Dokumentets metadata

Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger en leasingvirksomhed, som berettiger forholdsmæssig registreringsafgift

Skatteankestyrelsen stadfæstede SKATs afslag på selskabets ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden efter registreringsafgiftslovens § 3b, idet selskabet ikke fandtes at have etableret leasingvirksomhed eller øvrig virksomhed.

Faktiske oplysninger
Selskabet har d. 25. februar 2015 indgivet ansøgning om betaling af forholdsmæssig afgift for køretøjet af mærket BMW, model 530d Sedan Steptronic, med stelnummeret [...]. Af ansøgningen fremgår, at selskabet er leasinggiver, at H2 A/S er leasingtager, at leasingperioden løber fra 1. april 2015 til 31. oktober 2016 og at leasingtageren betaler 18 ydelser á 7.996 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har givet afslag på selskabets ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden efter registreringsafgiftslovens § 3b, idet selskabet ikke er anset at drive erhverv med leasing af køretøjer.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med:

"[...]
Krav om leasingvirksomhed på markedsmæssige vilkår
Regler
Det er et krav, at leasinggiveren driver erhverv med køretøjsleasing, jf. SKM2012.103.LSR og SKM2012.527.LSR . I afgørelserne henvises til, at det af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt. fremgår, at det kræves, at “motorkøretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted" for at være omfattet.

Vurdering
SKAT anser ikke selskabet for at drive leasingvirksomhed, og det kan i den forbindelse ikke afvises, at det egentlige formål har været at opnå en besparelse i registreringsafgiften.

SKAT anser virksomheden for efter en ikke helt kort periode at have et ganske underordnet omfang og mangle den fornødne intensitet. Selskabet har således siden stiftelsen for 2 år siden kun leaset 4 køretøjer ud. Efter SKATs opfattelse begrunder dette i sig selv, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig.
Dertil kommer, at selskabets regnskab for 2013 udviser underskud, hvilket udgør en afvigelse på 92.000 kr. i forhold til det af selskabet for 2013 budgetterede, og at selskabet på trods af dette underskud ikke ses at have øget sine aktiviteter nævneværdigt eller oprettet en hjemmeside med henblik herpå.

Dertil kommer, at den for en virksomhed sædvanlige risiko har været mindsket ved, at 1 ud af 4 køretøjer har været leaset ud til selskabets direktør.

Det forhold, at 1 ud af 4 køretøjer har været leaset ud til selskabets direktør betyder samtidig, at det ikke kan afvises, at det egentlige formål har været at opnå en besparelse i registreringsafgiften.

Krav til leasingaftalen
Regler
Ifølge regal § 3b, stk. 1, 1. pkt. er det et krav, at køretøjet leases i en tidsbegrænset periode i henhold til en skriftlig kontrakt.

Aftalen skal være klar, jf. SKM2011.27.SKAT afsnit 3.1.

Aftalen skal indeholde alle aftaler indgået mellem parterne i forbindelse med leasingforholdet (det fulde aftalegrundlag), jf. afsnit E.A.8 . 1.7.2. i Den juridiske Vejledning.

Ændres den aftale om leasing af et køretøj, der har ligget til grund for en tilladelse efter § 3b i registreringsafgiftsloven, i leasingperioden, bortfalder tilladelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk.6, i. pkt.

Vurdering
Leasinggivers forbehold om mulig justering af leasingydelsen i forhold til den endelige registreringsafgift anses for at give mulighed for uklare ændringer af aftalen i forhold til reguleringsbeløb og betalingstidspunkt for reguleringen.

Samlet vurdering
Allerede fordi SKAT ikke anser selskabet for at drive erhverv med køretøjsleasing, kan SKAT ikke imødekomme ansøgningen om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3b.

Det forhold, at leasingaftalen giver mulighed for uklare ændringer af aftalen, fører til samme resultat.

Bemærkninger

[...]

Såfremt selskabet efterfølgende indsender ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, henledes opmærksomheden på, at der skal indsendes fornyet forretningsplan, budget og dokumentation for kapitalgrundlag i henhold til budget.
[...]"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet skal anses som berettiget til at betale forholdsmæssig registreringsafgift for leasingperioden efter registreringsafgiftslovens § 3b.

Det er til støtte for afgørelsen bl.a. anført:

"[...]
Jeg skal hermed klage over SKATs afgørelse om, at SKAT ikke anser H1 A/S for at drive erhverv med køretøjsleasing. Vurderingen er åbenlyst forkert, hvor afgørelsen er baseret på urigtige gæt og ikke på kvalificerede vurderinger og begrundelser. SKATs administrative afgørelse medfører, at H1 A/S uden varsel er blevet afskåret fra at indsende ansøgninger til SKAT om betaling af forholdsmæssig leasingafgift og dermed udøve dens primære forretningsmæssige formål inden for leasingvirksomhed.

Dette er endnu et eksempel på, hvordan SKAT undergraver retssikkerheden. Ved efterfølgende indsendelse af ansøgning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift kræver SKAT, at H1 skal gennemgå en fornyet godkendelsesprocedure, som forventelig resulterer i at trække i langdrag afsluttende med et afslag efter mange måneders sagsbehandling. Det er åbenlyst SKATs dagsorden at obstruere og hindre, at H1 kan drive erhverv med køretøjsleasing med forholdsmæssig registreringsafgift. H1 driver naturligvis erhverv med køretøjsleasing. Dette skal hermed begrundes.

Forudsætningerne for forretningsplanen er ikke opfyldt af SKAT
SKAT henviser i vurderingen til virksomhedens forretningsplan indsendt den 22. oktober 2013. Oprindeligt var forretningsplanen udarbejdet og indsendt til SKAT den 29. maj 2013. Den forudsatte, at H1 kunne indgå en storkundeaftale med SKAT og således få adgang til SKATs selvbetjeningsløsninger. H1 dokumenterede i den forbindelse, at det var sandsynligt at distribuere leasingkontrakter for et tilstrækkeligt antal køretøjer. Ansøgningen blev afslået den 17. juni 2013 med den begrundelse, at virksomheden var stiftet den 10. maj 2013 og endnu ikke havde indgået nogen kontrakter og da virksomheden ikke havde indgået nogen kontrakter, kunne SKAT ikke opgøre om virksomheden ville opnå en forventet volumen svarende til mindst 200 køretøjer.

Forretningsplanen den 22. oktober 2013 blev derfor udarbejdet under forudsætning af, at H1 inden for en kort tidshorisont ville få adgang til SKATs selvbetjeningsløsning og at SKAT i den mellemliggende periode ville sagsbehandle leasingkontrakter inden for en rimelig tidshorisont, dvs. at sagsbehandlingstiden hos SKAT er tilnærmelsesvis tilsvarende de leasingaftaler, hvor der indeholdes betaling af fuld registreringsafgift (sagsbehandlingstiden for ny- og omregistrering af køretøjer samt ansættelse og betaling af registreringsafgift). Dette har SKAT på intet tidspunkt levet op til. Som det fremgår af mail fra vores advokat [...], Advokatvirksomheden R1 den 28. oktober 2013 jf. Bilag 1, var den oplyste sagsbehandlingstid for den første kontrakt på 1 måned og dermed væsentligt længere end der med rimelighed kan forventes. Vi har desværre konstateret at SKAT heller ikke på noget senere tidspunkt har været i stand til at sagsbehandle en kontrakt inden for en rimelig tidsfrist, men oftest meget længere end en måned, hvilket er helt uacceptabelt. Derfor har vi desværre konstateret, at kunderne fravælger H1 på grund af SKATs urimeligt lange sagsbehandlingstid til fordel for vores konkurrenter, som er tilmeldt selvbetjeningsløsningen.

Perioden for leasingaktiviteter er forkert
H1 har ikke som det fremgår i vurderingen af SKAT været i drift med leasingaktiviteter i 2 år. Det er faktuelt forkert. Som det fremgår af Bilag 2 blev der først indgået aftale om køb og udvikling af et it-system til beregning og administration af leasingkontrakter den 13. juni 2013. IT-systemet blev endeligt implementeret ultimo 2013 efter udvikling, uddannelse og tests. Og den første leasingkontrakt (manuel håndteret) blev først sendt til SKAT ultimo oktober 2013 jf. ovenfor, som sammen med nogle øvrige leasingkontrakter skulle danne grundlag for test af it-systemet. Desuden har virksomheden anvendt ca. 1/4 million kroner på køb, udvikling og implementering af it-systemet til leasing og den har siden efteråret 2013 betalt månedlige omkostninger til leje af hosted desktop m.v. Dette understøtter, at det naturligvis ikke har været det egentlige formål at opnå en af SKAT udokumenteret påstand om besparelse i registreringsafgiften for virksomhedens direktør, som samtidigt er medaktionær, men at drive en leasingvirksomhed på kommercielle vilkår.

Manglende dokumentation i SKATs påstand om besparelse i registreringsafgiften
I SKAT's vurdering af, hvorfor den ikke anser H1 for at drive leasingvirksomhed

oplyses det, at “det ikke kan afvises, at det egentlige formål har været at opnå en besparelse i registreringsafgiften". SKAT undlader at dokumentere påstanden om en besparelse, de undlader at oplyse hvem en eventuel besparelse reelt kommer til gode og undlader at angive et konkret beløb. Dette skal jeg derfor anmode SKAT om at dokumentere. En eventuel besparelse står på ingen måde i et rimeligt forhold til de omkostninger der følger af at drive leasingvirksomhed jf. virksomhedens seneste årsrapport jf. næste afsnit. Hvis påstanden vedrører direktørens leasingkontrakt i H1 skal jeg anmode SKAT om at dokumentere, hvori besparelsen består i forhold til at anvende et andet leasingselskab eller at køretøjet alternativt finansieres gennem et bilfinansieringselskab/pengeinstitut.

Virksomhedens Årsrapport 2013
Virksomhedens regnskab for 2013, som er virksomhedens første driftsår, udviser et underskud på 54.313 kr. efter skat. Dette begrundes primært med omkostninger til og senere implementering af ovennævnte it-system samt at SKAT ikke ville give adgang til selvbetjeningsløsningen. Derudover afholdte virksomheden ekstraordinære ressourcer og omkostninger til forhandlinger og eksterne vurderinger med henblik på køb af porteføljer af leasingbiler og -kontrakter fra to nødlidende leasingselskaber, så H1 hurtigt kunne opnå en portefølje på 200 biler og dermed hurtigere adgang til SKATs selvbetjeningsløsning. Transaktionerne blev ikke gennemført. Derfor betegnes resultatet som utilfredsstillende. Til orientering vil resultatet for 2014 blive påvirket negativt af et tab på en enkelt leasingtager af et udenlandsk indregistreret leasingkøretøj.

Køretøj leaset ud til virksomhedens direktør
Det er korrekt, at H1 har leaset et køretøj ud til dens direktør. SKAT fremstiller misvisende i afsnit 3 på side 2, at køretøjet er leaset af virksomhedens direktør i 3 angivne tidsintervaller fra 3. juli 2013 til 24. oktober 2015. SKAT undlader at oplyse, at køretøjet reelt kun har været leaset gennem H1 til direktøren i de seneste 5 måneder, og at leasinggiver i de øvrige 15 måneder har været hhv. H3 og H4. SKATs vurdering er derfor forkert. Reelt har køretøjet, som er indregistreret første gang i juni 2007, været leaset til virksomhedens direktør gennem andre leasinggivere lige siden det brugte køretøj blev importeret til Danmark i juli 2011 og indregistreret af H3. SKAT har adgang til informationerne. H1 kunne således allerede den 5. juli 2013 og den 4. oktober 2013 have valgt at købe og lease køretøjet ud til virksomhedens direktør. Men for ikke at blive mødt med en ubegrundet mistanke fra SKAT, valgte virksomhedens direktør at indgå en ny 12-måneders leasingaftale med H4 i 2013. SKAT undlader også at forholde sig til, at der reelt var tale om et over 7 år gammelt køretøj, som havde kørt over 170.000 km da H1 indgik leasingaftalen, så køretøjets værdi og dermed den beregnede registreringsafgift er af begrænset størrelse. Og det indgår heller ikke i vurderingen, at det naturligvis ikke er lønsomt at etablere H1 med den hensigt at opnå en besparelse i registreringsafgiften ved at lease et køretøj ud til virksomhedens direktør jf. også det foregående afsnit. Som det fremgår af virksomhedens seneste årsrapport er der afholdt høje omkostninger til et leasingsystem, markedsføring og drift og der er fortsat i 2014 og 2015 afholdt omkostninger til drift, herunder IT-drift og ekstern bistand (administration, bogføring m.v.). Dette taler også imod SKATs udokumenterede påstand om, at etableringen af H1 har været at opnå en besparelse i registreringsafgiften. Jeg skal derfor anmode SKAT om at dokumentere denne påstand, herunder også hvordan direktøren har eller opnået en større besparelse ved at anvende H1 som leasinggiver i forhold til at anvende andre leasingvirksomheder.

SKAT stiller hindringer i vejen for køretøjsleasing med forholdsmæssig registreringsafgift
H1 driver som nævnt erhverv med køretøjsleasing og har i 2014 afgivet utallige tilbud på leasingaftaler. Det må desværre konstatere, at den lange sagsbehandlingstid hos SKAT medfører, at potentielle kunder fravælger H1 til fordel for leasingselskaber med SKATs selvbetjeningsløsning. H1 A/S har løbende mundtligt klaget over SKATs sagsbehandlingstid for leasingkontrakter, som ofte har været 6-8 uger. Til sammenligning er sagsbehandlingstiden for konkurrerende leasingselskaber, som har indgået en selvbetjeningsløsning med SKAT, 1-2 dage. I det hele taget er SKATs sagsbehandling og muligheden for kontakt under al kritik og til skade for H1s forretning, hvilket jeg skal dokumentere med nogle eksempler her:

Bilag 1: 28. oktober 2013 er sagsbehandlingstiden oplyst til en måned. Der rykkes for at SKAT nedsætter sagsbehandlingstiden.
Bilag 3: 13. december 2013 rykker H1 for svar fra SKAT. Oftest er det umuligt at ringe til sagsbehandlerne hos SKAT. Ventetiden kan være flere timer og de besvarer ikke på beskeder.
Bilag 4: Vi bliver bekendt med, at også andre leasingselskaber, som ikke har en selvbetjeningsløsning, bliver fravalgt. Dette medfører, at vi den 6. august 2014 skriver følgende til SKAT: Vi har gennem mange måneder konstateret, at potentielle formidlere og leasingkunder fravælger H1 A/S pga. usædvanlig lang leveringstid på køretøjer. Dette kan henføres til en usædvanlig lang sagsbehandlingstid hos SKAT. p.t. ca. 4 uger. Da tidsfaktoren har stor prioritet vælger de i stedet konkurrerende leasingselskaber, som har en storkundeordning hos SKAT. Da dette åbenbart er en konkurrencemæssig barriere for H1 for at kunne tiltrække leasingkunder skal jeg venligst anmode om, at H1 A/S tilmeldes storkundeordningen.
Den 7. august 2014 bliver undertegnede ringet op at [...] fra SKAT, som oplyser, at SKAT tilstræber en sagsbehandlingstid på maksimalt 4 uger og at SKAT efter hans opfattelse lever op til dette. Da det ikke er vores opfattelse aftales det, at vi sender fornøden dokumentation. Vi gør samtidigt opmærksom på, at SKATs indretning af processen i sagsbehandlingen ikke er fair, men er indrettet således at SKAT på den mest rigide kan strække sagsbehandlingstiden over mange måneder til størst mulig gene for leasingselskaberne. Hvis der eksempelvis er en mangel i det indsendte leasingaftale (uanset betydning), så anmoder SKAT ikke for yderligere dokumentation, men der gives et afslag og leasingselskabet må søge på ny og sende al og starte forfra med minimum 4 ugers ventetid. Jeg kan oplyse, at den fremsendte mail med dokumentation forbliver ubesvaret fra SKATs side på trods at flere skriftlige påmindelser. I stedet kan vi konstatere, at SKAT iværksætter en sagsbehandling over for H1, som nærmest kan betegnes som chikane. Eksempelvis udsættes en leasingkontrakt indsendt den 2. juli 2014 for afslag efter “salamimetoden" således at den efter utallige ansøgninger og afslag endeligt bliver godkendt den 20. november 2014. Der er anvendt en leasingkontrakt, hvis indhold tidligere er blevet godkendt af SKAT.
Bilag 5: Der klages igen over lang sagsbehandlingstid hos SKAT til skade for H1s forretning. Så på grund af sagsbehandlingstiden i SKAT anmoder vi den 5. september 2014 om en værdiansættelse af et køretøj hurtigst muligt, da vi ikke ønsker at forsinke sagsbehandlingen. Den 17. september 2014 rykker H1 for svar. Den 19. september 2014 modtager vi et svar fra SKAT, som oplyser at de ikke kan afgive en særskilt værdiansættelse. Samme dag klager H1 igen over SKATs sagsbehandlingstid og deres sagsbehandling generelt. SKAT vil ikke give en værdiansættelse og kan derfor afvise sagen, hvis H1 ikke rammer den rigtige værdi. Hermed kan vi starte helt forfra med udarbejdelse af ny leasingkontrakt m.v. og kommer dermed igen bagerst i køen. Således har vi leasingsagen med næsten 5 måneders ekspedition i Bilag 4, hvor SKAT bl.a. fastsatte en højere registreringsafgift og dermed afslog ansøgningen, fordi de ikke mente, at den var på forretningsmæssige vilkår.
Bilag 6: På trods af urimelig lang sagsbehandlingstid hos SKAT forsøger H1 at tiltrække og fastholde kunderne ved at tilbyde dem konkurrencedygtige leasingvilkår. SKAT afviser sagerne, da de efter SKATs opfattelse ikke er på forretningsmæssige vilkår. Den 22. august 2014 anmodes SKAT om at oplyse et niveau for kravet til forrentning af en leasingkontrakt på et objektivt grundlag. H1s leasingkontrakter var baseret på et attraktivt positivt afkast i forhold til løbetid og kreditrisiko samt markedsrenten for alternativ placering i obligationer med tilsvarende løbetid, hvor renten er negativ. Vi har således flere potentielle långivere til H1 på dette renteniveau. I et svar fra SKAT den 26. august 2014 meddeles det, at der ikke kan gives en fast grænse, men at det beror på en individuel vurdering. SKAT giver ikke svar på, hvor der er lovgivningsmæssig hjemmel til denne fremgangsmåde jf. henvendelsen den 5. september 2014 og svaret den 8. september 2014. Det er også tvivlsomt om fremgangsmåden er lovlig, hvilket jeg kommer tilbage til senere i denne klage.

SKAT overholder ikke de basale forvaltningsmæssige regler
Som det fremgår at ovennævnte dokumentation lever SKAT heller ikke op til de basale forvaltningsmæssige regler. SKAT er ifølge forvaltningsloven forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for deres sags- område. Dette har SKAT ikke opfyldt jf. bl.a. Bilag 3 og Bilag 4.

H1 har ikke oprettet en hjemmeside
Det indgår i SKAT's vurdering, at H1 ikke har oprettet en hjemmeside. H1 har en hjemmeside som har været tilgængelig siden virksomheden gik i drift. Der blev endvidere ved etableringen investeret i et online betalingskortsystem på hjemmesiden og indgået aftale herom med Nets. Der betales løbende omkostninger herfor. Desværre har hjemmesiden inden for de seneste måneder været ramt af gentagne nedbrud grundet udefra kommende angreb. Vores leverandør og hostmaster har gentagne gange forsøgt at beskytte hjemmesiden og vores betalingskort-systemer. Der henvises til dokumentation herfor i vedlagte redegørelse fra G1 af 27. april 2015 i Bilag 7 samt vedlagte korrespondance mellem G1, G2 og G3 i Bilag 8. Hjemmesiden var fortsat udsat for angreb indtil 2. maj 2015, hvor der blev fundet en løsning. Da dette naturligvis er helt uden for H1s kontrol kan en manglende adgang til hjemmesiden ikke indgå i SKATs vurdering at, at H1 dermed ikke driver leasingvirksomhed.

Markedsføring
Udover hjemmesiden og markedsføringsmæssige tiltag har H1 blandt andet indgået aftale med G4 om markedsføring og formidling at leasingkontrakter, hvilket understøtter, at H1 driver leasingvirksomhed. I Bilag 9 fremgår dokumentation fra G4s hjemmeside, et eksempel på anmodning om tilbud og eksempler på henvendelser til H1 om at afgive tilbud på leasingkontrakter. For den valgte periode 24. marts 2015 til 24. april 2015 var der 28 henvendelser.

Ikke krav om anvendelse af statsaut. revisor
I vurderingen for SKATs afgørelse om, at SKAT ikke anser H1 A/S for at drive erhverv med køretøjsleasing indgår, at H1 har fravalgt revision. Der er intet krav om, at virksomheden skal drives i selskabsform og der er intet krav om, at virksomheden skal anvende en statsaut. revisor. Ledelsen besluttede at fravælge den statsaut. revisor da det kunne konstateres, at H1 ikke kunne få adgang til SKATs selvbetjeningsløsning og at SKATs sagsbehandling obstruerede for at kunne realisere bare en rimelig omsætning til at skabe lønsomhed. Derfor blev det besluttet at reducere virksomhedens unødvendige omkostninger, herunder at fravælge revision. Det kan i øvrigt oplyses, at virksomheden fortsat anvender og afholder omkostninger til den samme eksterne bogholder, den samme eksterne backoffice-medarbejder samt den samme eksterne revisionsvirksomhed til udarbejdelse og review af virksomhedens bogføring, årsrapport, afstemninger m.v.

SKAT forskelsbehandler
Vi kan også konstatere, at SKAT ikke sagsbehandler på et objektivt grundlag, men at der forskelsbehandles i det materielle indhold. Samtlige H1s kontrakter er blevet udtaget til kontrol og samtlige er blevet afslået med den begrundelse, at enten var indtjeningen for lav eller også kunne vilkårene ikke godkendes. Lad mig give nogle eksempler herpå.

H1s første leasingaftale med forholdsmæssig registreringsafgift blev indgået med H2 A/S som leasingtager den 13. oktober 2013. I en periode op til aftalens indgåelse blev det aterielle indhold i H1s kontrakter godkendt af sagsbehandler [...] i SKAT, som var i løbende dialog herom med H1s advokat [...] fra Advokatvirksomheden R1.
I den endeligt godkendte leasingaftales bestemmelser fremgår følgende:

"Ved ophør har leasingtager pligt til, på opfordring af leasinggiver, at anvise en køber til bilen til en værdi af kr. 162.000,-.

"Lasinggiver er berettiget til at overdrage rettighederne, herunder ejerskabet til bilen og forpligtelserne ifølge leasingaftalen til tredjemand, dog med respekt af leasingaftalens rettigheder ifølge leasingaftalen."

Samme bestemmelse i ovennævnte afsnit 2 fremgår også i H1s aftale jf. SKATs J.nr. 13-5851698 den 16. december 2013, som blev godkendt af SKAT uden bemærkninger den 16. december 2013.

Den samme bestemmelse:

“ § 16 - Overdragelse af leasingaftalen

Leasinggiver er berettiget til at overdrage rettighederne, herunder ejerskabet til bilen og forpligtelserne ifølge leasingaftalen til tredjemand, dog med respekt af leasingtagers rettigheder ifølge leasingaftalen."

fremgår også i den leasingkontrakt, som er udarbejdet og anbefalet af FDM og Finans og Leasing (interesseorganisation for danske finansieringsselskaber) og som anvendes af majoriteten af leasingselskaberne. Ifølge FDM og Finans og Leasing har SKAT løbende været konsulteret om bestemmelsernes gyldighed, senest for den reviderede aftale fra juni 2014. SKAT har ikke i disse konsultationer ifølge de offentliggjorte referater haft bemærkninger til denne bestemmelse, eksempelvis det seneste referat fra Finans og Leasing:

"Nedenfor orienteres om dialog mellem to medlemsvirksomheder og SKAT Motor [...] ved [...] på baggrund af disse virksomheders konkrete aftalekoncepter, hvor derfra SKAT Motors side var stillet spørgsmålstegn ved foreneligheden af forskellige bestemmelser i ABL 95, 4. udgave 2014 samt den standard for privat billeasing, som FDM og Finans og Leasing sammen har udarbejdet, som senest er revideret i juni 2014."

Heraf fremgår heller ikke spørgsmålstegn fra SKAT om § 16, som således fastholdes. Også i H1s aftaler. Den 29. december 2014 meddeler SKAT H1 i J.nr. 14- 4110528, at betingelserne for at give tilladelse til at betale forholdsmæssig registreringsafgift ikke er opfyldt. Der er i vurderingen lagt vægt på følgende — 2. afsnit: “Det fremgår af Registreringsafgiftslovens §3b, stk. 6, at et kreditorskifte kræver, at en portefølje af leasingkontrakter overdrages som led i en omstrukturering eller salg af leasingvirksomheden. Kreditorskifte for enkeltstående køretøjer medfører derimod, at leasingaftalen afbrydes. En evt. ny aftale med en ny leasinggiver skal på ny godkendes af SKAT.". Hvis SKAT ikke kan godkende denne bestemmelse, hvorfor har [...] fra SKAT så ikke meddelet dette ved gennemgangen og hvorfor har SKAT ikke sendt et styresignal ud om dette til alle leasingselskaber? Det er opfattelsen, at SKAT kun medtaget ovennævnte i vurderingen over for H1.

SKAT dokumenterer ikke vurderingen af mindsket risiko
I SKATs begrundelse for at H1 A/S ikke driver leasingvirksomhed indgår endvidere følgende vurdering:

"Dertilkommer, at den for en virksomhed sædvanlige risiko har været mindsket ved, at 1 ud af 4 køretøjer har været leaset ud til selskabets direktør"

SKAT begrunder ikke eller dokumenterer konkret, hvordan de faktuelt vurderer, at risikoen har været mindsket i forhold til andre leasingaftaler. Hvis risikoen er lavere burde SKAT også acceptere et lavere risikotillæg og dermed en lavere forrentning af aftalen.

SKAT's forvaltning er ulovlig
Det er min vurdering, at SKATs forvaltning over for H1 er ulovlig, da SKATs afgørelse om at H1 ikke driver erhverv med køretøjsleasing er en så indgribende afgørelse, at H1 straks må stille virksomheden i bero indtil denne klage er blevet behandlet. Samtidigt hindres virksomheden i at forlænge allerede indgåede aftaler.

Derudover hindrer SKATs sagsbehandling og afgørelse EU's regler om at konkurrence fremmes, herunder at sikre retfærdige og lige vilkår for virksomheder og på samme tid gøre plads til ensartede standarder og udvikling af små virksomheder. Dette begrundes i følgende:

Overordnet har SKAT tilrettelagt forvaltningen for godkendelse af ansøgninger af leasingaftaler med betaling forholdsmæssig registreringsafgift med henblik på at reducere disse ansøgninger og dermed fastholde betaling af fuld registreringsafgift som bedste alternativ. På trods af vores skriftlige og mundtlige henvendelser har SKAT ikke givet svar på, hvor der gives lovgivningsmæssig hjemmel til deres fremgangsmåde.

SKAT hindrer, at virksomhederne kan konkurrere på prisen til gavn for konkurrencen og dermed forbrugerne. SKAT vil ikke oplyse deres niveau for kravet til forrentning af en leasingkontrakt på et objektivt grundlag, men forbeholder sig retten til at foretage en individuel vurdering jf. Bilag 6. Selvom H1s leasingkontrakter var baseret på et for virksomheden attraktivt positivt afkast i forhold til løbetid, kreditrisiko samt markedsrenten for alternativ placering i obligationer med tilsvarende løbetid, hvor renten er negativ, har SKAT vurderet det for lavt og dermed begrundet afslag. Det opleves, at SKAT kræver en forrentning (afkast) på over 10 %. Hermed kan nye virksomheder heller ikke investere i opbygning af en markedsandel ved at subsidiere dens leasingaftaler med tilskud.

SKATs sagsbehandlingstid er en måned eller længere. Dette står i misforhold til sagsbehandlingstiden, hvor der ikke skal betales forholdsmæssig registreringsafgift.

SKAT har ikke lovgivningsmæssig hjemmel til på et subjektivt grundlag at hindre H1 (og andre leasingvirksomheder) adgang til SKATs selvbetjeningsløsninger.

SKATs forvaltning er ikke tilrettelagt på en måde, som fremmer sagsbehandlingen over for ansøger. Enhver misforståelse, fejl, manglende dokumentation m.v. medfører, at der gives afslag og at der må udarbejdes ny ansøgning med indsendelse af samtlige bilag igen. Herefter sættes ansøger bagerst i køen.

Der gives ikke en udtømmende begrundelse afslag. I stedet afslås der efter "salamimetoden". Således har SKAT “traineret" ventetiden på ansøgninger i halve år.

SKAT er ikke tilgængelig og svarer ikke på telefonopkald og spørgsmål via SKATs portal på internettet.

Med baggrund i ovennævnte skal jeg anmode Skatteankestyrelsen om at vurdere lovligheden af SKATs forvaltning samt at underkende SKAT's afgørelse om, at SKAT ikke anser H1 A/S for at drive erhverv med køretøjsleasing.
[...]"

SKATs udtalelse
SKAT har i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen udtalt:

"[...]
Udtalelse
Nye faktiske oplysninger, anbringender eller ugyldighedspåstande
1.Virksomheden anfører, at det var en forudsætning for forretningsplanen, at virksomheden indenfor kort tid ville få adgang til SKATs storkundeordning, og at SKATs sagsbehandlingstid i den mellemliggende tid ville være rimelig og tilnærmelsesvis svarende til sagsbehandlingstiderne for leasing på fuld registreringsafgift. De lange sagsbehandlingstider betyder, at kunderne fravælger virksomheden til fordel for storkunder.

SKATs bemærkninger:
Det fremgår ikke af forretningsplanen, at det er en forudsætning for den, at virksomheden bliver storkunde indenfor kort tid.

SKAT tilstræber at behandle ansøgninger om tilladelse til forholdsmæssig betaling af registreringsafgift efter § 3 b i registreringsafgiftsloven inden for en måned. Såfremt den indgivne ansøgning og den vedlagte leasingaftale og sagens omstændigheder i øvrigt giver anledning til mere dybdegående undersøgelser af de forhold, der er angivet ovenfor, må der dog forventes en længere sagsbehandlingstid. Dette fremgår af punkt 5 i SKATs styresignal SKM2011.27.SKAT .

SKAT overholder generelt den anførte sagsbehandlingstid, ligesom det bemærkes, at andre mindre leasingvirksomheder, - for hvem sagsbehandlingstiden er den samme -, fuldt ud er i stand til at drive erhverv med leasing.

2. Virksomheden anfører endvidere, at virksomheden ikke har været i drift med leasingaktiviteter i 2 år, da IT-systemet først blev endeligt implementeret ultimo 2013. Den første leasingkontrakt, som blev håndteret manuelt, dannede sammen med nogle øvrige leasingkontrakter grundlag for test af it-systemet.

SKATs bemærkninger:
SKAT konstaterer, at virksomheden ikke anfægter, at leasing-virksomheden blev stiftet den 10. maj 2013. At virksomheden først har fået IT-driftsdelen op at stå ultimo 2013, ændrer ikke herved.

3. I forhold til, at det af SKATs afgørelse fremgår, at det ikke kan afvises, at det egentlige formål har været at opnå en besparelse i registreringsafgiften, anfører virksomheden, at SKAT skal dokumentere hvem, der har opnået en besparelse, og hvor meget besparelsen har været på. Besparelsesmuligheden skal dels ses i forhold til, at der er tale om et over 7 år gammelt køretøj, som havde kørt over 170.000 km, og dels ses i forhold til at anvende et andet leasingselskab eller anden bilfinansieringsmulighed/pengeinstitut. Virksomheden anfører endvidere, at en eventuel besparelse på ingen måde står i rimeligt forhold til udgifterne ved at drive leasingvirksomhed. Virksomheden har anvendt ¼ mio. kr. på IT-systemet til leasing og siden efteråret 2013 betalt månedlige omkostninger til leje af hosted desktop m.v. Virksomheden anfører, at dette understøtter, at det egentlige formål med virksomheden ikke har været at opnå en besparelse i registreringsafgiften. Virksomheden anfører, at SKAT skal konkret begrunde eller dokumentere, hvorfor den for en virksomhed sædvanlige risiko er mindsket ved, at 1 ud af 4 leasingkøretøjer er leaset ud til selskabets direktør.

SKATs bemærkninger:
SKAT kan henholde sig til sin afgørelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at det forhold, at 1 ud af 4 køretøjer har været leaset ud til selskabets direktør betyder, at det ikke kan afvises, at det egentlige formål har været at opnå en besparelse i registreringsafgiften.

4. Virksomheden anfører, at årsagen til, at virksomhedens regnskab for 2013 udviser underskud på 54.313 kr. efter skat primært er omkostninger til og senere implementering af IT-system til leasing, at SKAT ikke har givet dem adgang til selvbetjeningsløsningen og at et køb af porteføljer af leasingbiler og -kontrakter fra to nødlidende leasingselskaber ikke blev til noget. Virksomheden oplyser, at resultatet for 2014 bliver påvirket negativt af et tab på en leasingtager.

SKATs bemærkninger:
SKAT konstaterer, at virksomheden er enig i, at virksomhedens regnskab for 2013 udviste underskud, og at virksomheden oplyser, at resultatet for 2014 bliver påvirket negativt af et tab.

5. Virksomheden anfører, at det misvisende er angivet i SKATs afslag, at køretøjet er leaset ud 3 gange til virksomhedens direktør, og at SKAT har undladt at oplyse, at køretøjet kun 1 gang i 5 måneder har været leaset ud af virksomheden til direktøren, mens køretøjet de to af gangene i alt 15 måneder har været leaset ud til direktøren af andre leasingselskaber. Virksomheden anfører, at SKATs vurdering på den baggrund er forkert.

SKATs bemærkninger:
SKAT konstaterer, at der er enighed om, at køretøjet har været leaset ud til direktøren 3 gange. SKAT har alene som også relevant faktum bemærket, at direktøren 3 gange har leaset samme køretøj.

Af SKATs afslag fremgår, at det forhold, at virksomheden i en ikke helt kort periode kun har leaset 4 biler ud, - i sig selv - begrunder, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig. Allerede fordi de nævnte oplysninger ikke har indflydelse på afslagets begrundelse, er SKAT ikke enig i, at det forhold, at et faktum kan uddybes yderligere, betyder, at vurderingen af sagen ikke er korrekt.

6. Virksomheden oplyser, at den har en hjemmeside og et online betalingskort-system, som har været i drift, siden virksomheden gik i drift, men at hjemmesiden indenfor de seneste måneder har været ramt af gentagne nedbrud grundet udefra kommende angreb, som leverandør og hostmaster gentagne gange har forsøgt at beskytte imod. Af det vedlagte bilagsmateriale fremgår, at hjemmesiden har været nede i perioden fra medio november 2014 til primo maj 2015. Virksomheden har anført, at den udover hjemmesiden og markedsføringsmæssige tiltag også har indgået en aftale med G4 om markedsføring og formidling af leasingaftaler.

SKATs bemærkninger:
Uanset om hjemmesiden tidligere har været oprettet og uanset aftalen med G4, ændrer det oplyste ikke ved SKATs opfattelse af virksomhedens manglende initiativ i forhold til at sikre virksomheden rentabilitet. Det er således bemærkelsesværdigt, at der går knap et halvt år, førend virksomheden sikrer sig selv en hjemmeside, der fungerer, og at dette sker mindre end 2 uger efter SKATs afslag.
7. Virksomheden har anført, at SKAT i sin afgørelse har lagt vægt på, af virksomheden har fravalgt revision.

SKATs bemærkninger:
Af afsnittet "Faktiske oplysninger" i SKATs afgørelse fremgår, at virksomheden har fravalgt revision for 2014. Bemærkningen indgår ikke i begrundelsen for afgørelsen, og er alene medtaget for at angive, at der ikke fremgår yderligere oplysninger af CVR-registret om virksomhedens regnskabsresultater.

8. Virksomheden anfører, at SKAT ikke sagsbehandler på objektivt grundlag, og at SKAT forskelsbehandler med henblik på at reducere antallet af ansøgninger om forholdsmæssig registreringsafgift til fordel for fuld afgift. SKAT overholder dermed ikke EU's konkurrenceregler. I forhold til den konkrete sag er det anførte ikke nærmere begrundet.

SKATs bemærkninger:
Under henvisning til begrundelsen i sagen er det SKATs opfattelse, at afgørelsen er båret af saglige hensyn, ligesom afgørelsen er udtryk for SKATs praksis.

9. Virksomheden anfører, at SKATs forvaltning overfor virksomheden er ulovlig, da der er tale om en så indgribende afgørelse, at virksomheden straks må stille virksomheden både nye ansøgninger og forlængelser i bero, indtil klagen er behandlet.

SKATs bemærkninger:
En forvaltning er ikke ulovlig, fordi den er indgribende. Det bemærkes samtidig, at SKAT såvel i afslaget som telefonisk, jf. bilag 11, har oplyst virksomheden om, at virksomheden kan indsende fornyede ansøgninger om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, men at der vil skulle vedlægges fornyet dokumentation for forretningsplan, budget og kapitalgrundlag.

Konklusion
Klagen har således ikke givet anledning til at ændre SKATs afgørelse.

Bemærkninger i øvrigt
Status på selskabet pr. 2. juli 2015
Det fremgår af Erhvervsstyrelsens CVR-register, at virksomhedens resultat i 2014 (ifølge virksomhedens årsrapport for 2014 udsendt 13. juni 2015, jf. bilag 12), er på -120.120 kr., hvilket selskabet betegner som utilfredsstillende.

Klage over sagsbehandling
Ved SKATs telefoniske henvendelse den 30. juni 2015, jf. bilag 11 har virksomheden på forespørgsel oplyst, at den også ønsker klagen over SKATs sagsbehandling behandlet, hvorfor denne del af klagen behandles af rette enhed i SKAT i overensstemmelse med SKATs retningsliner herfor.
[...]"

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse
Klageren har følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"[...]
Ad 1
Vi er bekendt med, at SKAT siden 2009 har anvendt den særlige ordning (“storkundeordning"), hvorefter leasingvirksomheder, som
A. har volumen svarende til mindst 200 køretøjer på forholdsmæssig afgift pr. år, og
B. er registreret i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 14-15, hvilket blandt andet kræver, at
I. virksomheden er hjemmehørende i landet;
II. virksomheden erhvervsmæssigt udlejer køretøjer;
Ill. virksomheden ikke har gæld til staten;
IV. virksomheden ikke er betalingsstandsning eller konkurs eller likvidation, og at
V. virksomheden stiller sikkerhed på mindst 200.000 kr.,

kan få køretøjerne indregistreret uden forudgående sagsbehandling hos SKAT. Ordningen omfatter udelukkende “standard" leasingkøretøjer og "standard" leasingkontrakter, der på forhånd er godkendt af SKAT i forbindelse med indgåelsen af den enkelte storkundeaftale med leasingvirksomheden.

Vi er også bekendt med, at SKATs sagsbehandlingstid som angivet i et styresignal ved ukomplicerede standardleasingkontrakter normalt er 4 uger, og op til 8 uger ved mere komplicerede leasingkontrakter. Sagsbehandlingstiden for H1s kontrakter har hidtil været dokumenteret markant længere og også i andre sager opleves lange sagsbehandlingstider, eksempelvis 4 måneder i sag nr. SKM2015.430.ØLR .

H1 har under disse forhold ikke haft mulighed for at opnå en volumen svarende til mindst 200 køretøjer på forholdsmæssig afgift pr. år for at opfylde kravet for at blive godkendt af SKAT til deltagelse i “storkundeordningen". Vi har som nævnt konkret erfaring med, at vores potentielle kunder fravælger H1 med tidsfaktoren som årsag til fordel for de store leasingvirksomheder, som allerede er godkendt til storkundeordningen.

Den kritisable situation for de mindre og mellemstore leasingvirksomheder er en direkte følge af, at SKAT har etableret et system med
1, kun et kontor til behandlingen af ansøgninger
2. omfattende dokumentationskrav, som går ud over, hvad EU-retten tillader, og
3. lange sagsbehandlingstider, hvilket har som resultat, at SKAT alene som følge af disse forhold effektivt forhindrer eller unødigt vanskeliggør mindre leasingvirksomheder at udøve aktivitet i Danmark. Samtidigt udgør de øvrige stramninger i SKAT af administrativ praksis, navnlig da disse er indført i forbindelse med en udvidelse af ordningen med betaling af forholdsmæssig afgift til at omfatte danske leasingselskaber, og som ikke var nødvendiggjort af hensyn til EU-retten, i sig selv en diskriminatorisk foranstaltning.

Hvis SKAT opretholder den administrative praksis med at udelukke leasingvirksomheder fra storkundeordningen, der ikke opfylder SKATs betingelser, vil den af SKAT administrativt indførte storkundeordning udgøre en direkte diskriminatorisk foranstaltning på flere områder, idet alene dansk hjemmehørende leasingvirksomheder af en vis størrelse kan blive omfattet og dermed opnå hurtig sagsekspedition. Samtidigt er SKATs administrative fastsatte betingelser under ordningen, herunder at den alene gælder for leasingvirksomheder med en volumen på mindst 200 køretøjer på forholdsmæssig afgift pr. år, at det kun er gældende for “standardkøretøjer og kontrakter", som er konciperet efter en på forhånd af SKAT godkendt skabelon, endvidere diskriminerende mod små og mellemstore danske og udenlandske leasingvirksomheder. Dette er ikke foreneligt med EU-retten, herunder TEUF artikel 56. Samtidigt vil SKATs administrative praksis blive sidestillet med konkurrenceforvridende støtte, hvilket er ulovligt efter konkurrenceloven. Det forhold, at selve regelsættet ifølge SKAT måtte give anledning til omgåelse, og at SKAT har konstateret omgåelse i praksis, er ikke hidtil dokumenteret og anbringendet er under alle omstændigheder indholdsløst, idet SKAT ikke selv har været i stand til at definere, hvad der udgør omgåelse af de traktatsikrede rettigheder.

Ad 2
SKAT anfægter ikke, at deres antagelse om 2 års drift er forkert. Derudover indgår en vurdering af virksomhedens driftsperiode ikke nødvendigvis af hensyn til EU-retten.

Ad 3
I bemærkningerne til Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven (L64 — Folketingsåret 2008 — 2009), hvor indenlandske leasingselskaber også mulighed for at anvende bestemmelsen i Registreringsafgiftslovens § 3b og betale den forholdsmæssige registreringsafgift fremgår, at "Den varige virkning af lovforslaget forventes at være et begrænset årligt provenutab. Desuden forventes en forskydning af statens indtægter som dog skønnes at resultere i en provenuneutral varig virkning".

Det er således ikke korrekt angivet af SKAT, at der opnås en besparelse i registreringsafgiften. SKAT har heller ikke været i stand til at dokumentere et konkret beløb i besparelse.

Ad 4 og 5
SKAT har ikke defineret, hvad der menes at drive erhverv ved at lease køretøjer ud. SKAT anser ikke, at det opfyldes med en volumen på fire leasingaftaler med betaling af forholdsmæssig afgift, hvoraf 3 er indgået med tredjeparter. Efter EU-lovgivningen er der ingen minimumsbegrænsning i antallet af køretøjer, hvorfor en leasinggiver driver erhverv ved at lease ét køretøj ud. Derfor er en administrativ fastsættelse af en større volumen af køretøjer, og hvor antallet tilmed er uspecificeret, diskriminerende over for små virksomheder og dermed ikke forenelig med EU-retten.

SKAT kan ikke stille krav om, at leasingvirksomheder skal drives med overskud for at være godkendt til at udbyde leasingaftaler med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Virksomhedens aktionærer støtter økonomisk op om virksomheden og dens strategi. I øvrigt har virksomheden også ret til at have andre forretningsaktiviteter end leasing.

Som det fremgår af den fremsendte dokumentation har virksomhedens hjemmeside været både oppe og nede af flere omgange og virksomheden har løbende anvendt ekstern bistand til at sikre at hjemmesiden var oppe.

Øvrigt har SKAT ikke hjemmel til at stille krav om, at virksomheder skal have en hjemmeside. Dette kan derfor ikke indgå i begrundelsen.

Ad 7
SKAT bekræfter, at dette er medtaget som en intetsigende og unødvendig bemærkning, som intet har at gøre med sagsbehandlingen.

Ad 8 og 9
SKAT har ifølge styresignaler blandt andet har anvendt følgende administrative praksis ved vurderingen om der kan afgives en godkendelse:
1. Leasinggiver skal erhvervsmæssigt lease køretøjer ud.

1. Det er et krav, at leasinggiveren skal drive erhverv ved at lease køretøjer ud. Leasinggiver kan sideløbende drive andet erhverv.

2. Leasingaftalen skal være på markedsmæssige vilkår.

1. SKAT foretager en vurdering af, om værdien af de leasingydelser, der efter aftalen skal betales at leasingtageren, giver leasinggiveren en sædvanlig forrentning af den kapital, leasinggiveren har bundet ved leasingaftalen, og at de aftalte leasingydelser endvidere giver dækning for en sædvanlig fortjeneste til leasingvirksomheden, jf. ovenfor om de normale kendetegn ved en leasingaftale. Hvis der er tvivl om disse forhold, godkendes aftalen ikke,

Ad pkt: 1. SKAT har ikke defineret, hvad der menes at drive erhverv ved at lease køretøjer ud. SKAT har tidligere over for H1 truffet den administrative beslutning, at SKAT ikke anser, at det opfyldes med en volumen på fire leasingaftaler med betaling af forholdsmæssig afgift, hvoraf 3 er indgået med tredjeparter. Efter EU-lovgivningen er der ingen minimumsbegrænsning i antallet af køretøjer, hvorfor en leasinggiver driver erhverv ved at lease ét køretøj ud. Derfor er en administrativ fastsættelse af en større volumen at køretøjer, og hvor antallet tilmed er uspecificeret, være diskriminerende over for små virksomheder og dermed ikke være forenelig med EU-retten.

Ad pkt. 2: Leasingaftalen skal være på markedsmæssige vilkår. SKAT har ikke defineret, hvad der menes med markedsmæssige vilkår. SKAT beregner som administrativ praksis et afkast (effektiv rente p.a.) for hver enkelt kontrakt, som indsendes til godkendelse. SKAT anvender udelukkende dette nøgletal til at vurdere, om en aftale kan siges at være indgået på markedsmæssige vilkår, jf. bl.a. j.nr. 14-3524199, hvor SKAT har beregnet den effektive rente og konkret begrunder afslaget med, at den beregnede rente er for lav til at opfylde kravet om markedsmæssige vilkår. H1 har tidligere skriftligt anmodet SKAT om at oplyse, hvilket niveau for en effektiv rente der skal indregnes for at en kontrakt ifølge SKAT opfylder kravet til markedsmæssige vilkår. Det ønsker SKAT ikke at oplyse, idet det åbenbart ikke er blevet defineret. Hermed er retstilstanden, at SKAT udøver vilkårlige skøn, hvilket er et brud med de grundlæggende retsprincipper. Hvis SKAT opretholder den administrative praksis med at udelukke leasingvirksomheder fra deltagelse i ordningen med betaling af forholdsmæssig afgift, der ikke opfylder SKATs udefinerede betingelser, vil den administrativt indførte vurdering udgøre en direkte diskriminatorisk foranstaltning på flere områder:

SKATS hidtidige administrative praksis opfylder ikke de basale krav til materiel retssikkerhed. Princippet om retssikkerhed indebærer, at reguleringen og den administrative praksis sker ved retsregler, som er klare og gennemskuelige. Det væsentligste krav er lighed for loven. Det vil sige, at der ikke er vilkårlighed i SKATs afgørelser, men at leasingaftaler med betaling af forholdsmæssig afgift behandles ens.
1. "Sædvanlig fortjeneste": Der tages ikke behørig hensyn til, at små virksomheder har højere enhedsomkostninger sammenlignet med store virksomheder, Derfor er små leasingvirksomheder nødsaget til at kompensere med en lavere indtjeningsmarginal for at kunne konkurrere og tiltrække kunder.
2. "Sædvanlig forrentning": SKAT vil ikke definere, hvad der menes med en sædvanlig forrentning. Hidtil har det åbenbart været SKATs administrative praksis at sammenligne med store virksomheder, hvilket stiller små virksomheder dårligere jf. pkt. 1. En sædvanlig forrentning bør rettelig relateres til den tilsvarende risikofrie markedsrente tillagt en risikopræmie (dækker operationel- og kreditrisiko). Og afgørelser skal baseres på klare og gennemskuelige regler og ikke vilkårlige skøn.
Derudover er reglerne ikke nødvendigvis af hensyn til EU-retten.
Samlet er det således ikke foreneligt med grundlæggende retsprincipper, EU-retten eller konkurrencelovgivningen at SKAT opretholder nuværende administrative praksis samt den konkrete afgørelse.
[...]"

Skatteankestyrelsens afgørelse
Det bemærkes indledningsvist, at Skatteankestyrelsen ikke er rette klageinstans for så vidt angår klage om tilrettelæggelse af SKATs forvaltning og klage vedrørende konkurrencelovgivningen.

Det følger af forvaltningslovens § 7, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Af vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 punkt 32 fremgår, at manglende eller ufuldstændig vejledning normalt ikke vil kunne påvirke en forvaltningsafgørelses gyldighed.

Da en tilsidesættelses af vejledningspligt ikke medfører ugyldighed, kan selskabets påstand vedrørende ugyldighed som følge af vejledningspligt ikke tiltrædes. Det bemærkes ligeledes, at der ikke er grundlag for at antage, at SKAT ikke har iagttaget deres vejledningspligt.

Told- og Skatteforvaltningen kan i henhold registreringsafgiftslovens § 3b, stk. 1, i lov om registreringsafgift tillade, at afgiften af registreringsafgiftspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, betales efter bestemmelsens stk. 2 og 3, når motorkøretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted her i landet eller i udlandet, og når køretøjet i en tidsbegrænset periode i henhold til en skriftlig aftale leases til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet. Kontrakten skal indeholde nøjagtige oplysninger om den aftalte leasingperiode. Ansøgning skal indgives af enten leasingvirksomheden eller den person, som leaser køretøjet.

Det er således efter bestemmelsens ordlyd en forudsætning for, at der kan meddeles tilladelse til betaling af registreringsafgift efter bestemmelsen, at det registreringspligtige køretøj tilhører en virksomhed eller et fast driftssted her i landet eller i udlandet.

Det anses på det foreliggende grundlag - herunder at selskabet blev etableret i 2013 og at der alene er indgået fire leasingkontrakter, hvoraf selskabets direktør er leasingtager i en kontrakt - ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har etableret en leasingvirksomhed eller øvrig virksomhed.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.