Dokumentets metadata

Straf – skattesvig – momssvig – kildeskat – socialt bedrageri

T var tiltalt for svig med hensyn til skat, moms, kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere var T tiltalt for socialt bedrageri med hensyn til sygedagpenge, førtidspension og dagpenge, idet han samtidig med at have modtaget ydelserne havde drevet selvstændig virksomhed. T havde for indkomståret 2008 undladt at reagere på en for lav skatteansættelse og for indkomstårene 2009 og 2010 afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med sine selvangivelser, idet han ikke havde selvangivet virksomhedsoverskud på 190.653 kr. (2008), 102.798 kr. (2009) og 159.175 kr. (2010).For perioden 1/1-2008 til 30/9-2010 havde T drevet uregistreret momspligtig virksomhed og udstedt fakturaer med moms uden at angive og afregne momsen til SKAT. For perioden 1/10-2010 - 30/6-2011 havde T angivet 204.879 kr. for lidt i moms. T havde for perioden 1/1-2008 til 31/12-2010 undladt at indeholde og angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger til ansatte. T havde derved unddraget for 1.303.000 kr. i skat, 301.989 kr. i arbejdsmarkedsbidrag og 1.108.594 kr. i moms.T erkendte sig skyldig med hensyn til skattesvig og at have afgivet urigtige momsangivelser, men påstod frifindelse med hensyn til de øvrige forhold. T nægtede at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, da han var momsregistreret i den omhandlede periode. Han forklarede at han ikke var arbejdsgiver for de omhandlede personer og derfor ikke var indeholdelsespligtig. Han havde endvidere ret til at udføre bogholderiarbejde i det begrænsede omfang, som han har gjort.Byretten fandt T skyldig i skatte- og momssvig samt socialt bedrageri, men T frifandtes for overtrædelse af kildeskatteloven. T idømtes 1 år og 9 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 2.700.000 kr., konfiskation af 18.537 kr. samt skulle betale 77.787,97 kr. til A-kassen.

Vestre Landsrets dom af den 23. september 2016, nr. S-2245-14

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Kamilla Helle Christiansen)

Afsagt af Landsretsdommere

Torben Geneser, Malene Urup og Sine Nascou (kst.)

.............................................

Byrettens dom af den 13. oktober 2014, sag nr. GIK-2185/2014

Oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. juni 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 2008, fra adressen Y2-adresse i Y1-by, uden at have indsendt selvangivelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, at underrette SKAT om, at tiltaltes skatteansættelse var for lav, idet overskuddet af virksomhederne G4 og G3 var ansat for lavt med 190.653 kroner, hvorved det offentlige blev unddraget 101.950 kroner i skat.

2.

Skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomstårene 2009 og 2010, fra adressen Y2-adresse i Y1-by, at have indsendt forkerte selvangivelser, idet overskuddet af virksomhederne G4 og G3 for 2009 var ansat for lavt med 102.798 kroner og for 2010 var ansat for lavt med 159.175 kroner, hvorved det offentlige blev unddraget 67 .684 kroner i skat.

3.

arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, (nuværende opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2), jf. straffelovens § 3

ved med forsæt til bidragsunddragelse for indkomstårene 2009 og 2010, fra adressen Y2-adresse i Y1-by, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte selvangav overskuddet af virksomhederne G4 og G3 for lavt, som nærmere beskrevet i anklageskriftets forhold 2, hvorved det offentlige blev unddraget 21.082 kroner i arbejdsmarkedsbidrag.

4.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2 jf. § 47, stk. 1 og stk. 5, og § 52, stk. 6 (nuværende § 52 a, stk. 6)

ved med forsæt til momsunddragelse af særlig grov karakter for perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2010, som personlig indehaver af virksomhederne G4 og G3, at have afgivet urigtige eller vildledende eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte drev registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret og at have udstedet fakturaer med moms uden at angive og afregne moms til SKAT, hvorved det offentlige blev unddraget 903.715 kroner i moms.

5.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved med forsæt til momsunddragelse af særlig grov karakter for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. juni 2011, som personlig indehaver af virksom­ hederne G4 og G3, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet virksomhedernes moms var angivet for lavet, hvorved det offentlige blev unddraget 204.879 kroner i moms.

6.

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2,

ved med forsæt til skatteunddragelse af særlig grov karakter i perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2010, som indehaver af virksomhederne G4 og G3, at have undladt at indeholde og rettidigt at an­ give A-skat af lønudbetalinger til virksomhedens ansatte, hvorved det offentlige blev unddraget 1.133.366 kroner i A-skat.

7.

arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og b (nuværende opkrævningslov § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2), jf. straffelovens § 3

ved med forsæt til bidragsunddragelse for perioden fra den 1. januar 2008 til denne 31. december 2010, som indehaver af virksomhederne G4 og G3, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller at have fortiet oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte undlod at indeholde og angive arbejdsmarkedsbidrag af lønudbetalinger til virksomhedens ansatte, hvorved det offentlige blev unddraget 280.907 kroner i arbejdsmarkedsbidrag.

8.

straffelovens § 289 a, stk. 1 - socialt bedrageri

ved i tiden fra den 1. januar 2009 til den 14. november 2011 med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af sygedagpenge og førtidspension, overfor Y1 Kommune, Y4-adresse i Y1-by, at have afgivet urigtige oplysninger, idet tiltalte fortiede oplysningen om, at tiltalte fra adressen Y2-adresse i Y1-by drev selvstændig virksomhed i virksomhederne G4 og G3, hvor­ ved tiltalte uberettiget samlet i sygedagpenge og førtidspension brutto fik udbetalt 411.575 kroner.

9.

straffelovens § 289 a, stk. 1 - uberettiget udbetaling af dagpenge

ved i tiden fra den 8. juni 2009 til den 27. september 2009 fra adressen Y2-adresse i Y1-by, med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af dagpenge på sine dagpengekort fra G1's A-kasse, at have afgivet urigtige oplysninger, idet tiltalte undlod at oplyse, at tiltalte drev selvstændig virksomhed i virksomhederne G4 og G3, hvorved tiltalte bestemte G1's A-kasse til uberettiget at udbetale sig 55.825 kroner.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har tillige i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, ned­lagt påstand om en tillægsbøde på 2.700.000 kr.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 18.537 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte T har efter bevisførelsen erkendt sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 5 og 9. Tiltalte har i forhold 4 nægtet sig skyldig i at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, men i øvrigt erkendt sig skyldig. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 6, 7 og 8.

Tiltalte har vedrørende forhold 4 anført, at virksomheden var momsregistreret i den omhandlede periode. Tiltalte har vedrørende forhold 6 og 7 anført, at han ikke var arbejdsgiver for de omhandlede personer og derfor ikke var indeholdelsespligtig. Tiltalte har vedrørende forhold 8 anført, at han havde ret til at udføre bogholderiarbejde i det begrænsede omfang, som han har gjort.

Tiltalte har påstået frifindelse for konfiskationspåstanden for så vidt angår 12.057 kr.

Y1 Kommune har påstået, at tiltalte skal betale 884.325 kr. i erstatning, hvoraf 670.532 kr. vedrører førtidspension og 213.793 kr. vedrører sygedagpenge.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. G1's A-kasse har påstået, at tiltalte skal betale 77.787,97 kr., hvoraf 21.962,97 kr. vedrører renter.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at han har drevet virksomhederne G3 og G4, først fra Y5-by og senere fra sin privatadresse Y2-adresse i Y1-by. G4, som blev afmeldt den 2. september 2011, startede han op i slutningen af 2008. Han havde imidlertid vrøvl med Told og Skat i forbindelse med registreringen af virksomheden. Han ønskede at skifte navn fra G6 til G4 i slutningen af 2008. Der "gik kage i det" hos SKAT, og da han endelig fik G4 registreret, modtog han 12 registreringsbeviser fra SKAT. G3 blev startet op, da han afmeldte G4. G4 og G3 var det samme firma. Han ønskede, at G4 skulle skifte navn til G3. Det var ikke hans intention at have to firmaer på en gang. Han har været bygningsentreprenør i mange år. G4 beskæftigede sig med byggeprojekter, men der kom mere og mere el arbejde ind over. Han er uddannet elektriker og ville bevæge sin virksomhed i retningen af el arbejde. Han har været momsregistreret siden 2004 og har løbende indbetalt moms. Han udskrev løbende fakturaer fra G4 og G3 undtaget den periode, hvor han var syg. Fakturaerne blev udstedt med moms. Fakturabeløbene inklusive moms blev indsat på hans konto. Han afregnede ikke momsen kvartalsvis. Det var hans intention at afregne momsen på årsbasis, da der ikke var en særlig stor drift i virksomheden. Der var perioder, hvor der ikke var liv i virksomheden, og der derfor ikke blev udstedt fakturaer. Han husker ikke, om der blev udstedt fakturaer i 2008, og han kan ikke sige, hvor mange fakturaer, der blev udstedt i perioden fra 2008 til 2011. Foreholdt bilag 26-06, side 13, faktura nr. 10010 af 15. juli 2011 udstedt af G3 vedrørende, har tiltalte bekræftet, at fakturaerne så stort set sådan ud og alle indeholdt såvel momsbeløb som totalbeløb. Han havde ingen ansatte i perioden fra 2008 til 2011. Foreholdt udbetalingsbilag 00034 af 18. januar 2010 vedrørende PN, har tiltalte forklaret, at PN fik udbetalt det angivne beløb på 13.248 kr. Tiltalte indeholdt ikke A-skat, da PN ikke var ansat i hans virksomhed. Han bad personerne om selv at ordne det skattemæssige. Han sagde til dem, at de selv havde pligt til at afregne med SKAT. Han udbetalte bruttobeløbet til dem. De var ikke ansat i hans firma. Han var kun bogholder for de pågældende personer, som han antager var selvstændige erhvervsdrivende. Han havde ingen ansættelsesbeviser med personerne, da de ikke var ansat i hans virksomhed.

Han kan godt i dag se, at det var forkert, at fakturaerne blev udstedt i hans firmas navn og ikke i de pågældende personers egne navne. Momsen blev stående på hans konto. Det var hans intention at afregne momsen ved årets udgang. Det eksploderede pludselig, og han fik derfor ikke afregnet moms. Det var nok sjusk fra hans side. Det var ikke så store beløb, det handlede om. Det er korrekt, at han har haft konti i F1-bank og F2-bank. OD er hans papsøn. OD lånte tiltaltes computer masser af gange. OD havde ført statistik over sine arbejdstimer i Norge og lagt det på en memostick, som politiet fandt under ransagningen. Tiltalte var ikke klar over, at den pågældende memostick var i hans hjem. Det kan godt tænkes, at tiltalte også har udbetalt penge til OD. Han har imidlertid ikke udbetalt 284.120 kr. til OD i 2008, som anført i bilag 02-04, side 1. Han har f.eks. udbetalt penge i form af lån til OD. Han kender ikke LH. Han kender WM og har udbetalt penge til ham. Han husker ikke beløbenes størrelse. Han kender også PN og kan bekræfte, at han har udbetalt penge til ham. Han synes dog, at de i bilag 02-04, side 1 anførte beløb er ekstremt høje. Det er helt vanvittigt. Så store beløb er der ikke udbetalt til PN. Det kan ikke passe, at han har udbetalt i alt 1.148.402 kr. i 2008. Han kender IR, men husker ikke nærmere om ham.

Han har udbetalt penge til NJ, men husker ikke beløbet. Han husker navnet IN, men husker heller ikke nærmere omkring ham. JT siger ham ikke noget. De beløb, som SKAT har opgjort, fatter han ikke størrelsen af. Han har ikke fulgt med i beløbene. Der var ikke andre end ham, der kunne udstede fakturaer og udbetale penge fra G4 og G3, så alle beløb må have været igennem ham på en eller anden måde. Han fik fra de pågældende personer oplyst timetal, og hos hvem arbejdet var udført, hvorefter han udstedte en faktura til det pågældende firma. Efter sin modtagelse af fakturabeløbet fra pågældende firma udbetalte han penge til den person, som havde udført arbejdet. Personerne fik pengene ved en bankoverførsel eller udbetalt kontant. Han lærte de pågældende personer at kende gennem sit arbejde. Han udførte bogholderiarbejdet for at hjælpe personerne med at holde styr på deres timer m.v. I starten gjorde han det kvit og frit udelukkende for at være flink. Senere fik han 5% og til slut 10% af timebeløbet for at føre bogholderiet for personerne. Der var ikke noget med, at han skulle have noget af momsen. Der var tale om en smed og nogle tømrere. Der har ikke været tale om en masse folk, men nogle enkelte.

Han har ikke haft kontakt med de virksomheder, han udstedte fakturaerne til, og han har aldrig modtaget klager fra nogen af de pågældende virksomheder. Foreholdt afhøringsrapport, bilag 25-01, side 7, har han forklaret, at det ikke er korrekt, at han har sagt til politiet, at han skulle have 10%, og at det var halvdelen af momsbeløbene. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om, at han skulle have del i momsen. De pågældende personer måtte selv sørge for indbetaling af arbejdsmarkedsbidraget. Han har ikke på noget tidspunkt haft drøftelser med personerne om moms. Man kan ikke uddybe alting overfor alle mennesker. Det er ikke nødvendigt.

Personerne drev sandsynligvis alle selvstændig virksomhed. Han spurgte en af dem om det på et tidspunkt, og den pågældende person bekræftede, at han drev selvstændig virksomhed. Han husker ikke, hvem den pågældende person var. Han tror ikke, at han på noget tidspunkt har været registreret ved SKAT for indeholdelse af A-skat. Han husker ikke, om han indbetalte moms i 2008. Han indbetalte ikke moms i 2009, hvor han var syg. Foreholdt udbetalingsbilag 00050 af 27. april 2010 vedrørende PN, har tiltalte forklaret, at "IK" nok er IK, der har hentet pengene.

Foreholdt udbetalingsbilag 00053 af 27. april 2010 vedrørende PN og af 18. maj 2010 vedrørende PN, har han forklaret, at han mener, at det er IK, der begge gange har hentet pengene. Han husker ikke, hvor ofte IK hentede penge. Det er nok sket ca. 10 gange, men han har ikke tal herpå. Han ved ikke, hvorfor det var IK, der hentede pengene. Han fik besked om, at pengene skulle udbetales kontant. Han kender ikke grunden hertil. Han husker ikke, om han har udstedt fakturaer for IK, men det mener han ikke. De personer, der udførte arbejdet, sendte sms'er med besked om, til hvem fakturaerne skulle udstedes. Det kunne f.eks. være til IKs virksomhed. Han undrede sig ikke over, at IK hentede penge for arbejde, der var blevet udført af andre personer. Foreholdt bilag 25-04, afhøringsrapport, side 3, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret til politiet, at det var IK, der fortalte, hvad fakturaen skulle indeholde. Der var tale om en hel specifik situation. Han husker det ikke nærmere nu. Det var nok den eneste gang, at IK fortalte, hvad fakturaen skulle indeholde. Han har efterhånden fundet ud af, at han er blevet holdt for nar. Han burde nok have tænkt, at det ville blive tolket som om, at de pågældende personer var ansat i hans virksomhed. Det mente han imidlertid ikke var tilfældet, når de ikke havde en ansættelseskontrakt.

Momsen flød bare på hans konto. Han forstår ikke, at beløbene er så store, som opgjort af SKAT. Udbetalingerne, som er foretaget til "IK" eller "IK", har intet med moms at gøre. Momsen blev stående på hans private konto. Foreholdt, at SKAT har opgjort, at der er indsat ca. 6.018.000 kr. på hans private konto i perioden fra 2008 - 2011, har han forklaret, at det stemmer overhovedet ikke. Det pågældende beløb må indeholde alle indtægter i perioden, herunder hans personskadeerstatning. Det kan ikke passe, at beløbet på ca. 6.000.000 kr. er opgjort på grundlag af de udstedte fakturaer. Foreholdt forhold 3, bilag 2, udbetalingsbilag 00053 underskrevet den 20. april 2010 af "..." har tiltalte forklaret, at IK hentede pengene med henblik på at viderebetale disse til PN, som havde udført arbejdet.

Tiltalte har ingen bogholderimæssig uddannelse, og det er nok derfor, at han har haft vanskeligt ved at holde styr på tallene. Der er ingen af personerne, som har rykket for ansættelsesbevis eller feriepenge. De pågældende person­ er skaffede sig selv arbejde ved de konkrete virksomheder. Han har udskrevet fakturaer efter at have modtaget en sms med oplysninger fra den pågældende person. Personerne aftalte også selv timelønnen med virksomheden og meddelte timelønnens størrelse i sms'en. Han har ikke været andet end bogholder. Foreholdt udbetalingsbilag 00172 af 14. december 2010 vedrørende 2 stk. tømrer til G7 Y6-by, har tiltalte forklaret, at det må være IK, der har hentet beløbet på 9.600 kr. Fakturaen fra G5, bilag 25-04, side 10, har tiltalte først set hos politiet. Han kender intet til det bagvedliggende forhold. Han skænkede det ikke en tanke, at mange af fakturaerne skulle udstedes til IKs virksomheder. Han lavede udbetalingsbilagene, så han ville kunne dokumentere, at de pågældende beløb var udbetalt til personerne. Han har ikke på noget tidspunkt selv opsøgt de personer, det drejede sig om. De har alle selv taget kontakt til ham. Foreholdt bilag 25-04, side 10 og 11 har tiltalte forklaret, at han blev bedt om at udbetale penge til to tømrere, som har udført arbejde hos G7 i Y6-by. Han vidste ikke, hvem de to tømrere var, og det er derfor, deres navne ikke er anført. Det var IK, der anmodede ham om at udbetale pengene. Han fik en sms fra IK vedrørende udbetalingen. Han må have fået pengene ind fra G7, men det husker han ikke nærmere. Foreholdt bilag 25-04, side 8, kontoudtog, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om faktura 70781 fra G5 har noget med arbejdet ved G7 at gøre.

Det er nok korrekt, at han har modtaget de beløb i sygedagpenge og førtidspension, som er anført i forhold 8 vedrørende perioden 1. januar 2009 til 14. november 2011. Han mener ikke, at det var nødvendigt at fortælle kommunen om G4 og G3. Han havde ingen specifik indtjening på sin bogholderfunktion. Foreholdt bilag 1.1, har han bekræftet, at det er ham, som har underskrevet anmodningen om udbetaling af sygedagpenge. Det er også tilfældet med hensyn til anmodningerne fremlagt som sagens bilag 1.2, bilag 1.3 og bilag 1.4. Han fortalte ikke kommunen, at han virkede som bogholder. Han overvejede ikke, at det kunne være en relevant oplysning, da han ikke tjente penge herved. Momsen skulle afregnes senere. Det er ikke relevant, at momsen rent faktisk ikke blev afregnet. Foreholdt bilag 1.5, brev af 4. maj 2010 vedrørende tilkendelse af førtidspension, har han forklaret, at han ikke havde noget firma, der var aktivt, da der ikke var ansatte med­arbejdere i virksomheden. Han fandt det uden relevans, at han havde virksomheden, set i relation til udbetalingen af førtidspension. Han var blevet erklæret 34% invalid, og man mente ikke, at det var relevant at sende ham ud på arbejdsmarkedet. Det var først efter, at han var blevet uarbejdsdygtig, han tænkte på at drive sin virksomhed i retningen af el­ arbejde. Det skete imidlertid aldrig.

Tiltalte har vedrørende forhold 9 forklaret, at det er korrekt, at han har mod­taget dagpenge fra G1's A-kasse i en periode. Han kan ikke sige, om det var fra den 8. juni 2009 til den 27. september 2009, og om det var et beløb på 55.825 kr. Foreholdt bilag 4-10, ledighedserklæring, har tiltalte bekræftet, at det er ham, der har skrevet under på erklæringen. Det var før, han begynd­te sin virksomhed. Han har altid været momsregistreret. Det har aldrig været afmeldt. Foreholdt bilag 02-03, side 3, kontoudtog vedrørende indbetalinger af beløb under henvisning til fakturaer i juni 2009, har tiltalte forklaret, at det nok er muligt, det er korrekt, at der er indbetalt beløb i henhold til fakturaer i juni 2009. Han har ikke gjort noget ud af det. Det havde nok været re­levant at oplyse dette overfor A-kassen. Han kører surt i datoerne.

Tiltalte har efter afslutningen af den øvrige bevisførelse supplerende forklaret, at det er korrekt, at der er indsat omkring 6.000.000 kr. på hans konto, som opgjort af SKAT. Det har han konstateret, efter at han har tjekket alle bilagene. Han troede ikke, at der var tale om et så stort beløb. Han fastholder, at han ikke var arbejdsgiver for personerne, men alene fakturerede på deres vegne. Han er enig i, at han har dummet sig ved at fakturere i sit eget navn. Det var ikke hans egen ide. Der var en mand, som kom til ham og spurgte, om han kunne føre hans regnskab, og det indvilgede han i. Der kom efterfølgende flere personer og spurgte om det samme. Det er korrekt, at han udbetalte beløb til de pågældende personer. Han har set, at mange af de penge, der er indsat på hans konto, er indbetalt af G5. Det bemærkede han ikke på daværende tidspunkt. Han troede i starten, at personerne arbejdede i Y1-by. Han forstår heller ikke rigtigt, at der blev indbetalt så mange penge fra IKs virksomheder, og at IK selv afhentede nogle af de beløb, som skulle udbetales til personerne. Der har ikke været en aftale mellem ham og IK vedrørende udbetaling af sorte penge. Kuverten, der blev fundet under ransagningen, var nok til IK. Nogle gange var det IK, der sendte sms'er med angivelse af timetal til brug for fremsendelse af faktura til virksomhederne. De fleste gange var det dog personerne selv, der fremsendte oplysninger om timetal. Han forstår ikke, hvorfor han var skudt ind som en slags mellemled. Når IK eller andre personer end dem, der skulle have pengene udbetalt, afhentede beløbene kontant, havde tiltalte ikke nogen form for sikkerhed for, at pengene blev videregivet til den rette person. Det må imidlertid være sket, da de pågældende personer aldrig har brokket sig. Han fik aldrig afregnet momsen til SKAT. Det var formentlig fordi, han røg på sygehuset i november måned. Der var 1 ½ år, hvor han var underdrejet. Han ved ikke, hvad han har brugt pengene til. Han synes, at det er lidt mærkeligt, men det skal dog også sammenholdes med, at der var tale om en periode på 4 år. Det er ikke "løn" men "udbetalinger", der blev foretaget til personerne. Timer kan lige så godt være udbetalinger. Det behøver ikke at være løn. Under henvisning til bilag 02-03, side 1-8, har tiltalte bekræftet, at han har udstedt de anførte fakturaer. Det tog ham ikke ret lang tid at udstede fakturaerne. Det tog ca. 10-15 minutter pr. faktura. Han brugte ikke mange timer om ugen på fakturaudstedelsen. Han troede ikke, at det var noget problem i forhold til førtidspensionen, da arbejdet ikke var fysisk krævende og i øvrigt af meget begrænset omfang.

VL har som vidne forklaret, at han er ansat i SKAT som specialkonsulent i afdelingen for visitering og kontrol. Det er en indsatsafdeling, som beskæftiger sig med skatte- og momsunddragelser. Han er uddannet revisor, HD, cand.merc.aud. og master i skat. Han har været ansat hos SKAT siden 1996. I foråret eller sommeren 2011 modtog SKAT en henvendelse fra Y1 Kommunes kontrolteam, som beskæftiger sig med social­ bedrageri. Kontrolteamet var i besiddelse af nogle kontoudskrifter, som de ikke forstod. Vidnet fik dem forelagt. Det så ud som om, at der var foretaget indbetalinger i henhold til fakturaer, der beløbsmæssigt oversteg det forventelige. Under hensyn til beløbenes størrelse vurderede vidnet, at politiet skulle inddrages. Kontrolteamet var også i besiddelse af udbetalingsbilag, som vedrørte udbetalinger til håndværkere. Foreholdt sagens udbetalingsbilag 00034 af 18. januar 2010 vedrørende PN, har vidnet bekræftet, at det er et eksempel på de udbetalingsbilag, som kontrol­teamet udleverede. Vidnet vurderede, at udbetalingsbilagene lignede lønsedler. En simpel sammentælling på grundlag af udbetalingsbilagene gav et stort beløb. Vidnet samlede sammen på sagen, identificerede de implicerede personer og indgav den 7. juni 2011 en politianmeldelse. Foreholdt anmeldelsen, bilag 01-02, side 6, har vidnet forklaret, at navnene og tallene i politianmeldelsen byggede på det materiale, som han var i besiddelse af på daværende tidspunkt og vedrørte perioden fra 1. januar til 30. september 2010.

Vedrørende virksomhederne har vidnet forklaret, at et CVR.nr. Er relateret til personen, og at en person kan have flere SE. Numre. G3 og G4 har hver sit SE.nr. men samme CVR.nr. som er knyttet til tiltaltes person. Der skal angives moms for hver af virksomhederne i den periode, hvor de er registreret. Virksomhederne G3 og G4 var registreret for moms i de angivne perioder. Der var ikke noget aktivt SE. nr. og CVR. nr. for 2007-2010. Momsangivelserne fra G4 i den aktive periode var alle 0-angivelser. G3 havde også i den aktive periode indgivet momsangivelser, heraf var der en på ca. 22.500 kr. og de øvrige var 0-angivelser. Tiltalte var ikke anført som arbejdsgiver overfor SKAT. Der blev derfor ikke udsendt en rykker vedrørende indbetaling af A-skat. Der skulle have sket registrering for moms og skat, og der skulle have været indeholdt A-skat. Foreholdt bilag 02-05, side 1, som er et brev vedrørende SKATs skøn over tiltaltes indkomst, har vidnet forklaret, at det er fremsendt, fordi tiltalte stod registreret til at modtage en udvidet selvangivelse som erhvervsdrivende. Såfremt man er registreret til at modtage en udvidet selvangivelse, vil man vedblivende modtage en udvidet selvangivelse, medmindre man selv aktivt ændrer dette. Foreholdt bilag 02-06, side 6, har vidnet forklaret, at SKAT administrativt ansatte tiltaltes indkomst vedrørende overskud af virksomhed for 2009 til 55.000 kr. fordi SKAT ikke havde hørt fra tiltalte. Vedrørende 2008 blev tiltaltes indkomst vedrørende overskud af virksomhed skønsmæssigt fastsat til 50.000 kr. Tiltalte skulle reagere inden 4 uger efter han havde modtaget årsopgørelsen, hvis ikke den var korrekt.

Vidnet deltog i ransagningen på tiltaltes bopæl, som bar præg af et meget omfattende byggeri. Stort set alle rum var under kraftig istandsættelse, og de fleste rum var ikke beboelige. Der blev kun gjort begrænsede relevante fund under ransagningen. SKAT havde registreret, at der var gået indtægter på over 1.000.000 kr. ind på tiltaltes konto, og man havde derfor forventet at finde et omfattende bilagsmateriale og et egentligt kontor. Under ransagningen fandt man en masse løse bilag, pc'er og en kuvert med et udbetalingsbilag og kontanter. SKAT fandt senere mange udbetalingsbilag på computeren. Tiltalte havde flere pc'ere, herunder en bærbar pc, som var i stykker, men som tiltalte fortalte, indeholdt flere bilag. De fandt ikke bogholderimapper med fakturaer, lønsedler eller bogføringsmateriale inddelt på konti. De fandt en faktura-skabelon på pc'en. Fakturaerne var udstedt med moms. Foreholdt bilag 26-06, side 9, faktura nr. 10004 af 9. juni 2011 udstedt til G2 har vidnet forklaret, at dette er et eksempel på, hvordan fakturaerne så ud. De andre fakturaer var udarbejdet på samme måde. Foreholdt bilag 02-04, side 1, har vidnet forklaret, at det er ham, der har udarbejdet opgørelsen, hvoraf det fremgår, hvilke personer, der har modtaget beløb, og beløbenes størrelse. SKAT har identificeret personerne via de kontonumre, som fremgik af bilagene. SKAT fandt via kontonumrene frem til kontoejerne og de relevante personer. Der var enkelte personer, man ikke kunne identificere, da de alene var angivet som "murer", "ferieafløser" eller lignende. Personerne, vedrørende langt størstedelen af beløbene, blev dog identificeret. Når det fremgår, at IN har modtaget 76.473 kr. er det beregnet ud fra de udbetalingsbilag, hvor IN er angivet som modtager af beløb, enten kontant eller ved en overførsel. Det var på den måde, at beløbene blev opgjort for samtlige de angivne personer. SKAT foretog en forhøjelse af de omhandlede personers indkomst på grundlag af opgørelserne, og der blev udsendt en ny årsopgørelse med indtægts­forhøjelsen til personerne. Som det fremgår af opgørelsen beregnede SKAT, at tiltalte ikke havde indeholdt A-skat på 900.130 kr. og at han ikke havde indeholdt arbejdsmarkedsbidrag på 244.233 kr. Der var foretaget udbetalinger fra tiltaltes konto til de pågældende personer på i alt 3.053.003 kr. Personerne havde ikke betalt skat af pengene. Man er indeholdelses­pligtig for A-skat, når man er arbejdsgiver. Hvis man er bogholder, udsteder man ikke fakturaer med eget CVR.nr. og eget navn på brevhovedet. Når det fremgår af bilag 55, at der ikke er ansvar for JT, er det nok fordi, at der var tale om et lille beløb, men det er ikke vidnet selv, der har behandlet JTs sag, så han ved det ikke med sikkerhed. Han kan i øvrigt bekræfte de oplysninger, der fremgår af brevet (bilag 55) vedrørende sanktionerne for de enkelte personer.

Vidnet har set og gennemgået tiltaltes kontoudskrifter. Foreholdt bilag 02-03, bilag 1, har vidnet forklaret, at det er ham, der har udarbejdet bilaget på grundlag af tiltaltes kontoudtog. Bilaget var vedlagt SKATs afgørelse. Vidnet har vurderet, at der har været tale om salg fra tiltaltes virksomhed, da der var tale om fortløbende nummererede fakturaer. Der var tale om en begrænset kundekreds, der gik igen. Af de kunder der gik igen, var der navnlig tale om G8 og G5. G5 var ejet af IK og ejerkredsen for G8 var den samme. Vidnet opgjorde det samlede beløb, der var indbetalt på tiltaltes konto i henhold til de udstedte fakturaer til godt 6.000.000 kr. Han mener, at 4.500.000 kr. heraf ligger i den uregistrerede periode, og at den sidste 1.500.000 kr. i den registrerede periode. Dette fremgår tillige af den fremlagte afgørelse, bilag 02-02, side 3. Vidnet er ikke bekendt med, om SKAT har forsøgt at forhøje IKs personlige indtægt, eller om SKAT har forsøgt at forhøje indtægten i G5 eller G8. Foreholdt udbetalingsbilag har vidnet forklaret, at indkomstforhøjelserne er foretaget for den person, der er angivet som modtager øverst på udbetalingsbilagene, og ikke for den person, der har kvitteret for udbetalingen. Foreholdt udbetalingsbilag 00050, har vidnet forklaret, at da der står PN i toppen af udbetalings­ bilaget, er det PNs indkomst, som er blevet forhøjet med det omhandlede beløb. SKAT har kun modtaget en klage vedrørende de indkomstforhøjelser, der er foretaget i overensstemmelse med SKATs opgørelse. SKAT fastholdt sin afgørelse og hørte derefter ikke yderligere.

Vidnet har vedrørende SKATs afgørelse af 13. november 2012, bilag 02-02, i relation til forhold 1 og 2 forklaret, at de relevante tal fremgår af side 1. Overskud af virksomheden er vedrørende 2008 opgjort til 240.653 kr. og da overskuddet administrativt var fastsat til 50.000 kr. er der sket fradrag af dette beløb, hvormed forhøjelsen udgør 190.653 kr. for så vidt angår 2008.

Forhøjelsen for 2009 er opgjort på samme vis, hvor der er sket reduktion med det administrativt fastsatte overskud på 55.000 kr. For så vidt angår 2010 havde tiltalte selvangivet overskud af virksomhed til 0 kr. så der er det det samlede opgjorte overskud af virksomhed på 376.028 kr. som er medtaget i opgørelsen. Overskuddet er den konstaterede omsætning eksklusiv moms med fradrag af den lønudbetaling, som SKAT har kunnet identificere for det pågældende år. Indkomsten er således fradraget tiltaltes udgifter, herunder omkostninger til løn, hvilket fremgår af sagens bilag 02-02, side 3, hvor omsætning inkl. moms fremgår for årene 2008 - 2011. Momsen er beregnet som 20% af omsætningen inkl. moms, og derefter er omsætningen ekskl. moms opgjort. Omsætningen ekskl. moms er fradraget de udgifter, SKAT har kunnet identificere - herunder lønudbetalinger - og derefter frem­ kommer overskud af virksomhed, hvilket fremgår af bilag 02-02, side 5. Beløbet "løn ikke ændret" på 28.016 kr. vedrørende 2010 vedrører 3 personer, som SKAT havde identificeret, men for hvilke der ikke skete indkomstforhøjelse, da beløbene var under bagatelgrænsen. Da det ikke skulle komme tiltalte til skade, er dette beløb også fradraget ved opgørelsen af over­skudet af tiltaltes virksomhed.

Vedrørende forhold 3 vedrørende unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag, har vidnet forklaret, at tiltalte skal betale arbejdsmarkedsbidrag af sit overskud i virksomheden. Arbejdsmarkedsbidraget er ikke opgjort af vidnet. Beregningen af arbejdsmarkedsbidraget fremgår af årsopgørelsen. Årsopgørelse nr. 1 for 2009, bilag 02-10, side 1, hvor overskuddet af virksomhed er medtaget for 55.000 kr." indeholder et arbejdsmarkedsbidrag på 4.400 kr. Af årsopgørelse nr. 2 for 2009, bilag 02-11, side 1, fremgår, at der ved det beregnede overskud af virksomhed på 414.198 kr. fremkommer et arbejdsmarkedsbidrag på 33.135 kr. Det manglende tilsvar kan herefter opgøres til 28.735 kr. (33.135 kr. - 4.400 kr.), som er det beløb, der fremgår af bilag 02-15, side 1, hvor arbejdsmarkedsbidraget for 2009 og 2010 er opgjort til i alt 58.817 kr., svarende til tiltalen i forhold 3.

Vedrørende forhold 4 og 5 har vidnet forklaret, at som det fremgår af bilag 02-02, side 3, er momstilsvaret for 2008 beregnet til 347.264 kr. svarende til 20% af omsætningen inkl. moms. I 2010 drev tiltalte de 3 første kvartaler uregistreret virksomhed, idet virksomheden først blev momsregistreret pr. 1. oktober 2010. Vedrørende sidste kvartal 2010 indgav tiltalte en 0-angivelse. Beregningerne af momstilsvar fremgår af afgørelsen, bilag 02-02, side 1 og 2, hvor forhold 4 vedrører forhøjelsen for 2008 på 347.264 kr., forhøjelsen for 2009 på 253.972 kr. og den beregnede salgsmoms for perioden 1. januar til 30. september 2010 på 302.479 kr. For så vidt angår forhold 5 er der tale om den beregnede salgsmoms for perioden 1. oktober til 31. december 2010 på 124.260 kr., den beregnede salgsmoms for perioden 1. januar til 30. juni 2011 på 103.159 kr. og med fradrag af 22.540 kr., som var det beløb, der var angivet i moms, hvorved beløbet, der er anført i tiltalen, på 204.879 kr. fremkommer.

Vedrørende forhold 6 har vidnet forklaret, at beløbet er opgjort i bilag 02- 04, side 1. Det er den samlede forhøjelse af personernes A-skat ekskl. renter på 900.130 kr.

Vedrørende forhold 7 har vidnet forklaret, at det beregnede arbejdsmarkeds­ bidrag på 244.233 kr. fremgår af bilag 02-04, side 1 vedrørende de enkelte personer.

Gevinsten for tiltalte har været, at det ikke er de samme beløb, der er udbetalt, som der er gået ind på hans konto. Der har således været et overskud. Groft sagt kan det siges, at gevinsten har været momsen, da den ikke er af­regnet. Spørgsmålet er imidlertid, hvem der har fået momsen. Under ransagningen fortalte tiltalte, at han fik 10% af fakturabeløbet, svarende til halvdelen af momsen. Vidnet tænkte i øvrigt, at nogle af pengene nok indgik i renoveringen af tiltaltes hus. Der er i perioden gået 6.000.000 kr. ind, og der er udbetalingsbilag på, at der er udbetalt cirka 3.000.000 kr. Foreholdt bilag 02-04, side 1, har vidnet bekræftet, at det opgjorte beløb på 3.053.000 kr. ikke omfatter indkomst udbetalt til personer i 2011. Ransagningen fandt sted den 1. september 2011, og fristen for angivelse af moms for 1. og 2. kvartal 2011 var på det tidspunkt overskredet, hvorimod fristen for angivelse af moms for 3. kvartal ikke var udløbet. Derfor er tiltalen vedrørende moms for 2011 alene medtaget frem til og med 2. kvartal. Med hensyn til skat er der ikke taget udgangspunkt i de 6.000.000 kr., idet 2011 ikke er medtaget, men alene indkomsten for 2008, 2009 og 2010, hvilket fremgår af afgørelsen, bilag 02-02, side 5, øverst. Heraf fremgår således, at den omsætning ekskl. moms, der er lagt til grund ved beregningen af skatteunddragelsen, vedrører 1.389.055 kr. for 2009, 1.015.887 kr. for 2009 og 1.706.956 kr. for 2010.

Vidnet kan bekræfte, at de udbetalingsbilag, som SKAT modtog fra kontrol­ teamet var indleveret til kommunen af tiltalte, og at SKAT efterfølgende har modtaget yderligere udbetalingsbilag fra tiltaltes forsvarer. De opgørelser, som vidnet har foretaget, er sket på grundlag af det materiale, han har modtaget fra kontrolteamet og af tiltaltes forsvarer samt det materiale, der blev fundet i forbindelse med ransagningen på ejendommen.

PN har som vidne forklaret, at han har været ansat hos T, hvor han blev lejet ud til andre firmaer. Han fik kontakt til T gennem sin bror og en, der hedder OD. T skulle have 15 eller 20% af fakturabeløbet. Ts firma sendte regninger ud til de firmaer, som vidnet arbejdede for, og afregnede efter­ følgende overfor vidnet. Vidnet havde ikke nogen ansættelseskontrakt ved Ts firma. Vidnet fik ikke feriepenge, da der jo var tale om sorte penge. Vidnet er smed, og han fandt selv arbejdsopgaverne hos firmaerne. Det var ham selv, der aftalte timelønnen med de pågældende firmaer. Vidnet sendte sms'er til T med besked om antallet af arbejdstimer og timelønnens størrelse. Derefter sendte T regninger ud til de omhandlede firmaer. Vidnet så ikke på noget tidspunkt de fakturaer, som T udstedte til firmaerne. Vidnet kvitterede, når han modtog pengene fra T, hvilket skete enten ved bankoverførsel eller kontant udbetaling. Vidnet hentede pengene kontant, når han havde mulighed herfor. Vidnet har udført arbejde for IK gennem T. Han har arbejdet meget for IK på samme måde som for andre firmaer. Foreholdt udbetalingsbilag nr. 00050 af 27. april 2010 har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvem "..." er. Foreholdt udbetalingsbilag 00053 af 18. maj 2010 har vidnet forklaret, at han heller ikke ved, hvem "..." er. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at "IK" og "IK" er IK, har vidnet forklaret, at det ikke siger ham noget. Han har aldrig modtaget penge fra IK. G3 er et af Ts firmaer. T's firma hed tidligere G4. Vidnet ved ikke, om man kan sige, at han var ansat hos T da der jo var tale om sort arbejde. T var nok nærmest en slags bogholder for vidnet. Vidnet har på en eller anden måde fået sin løn. Han kan ikke svare på, hvorfor udbetalingsbilagene 00050 og 00053 er underskrevet af "IK" henholdsvis "...". Vidnet har aldrig skrevet under med andre underskrifter end sin egen. Han har altid selv hentet sin løn, bortset fra at hans bror vist har hentet lønnen en enkelt gang. Derudover er lønudbetalingerne sket ved bankoverførsler. Foreholdt udbetalingsbilag 00064 har vidnet forklaret, at det er hans underskrift, der er påført dette udbetalingsbilag. Baggrunden for konstruktionen, og for at han brugte T, var for at undgå at betale skat. Ellers skulle han selv have oprettet et firma og lavet papirarbejdet. Det var indforstået i forhold til T, at der ikke blev indeholdt A-skat. Det var sådan T kørte sit firma. Vidnet ved ikke, om det er mest korrekt at kalde T bogholder eller arbejdsgiver i forhold til vidnet.

PM har som vidne forklaret, at han har arbejdet for T. Han fik kontakt med T gennem Ts stedsøn. T havde firmaet G4. T tilbød at lave regninger til de firmaer, som vidnet arbejdede for. Vidnet har mødt T en enkelt gang, hvor T forklarede vidnet, hvordan det foregik. T fortalte, hvordan han skrev regninger ud, og han fortalte, at han havde det hele gemt på et usb-stik, som han gemte i en potteplante. Vidnet er ufaglært og har blandt andet arbejdet som kok og tømrer, og han har ind i mellem udført ventilationsarbejde. Vidnet skulle sende T oplysninger om antal arbejdstimer og timeløn, og så udskrev T regninger til de firmaer, som vidnet arbejdede for. T fik X antal procent af fakturabeløbet. Vidnet husker ikke i dag, hvor meget T fik. Det lå i kortene, at der var tale om sort arbejde. Vidnet betalte ikke skat. Det var T, som stod for firmaet, og vidnet ved ikke, om der blev betalt moms og arbejdsmarkedsbidrag. I starten troede vidnet måske, at der blev indbetalt skat, men han kunne efterhånden regne ud, at det ikke var tilfældet. Vidnet så aldrig de fakturaer, som T sendte til firmaerne. Vidnet ved ikke, hvor mange der var ansat ved G4. Vidnet modtog intet feriekort eller feriepenge. Han fik pengene indsat på sin konto. Han mener, at det kun er en enkelt gang, han har fået pengene udbetalt kontant. Vidnet har arbejdet en del for IK. IK var en af kunderne hos G4. Foreholdt udbetalingsbilag 00059 af 11. maj 2010 har vidnet forklaret, at det sikkert er hans kontonummer, der fremgår af udbetalingsbilaget, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Han har aldrig set bilaget før. Foreholdt udbetalingsbilag 00057 af 18. maj 2010 har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvem "..." er. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at "..." er IK har vidnet forklaret, at det ikke siger ham noget. IK havde intet med udbetalingen af vidnets løn at gøre. Foreholdt udbetalingsbilag 00060 af 25. maj 2010 har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrift, der er på udbetalingsbilaget. Foreholdt udbetalingsbilag 00062 af 1. juli 20 10 har vidnet forklaret, at det heller ikke er hans underskrift, der er på det udbetalingsbilag. Vidnet fastholdt, at han kun har hentet kontantbeløb en enkelt gang, og at resten er udbetalt via kontooverførsel. Han arbejdede for G4 i et par år, så vidt han husker. Foreholdt udbetalingsbilag 00068 af 1. juni 2010 har vidnet forklaret, at "..." ikke siger ham noget. Der kan være tale om, at en kammerat har hentet pengene for vidnet, men han husker det ikke i dag. Det var et tilbud fra Ts side, at det kunne gøres på den måde, at han udstedte regninger via G4 til de arbejdsgivere, som vidnet arbejdede for. Vidnet har også været ansat direkte hos IK. Det har vidnet også været efter hans samarbejde med G4 var ophørt.

JT har som vidne forklaret, at han ikke kender T. Han har arbejdet for G4. G3 siger ham ikke noget. Han er uddannet tømrer. Når der er nedgangstider, taler håndværkerne på byggepladserne om, hvor der er mulighed for at få arbejde. Det var på den måde, at han fik kontakt til G4. Han modtog aldrig en ansættelsesaftale eller lønsedler fra G4. Det eneste, han vidste var, at der var tale om et firma i Nordjylland. Han var ansat i G4 i 2010 og 2011. Det var G4, som styrede, hvor vidnet udførte sit arbejde. Han fik udbetalt sin løn via bankoverførsel. Foreholdt bilag 26-10, afhørings­ rapport af 20. november 2012, side 2, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at G4 var et udlejningsfirma, som udlejede sine ansatte til andre firmaer. Det var i hvert fald vidnets opfattelse. Vidnet har ikke været ansat hos IK, men hos G4. Det var G4, som indbetalte vidnets løn. Politibetjenten, som afhørte vidnet, spurgte, om han kendte en, der hed IK, og det gjorde vidnet. Vidnet har ikke på noget tidspunkt arbejdet for IK, heller ikke i 2010. Foreholdt afhøringsrapporten side 2, 3. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke husker at skulle have forklaret, at IK tilbød ham arbejde i slutningen af 2010. Den afhørende politibetjent var meget aggressiv i sine spørgsmål, og det kan være blevet fordrejet, det der er gengivet i afhøringsrapporten. Der blev spurgt til, om vidnet var klar over, at der ikke blev indbetalt skat af pengene. Det var på daværende tidspunkt en skattesag, og det var det, der blev spurgt ind til under afhøringen. IK havde intet med det at gøre. Vidnet kan ikke huske, om han forklarede, at han ikke ringede til IK og spurgte nærmere ind til, hvorvidt der blev trukket SKAT. Den afhørende politibetjent indblandede IK i samtlige spørgsmål, men IK havde intet med det at gøre. Der har hele tiden kun været tale om G4. Der har været en straffesag mod vidnet vedrørende uberettiget modtaget dagpenge, mens han var ansat hos G4. Foreholdt afhøringsrapporten, side 3, har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har forklaret, at han troede, der var mange ansatte hos G4. Han kendte ikke andre, der var ansat hos G4. Hele korrespondancen i forhold til G4 kørte via sms. Det hele var rodet, og det er længe siden, så vidnet husker ikke så meget om det nu. Vidnet kender en, der hedder IC, han er bror til IK. Vidnet husker ikke, hvem hans kontaktperson i forhold til G4 var. Vidnet har aldrig været ansat hos IK. Foreholdt afhøringsrapporten, side 3, har vidnet forklaret, at han ikke husker, om han har arbejdet hos G5 fra den 7. februar 2011 til den 4. april 2011. Det hele var bøvlet og rodet på daværende tidspunkt. Han erindrer ikke, at han skulle være blevet ringet op og have fået oplæst afhøringsrapporten. Han husker intet af det, han forklarede under den telefoniske afhøring.

IB har som vidne forklaret, at han er leder af ydelseskontoret og kontrolenheden i Y1 kommune. Sagen startede med, at Y1 Kommune modtog en anonym anmeldelse, som kontrolenheden blev bedt om at undersøge nærmere. Anmeldelsen gik ud på, at der foregik privat byggeri på ejendommen Y2-adresse på trods af en sygemelding. Kontrolenheden foretog observationer af ejendommen og indkaldte T til et møde, hvorunder kontrolenheden anmodede om at modtage dokumentation, blandt andet i form af kontoudskrifter. Kommunen modtog ikke al den ønskede dokumentation i første omgang, men mod­tog i løbet af en måneds tid materialet fra Ts advokat. Kommunen modtog blandt andet en hel masse udbetalingsbilag. Kommunen undrede sig over, hvad det egentlig var, der rullede sig ud, og kontaktede derfor SKAT vedrørende forholdet. Foreholdt bilag 3-6 har vidnet bekræftet, at det beløb, som T uberettiget havde modtaget i sygedagpenge og førtidspension på anmeldelsestidspunktet var opgjort til 411.575 kr. Pr. dags dato udgør beløbet vedrørende uretmæssigt modtaget førtidspension 670.532 kr.

Sygedagpengesagen begyndte med, at kommunen modtog en anmodning om sygedagpenge udstedt af G1's A-kasse. T havde skrevet under på bagsiden og derved erklæret, at han var fuldt uarbejdsdygtig på daværende tidspunkt. Kommunen tjekkede skatteregistret med hensyn til, om T havde haft indkomst i den relevante periode. Det ville have været relevant at oplyse, at T var registreret med privat virksomhed. Man har pligt til at oplyse alle former for indtægter, når der ansøges som sygedagpenge. Man skal fortælle, hvis man driver virksomhed, der ikke er foreneligt med at man søger sygedagpenge eller førtidspension som uarbejdsdygtig. Kommunen vil ikke umiddelbart kunne se, om en person driver registreret virksomhed. Det er også relevant at oplyse, hvis man fungerer som bogholder, da det er et arbejde, som skal indgå i vurderingen af den pågældende persons uarbejdsdygtighed. T oplyste ikke, at han havde registreret virksomhed, og han oplyste heller ikke, at han fungerede som bog­holder. Hvis det var blevet oplyst, ville kommunen have foretaget en helhedsvurdering af uarbejdsdygtigheden, hvorunder disse oplysninger ville være indgået. Det kunne eventuelt have ført til en nedgradering af sygedag­pengebeløbet. Med sin underskrift på ansøgningsskemaet har T skrevet under på, at han vil oplyse kommunen om ændringer i sine indtægtsforhold. Han er også blevet orienteret om pligten hertil under møderne i jobcentret. Ts pensionssag er en udløber af sagen i jobcentret. Jobcentret vurderede, at han ikke havde mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ts egen opfattelse vægtede meget i den sammenhæng. Pensionssagen blev således rejst efter indstilling af jobcentret. Der blev derefter fore­ taget en yderligere vurdering af Ts arbejdsevne, herunder om han ville kunne bestride et fleksjob. Han ville ikke have fået tilkendt førtidspension, hvis det var blevet oplyst, at han drev en virksom­hed, eller at han fungerede som bogholder. Det ville have medført et klart afslag på ansøgningen om førtidspension. Man kan godt arbejde i mindre omfang samtidig med, at man modtager pension, men det skal være oplyst inden tilkendelsen af pension, da det skal indgå i vurderingen. Det arbejde, der udføres, skal være foreneligt med grundlaget for tilkendelsen. Hvis man er i stand til at arbejde 10-12 timer om ugen, vil man normalt kunne bestride et fleksjob. Vidnet kan ikke sætte tal på, hvor meget man må arbejde og samtidig kan modtage pension. Det er en helt konkret vurdering. Det skal imidlertid være oplyst på forhånd og indgå i vurderingen, og det kan også føre til en nedsat pension. Det er også muligt senere at begynde at arbejde.

PS har som vidne forklaret, at hun er fuldmægtig i G1s A-kasse i Y7-afdelingen. I 2009 arbejdede hun i Y1-by. Afdelingen i Y1-by blev kontaktet af A-kassens hovedkontor i forbindelse med en tilsynssag. Hovedkontoret havde fra beskæftigelsesministeriets tilsynsenhed modtaget en henvendelse om, at der skulle opstartes en tilsynssag på T. Hovedafdelingen bad derfor afdelingen i Y1-by om at indkalde T til et møde, hvilket vidnet gjorde. Det fremgik af henvendelsen fra hovedkontoret, at tilsynssagen var foranlediget af, at Y1 Kommune havde rettet henvendelse om, at T drev selvstændig virksomhed. Det skulle derfor undersøges, om han uberettiget havde modtaget dagpenge fra A-kassen. Vidnet bekræftede, at A-kassen har udbetalt 55.825 kr. til T i perioden fra 8. juni 2009 til 27. september 2009. Inden, der udbetales dagpenge fra A­-kassen, er den pågældende person indkaldt til et møde, hvor personen vejle­des om de rettigheder og pligter, personen har i forbindelse med modtagelse af dagpenge. Personens pligter fremgår også af skriftlige henvendelser fra A­ kassen. Hvis personen driver selvstændig virksomhed, skal det oplyses, da personen så skal udfylde en anden blanket med flere sider. T udfyldte dagpengekortene elektronisk. Inden der på de elektroniske dagpengekort trykkes accept og indsendelse, modtager personen en vejledning om forpligtelser og en tro og love erklæring. Foreholdt bil­ag 4-16, dagpengeblanket, har vidnet forklaret, at den tekst, der fremgår he­raf, er den tekst, der kommer frem på skærmen, når personen udfylder dagpengeblanketten elektronisk. Inden personen trykker send, kommer der en rubrik, hvor der skal krydses af, at det er de udfyldte oplysninger, der ønskes indsendt. men det skal i så fald oplyses til kommunen, og det kan føre til, at pensionen sættes i bero, og at man i stedet f.eks. kommer i fleksjob.

Sagens øvrige oplysninger

SKAT har den 8. juni 2011 anmeldt tiltalte for groft skattesvig og forsætlig momsunddragelse.

Ransagningen hos tiltalte fandt sted den 1. september 2011, og tiltalte har afmeldt sine virksomheder G3 og G4 pr. 2. september 2011.

SKAT har den 13. november 2012 truffet afgørelse om ændring af tiltaltes moms og skat.

Tiltalebegæringen fra SKAT er dateret den 11. marts 2013

Anklageskriftet, der er modtaget i retten 6. juni 2014, er under hovedforhandlingen på tiltaltes opfordring berigtiget for så vidt angår de i forhold 2, 3, 6 og 7 omhandlede beløb, hvorefter tiltalte har erklæret sig enig i de beløbsmæssige opgørelser.

Personlige oplysninger

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold og har afgivet en erklæring herom den 17. juli 2014. Det konkluderes heri, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, og at vilkår om tilsyn med baggrund i tiltaltes gode personlige forhold ikke skønnes påkrævet. Det konkluderes tillige, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og at det ved en sådan afgørelse anbefales, at tilsynet ophører, når timerne er afviklet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans helbredsmæssige situation er uafklaret. Han har en kraftig bule under ribbenet og er meget nervøs for, hvad det kan være. Han har været igennem mange lægeundersøgelser. Operation er ikke mulig, og han skal nu til en ultralydsscanning. Han er træt og har et stort væskebehov. Søvnapnøen er blevet forværret, og han sover med en maske. Sagen, der nu har verseret i mere end 3 år, påvirker ham meget psykisk.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen herunder tiltaltes egen forklaring lægges det grund, at han i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 samt i perioden fra den 1. januar til den 1. september 2011 løbende udstedte fakturaer til virksomheder for håndværksmæssigt arbejde, som var udført af personer, som han løbende udbetalte penge til. Fakturaerne indeholdt tiltaltes firmanavn og CVR.­ nummer, og der var tillagt moms. Fakturamodtagerne indsatte - i overensstemmelse med betalingsanvisningen på fakturaerne - fakturabeløbene inklusive moms på tiltaltes konto. I forbindelse med sin udbetaling af penge til de personer, der havde udført det fakturerede arbejde, udstedte tiltalte udbetalingsbilag, som indeholdt oplysning om personens navn, det udførte arbejde, beløb og udbetalingsform. Fakturaerne og udbetalingsbilagene blev udstedt af tiltalte på grundlag af modtagne SMS-beskeder vedrørende timetal, løn og arbejdssted.

Forhold 1, 2, 3:

Tiltalte har efter bevisførelsen og anklagemyndighedens berigtigelse af beløbene i forhold 2 og 3 uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 4 og 5:

Tiltalte har efter bevisførelsen uden forbehold erkendt sig skyldig i momsunddragelse af særlig grov karakter. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Herefter, og under hensyn til beløbenes størrelse og periodens længde, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har haft forsæt til unddragelsen. Tiltalte har i forhold 4 nægtet sig skyldig i at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret. Vidnet IB har forklaret, at virksomhederne G3 og G4 var registreret for moms i de perioder, SKAT har angivet. Det fremgår af SKAT's afgørelse af 13. november 2012, at tiltalte ikke har været momsregistreret i perioden fra den 26. juli 2007 til den 1. oktober 2010. Det må under de foreliggende omstændigheder, påhvile tiltalte i det mindste at sandsynliggøre, at SKATs oplysninger vedrørende momsregistreringen ikke er korrekte, og at han har været momsregistreret i perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2010. Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort alene ved tiltaltes egen forklaring og afsnittet "CVR./SE-nummer relationer" i tiltaltes skattemappe 2008. Retten har herved tillige lagt vægt på, at tiltalte ikke har indsendt momsangivelser vedrørende perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. september 2010, hvilket han derimod har gjort vedrørende perioden fra den 1. oktober 2010 til den 2. september 2011. Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte - som anført i forhold 4 - har drevet registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, og at han var bekendt med, at han ikke var momsregistreret. Tiltalte findes herefter skyldig.

Forhold 6 og 7:

Tiltalte frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk.1, nr. 2.

Det lægges som ubestridt til grund, at tiltalte ikke indeholdt og angav A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, som han udbetalte til de personer, der udførte det fakturerede arbejde. Den beløbsmæssige opgørelse lægges efter bevisførelsen og tiltaltes anerkendelse til grund.

Efter en samlet vurdering af beviserne finder to af rettens medlemmer, at tiltalte - uanset der ikke er udfærdiget ansættelsesbeviser - er at anse som arbejdsgiver i den anførte periode, og at han dermed var pligtig at indeholde og angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de personer, der udførte det fakturerede arbejde. Disse voterende finder det tillige ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte var klar over eller i alt fald havde en sikker formodning om, at han var pligtig at indeholde og angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Disse voterende har herved særligt lagt vægt på, at tiltalte over flere år har udbetalt store beløb til flere af personerne, at tiltalte har erklæret sig enig i, at udbetalingerne skal fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud og dermed nedbringe størrelsen af unddraget skat og arbejdsmarkedsbidrag i forhold 1 - 3, og at tiltalte selv har forklaret, at han burde have tænkt, at det ville blive tolket som om, at de pågældende personer var ansat i hans virksomhed. Disse voterende har tillige lagt vægt på, at tiltalte har benægtet, at der var en aftale mellem ham og IK vedrørende udbetaling af sorte penge. Disse voterende stemmer herefter for at finde tiltalte skyldig med den ovenfor anførte begrænsning vedrørende kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2.

Et af rettens medlemmer finder det efter tiltaltes forklaring sammenholdt med vidnet PNs forklaring ikke godtgjort, at tiltalte var arbejdsgiver for de pågældende personer og dermed indeholdelsespligtig for så vidt angår A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Denne voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvormed tiltalte frifindes for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og i øvrigt findes skyldig.

Forhold 8:

Efter bevisførelsen herunder tiltaltes egen forklaring og erkendelse i forhold 1-5 finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i den omhandlede periode har drevet erhvervsmæssig virksomhed i et sådant omfang, at han ikke har været berettiget til at oppebære fulde sygedagpenge og førtidspension. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte har fortiet oplysningerne om sin virksomhed for Y1-Kommune med forsæt til at opnå uberettiget betaling af sygedagpenge og førtidspension. Det findes imidlertid ikke med den til domfældelse nødvendige sikkerhed godtgjort, at betalingen har været uberettiget for så vidt angår det fulde beløb på 411.575 kroner. Retten har herved lagt vægt på, at det fremgår af vidnet IB's forklaring, at oplysninger om selvstændig virksomhed og/eller udførelse af arbejde skal indgå i vurderingen og i visse tilfælde kan føre til et nedgraderet sygedagpengebeløb/nedsat pension. Tiltalte findes med den anførte begrænsning skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 9:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op­lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk.1, litra a og b (nuværende opkrævningslovs § 17, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. stk. 2), jf. straffelovens § 3, straffelovens § 289a, straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 47, stk. 1 og stk. 5 og § 52, stk. 6 (nuværende § 52 a, stk. 6), og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 2.700.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har lagt vægt på forholdenes karakter, den tidsmæssige udstrækning af den periode, hvor forholdene er begået, størrelsen af de unddragne skatte­ og afgiftsbeløb, og den tid der er gået, siden forholdene blev begået.

Retten finder, at hverken sagens tidsmæssige forløb eller det, der er oplyst om tiltaltes personlige forhold, udgør sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Retsformanden tager G1's A-kasses erstatningspåstand til følge som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at der ikke træffes bestemmelse vedrørende forrentning, idet der ikke er påstand herom, og erstatningspåstanden, der er anerkendt størrelsesmæssigt af tiltalte, indeholder renter.

Efter retsformandens bestemmelse henvises erstatningskravet fra Y1 Kommune, som tiltalte har bestridt, til eventuelt civilt søgsmål.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.700.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 18.537 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 77.787,97 kr. til G1's A-kasse, Y8-adresse, Y9-by.

.....................................................................................................

Vestre Landsrets dom af den 23. september 2016, nr. S-2245-14

Byretten har den 13. oktober 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. GIK-2185/2014).

Påstande

Tiltalte T har påstået frifindelse i forhold 4 for at have drevet momsregistreringspligtig virksomhed uden at være momsregistreret, frifindelse i forhold 6- 8 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 8 og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Anklagemyndigheden har påstået dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstet.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Anklagemyndigheden har på vegne af G1's A-kasse gentaget A-kassens påstand om erstatning nedlagt for byretten.

Tiltalte har anerkendt kravet pligtmæssigt og størrelsesmæssigt.

Y1 Kommune har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstatning med 447.504 kr.

Tiltalte har heroverfor påstået frifindelse og har bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Sagen har været hovedforhandlet den 17. november 2015 og den 20. september 2016.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne VL, PN, IB og JT har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltaltes og vidnerne VL, PN og IBs forklaringer er i retsbogen for den 17. november 2015 gengivet således.

"...

Tiltalte forklarede, at han ikke på noget tidspunkt har afmeldt sin virksomhed, som han har drevet siden 2004. Han ændrede virksomhedens navn i 2008, og det er muligvis derfor, virksomheden er registreret som afmeldt. Han har ikke længere de nævnte registreringsbeviser.

Foreholdt faktura nr. 0010 af 15.juli 2011 til G2, ekstrakten side 90, forklarede han, at det er ham, der efter anmodning fra PN har udstedt denne faktura. Det samme gælder fakturaen af 9. juni 2011 til G2, der ses ekstrakten side 93. Fakturaerne, der ses i opgørelsen udarbejdet af SKAT, ekstrakten side 47 ff., er formentlig alle udarbejdet af ham. Fakturaerne var udstedt af G3 eller G4. Det var også virksomhedernes navne, der stod på udbetalingsbilagene.

Han gik ud fra, at det ikke var et problem, at fakturaerne var udstedt af hans virksomheder, når navnet på den pågældende, der udførte arbejdet, og som han udarbejdede fakturaen for, også fremgik af fakturaen. På et tidspunkt kom IKs virksomheder også med, og det hele tog overhånd.

Med hensyn til betalingen for den udførte fakturering fik han til sidst 10 % af fakturabeløbet før moms. Han blev dog kun aflønnet sådan i ganske få måneder. Foreholdt brev af 22. april 2015 fra Politiet til Statsadvokaten, ekstrakten side 295, vedlagt bilaget, der ses ekstrakten side 296, forklarede han, at de 10 %, der ses fratrukket her, er de 10 %, som han fik for faktureringen. Normsatserne modtog han pr. sms fra den pågældende, der havde udført arbejdet.

Foreholdt faktura af 12. december 2010 udstedt af G5, ekstrakten side 98, forklarede han, at han intet har haft med denne faktura at gøre. Han har heller ikke set timesedlerne, der ses ekstrakten side 99. Han har først i forbindelse med byrettens behandling af sagen mødt JT. JT's navn dukkede pludselig op i en sms fra IK. Han har drevet sine virksomheder som enkeltmandsvirksomheder, og han har aldrig haft medarbejdere ansat.

Det var tanken, at momsen skulle afregnes senere. Forevist anmodning om sygedagpenge, ekstrakten side 304, og oplysningsskema, ekstrakten side 306, forklarede han, at han blev opereret i den højre skulder i december 2008. Foreholdt brev af 4. maj 2010 fra Y1 Kommune til ham, ekstrakten side 315, forklarede han, at han ikke på daværende tidspunkt blev aflønnet for arbejdet med at fakturere for de pågældende. Han betragtede ikke de beløb, der blev indbetalt på hans konto, som indtægter, og han tænkte ikke, at han skulle oplyse herom. Han måtte tjene op til 60.000 kr.

Det er ham, der har udfyldt ledighedserklæringen, der ses ekstrakten side 317. Den afdeling i kommunen, han var ansat i, blev nedlagt. Det er også ham, der har foretaget afkrydsningen, der ses i erklæringen, ekstrakten side 318.

Han brugte nok ca. 1-2 timer pr. uge på at udstede fakturaerne, som han sendte elektronisk. Han kunne ikke i øvrigt holde til at udføre fysisk arbejde, og udstedelsen af fakturaerne var det eneste kontorarbejde, han udførte. Han har også efter denne sag modtaget førtidspension, og han kan stadig kun i meget begrænset omfang udføre fysisk arbejde. Han har efter­ følgende efter en operation også fået problemer med sin mave, og han går jævnligt til kontrol. Denne lidelse er også baggrunden for, at han fortsat modtager førtidspension.

VL forklarede, at han var alle udbetalingsbilag igennem, da han udarbejdede opgørelsen. Udbetalingsbilagene så typisk ud, som det ses ekstrakten side 92. For ham at se ligner bilagene lønsedler, da både arbejdstimer og lønudbetaling fremgår af bilaget. Hvis den pågældende var selvstændig, ville man normalt udstede en faktura.

Han lavede en sammentælling af udbetalingsbilagene vedrørende den enkelte person, og hans opgørelse herover ses ekstrakten side 64. De pågældendes indkomst blev herefter forhøjet med de beløb, der ses i opgørelsen under "Indkomst".

Forevist faktura af 15. juli 2011 udstedt til G2, ekstrakten side 90, forklarede vidnet, at fakturaerne typisk så sådan ud og passer med den fakturaskabelon, der også blev fundet på tiltaltes computer. Ved overførslerne til tiltaltes konto var der som oftest henvist til et fakturanummer.

Det er ham, der i afgørelsen af 13. november 2012, ekstrakten side 38, har anført hvilke virksomheder, tiltalte har haft registreret hvornår. Det var disse perioder vedrørende virksomhederne G3 og G4, han henviste til under sin forklaring for byretten. Forevist tiltaltes skattemappe for indkomståret 2008, ekstrakten side 285, hvorefter virksomheden G4 med CVR-nummer ...11 er registreret med startdato den 1. november 2004 og ophørsdato den 2. september 2011, forklarede han, at det alene er den første registrering og en evt. ophørsdato for registrering, der her kan ses, mens eventuelle mellemliggende afmeldinger ikke fremgår. Man kan via SKATs Tast-Selv service se hvilke virksomheder, man har momsregistreret.

Vedrørende den berigtigelse af tiltalen, der fandt sted under byrettens behandling af sagen, forklarede han, at der ikke i den opgørelse, han oprindeligt udarbejdede vedrørende overskuddet i tiltaltes virksomheder, var sket fradrag for den løn, der var udbetalt "sort".

Under byrettens behandling af sagen blev han endvidere af forsvareren præsenteret for yderligere udbetalingsbilag, hvorfor overskuddet af virksomhederne blev nedsat i overensstemmelse hermed.

Det beløb, som tiltalte skulle have indeholdt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, blev som følge heraf større, og beløbene i tiltalens forhold 6 og 7 blev derfor forhøjet til de beløb, der fremgår af tiltalen. Det skal nok passe, at overskuddet blev nedsat med ca. 500.000 kr. Opgørelsen over udbetalingerne, der ses ekstrakten side 64, er udarbejdet før byrettens behandling af sagen og tager derfor ikke højde for de yderligere udbetalinger, som han fik bilag på under hovedforhandlingen. Der er i opgørelsen ikke medtaget udbetalinger foretaget efter den 1.januar 2011, da SKATs afgørelse kun omfatter skatteansættelsen for perioden 2008 til 2010.

PN forklarede, at han kom i forbindelse med tiltalte gennem sin bror, der arbejdede for tiltalte. Det var også broderen eller måske OD, der fortalte ham, hvordan det foregik med lønnen, herunder også med hensyn til den procent­sats, tiltalte skulle have. Tiltalte fik også 15-20 % af de fakturabeløb, der angik vidnet. Når vidnet hentede lønnen selv, foregik det på tiltaltes adresse på Y2-adresse, og det var tiltalte selv, der gav ham pengene. Som han husker det, sendte han tiltalte en sms med det antal arbejdstimer, han havde brugt, og tiltalte foretog herefter faktureringen. Timelønnen aftalte han selv med den, der fik arbejdet udført. Han modtog ikke kørselsgodtgørelse.

Forevist udbetalingsbilag af 27. april 2010 udstedt til PN, ekstrakten side 95, forklarede han, at han kun husker at have set dette bilag i byretten. Det er ikke ham, der på bilaget har underskrevet med "IK". Forevist udbetalingsbilag af 1. juni 2010 udstedt til PN, ekstrakten side 126, forklarede han, at han vil tro, at han har modtaget beløbet kontant, når det står på bilaget.

Han har været ansat hos IK ad flere omgange også efter 2011. Han har samlet været ansat hos IK i omkring 2-3 år. IKs virksomheder udfører ventilation og montage og lejer også medarbejdere ud.

IB forklarede, at det ved tilkendelsen af pension vurderes, om ansøgerens erhvervsevne er varigt nedsat, og om den pågældende er ude af stand til at forsørge sig selv. Hvis man kan forsørge sig selv, udelukker det, at man tilkendes førtidspension. Tiltalte havde et væsentligt overskud fra selvstændig virksomhed i 2010, hvor tiltalte blev til­kendt førtidspension. Tiltalte blev tilkendt pension med virkning fra den 1. juni 2010.

Forevist opgørelsen over uretmæssigt modtagne sygedagpenge og førtidspension i politi­anmeldelse af 14. november 2011, ekstrakten side 302, forklarede han, at sygedagpengene udgjorde i alt 213.793 kr. Hvis man som selvstændig efter de dagældende regler kunne arbejde bare ganske lidt, faldt dagpengesatsen til det halve, og hvis man kunne arbejde mere end halvdelen af det normale, bortfaldt dagpengene helt. De vurderede efter oplysningerne om tiltaltes indtægt, at han kunne arbejde mere end halvdelen af det normale. Det er ikke uden samtykke muligt at frakende en person, der er fyldt 60 år, en tilkendt pension.

Det er muligt at få et flexjob, selv om man kun kan arbejde ganske få timer ugentligt. Hvis tiltaltes arbejde alene bestod i 2-3 timers kontorarbejde ugentligt, ville der skulle foretages en konkret vurdering af, om tiltalte opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

..."

JT har supplerende forklaret, at han ikke var i forbindelse med tiltalte, mens han var ansat i G4. De arbejdsopgaver, han skulle udføre, modtog han besked om pr. sms. Han husker ikke, hvem der sendte ham beskederne, men det var ikke tiltalte. Forholdene omkring G4 var meget rodede, og han husker i dag dårligt, hvordan tingene foregik. Han husker ikke sin timeløn, men han blev aflønnet med samme timeløn, som han havde modtaget under sin tidligere ansættelse. Han har talt med IK, men han husker ikke, om de har talt om forhold vedrørende G4.

Forevist oversigten, ekstrakten side 64, har han forklaret, at det nok skal passe, at han har modtaget 16.625 kr. i løn fra G4. Lønnen blev indbetalt på hans lønkonto, og han vil tro, at indbetaler var anført som G4, men han husker det ikke nærmere.

Forevist udbetalingsbilag vedrørende uge 49, dateret den 14. december 2010, ekstrakten side 234, har han forklaret, at det er hans kontonummer, der ses her, og det skal nok passe, at han har modtaget det anførte beløb. Forevist udbetalingsbilag vedrørende uge 50, dateret den 28. december 2010, ekstrakten side 240, har han forklaret, at han også må have modtaget dette beløb, da kontonummeret, der ses her, også er hans. Han har ikke tidligere set udbetalingsbilagene.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat er psykisk meget påvirket af sagen. Han er stadig i behandling for søvnapnø, og han afventer for øjeblikket en undersøgelse på Y3, Neurologisk Afdeling, efter at han i julen sidste år fik et ildebefindende og besvimede. Han har også i perioden herefter et par gange haft an­fald med svimmelhed. Hans helbredsforhold er i øvrigt uændrede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 4

Det lægges efter bevisførelsen, herunder oplysningerne fra SKAT om virksomhedernes registreringsforhold sammenholdt med vidnet VL's forklaring, til grund, at tiltalte som anført i tiltalen har drevet registreringspligtig virksomhed uden at være momsregistre­ret, og at han var bekendt hermed.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 6 og 7

Det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at tiltalte efter en samlet vurdering var arbejdsgiver og pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den periode, der er anført i tiltalen.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at fakturaerne for det udførte arbejde er ud­ stedt af G3 og G4, og at de CVR-numre, der er anført i den forbindelse, tilhører tiltalte. Landsretten har videre lagt vægt på, at fakturabeløbene er gået ind på tiltaltes konto, og at tiltalte har foretaget udbetaling herfra til de håndværkere, der udførte opgaverne. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at udbetalingsbilagene er påført tiltaltes virksomheders navne og i deres indhold og udformning minder om lønsedler, og på vidnerne PN, PM og JTs forklaringer.

SKATs beløbsmæssige opgørelse er ikke bestridt, og det tiltrædes herefter og under hensyn til størrelsen af det unddragne skattebeløb, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 8

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 289 a, stk. 1, idet det dog efter bevisførelsen findes ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte uberettiget har fået udbetalt sygedagpenge og førtidspension med samlet i hvert fald omkring 200.000 kr.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket. Landsretten finder således heller ikke, at særlige grunde taler for undtagelsesvis at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste efter de nugældende regler herom.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommens afgørelse om erstatning til G1's A-kasse.

Kravet rejst af Y1 Kommune tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten afsagt den 23. september 2016