Dokumentets metadata

Fri bil - splitleasing (deleleasing) - fri bolig

Sagen angik for det første, om sagsøgeren skulle beskattes af værdien af rådigheden over fri bil for indkomstårene 2016-2019, og for det andet om sagsøgeren skulle beskattes af rådigheden over fri bolig i indkomståret 2019. Beskatningen af fri bil angik to biler, som sagsøgeren havde splitleaset med sit selskab. Oplysningerne i kørselsregnskaberne var generelle, upræcise og manglede nærmere beskrivelse af formålet med kørslerne, f.eks. var der angivet "hente post". For en del af perioden var der ikke angivet et erhvervsmæssigt formål. Det fritog ikke hovedanpartshaveren for ansvar, at pågældende havde leaset en bil med GPS trackersystem monteret i bilen, hvor den elektroniske kørebog leveres af leasingselskabet. Retten fandt, at allerede fordi sagsøgeren ikke havde ført fyldestgørende kørselsregnskaber, og fordi det bevismæssigt måtte lægges til grund, at der heller ikke var sket en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, havde sagsøgeren ikke godtgjort, at betingelserne for at undgå beskatning af privat rådighed over bilerne er opfyldt. Beskatningen af fri bolig angik en ejerlejlighed, som hovedanpartshaverens selskab havde erhvervet. Der var ingen dokumentation for hverken indretningen eller anvendelsen af lejligheden til kontor, herunder at en eventuel erhvervsmæssig brug af lejligheden havde haft en sådan karakter og et omfang, at det havde afskåret sagsøgeren fra at råde privat over boligen. Sagsøgeren kunne ikke alene ved sin egen forklaring løfte bevisbyrden for, at han ikke havde haft rådighed. Retten fandt herefter, at den skete beskatning af værdien af rådigheden over fri bil og fri bolig var foretaget med rette.

Parter

A

(advokat Peter Wedel Ranch Krarup)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Britt Falster Klitgaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 31. august 2022.

Sagen angår en prøvelse af Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 3. juni 2022 vedrørende sagsøger A.

Sagens tvistepunkter angår for det første, om A er skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2016-2019 efter ligningsloven § 16 A, stk. 5, opgjort i henhold til § 16, stk. 4, og for det andet om A er skattepligtig af rådigheden over fri bolig i indkomståret 2019 i form af lejligheden beliggende Y1-adresse efter ligningsloven § 16 A, stk. 5, opgjort i henhold til § 16, stk. 9.

A har nedlagt følgende påstand:

Sagsøger skattepligtige indkomst nedsættes med de af Skatteankestyrelsen foretagne forhøjelser for indkomståret 2016 med kr. 957.731, for indkomståret 2017 med kr. 994.240, for indkomståret 2018 med kr. 711.303, og for indkomståret 2019 med kr. 1.200.992 til kr. 0.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Der er enighed om de beløbsmæssige opgørelser.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 3. juni 2022 fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Det fremgår af CVR, at klageren i perioden 16. november 2001 - 1. marts 2019 ejede alle ejerandele i G1-virksomhed, CVR.nr...11 (herefter selskabet). Siden den 1. marts 2019 har klageren gennem G2-virksomhed indirekte ejet alle ejerandele i selskabet.

Klageren havde i de påklagede indkomstår lønindkomst fra selskabet.

Selskabets formål er at drive holding- og konsulentvirksomhed.

Selskabets adresse er og var i de påklagede indkomstår C/O IK, Y2-adresse.

Det fremgår af folkeregisteret, at klageren i perioden 5. maj 2013 - 12. september 2021 havde bopæl på adressen Y1-adresse.

Fri bolig

Selskabet erhvervede den 15. januar 2019 en ejendom beliggende Y1-adresse.

Af tingbogsattesten fremgår, at der var tale om en overdragelse som følge af fusion, da hidtidigt ejerselskab blev fusioneret ved lodret fusion op i moderselskab, som herefter blev legal ejer.

Det fremgår af BBR, at der er tale om en ejerlejlighed til beboelse på 112 m2. Det fremgår ikke, at lejligheden må anvendes erhvervsmæssigt.

Selskabet har overfor Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er bopælspligt på ejendommen.

Det fremgår af CVR, at selskabets datterselskab, G3-virksomhed, havde supplerende kontoradresse på Y1-adresse i perioden 21. januar 2019 - 1. november 2021.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at ejendommen har være anvendt til kontor, som oplyst af repræsentanten.

Splitleasing

G4-virksomhed

Klageren og selskabet har indgået aftale med G4-virksomhed om splitleasing af en (red.bilmodel.nr1.fjernet) med reg. nr. (red.registreringsnr.nr1.fjernet) for perioden 20. marts 2015 - 16. juli 2018.

Der er fremlagt kontrakt nr. (red.kontraktnr.nr1.fjernet) for perioden 19. december 2014 - 18. december 2015, samt en enkelt side af kontrakt nr. (red.kontraktnr.nr2.fjernet), som efter det oplyste vedrører 2016. Der er endvidere fremlagt kontrakt nr. (red.kontraktnr.nr3.fjernet) for perioden 20. marts 2017 - 19. marts 2018, og kontrakt nr. (red.kontraktnr.nr4.fjernet) indgået den 16. marts 2018 vedrørende en leasingperiode på 7 måneder.

Af de fremlagte aftaler fremgår, at der for hver periode er indgået én leasingaftale mellem G4-virksomhed som leasinggiver og selskabet ("Kunde 1") og klageren ("Kunde 2") som leasingtagere.

Fordelingen erhverv/privat er angivet til 90/10.

Af leasingaftalerne fremgår:

"Almindelige betingelser

I øvrigt gælder efterstående "Almindelige betingelser for billeasing til private og erhverv" i retsforholdet mellem G4-virksomhed og Kunden, idet Leasingaftalen dog har forrang frem for de "Almindelige betingelser for billeasing til private og erhverv" i tilfælde af modstrid."

Af § 4 i Almindelige betingelser for splitleasing fremgår følgende om leasingydelsen:

"1. For brugen af Bilen betaler Kunden en leasingydelse.

Denne leasingydelse omfatter:

• Grundydelse til finansiering af bilen, herunder 1. gangs ydelse der løbende fordeles i forhold til faktisk kørselsfordeling.

• Løbende variable omkostninger, brændstof, vedligeholdelse og service.

• Faste omkostninger: vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp o.l.

• Ekstraordinære ydelser, selvrisiko og reparationsudgifter ved skader o.l.

Leasingydelsen og grundlaget for de faste ydelser fremgår af aftalen.

Størrelsen af de variable omkostninger er estimeret i aftalen på baggrund af Kundens oplysninger om det forventede kørselsbehov.

Leasingydelsen opkræves månedligt bagud. De øvrige ydelseselementer opkræves i næste leasingydelse efter G4-virksomhed har modtaget faktura eller opkrævning af disse. Dermed kan leasingydelserne variere fra måned til måned.

Leasingydelsen opkræves af G4-virksomhed månedsvist via PBS. Leasingydelsen opkræves i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned. Kunden er forpligtet til at foretage indberetning af forrige måneds kørselsfordeling angivet i kørte kilometer senest d. 5 i hver måned.

Ethvert ansvar for rigtigheden af den indberettede kørselsfordeling påhviler Kunden.

Kunden er forpligtet til at sørge for, at alle omkostninger vedrørende bilen faktureres til G4-virksomhed med henblik på betaling via leasingydelsen.

Omkostninger der ikke faktureres til G4-virksomhed hæfter kunden selv for.

Størrelsen af leasingydelsen registreres med den til enhver tid gældende momssats.

Ved eventuel indførelse af nye skatter, afgifter eller ydelser vedrørende brugen, er G4-virksomhed berettiget til at foretage en omberegning af leasingydelsen.

(…)"

Af de fremlagte betalingsservicebilag fremgår, at selskabet i perioden 20. januar - 19. marts 2016 fast har betalt en månedlig leasingydelse på 57.415,50 kr. eks. moms.

Af betalingsservice fremgår endvidere, at der den 8. juni 2016 er fremsendt en faktura vedr. endelig splitopgørelse ud fra kørselsrapport for kontrakt (red.kontraktnr.nr1.fjernet).

I perioden 19. marts 2016 - 20. marts 2017 har selskabet fast betalt en månedlig leasingydelse på 30.505,50 kr. eks. moms.

Den 18. april 2017 er der fremsendt en faktura vedr. endelig splitopgørelse ud fra kørselsrapport for kontrakt (red.kontraktnr.nr2.fjernet).

I perioden 20. marts 2017 - 19. marts 2018 har selskabet fast betalt en månedlig leasingydelse på 25.060,50 kr. eks. moms.

Den 12. april 2018 er der fremsendt en faktura vedr. endelig splitopgørelse ud fra kørselsrapport for kontrakt (red.kontraktnr.nr3.fjernet).

I perioden 20. marts - 19. juni 2018 har selskabet fast betalt en månedlig leasingydelse på 22.450,50 kr. eks. moms.

Den 1. juni 2018 er der faktureret for perioden 20. juni - 19. juli 2018. Leasingydelsen er opgjort til 21.178,31 kr. eks. moms, idet der samtidig er fratrukket en leasingydelse på 3.816,59 kr. eks. moms. Splitfordelingen er angivet til 15,10 % privat pr. 30. april 2018.

Den 1. juli 2018 er der faktureret for perioden 20. juli - 19. august 2018. Leasingydelsen er opgjort til 22.051,38 kr. eks. moms, idet der samtidig er tillagt en leasingydelse på 3.492,31 kr. eks. moms. Splitfordelingen er angivet til 11,6 % (78 km) privat og 88,4% (595 km) erhverv pr. 31. maj 2018.

Af betalingsservice fremgår, at der den 23. juli 2018 er faktureret en regulering på 11.232,55 kr. inkl. moms. Splitfordelingen er angivet til 8,3 % (78 km) privat og 91,7 % (866 km) erhverv pr. 30. juni 2018. Det fremgår endvidere, at leasingperiodens udløb er ændret til den 16. juli 2018.

Den 21. august 2018 er der desuden faktureret en regulering på 19.876,95 kr. inkl. moms. Splitfordelingen er angivet til 6,3 % (78 km) privat og 93,7 % (1.166 km) erhverv pr. 16. juli 2018.

Der er fremlagt kørselsregnskab for perioden 1. januar 2016 - 12. juli 2018, som indeholder oplysninger om kørslens dato, start- og sluttidspunkt, antal kørte kilometer pr. tur, type (privat/erhverv), start- og slutadresse og kilometertællerens udvisende ved start- og slutkørsel.

Kørselsregnskaberne indeholder ikke oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål.

Det fremgår bl.a. af kørselsregnskabet, at der er registreret erhvervsmæssig kørsel til motorsportsanlægget (red.motorsportsanlæg.nr1.fjernet) i Y3-land den 19. marts samt den 12. - 13. juli 2016. Der er endvidere registreret erhvervsmæssig kørsel til racerbanerne (red.motorsportsanlæg.nr2.fjernet) i Y4-land den 20. marts 2016 og (red.motorsportsanlæg.nr3.fjernet) i Y5-land den 22. maj 2016. I 2017 er der i perioden 29. - 31. maj 2017 registreret erhvervsmæssig kørsel til Y4-land, herunder kørsel til (red.motorsportsanlæg.nr2.fjernet) den 30. maj 2017.

Klagerens repræsentant har oplyst, at de pågældende ture var af repræsentativ karakter. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

G5-virksomhed

Klageren og selskabet har indgået aftale med G5-virksomhed om splitleasing af en (red.bilmodel.nr1.fjernet) med reg. nr. (red.registreringsnr.nr2.fjernet) for perioden 5. oktober 2018 - 4. oktober 2019.

Der er indgået separate aftaler mellem henholdsvis G5-virksomhed og selskabet og G5-virksomhed og klageren.

Af aftalernes § 4 fremgår bl.a.:

"Leasingydelsen omfatter alle omkostninger til driften af bilen.

Ydelsen omfatter:

• Grundydelse til finansiering af bilen (som finansiel leasing), herunder førstegangsydelse der løbende fordeles i forhold til faktisk kørselsfordeling.

• Løbende variable omkostninger, brændstof, vedligeholdelse og service.

• Faste ydelser, vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp o.l.

• Ekstraordinære ydelser, selvrisiko og reparationsudgifter ved skader o. l.

Grundydelsen og grundlaget for de faste ydelser fremgår af bilag 1. Størrelsen af de løbende variable omkostninger er estimeret i bilag 1 på baggrund af leasingtagers oplysninger på tidspunktet for aftalens indgåelse om det forventede kørselsbehov.

Grundydelsen opkræves månedligt bagud. De øvrige ydelseselementer opkræves i næste leasingydelse efter leasinggiver har modtaget faktura eller opkrævning af disse. Leasingydelsens størrelse kan derfor variere meget fra måned til måned.

Leasingtager bærer risikoen for enhver ændring i offentlige afgifter, der måtte påvirke bilens værdi, fra aftalens indgåelse til aftalens ophør. Leasinggiver er i så tilfælde berettiget til at foretage en forholdsmæssig om beregning af grundydelsen.

Leasingydelsen opkræves af leasinggiver månedsvist via PBS. Leasingydelsen opkræves i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned. Leasingtager er forpligtet t il at foretage indberetning af forrige måneds kørselsfordeling angivet i kørte kilometer senest d. 5. i hver måned.

(…)"

Til aftalerne er vedlagt et bilag 1, som er underskrevet af såvel selskabet som klageren.

Bilaget indeholder fælles oplysninger om den samlede økonomi, herunder bl.a. førstegangsydelse og depositum. Fordelingen erhverv/privat er angivet til 90/10.

Der er fremlagt specifikationer af den erhvervsmæssige og private andel af den månedlige leasingydelse for november 2018 - oktober 2019. Heraf fremgår følgende fordeling erhverv/privat:

Måned Fordeling erhverv/privat

November 2018 90/10

December 2018 99,06/0,94

Januar 2019 90/10

Februar 2019 90/10

Marts 2019 90/10

April 2019 100/0

Maj 2019 64,63/35,37

Juni 2019 100/0

Juli 2019 100/0

August 2019 90/10

September 2019 69,54/30,46

Oktober 2019 100/0

Km i aftalen i alt 90,15/9,85

Der er fremlagt fakturaer udstedt af G5-virksomhed til selskabet, hvoraf fremgår, at der for månederne december 2018 - oktober 2019 er faktureret i overensstemmelse med ovennævnte specifikationer.

Der er for oktober og november 2018 udstedt en samlet faktura, der stemmer overens med specifikationen for november 2018.

Af mail af 20. december 2018 fra G5-virksomhed fremgår bl.a.:

"Kære leasingtager,

Som vedhæftet fremsendes specifikation og fakturaer på den første splitleasingydelse gældende for perioden 05-10-2018 til og med 30-11-2018.

Omkostningerne er aconto-fordelt mellem den erhvervsmæssige og private andel, idet vi ej har modtaget indberetning af KM for perioden. Disse imødeses fortsat således splitleasingydelsen kan fordeles korrekt.

(…)"

Der er fremlagt kørselsregnskab for perioden 4. oktober 2018 - 4. oktober 2019, som indeholder oplysninger om kørslens dato, start- og sluttidspunkt, antal kørte kilometer pr. tur, type (privat/erhverv), start- og slutadresse og kilometertællerens udvisende ved start- og slutkørsel. For så vidt angår de erhvervsmæssige kørsler er der endvidere lavet en note.

I adskillige tilfælde er startadressen alene angivet som "Atlantic ocean".

I perioden er der i alt foretaget 73 erhvervsmæssige kørsler. I 36 ud af de 73 kørsler er der i noten angivet enten "hente post fra selskaber", "hente holding selskab post" eller "post Y6-kommune". I de pågældende tilfælde er kørslerne startet sent om aftenen og efter flere stop afsluttet om natten den efterfølgende dag. Som eksempel kan nævnes den 15. november 2018, hvor der kl. 21:30 - 22:36 er kørt fra "Atlantic ocean" til selskabets adresse, og efterfølgende kl. 00:44 den 16. november 2018 er der kørt videre til Y7-adresse. Kl. 00:47 er kørslen fortsat til Y8-adresse, mens der i tidsrummet 01:33 - 01:58 er kørt fra "Atlantic ocean" til Y9-adresse. I det pågældende tilfælde er der i alt kørt 189,94 km.

For så vidt angår de erhvervsmæssige kørsler søndag den 7. oktober 2018 kl. 18:29 og lørdag den 13. oktober 2018 kl. 13:00 er der i noten angivet "fylde 100 oktan benzin på". De to kørsler er på henholdsvis 24,5 km og 45,82 km.

Ved de øvrige erhvervsmæssige kørsler er der i noten enten angivet "værksted", "bese investeringsejendom", "jobkandidat på vej til autralien", "bese ejendomsinvesteringsmulighed på Y10-landsdel", "mulig køb af ejendom på Y11-adresse. Ejendomsinvestering", "møde Y12-land (lufthavnsparkering)" eller "møde vedrørende problemer i Y12-land".

G6-virksomhed

Klageren og selskabet har indgået aftale med G6-virksomhed om flexleasing af en (red.bilmodel.nr1.fjernet) med reg. nr. (red.registreringsnr.nr2.fjernet) for perioden 4. oktober 2019 - 3. oktober 2020.

Der er indgået separate aftaler mellem henholdsvis G6-virksomhedog selskabet og G6-virksomhedog klageren. Fordelingen erhverv/privat er angivet til 90/10.

Det fremgår af aftalen mellem selskabet og G6-virksomhed, at selskabets gennemsnitlige leasingydelse pr. måned udgør 35.888 inkl. moms, hvilket svarer til 28.710 kr. eks. moms.

Af vedlagte tillæg til standardbetingelser fremgår bl.a.:

2. Særlige forhold vedrørende leasingydelse og førstegangsbetaling

2.a Den månedlige betaling omfatter alle omkostninger til driften af bilen, herunder,

(1) Leasingydelsen, der omfatter omkostninger til finansiering af bilen (som finansiel leasing), der løbende fordeles i forhold til faktisk kørselsfordeling (fremgår af leasingaftalen og betales månedsvis bagud)

(2) Løbende variable omkostninger til brændstof, vedligeholdelse og service (opkræves løbende ener aktuelt forbrug)

(3) Faste ydelser, grøn ejerafgift, forsikring, administration, o.l. der løbende fordeles i forhold til faktisk kørselsfordeling (fremgår af leasingaftalen og betales månedsvis bagud i henhold til det faktiske akkumulerede kørselsforbrug)

(4) Ekstraordinære ydelser, selvrisiko og reparationsudgifter ved skader o.l.)

Leasingydelsens størrelse kan derfor variere fra måned til måned.

2.b Førstegangsbetalingen, herunder depositum indbetales I overensstemmelse med Leasingaftalen

til Leasinggiver ved aftalens etablering. Depositum fordeles i forhold til forventet kørselsfordeling mellem Leasingtageme. Førstegangsbetalingen reguleres løbende i henhold til det faktiske akkumulerede kørselsforbrug.

2.c Den månedlige betaling opkræves i forhold til den af Leasingtager indberettede kørselsfordeling. Leasingtager er forpligtet til at foretage indberetning af sidste måneds kørselsfordeling angivet i kørte kilometer senest d. 5 i den efterfølgende måned.

2.d Ethvert ansvar for rigtigheden af den indberettede kørselsfordeling påhviler Leasingtager.

2.e Leasingtager er forpligtet til at sørge for, at alle omkostninger vedrørende bilen faktureres til FL med henblik på betaling via leasingydelsen. Omkostninger, der ikke faktureres til FL, hæfter Leasingtager selv for.

(…)"

Der er fremlagt fakturaer for oktober, november og december 2019, hvoraf fremgår, at selskabet i hver af de tre måneder har betalt en fast leasingydelse på 28.710 kr. eks. moms.

Der er fremlagt kørselsregnskab for perioden 8. oktober - 15. december 2019, som indeholder oplysninger om kørslens dato, start- og sluttidspunkt, antal kørte kilometer pr. tur, type (privat/erhverv), start- og slutadresse og kilometertællerens udvisende ved start- og slutkørsel. For så vidt angår de erhvervsmæssige kørsler er der endvidere lavet en note.

Der er registreret erhvervsmæssig kørsel den 8., 18., 29., 30. og 31. oktober samt den 1. november 2019. Af noterne fremgår, at bilen har været på værksted. Derudover er der registreret erhvervsmæssig kørsel den 18. november 2019 kl. 21:44 - 22:06 fra Y13-adresse til Y14-adresse. I noten er angivet "påfylde 100 oktan". Den 18. november kl. 22:09 er kørslen fortsat til selskabets adresse. Den 19. november 2019 kl. 00:25 er der kørt fra selskabets adresse til Y15-adresse med et stop ved Y16-adresse. I noterne er angivet "hente selskabspost".

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af værdi af fri bolig med 331.537 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har endvidere beskattet klageren af værdi af fri bil med 957.731 kr. for indkomståret 2016, 994.240 kr. for indkomståret 2017, 711.303 kr. for indkomståret 2018 og 869.455 kr. for indkomståret 2019.

Som begrundelse herfor er anført:

"1. Beskatning af fri bolig Y1-adresse -

(…)

1.2. Skattestyrelsen begrundelse for forslag til ændring

Du er direktør og hovedanpartshaver i G1-virksomhed. Du er derfor omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Hovedanpartshavere beskattes af værdi af fri bolig med hjemmel i ligningslovens § 16 A stk. 5 opgjort efter ligningslovens § 16 stk. 9.

Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.5.13.1.2.1 at personer med væsentlig indflydelse over egen aflønning og hovedaktionærer i ansættelsesforhold skal beskattes af fri bolig som et personalegode. En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen.

Beskatning sker ikke af den faktiske brug af lejligheden men af rådigheden. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lejligheden har stået til din rådighed. Her lægger Skattestyrelsen bl.a. vægt på, at der ikke har været tilmeldt personer på adressen samt lejligheden er nabolejlighed til din egen lejlighed.

I SKM.2009.93.ØLR vedrørte sagen om en hovedaktionær havde fået stillet en lejlighed til rådighed fra selskabet, der fungerede som holdingselskab for et driftsselskab. Holdingselskabet havde i forvejen stillet en lejlighed til rådighed for hovedaktionæren beliggende ved selskabets erhvervsejendom. Holdingselskabet havde lejet lejligheden ud til driftsselskab til repræsentative formål til en leje væsentligt under markedslejen.

Landsskatteretten havde fundet, at beskatning i henhold til den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10, forudsatte, at hovedaktionæren faktisk benyttede helårsboligen privat. Derfor kunne hovedaktionæren ikke beskattes, og der kunne ikke foretages lejefiksering af selskabet. Skatteministeriet indbragte kendelserne for domstolene, hvor sagerne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, blev henvist til Østre Landsret.

Østre Landsret fastslog, at der ikke var grundlag for at fortolke den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 9, således, at det var en betingelse for beskatning af hovedaktionæren, at han rent faktisk havde benyttet helårsboligen privat. Det var nok, at helårsboligen havde været stillet til hovedaktionærens private rådighed.

Efter en gennemgang af sagens beviser fandt landsretten, at lejligheden var stillet til rådighed for hovedaktionæren. Han skulle derfor beskattes, ligesom der også var grundlag for at lejefiksere selskabet efter ligningslovens § 2.

For hovedanpartshavere sker beskatning efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 9. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Til det beregnede beløb skal tillægges ejendomsskatter.

Dit selskab har købt ejendommen for 6.250.000 kr. Den offentlige ejendomsvurdering 1. januar året før 2019 var 2.650.000 kr. Beregningsgrundlaget er således købsprisen på 6.250.000 kr.

Beregningsgrundlag for ejendomsværdiskat er ejendomsværdien 2002 på 2.000.000 kr.

Værdi af fri bolig kan således opgøres:

(…)

1.6. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen fastholder, at din skattepligtige indkomst skal forhøjes for værdi af fri bolig. Der skal dog ikke ske beskatning for perioden 1. januar - 15. januar. Der skal derfor ske et nedslag på 1/24 del i forhold til Skattestyrelsens forslag.

Som hovedanpartshaveren sker beskatning ikke af den faktiske brug men af råderetten. Din revisor har oplyst, at lejligheden er brugt som kontor i 2019. Din revisor har ikke fremsendt yderligere dokumentation for dette.

Din private lejlighed er ved siden af dit selskabs lejlighed, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har haft adgang til at benytte lejligheden privat i 2019.

Med hjemmel i ligningslovens § 16A stk. 5 jf. ligningslovens § 16 stk. 9 forhøjes din indkomst med værdi af fri bolig for indkomståret 2019 med 345.952 kr. for hele indkomståret 2019 fratrukket perioden 1. januar - 15. januar 2019 skal du forhøjes med 331.537 kr. for værdi af fri bolig.

2. Beskatning af fri bil (red.bilmodel.nr1.fjernet)

(…)

2.2. Skattestyrelsens begrundelse for forslag til ændring

Du har i indkomstårene leaset to forskellige (red.bilmodel.nr1.fjernet) biler på 4 forskellige leasingkontrakter.

De 3 første leasingkontrakter er splitleasing, hvor der ikke er indgået separate leasingkontrakter mellem leasinggiver og dig og dit selskab men det er en fælles kontrakt mellem leasinggiver og dig og dit selskab.

Kontrakten indgået den 4. oktober 2019 er en flexleasingaftale mellem G1-virksomhed og G6-virksomhed.

Af de fremsendte kontrakter fra G1-virksomhed fremgår det, at der ikke er sket en løbende afregning og betaling efter den faktiske fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel men alene afregning i forhold til kontrakten. Den endelige afregning og betaling er sket ved endelige opgørelse af betaling for kontraktsperioden.

Af de fremsendte kopier af kørebøger fremgår det, at du 3 gange har besøgt racerbaner i udlandet. Du har i 2016 besøgt (red.motorsportsanlæg.nr4.fjernet) i Y3-land, (red.motorsportsanlæg.nr5.fjernet) i Y5-land og i 2017 (red.motorsportsanlæg.nr2.fjernet) i Y4-land.

Revisor for G1-virksomhed har overfor Skattestyrelsen oplyst, at "Kørslerne til udlandet er sket med repræsentative formål, dvs. for at mødes med eksisterende forretningsforbindelser/kunder, herunder til at invitere nye potentielle forretningsforbindelser/kunder." Revisor har ikke nærmere oplyst hvilke kunder der deltog i de 3 arrangementer.

Skattestyrelsen har ved opslag på hjemmesiderne for de 3 racerbaner kunnet konstatere, at alle banerne afholder arrangementer for private hvor de får adgang til at bruge banen. På (red.motorsportsanlæg.nr2.fjernet) en fremgår det af deres hjemmeside, at der har været et arrangement for private på de datoer du har besøgt banen.

For perioden 13. juli 2018 - 31. december 2019 har dit selskab ikke fremsendt udskrifter for kørebog for brugen af bilen.

Af den juridiske vejledning C.A.5.14.1.10 fremgår det at der er en række betingelser, der skal opfyldes for at der ikke skal ske beskatning af fri bil.

Hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som en undtagelse hertil har det daværende Ligningsråd i SKM2001.255.LR imidlertid anerkendt et deleleasingarrangement således, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis nærmere angivne betingelser er opfyldt. Skatterådet har videreført og præciseret denne praksis ved afgørelserne i SKM2010.147.SR, SKM2017.384.SR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR.

Skatterådet har taget specifikt stilling til principperne for afregningsintervallerne og afregningsmetoden i afgørelserne SKM2017.384.SR og SKM2017.729.SR.

Derudover har Landsskatteretten i SKM2017.491.LSR taget stilling til, hvorvidt betingelserne var opfyldt i et deleleasingarrangement for en hovedaktionær.

Hvis et deleleasingarrangement ikke opfylder betingelserne, skal der ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Se nedenfor.

Betingelserne for anerkendelse af deleleasing

Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil ved deleleasing fremgår af SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR og indebærer, at:

• Der skal være to separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte.

Denne betingelse indebærer bl.a., at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan indgå aftale om deleleasing, da dette forudsætter, at der er tale om to uafhængige kontrakter med vandtætte skotter imellem. Denne betingelse opfyldes ikke, hvis der er tale om, at samme fysiske person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil. Se SKM2015.763.SR.

• Samtlige udgifter skal fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.

• Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne.

• Leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet.

Arbejdsgiveren kan derfor ikke som udlæg betale den ansattes andel af leasingydelserne og efterfølgende opkræve

denne over den ansattes lønudbetaling. Se SKM2001.420.LR

• Hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet.

• Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørte kilometer.

• Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger.

• Hver leasingtager hæfter kun for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.

Da der er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, stilles der strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelserne for deleleasing, jf. SKM2017.384.SR.

Med SKM2017.384.SR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR er følgende betingelser om deleleasing i relation til reglerne om beskatning af fri bil blevet præciseret:

Løbende afregning

Der skal ske en løbende afregning, herunder fordeling, af samtlige udgifter i deleleasingarrangementet, dvs. både de ekstraordinære førstegangsydelser, ordinære leasingydelser og driftstillæg m.fl.

Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages.

Skatterådet fandt i SKM2017.384.SR, at en månedlig regulering af udgifterne opfylder betingelserne for en løbende fordeling. I SKM2017.729.SR blev det yderligere præciseret, at der ikke er en branchekutyme for afregningsintervaller, og at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden.

Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel.

Dette indebærer, at den månedlige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.

Skatterådet har i SKM2018.212.SR fundet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig afregning, hvis eventuelle differencer vedrørende driftsomkostninger opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse. Der kan på dette tidspunkt udestå en endelig afregning, for så vidt angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger.

Dette kan være tilfældet, hvis benzinforbruget rent faktisk har været lidt større, end der blev budgetteret med ved leasingaftalernes indgåelse.

Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre afvigelser. Ved større ekstraudgifter, som eksempelvis værkstedsbesøg, skal disse indgå i den løbende afregning, når de opstår.

Udlæg for ekstraordinære omkostninger, der ikke er indeholdt i leasingydelsen

Alle driftsomkostninger skal afholdes af leasingselskabet. Leverandører m.fl. skal således sende fakturaer direkte til leasingselskabet, og disse skal også modtage betaling direkte fra leasingselskabet.

Hvis en arbejdsgiver derimod afholder en driftsudgift til leasingbilen, vil denne udgift også vedrøre den ansattes private kørsel, og der kan derfor være grundlag for beskatning af fri bil.

Det er med SKM2017.384.SR dog fastslået, at der kan være helt ekstraordinære tilfælde, hvor en af leasingtagerne rent undtagelsesvist må afholde udgifter, fx i udlandet, hvor det på ingen måde har været muligt at videresende fakturaen direkte til leasingselskabet til betaling eller benytte fx benzinkort, som kan tilknyttes deleleasingarrangementer.

Det er en forudsætning, at udlægget uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet og fordeles efter det akkumulerede kørselsregnskab og de akkumulerede betalinger mellem leasingtagerne. Udlægget kan ikke blot modregnes i fremtidige leasingydelser.

Opsigelsesvilkår

Efter praksis er det en betingelse, at der skal være tale om skriftlige separate aftaler mellem hver leasingtager og leasingselskabet. Med SKM2017.384.SR har Skatterådet taget stilling til, at dette indebærer, at aftalerne ikke må indeholde en bestemmelse om, at ved opsigelse af den ene kontrakt, ophører den anden kontrakt automatisk også.

Der skal altså være "vandtætte skotter" mellem de to aftaler.

I SKM2017.384.SR fastslog Skatterådet derfor, at betingelsen ikke er opfyldt, hvis fx den ansattes leasingkontrakt automatisk ophører som følge af, at arbejdsgivers leasingkontrakt ophører.

Kørselsregnskabet

Det er en betingelse for at anerkende et deleleasingarrangement, at der føres kørebog og det i en detaljeringsgrad svarende til anvisningerne i Skatteministeriets bekendtgørelse. nr. 173 af 13.

marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse. For at tilsikre, at der gennem arbejdsgivers leasingydelser kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen efter ligningslovens § 16, stk. 4 - er det en forudsætning, at der løbende føres et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og private kørte kilometer. Se SKM2017.491.LSR. Når dette sammenholdes med de krav til et kørselsregnskab, som er angivet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3 skal et fyldestgørende kørselsregnskab i et deleleasing arrangement indeholde følgende oplysninger:

• Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning.

• Dato for kørslen.

• Daglig angivelse af antal kørte kilometer med fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel.

• Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle delmål.

• Kørslens erhvervsmæssige formål.

Det er ikke afgørende, om kørebogen udfærdiges på papir eller elektronisk; afgørende er alene om den opfylder ovenstående krav.

Anvendes en elektronisk kørebog skal denne således på samme måde som en manuelt ført kørebog opfylde ovenstående krav. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at den alene registrerer dagens samlede kørsel med fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel uden angivelse af formål mv.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, gælder der en formodningsregel for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter. Der er tale om en konkret bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes. Se TfS 1997,584.

Erhvervsmæssig kørsel er kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, og kan kun være kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos den arbejdsgiver, der har indgået den erhvervsmæssige deleleasingaftale. Det fremgår af SKM2010.147.SR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kørsel til værksted, tankstationer o. lign må vurderes i forhold til den kørsel, den sker i tilknytning til. Hvis bilen fx skal tankes på vej til arbejde eller i forbindelse med anden privat kørsel, vil strækningen til tankstationen ligeledes være privat.

Ejerafgift

Ejerafgiften bliver opkrævet hos den, der på det tidspunkt afgiften skal betales, er registreret som bilens ejer. Er der tillige registreret en bruger, bliver afgiften dog opkrævet hos denne, jf. Den juridiske vejledning, afsnit I.A.3.4. Udgiften bliver derfor ikke afholdt af leasingselskabet.

Ejerafgiften er dog en kendt omkostning, som det er muligt at indregne i fordelingen af de samlede udgifter i deleleasingarrangementet.

Skatterådet har i SKM2017.384.SR bekræftet, at der kan ske opkrævning af ejerafgiften hos en af leasingtagerne under forudsætning af, at udgiften uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet og indgår i fordeling og afregning efter det akkumulerede kørselsmønster og de akkumulerede betalinger.

Forsikring

Forsikringsydelsen kan faktureres særskilt og momsfrit. Se SKM2017.384.SR.

Hvis betingelserne for deleleasing ikke er opfyldt - beskatning af fri bil

Hvis betingelserne for deleleasing i den konkrete situation ikke er opfyldt, skal der ske beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da medarbejderen har rådighed over bilen til privat kørsel.

Landsskatteretten har i afgørelsen SKM2017.491.LSR således tilsidesat et deleleasingarrangement og stadfæstet SKATs afgørelse om beskatning af fri bil.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• der ikke var indgået to separate leasingkontrakter mellem parterne,

• der kun var sket slutafregning ved

• der ikke var ført et fyldestgørende kørselsregnskab.

Beskatningsgrundlag

Værdien af fri bil skal opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskatningsgrundlaget kan efter ligningslovens § 16, stk. 4, 12. punktum, nedsættes med den ansattes betalinger til arbejdsgiveren for råderetten.

Det fremgår umiddelbart af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, samt forarbejderne hertil, at betalinger til andre end arbejdsgiver ikke kan reducere beskatningsgrundlaget.

Det kan hertil bemærkes, at bestemmelsen blev indført før Ligningsrådets første afgørelse om deleleasing i 2001.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de leasingydelser, som allerede er betalt til leasingselskabet for den private andel af kørslen, kan fragå i beskatningsgrundlaget. Det er dog en forudsætning, at det kan dokumenteres dels, at betalingerne er sket og at beløbene er betalt af den ansatte af beskattede midler.

Skattestyrelsen har herved henset til, at den ansatte må anses for allerede at have betalt for at køre privat i den pågældende bil. Betalingen er dog grundet deleleasingskonstruktionen gået via leasingselskabet og grundet samme konstruktion har det reelt reduceret arbejdsgiverens samlede leasingudgifter, der ved "almindelig" leasing og fri bil, ville have været større.

Betalingerne kan således anses for at have passeret arbejdsgivers økonomi, jf. hertil bl.a. SKM2007.903.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en hovedaktionær skulle beskattes af fri bolig, men at den skattepligtige værdi skulle nedsættes med de faktiske betalinger fra klagerens døtre til selskabet. De faktiske betalinger ansås at have passeret klagerens økonomi, eftersom lejeaftalerne var indgået mellem klageren og selskabet.

Det bemærkes hertil, at reduktionen af beskatningsgrundlaget skal ske med samtlige ydelser, som den ansatte i indkomståret har betalt til leasingselskabet for den private kørsel.

Hvis leasingperioden strækker sig over flere indkomstår, skal førstegangsydelser periodiseres over hele leasingperioden, således at de akkumulerede betalinger og de akkumulerede kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhverv og privat også afspejles i førstegangsydelserne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du skal beskattes af fri bil til rådighed da de indgåede split/dele leasing aftaler ikke opfylder betingelserne.

Det er et krav, at der er tale om to selvstændige leasingkontrakter mellem leasinggiver og de to leasingtagere. Det krav er ikke opfyldt da kontrakterne mellem G4-virksomhed Leasing og Split Leasing er en kontrakt, hvor du og G1-virksomhed er anført som hhv. bruger 1 og bruger 2.

I SKM2017.491.LSR lagde Landsskatteretten vægt på at der ikke var tale om to selvstændige kontrakter mellem leasinggiver og de to leasingtagere. Krav til to selvstændige kontrakter var således ikke opfyldt.

Ligeledes er det Skattestyrelsens opfattelse bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelse ikke er opfyldt da formål med de enkelte ture ikke anført i den elektronisk kørebog. Der er kun anført start og slutdestination, tid og km-stand.

Betingelserne for en korrekt ført kørebog efter bekendtgørelse nr.

173 af 13. marts 2000 er således ikke opfyldt.

For perioden den 13. juli 2018 - 31. december 2019 har dit selskab ikke fremsendt kopi af kørebog for brugen af selskabets bil. Det er for den periode ikke dokumenterede kørsel i selskabets bil.

Ved splitleasing kontrakter er det tillige et krav, at der løbende sker en fordeling af leasingafgiften og de øvrige omkostninger. Af den fremsendte dokumentation fremgår det at der ikke løbende er sket afregning af leasingafgiften for hhv. dig og G1-virksomhed. Den endelige leasingafgift og fordelingen mellem dig og G1-virksomhed er ikke afregnet løbende men ved slutafregningen.

Det er tillige Skattestyrelsens opfattelse, at du har kørt privat ved turene til (red.motorsportsanlæg.nr2.fjernet) en, (red.motorsportsanlæg.nr4.fjernet) og (red.motorsportsanlæg.nr3.fjernet) banerne. Revisor for G1-virksomhed har oplyst, at turene til de 3 baner var forretningsmæssige. Din revisor har ikke nærmere oplyst hvem der deltog på de 3 ture.

Samlet er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for splitleasing ikke er opfyldt da betingelser ikke er opfyldt om selvstændige kontrakter mellem leasinggiver og leasingtagere men er en kontrakt mellem leasinggiver samt dig og G1-virksomhed. I hæfter således solidarisk for aftalen med leasinggiver. Endvidere er betingelserne for kørebog samt afregning af den løbende leasingydelse ikke overholdt.

G1-virksomhed har ikke fremsendt kørebog for perioden 13. juli 2018 - 31. december 2019. Kørsel for denne periode er således ikke dokumenteret. Endvidere anses de 3 ture til racerbaner for private.

Skatteankestyrelsen skal også henvise til SKM.2017.491.LSR, hvor Landsskatteretten var af den opfattelse, at skatteyder skulle beskattes af fri bil da betingelser for deleleasing ikke var opfyldt.

Landsskatteretten lagde vægt på, at: der ikke var indgået to separate leasingkontrakter mellem parterne,

der kun var sket slutafregning ved hver leasingperiodes udløb, og der ikke var ført et fyldestgørende kørselsregnskab.

Det fremgår af den juridiske vejledning C.A.5.14.1.4 at det er rådigheden over den fri bil, der beskattes.

Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Det betyder at køres der blot en gang privat i bilen skal der ske beskatning for hele året.

Du er hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed. Du er derfor omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4.

For hovedanpartshavere gælder der en formodningsregel. I SKM2005.219.HR var Højesteret af den opfattelse, at en hovedaktionær skulle beskattes af rådigheden over en lystbåd og ikke af den faktiske benyttelse.

Beregning af fri bil sker med hjemmel i ligningslovens § 16 stk. 4.

Beskatning sker med 25% af bilens værdi op til 300.000 kr. og med 20% af bilens værdi over 300.000 kr. Dertil kommer den grønne ejerafgift. Din egenbetaling skal fratrækkes den skattepligtige værdi af fri bil.

Værdi af fri bil kan for perioden 2016 til 2019 opgøres til følgende beløb. For indkomståret 2016 sker forhøjelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. For hovedanpartshavere gælder der en forlænget ligningsfrist for interne transaktioner.

Værdi af fri bil kan opgøres således:

Indkomståret 2016

Januar - marts

1.037.643

Ejerafgift 15.780

Betalt leasingafgift 95.692

Samlet beskatning 957.731

Indkomståret 2017

(300.000*0,25) 75.000

((5.071.512-300.000)*0,2) 954.302

1.029.302

Ejerafgift 15.780

Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse

En person anses bl.a. for hovedanpartshaver, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af anpartskapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver, idet han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen i G1-virksomhed.

Værdi af fri bolig

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Østre Landsret har ved dom af 9. januar 2009, offentliggjort i SKM2009.93.ØLR, fastslået, at det er rådigheden og ikke anvendelsen af helårsboliger, der skal beskattes.

Det fremgår tillige af dommen, at det må bero på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

Efter praksis lægges der vægt på, om en ejendom konkret kan anses som et driftsaktiv i et selskab. Der kan blandt andet henvises til Skatterådets bindende svar af 29. september 2015 og byretsdom af 29.

juni 2016, offentliggjort i henholdsvis SKM2015.629.SR og SKM2016.590.BR.

Det fremgår af BBR, at selskabets ejendom, beliggende Y1-adresse , er registreret som en ejerlejlighed til beboelse, og det fremgår således ikke, at den må anvendes erhvervsmæssigt.

Når dette sammenholdes med det forhold, at klagerens lejlighed er nabolejlighed til selskabets lejligheden, og at klageren, efter det oplyste, efterfølgende har købt lejligheden af selskabet for at anvende den til private formål, finder skatteankenævnet, at det påhviler klageren at godtgøre, at lejligheden ikke har været stillet til hans private rådighed.

Klagerens repræsentant har oplyst, at lejligheden har været anvendt til kontor.

Der er ikke fremlagt dokumentation til støtte for det af repræsentanten oplyste, og skatteankenævnet finder derfor ikke, at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at lejligheden har været et driftsaktiv for selskabet, og at han dermed har været afskåret fra at råde herover. Der er dermed heller ikke grundlag for alene at beskatte en mindre del af boligen, som ellers anført af repræsentanten.

Det forhold, at datterselskabet, G3-virksomhed, har haft supplerende kontoradresse på Y1-adresse , kan ikke i sig selv føre til et andet resultat.

Det er således med rette, at klageren er blevet beskattet af fri bolig.

Skattestyrelsens beregning af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, er ikke påklaget, og der ses i øvrigt ikke at være grundlag for en tilsidesættelse heraf.

Skatteankenævnet stadfæster herved denne del af Skattestyrelsens afgørelse.

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk.

1, og § 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse på biler, som et selskab har lejet, ligesom reglerne finder anvendelse, selvom der sker en egenbetaling for rådigheden. I sidstnævnte tilfælde sker der fradrag herfor i den skematisk opgjorte værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Der findes ikke særregler i lovgivningen om dele- eller splitleasing. Der er således tale om, at retsstillingen på dette område er baseret på det i Den juridiske vejledning anførte og de offentliggjorte afgørelser, og at skatteyderen, for at undgå beskatning efter hovedreglen, skal godtgøre, at vedkommende i det hele opfylder de betingelser, der er stillet i den administrative praksis.

Da der er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, stilles der strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelserne for deleleasing, jf. Skatterådets bindende svar i SKM2017.384.SR.

Skatterådet bekræftede i SKM2010.147.SR, at en deleleasingordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, såfremt ordningen er indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen. Efter det oplyste blev der foretaget en månedlig regulering af leasingydelsen til leasingselskabet.

I SKM2018.212.SR udtalte Skatterådet, at det er en forudsætning for at undgå beskatning, at der er vandtætte skotter mellem parternes aftaler. Det indebærer blandt andet, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktiske kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.

Betaling af en a conto leasingydelse beror på forudsætningen, at der løbende og regelmæssigt sker en slutafregning med leasingselskabet. Ligningsrådet udtalte i SKM2001.255.LR, at en løbende afregning hver tredje måned kun kunne lade sig gøre, hvis det var en branchekutyme med et så langt afregningsinterval. Ligningsrådet lagde i øvrigt til grund, at der blev indgået separate aftaler mellem leasingselskabet, virksomheden og den ansatte.

I SKM2017.491.LSR var slutafregning én gang årligt efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkeligt til, at det kunne anses for, at der løbende var ført kontrol af et kørselsregnskab for den stedfundne kørsel på henholdsvis erhvervsmæssige- og private kørte kilometer. Landsskatteretten hæftede sig desuden ved, at der ikke var indgået separate leasingaftaler mellem parterne, hvorfor der ikke sås at foreligge vandtætte skotter mellem aftalerne.

Skatterådet fandt i SKM2017.384.SR, at en månedlig regulering af udgifterne opfylder betingelserne for en løbende fordeling. I

SKM2017.729.SR blev det yderligere præciseret, at der ikke er en branchekutyme for afregningsintervaller, og at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden. Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel.

Det er en betingelse for at anerkende et deleleasingarrangement, at der føres et kørselsregnskab. Hvorvidt detaljeringsgraden af kørselsregnskabet er tilstrækkeligt opfyldt, vurderes efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse (fremover bekendtgørelsen), jf. SKM2001.255.LR.

Årsagen til, at der skal udarbejdes et kørselsregnskab, er, at arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at arbejdsgiveren ikke afholder udgifter til privat kørsel. Derfor skal der, i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal bogføringsbilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel bl.a. indeholde modtagerens navn, adresse og cpr-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer.

G4-virksomhed

De fremlagte kørselsregnskaber opfylder ikke kravet om angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål, og det er dermed ikke muligt at kontrollere, om der rent faktisk er tale om erhvervsmæssig kørsel. Allerede af denne årsag er betingelserne, for at undgå beskatning af værdi af fri bil, ikke opfyldt.

Hertil bemærkes, at der i 2016-2017 er registreret flere erhvervsmæssige kørsler til motorsportsringe i Y3-land, Y4-land og Y5-land uden at der er dokumenteret et erhvervsmæssigt formål.

Det fremgår af § 4 i de almindelige betingelser for splitleasing, som ifølge de fremlagte leasingkontrakter er gældende i leasingforholdet, at leasingydelsen opkræves månedligt i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned.

De fremlagte betalingsservicebilag viser, at der som udgangspunkt er betalt en fast månedlig leasingydelse, og at der er foretaget én slutafregning ved leasingperiodens afslutning. Det i § 4 i de almindelige betingelser for splitleasing anførte ses således ikke at være fulgt i praksis.

Det kan udledes af ovennævnte administrative praksis, at én slutafregning ved leasingperiodens afslutning ikke er tilstrækkeligt. Reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode, dvs. ske én gang månedligt.

Leasingaftalerne mellem leasinggiver og de to leasingstagere er udarbejdet på ét fælles dokument. Det er på den baggrund skatteankenævnets vurdering, at der ikke er indgået separate leasingaftaler, og at der dermed ikke foreligger de fornødne vandtætte skotter mellem parternes aftaler.

Da kravene om løbende afregning og separate leasingaftaler ikke er opfyldt, er der også på den baggrund grundlag for beskatning af værdi af fri bil.

G5-virksomhed

Det fremgår af leasingaftalernes § 4, at leasingydelsen opkræves i forhold til den indberettede kørselsfordeling for den foregående måned. Det fremgår endvidere, at leasingtager er forpligtet til at foretage indberetning af forrige måneds kørselsfordeling angivet i kørte kilometer senest d. 5. i hver måned.

De fremlagte specifikationer viser, at leasingydelsen i 5 ud af 12 tilfælde er opkrævet efter fordelingen 90/10. G5-virksomhed har i mail af 20. december 2018 gjort opmærksom på, at leasingydelsen for perioden 5. oktober - 30. november 2018 er aconto fordelt mellem den erhvervsmæssige og private andel, da de ikke har modtaget indberetning af kilometer for perioden. Det i leasingaftalernes § 4 anførte ses således ikke i alle tilfælde at være fulgt i praksis.

Kravet om, at reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode, dvs. ske én gang månedligt, er således ikke overholdt.

Det fremlagte kørselsregnskab ses heller ikke i tilstrækkelig grad at opfylde kravet om angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål. Der er herved henset til, at de anførte noter er af en meget overordnet karakter fx "hente selskabspost" og "bese investeringsejendom", og det er dermed ikke muligt at kontrollere, om der rent faktisk er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Hertil bemærkes, at flere af kørslerne er fortaget sent om aftenen eller om natten. Det bemærkes endvidere, at der søndag den 7. oktober 2018 og lørdag den 13. oktober 2018 er kørt henholdsvis 24,5 km og 45,82 km med det formål at "fylde 100 oktan benzin på".

Det bemærkes endvidere, at startadressen i flere tilfælde alene er angivet som "Atlantic ocean", og at det derfor ikke i disse tilfælde er muligt at se, hvor der er kørt fra.

Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil er således ikke opfyldt.

G6-virksomhed

Det fremgår af punkt 2a i Tillæg til Standardbetingelser, at leasingydelsen, løbende variable omkostninger og faste ydelser betales månedsvis bagud i henhold til det faktiske akkumulerede kørselsforbrug.

De fremlagte fakturaer for oktober - december 2019 viser, at selskabet i alle 3 måneder har betalt en fast leasingydelse på 28.710 kr. eks. moms, svarende til en erhvervsmæssig andel på 90 %. Det i punkt 2a i Tillæg til Standardbetingelser anførte ses således ikke at være fulgt i praksis.

Kravet om, at reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode, dvs. ske én gang månedligt, er således ikke overholdt.

Det fremlagte kørselsregnskab ses heller ikke i tilstrækkelig grad at opfylde kravet om angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål. Der er herved henset til, at den erhvervsmæssige kørsel enten er registreret som "værksted", "hente selskabspost" eller "påfylde 100 oktan". De anførte noter er således af en meget overordnet karakter, og det er dermed ikke muligt at kontrollere, om der rent faktisk er tale om erhvervsmæssig kørsel.

Betingelserne for at undgå beskatning af værdi af fri bil er således ikke opfyldt.

…''

Forklaringer

A har afgivet partsforklaring.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 Ad Fri bolig

Til støtte for den nedlagte påstand, for så vidt angår beskatningen af fri bolig, gøres det gældende:

3.1.1 Anvendelsen af lejligheden

i. at der ikke kan ske beskatning af fri bolig vedrørende ejendom men Y1-adresse, idet denne alene har været anvendt til erhvervsmæssige forhold, og at lejligheden ikke været til rådighed for sagsøger til privat brug eller har været anvendt til privat brug.

Det ikke er en betingelse for beskatning af fri bolig, at denne rent faktisk benyttes privat. Dette anbringende imidlertid er ikke relevant i nærværende sag, da lejligheden netop er blevet anvendt til kontor og dermed ikke har været stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Det bestrides ikke, at lejligheden var registreret som beboelse, men uden bopælspligt. Det afgørende er imidlertid den faktiske anvendelse af lejligheden, hvilket også følger praksis på andre skatteretlige områder.

Der henvises til SKM2003.355.LR, hvor der i en bindende forhåndsbesked fra ligningsrådet blev lagt til grund, at en advokat, som var omfattet af personkredsen, ikke skulle beskattes af en bolig, der skulle anskaffes til brug for overnatning for ham selv og andre i virksomheden i forbindelse med retsmøder, møder med klienter mv. Det er således uden betydning, om lejligheden er registreret til beboelse eller erhverv, så længe anvendelsen er ren erhvervsmæssig.

Det bestrides heller ikke, at A benyttede nabolejligheden, og at As hustru overtog lejligheden beliggende Y1-adresse, . d. 14. december 2020. Det var hensigten, at få lejlighederne slået sammen og benytte dem begge privat, men dette blev opgivet, da det hverken var hensigtsmæssigt, men heller ikke sandsynligt, at de kunne blive sammenlagt.

Det blev derfor aldrig en realitet og i stedet fraflyttede såvel A som hans hustru og tre børn lejligheden Y1-adresse, og lejede en ejendom på Y17-adresse per d. 1. maj 2021, jf. bilag 8.

Lejligheden Y1-adresse, blev således aldrig taget i brug til privatbolig, da dette ikke var praktisk hensigtsmæssigt, og familien fraflyttede indre by og flyttede ind til Y18-by blot to måneder efter, at IS havde erhvervet lejligheden Y1-adresse, Efterfølgende er begge lejligheder blevet solgt.

Lejligheden har således - uanset at denne ikke har været taget i brug til privat beboelse - ikke har været til rådighed i den periode, hvor denne har været ejet af IS, og der udløses derfor ikke nogen beskatning af sagsøger i den forbindelse.

Det er anvendelsen af boligen, der har betydning for beskatningen, og uanset formodningen om, at den er til rådighed for hovedaktionæren som bolig, så foreligger der ingen dokumentation for, at den har været anvendt til andet end kontor. Der bemærkes i den forbindelse, at der ikke har været gennemgang mellem lejlighederne.

Det er tilstrækkeligt dokumenteret, at lejligheden blev benyttet til erhverv - kontor for G3-virksomhed, da det som anført efter frasalget af G7-virksomhed blev nødvendigt at fraflytte den hidtidige adresse i Y19-adresse.

Som det tidligere er anført, så har erhvervelsen og brugen af lejligheden på 4.th. været som følger:

i. G1-virksomhed flytter pr. 7. juni 2016 kontor til Y2-adresse, jf. udskrift fra (red.hjemmeside.nr1.fjernet) af den 24. januar 2023, jf. bilag 9. ii. Datterselskabet G7-virksomhed blev solgt med closing-dato d.

17. februar 2019, men købsaftalen blev allerede indgået 15. november 2018, dog betinget af Konkurrencestyrelsens godkendelse af handlen, hvilken blev modtaget den 4. januar 2019., jf. erklæring fra IU af den 25. januar 2023, jf. bilag 10.

iii. G8-virksomhedog deres lokaler beliggende Y19-adresse 49H, 2. havde hidtil fungeret som kontor i Y20-by for datterselskabet G3-virksomhed, men de flyttede i forbindelse med salget af G7-virksomhed den 20. januar 2019 fra lokalerne Y19-adresse 49H, 2, jf. bilag 11 og bilag 12.

iv. G3-virksomhed (datterselskab) flyttede d. 21. januar 2019 til adressen Y1-adresse, . Flytningen var grundet i salget af G7-virksomhed og behovet for en adresse i Y20-by, jf. udskrift fra (red.hjemmeside.nr1.fjernet) af den 24. januar 2023, jf. bilag 13.

v. Ejendommen Y1-adresse, , 1101 , blev overtaget d. 22. januar 2019 af G1-virksomhed, jf. tingbogsudskrift over historiske adkomster af den 26. januar 2023, jf. bilag 14. Lejligheden blev erhvervet, da den tidligere ejer var afgået ved døden og ifølge en gammel aftale, så ville afdødes sønner, hvis de ikke selv ønskede at beholde den, tilbyde den til A.

vi. Den 21. januar 2021 oprettes en ny/supplerende kontoradresse/enhed i G3-virksomhed på adressen Y1-adresse til brug for selskabets medarbejdere, som tidligere havde kontor i Y19-adresse hos G1-virksomhed. Disse medarbejdere havde fortsat behov for et kontor i Y20-by, jf. bilag 15.

vii. A havde imidlertid på dette tidspunkt ikke nogen interesse i at erhverve den selv, da familien var aktivt i gang med at søge efter ny bolig. Ejendommen blev derfor købt af G1-virksomhed, da der på dette tidspunkt også var opstået et behov for et kontor i Y20-by. Da G7-virksomhed, som angivet ovenfor, netop var blevet solgt, og da G3-virksomhed (datterselskab til G1-virksomhed), som herefter overtog og varetog administration mv., skulle fraflytte den hidtidige adresse i Y19-adresse.

viii. G1-virksomhed' adresse blev ændret d. 12. august 2019 til Y2-adresse i forbindelse med fusion af dette selskab med G8-virksomhed (CVR.nr...12), jf. bilag 9.

ix. Familiens bestræbelser på at finde en ny bolig fortsatte gennem hele 2019 og 2020, jf. f.eks. email fra ejendomsmægler IC af den 27. marts 2020 vedrørende Y21-adresse, jf. bilag 16. På et tidspunkt måtte de sande, at den helt perfekte og passende bolig for dem, ikke kunne findes på daværende tidspunkt og de opgav således søgningen. Derfor indstillede familien sig på at blive i Y1-adresse og eventuelt inddrage Y1-adresse . til et samlet lejemål.

x. Den 14. december 2020 overdrages ejendommen Y22-adresse. til IS, som følge af, at familien opgav at finde en anden passende bolig jf. bilag 14.

xi. Da dette imidlertid heller ikke fungerede for familien, og

da de reelt aldrig nåede at indrette sig som tiltænkt, bl.a. som følge af boligernes størrelse, den manglede direkte gennemgang mellem ejendommene mv., besluttede fami-

lien sig i det tidlige forår 2021 for at se, om der skulle være mulighed for at passende lejebolig et andet sted i Y20-bysområdet. De finder meget hurtigt en passende ejendom på Y18-by Y23-adresse, Y18-by og flytter ind i denne i maj måned 2021, jf. bilag 10.

xii. Den supplerende adresse for G3-virksomhed flyttes fra Y1-adresse, , d. 1. november 2021, da ejendommen bliver solgt, jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen af den 26. januar 2023, jf. bilag 17.

xiii. Familien når som nævnt aldrig at få indrettet sig som tiltænkt på Y1-adresse, og begge lejligheder bliver sat til salg i juni 2021. Ejendommen på Y1-adresse, 4.th sælges med overtagelse d. 24. december 2021, jf. tingbogsattest vedrørende lejligheden af den 25. januar 2023, jf. bilag 18.

Ejendommen Y1-adresse, har således alene været anvendt til kontor for G1-virksomhed i 2019, hvorfor der ikke er noget som helst grundlag for en beskatning af fri bolig.

Henset til børnenes alder gav det ingen mening, at ejendommen skulle have været erhvervet med henblik på privat benyttelse, da der ikke bestod en direkte gennemgang mellem deres egen ejendom og selskabets ejendom, som muliggjorde privat anvendelse for hele familien. Børnene kunne af gode grunde ikke bo alene i naboejendommen, når der ingen direkte gennemgang var mellem ejendommene;

ii at der ikke fra Skattestyrelsens side er fremlagt noget faktuelt grundlag, der sandsynliggør, endsige dokumenterer, at ejendommen har været til rådighed for sagsøger til privat brug og ikke som erhverv; samt

iii. at der således ikke er grundlag for beskatning af fri bolig i 2019 og bevisbyrden herfor må anses som løftet under henvisning til ovennævnte forløb.

3.2 Ad Fri bil

Til støtte for den nedlagte påstand, for så vidt angår beskatningen af fri bil, gøres det gældende:

iv. at de indgåede leasingaftaler opfylder de krav, der foreligger til splitleasing-aftaler, og derfor må anerkendes;

v. at hver leasingkontrakt og hver leasingperiode skal bedømmes særskilt i forhold til om betingelserne for anvendelse af de praksisskabte regler om splitleasing er opfyldt eller ej. Skattestyrelsen synes imidlertid at vurdere aftalerne under et;

3.2.1 Leasingperiode 1 - G4-virksomhed (januar 2016 - oktober 2018)

vi. at der ikke er grundlag for beskatning af sagsøger for Leasingperiode 1 - G4-virksomhed (januar 2016 - oktober 2018).

Det anerkendes, at der kun er udarbejdet én samlet leasingaftale med G4-virksomhed, men aftalen var helt klart tænkt som og administreret som en splitleasingaftale mellem parterne G4-virksomhed, A og G1-virksomhed. Dette fremgår tydeligt af dokumenterne, herunder var der aftalt en forventet fordeling mellem erhverv og privat anvendelse.

Der er således også sket løbende fakturering til G1-virksomhed og A. Der er således ingen tvivl om at parterne har været enige om, at der er tale om split-leasing med de dertilhørende krav, om f.eks. en elektronisk kørebog, en nøjagtig fordeling af samtlige udgifter inkl. førstegangsydelsen mv.

De konkrete ture, hvor Skattestyrelsen har anfægtet det erhvervsmæssige formål, fastholdes som værende erhvervsmæssige. Det er naturligvis muligt at kunne anvende bilen til repræsentative formål;

3.2.2 Leasingperiode 2 - G5-virksomhed (oktober 2018 - oktober 2019)

i. at der ikke er grundlag for beskatning af sagsøger for Leasingperiode 2 - G5-virksomhed (oktober 2018 - oktober 2019).

Der er indgået separate leasingaftaler, hvorfor de formelle krav er opfyldt.

Det bestrides, at A ikke skulle have godtgjort, at samtlige udgifter til bilens drift i praksis er blevet fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer. Fordelingen er sket i henhold til den førte kørebog. Det kan ikke være afgørende, om faktureringen ikke har været fordelt helt nøjagtigt ved de løbende faktureringer, så længe det endelige resultat modsvarer den reelle fordeling mellem den erhvervsmæssige og private anvendelse. Det er således også efterfølgende foretaget en regulering af fordelingen, senest i forbindelse med slutafregningen, således at G1-virksomhed og A alene er blevet belastet deres respektive andel af de samlede udgifter.

Der er ingen konkrete ture, hvor Skattestyrelsen har anfægtet det erhvervsmæssige formål.

Leasingaftale for denne periode med G5-virksomhed opfylder således de formelle regler, herunder at der er sket en konkret fordeling mellem G1-virksomhed og A for deres respektive brug;

3.2.3 Leasingperiode 3 - G6-virksomhed (oktober 2019 - oktober 2020)

viii. at der ikke er grundlag for beskatning af sagsøger for Leasingperiode 3 - G6-virksomhed (oktober 2019 - oktober 2020). 3.2.4 Rådighedsbeskatning

De samme forhold gør sig gældende vedrørende leasingperiode 3, som under leasingperiode 2, jf. ovenfor. Der henvises således i det hele til det ovenfor anførte i den forbindelse.

Leasingperiode 3 med G6-virksomhed opfylder således også de formelle regler for at blive beskattet efter reglerne om splitleasing, herunder at der er foretaget en konkret fordeling mellem G1-virksomhed og A;

3.2.4 Rådighedsbeskatning

ix. at der ikke er grundlag for rådighedsbeskatning af sagsøger med henvisning til Højesterets afgørelser i sagerne UFR 2005, 1691 H, UFR 2008, 2162 H og UFR 2014.3169 H.

Disse afgørelser er ikke relevante i nærværende sag, da alle tre afgørelser vedrører beskatning af privat rådighed af en bil ejet af skatteyderens selskab. I nærværende sag er situationen imidlertid den, at denne alene vedrører, om betingelserne for beskatning som splitleasing kan anses for opfyldt, hvorefter der så ikke vil skulle ske beskatning af den private rådighed, da denne netop afregnes særskilt.

Det er i øvrigt uden betydning for beskatningen efter reglerne om splitleasing, om der er tale om en "almindelig bil" eller en "luksusbil". Sagsøgtes bemærkning om, at der skal ske rådighedsbeskatning, alene fordi der er tale om en bil i "luksusklassen", eller fordi bilen er parkeret tæt på sagsøgers bopæl er derfor også uden betydning. Det er intet odiøst i, at bilen er parkeret i nærheden af bopælen, ligesom der ikke består noget krav om, at bilen skal holde på erhvervsadressen, når denne ikke bruges. Det afgørende er alene, om de enkelte ture har et privat eller et erhvervsmæssigt formål.

Der er ikke uenighed om, at den grundlæggende betingelse for at reglerne om splitleasing, vil kunne anvendes, er, er at der består "vandtætte skotter" mellem hhv. den erhvervsmæssig og den private anvendelse, således at selskabet ikke betaler for den private kørsel. Det medfører, at det netop ikke er et spørgsmål, om bilen rent faktisk har været til rådighed for privat kørsel.

Bilen anvendes naturligvis også privat. Det er jo netop derfor, at reglerne om splitleasing anvendes, således at sagsøger privat afholder den forholdsmæssige udgift fordelt på baggrund af kørselsregnskabet.

I forhold til de førnævnte "vandtætte skotter", så har der kun været anvendt store professionelle leasingselskaber, som selvfølgelig kender reglerne for splitleasing og i øvrigt har administreret aftalerne i overensstemmelse dermed;

3.2.5 Kørselsregnskab/erhvervsmæssige formal

x. at kørselsregnskaberne er fyldestgørende og dermed kan anvendes som grundlag til at foretage en korrekt fordeling af udgifterne mellem G1-virksomhed og sagsøger.

Skattestyrelsen har modtaget kørselsregnskaberne for de omhandlede kontrakter, og har i forbindelse med sagsbehandlingen accepteret disse som fyldestgørende. Skattestyrelsen har forespurgte til enkelte ture - 2 ture i 2016 (maj og juli 2016) og 1 tur i 2017 (maj 2017). Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de pågældende ture er af repræsentativ karakter. Dette synspunkt er hverken dokumenteret eller på anden måde underbygget. Når der drives en større koncern, er det nødvendigt at bevare og særligt også at knytte nye kontakter og forretningsforbindelser, både i forhold til nuværende forretninger men også i forhold til senere mulige forretninger. Sådant arbejde er rent erhvervsmæssigt.

Det kan i den forbindelse oplyses, at G1-virksomhed solgte et datterselskab ultimo 2018. G1-virksomhed solgte ultimo 2018/primo 2019 G7-virksomhed til en Y24-land virksomhed, G9-virksomhed delvist ejet af kapitalfonden G10-virksomhed, I den sammenhæng var det for sagsøger nødvendigt at pleje det forretningsmæssige forhold til direktøren af G9-virksomhed, som var/er bosiddende i Y25-region.

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen og stævningen medtaget nye forhold om kørselsregnskaberne.

A har noteret formålet med kørslen som f.eks.: "hente post", "investeringsmulighed eller investeringsejendom". Sådanne formål er helt almindeligt forekommende erhvervsmæssigt formål. Det er i den forbindelse uden betydning, hvornår på døgnet dette udføres. A har i sagens natur - som ejer af en større koncern - en meget travl hverdag med ofte meget lange arbejdsdage. Det var b.la. tilfældet i forbindelse med salget af G7-virksomhed. Det er derfor i ydertidspunkterne, at der netop er mulighed for at foretage praktiske gøremål o.l., herunder i den forbindelse også at tanke benzin m.m., når kørslen allerede skete i forbindelse med et erhvervsmæssigt formål.

Der er ført elektronisk kørebog, og der har været indbygget GPS-tracker for alle tre leasingselskaber/biler, hvorfor der har kunnet foretages og er foretaget en helt korrekt og præcis fordeling mellem G1-virksomhed og A. Der er i kørebogen angivet de erhvervsmæssige formål med turene, herunder har A redegjort for de erhvervsmæssig formål med ovenstående ture, som Skattestyrelsen har forespurgt på.

At GPS-trackeren har registreret, at bilen er startet et andet sted end den sluttede dagen før (bemærkning om turen den 19./20. marts 2018) gør selvfølgelig ikke, at kørselsregn-skabet ikke er fyldestgørende. A har ingen indflydelse på trackeren, og turene i sig selv vil enten være private eller erhvervsmæssige, uanset om trackeren har registreret et "forkert" udgangspunkt. Antal kørte kilometer vil derfor være korrekt og fordelingen således også korrekt.

Tilsvarende at GPS-trackeren har registreret, at bilen er startet fra "Atlantic Ocean" gør selvfølgelig ikke, at kørselsregnskabet ikke er fyldestgørende. A har ingen indflydelse på trackeren og turene i sig selv vil enten være private eller erhvervsmæssige, uanset om trackeren har registreret et "forkert" udgangspunkt, vil antal kørte kilometer være korrekt og fordelingen således også korrekt;

3.2.6 Sammenfatning

xi. at der er ført kørebog ved trackersystemet i bilerne, og de fremlagte kørebøger derfor må lægges til grund og kan ikke afvises. Sagsøgte har ikke påvist nogen nævneværdige fejl ved de fremlagte kørebøger, hvorfor disse må lægges til grund for beskatningen.

Der er foretaget en løbende afregning af splitleasingen med en slutafregning, der har sikret, at alle omkostninger er fordelt præcist i det forhold mellem G1-virksomhed og A, der følger af den erhvervsmæssige henholdsvis den private anvendelse af bilen/bilerne. Der er således tale om en uvæsentlige fejl, at den løbende afregning ikke nødvendigvis i alle tilfældet løbende har været fordelt på baggrund af de faktiske kørselsfor-delinger. Der er imidlertid foretaget en slutafregning, som har tilsikret, at der ikke er opnået skattemæssigt fradrag for de omkostninger, der har vedrørt den private anvendelse.

Reglerne for splitleasing er ikke lovfæstede og bygger således alene på praksis. Det er således op til Retten at skulle afgøre, om få enkeltstående tilfælde, hvor fordelingen af de samlede udgifter mellem G1-virksomhed og A ikke nødvendigvis har været helt korrekt opgjort hver måned - skal medføre, at bilen/bilerne må anses for at have stået til fuld rådighed for privat benyttelse for A. Vurderingen vil skulle foretages for hver enkelt periode særskilt.

Skatterådets/Ligningsrådets praksis for godkendelse af splitleasingkonceptet er defineret, men enhver ubetydelig afvigelse fra dette kan ikke medføre fuld beskatning af skatteyderen. Hvis splitleasing-ordningen har været tilrettelagt efter reglerne, der har været anvendt større professionelle brugere, der kender reglerne indgående, så kan små afvigelser/fejl i fordelingen af udgifterne ikke statuere fuld beskatning. Det afgørende må være, at de grundlæggende betingelser er opfyldt og efterleves og endnu vigtigere, at beskatningen er fordelt korrekt i den sidste ende.

Praksis på området viser således også, at der skal være foreligge ret væsentlige fejl - som har medført at fordelingen ikke er sket korrekt - før beskatning efter splitleasing-reglerne tilsidesættes. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til afgørelserne SKM2021.717.BR og SKM2022.364.BR, hvor der ikke var ført kørebog, og hvor der manglede fakturaer. I afgørelsen SKM2021.577.BR var der gentagne gange ikke sket korrekt registrering af den private kørsel. Når der foreligger sådanne åbenlyse fejl, som gør, at fordelingen af udgifterne helt klart er forkerte, så er reglerne naturligvis ikke overholdt. Modsætningsvis gælder tilsvarende, at uvæsentlige fejl - som konkret ikke har medført en forkert fordeling - ikke skal resultere i beskatning af fri bil.

Uvæsentlige fejl kan således ikke medføre, at en bil skal anses for at have stået til rådighed for privat benyttelse i hele perioden. I forhold til vurderingen af, om der er tale om en uvæsentlig fejl, så må dette alene afvejes i forhold til, om de "vandtætte skotter" kan anses for brudt.

Det helt afgørende må være, at beskatningen er foretaget korrekt.

G1-virksomhed og A har hver betalt deres respektive andel af de samlede udgifter. I nærværende sag er samtlige udgifter fordelt korrekt, idet perioderne - som nævnt - skal vurderes hver for sig, hvilket på ingen måde er sket fra Skattestyrelsens side;

xii. at der ikke fra Skattestyrelsen er fremlagt nogen dokumentation for de påstande, som er lagt til grund for afgørelserne. Skattestyrelsen og senere Skatteankestyrelsen har blot set bort fra den fremlagte dokumentation; samt

xiii. at der derfor intet grundlag er for at statuere beskatning af fri bil.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2016-2019, idet han ikke har godtgjort, at betingelserne for splitleasing er opfyldt, jf. nedenfor i afsnit 4.1, herunder afsnit 4.1.1-4.1.3.

Skatteministeriet gør endvidere overordnet gældende, at A er skattepligtig af værdien af rådigheden over fri bolig i indkomståret 2019, idet han ikke har godtgjort, at ejendommen på Y1-adresse, ikke har været til rådighed til privat brug, jf. nedenfor i afsnit 4.2.

4.1 A skal beskattes af rådigheden over fri bil i indkomstårene 2016-2019

En direktør og hovedanpartshaver, der får stillet en bil til rådighed af sit selskab, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt. Herefter sættes den skattepligtige værdi til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Udgangspunktet i dansk ret er, at en direktør eller hovedaktionær, der får stillet et køretøj til rådighed af sit selskab, skal beskattes af denne rådighed. Det er altså selve rådigheden over bilen, der udløser beskatning.

Såfremt der er tale om en bil i luksusklassen, eller såfremt bilen har været parkeret på hovedanpartshaverens private bopæl, følger det af fast højesteretspraksis, at der gælder en formodning for privat rådighed, som det påhviler hovedanpartshaveren at afkræfte, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H og UfR 2014.3169 H. Det er ubestridt, at A havde rådighed over bilen, der var i luksusklassen. Herudover fremgår det af kørebøgerne, at bilen i alle indkomstår ofte har været parkeret tæt på As bopæl (E110 ff. og E189 ff.).

Udgangspunktet er derfor, at A skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4. Reglerne om splitleasing udgør en undtagelse til dette udgangspunkt.

Ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse ved opgørelse af værdien af rådighed over leasede biler, jf.

f.eks. SKM2001.255.LR og SKM2001.420.LR. Det er altså udgangspunktet, at også hovedanpartshaverens private rådighed over selskabets leasede bil skal beskattes.

Under visse omstændigheder gælder der ifølge administrativ praksis en undtagelse til beskatningen, når der er tale om såkaldt dele- eller splitleasing. En bilordning, hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår to selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet om henholdsvis den erhvervsmæssige og den private anvendelse af den samme bil, er - når en række kumulative betingelser er opfyldt - ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil, jf. SKM2001.255.LR og fra efterfølgende praksis f.eks. SKM2001.420.LR, SKM2007.155.SR, SKM2010.147.SR, SKM2015.763.SR, SKM2017.384.SR, SKM2017.491.LSR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR.

Det er afgørende for, om en leasingordning er omfattet af undtagelsen eller ej, at der er sådanne helt "vandtætte skotter" mellem henholdsvis det erhvervsmæssige og det private leasingforhold, at bilen ikke kan anses for at være stillet til rådighed af selskabet.

Praksis er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.5.14.1.10, hvoraf fremgår, at der gælder følgende - kumulative - betingelser for deleleasing:

Hvis ikke (alle) betingelserne er opfyldt, skal der ske beskatning af værdien af fri bil efter udgangspunktet i ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, jf. også SKM2021.577.BR, SKM2021.717.BR, SKM2022.364.BR og SKM2022.375.BR, hvor domstolene har taget stilling til beskatning af fri bil ved splitleasing. Domstolene har i de nævnte sager foretaget prøvelse af, hvorvidt hovedanpartshavere er undtaget fra beskatning på baggrund af de i administrativ praksis opstillede krav til splitleasing, herunder i relation til kontraktgrundlag, fakturering og kørselsregnskaber.

Det påhviler A at godtgøre, at de indgåede leasingaftaler opfylder de betingelser, der følger af administrativ praksis for at undtage rådigheden over splitleasede biler fra det klare udgangspunkt om beskatning. Da der er tale om en undtagelse til den klare hovedregel om, at værdien af rådighed over fri bil er skattepligtig, stilles der strenge krav til dokumentation for opfyldelsen af de kumulative betingelser, jf. SKM2017.384.SR.

Der er ingen holdepunkter for As synspunkt om, at der skal foretages en vurdering af, hvor stor en fejl, der er tale om - og om denne er væsentlig eller ej. Der er en fast praksis på området og en række veldefinerede kumulative betingelser, der skal være opfyldt. Enten er betingelserne opfyldt eller ikke opfyldt.

Endvidere er der ikke holdepunkter for A synspunkt om, at det forhold, at leasingaftalerne er indgået med professionelle aktører, skulle have en betydning for om han har opfyldt betingelserne eller ej. Domstolene har netop afvist et sådant synspunkt, jf.

SKM2021.577.BR.

A har, jf. afsnit 4.1.1-4.1.3 nedenfor, ikke godtgjort, at de kumulative betingelser er opfyldt, og han er derfor skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2016-2019, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

Det er som anført ovenfor efter praksis en grundbetingelse for at undtage en splitleaset bil fra beskatning, at samtlige udgifter fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, og at der sker en løbende regulering af fordelingen af leasing-ydelserne ved månedlige afregninger, jf. f.eks. SKM2001.255.LR, SKM2010.147.SR, SKM2017.384.SR, SKM2017.491.LSR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR og fra retspraksis SKM2021.717.BR, SKM2022.364.BR og SKM2022.375.BR. Det er endvidere en betingelse, at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet.

I tilknytning hertil bemærkes, at det følger direkte af praksis, at en slutafregning ved leasingperiodens afslutning ikke er tilstrækkelig. Det følger af praksis, at reguleringer skal foretages løbende og følge den almindelige afregningsperiode - dvs. ske én gang månedligt, jf. f.eks.

SKM2017.384.SR, SKM 2017.729.SR og SKM2022.375.BR.

Det følger desuden af praksis, at et kørselsregnskab ved splitleasing skal føres i en detaljeringsgrad svarende til kravene i bekendtgørelse nr.

173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, jf.

SKM2001.255.LR. Et fyldestgørende kørselsregnskab skal være ført dagligt og indeholde oplysninger om bl.a. kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, m.m., jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, og fra retspraksis f.eks. SKM2010.778.VLR og SKM2015.73.ØLR.

Årsagen til, at der skal udarbejdes kørselsregnskab er, at arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel. Derfor skal der - i lighed med reglerne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse - løbende udarbejdes et detaljeret kørselsregnskab, der kan danne grundlag for en sådan kontrol, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det er As synspunkt, at Skattestyrelsen har accepteret de fremlagte kørsels-regnskaber, idet styrelsen kun har anmodet om oplysninger vedrørende nogle af turene, men synspunktet er ikke korrekt. Den omstændighed, at Skattestyrelsen har anmodet om oplysninger vedrørende nogle af turene, indebærer ikke, at styrelsen herved har accepteret kørselsregnskaberne i øvrigt, eller at Skatteministeriet skulle være afskåret fra at påberåbe sig forhold vedrørende de øvrige kørsler.

Det bemærkes herved, at der er flere uoverensstemmelser i kørebøgerne, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at uoverensstemmelserne i kørebøgerne kan henføres til GPS-trackeren, som A gør gældende for alle leasingperioder. A har end ikke dokumenteret, at han har forsøgt at korrigere de hævdede fejl.

Fremlæggelsen af dokumentation for, at der var installeret en GPS-tracker, eller at A har forsøgt at korrigere fejlene, ændrer imidlertid under alle omstændigheder ikke ved, at han ikke har godtgjort, at kørebøgerne har et indhold, der lever op til betingelserne for at være omfattet af undtagelsen. Det friholder ikke leasingtageren fra ansvar for kørebøgernes indhold, at der har været indbygget en

GPS-tracker, som indholdet af kørebøgerne eventuelt baserer sig på.

Det er ikke tilstrækkeligt, selv hvis der er angivet et korrekt antal kilometer, som A gør gældende, da kørebøgerne indeholder væsentlige mangler, der indebærer, at de ikke opfylder betingelsen om, at kørselsregnskabet skal være detaljeret.

I tilknytning hertil bemærkes, at kørselsregnskaberne ikke opfylder betingelsen om et detaljeret kørsels-regnskab, jf. nærmere herom i 4.1.1, 4.1.2 og 4.1.3 nedenfor.

4.1.1 Leasingperiode 1 - G4-virksomhed (januar 2016 - oktober 2018)

Den fremlagte leasingaftale indgået mellem G4-virksomhed, A og G1-virksomhed udgør én samlet leasingaftale. Leasingaftalen omfatter altså både As og selskabets leasing af bilen. A har anerkendt, at der kun er udarbejdet én samlet leasingaftale, hvilket ikke opfylder betingelserne for splitleasingordninger, da der skal være tale om to separate aftaler, jf. f.eks. SKM2022.540.BR, SKM2022.375.BR og SKM2021.577.BR.

A gør gældende, at "aftalen helt klart er tænkt som og administreret som en splitleasingaftale mellem parterne G4-virksomhed, A og G1-virksomhed." Det er uden betydning for vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, hvad der eventuelt måtte være "tiltænkt", når det faktisk forholder sig sådan, at betingelserne ikke er opfyldt. I øvrigt er aftalen ikke administreret som en splitleasingaftale, idet flere øvrige betingelser ligeledes ikke er opfyldt.

A har endvidere ikke godtgjort, at samtlige udgifter til bilens drift er blevet fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer, eller at der er sket løbende regulering af leasingydelserne på baggrund af den faktiske anvendelse af bilen i den omhandlede periode.

A har fremlagt en række fakturaer for Skatteankestyrelsen i form af udskrifter fra betalingsservice for 2016, 2017 og 2018 (E95 ff., E125 ff., E148-E165 og E172).

Det er kendetegnende for fakturaerne, at leasingselskabet har faktureret en fast månedlig leasingydelse, dvs. uden at fordele og afregne denne månedligt på grundlag af en opgørelse af de faktisk kørte kilometer. Dette gør sig gældende på tværs af de forskellige leasingaftaler med G4-virksomhed. Det er illustreret nedenfor:

A har derfor ikke godtgjort, at samtlige udgifter til bilens drift er blevet fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer, eller at der er sket løbende månedlig regulering af leasingydelserne på baggrund af den faktiske anvendelse af bilen. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis dette først fordeles ved en evt. slutopgørelse, jf. ovenfor afsnit 4.1. Også af denne grund er betingelserne for splitleasing ikke opfyldt.

Som ovenfor anført er det endvidere et krav, at der er ført et fyldestgørende kørselsregnskab. A har indleveret en kørebog for perioden 1. januar 2016 - 12. juli 2018, hvilket svarer til den samlede periode, A leasede bilen via G4-virksomhed (E110 ff.).

Kørselsregnskabet for den omhandlede periode indeholder ikke de oplysninger, der er et krav efter bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der er f.eks. ikke angivet noget (erhvervsmæssigt) formål med kørslen i kørselsregnskabet, og det er derfor ikke muligt at kontrollere det erhvervsmæssige formål med kørslerne. Kørselsregnskabet opfylder allerede af den grund ikke de krav, der stilles hertil.

Det er endvidere ubestridt, at der har været flere kørsler til motorsportsringe i Y3-land, Y4-land og Y5-land, der er anført med et erhvervsmæssigt formål. Dette fremgår af kørselsregnskabet (bl.a. E112, E115 og E 116). Det er ikke dokumenteret, at der var et erhvervsmæssigt formål med disse kørsler. Ifølge As repræsentant under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen var disse ture af repræsentativ karakter (E13, tredjesidste afsnit), hvilket der ikke er holdepunkter for. Skattestyrelsen har ved opslag på de tre racerbaners hjemmeside konstateret, at der bliver afholdt arrangementer for private. Det bemærkes herved, at styrelsen konstaterede, at der, på de datoer hvor A befandt sig på (red.motorsportsanlæg.nr2.fjernet), blev afholdt et arrangement for private, jf. Skattestyrelsens afgørelse (E297).

Dette understøtter i høj grad, at kørslerne ikke var erhvervsmæssige, og kørselsregnskabet opfylder også af denne grund ikke de krav, der stilles hertil.

Det fremgår endvidere af kørselsregnskaberne, at kørslen den 19. marts 2018 endte på Y27-adresse Y20-by, Danmark, og at kørslen den efterfølgende dag startede på Y26-adresse (E111). Disse adresser er 12 km fra hinanden. Også af den grund er kørselsregnskabet mangelfuldt.

4.1.2 Leasingperiode 2 - G5-virksomhed (oktober 2018 - oktober

2019)

Leasingaftalerne mellem G5-virksomhed og henholdsvis A og G1-virksomhed angiver i overensstemmelse med praksis, at der skal ske en løbende månedlig indrapportering af de faktisk kørte kilometer med deraf følgende regulering af leasingydelsen (E181 og E185).

A har imidlertid ikke godtgjort, at samtlige udgifter til bilens drift i praksis er blevet fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer, eller at der er sket løbende regulering af leasingydelserne på baggrund af den faktiske anvendelse af bilen i den omhandlede periode. A har ikke nærmere redegjort for eller fremlagt dokumentation for, at der skulle være sket en nøjagtig fordeling.

As synspunkt om, at det er uden betydning, at faktureringen ikke har været fordelt helt nøjagtigt ved de løbende faktureringer, så længe det endelige resultat modsvarer den reelle fordeling mellem den erhvervsmæssige og private anvendelse, er i strid med den foreliggende praksis. Det er desuden udokumenteret, at det endelige resultat skulle modsvare den reelle fordeling.

Det er således ikke godtgjort af A, at betingelsen er opfyldt. Det bemærkes herved, at selv hvis han kunne redegøre for, at der var foretaget en efterfølgende regulering, er det ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne for, at leasingordningen er omfattet af undtagelsen om splitleasing. Det er netop en betingelse for, at en leasingordning er omfattet af undtagelsen splitleasing, at der sker en løbende regulering, jf. herved ovenfor under afsnit 4.1.

A har fremlagt fakturaer og tilhørende specifikationer for den omhandlede periode. Følgende fremgår af e-mail fra leasingselskabet til bl.a. A af 20. december 2018 vedrørende opkrævningen for oktober og november 2018 (E195):

"Kære leasingtager, som vedhæftet fremsendes specifikation og fakturaer på den første splitleasingydelse gældende for perioden 05-10-2018 til og med 30-11-2018. Omkostningerne er aconto-fordelt mellem den erhvervsmæssige og private andel, idet vi ej har modtaget indberetning for KM for perioden. Dette imødeses fortsat således splitleasingydelsen kan fordeles korrekt." (min understregning).

Tilsvarende gør sig gældende for en række af fakturaerne for den omhandlede periode, der ligeledes er opgjort aconto. Der henvises til faktura vedrørende januar, februar, marts, august 2019 (E213 - E215 og E221).

Aconto-opgørelserne indebærer, at der i en lang række af månederne er opkrævet identiske beløb for leasingydelsen. Eksempelvis er der både i fakturaerne for januar, februar, marts og august 2019 opkrævet

55.523,38 kr. Det fremgår af de tilhørende specifikationer, at fordelingen er opgjort på baggrund af en fordeling på 10/90 (privat/erhverv).

I april 2019 er der i henhold til fakturaen opkrævet 70.123,32 kr., hvilket ifølge den tilhørende specifikation svarer til en fordeling på 0/100 (privat/erhverv) (E216 og E201). Der er dog flere kørsler i den periode, der er angivet med et privat formål (E189 nederst - E190 øverst). Tilsvarende gør sig gældende i juni og juli 2019, hvor der er opkrævet 67.661,75 kr. i hver måned (E219-E220). I henhold til specifikationerne for disse måneder svarer det til en fordeling på 0/100 (privat/erhverv) (E203-E204). Det bemærkes, at der også inden for disse perioder den 28. juli 2019 er foretaget privat kørsel (E190).

Det er således heller ikke i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som leasingselskabet oplyste i leasingaftalens § 4 (E181 og E185), hvor det - som citeret i afsnit 3.1.2 ovenfor - fremgår, at det er leasingtagerens ansvar at indberette den faktiske kørselsfordeling efter hver måned.

Der blev i forbindelse med leasingperiodens afslutning udarbejdet en opgørelse, hvor der blandt andet blev foretaget en regulering i forhold til det forventede kørselsforbrug henholdsvis den realiserede kørsel i aftalen (E225-E229). Dette opfylder dog ikke betingelsen om løbende regulering, da en sådan regulering skal ske månedligt i hele leasingperioden, jf. f.eks. SKM2021.717.BR, SKM2017.384.SR og SKM2017.729.SR. Der henvises endvidere til afsnit 4.1 ovenfor.

Som ovenfor anført er det et krav, at der er ført et fyldestgørende kørselsregnskab. A har indleveret en kørebog for perioden 4. oktober 2018 - 15. december 2019, der således både omfatter leasingperiode 2 og 3 (E189 ff.).

Kørebøgerne skal, som beskrevet, indeholde et (erhvervsmæssigt) formål med kørslen, der gør det muligt at kontrollere det erhvervsmæssige formål med kørslerne. De erhvervsmæssige formål, der er angivet i kørebøgerne for periode 2 og 3, er generiske og enslydende. Eksempelvis er "hente selskabspost", "hente post fra selskaber" og "post Y6-kommune" angivet som formål talrige gange. I forlængelse heraf er førnævnte formål angivet i forbindelse med længere ture til flere forskellige adresser, hvilket ikke stemmer overens med formålet. Formålene, der er angivet i kørselsregnskabet for den omhandlede periode, indeholder således ikke de oplysninger, der er påkrævet efter bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det bemærkes herved, at kørebøgerne allerede af den grund ikke opfylder den detaljegrad, der kræves i praksis, jf. f.eks. SKM2021.717.BR og SKM2022.375.BR, hvor der var fremlagt kørebøger, der indeholdt lignende angivelser som i kørebøgerne i denne sag. Retten fandt, at angivelserne var upræcise, idet de var generelle og manglede nærmere beskrivelser af formålet med kørslerne.

Som yderligere eksempel bemærkes det endvidere, at der den 7. oktober 2018 er kørt fra Y26-adresse Y20-by, til Y9-adresse, (E189, pkt. 11). Der er ca. 160 meter mellem de to adresser. Kørslen, der varede i 42 minutter og strakte sig over 24,5 km., er angivet som erhvervsmæssig med formålet at "fylde 100 oktan benzin på". Der ligger imidlertid ikke en tankstation i nærheden af de to adresser, og der er ikke gjort stop undervejs.

Derudover er der ved en lang række kørsler angivet "Atlantic Ocean" som startsted. Det fremgår af køre-bøgerne, at første gang Atlantic Ocean registreres er den 4. oktober 2018 (E189, pkt. 3). Herefter er det angivet som startsted 41 gange, indtil det efter den 19. september 2019 ikke længere fremgår af kørebøgerne. Denne angivelse indebærer selvsagt ligeledes, at det ikke er muligt at kontrollere den pågældende kørsel.

A bemærker i sin replik side 5, at tidspunkterne for kørslerne - efter hans opfattelse - er uden betydning, men det er ikke korrekt. Som også anført af Skatteankenævnet i afgørelse af 3. juni 2022 (E15) fremgår det af kørselsregnskaberne, at en række kørsler er startet sent om aftenen og afsluttet om natten. Eksempelvis kan nævnes den 15. november 2018, hvor der kl. 21:31- 22:36 er kørt fra "Atlantic ocean" til selskabets adresse i Y6-kommune. Efterfølgende kl. 00:44 den 16. november 2018 er der kørt videre til Y7-adresse. Kl. 00:47 er kørslen fortsat til Y8-adresse. Slutteligt er der i tidsrummet 01:33-01:58 kørt fra "Atlantic ocean" til Y9-adresse. I det pågældende tilfælde er der i alt kørt 189,94 km angivet som en erhvervsmæssig kørsel med det formål at "hente post fra selskaber" (E189, pkt. 32-35).

De fremlagte kørebøger giver af alle de ovennævnte årsager ikke et tilstrækkeligt grundlag for udførelsen af den kontrol, som en arbejdsgiver skal foretage i henhold til bekendtgørelsens § 2. Også af den grund kan leasingordningen ikke undtages fra beskatning efter ligningslovens §

16, stk. 4.

4.1.3 Leasingperiode 3 - G6-virksomhed (oktober 2019 - oktober

2020)

Leasingaftalerne mellem G6-virksomhed og henholdsvis A og G1-virksomhed angiver i overensstemmelse med praksis, at der skal ske en løbende månedlig indrapportering af de faktisk kørte kilometer med deraf følgende regulering af leasingydelsen (E237).

A har fremlagt fakturaer for leasingperiode 3

(oktober, november, december 2019). Det fremgår heraf, at der er betalt 28.710,00 kr. i leasingydelse hver måned. Det fremgår af fakturaen, at dette udgør en procentmæssig andel på 90 %, hvilket svarer til fordelingen i leasingaftalen (E232-E234). Der er altså ikke foretaget en løbende regulering af leasingydelsen i henhold til den faktiske kørsel. Eksempelvis er der i november måned 2019 kørt samlet 245 km. Heraf er 66 km angivet som værende privat, hvilket svarer til 26-27 % (E192). Der er dermed ikke sket en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, hvorfor denne betingelse ikke er opfyldt.

Det fremgår endvidere af fakturaerne, at der er faktureret efter samme fordeling i forhold til service og brændstof. Samtlige udgifter til bilens drift er således ikke blevet fordelt proportionelt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel. Betingelsen om løbende regulering er derfor også af denne grund ikke opfyldt (E232-E234).

Det er derfor heller ikke i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som leasingselskabet oplyste i leasingaftalen i tillæg til standardbetingelserne til aftalerne pkt. 2.c og 2.d (E237), hvor det - som citeret i afsnit 3.1.3 ovenfor - fremgår, at det er leasingtagerens ansvar at indberette den faktiske kørselsfordeling efter hver måned.

For så vidt angår kørebøgerne for denne periode er de fremlagt for Skatteankestyrelsen sammen med kørebøgerne for leasingperiode 2. Der henvises derfor til gennemgangen ovenfor under pkt. 4.1.2 vedrørende bilag K (E189).

Heller ikke kørebøgerne for leasingperiode 3 er fyldestgørende, idet de indeholder tilsvarende generiske formålsangivelser. Kørebøgerne opfylder derfor ikke kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Også af den grund er de kumulative betingelser for at undtage den splitleasede bil fra beskatning ikke opfyldt.

4.2 A skal beskattes af rådigheden over lejligheden beliggende Y1-adresse i indkomståret 2019

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed for ham, skal medregne værdien af rådigheden tillagt eventuelt sparet privatforbrug ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien af rådigheden opgøres ifølge bestemmelsen som udgangspunkt efter den skematiske beregningsregel i ligningslovens § 16, stk. 9.

Det er ikke en betingelse for beskatning af fri bolig, at den pågældende faktisk har benyttet boligen privat, jf. eksempelvis UfR 2009.2883 H (sommerhus) og SKM2009.93.ØLR (helårsbolig). Det afgørende er derimod, om boligen har været stillet til rådighed for den pågældende.

Der er enighed om, at A var hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed, der ejede lejligheden beliggende Y1-adresse. Der er endvidere enighed om, at lejligheden er registreret som en ejerlejlighed til beboelse.

Der er også enighed om, at A i samme periode anvendte nabolejligheden beliggende 4. tv. til privat beboelse, og at IS, As hustru, overtog lejligheden. til privat beboelse for deres familie den 14. december 2020.

A har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse af 9. maj 2022 (E364) gjort gældende, at den manglende gennemgang mellem lejlighederne indebar, at lejligheden ikke kunne anvendes privat. Synspunktet hænger imidlertid ikke sammen med den kendsgerning, at familien netop erhvervede lejligheden (.) til privat brug den 14. december 2020.

Det må således under de ovennævnte omstændigheder påhvile A at godtgøre, at han ikke har haft rådighed over lejligheden på Y1-adresse, . til privat brug i perioden, inden familien erhvervede lejligheden til privat brug.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Der foreligger ingen dokumentation for, at lejligheden - der som nævnt ikke var godkendt til erhverv - er blevet anvendt til erhvervsmæssige formål i den omhandlede periode. Den omstændighed, at et af As selskaber for en periode har haft registreret et produktionsenhedsnummer med navnet G3-virksomhed på adressen (E379 ff.), er ikke i sig selv nok til at løfte bevisbyrden.

I tilknytning hertil bemærkes, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at der har været ansatte beskæftiget på adressen. Der er f.eks. hverken fremlagt dokumentation for tilmelding til forsyningsvirksomheder, forbrugsopgørelser, dokumentation for internettilslutning på adressen eller ansættelsesaftaler, hvoraf det fremgår, at medarbejderne har arbejdssted på adressen. Der er heller ikke fremlagt forsikringspolice, hvor det fremgår, at den lovpligtige arbejdsskadeforsikring også gælder skader indtruffet på adressen.

Det er under alle omstændigheder udokumenteret, at selskabets eventuelle brug af lejligheden havde en sådan karakter og omfang, at det i nævneværdigt omfang har indskrænket As råderet over boligen. En eventuelt erhvervsmæssig brug af lejligheden har således ikke afskåret As fra at råde privat over boligen.

A har udlagt sin opfattelse af forløbet vedrørende lejligheden i replikken (E76-E77), og han har i den forbindelse fremlagt bilag, der viser adresseangivelser og adkomster for lejligheden. Beskrivelsen og de fremlagte bilag er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at dokumentere, at lejligheden reelt blev anvendt til erhverv, eller at han skulle have været afskåret fra at råde over lejligheden.

Det bemærkes i øvrigt, at der er en række faktuelle uoverensstemmelser i As beskrivelse af forløbet vedrørende lejligheden. Eksempelvis fremgår det af pkt. iv, at virksomheden, G3-virksomhed registrerede sin adresse på Y1-adresse, den 21. januar 2019. I pkt. vi fremgår det, at der den 21. januar 2021 blev oprettet en supplerende/ny enhed/kontoradresse på Y1-adresse, Begge altså med samme begrundelse. Det hænger endvidere ikke sammen med, at

G3-virksomhed' adresse er angivet til Y2-adresse (E409, midt).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ad fri bolig

Det er ikke en betingelse for beskatning af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, at skatteyder rent faktisk har benyttet boligen privat. Det er tilstrækkeligt, at en hovedanpartshaver fra sit selskab har fået stillet en bolig til rådighed. Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed.

A var hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed, der omkring årsskiftet 2018/2019 erhvervede lejligheden beliggende Y1-adresse, der er en lejlighed, som er registreret som en ejerbolig til beboelse. G1-virksomhed overtog lejligheden den 22. januar 2019 fra et dødsbo. Forud for overtagelse havde lejligheden været anvendt til beboelse for nu afdøde.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at han ikke har haft rådighed over lejligheden til privat brug.

A har forklaret, at lejligheden blev erhvervet af selskabet, da der for selskabet opstod et behov for et kontor i Y20-by. Lejligheden blev brugt til kontor primært for ham selv og i mindre grad også for hans regnskabschef og nogle få ansatte rådgivere i G3-virksomhed, der var et datterselskab til G1-virksomhed, der som følge af et salg havde mistet deres tidligere kontoradresse i Y19-adresse. Lejligheden var indrettet alene med skriveborde, og et værelse blev brugt til opbevaring af flyttekasser med bogføreringsmaterialer.

Der er ingen dokumentation for hverken indretningen eller anvendelsen af lejligheden til kontor, herunder dokumentation for at en eventuel erhvervsmæssig brug af lejligheden har haft en sådan karakter og et omfang, at det har afskåret A fra at råde privat over boligen. Det ændrer ikke herved, at G3-virksomhed har haft registreret et produktionsenhedsnummer på adressen.

A kan ikke alene ved sin egen forklaring løfte bevisbyrden for, at han ikke har haft rådighed over lejligheden Y1-adresse, til privat brug. Lejligheden Y1-adresse, må derfor anses for at have været stillet til As private rådighed.

Ad fri bil

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, at en direktør og hovedanpartshaver, der får stillet en bil til rådighed af sit selskab, skal medregne værdien af denne rådighed ved opgørelsen af den skattemæssige indkomst. Det er selve rådigheden over bilen, der udløser beskatning, og der er en formodning for, at en personbil, som en hovedanpartshaver har råderet over, også er til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse.

Det påhviler hovedanpartshaveren at afkræfte formodningen for, at en personbil, som en hovedanpartshaver har råderet over, også er til rådighed for dennes private benyttelse.

Det er ubestridt, at A i indkomstårene 2016 til 2019 har haft privat råderet over en (red.bilmodel.nr1.fjernet), idet der i perioden er leaset to forskellige biler af dette mærke i tre forskellige leasingselskaber ved en splitleasing med A og et af hans selskaber G1-virksomhed som leasingtager.

Der findes ikke særregler om splitleasing i lovgivningen, men skattemyndighederne har i praksis anerkendt splitleasingarrangementer som en undtagelse til reglerne om fri bil og således, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, hvis nærmere angivne kumulative betingelser er opfyldt. Det påhviler hovedanpartshaveren at godtgøre, at samtlige kumulative betingelser er opfyldt. Der stilles strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelser for at anerkende et splitleasingarrangement som undtagelse til reglerne om fri bil.

Det er ifølge administrativ praksis blandt andet en betingelse for anerkendelse, at der sker løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, således at de faktiske udgifter fordeles mellem selskabet og hovedanpartshaveren på grundlag af de kørte kilometer på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, ligesom det er en betingelse, at der løbende føres et kørselsregnskab, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det fritager ikke hovedanpartshaveren for ansvaret for, at der bliver ført et fyldestgørende kørselsregnskab og sker en løbende regulering og fordeling af leasingydelserne, at hovedanpartshaveren leaser en bil med trackersystem monteret i bilen og elektroniske kørebog leveret af leasingselskabet. Ansvaret - både for at efterleve og for at dokumentere at kravene er opfyldt til at anerkende de indgåede splitleasingarrangementet som en undtagelse til reglerne om fri bil - påhviler A, uanset hvilken aftale A måtte have indgået med sit leasingselskab. As forklaring om, at den leasede bil er italiensk og derfor ofte løber tør for strøm, så dens GpS ikke virker, er heller ikke et forhold, der kan lempe på As bevisbyrde med hensyn til at godtgøre, at betingelserne for at undgå beskatning af privat rådighed over bilerne er opfyldt, herunder at der løbende er ført fyldestgørende kørselsregnskab.

Oplysningerne i kørselsregnskaberne er generelle, upræcise og mangler nærmere beskrivelse af formålet med kørslerne. Kørselsregnskabet for første leasingperiode savner helt angivelse af erhvervsmæssigt formål, mens kørselsregnskabet for anden og tredje leasingperiode har generiske angivelser af formålet som f.eks.: "hente post", samtidig med at startstedet for kørslen i en lang række tilfælde i regnskabet er angivet som "Atlantic Ocean". Regnskaberne kan hverken samlet set for hele perioden eller isoleret for en enkelt af de tre leasingperioder danne grundlag for en kontrol med, at der ikke af selskabet er afholdt udgifter til privat kørsel.

Retten finder ikke, at der for nogen af de tre leasingperioder er ført et kørselsregnskab, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Hertil kommer, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der heller ikke er sket en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne i de tre leasingperioder. Allerede af denne grund har A ikke godtgjort, at betingelserne for at undgå beskatning af privat rådighed over bilerne er opfyldt, hvorfor han er skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2016 - 2019.

Af ovenfor anførte grunde finder retten, at den skete beskatning af fri bolig og fri bil, der beløbsmæssigt ikke er bestridt, er foretaget med rette. Derfor tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat som et passende beløb til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.