Dokumentets metadata

Hævninger på virksomhedskonti tilgået privatsfæren – manglende objektive holdepunkter

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren skulle beskattes af et nettobeløb på knap 1,4 mio. kr., som der mellem parterne var enighed om, at sagsøgeren gennem årene 2005, 2006 og 2008 løbende havde fået udbetalt fra en række selskaber, som efter det oplyste indgik i en ejendomskoncern, som sagsøgeren angiveligt havde opbygget og administreret for sin familie.Retten udtalte, at i mangel af objektive holdepunkter herfor kunne det ikke blot ved sagsøgerens egen erklæring herom anses godtgjort, at hans kontante hævninger og overførsler af betydelige beløb, der herved var kommet ind i hans private sfære, var gået til at betale ikke nærmere specificerede udgifter for de omtalte selskaber. Herefter, og idet sagsøgeren havde udført arbejde for selskaberne, fandt retten, at de hævede beløb var skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4.Retten fandt videre, at sagsøgeren ved at undlade at selvangive disse indtægter havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt. Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

Parter

A

(v/Adv. ved Tage Siboni)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af Byretsdommer

Michael B. Elmer

Indledning

Ved Landsskatterettens afgørelse af 13. januar 2015 stadfæstedes SKATs afgørelse af 23. april 2013, hvorved As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006, henholdsvis 2008 blev forhøjet med 493.000 kr., 827.000 kr., henholdsvis 78.574 kr.

Under sagen skal der tages stilling til, om disse forhøjelser er sket med rette, herunder om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for de pågældende indkomstår er opfyldt.

Parternes påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 skal nedsættes med 493.000 kr., 827.000 kr., henholdsvis 78.574 kr., subsidiært med lavere beløb. Under hovedforhandlingen har A endvidere nedlagt en mere subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Landsskatterettens afgørelse

I Landsskatterettens afgørelse af 13. januar 2015 står der bl.a. følgende:

"...

Faktiske oplysninger

Ifølge SKATs afgørelse har SKAT i Projekt Money Transfer modtaget oplysninger om transaktioner mellem Danmark og udlandet.

Transaktionerne er registreret på dit cpr-nr., men vedrører selskaberne G1, G2 og G2.2.

SKAT har den 4. december 2012 anmodet dig om oplysninger vedrørende en del hævninger fra pengeautomat på 2.000 kr. og redegørelse for andre overførsler/hævninger med teksten "overført til A". Endvidere er du anmodet om kontoudtog.

SKAT har den 7. januar 2013 modtaget følgende svar fra Revisionsfirmaet R1:

Vedr. A, J.nr. ...11

"...

Jeg er af ovenstående blevet bedt om at besvare Deres brev af 4. december 2012, da ovenstående ikke selv ser sig i stand til at gøre dette. Jeg kan oplyse, at selskabet G2.2 er oplyst efter konkurs den 27. april 2012 og at G2 er under konkurs. Jeg er ikke i besiddelse af de ønskede kontoudtog, og har heller ingen muligheder for at fremskaffe disse, ligesom jeg ikke er klar over, hvor disse eventuelt kunne befinde sig, ud over hos kurator. Jeg kan dog bekræfte, at selskaberne optog flere lån i udlandet, både i de 2 nævnte selskaber og i et par søsterselskaber. Penge som bl.a. blev overført til selskabernes drift i Danmark. Jeg kan endvidere bekræfte, at ovenstående i perioden forestod den daglige drift, og i den forbindelse hævede penge til at dække de udlæg han havde på blandt andet driften af de ejendomme der lå i de forskellige selskaber. Ved større hævninger, er disse sikker brugt til betaling af regninger på posthuset. Som nævnt ovenfor er selskaberne konkurs, og da ovenstående selv er uden midler, har jeg indvilget i - pr. ren kulance - at komme med ovenstående korte gennemgang af hvordan sagen forholder sig. I håb om at dette kan løse sagen til alles tilfredshed.

..."

Da det ikke har været muligt at skaffe kontoudtog fra dig eller selskaberne, har SKAT indhentet kontoudtog og oplysninger om fuldmagtsforhold fra bank.

Ifølge fuldmagt af 18. juni 2004 har direktør og enetegningsberettigede i G2.2, IJ, givet dig fuldmagt til at disponere på vegne af G2.2.

Kontoudskrifter fra alle 3 selskaber er sendt c/o til dig på din private adresse - Y1-adresse, Y2-by og Y3-adresse, Y4-by.

Der er ikke fra selskaberne udbetalt løn til dig, indeholdt A-skat eller AM-bidrag eller oplyst løn til SKAT.

Du har i indkomstårene 2005-2008 ikke selvangivet løn, honorar eller resultat af virksomhed, men alene indkomst ved pension og renteindtægter. Din skattepligtige indkomst er selvangivet med henholdsvis 118.806 kr., 123.626 kr., 116.612 kr. og 128.531 kr.

Du er pr. 15. september 2012 indtrådt i direktionen i G3, G4, G5, G6 og G7.

For indkomstårene 2005-2008 har du været omfattet af Printordningen, dvs. at du har selvangivelse med enkle forhold.

...

Konto i F1-bank med kontonr. X1 tilhørte G2 og G2.2. Konto i F1-bank med kontonr. X2 tilhørte G1, G2 og G2.2

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet din skattepligtige indtægt for indkomstårene 2005, 2006 og 2008 med hævninger fra selskabernes konti med henholdsvis 493.000 kr., 827.000 kr. og 78.574 kr.

Efter gennemgang af selskabernes kontoudtog er det konstateret, at der er mange hævninger fra bankautomat samt overførsler til dig. Der er tale om runde beløb.

Revisor LT har ved brev af 19. december 2012 oplyst, at du har stået for den daglige drift i selskaberne G2.2 og G2, samt at de hævede beløb er anvendt til dækning af udlæg.

Du har haft fuldmagt til selskabernes konti fra 18. juni 2004. Kontoudtog fra banken er ligeledes sendt til din bopæl.

Da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har modtaget løn/vederlag for udført arbejde i selskaberne anses udbetalingerne og overførslerne til dig for løn/vederlag. Du er skattepligtig af disse betalinger, jf. statsskattelovens § 4. De hævede og overførte beløb vedrører selskaberne, og i det omfang du har tilbagebetalt de hævede beløb, anses beløbene for lån.

Skatteansættelserne genoptages efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2. Der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at oplyse SKAT om alle indtægter. Du har været omfattet af den korte ligningsfrist ifølge bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005.

Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, § 27, stk. 1, nr. 5, og statsskattelovens § 4.

...

Landsskatterettens afgørelse

Realitet

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Da du har haft fuldmagt til selskabernes konti, lægges det til grund, at hævningerne på kontiene er foretaget af dig. Det lægges herefter til grund, at hævninger og overførsler er foretaget som opgjort af SKAT. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne og overførslerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter. Hævningerne og overførslerne anses herefter at være tilgået dig som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Der er herved også henset til, at du har udført arbejde for selskaberne, og ikke har selvangivet løn eller andet vederlag herfor.

Formalitet

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at varsel om ansættelsesændring ikke kan foretages senere end den 1. maj det fjerde år efter indkomstårets udløb, og at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at en ansættelsesændring kan foretages uden for fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ved ikke at selvangive de skattepligtige indtægter anses du at have udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der kan foretages en ekstraordinær ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKATs afgørelse stadfæstes.

..."

Forklaring

A, som ikke har været i stand til at give møde ved hovedforhandlingen, har med rettens tilladelse, jf. retsplejelovens § 297, stk. 1, afgivet en skriftlig erklæring, hvori der bl.a. står følgende:

"...

Jeg er nu 91 år gammel, og er på forskelligvis alderdomssvækket.

Jeg opbyggede for min familie gennem årene op til finanskrisen i 2008 en betydelig ejendomskoncern med selskaber i både ind- og udland. Selskaberne ejede en række boligudlejningsejendomme, først og fremmest i Y5-by, men også i Sverige. ...

Koncernens hovedbankforbindelse var daværende F1-bank, men der var også forretningsforbindelse med daværende F2-bank. I Sverige benyttedes Nordea som "indlånsbank", idet det svenske selskab, der ejede en større udlejningsejendom, i Nordea, havde en konto til brug for indbetaling af husleje. Forretningsforbindelsen med Nordea udviklede sig aldrig så langt, at der kunne etableres lånekonti i denne bank. Når der var brug for større beløb til afholdelse af udgifter vedrørende de svenske ejendomme, måtte midlerne derfor hentes på konti tilhørende de danske selskaber.

Efter at finanskrisen satte ind i 2008, og F1-bank og F2-bank i forbindelse hermed kom i økonomiske vanskeligheder, der slutteligt endte med disse bankers konkurs, forværredes koncernens finansieringsmuligheder for til sidst at "tørre helt ud".

Den betrængte finansielle situation resulterede i, at de fleste af selskaberne gik til tvangsopløsning eller blev erklæret konkurs, og forskellige ejendomme gik på tvangsauktion. Konkurs indtrådte således i moderselskabet, G2, og senere også bl.a. i datterselskabet G2.2.

Jeg mistede i forbindelse hermed rådigheden over regnskabsbilagene i selskaberne, og på trods af forsøg på at få dem fremskaffet på et senere tidspunkt igennem diverse kuratorer, er det aldrig lykkedes.

Sidenhen er der kommet det problem til, at jeg på grund af dårligt syn ikke kan læse de få bilag, som jeg har bevaret kopier af.

Jeg har gennem årene fungeret som ulønnet administrator for selskaberne. Jeg har gennem mange år oppebåret folkepension, og det er den, som jeg har levet af.

Herudover har jeg haft adgang til at hæve mindre beløb på konti i F1-bank til dækning af løbende udgifter, som jeg har afholdt for de forskellige selskaber og kørselsudgifter til mig selv. Der er ikke ført særskilt regnskab vedrørende sådanne poster, men jeg vil mene, at der til disse formål maksimalt er hævet kr. 50.000 pr. år. Da udgifterne har modsvaret indtægterne, har jeg ikke ment det nødvendigt at selvangive sådanne beløb.

Fra kontiene i F1-bank er der i 2005 hævet større beløb til brug for grundkøbene i Sverige. Sådanne hævninger er fortsat i 2006.

I de omhandlede år er der også efter min bedste erindring disponeret beløb til vedligeholdelse af udlejningsejendommen i Sverige, idet ejerselskabet ikke selv besad likviditet til afholdelse af sådanne udgifter.

Det er min opfattelse, at koncernens daværende revisor via bogføringen havde fuldt ud styr på de mellemregninger, der på den måde opstod imellem de enkelte selskaber i koncernen, men da jeg som nævnt ikke længere har adgang til materialet, kan jeg ikke dokumentere mine udsagn med skriftlige beviser.

..."

Oplysningerne i sagen i øvrigt

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

As advokat har i revideret påstandsdokument af 29. august 2016 bl.a. gjort gældende, at A har igennem en længere årrække fungeret som administrator for en familiekoncern bestående af en række danske og udenlandske selskaber, herunder G8 og G1. Som interessenter i disse interessentskaber indgik G2 og G2.2. Af udenlandske selskaber figurerede der først og fremmest 3 i Sverige hjemmehørende selskaber G9, Fastighetsaktiebolaget G10 og G11.

De 2 interessentskaber førte konti i daværende F1-bank med kontonumrene X1 og X2. Herudover figurerede der en række andre konti i F1-bank, herunder for andre selskaber hørende til koncernen som opført på bilag 4. På denne fortegnelse er tillige anført en såkaldt privat lønkonto for A med nr. X3. A oppebar dog i de omhandlede indkomstår ikke løn, men modtog alene sin folkepension. På de 2 konti tilhørende interessentskaberne var der i reglen rigelig fri likviditet, idet der på disse konti indgik huslejeindtægter fra forskellige ejendomme, som interessentskaberne ejede. Når der manglede penge til afholdelse af udgifter også vedrørende andre koncernselskaber, overførtes eller hævedes der så beløb på de 2 huslejekonti tilhørende interessentskaberne.

A har over årene hævet kontantbeløb på 2.000 kr. ad gangen, som i 2005, 2006, 2007, henholdsvis 2008 i alt løb op i 18.000 kr., 607.000 kr., 304.900 kr., henholdsvis 8.000 kr. Af større beløb af varierende størrelse er der i de samme år fra de pågældende konti til A overført 475.000 kr., 220.000 kr., 50.000 kr., henholdsvis 71.574 kr.

For indkomståret 2007 er der ikke foretaget indkomstforhøjelse, idet A vedrørende dette år i alt har indbetalt større beløb til kontiene end de hævede. Med hensyn til forhøjelserne for indkomstårene 2005, 2006 og 2008 gøres det gældende, at A ikke er skattepligtig i de pågældende indkomstår af hævede og overførte beløb, idet "småbeløbene" på kr. 2.000 er medgået til afholdelse af løbende driftsudgifter (kontorholdsudgifter m.v.) vedrørende både interessentskaberne og øvrige koncernselskaber. Det er således ikke tale om beløb, der er kommet A til gode, således at han har skullet opgive dem som skattepligtige indtægter.

Det samme gælder for de større beløb, der er overført, idet også sådanne beløb er anvendt til større anskaffelser i nogle af selskaberne. Dette har således været tilfældet med hensyn til køb af grunde i G11 i 2005. Ligeledes er der løbende tilført Fastighetsaktiebolaget G10 kontante indskud fra interessentskaberne til dækning af løbende driftsudgifter vedrørende det svenske selskabs udlejningsejendom i Sverige. De erhvervede grunde i G11 har også løbende krævet tilførsel af beløb til dækning af ejendomsskatter, udviklingsomkostninger m.v.

Selskaberne i koncernen, både de danske og de udenlandske selskaber, er efter finanskrisen i 2008 for størstedelens vedkommende opløst eller gået konkurs. A disponerer ikke over regnskabsbilagene vedrørende de opløste/konkursramte selskaber. Vedrørende nogle af dem er der på grund af pengemangel ikke udarbejdet regnskaber for de sidste driftsår. A er derfor afskåret fra at dokumentere de enkelte disponeringer af beløb til bedste for de omhandlede selskaber og mellemregninger mellem selskaberne.

A fastholder under alle omstændigheder, at han ikke har været forpligtet til at selvangive de af SKAT opgjorte beløb som indtægt i de pågældende indkomstår, idet beløbene ikke er kommet ham til gode, eller dog i hvert fald kun i ganske begrænset omfang, svarende til hans indsats som administrator for de forskellige selskaber.

A har haft udgifter til kontorhold, porto, kørsel, rejseomkostninger, diæter og udlæg og har ikke haft tanke for, at der særskilt skulle redegøres for indtægter og udgifter, der i det store og hele modsvarede hinanden.

Det gøres endvidere gældende, at indkomstforhøjelserne er varslet for sent for de omhandlede indkomstår eller i hvert fald for nogle af disse, jf. fristerne i Skatteforvaltningsloven, idet det bestrides, at A har udvist et groft uagtsomt forhold. Sagsøgtes krav på indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag for så vidt angår de omhandlede indkomstår er således forældet.

Kammeradvokaten har for Skatteministeriet i revideret påstandsdokument af 29. august 2016 overordnet gjort gældende, at hævningerne udgør skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4, at A har handlet mindst groft uagtsomt, og at Skatteministeriet således har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der er på de omhandlede konti tilhørende de fire danske virksomheder i årene 2005, 2006 og 2008 foretaget kontante hævninger i pengeautomat og overførsler til A for et nettobeløb på i alt kr. 1.398.574.

Det er ubestridt, at A har foretaget disse hævninger samt overførsler og således har haft adgang til beløbene. Det er i den forbindelse uden betydning, til hvilken af As private konti beløbene er overført.

Da A selv har foretaget hævningerne og således selv har haft rådighed over beløbene, er det ham, der har bevisbyrden for, at beløbene er anvendt i virksomhedernes regi og interesse, og dermed for, at beløbene ikke er tilgået ham privat.

A har imidlertid ikke dokumenteret afholdelsen af de påståede virksomhedsrelaterede udgifter. A har således hverken fremlagt fakturaer for udgifterne eller kvitteringer for betaling heraf. A kan ikke løfte sin bevisbyrde blot ved at henvise til en af ham selv forud for hovedforhandlingen udarbejdet skriftlig erklæring. For at kunne tillægges vægt, må erklæringen således være understøttet af objektive bevismidler.

A, der efter sine egne oplysninger var administrator af selskaberne, har end ikke konkretiseret, hvilke udgifter han skulle have betalt, herunder beløbenes størrelse og betalingstidspunkter, eller oplyst, hvorfor de påståede udgifter til forskel fra øvrige betalinger fra virksomhedernes konti ikke blev betalt ved overførsler direkte fra kontiene.

A har således alene oplyst, at han i dag ikke kan redegøre for pengestrømmene. At selskaberne er gået konkurs, og at A angiveligt ikke længere har adgang til virksomhedernes bilagsmateriale, kan lige så lidt som oplysningerne om hans alder og helbredsmæssige forhold ændre noget ved, at det er ham, der har bevisbyrden for, at han for de hævede midler har afholdt udgifter i virksomhedernes interesse. A, der ubestridt har foretaget hævningerne, har således ikke godtgjort, at de hævede beløb ikke er tilgået ham privat, og beløbene er således skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4.

A har oplyst, at han har udført administrative opgaver for de pågældende selskaber. Det må anses for meget usædvanligt og må derfor have formodningen imod sig, hvis A skulle have udført arbejde for virksomhederne uden at modtage noget som helst vederlag, særlig når A som af ham oplyst ikke havde ejerinteresse i virksomhederne.

SKAT har således som følge heraf været berettiget til at lægge til grund, at A har fået betaling for det udførte arbejde. SKATs skønsmæssige opgørelse af forhøjelsens beløbsmæssige omfang kan kun tilsidesættes, hvis det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. A, som end ikke er fremkommet med konkrete indsigelser mod den beløbsmæssige opgørelse, har ikke løftet sin bevisbyrde for, at SKATs skøn skal tilsidesættes.

Forhøjelserne af As skattepligtige indkomst er sket efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, men det må lægges til grund, at A har handlet mindst groft uagtsomt, således at Skatteministeriet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har været berettiget til ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal forhøjelse som følge af ekstraordinær genoptagelse varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse. Selve forhøjelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter, at varslingen er afsendt.

Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. SKAT blev tidligst ved modtagelsens af revisorens brev den 7. januar 2013 bekendt med, at A ikke kunne dokumentere, at kontanthævningerne vedrørte virksomhederne, og SKAT er således tidligst på dette tidspunkt kommet til kundskab om de forhold, der begrunder, at A er skattepligtig af de hævede beløb.

Da agterskrivelsen blev udsendt den 20. marts 2013 og således mindre end 6 måneder efter denne dato, og da SKATs afgørelse af 23. april 2013 (bilag H) er truffet mindre end 3 måneder efter agterskrivelsen af 20. marts 2013, er forhøjelsen af As skatteansættelse for indkomstårene 2005, 2006 og 2008 foretaget inden for reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og således rettidigt.

Rettens begrundelse og afgørelse

I overensstemmelse med det, som As advokat har anført, lægges det ved afgørelsen til grund, at A i indkomstårene 2005, 2006 og 2008 lod sig udbetale i alt knap 1,4 mio. kr. fra selskaber, som indgik i en ejendomskoncern, som han angiveligt havde opbygget for sig og sin familie. Udbetalingerne skete dels i form af overførsler til A fra selskabernes konti i F1-bank, dels og navnlig i form af kontante hævninger af 2.000 kr. ad gangen i pengeautomater, alt som nærmere opgjort af SKAT.

I mangel af objektive holdepunkter herfor kan det ikke blot ved Aes egen erklæring herom anses godtgjort, at hans kontante hævninger og overførsler af betydelige beløb, der herved er kommet ind i hans private sfære, er gået til at betale ikke nærmere specificerede udgifter for de omtalte selskaber.

Herefter, og idet A har udført arbejde for selskaberne, for hvilke han har været administrator, findes de nævnte hævninger og overførsler at være skattepligtig indkomst for ham, jf. statsskattelovens § 4.

As undladelse af at selvangive disse indtægter har bevirket, at skattemyndighedernes ansættelse af hans skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og dette findes at måtte tilregnes ham som forsætligt eller groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for de pågældende indkomstår er herefter opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteministeriet frifindes, og A pålægges at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Det er ved fastsættelsen af sagsomkostningernes størrelse henset på den ene side til størrelsen af det beløb, af hvilket der således ikke blev betalt skat, og på den anden bl.a. til hovedforhandlingens varighed, en halv retsdag.

T h i k e n de s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

13-0237047