Dokumentets metadata

Straf – momssvig - selskaber

T var tiltalt for grov momssvig. I forening med en anden medtiltalt havde T for perioden 16. oktober 2007 - 31. december 2008 afgivet urigtige momsangivelser vedrørende et selskab, idet de havde angivet et momstilsvar på 15.969 kr., selvom det rettelig var 2.577.205 kr. For perioden 1. januar 2009 til 30. september 2009 havde de undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift. T var endvidere tiltalt for i forening med medtiltalte, at have undladt at angive størrelsen af et andet selskabs udgående og indgående afgift for perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010. T var direktør i selskaberne og medtiltalt den reelle leder. De havde derved i forening unddraget for 6.147.851 kr. i moms i alt.T ønskede ikke at afgive forklaring for byretten.Byretten fandt T skyldig i momssvig for perioderne 16. oktober 2007-31. december 2008 og 1. januar 2009 til 30. september 2009, men frifandtes for perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 på grund af sparsomme oplysninger om det andet selskab. De tiltalte havde ikke medvirket til at belyse, at selskabet var berettiget til et større momsfradrag. T idømtes en tillægsstraf på 1 år og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 4.420.000 kr. På grund af den lange sagsbehandlingstid blev 1 år af fængselsstraffen gjort betinget.Landsretten stadfæstede byretsdommen. På grund af T's rolle i momsunddragelsen, fandt retten ikke grundlag for at nedsætte bøden.

Østre Landsrets dom, af den 5. oktober 2016 - sag nr. S-1276-15:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Lene Østerberg, besk.)

Afsagt af Landsdommerne

Bodil Dalgaard Hammer, Peter Mørk Thomsen og Benjamin Lundström (kst.) med domsmænd)

..............................................................................................................

Byrettens dom af d. 13 april 2015 sag nr.: 3334/2014

MK og T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Grov momssvig efter straffelovens § 289. jf. momslovens § 81. stk. 3. jf. stk. J. nr. 1,

ved for perioden fra den 16. oktober 2007 til 31. december 2008 i forening tiltalte T som direktør i og tiltalte MK som den reelle leder af selskabet G1. Y1-adresse, Y2-by, CVR-nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 15.969 kr. selv om momstilsvaret rettelig var 2.577.205 kr. hvorved statskassen blev unddraget 2.561.236 kr. i moms.

2.

Grov momssvie efter straffelovens § 289. jf. momslovens § 81. stk. 3.jf. stk. 1. nr. 2. jf. § 57. stk. 1. 1. pkt.

ved for perioden fra den 1. januar 2009 til den 30. september 2009 i forening tiltalte T som direktør i og tiltalte MK som den reelle leder af selskabet G1, Y1-adresse, Y2-by, CVR-nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget 1.859.872 kr. i moms.

3.

Grov momssvig efter straffelovens § 289. jf., momslovens § 81. stk. 3. if. stk. 1. nr. 2. jf. § 57. stk. 1.1. pkt.

ved for perioden fra den l. juli 2009 til den 30. juni 2010 i forening, tiltalte T som direktør og tiltalte MK som den reelle leder af selskabet G2, Y3-adresse Y4-by, CVR-nr. ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget 1.726.743 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 6.125.000 kr.

Der er under sagen ikke nedlagt erstatningskrav.

De tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte MK og vidnerne IM. SG og SK. Tiltalte T har ikke ønsket at afgive forklaring for retten.

Tiltalte MK har til retsbogen af 31. marts 2015 afgivet følgende forklaring:

"...

Han er uddannet konditor og levnedsmiddeltekniker. Der har ikke indgået økonomiske fag i uddannelsen. Han var færdig i 2010. Tiltalte kender medtiltalte T. Han traf ham for mange år siden. T er far til det ældste af hans "bonusbørnebørn".

Tiltalte har hjulpet G1 og har arbejdet lidt for firmaet. Han kan ikke huske, hvornår han startede med at arbejde for G1. Det kan godt passe at det var i 2007. G1' forretningskoncept var at levere chauffører og vikarer til firmaer, der manglede arbejdskraft. De fik underleverandører til at udføre arbejdet. Tiltaltes job var b.la at skaffe kunder til firmaet. Når firmaer stod og manglede arbejdskraft var det G1, der rekvirerede folk til arbejdet. Tiltalte var blandt andet nede og tale med firmaet G3s Vognmandsforretning i Y5-by. Tiltalte tog sig derimod ikke af den daglige drift i firmaet. Han ved ikke, hvem der ellers var til knyttet firmaet.

Tiltalte ved heller ikke, hvem der passede telefonen i G1. Tiltalte skal ikke kunne udelukke, at han selv har taget telefonen en gang imellem.

Han ved ikke, hvad T lavede i firmaet. Han så ham ikke hver dag. Tiltalte havde ikke en ledende rolle i firmaet. Tiltalte ved ikke, hvor mange der var ansat i firmaet, men det var ikke nogen stor organisation.

Tiltalte ved ikke, om han havde en fuldmagt til at hæve fra firmaets konto.

Foreholdt mappe 1, faneblad 17, side 163. forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at det er hans underskrift.

Foreholdt mappe 1, faneblad 17, side 164, forklarede tiltalte, at han højst sandsynligt kender en, der hedder LN. Han har mange i sine kontakter på telefonen, der hedder LN.

Foreholdt mappe 1, faneblad 17, side 154-3, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han havde fuldmagt til kontoen, hvis F1-bank skriver det. Han brugte fuldmagten, når han f.eks. skulle snakke med banken eller lave noget firmarelateret. Han skal ikke kunne udelukke, at han har hævet fra firmakontoen. Det er ikke noget, han har gjort fast eller regelmæssigt.

Foreholdt mappe 1, faneblad 17, side 154-2, forklarede tiltalte, at det ligner hans underskrift. Det kan godt passe, at han har hævet 70.000 kr., men han kan ikke huske det. Pengene har han formentlig skulle bruge til betaling af underleverandører. De plejede at afregne kontant.

Vedrørende bilaget, hvoraf det fremgår, at der den 28. februar 2008 er hævet 65.000 kr. i F1-bank, forklarede til talte, at del godt kan ligne hans underskrift, der er anført.

Tiltalte havde ingen bemærkninger til, at de to hævninger på henholdsvis 70.000 og 65.000 kr. er hævet med to forskellige hævekort.

Han kan ikke huske, om han havde et hævekort, men han har sikkert haft et firmahævekort, hvis han skulle i banken og for at hæve penge.

Anklageren dokumenterede fra mappe 1. faneblad 17. side 176. Foreholdt at der har været en del større hævninger på kontoen forklarede tiltalte, at han ikke regelmæssigt var i banken og hæve penge.

De fakturaer, der er udstedt til firmaet G3, må der være en bogholder, der her udstedt. Tiltalte har ikke selv udstedt fakturaerne. Tiltalte havde ikke indblik i, hvor mange fakturaer der blev udstedt.

Tiltalte ved ikke, om hans e-mailadresse er blevet brugt i forbindelse med udstedelse af faktura.

Foreholdt mappe 1, faneblad 32, side 294, forklarede tiltalte, at det er en e-mailadresse, som han indimellem har brugt.

Foreholdt mappe 1, faneblad 32, side 295, forklarede tiltalte, at han ikke har udstedt den faktura.

Anklageren foreviste ringbind, hvori der var indsat G1' fakturaer fra oktober 2007, november 2007 og december 2007. Tiltaltes e-mail adresse fremgår af alle faktura.

Tiltalte ved ikke, hvorfor hans e-mailadresse fremgår af så mange fakturaer, men han går ud fra at der er tale om en standardtekst, der er blevet genbrugt.

Anklageren foreviste ringbind, hvori der var indsat G1' fakturaer fra august 2008, september 2008 og oktober 2008. Tiltaltes e-mailadresse fremgår af alle fakturaer samt tiltalte stod som reference person.

Tiltalte forklarede at han ikke er bekendt med størrelsen af omsætningen over for G3.

Anklageren foreviste mappe 1, faneblad 7, oversigt over fakturaer udstedt fra G1 fra 16. oktober 2007 til den 31. december 2007.

Tiltalte forklarede, at han ikke er bekendt med, at G1 havde udstedt faktura til G3 på 1.500.000 kr.

Anklageren foreviste mappe 1, faneblad 8, fakturaer for hele 2008, mappe 1, faneblad 9. fakturaer for hele 2009.

Tiltalte forklarede, al han ikke ved, hvem der har stået for at indberette moms for firmaet.

Vedrørende firmaet G2 forklarede tiltalte, at han ikke har noget kendskab til dette. Han ved ikke, hvad selskabet lavede. Han har ikke selv stiftet det og ved ikke, hvem der har gjort det.

Foreholdt mappe 3, faneblad 3, side 320, faktura udstedt af G2 til G1, forklarede tiltalte, at dette ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvem der har skrevet "betalt 17/9" på fakturaen. Han kan ikke udelukke, at det er hans egen skrift, men han ved det ikke.

Anklageren dokumenterede mappe 3, faneblad 14, side 397-399.

Foreholdt mappe 3, faneblad 5, side 365, forklarede tiltalte, at han ikke har været inde og foretage hævninger på kontoen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke har stiftet G1 eller været ejer. Han ved heller ikke, hvem der har stiftet det. Han ved ikke, hvem der tog del i overskuddet i firmaet. Han ved heller ikke, hvem der har stiftet G2.

Tiltalte forklarede at G1 udstedte fakturaer. Avancen i firmaet har ikke været så stor. Der har måske været en avance på 5-10 kr. pr. arbejdstime, som G1 har formidlet til G3, men han ved det ikke.

Foreholdt mappe 1, faneblad 35, side 578, forklarede tiltalte, at han på et tidspunkt var ansat i G4. Arbejdet, han udførte, var lidt det samme som i G1. I følge fakturaerne har G1 leveret mandskab til G4.

..."

Vidnet IM har til retsbogen af 31. marts 2015 afgivet følgende forklaring:

"...

Han er lagerchef i en virksomhed G5, der ligger i Y5-by. Firmaet gik tidligere under navnet G3. De driver klassisk vognmandsforretning.

Vidnet har ikke ansvaret for chaufførerne og kan kun udtale sig om lagermedarbejderne.

Vidnet og tiltalte MK har kendt hinanden længe. G1 var et firma, som G5 indgik en leveringsaftale med tilbage i 2008. Vidnet kan ikke udtale sig om, hvordan aftalen mellem G5 og G1 kom i stand eller generelt forløb. Han ved, at der var kontakt mellem tiltalte MK og G5. Hvordan kontakten har været mellem firmaerne i 2007 og 2008, kan han ikke sige noget om. G5 har lejet mandskab hos G1, men derudover ved vidnet ikke hvordan aftalerne har set ud. Vidnet ved heller ikke, hvilken rolle MK havde i G1.

Foreholdt forhold 1, bilag 6 (afhøringsrapport). forklarede han, at han ikke kan huske, hvad han sagde til politiet, men det kan sagtens passe, at han har sagt, at MK var kontaktperson. Han ved ikke, hvornår firmaet G1 ophørte.

Han kender tiltalte T fra G5s lagerhotel i Y6-by, hvor denne arbejdede. Vidnet kender ikke noget til de fakturaer, der er fundet hos G1.

..."

Vidnet SG har til retsbogen af 31. marts 2015 afgivet følgende forklaring:

"...

Han arbejder som regional supplymanager. Han arbejdede frem til 2010 i G5, der tidligere hed G3. I G5 var han afdelingschef. De havde egne chauffører ansat. De havde til tider også behov for eksterne chauffører. De hyrede også chauffører via G1. Vidnet mener, at G1 allerede var på banen, da han startede som afdelingschef. Det var vidnet, der forhandlede med G1.

G1 var typisk repræsenteret af to personer herunder tiltalte MK og en person, der vist nok hed SK. Vidnet kender ikke T, men navnet T siger ham noget i forbindelse med G1, uden at han kan komme det nærmere.

Kontakten til G1 er sket både ved fysiske møder og telefonisk. Det var vidnets opfattelse, at det mere var MK end SK, der bestemte. SK var mest på personale/bemandingsdelen. MK var kontakten, hvis der var nogle problemer.

Forevist ringbind 3 med fakturaer, forklarede vidnet, at KH var kørselsleder.

Vidnet ved ikke, hvem der var ejer af G1. Det er vidnets opfattelse, at det var MK, der var den mest fremtrædende person i firmaet.

Foreholdt bilag 10 (afhøringsrapport) forklarede vidnet, at han har sagt, at MK styrede firmaet, men han har ikke sagt, at han var ejer af firmaet.

Vidnet kan ikke sige om G5 udstedte fakturaer for over 9 millioner kr. til G1.

Adspurgt af advokat NA forklarede vidnet, at G5 blandt andet stod for at køre varer ud til G6. De fakturaer, der foreligger, dækker over, at der har været rekvireret personale. G5 kontrollerede altid timerne, som chaufførerne havde kørt. De fakturaer, vidnet har set, har stemt overens med det mandskab, der er rekvireret. Ellers havde han have talt med MK om det.

Forevist mappe 1, faneblad 32, side 294, forklarede vidnet, at hans skøn er, at avancen for et formidlingsbureau som G1 typisk ville være på 4-5 %.

Adspurgt af advokat ØM forklarede vidnet, at han mener, at der i G5 var forbindelse til en person ved navn T, men at det ikke står klart for ham.

Foreholdt bilag 10, side 3, 3. afsnit, (afhøringsrapport) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har fået forevist fotos, men kan ikke huske, om det var af en, der hed T. Vidnet kender ikke tiltalte T, når han ser ham i retten i dag.

Begge de beskikkede forsvarer tilkendegav, at anklagemyndighedens opgørelse af G1' salgsmoms for den af anklageskriftet omfattende periode ikke er bestridt af de tiltalte. Derimod er der ikke fornødent grundlag for at vurdere opgørelsen af købsmomsen, som således er bestridt.

..."

Vidnet SK har til retsbogen af 1. april 2015 afgivet følgende forklaring:

"...

Han er selvstændig vognmand. Tilbage i 2008-2010 var han ansat i G4. Han blev ansat af MK. De kendte hinanden i forvejen. Vidnet skulle være ansvarlig vognmand. Han skulle stå for chaufførerne og køresedler. Der var en del chauffører ansat. Han husker ikke, hvor mange, men det var mere end ti. Vidnet ved ikke, hvilken rolle MK havde i G4, eller hvad han lavede til dagligt, men det var ham der startede firmaet.

Vidnet fik en fast månedsløn. Vidnet ved ikke hvad MK til dagligt lavede i firmaet. Vidnet mener, at han stoppede i G4 i 2010.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. oktober 2011 bilag 7, forklarede vidnet, at MK havde noget med penge at gøre i firmaet. Vidnet blandede sig ikke i MKs arbejde. Vidnet koncentrerede sig om sit arbejde med chaufførerne. Vidnet blev direktør i G4. Vidnet kender ikke firmaet G2.

Foreholdt mappe 3, faneblad 3, side 320, forklarede vidnet, at han aldrig var ansat i G1, men i G4, som det hed efterfølgende. Vidnet har aldrig hørt om G1.

G4 havde underleverandører til 90 % af opgaverne. Det var vidnet, der stod for at rekvirere personale, når der var brug for det. Vidnet ringede til et andet firma, der havde ledige chauffører, og sendte dem til G4. Derefter blev der sendt faktura til G4. Vidnet sørgede for, at der kom en person og udførte opgaverne. Vidnet stod ikke for faktureringen.

..."

Oplysningerne i sagen.

Der er under sagen fremlagt en række mapper/ringbind, hvori der er indsat G1' fakturaer fra oktober - december 2007. Tiltalte MKs e-mailadresse fremgår af alle faktura.

Der er under sagen endvidere fremlagt yderligere en række mapper/ringbind, hvori der er indsat G1' fakturaer fra august - oktober 2008. Tiltalte MKs e-mailadresse fremgår af stort set alle fakturaer, ligesom han på fakturaerne er angivet som referenceperson.

Anklagemyndigheden har under sagen end videre foretaget dokumentation i betydeligt omfang vedrørende forhold 1 og 2. Der er derimod kun i meget begrænset omfang foretaget dokumentation vedrørende forhold 3.

Dokumentationen fremgår af retsbogen og gengives i fornødent omfang i dommens præmisser.

Personlige oplysninger.

Tiltalte T har ikke udtalt sig om sine personlige forhold. Han er tidligere straffet mange gange, herunder af relevans for denne sag

• Ved Byrettens dom af 25. oktober 2010 for bl.a. tyveri med fængsel i 4 måneder,
  
  
• Ved Byrettens dom af 26. februar 2009 for bl.a. tyveri med fængsel i 8 måneder,
  
  
• Ved Byrettens udeblivelsesdom af 22. marts 2011 for bl.a. forsøg på tyveri, jf. § 287, stk. 2, jf. § 276. jf. § 21. med 4 dagbøder af 125 kr.,
  
  
• Ved Byrettenss dom af 17. oktober 2011 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192 A. stk. l, jf. til dels § 21, (våbenbesiddelse) og hæleri med fængsel i 3 år.
  
  
• Ved Byrettens dom af 6. juni 2012 for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer med fængsel i 10 dage,
  
  
• Ved Byretten udeblivelsesdom af 28. november 2012 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med en bøde på 2.000 kr. og
  
  
• Ved Byretten udeblivelsesdom af 28. november 2012 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med en bøde på 4.000 kr.

Tiltalte MK har om sine personlige forhold forklaret, al han blev løsladt den 25. marts 2015 efter at have afsonet 2 års fængsel. Han arbejder lige nu i en pantelånerbutik på Y7. Det har han gjort de sidste par måneder, mens han har været i et udslusningsforløb. Han bor i Y8-by i en lejelejlighed med sin kone og børn.

Tiltalte MK er tidligere straffet, senest

• Ved Byrettens dom af 1. oktober 2001 for bl.a. tyveri, hæleri og overtrædelse af våbenlovgivningen mv. med fængsel i 1 år og 6 måneder, heraf 1 år betinget,
  
  
• Ved Byrettens dom af 1. juli 2011 for bl.a. narkotikakriminalitet med fængsel i 1 år og 6 måneder, og
  
  
• Ved Byrettens dom af 4. april 2013 for overtrædelse af straffelovens § 192 A (våbenbesiddelse) med en fængselsstraf på 1 år og 6 måneder

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 og 2

Det fremgår af SKATs registreringsbevis, BiQ's selskabsrapport for G1 samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udskrift til skifteretsbrug, at selskabet G1 blev stiftet den 15. oktober 2007 af G7, der blev stiftet samme dag, og som havde samme adresse som G1. Det fremgår endvidere, at direktionen alene bestod af tiltalte T.

Tiltalte MK har haft fuldmagt til at handle på vegne af G1, hvilket fremgår af oplysninger indhentet fra selskabets bank, F1-bank. Der var endvidere udstedt et hævekort til tiltalte MK, hvormed der kunne hæves fra selskabets konto, og dette hævekort er blevet brugt ved mange hævninger af store beløb mellem 15.000 og 150.000 kr. Hertil kommer, at flere vidner i retten har oplyst, at de i forbindelse med deres samarbejde med G1 benyttede tiltalte MK som kontaktperson, og at vidnet SG i retten forklarede, at det var hans opfattelse, at tiltalte MK var den mest fremtrædende person i G1. Endvidere fremgår tiltalte MKs navn eller e-mail på stort set alle fakturaer udsted t af G1 i perioden fra den 16. oktober 2007 til 30. september 2009.

På denne baggrund finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte T var direktør for og MK den reelle leder af selskabet G1.

Anklagemyndigheden har under sagen ført bevis for, at G1 i perioden fra den 16. oktober 2007 til 30. september 2009 har udstedt fakturaer for i alt 17.748.308 kr. I samme periode har selskabet alene angivet et momstilsvar på 15.969 kr. Uden fradrag af udgående moms mangler der således at blive indbetalt moms for i alt 4.421.108 kr.

Det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at de tiltalte har unddraget statskassen det af tiltalen omfattede beløb. Retten finder imidlertid, al det forhold, at ingen af de tiltalte har med vinkel til at belyse, at G1 som følge af betalt moms skulle have været berettiget til at fradrage et større momsbeløb i det beløb, der ellers skulle have være betalt til statskassen, må føre til, at retten kan lægge til grund, at G1 ikke har været berettiget til et sådant fradrag. Herefter finder retten, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at de tiltalte har begået momssvig som anført i anklageskriftets forhold 1 og 2.

På denne baggrund findes de begge tiltalte skyldige i forhold 1 og 2.

Forhold 3

Det fremgår af den for retten dokumenterede fuldstændige rapport for selskabet G2, at dette selskab blev stiftet med formålet kurerkørsel og dermed beslægtet virksomhed. Det fremgår endvidere, at tiltalte T var stifter og direktør i selskabet.

Anklagemyndigheden er under sagen herudover kun fremkommet med meget begrænsede oplysninger vedrørende selskabet G2. Der er således alene fremlagt en række fakturaer, som er udstedt fra G2 til et aktieselskab betegnet G1, hvilket selskab der intet er oplyst om. Der er herudover ikke dokumenteret skatteoplysninger om G2. Hertil kommer, at ingen af de afhørte vidner har afgivet forklaring vedrørende G2, og at tiltalte MK har benægtet ethvert kendskab til selskabet.

På denne baggrund frifindes begge tiltalte i forhold 3.

De tiltalte findes hermed skyldige i momsunddragelse for i alt 4.421.108 kr. i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2.

Retten finder det godtgjort, at de tiltalte - hver på sin vis - har udvist den samme grad af skyld i forbindelse med momsunddragelsen. Uanset at MK anses for den reelle leder af G1, finder retten således, at T ved sin medvirken som formel stifter og direktør af G1 har haft en afgørende betydning for, at momsunddragelsen har kunne finde sted.

Straffen fastsættes derfor for begge tiltalte til en tillægsstraf på I år og 6 måneders fængsel, jf. straffelovens § 289. jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. I og nr. 2, herunder til dels jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen i skærpende retning navnlig lagt vægt på størrelsen af det momsunddragne beløb, at momsunddragelsen må siges at være et udtryk for et meget organiseret og planlagt forløb, som har strakt sig over en længere periode, og at der har medvirket flere gerningsmænd. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at der er forløbet omkring 5 ½ år, siden kriminaliteten blev afsluttet, uden at anklagemyndigheden har redegjort for, hvorfor sagsbehandlingen har trukket i langdrag. Retten har endvidere henset til, at de tiltalte begge er straffet med fængselsstraffe for anden kriminalitet på i alt 3 år, efter at forholdene omfattet af nærværende sag blev begået.

Retten finder på baggrund af grovheden af den begåede kriminalitet, at ubetinget fængselsstraf er påkrævet. Retten finder imidlertid henset til den lange tid, der er forløbet siden forholdene blev begået, og det forhold, at de tiltalte i den forløbne tid har afsonet langvarige fængselsstraffe, at alene 6 måneder skal fuldbyrdes, mens dom men i øvrigt gøres betinget, jf. straffelovens § 58, stk. 1. jf. straffelovens § 56.

Tillægsbøde

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes begge tiltalte hver en tillægsbøde på 4.420.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T og tiltalte MK skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

6 måneder af straffen skal fuldbyrdes. Den øvrige del af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at de tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Prøvetiden regnes fra endelig dom.

De tiltalte skal hver betale en tillægsbøde på 4.420.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver især skal betale udgifterne til deres forsvarer.

......................................................................................................................

Østre Landsrets dom, af den 5. oktober 2016 - sag nr. S-1276-15:

Byrettens dom af 13. april 2015 (3334/2014) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat og skærpelse.

Forklaringer

For landsretten har der været afgivet forklaring af tiltalte og LN.

De i byretten af medtiltalte MK og vidnerne SG, IM og SK afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at han har valgt ikke tidligere at udtale sig i sagen hverken overfor politiet eller i byretten, men det vil han gerne nu, idet han føler sig forurettet.

Det var ham, der stiftede G1 og G7. Han har stiftet selskaberne sammen med MK. MK er morfar til tiltaltes barn. Tiltalte har kendt ham, siden tiltalte var 16 år, hvor de i en periode boede sammen. I 2007 var tiltalte sammen med MKs steddatter og moderen til MKs bonusbarnebarn. Tiltalte følte ikke, at han skyldte MK noget. Tiltalte kendte MKs far, RP, men kun helt overfladisk. Tiltalte er ordblind og har svært ved at læse, så MK hjalp ham med det praktiske i forbindelse med stiftelsen af selskaberne. Hensigten med selskaberne var, at RK skulle stå for den daglige drift, mens tiltalte skulle være direktør. Han egner sig ikke til at stå for det administrative, så hans rolle som direktør skulle bestå i, at han skulle hæve penge, så selskabets regninger kunne blive betalt. Det var således MK, der skulle drive G1, mens tiltalte blot skulle passe sig selv og køre transporter. Han fik hjælp til alt det praktiske af MK også i forbindelse med driften af tiltaltes andet selskab G2.

Tiltalte oprettede en bankkonto til G1, og han sørgede vist nok også for adgang til netbank. Det er dog ikke hans underskrift på aftalen med banken om netbank. Han kunne ikke selv finde ud af at anvende netbank, og det var alene MK, der havde koderne hertil. Det var ham, der underskrev den første lejekontrakt, men det var ikke ham, der har underskrevet allongerne til lejekontrakten. Han har ikke deltaget i noget som helst vedrørende driften af G1 ud over at hæve penge via sit hævekort, der var tilknyttet selskabets konto. Pengene har han alle afleveret til MK. MK fortalte, at pengene skulle bruges til at betale regninger. Tiltalte aner ikke, hvilke regninger der skulle betales, og han er heller ikke klar over, hvor mange ansatte der var i virksomheden. Da han var direktør, følte han, at det var hans opgave at hæve pengene, så regningerne kunne blive betalt. Han havde en forventning om, at han på sigt ville få løn for at være direktør. Der var ikke aftalt noget om løn, og han fik aldrig noget for sin bistand. Han ville have talt med MK herom, men tiltalte blev fængslet, før han nåede at tale med MK. Han hævede penge på selskabets hævekort, indtil han første gang røg i fængsel. Herefter har han ikke hævet penge. Han har aldrig foretaget indberetning af moms for selskabet. Det er ikke hans underskrift på momsindberetningen for 4. kvartal 2007. Han vil tro, at det er MK, der har foretaget indberetningen i tiltaltes navn. Han har heller aldrig foretaget indberetning af moms via computer. Tiltalte har aldrig udarbejdet fakturaer for G1.

Han stolede på MK i relation til driften af selskabet og stillede ikke spørgsmål hertil. Han talte heller ikke med MK om, hvorvidt der blev indberettet moms korrekt. Hans indtryk af virksomheden var, at det gik godt, da der var en masse mennesker omkring virksomheden. Han var ikke klar over, at der kom så mange penge igennem virksomheden. Tiltalte kender ikke noget til de revisorer, der var tilknyttet selskabet. Det var MK, der havde kontakten til revisorerne. Tiltalte regnede med, at når der var en revisor inde over, så var der styr på tingene.

LN er en barndomsven. I perioden fra 2007 til 2009 var de bedste venner. LN var ikke involveret i G1, men han har hjulpet tiltalte med at hæve penge, når tiltalte ikke havde tid, og mens tiltalte sad fængslet. LN fik en fuldmagt til virksomheden, så LN kunne hjælpe tiltalte, når han ikke havde tid, hvilket ofte var tilfældet. LN skulle hæve penge, hvis tiltalte ikke selv kunne nå det. Pengene, som LN hævede, skulle han give til MK. Det var tiltalte, der kontaktede LN, når LN skulle hæve penge. Han erindrer ikke, hvor mange gange han bad LN hæve penge. LN har kun hævet penge efter aftale med tiltalte. Når tiltalte var i fængsel, var det dog MK, der bad LN hæve penge. Tiltalte var ikke klar over, at LN havde hævet så mange penge, som tilfældet er. Tiltalte var ikke involveret heri, når han sad fængslet. Det er nogle år siden, han sidst har set LN, idet tiltalte har siddet en del år i fængsel. De har mistet kontakten til hinanden.

Det er korrekt, at han i september 2008 bad fængslet om en stationær computer, men tilladelsen var kun begrundet i, at han skulle lave kørselslister, og det var således ikke for at skrive fakturaer eller andet for virksomheden. Han havde kun computeren i 6 dage, hvorefter den blev taget. Det eneste, han nåede at bruge computeren til, var at gå på Facebook.

LN har forklaret blandt andet, at han kender tiltalte, der er en barndomsven. I 2007 til 2009 var de tætte venner. Han kender virksomheden G1, der drev et vikarbureau. Det var tiltalte, der var direktør for virksomheden. Vidnet var ikke involveret i virksomheden ud over, at han har hjulpet tiltalte med at hæve penge i banken. Han havde sit eget hævekort til virksomheden. Tiltalte kontaktede ham løbende og bad ham hæve penge, når tiltalte ikke selv kunne nå det. Pengene afleverede vidnet ude i virksomheden. De blev givet enten til tiltalte eller lagt i en skrivebordsskuffe på kontoret i virksomheden. Tiltalte var som oftest ikke i virksomheden, når vidnet afleverede pengene. Vidnet havde en nøgle til virksomheden. Som regel mødte vidnet ikke nogen personer, når han afleverede pengene i virksomheden. Han erindrer ikke, om der var lås til skuffen, men han låste efter sig, når han gik. Vidnet røg meget hash i den periode, så han husker ikke alle detaljer lige godt. Vidnet husker ikke, om han talte med andre personer end tiltalte fra virksomheden. Han er muligvis løbet ind i nogle af de ansatte. Vidnet lavede ikke aftaler med andre end tiltalte om at hæve penge på virksomhedens konto. Vidnet har mødt MK nogle gange. MK og vidnet er venner. Det har de været i mange år. De har dog aldrig talt om noget vedrørende virksomheden. MK har vist aldrig bedt vidnet om at hæve penge til virksomheden. Han ved ikke, hvor mange penge han har hævet.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet ved blandt andet de domme, der er gengivet i byrettens dom, idet det bemærkes, at den førstnævnte dom fra Byretten rettelig er afsagt den 25. oktober 2006 og ikke 25. oktober 2010. Tiltalte er derudover straffet ved Byrettens dom af 9. november 2015 med fængsel i 10 måneder og en bøde på 9.000 kr. for navnlig tyveri, overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, samt en række færdselslovsovertrædelser.

Af en personundersøgelse af 21. august 2014, der er udarbejdet i henhold til retsplejelovens § 808, fremgår det blandt andet, at det anbefales, at der til en eventuel betinget dom knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år, og vilkår om - såfremt tilsynsmyndighederne finder det fornødent - at tiltalte undergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Kriminalforsorgen har endvidere udtalt, at forsorgen - om end med betænkelighed - kan erklære sig indforstået med at søge et vilkår om samfundstjeneste gennemført.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans pensionsansøgning endnu ikke er færdigbehandlet. Han har stadig sin lejlighed og ser fortsat sin datter. Han er for 6 uger siden stoppet med at ryge hash. Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste og at undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at det er bevist, at der i selskabet G1 er afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, og at statskassen derved blev unddraget moms for i alt 4.421.108 kr. Landsretten kan herved tillige tiltræde, at der ikke i sagens oplysninger er grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af købsmomsen, der ifølge oplysningerne fra SKAT for 2007 og 2008 er baseret på de indberetninger, der er modtaget fra selskabet, og som for 2009 er skønsmæssigt opgjort på baggrund af et gennemsnit af de indberettede beløb for 2007 og 2008. Ved afgørelsen af spørgsmålet om købsmoms har landsretten endvidere lagt vægt på, at selskabets indtjening var baseret på udleje af arbejdskraft, og at driften af en sådan type virksomhed typisk er belagt med få momsbelagte omkostninger til varekøb og lignende, og at der ikke foreligger nogen antagelige oplysninger om anvendelse af underleverandører.

For så vidt angår spørgsmålet, om tiltalte har haft forsæt til at tage del i denne momsunddragelse, lægges det efter bevisførelsen til grund, at tiltalte - som også anført af byretten - har stiftet selskabet G1, ligesom han i den relevante periode har været registreret som direktør heri. Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte har oprettet den konto i F1-bank, som indbetalingerne i henhold til de udstedte fakturaer er sket til, ligesom han har oprettet adgang til netbank og fået udleveret hævekort til kontoen. Det fremgår af sagens oplysninger og tiltaltes egen forklaring desuden, at tiltalte via det pågældende hævekort i perioden fra 14. februar til 10. juli 2008 hævede ca. 1,2 mio. kr., og at disse hævninger stoppede, mens tiltalte var fængslet. Endelig kan det efter vidnet LNs og tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at tiltalte havde anmodet LN om at hæve penge, og ifølge sagens oplysninger blev der på LN' hævekort løbende hævet meget store beløb i perioden fra 21. august 2008 til 26. marts 2010.

Landsretten finder, at tiltalte ved i hvert fald at have deltaget i stiftelsen af selskabet, registreringen af ham som direktør, oprettelsen af bankkonto og hævning af store kontante beløb har udfyldt en nødvendig og ikke uvæsentlig rolle som led i driften af virksomheden og den begåede kriminalitet. Landsretten finder det endvidere godtgjort, at tiltalte ikke har været uvidende om, at selskabet begik momsunddragelse, og at han således har haft forsæt til momsunddragelse i et omfang som det, der fandt sted. Landsretten har herved henset til, at tiltaltes virke som direktør har været meget usædvanligt, og at han har hævet store kontante beløb, uden at han ifølge sin forklaring stillede spørgsmål til virksomhedens drift og momsforhold. Hertil kommer, at tiltalte i september 2008 anmodede om at få adgang til en stationær computer, mens han afsonede, og at han ifølge Kriminalforsorgens personjournal begrundede anmodningen med, at han havde brug for en computer til at varetage en række opgaver i blandt andet selskabet G1, herunder til at udarbejde fakturaer, regnskab og lave løn. Endelig har tiltalte forklaret uoverensstemmende om, hvem der varetog driften i selskabet, idet han under et skifteretsmøde i juni 2010 oplyste, at det var en person ved navn ØM, mens han for landsretten har forklaret, at det var MK. Landsretten finder det på denne baggrund godtgjort, at tiltalte har haft kendskab til momsunddragelsen, og at han ved sine handlinger aktivt har medvirket til den begåede kriminalitet.

Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen og byrettens bevisresultat i forhold 1 og 2.

Sanktionen

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at tillægsstraffen er fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Der er tale om organiseret momsunddragelse af betydelige beløb, der har stået på over en lang periode, og som har involveret flere medvirkende aktører. Under disse omstændigheder må udgangspunktet være en ubetinget frihedsstraf, jf. herved Højesterets dom af 19. august 2015 (gengivet i UfR 2015.3873).

4 voterende udtaler:

Henset til den tid, der er forløbet, siden momsunddragelsen stod på, tiltræder vi, at straffen undtagelsesvist er gjort delvist betinget som bestemt ved byrettens dom, hvorefter 6 måneder af frihedsstraffen skal fuldbyrdes, mens resten af fængselsstraffen ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, der er fastsat af byretten. Vi stemmer derfor for at stadfæste også denne del af byrettens dom.

2 voterende udtaler:

Efter karakteren af den pådømte kriminalitet og under hensyn til tiltaltes forstraffe finder vi - uanset den tid der er forløbet, siden momsunddragelsen blev begået - ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at grov momsunddragelse begået under de nævnte omstændigheder skal straffes med ubetinget fængsel. Vi stemmer derfor for i det hele at gøre frihedsstraffen ubetinget.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsretten tiltræder, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 4.420.000 kr., der er fastsat i overensstemmelse med normalbøden ved momsunddragelser af den omhandlede størrelse. Landsretten finder således, at der ikke på baggrund af tiltaltes rolle i momsunddragelsen er grundlag for at nedsætte bøden.

Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.