhold 1-3.

Forhold 4

Efter den særdeles sikre vidneforklaring fra IE, hvorved vidnet blandt andet har identificeret tiltalte som den person, som kaldte sig IP, finder retten det bevist, at tiltalte den 23. oktober 2013 på Y4-adresse i Y5-by forsøgte at begå bedrageri som beskrevet i forhold 4. Retten finder derfor tiltalte skyldig i dette forhold.

Forhold 5

Efter kontooplysningerne i G13 har tiltalte i perioden 7. juni 2010 til 29. marts 2011 disponeret over et beløb på i alt 453.273,69 kr. Tiltalte har ikke kunnet godtgøre eller sandsynliggøre, at der til grund for disse dispositioner ligger driftmæssigt begrundede udgifter. Tiltalte lovede på skifteretsmødet den 23. april 2012 at tilstille kurator selskabets regnskabsmateriale, hvilket imidlertid ikke er sket. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte har lånt selskabets midler, og at tiltalte ikke har indfriet lånet. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 5.

Forhold 6

Efter MSs vidneforklaring, der er bestyrket af de lydoptagelser, som vidnet har foretaget, og som er afspillet i retten, finder retten det uden rimelig tvivl bevist, at tiltalte er skyldig i bedrageri som beskrevet i forhold 6.

Forhold 9

Efter forklaringen afgivet af vidnet MF må retten tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han havde ret til at sælge de lejede maskiner. Tiltalte har ikke sandsynliggjort noget forhold, der kunne tale for, at tiltalte skulle være i god tro om det ulovlige i at sælge de lejede maskiner. Tiltaltes forsæt er bestyrket af vidnet JFs oplysninger om, at tiltalte forklarede, at han havde købt maskinerne af forskellige virksomheder. Retten finder på den baggrund tiltalte skyldig i forhold 9.

Forhold 10

Tiltalte har erkendt at have leveret maskiner til G19, der tilhørte G20. Tiltaltes forklaring om, at dette skyldtes en fejl, er ubestyrket og må tilsidesættes som åbenbart utroværdig. Retten finder derfor tiltalte skyldig i forsøg på bedrageri af særlig grov karakter som beskrevet i forhold 10.

Forhold 11

Efter vidneforklaringerne fra JJ og IA lægger retten til grund som bevist, at tiltalte gav JJ et forfalsket brev fra F1-finans til brug for selskabsoprettelse. Tiltaltes forklaring om, at han havde fået brevet fra en anden må tilsidesættes som ubestyrket og åbenbart utroværdig. Retten finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 11.

Forhold 12

I dette forhold har tiltalte erkendt at have udgivet sig for at hedde IP. Tiltalte har erkendt at have leveret maskiner til G22, der tilhørte G23 og G18. Tiltaltes forklaring om, at dette skyldtes en fejl, er ubestyrket og må tilsidesættes som åbenbart utroværdig. Retten finder derfor tiltalte skyldig i forsøg på bedrageri af særlig grov karakter som beskrevet i forhold 12.

Forhold 13

Efter vidnet LPs detaljerede og troværdige forklaring lægger retten til grund, at tiltalte i dette forhold har udgivet sig for at hedde IP og har tilstillet G24 A/S en videresendt mail fra G25, hvilken mail efter vidnet LJs forklaring beviseligt er forfalsket. Det er hermed samtidig bevist, at tiltalte forsøgte at bedrage G24 som beskrevet i forhold 13. Retten finder derfor tiltalte skyldig i forhold 13.

Forhold 14

Det må efter vidnet MKs detaljerede og troværdige forklaring, der er bestyrket af vidnets politianmeldelse af dokumentfalskforholdet (forhold 11), lægges til grund som bevist, at dette vidne ikke har haft med ledelsen af G21 at gøre. Den fakturerede moms er blevet indbetalt på tiltaltes private konto og er efter tiltaltes forklaring forbrugt af tiltalte. Retten anser det derfor for bevist uden rimelig tvivl, at tiltalte er skyldig i momssvig af særlig grov beskaffenhed som beskrevet i forhold 14. Retten finder derfor tiltalte skyldig i dette forhold.

Forhold 17

Efter bevisførelsen, herunder særlig de vidneforklaringer, der er afgivet vedrørende forhold 17, og de manglende adkomstdokumentationer, finder retten det bevist, at de maskiner der er omhandlet i de seks leasingkontrakter, som G26 indgik med F1-finans, aldrig har tilhørt G26. Der er herved lagt særlig vægt på vidneforklaringerne fra JJ og LK, som retten har vurderet troværdige. Retten anser det følgelig som bevist, at systemet med leasingforholdene har karakter af et bedragerisk forhold begået af tiltalte med forsæt til at besvige F1-finans som anført i forhold 17. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 18-20

Det kan lægges til grund som ubestridt, at der i disse forhold blev søgt opnået et lån ved forevisning af forfalskede dokumenter og til dels ved hjælp af tiltaltes eget sygesikringsbevis. Forholdene følger samme modus som det forhold, tiltalte blev dømt for ved Byrettens dom af 11. maj 2012.

Tiltaltes forklaring om, at bedrageriforholdet er begået af personer, der havde stjålet hans identitet, blev i den nævnte dom tilsidesat og må også i denne sag tilsidesættes som ubestyrket og åbenbart utroværdig.

Forhold 23

Det kan efter de indhentede oplysninger fra G61 i Nederlandene (bilag 23-5 og bilag 23-9) lægges til grund som bevist, at den anvendte faktura med dateringen 4. marts 2014 og ordrenummeret 32556 er en forfalskning. På tiltaltes usb-nøgle er der fundet en fakturaskabelon vedrørende to helt identiske maskiner og med identisk pris som i den forfalskede faktura. På den baggrund anser retten det for ubetænkeligt at lægge til grund som bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 23 som beskrevet i anklageskriftet.

Forhold 24

Det kan på baggrund af forklaringen fra vidnet VL sammenholdt med bilag 24-3 og 17-82-4 lægges til grund som bevist, at den faktura dateret 10. april 2014 med fakturanummer 6..., som tiltalte tilstillede F1-finans, var en forfalskning. Retten finder på den baggrund, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 24.

Forhold 25

Retten finder, at der ikke med den til en domfældelse nødvendige sikkerhed er ført bevis for, at tiltalte er skyldig i dette forhold, hvorfor tiltalte frifindes i forhold 25.

Straffen fastsættes til en samlet straf og tillægsstraf på fængsel i 4 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. til dels § 89, jf. til dels § 21, straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. til dels § 89, straffelovens § 164, stk. 1, selskabslovens § 367, stk. 1, jf. § 210, stk. 1, jf. straffelovens § 89, straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 52 a, stk. 6, færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, færdselslovens § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, og § 118, jf. § 4, stk. 1.

Retten har lagt vægt på det meget store antal kriminelle forhold, de involverede værdiers omfattende størrelse, gerningsperiodens betydelige længde, tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet, tiltaltes hurtige recidiv i forhold til den seneste dom af 11. maj 2012 samt kriminalitetens professionelle og planlagte karakter.

Der udmåles en tillægsbøde på 25.000 kr., jf. færdselslovens § 118 a, stk. 3, 2. pkt. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Erstatningskravene fra G9 og G25 er udskilt til særskilt prøvelse ved civilt søgsmål. I øvrigt tager retten de nedlagte erstatningspåstande til følge som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 25.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til MS (forhold 6) betale 320.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. december 2015.

Tiltalte skal inden 14 dage til F1-bank (forhold 8) betale 256.793,51 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. december 2015.

Tiltalte skal inden 14 dage til G17 (forhold 9) betale 2.711.750 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. december 2015.

.................................................................................................................................................

Østre Landsrets dom af 22. januar 2016, sag nr. S-1681-15

Byrettens dom af 10. juni 2015 (1-3823/2014) er anket af T med påstand om frifindelse i forhold 17 og 18 samt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Anklagemyndigheden har på vegne F1-finans nedlagt påstand om erstatning for tab i forbindelse med 4 leasingkontrakter 8.520.068,51 kr. inkl. moms.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og den beløbsmæssige opgørelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne LK, MS, IH, IJ og kriminalassistent JM, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af IM.

Den i byretten af vidnet JJ afgivne forklaring er dokumenteret i uddrag i medfør af retsplejelovens § 923. Endvidere er vidnerne KB, IR, PP, VL og TVs forklaringer for byretten dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at revisoren har været involveret i kapital- forhøjelsen, men oplægget til forhøjelsen kom fra JJ. Der har aldrig været et økonomisk mellemværende mellem ham og G1. IP er en person, som hedder dette navn, og han er ikke identisk med tiltalte i relation til G57. Det er misforstået, at LK har lavet et falsum, da tiltalte har ønsket at udtrykke, at LK ikke skrev fakturaer. Tiltalte har påtalt over for LK, at der var fejl i serienumrene på maskinerne. LK har arbejdet på at få tiltalte dømt, mens de arbejdede sammen. Bogholderen lavede mange fejl, herunder at der var to maskinfabrikater i samme faktura. Bogholderen var også skyld i, at der blev betalt for en truck to gange, og at der manglede momsafregning for en leaset bil. Forklaringen i grundlovs-forhøret om kurators anmeldelse er forkert, idet selskabet ikke har solgt noget, som det ikke ejede.

Han er fortsat af den opfattelse, at det er bedst, at selskabets revisor forklarer om bogføringen. Kapitalforhøjelsen var baseret på entreprenørmaskiner. Tiltalte har afleveret dokumenter til brug for forhøjelsen til revisor. Han kan ikke huske, om han har set brevet (bilag 80-5), der er et salgstilbud, som ikke blev accepteret. Han vil betegne LKs notat til F1-finans som et falsum, da det er urigtigt.

Fakturaen vedrørende leasingaftale 4 var skrevet af TV, da han var den eneste, der i den virksomhed kunne udskrive fakturaer. Der er lang leveringstid på maskiner til behandling af containere, hvorfor der er et marked for korttidsudlejning. Han har en eller to gange afleveret leasingkontrakter til F1-finans. Han har ikke været ejer af selskabet. Han har ikke haft kontoadgang til de to selskabers konti i F1-finans. I december 2014 blev aktiviteterne søgt solgt til et tysk firma, G2. På grund af konkursen blev handlen ikke gennemført. Maskinernes eksistens blev konstateret af G2. Maskinerne var forsikret hos et amerikansk forsikringsselskab gennem G3. Den 4. september 2014 er der indbetalt 512.000 kr. fra kunder. Det kan svare til lejen for 8 maskiner i en måned, da lejen er 60.000 kr. pr. måned.

Da han blev anholdt, bad han om, at bogføringsmaterialet på Y3-adresse blev sikret. Der var desværre et indbrud efterfølgende. Det var revisor, der kontaktede tiltalte dagen efter konkursen. Tiltalte kontaktede en advokat. Det kostede tiltalte 260.000 kr. at få advokatbistand. Han afleverede til politifolkene en usb-stik og en computer. Skabelonerne til fakturaer har han selv udarbejdet efter anmodning fra JJ. Det blev ikke til noget med at skrive nogle fakturaer, sådan som der er planer om ifølge en mail af 6. juli 2014. En mail fra den 6. juli 2014 handlede om en bogholder, der hed I, som havde forsømt at få moms retur. E-mailen er skrevet af tiltalte.

Han har mødt JP under en afsoning. Han har anmeldt IL for misbrug af tiltaltes id, som har ført til, at IL er blevet dømt i Vestre Landsret.

Han har rekvireret et regnskab for G1. OB er en gammel bekendt. Der var 4-5 andre potentielle investorer. Det er både JJ og tiltalte, der har været til møder hos advokaten, hvor der blev udarbejdet erklæringer om tilbagetræden til brug for mulige investorer. Han har ikke været involveret i drøftelser om beløbet i erklæringen.

Vidnet LK har supplerende forklaret blandt andet, at det var T, der gav vidnet oplysninger om virksomhedens aktiviteter. Vidnet ville ringe til samtlige kunder, og navnlig da der ikke kom betaling fra dem. Tiltalte ville ikke give vidnet de nødvendige oplysninger om kunderne. Da vidnet søgte oplysninger på internettet om tiltalte, var det begrundet i en mistanke om ulovlige forhold. Mapperne, som stod i kontoret, var fjernet, og det forklarede tiltalte med, at han havde givet dem til en mulig køber af selskabet.

Han har fået forklaret af tiltalte, at tiltalte var den ultimative ejer, og det bekræftede JJ rigtigheden af. Han har ikke set tilbagetrædelseserklæringen, men var bekendt med dens eksistens fra F1-finans. Maskinlisten blev skrevet ud fra et regneark, som tiltalte udleverede til vidnet. Han har ikke set fakturaer på en maskine solgt til F1-finans.

F1-finans var bekendt med, at maskinerne stod i udlandet. Tiltalte har ikke nævnt for ham, at der var problemer med stelnumrene. Der kom momsrefusion som følge af køb af maskiner. Han underrettede F1-finans om tiltaltes rette navn, da banken skulle vide, hvem der var selskabets ejer. Han har ikke været med til møder om overdragelse af selskabet til et tysk selskab, men han har fra tiltalte hørt om, at der var planer om en overdragelse. I den forbindelse ville vidnet have tiltalte til at fremskaffe dokumentation for, hvor selskabets aktiver var placeret. Han havde en ejerandel på 10 procent i de tre selskaber, og dem foreslog han tiltalte, at tiltalte købte tilbage. Vidnet mener, at en indbetaling på 512.000 kr. i september 2014 kom fra en klientkonto hos advokat JK. Vidnet har anmodet tiltalte om at søge for, at der skete indbetaling til kontoen i F1-finans, da F1-finans var opmærksom på, at der ikke skete nedbringelse af kassekreditten.

Vidnet MS har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte blev vred på vidnet, da de talte om en faktura. Hun ville gerne have en revisor til at bistå med at udarbejde et anlægskartotek. Tiltalte bistod revisor med at forstå oplysningerne om maskinerne. I en længere årrække var hun freelance bogholder hos G48.

Vidnet IH har supplerende forklaret blandt andet, at det var LK, der orienterede F1-finans om tiltaltes rette navn. Ved mødet den 13. juni 2014 sagde tiltalte ikke ret meget, da ordet blev ført af LK. Det var tiltalte, der gav F1-finans oplysninger i tiden efter, at kundeforholdet var etableret. Leasingkontrakterne blev betalt rettidigt. Det var grunden til, at vidnet ikke fattede mistanke. Det var først da en kollega blev opmærksom på, at der ikke kom lejebetalinger ind til bankkontoen, at vidnet hørte om det problem. Der var to maskiner med leasingkontrakt med F1-finans, som er fundet hos virksomheden G4 i Y1-by, og som ikke omfattes af sagen. De øvrige 5 maskiner har F1-finans ikke kunnet råde over, da de angiveligt tilhører andre.

Vidnet IJ har supplerende forklaret blandt andet, at hun har haft med betaling af fakturaer at gøre i december 2014. Hun var i december 2014 i Hamborg sammen med tiltalte. Hun deltog sammen med tiltalte i et møde hos G2, hvor også advokat MP deltog. Hun bestilte et flyttefirma til at fjerne møblerne fra ejendommen, men det kunne ikke lade sig gøre, da det var kurator, der bestemte over boets aktiver. Hun har ikke kunnet få den taske, som hun fået i "julegave" af tiltalte, og som hun opbevarede på ejendommen. Tiltalte kender fra gammel tid OB, og det er hendes indtryk, at der ikke er penge mellem dem. Det er tiltalte, der har haft en adresse i Y2-by.

Vidnet kriminalassistent JM har supplerende forklaret blandt andet, at hun har været med til del af efterforskningen. Hun var med til ransagningen på adressen Y3-adresse. Hun har ikke kendskab til, om der er anmeldt et indbrud på adressen. Der var alarmanlæg formentlig med G5 som operatør. Hun har ikke kendskab til gps overvågning i personbiler og entreprenørmaskiner. Hun har afhørt samtlige ejere af maskiner, der har oplyst, hvor maskinerne fysisk befinder sig. Politiet har ikke været i kontakt med advokat KM. Tiltalte har afgivet vidneforklaring i en sag for Vestre Landsret, der handlede om trusler.

Hun har stået for transport og bevogtning af tiltalte i forbindelse med retsmødet i Vestre Landsret.

Vidnet IM har forklaret blandt andet, at han har arbejdet hos G5. Ejendommen på Y3-adresse var fint sikret. Der var 4 videokameraer på ejendommens facade, der kørte alle døgnets timer. Der er mellem 14-30 dages optagelser lagret i systemet afhængigt af, hvordan anlægget er indstillet. Der har ikke været indbrud ud fra det man kan se på optagelserne og alarmen har ikke været aktiveret, bortset fra en fejlalarm. Der har dog været et indbrudsforsøg den 25. februar 2015, hvor der var en vægter sendt til adressen. Der blev bestilt afdækning.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 14. januar 2015.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i forhold 17 og forhold 18 som fastslået af byretten.

Der tiltrædes, at der er sket frifindelse i forhold 25, da der ikke er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis, idet OB ikke har afgivet vidneforklaring.

Straffen findes passende af de grunde, der er anført af byretten.

Kravet om erstatningen udskydes til civilt søgsmål.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.