Dokumentets metadata

Toldskyld i forbindelse med kurators salg af varer på toldoplag - Debitor

Klagen angik, om der var opstået toldskyld i forbindelse med kurators salg af varer, der lå på toldoplag, og om klageren/kurator var debitor herfor. Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden H1 ikke havde overholdt sin forpligtelse til at føre et toldoplagsregnskab i den omhandlede periode. De varer, der blev angivet til opbevaring på H1s toldoplag, var dermed unddraget toldtilsyn, og der var derfor opstået toldskyld i medfør af EUTK artikel 79, stk. 1, litra a. Da H1 ikke havde udarbejdet et behørigt toldoplagsregnskab, var der opstået toldskyld på de tidspunkter, toldangivelserne blev antaget, jf. EUTK artikel 79, stk. 2, litra b. Det var i alle tilfælde før H1s konkurs. Landsskatteretten fandt, at toldskylden hverken kunne anses for ophørt ved konkursdekretets afsigelse eller under den efterfølgende behandling i boet, jf. EUTK artikel 124, stk. 1, da det ikke herved var dokumenteret, at gælden ikke kunne inddrives. Dette skyldtes, at H1 var en personligt drevet virksomhed, og fordringen mod debitor dermed fortsat bestod efter boets afslutning. Landsskatteretten fandt, at der opstod toldskyld første gang de i artikel 79, stk. 1, nævnte forpligtelser ikke blev overholdt, og at det var forholdene på dette tidspunkt, der bl.a. var afgørende for hvem, der hæftede for toldskylden. Det kunne ikke tillægges vægt, at årsagen til toldskyldens opståen var forskellig for H1 og klageren. Selv om klagerens handlinger i den foreliggende sag isoleret set var grundlag for toldskyld, kunne han således ikke gøres ansvarlig for toldskylden, fordi den allerede eksisterede, da klageren blev kurator for H1. Landsskatteretten ændrede herefter Toldstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ifølge www.virk.dk var H1 v/ A (H1) en enkeltmandsvirksomhed, der frem til den 7. august 2018 drev virksomhed under branchekoden "Ikke-specialiseret engroshandel". Virksomheden købte varer med henblik på videresalg til skibe (skibsprovianteringsvirksomhed). Indkøbene skete i såvel EU- som i tredjelande.

H1 havde bevilling til toldoplag.

Ved et brev af 7. april 2016 søgte H1 SKAT om ændring af sin bevilling, da virksomheden skulle flytte til nye lokaler på Adresse Y1 i By Y1. Ansøgningen var vedlagt en tegning, der viser en lagerhal, hvorpå der med håndskrift er markeret to områder, hvor der står toldoplag. Det ene toldoplagsområde er anført som en del af et fryserum.

Af H1s bevilling til toldoplag fremgår bl.a.:

"3. Bevillingstype
2= fornyelse af bevilling til toldoplag type C, journal nr. 11-0042319
(…)

5. Sted hvor der føres bogholderi/regnskaber, og typen heraf
Sted: H1, Adresse Y1, By Y1
Type: […] økonomisystem

Bevillingshaver skal kunne frembyde den nødvendige sikkerhed for transaktionernes korrekte forløb, jf. EUTK, artikel 211, stk. 3, hvilket kræver, at bevillingshaver fører et korrekt regnskab over de varer, der henføres under proceduren for toldoplag i henhold til denne bevilling, herefter benævnt bevillingsregnskabet, jf. EUTK, artikel 214, og DF, artikel 178.

Bevillingsregnskabet skal føres som et beholdningsregnskab, der viser, hvordan tilførsler af varer under proceduren for toldoplag er blevet disponeret ved fraførsler af varer fra proceduren, enten til reeksport, til fri omsætning, eller til en anden tilladt særlig procedure f.eks. forsendelse, jf. vedlagte regnskabseksempel på, hvordan et bevillingsregnskab kan tilrettelægges.

Bevillingsregnskabet skal føres på en sådan måde, at samtlige afgange af varer fra proceduren (fraførsler) skal kunne spores tilbage til deres respektive tilgange (tilførsler) med angivelse af toldreferencenummer mv.

Tilskrivning i bevillingsregnskabet skal ske på tidspunktet for varernes fysiske tilgang til toldoplaget på grundlag af de elementer, der fremgår af den frigivne toldangivelse. Fraskrivning i bevillingsregnskabet skal ske på tidspunktet for varernes frigivelse til en anden toldprocedure eller når varerne er endeligt ført ud af EU's toldområde.

Ved afgang af varer skal FIFO-princippet anvendes, jf. GF, artikel 264.

Af bevillingsregnskabet skal til enhver tid fremgå den aktuelle beholdning af varer, som befinder sig under proceduren.

Varer kan i visse tilfælde transporteres under proceduren, jf. bevillingens punkt 15A. Det skal derfor til enhver tid fremgå af bevillingsregnskabet, hvor varerne befinder sig.

SKAT bemærker, at manglende overholdelse af kravene til bevillingsregnskabet kan medføre efteropkrævning af told og afgifter, da bevillingshaveren kan blive anset for ikke at have overholdt sine forpligtelser vedrørende de varer, der er oplagt på toldoplaget.

6. Bevillingens gyldighedsperiode
a) Gyldig fra 19. juli 2016
(…)

7. Varer, der skal henføres under toldproceduren
KN-kode Varebeskrivelse
Diverse Fisk, kylling, oksekød og konserves

(…)

10. Økonomiske forudsætninger
Varer beregnet til genudførsel - proviantering af skibe og ambassader

(…)

16. Supplerende oplysninger/betingelser
Varer, der henføres under denne bevilling har status af ikke-EU-varer. Ikke-EUvarer er ikke i fri omsætning i EU. Varerne forbliver under toldtilsyn indtil varerne er angivet og frigivet til en efterfølgende toldprocedure eller genudført af EU.

Ved brug af bevillingen skal den korrekte procedurekode angives. Ved henførsel under proceduren skal 1. og 2. ciffer være 71 og ved afslutning skal 3. og 4. ciffer være 71.

Bevillingshaver skal straks underrette SKAT om alle forhold, der opstår efter udstedelsen af bevillingen, og som kan påvirke videreførelsen eller indholdet af bevillingen, jf. EUTK, artikel 23, stk. 2.

Bevillingshaver er derfor forpligtet til at underrette SKAT med henblik på afklaring, forinden faktisk eller retlig råderet til toldoplagsområdet overlades til andre, især i forbindelse med hel eller delvis udlejning af toldoplagsområdet.

(…)

19. Oplag eller lagerfaciliteter
Adresse Y1, By Y1, jf. den fremsendte tegning.

Toldoplagsvarer/området skal være tydeligt markeret "Toldoplag".

(…)

22. Oplagring af varer, der ikke er henført under oplagsproceduren
Fælles oplagring
På toldoplaget er det tilladt at oplagre EU-varer på betingelse af. at det til enhver tid er muligt at identificere den enkelte varers toldmæssige status, jf. EUTK, artikel 237, stk. 3. EU-varer og ikke-EU-varer må altså ikke sammenblandes på oplaget.

EU-varerne anses ikke for at være henført under toldoplagsproceduren. Det vil sige, at EU-varerne ikke er omfattet af denne bevilling og dermed heller ikke af de formaliteter, der gælder for til- og fraførsel af varer til og fra oplaget. EU-varerne skal heller ikke registreres i bevillingsregnskabet.

Følgende varer er omfattet af tilladelsen til fælles oplagring:

Når varer under fælles oplagring fraføres toldoplaget, kan de anses som EU-varer eller ikke-EU-varer efter bevillingshavers eget valg, under forudsætning af at den oprindelige mængde af hver vareart inden den fælles oplagring forbliver uændret.

23. Sædvanlige behandlinger
Det er tilladt at foretage følgende sædvanlige behandlinger på toldoplaget, jf. nedenstående numre i DF, bilag 71-03:

Indpakning, ompakning og udpakning o. lign. på betingelse af, at det ikke giver indtryk af, at varen har en anden oprindelse end den faktiske.

Behandlingen skal noteres i bevillingsregnskabet - toldoplagsregnskab.

24. Midlertidig fjernelse. Formål:
Ingen tilladelse.

(…)"

H1 blev taget under konkursbehandling den 8. august 2018. Advokat-X, R1, blev udmeldt som kurator.

Advokat-X har på mødet i Skatteankestyrelsen forklaret, at han besigtigede H1s lagerlokaler sammen med A den 8. august 2018. Lageret bestod af en hal med lange rækker reoler med varer. I den ene ende var der et aflåst bur, hvor H1 opbevarede spiritus og enkelte andre varer med værdi. I den anden ende af hallen var der et uaflåst køle‐ og frostrum. Der var tale om et lagerhotel, hvor også andre end H1 havde varer. A udpegede de reoler, hvor hans virksomhed havde varer liggende, og hvilke varer der var hans i køle‐ og frostrummet. I køle‐ og frostrummet lå både varer, som H1 ejede, og varer, som var ejet af andre. H1s varer lå ikke samlet.

Advokat-X har fremlagt fotos taget ved besigtigelsen. Endvidere er fremlagt en plantegning, der svarer til den, H1 sendte til SKAT med undtagelse af de håndskrevne tilføjelser.

G1, der ejer lokalerne på Adresse Y1, har i en mail dateret 10. februar 2022 oplyst, at køle- og frost-rum er uaflåste og til fælles brug.

På anmodning fra R1 har G2 udarbejdet en vurderingsredegørelse over H1s aktiver pr. 28. august 2018. Vedrørende varelageret fremgår bl.a., at der ikke fandtes varelagerlister og at varelageret derfor er opgjort ved en visuel gennemgang. Der er ikke foretaget en komplet optælling. Varelageret af frost og kølevarer er beskrevet som "juice, fisk, kød m.m.". Det bemærkes, at "Hovedparten af varerne i denne kategori er tæt på eller allerede datoudløbet." Værdien er ansat til 4.000 kr. ekskl. told og afgifter. Redegørelsen indeholder fotos.

Ved et brev af 28. august 2018 skrev Toldstyrelsen følgende til klageren:

"Toldoplag - konkurs
Toldstyrelsen er gjort opmærksom på, at virksomheden er taget under konkurs behandling, og at virksomhedens toldoplag er blevet afmeldt.

Virksomheden har importeret afgiftspligtige varer fra tredje lande, hvor der ikke er afregnet told og moms, da varerne har været oplagt på virksomhedens toldoplag.

Da virksomheden ikke længere har toldoplag, skal den skyldige told og moms for de oplagte afgiftspligtige varer, som udgangspunkt afregnes.

Såfremt varerne ikke er brugt under ordningen skal der gøres opmærksom på, at disse stadig er under toldtilsyn og enten skal overdrages til en bevillingshaver eller den tarifmæssige told kan betales.

En eventuel toldskyld vil blive beregnet ud fra de oplysninger, som Toldstyrelsen besidder. Virksomheden opfordres til at indsende det aktuelle regnskab med tilhørende bilag, så den korrekte toldskyld kan beregnes.

Der skal gøres opmærksom på, at du som kurator kan blive debitor for toldskylden ifølge EUTK artikel 79, stk. 3, litra a og b, for evt. salg uden fortoldning. (EUTK = EU-Toldkodeks - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 95212013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen.

Ovenstående bedes indsendt hurtigst muligt og har vi ikke hørt noget inden 5. september 2018, vil den tarifmæssige told blive efteropkrævet."

Toldstyrelsen og klageren har efterfølgende drøftet, hvordan toldoplaget skulle opgøres og hvad klageren skulle indsende, jf. telefonnotat af 5. september 2018 og mail af 6. september 2018. Af mailen fremgår bl.a.:

"Som vi snakkede om i går har jeg vedhæftet en udsøgning af de toldangivelser til toldoplag, hvor der skal foretages en optælling. Bagved denne udsøgning ligger en kopi af hver toldangivelse, så du har lidt flere oplysninger.

Det vi skal bruge er et toldoplagsregnskab, hvor vi kan se bevægelserne - altså de varer som ikke længere er på lager - er de udført af EU igen eller er der betalt told og afgifter på dem. Det er meget vigtig, at i ikke sælger varerne uden at de enten bliver overført til et andet toldoplag eller overgår til fri omsætning, dvs. at der bliver betalt told og afgifter af dem og så kan de derefter bevæge sig frit i EU. Som vi har skrevet i brevet, så kan I nemlig blive debitor for toldskylden, hvis I sælger varerne uden de er overgået til et nyt toldoplag eller til fri omsætning.

Jeg har ligeledes vedhæftet en kopi af virksomhedens bevilling til toldoplag samt en vejledning til hvordan proceduren er, hvis varerne skal overføres til et andet toldoplag. Du skal læse det hvor overskriften er markeret med gult."

Den 1. oktober 2018 sendte klageren denne opgørelse over varerne på toldoplaget til Toldstyrelsen:

Den 26. oktober 2018 sendte Toldstyrelsen efter aftale en mail med beskrivelse af proceduren i forbindelse med destruktion til klageren. Af mailen fremgår:

"Der skal laves en ny toldangivelse hvor procedurekoden 4071930 skal anvendes. Der skal laves en varepost for hver varekode. Du kan tage udgangspunkt i de toldangivelser som jeg har sendt til dig, da du skulle lave optællingen af lageret.

I rubrik 44.6 skal I skrive, at varerne skal destrueres, hvor det skal foregå og hvilken dato og tidspunkt.

Derefter skal du sende en mail til mig, hvor du oplyser referencenummeret på den nye toldangivelse til destruktion, så jeg kan frigive den eller sende en kollega ud på kontrol. Det er meget vigtig, at I ikke destruerer varerne, før I har fået grønt lys for os.

Når varerne så er blevet destrueret, skal I sende en kvittering for destruktion til mig."

R1 satte boets varer til salg via www.konkurser.dk. Varerne blev dog ikke solgt der. Klageren har forklaret, at køberne trak sig, da de fandt ud af, at varerne skulle afgiftsberigtiges.

Ved en aftale dateret 8. november 2019 indgik H1 ved A under konkurs v/klageren en aftale om salg af en række af boets varer til G3 ApS, Adresse Y1 i By Y1. Bl.a. følgende fremgår af aftalen:

"KØBSAFTALE
(…)

1. AFTALENS GENSTANDE
Sælger overdrager til Køber
- Arbejdsstation bestående af Laserprinter, Labelprinter, Multifunktionsprinter.
- Varelager bestående af ca. 1028 flasker spiritus og ca. 379 flasker vin
- Varelager bestående af tobak, sodavand, øl, slik, chips, frosne fødevarer mm.

Der udarbejdes en oversigt over de varer som skal angives til SKAT, jf. pkt. 2.

Genstandene henstår på adressen Adresse Y1, By Y1, der er et lagerhotel. Køber er bekendt med hvilke genstande på lageret, der er omfattet af denne købsaftale, og hvilke genstande, der tilhører tredjemand.

2. TOLD, SKATTER, AFGIFTER OG LAGERGODKENDELSER
Der er ikke svaret told, skatter og afgifter af afgiftspligtige genstande på varelageret, da sælger har opbevaret varerne på oplag med de fornødne tilladelser fra SKAT.

Købsaftalen er derfor indgået under forudsætning af, at køber forud for overdragelsen af aftalens genstande dokumenterer overfor sælger, at køber har den fornødne registrering/autorisering til toldoplag og oplagshaver til følgende punktafgifter: Spiritus, vin, øl, chokolade, sukkervarer, konsum-is, miljø- og energiafgifter, tobaksvarer, emballage, kaffe, te, glødelamper, mineralvand og fedt. Endvidere skal køber dokumentere, at køber råder over egnede lokaler, som SKAT har godkendt til oplaget.

Køber er først berettiget til at få udleveret de solgte genstande, når ovennævnte registreringer/autorisationer og godkendelser er dokumenteret ved et gyldigt registreringsbevis fra SKAT, og købesummen er tilgået sælger på nedennævnte konto.

3. KØBESUMMEN
Købesummen er aftalt til kr. 37. 500,00 inklusive 25 % i moms. (…)

4. OVERLEVERING AF DE SOLGTE GENSTANDE
De solgte genstande befinder sig på en lagerlokalitet som sælger har lejet. Køber har oplyst, at han har indgået aftale med udlejer af lagerlokaliteten om, at køber skal overtage lejemålet efter sælger, når sælger fraflytter. Det er i den forbindelse aftalt mellem køber og sælger, at genstandene forbliver på den nuværende lagerlokalitet, indtil købesummen betales og køber har opfyldt kravene i denne aftales pkt. 2. (…)

5. ANSVARSFRASKRIVELSE
Køber er bekendt med, at sælger er et konkursbo. (…)

Køber erklærer, at køber i sin prisfastsættelse har taget højde for nærværende ansvarsfraskrivelse samt det forhold, at der ikke er betalt skatter og punktafgifter af de varegrupper, som er omfattet heraf.

Såfremt det efterfølgende skulle vise sig, at effekterne tilhører tredjemand, eller at tredjemand har rettigheder over effekterne (for eksempel ved pant, udlæg eller lignende), forbeholder konkursboet sig ret til at tilbagekøbe de pågældende effekter til samme pris, som de nu er solgt, og uden at boet, skifteretten eller kurator kan ifalde erstatningsansvar. Tilsvarende har konkursboet ret til helt eller delvist at tilbagekøbe de solgte effekter, hvis tredjemand hindrer boet i at foretage levering af det solgte. (…)."

Den 20. december 2018 sendte klageren en mail til Toldstyrelsen, hvori han oplyste, at alle aktiverne i konkursboet enten var solgt eller prisgivet.

Ifølge et telefonnotat af 8. januar 2019 har klageren oplyst til Toldstyrelsen, at varerne er solgt til G3. Ifølge Toldstyrelsen har G3 søgt om bevilling til toldoplag, men endnu ikke fået den.

Den 14. januar 2019 sendte Toldstyrelsen herefter et forslag til afgørelse om opkrævning af tarifmæssig told og moms til H1 (sagsnummer 18-1403716).

Klageren kom med bemærkninger hertil den 13. februar 2019.

Toldstyrelsen traf afgørelse den 14. februar 2019.

Den 26. februar 2019 sendte Toldstyrelsen et forslag til afgørelse til klageren om dennes solidariske hæftelse for den beregnede told.

Ifølge en mail af 28. marts 2019 aftalte klageren og G3, at handlen for så vidt angår frostvarerne skulle gå tilbage. Følgende fremgår af mailen:

"Som aftalt telefonisk bekræfter jeg vores aftale om, at G3 ApS vederlagsfrit overdrager H1 v/A under konkurs v/ advokat Advokat-X alle frosne fødevare i henhold til købsaftale indgået mellem parterne den 8. november 2018.

Jeg bekræfter tillige det oplyste om, at frostvarerne fortsat befinder sig i det fælles lager, hvor de befandt sig da den oprindelige købsaftale blev indgået.

Det er i den forbindelse aftalt, at genstandene forbliver omkostningsfrit for på nuværende lagerlokalitet, til konkursboet har haft mulighed for at destruere frostvarerne under toldkontrol."

Den 5. april 2019 blev frostvarerne destrueret under toldkontrol.

Den 10. april 2019 trak Toldstyrelsen afgørelsen af 14. februar 2019 tilbage og sendte i stedet et nyt forslag til afgørelse til såvel H1 under konkurs som til klageren.

Toldstyrelsen har beregnet den skyldige told til 68.045,40 kr. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den opgørelse over de varer, klageren sendte til Toldstyrelsen den 1. oktober 2018. Beregningen angår 20 vareposter antaget i perioden fra den 9. februar 2016 til den 16. marts 2017. Opgørelsen angår bl.a. frosset kød af forskellig art, tun i olie, nudler, champignon, peanutbutter, ananasskiver og soyasauce. Beregningen er fratrukket den destruerede mængde kød, i alt 228 kg. Ingen af de øvrige varer er destruerede.

Klageren kom med bemærkninger til Toldstyrelsens forslag i et brev dateret 8. maj 2019. Klageren bemærkede bl.a. følgende:

1. Der er tidligere betalt told og moms af de varer, som Toldstyrelsen nu vil opkræve told og moms af, jf. SKATs sag med sagsnummer 16-1567567.
2. Størstedelen af de opgjorte frostvarer var solgt forud for konkursen, jf. en række vedlagte proviantangivelser.
   De fremlagte billeder af frostvarerne er taget i forbindelse med vurderingen af varelageret og destruktionen den 5. april 2019. De viser, at der er tale om den samme mængde varer.
3. De omtvistede varer har ingen eller meget begrænset værdi, jf. købsaftalen og vurderingen af varerne som den fremgår af auktionssiden.
   Toldstyrelsens værdiansættelse er udokumenteret og i strid med den uafhængige vurdering der blev lavet i forbindelse med konkursen og den efterfølgende købsaftale.
   Værdien af frostvarerne bør som minimum nedreguleres til 4.000 kr.
4. Kravet er omfattet af konkurslovens § 98. Klageren kan under alle omstændigheder ikke gøres ansvarlig for kravet, da den værdi, SKAT har opgjort, væsentligt overstiger den samlede købesum og alle de omtvistede frostvarer desuden er destrueret.
5. Toldstyrelsen har tilsidesat officialmaximen, da den ikke har forholdt sig til samtlige anbringender og oplysninger.
6. Klageren ønsker at føre vidner eller fremlægge skriftlige vidneerklæringer.
   
   

SKATs sag med sagsnummer 16-1567567 angår udelukkende fortoldningsangivelser fra 2015. De angivelser, der er omfattet af den foreliggende sag, er fra 2016 og 2017.

Toldstyrelsen traf afgørelse i såvel klagerens som H1s sag den 15. maj 2019. Dette er de påklagede afgørelser.

Toldstyrelsens beregning af renter indeholder bl.a. følgende oplysninger:

Under klagesagens behandling er der fremlagt cirkulæreskrivelser fra konkursboet.

Cirkulæreskrivelse nr. 2, der er dateret den 12. september 2018, indeholder en statusoversigt, hvorefter boet har aktiver i form af en kontantbeholdning på 18.742 kr. og passiver for i alt 6.177.970 kr. Opgørelsen angiver at være foreløbig, idet der fortsat foretages anmeldelser i boet og idet aktiverne er værdiansat efter et foreløbigt skøn.

Cirkulæreskrivelse nr. 3, der er dateret den 7. december 2018, indeholder en redegørelse for H1s virksomhed og baggrund for konkursen. Bl.a. følgende fremgår:

"Årsagen til konkursen skyldes primært, at virksomheden i forsommeren 2018 blev uenig med sin primære vareleverandør om afvikling af varegæld, hvilket betød, at vareleverandøren stoppede sine vareleverancer og krævede hele varegælden betalt straks. Fortsat drift af virksomheden var herefter ikke mulig.

Da virksomheden ikke kunne betale den forfaldne gæld til den primære vareleverandør, indgav vareleverandøren konkursbegæring mod virksomheden den 13. juli 2018.

(…) Seneste årsrapport dækker perioden 1. januar - 31. december 2016.

Virksomheden har haft en stram likviditet gennem en mangeårig periode. (…)

Virksomhedens resultater har været svingende. Årsregnskaberne har udvist følgende resultater: kr. 118.021,00 i 2004, kr. -332.726,00 i 2005, kr. 420.102,00 i 2006, kr. 19.811,00 i 2007, kr. 594.232,00 i 2008, kr. 635.314,00 i 2009, kr. -67.747,00 i 2010, kr. -388.851,00 i 2011, kr. -110.486,00 i 2012, kr. 533.716,00 i 2013, kr. 391.701,00 i 2014, kr. - 61.733,00 i 2015 og kr. -528.062,00 i 2016.

I 2015 var virksomhedens omsætning kr. 24.852.379,00, men i 2016 var omsætningen faldet til kr. 13.801.403,00 grundet tab af virksomhedens største kunde. Dette medførte udgifter i forbindelse med tilpasningen af virksomhedens omkostningsstruktur, herunder flytning af virksomheden til billigere lokaler.

Det seneste regnskabs væsentligste aktivposter var ''Tilgodehavender fra salg" på kr. 986.293,00. I forbindelse med konkursdekretets afsigelse blev det konstateret, at beløbet var blevet nedbragt til kr. 109.492,00. Det bemærkes, at debitor har fremsat indsigelser til kravet.

Derudover indeholdt det seneste regnskab en væsentlig post "Andre tilgodehavender" på kr. 497.882,00. Beløbet dækkede over merværdiafgift kr. 82.121,00, depositum kr. 206.258,00 og forudbetalt husleje kr. 209.503,00. Depositum og forudbetalt leje vedrørte virksomhedens tidligere lejemål. Der er hverken betaIt depositum eller forudbetalt leje til udlejeren på Adresse Y1, By Y1.

Regnskabet fra 2016 udviste en varebeholdning på kr. 1.098.475,00. Varelageret var efterfølgende væsentlig nedbragt og blev umiddelbart efter konkursen vurderet til en værdi af kr. 125.000,00 ved fortsat drift. Det bemærkes i den forbindelse, at varelageret bestod af en lang række letfordærvelige og ukurante varer. Derudover havde den primære vareleverandør stoppet leveringerne til virksomheden i månederne forud for konkursen, og det eksisterende varelager blev derfor nedbragt i denne periode.

(…) Det er tvivlsomt, om der bliver dividende til privilegerede kreditorer i henhold til konkurslovens § 95, og der bliver ikke dividende til simple kreditorer i henhold til konkurslovens § 97. (…)"

Virksomhedens aktiver er opgjort til 48.996 kr. og passiverne til 4.875.383 kr. Passiverne angives at være foreløbige.

Den sidst udarbejdede cirkulæreskrivelse er nr. 10 fra den 15. marts 2022. Ifølge denne er aktiver og passiver fortsat opgjort foreløbigt til henholdsvis 48.996 kr. og 4.875.383 kr. Kurator oplyser, at der ikke er udsigt til dividende til boets kreditorer, og at boet forventes afsluttet efter konkurslovens § 143.

Toldstyrelsens afgørelse
Toldstyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren som kurator i boet H1 v/ A hæfter solidarisk for en toldskyld på 68.045,40 kr. samt morarenter heraf på 565,72 kr.

Toldstyrelsen har i en mail af 24. februar 2022 bekræftet, at importmomsen kun angår konkursboet og således er uden betydning for klageren i denne sag.

Toldstyrelsen har bl.a. begrundet sin afgørelse med følgende:

"(…)
I denne sag er toldskylden opstået ved manglende efterlevelse, hvorfor det udelukkende er EUTK artikel 79, der gennemgås.

Af EUTK artikel 79 stk. 1 fremgår, hvornår toldskylden opstår - hvilken handling, der udløser selve toldpligten.

I EUTK artikel 79, stk. 2 fremgår tidspunktet for, hvornår toldskylden opstår.

I EUTK artikel 79, stk. 3 og 4 fremgår det, hvem der er debitor for toldskylden.

For at kunne vurdere, hvilken toldskyldsbestemmelse, der finder anvendelse i den pågældende situation, så skal fakta klarlægges. Når toldskyldsbestemmelsen er klarlagt, så er det muligt at finde frem til rette debitor/-er for toldskylden.

I EUTK artikel 84 fremgår bestemmelserne om de situationer, hvor der er flere debitorer og hvor disse hæfter solidarisk for en og samme toldskyld.

Virksomheden H1 v/A, nu u/konkurs, har oplagt varer under deres toldoplagsbevilling. Det betyder, at told m.v. suspenderes for de oplagte varer. Varerne bevarer dermed deres status som ikke-EU-varer jf. EUTK artikel 237, stk. 1.

Bestemmelserne om toldoplag fremgår af EUTK artikel 237-242 og 98-113 samt DF artikel 201-203.

Toldskyldens opståen ved manglende efterlevelse - EUTK artikel 79, stk. 1
Jf. stk. 1 opstår toldskylden ved import, for varer der er importafgiftspligtige, hvis der foreligger manglende overholdelse i en af nedenstående tre situationer- litra:
a) én af forpligtelserne i toldlovgivningen ved import af ikke-EU-varer i Unionens toldområde, ved deres fjernelse fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig opbevaring, midlertidig import eller bortskaffelse af sådanne varer,
b) én af forpligtelserne i toldlovgivningen om varers særlige anvendelsesformål inden for Unionens toldområde,
c) en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller hvor der indrømmes afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift pga. varernes særlige anvendelsesformål

I denne sag er toldskylden opstået efter EUTK artikel 79, stk. 1 litra a), da ikke-EU-varerne er fjernet fra toldtilsyn og efter litra c), da der er hændelser, hvor forpligtelserne i toldlovgivningen og betingelserne for proceduren ikke har været anvendt korrekt. Det gælder bl.a. for den særlige procedure - toldoplag, hvor der er sket salg af ikke-EU-varer uden, at de skifter toldmæssig status, føres ud af Unionen eller tilintetgøres.

For så vidt angår tørvarerne på toldoplaget, så er disse solgt videre til G3 uden at være toldangivet hertil og derfor opstår der toldskyld.

Ved modtagelse af opgørelse fra kurator blev det oplyst, at kurator ikke har haft mulighed for at opgøre frostvarerne, grundet placering på køl. Der foreligger ligeledes ikke noget toldoplagsregnskab. Der er derfor opstået toldskyld for den del af frostvarerne, der er henført under toldproceduren toldoplag, som ikke er dokumenteret fraført.

Toldtilsynet er defineret i EUTK artikel 5, nr. 27 og omfatter bl.a. "enhver handling, der udføres af toldmyndighederne for at sikre overholdelse af toldlovgivningen". Varer, der indføres, bliver straks ved indpassage underlagt toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. Ikke-EU-varer forbliver under toldtilsyn til de skifter toldmæssig status, føres ud af Unionen eller tilintetgøres, jf. EUTK artikel 134, stk. 1, 4. afsnit.

En fjernelse fra toldtilsyn, der kan medføre, at der opstår toldskyld, kan f.eks. være i det tilfælde, hvor varerne er oplagt på toldoplag og fjernes herfra uden tilladelse, og det kan være varer, der sælges uden toldberigtigelse.

Manglende overholdelse af forpligtelser kan ifølge bestemmelsen også være i forhold til de særlige procedurer, som toldoplag. Reglerne om toldoplag fremgår af EUTK artikel 237-242. Proceduren kræver bevilling, og der skal føres regnskab. Manglende overholdelse af en forpligtelse, der kan medføre, at toldskylden opstår ved toldoplag, kan være, hvis betingelserne i bevillingen for anvendelse af procedurerne ikke bliver overholdt, herunder fraførsel uden overgang til anden toldprocedure.

Tidspunktet for toldskyldens opståen - EUTK artikel 79, stk. 2
I denne sag er toldskylden opstået efter EUTK artikel 79, stk. 2, litra a) det tidspunkt, hvor forpligtelsen ikke er overholdt eller ophører med at være overholdt. Altså da varerne bliver solgt uden, at varerne skifter toldmæssig status, føres ud af Unionen eller tilintetgøres.

Debitor for toldskylden ved manglende efterlevelse - EUTK artikel 79, stk. 3 og 4
Debitorer defineres i EUTK, som "enhver person, der hæfter for en toldskyld", jf. EUTK artikel 5, nr. 19.

Ifølge EUTK artikel 79, stk. 3 og 4 er der flere grupper af personer, der kan blive debitorer. Det afhænger af, hvordan toldskylden er opstået.

Når toldskylden er opstået i henhold til manglende efterlevelse af en forpligtelse i toldlovgivningen efter EUTK artikel 79, stk. 1, litra a) og b), så er der 3 grupper af debitorer:
Det fremgår af EUTK artikel 79, stk. 3, litra
a) Enhver person, som er ansvarlig for at opfylde forpligtelsen,
b) enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at forpligtelsen ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen, eller som medvirkede til den handling, der medførte manglende opfyldelse af forpligtelsen,
c) enhver person, der erhvervede eller opbevarede de pågældende varer, og hvor denne ved modtagelsen af varen vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne ikke var opfyldt.

Den person, der er debitor, som følge af, at denne er ansvarlig for at opfylde de pågældende forpligtelser i nærmere angivne situationer (litra a), kan bl.a. være den person, der fører varerne ind i toldområdet, som transportøren. Det kan ligeledes være ihændehaveren af varerne, hvis denne har forpligtelser samt den person, der er ansvarlig for proceduren eller bevillingshaveren. Hvem den pågældende debitor er, afhænger af, i hvilken situation, der foreligger en manglende efterlevelse af en forpligtelse. Denne debitor vil hæfte for toldskylden på et objektivt grundlag.

Den person, som handler på vegne af den forpligtede, og den, der medvirker til handling, er debitorer, hvis de vidste eller med rimelighed burde have vidst, at forpligtelsen ikke var opfyldt (litra b). Den, der handler på vegne af den forpligtede, kan være en repræsentant iht. EUTK artikel 18. Derudover er der alle dem, som er medvirkende til den handling, der gør, at forpligtelsen ikke bliver opfyldt. Dette kan være en intern ansvarlig medarbejder, der skal udarbejde de regnskaber, der kræves ved de særlige procedurer iht. EUTK artikel 214, det kan være personer, der hjælper til i forbindelse med forsendelse, lagring, forbrug, en chauffør, en lagermedarbejder, eller en kurator for et konkursbo. Disse debitorer vil hæfte for toldskylden på subjektivt grundlag.

Den person, som opbevarer og erhverver de pågældende varer, er også debitor, og som ved modtagelsen af varerne, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne ikke var opfyldt (litra c). Disse debitorer vil derfor også hæfte på et subjektivt grundlag.

I de tilfælde, hvor toldskylden er opstået i forbindelse med EUTK artikel 79, stk. 1, litra c), ved en manglende overholdelse af en betingelse for at henføre varerne under en toldprocedure eller for at indrømme varen toldfritagelse eller nedsætte importafgiften pga. varens særlige anvendelsesformål, så er debitor den person, som er ansvarlig for overholdelsen af betingelsen, jf. EUTK artikel 79, stk. 4.

l de tilfælde, hvor der er indgivet en angivelse i forbindelse med de nævnte procedurer i stk. 1, litra c), og hvor de oplysninger, der er givet hertil, ikke er korrekte, så importafgifterne ikke opkræves, er debitor også den person, der har givet disse oplysninger. For at denne bestemmelse finder anvendelse, kræves det, at den person, der har givet oplysningerne, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, jf. EUTK artikel 79, stk. 4, 2. afsnit

I denne sag er du gentagne gange blevet gjort opmærksom på de konsekvenser det kan have, såfremt du som kurator ikke opfylder de betingelser, der er forbundet med ikke-EU-varer oplagt på toldoplag. Vi foreslår, at du gøres til debitor, da de forpligtelser for varerne på toldoplaget ikke er opfyldt og at du som kurator vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i toldforskrifterne ikke var opfyldt.

Endvidere mener vi, at den subjektive vurdering af dit ansvar og rolle som debitor i medfør af EUTK artikel 79, understøttes af konkursloven. Der henvises supplerende til nedenstående bestemmelser i konkursloven:

§ 29. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.

og

§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt. Kurator kan for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug for en rekonstruktionsbehandling tilvejebragt materiale som nævnt i § 13 b, kan dette materiale lægges til grund ved konkursbehandlingen, således af der kun redegøres for senere ændringer.

Solidarisk hæftelse
I forbindelse med fastlæggelse af, hvem der er debitor for en toldskyld, kan der være situationer, hvor der er flere debitorer. I tilfælde af, at der er flere debitorer for den samme toldskyld, så hæfter disse personer solidarisk for betalingen af denne overfor toldmyndighederne, jf. EUTK artikel 84. Toldmyndighederne kan kun opkræve den samme toldskyld en gang.

Der findes ikke yderligere regler i EU-retten, som regulerer 'solidarisk hæftelse', og hvordan forholdet er mellem debitorerne og toldmyndighederne, hvorfor national ret kan anvendes. I henhold til dansk ret medfører den solidariske hæftelse umiddelbart, at alle debitorer hæfter på lige fod for den samme fordring, og dermed kan kreditoren (i tilfældet her - toldmyndighederne) frit vælge, hvem af disse denne vil rette krav overfor.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor der er flere debitorer for en toldskyld, kan toldmyndighederne frit vælge hvilken debitor, de vil rette toldkravet imod, og om de vil rette krav overfor alle eller kun en enkelt af disse.

I de tilfælde, hvor der er flere debitorer for en toldskyld, opstår spørgsmålet om, hvorvidt en toldskylds ophør gælder for den enkelte debitor eller for alle debitorer. Det er fastlagt i EUTK artikel 124, stk. 5, at hvis der indrømmes fritagelse for betalingen af importafgiftsbeløbet for en eller flere personer, så ophører toldskylden kun for denne person eller de personer, der er omfattet af fritagelsen, jf. Domstolspraksis - sag C-78/10, Bérel.

6. Toldfritagelse og særlig godtgørelse
(…)

7. Vores foreløbige afgørelse
Som det fremgår af Toldstyrelsens forslag til afgørelse til konkursboet H1 v/A af 10. april 2019 er der opstået toldskyld, der skal betales.

På den baggrund foreslår Toldstyrelsen, at du bliver debitor efter EUTK artikel 79, stk. 3, litra a) og b) samt stk. 4.

Begrundelsen herfor er, at det påhvilede dig som kurator, at opfylde de pågældende forpligtelser og at du som kurator vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i toldforskrifterne ikke var opfyldt.

Når flere personer er betalingspligtige for import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til en og samme toldskyld hæfter disse solidarisk for betalingen af det pågældende beløb, jf. EUTK artikel 84.

8. Virksomhedens opfattelse og bemærkninger
(…)

9. Vores endelige afgørelse
(…)

Vi har inddraget kurators bemærkningerne i afgørelsen og nedenfor redegør vi for de enkelte bemærkninger i henhold til kurators punkter i brev af 8. maj 2019.

1. Konkursboet er forud for konkursen pålagt at betale den efteropkrævede told og moms
Kurator anfægter beløbet og mener, at der allerede er sket opkrævning af beløbet jf. sag 16-1567567. Såfremt Toldstyrelsen fastholder beløbet i denne sag, vil der ske dobbelt opkrævning.

Opkrævningen i sag 16-1567567 omfatter kontrolperioden 1. juni 2014 til 10. juni 2016. Oversigten over angivelser kontrolleret i sag 16-1567567 fremgår af Bilag D.

Denne afgørelse tager udgangspunkt i varer, der er angivet til og oplagt på toldoplag efter den kontrollerede periode (se Bilag A). Som det fremgår er der ikke sammenfald mellem angivelserne i de to sager. Af opgørelse i Bilag A, er kravet opgjort på baggrund af angivelser fra september 2016 og marts 2017. Derfor omhandler afgørelse i sag 16-1567567 og forslag til afgørelse 10. april 2019 ikke de samme angivelser, hvorfor der ikke sker dobbelt opkrævning.

Kurator anfører, da moms og toldkravet forfaldt i 2017, dvs. før konkursdekretets afsigelse den 8. august 2018, er der derfor under alle omstændigheder tale om et krav omfattet af konkurslovens § 98.

Told og afgifter som opkrævet i sagen 16-1567567 er opstået før dekret og anmeldes i boet som § 97 krav.

De krav som bliver anmeldt efter konkurslovens § 98, omfatter bl.a. renter af krav opstået før dekret.

2. Alle opgjorte frostvarer var solgt forud for konkursen
Det anføres, at varerne som Toldstyrelsen lægger til grund for forslag til afgørelse var solgt af fallenten forud for konkursen. Der bliver fremlagt dokumentation for fraførsel fra toldoplag i form af proviantangivelser.

I mail af 22. februar 2017 vedrørende sag 16-1567567 fremgår det, at: "Bevilling vedrørende provianteringsvirksomhed gælder for tilførsel, opbevaring og fraførsel af varer, der kan kræves godtgørelse af eller fritagelse for punktafgifter, jf. bevillingen pkt. 3. Det vil sige, det er punktafgiftspligtige varer, der har med jeres provianteringsvirksomhed at gøre. Bevillingen gælder tillige alene for fællesskabsvarer - det vil sige T2 varer, jf. pkt. 5 i bevillingen. Af bevillingens pkt. 8. fremgår der godt nok, at der ved proviantering i Danmark skal anvendes en proviantangivelse, men det er, når der er tale om fællesskabsvarer (T2), da bevillingen jo alene gælder for fællesskabsvarer - jf. pkt. 5 i bevillingen".

Jævnfør overfor er det ikke korrekt, at anvende en proviantangivelse som dokumentation for fraførsel fra toldoplag.

Toldstyrelsen ville alligevel kunne godtage proviantangivelserne som fraførsel, såfremt der var en henvisning til de enkelte oplæggelser på toldoplag, så der var et revisionsspor at følge. Det vil sige, for at kunne anvende proviantangivelserne som dokumentation for fraførsel fra toldoplaget, så skal der være dokumentation for sammenhængen mellem oplæggelse og fraførsel, således vi kan se hvilken oplæggelse varerne er fraført fra.

Toldstyrelsen kan derfor ikke anvende proviantangivelser som dokumentation for fraførsel fra toldoplag, da der ikke er sporbarhed til oplæggelserne.

I forbindelse med dekret sender vi den 28. august 2018 en anmodning til kurator om indsendelse af det aktuelle toldoplagsregnskab, så vi kunne se, hvad der var sket med de varer, som var oplagt på toldoplaget. Kurator oplyste, at virksomheden ikke havde ført regnskab over toldoplaget. Det blev derfor aftalt, at kurator skulle lave en optælling af lageret og indsende det til os, med henblik på opgørelse af toldskylden.

Den 1. oktober 2018 modtager vi opgørelse over toldoplaget. Men af opgørelse fremgår det, at kurator ikke har haft mulighed for at opgøre frostvarerne grundet placering på køl.

I henhold til konkurslovens § 110, er det kurators pligt i forbindelse med konkursens indtræden, at sikre sig boet aktiver. Det betyder, at kurator bl.a. skal sikre mængden af ufortoldede varer på toldoplaget ved dekret.

Opgørelse over told og afgifter har taget udgangspunkt i de oplysninger afgivet af kurator i mail af 1. oktober 2018. Ved denne opgørelse er der ikke anført hvor mange varer der var på køl. Dermed er der ikke dokumentation for, at fallenten har solgt de pågældende varer forud for konkursen. Såfremt kurator ved konkursens indtræden havde foretaget en optælling af varerne på køl, ville denne have lagt til grund for ToldstyreIsens opgørelse af told på varerne på køl ligesom de øvrige varer. Da denne opgørelse ikke er fremlagt, har Toldstyrelsen derfor ikke haft mulighed for at opgøre kravet på anden vis end ved at tage udgangspunkt i oplæggelserne til toldoplag.

Det er anført, at der er medsendt billeder af frostvarerne taget i forbindelse med konkursens indtræden - Bilag 3.

Såfremt billedet er taget umiddelbart efter dekret, kan det undre, at det ikke har været muligt at opgøre omfanget af varelageret på køl. Endvidere er det ikke umiddelbart muligt at se, at det er de samme varer som fremgår af Bilag 3 og 4 (billede af varer til destruktion).

I kurators mail af 13. marts 2019 oplyser kurator "at de omtvistede varer fortsat befinder sig på den destination, hvor varerne befandt sig ved konkursens indtræden". På dette grundlag giver vi endnu engang instruktion om destruktion. Efter destruktion af varerne fra toldoplaget har fundet sted, bliver der foretaget korrektion af det opkrævede toldbeløb og fornyet høring. Toldstyrelsen har ikke dokumentation for, af differencen mellem oplagte varer og varer der bliver destrueret, er toldberigtiget forud for konkursen, hvorfor Toldstyrelsen opkræver beløbet jf. forslag til afgørelse af 10. april 2019.

Kurator fremfører, at bevishyrden er løftet i forhold til, at der ikke var yderligere frostvarer på toldoplaget efter destruktion.

Toldstyrelsen finder det ikke dokumenteret, at de frostvarer som er destrueret var alle de frostvarer som befandt sig på toldoplaget ved dekret.

Toldstyrelsen fastholder, at de varer der fremgår af opgørelse til forslag til afgørelse af 10. april 2019 lægges til grund for beregning af told og afgifter.

3. De omtvistede varer repræsenterer ingen eller meget begrænset værdi
Kurator anfægter værdierne ved opgørelsen af toldkravet, da det anføres, at varerne ikke har nævneværdig værdi. Endvidere fremføres det, at varerne på køl havde en negativ værdi.

Som nævnt i forslag til afgørelse af 10. april 2019 lægger Toldstyrelsen reglerne i EUTK til grund for fastlæggelse af toldskylden. Grundlaget for beregningen af toldskylden tager udgangspunkt i de angivne værdier på tidspunktet for oplæggelse.

Vi har ved fornyet forslag til afgørelse af 10. april 2019 taget højde for de varer som er destrueret. Vi ser det fortsat ikke dokumenteret, at det udelukkende var de destruerede varer der befandt sig på toldoplaget ved afsigelse af dekret. Vi finder ligeledes ikke, at kurator ud fra det foreliggende bl.a. jf. mail af 1. oktober 2018, har godtgjort, at der ikke fandtes yderligere varer på køl end de destruerede varer.

4. Kravet er under alle omstændigheder omfattet af konkurslovens § 98
Kurator anfører at kravet er omfattet af konkurslovens § 98.

Som det fremgår af vores bemærkninger til kurators brev punkt 1, omfatter konkurslovens § 98 bl.a. renter af krav opstået før dekret.

Jf. sagens faktiske forhold, blev der i forbindelse med destruktion gjort opmærksom på, at der er opstået toldskyld for den del af frostvarerne, der er henført under toldproceduren - toldoplag, som ikke er dokumenteret fraført. Toldstyrelsen fastholder at toldskylden er opstået efter dekret og derfor får status som § 93 krav, jf. konkursloven.

(…)

5. Det anført i tidligere sager
Kurator anfører, at Toldstyrelsen i tidligere afgørelser har tilsidesat officialmaximen.

Det finder Toldstyrelsen ikke er korrekt, da vi netop har udsendt fornyet forslag til afgørelser og taget kurators bemærkninger til efterretning. Endvidere har vi kommenteret på kurators bemærkninger og disse er indgået ved afgørelse.

6. Vidneførsel
Kurator ønsker, at vidner afgiver forklaring til brug for Toldstyrelsens afgørelse i sagen.
Da der ikke er truffet afgørelse i sagen, og som tidligere anført, betragtes dette som bemærkninger til forslag til afgørelse, hvorfor vidneførsel ikke kommer på tale på nuværende tidspunkt.

Ved afgørelse gives klagevejledning.

7. Behov for nye forslag til afgørelser
(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har principalt fremsat påstand om, at de opkrævede beløb i told, moms og renter skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært nedsættes med et mindre beløb.

Klageren har begrundet påstandene således:

"(…) klagen beror på en fejlopfattelse af de faktiske forhold og en fejlopfattelse/fejlanvendelse af samtlige de lovbestemmelser, der er anført i Toldstyrelsens afgørelse.

Det er min opfattelse, at der ikke er grundlag for at opkræve told og beregne moms, som angivet i Toldstyrelsens afgørelse og at der ikke er grundlag for at gøre mig ansvarlig, da et eventuelt krav henhører under konkurslovens § 98.

Et eventuelt krav er under alle omstændigheder væsentligt mindre end kr. 68.045,40, da de omtvistede varer repræsenterede en negativ værdi.

1. Kort sagsfremstilling
Fallenten drev en skibsprovianteringsvirksomhed med salg af proviant til skibe, o.l. og indførte i den forbindelse afgiftspligtige varer fra 3. lande.

Fallenten havde ubestridt alle nødvendige tilladelser til driften, herunder godkendt toldoplag under toldtilsyn.

Fallenten blev taget under konkursbehandling den 8. august 2018, hvor jeg blev udmeldt som kurator. Samme dag sikrede jeg alle boets aktiver, herunder varelageret, som stod på toldoplagets adresse på Adresse Y1, By Y1.

Det viste sig i mine undersøgelser, at der ikke i bogføringsmaterialet var et brugbart regnskab over toldoplaget.

Da der var meget få midler i boet og ingen drift i virksomheden, var der ikke grundlag eller midler til andet end at lade aktiverne henstå sikret på det af Toldstyrelsen godkendte oplag og afvikle de få tilbageværende aktiver bedst muligt.

Diverse driftsmaterialer og inventar samt den kurante del af varelageret blev derfor solgt.

Den del af varelageret, der bestod af frostvarer, var meget beskeden, havde karakter af rester, der var sammenblandet i papkasser og var for størstedelen ukurante, da sidste salgsdato var overskredet. I øvrigt var frostlageret usælgeligt, da der ikke kunne dokumenteres ubrudt kølekæde, hvilken dokumentation fødevaremyndighederne ville kræve ved eventuelt tilsyn.

Frostvarerne blev destrueret af undertegnede under behørigt toldopsyn og indberettet af G4 den 5. april 2019.

Der henvises i øvrigt til redegørelserne af sagens faktum i mine tidligere indlæg til Toldstyrelsen, bilag K2-K4.

Ovennævnte sagsfremstilling er således behørigt dokumenteret i bilag K2, underbilag 1-8, ligesom det heri er dokumenteret, at Toldstyrelsens afgørelse beror på en fejlagtig værdisætning af varelagerets størrelse og værdi på tidspunktet for konkursens indtræden. Toldstyrelsen har bevisbyrden for, at Toldstyrelsens opgørelse er korrekt, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Til støtte for nærværende klage henvises i øvrigt til samtlige påstande og anbringender fremført i bilag K2-K4.

2. Toldstyrelsens afgørelse
Toldstyrelsen er af den opfattelse, at der har været "hændelser, hvor forpligtelserne i toldlovgivningen og betingelserne for proceduren ikke har været anvendt korrekt" (afgørelsens side 5), i et sådant omfang, at der har været handlet i strid med EUTK artikel 79, stk. 1, litra a og litra c.

Endvidere finder Toldstyrelsen, at jeg i henhold til EUTK artikel 79, stk. 3 litra a og b samt stk. 4 hæfter solidarisk med fallenten for efteropkrævningen.

2.1. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a og litra c
Det bestrides, at jeg under konkursbehandlingen har handlet i strid med ovenanførte bestemmelse.

Toldstyrelsen synes at lægge til grund, at kurator har en pligt til at opgøre toldoplaget straks efter konkursdekretets afsigelse og synes at finde hjemmel for synspunktet i konkurslovens § 110.

Der er ikke hjemmel til at pålægge kurator en sådan arbejdsopgave - hverken i konkurslovens bestemmelser eller EUTK.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, jf. pkt. 1 i nærværende klage, sikredes varelageret behørigt straks efter dekretets afsigelse og forblev i boets varetægt indtil destruktionen. I forbindelse med destruktionen blev varelageret endelig optalt.

Boet har ikke under bobehandlingen indført varer fra 3. lande.

Boet har ej heller solgt frostvarer, der var omfattet af toldoplaget, jf. bilag K 2, underbilag 8. De på dekrettidspunktet resterende frostvarer er derimod destrueret behørigt i henhold til gældende retningslinjer herfor.

Såfremt der er fraført frostvarer fra toldoplaget uden den fornødne dokumentation eller betaling af told, er denne fraførsel sket forud for dekretets afsigelse, idet der ikke er fraført frostvarer omfattet af toldoplaget under konkursbehandlingen. Toldstyrelsen har således ikke ret, når denne anfører, at toldskylden er opstået efter dekret. Toldskylden opstår på tidspunktet for fraførslen af toldpligtige varer, og der er alene sket fraførsel af toldvarer forud for dekretets afsigelse.

Det er derfor min opfattelse, at der under boets behandling i det hele ikke er sket overtrædelse af EUTK artikel 79, og at der ikke er hjemmel til at pålægge boet en efteropkrævning som et privilegeret krav, jf. konkurslovens § 93.

Ex tuto bemærkes, at spørgsmålet om kravets stilling i konkursboet under alle omstændigheder først afgøres af kurator under en fordringsprøvelse og at det ikke tilkommer Toldstyrelsen at afgøre, hvilken stilling kravet har.

2.2 EUTK artikel 79, stk. 3 og stk. 4
Der er ikke hjemmel til at pålægge kurator en solidarisk hæftelse for kravet.

Som redegjort for ovenfor har kurator ikke handlet ansvarspådragende og kan ej heller på andet grundlag pålægges en solidarisk hæftelse.

Der kan således ikke pålægges kurator at foretage yderligere sikring eller lignende end de af kurator foretagne, ligesom kurator ikke kan lastes, at en fallent ikke i tilstrækkelig grad har ført regnskab over toldoplaget."

Klageren har i et indlæg af 10. februar 2022 bl.a. yderligere forklaret:

"Straks efter afsigelsen af konkursdekretet kørte fallenten og undertegnede til et lagerhotel beliggende Adresse Y1, By Y1, som ejes af G1 A/S. G1 A/S har dags dato sendt en plantegning over lagerhotellet og bekræftet, at køle- og frostrummet er til fælles brug og ikke er aflåst, bilag K5.

Under besigtigelsen den 8. august 2018 konstaterede undertegnede at en del af konkursboets varer var opmagasineret på lagerhylder, som var tilgængelige for enhver, og at en del af varerne var opmagasineret i et aflåst bur, herunder tobak og spiritus, som kun kunne tilgås af fallenten. Under besigtigelsen flyttede fallenten og undertegnede flest muligt varer fra det fælles varelager til det aflåste varelager, bilag K6.

Det var imidlertid ikke muligt at flytte varerne fra frost- og køleafdelingen til et aflåst lager, da frost- og køleafdelingen var uaflåst og blev brugt af flere af lagerhotellets kunder, jf. bilag K5. Billeder af frostlageret fotograferet den 8. august 2018, kl. 15:34 og kl. 15:35 (dvs. cirka 2 timer efter konkursdekretets afsigelse) fremlægges som bilag K7. Der blev ikke foretaget en fuldstændig optælling den 8. august 2018, da der var mange andre opgaver af hastende karakter, og da frostvarerne blev anslået til en meget lav værdi.

Den 18. august 2018 foretog G2 ApS (som er et professionelt vurderingsfirma, der ofte anvendes af kuratorer) en vurdering af konkursboets aktiver, bilag K8. Vurderingsrapportens afsnit om de i sagen omtvistede frostvarer fremgår af bilag K8, side 12 øverst under varegruppe 15, (som dels består af de omtvistede varer, men også af andre varegrupper). Værdien blev opgjort til cirka 4.000,00 kr. (ekskl. told og afgifter).

G2 ApS foretog ikke en fuldstændig opgørelse af samtlige varer, da det samlede varelager bestod af mange tusinde varer, og arbejdet med optællingen stod ikke mål med varelagerets værdi. Derudover var det praktisk problematisk at optælle i fryseafdelingen, jf. nedenstående redegørelse.

Efter kurators første besigtigelse af lageret omrokerede lagerhotellets ejer og/eller en eller flere af lagerhotellets brugere, konkursboets frostvarer, så placeringen på hylderne i frostrummet blev ændret. En del af konkursboets varer blev stillet højt op, angiveligt fordi andre kunder skulle bruge de nemmest tilgængelige pladser.

Ved kurators optælling i forbindelse med toldangivelserne blev det konstateret, at frostvarerne var blevet rykket rundt, og en del af varerne var blevet flyttet op på hylder, som var så høje, at de skulle tilgås med en gaffeltruck. Kurator havde ikke truckcertifikat, og der var ikke andre tilstedeværende, som kunne bistå med truckopgaven og med sikkerhed kunne identificere, om varegrupperne tilhørte konkursboet eller andre brugere af lagerhotellet.

Opgaven med optælling blev yderligere kompliceret af, at der var cirka 18 minusgrader i fryserummet. Det var derfor ikke muligt at foretage en fuldstændig optælling uden at flytte varerne fra frostrummet, da det var alt for koldt at befinde sig i frostrummet i optællingsperioden.

Toldangivelse mv. fremlægges som bilag K9.

Lagerbeholdningsrapport dateret 17. august 2018 fremlægges som bilag K10. Det bemærkes, at lagerbeholdningsrapporten ikke er udarbejdet af kurator, der derfor ikke kan indestå for rigtigheden af opgørelserne i rapporten, der dog er væsentligt mindre end de mængder, som Toldstyrelsen har lagt til grund for deres afgørelse.

Skattestyrelsens registreringsbevis for køberen af varelageret blev fremsendt til kurator den 8. november 2018, bilag K11.

Den 4. april 2019 blev det muligt at optælle frostvarerne fra de øvrige frostvarer i kølerummet (som tilhørte andre kunder på lagerhotellet). Den endelig optælling blev foretaget med bistand fra fallenten personligt, da han var den eneste som havde overblik over præcist hvilke varer der tilhørte konkursboet, da varerne var blandet med tredjemands varer ved førnævnte omrokering. Mailkorrespondance og dertil vedhæftede filer af 4. april 2019 vedrørende registreringen og destruktionen af varerne fremlægges som bilag K12.

Tidspunktet for destruktionen blev aftalt den 5. april 2019, bilag K13.

Fakturaen fra forbrændingen med angivelse af den destruerede mængde, fremlægges som bilag K14.

De tidligere fremførte anbringender, og bevisligheder fastholdes og ovennævnte bilagsmateriale anføres til støtte herfor. (…)"

Toldstyrelsens bemærkninger til klagen
Toldstyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til klagen:

"Virksomheden H1 v/A, nu u/konkurs, har oplagt varer under deres toldoplagsbevilling inden konkursens indtræden. Told m.v. er dermed suspenderet for de oplagte varer og varerne har status som ikke-EU-varer jf. EUTK artikel 237, stk. 1.

Virksomheden erklæres konkurs den 8. august 2018, og de varer der ligger under toldoplagsproceduren skal fortsat håndteres som Ikke-EU-varer, i konkursboet, i henhold til de betingelser og forpligtelser der gælder ifølge bevillingen.

Toldoplagsproceduren kan afsluttes ved, at varer henført under proceduren angives til en anden procedure, reeksporteres eller destruktion.

Ved kurators salg af tørvarerne, der ligger på toldoplaget, fraføres varerne ikke toldoplaget korrekt. Salg af varerne sker uden toldangivelse til anden procedure/fri omsætning. Der opstår toldskyld efter EUTK art. 79, stk. 1, litra a og litra c, idet kurator ikke ved salget har fraført varerne korrekt. Varerne er derved unddraget toldtilsyn. Denne toldskyld er opstået efter konkursens indtræden, jf. EUTK art. 79, stk. 2.

På grund af kurators manglende optælling af frostvarerne ved konkursens indtræden (kurators begrundelse for at der ikke er sket optælling ved dekret, er at varerne var placeret på køl), er der ikke dokumentation for hvilke frostvarer, der var på toldoplaget ved konkursens indtræden. Kurator destruerede den 4. april 2019 en mindre mængde frostvarer, men kan ikke redegøre for de øvrige varer, der er oplagt på toldoplaget. På dette grundlag opstår der toldskyld efter EUTK art. 79, stk. 1, litra a og litra c, idet kurator ikke kan fremlægge dokumentation for de varer, der er unddraget toldtilsyn. Denne toldskyld er opstået efter konkursens indtræden, jf. EUTK art. 79, stk. 2

Toldstyrelsen har flere gange, umiddelbart efter konkursens indtræden, vejledt kurator om, hvordan varerne under toldoplaget skal og kan håndteres.

Kurator har på trods af dette foretaget et salg uden hensyntagen til, at der er tale om ikke-EU-varer, der er under toldtilsyn.

Toldstyrelsen har gjort kravet gældende både over for konkursboet som et privilegeret krav og over for kurator, da de forpligtelser, der i forbindelse med fraførelse af varer fra et toldoplag ikke er iagttaget. Kurator vidste eller med rimelighed burde have vidst, hvordan denne fraførelse skulle håndteres.

Det kan oplyses at beløbet er indbetalt den 27. maj 2019.

I klagen har kurator gjort gældende, at kravet under alle omstændigheder er væsentligt mindre, da varerne repræsenterer en negativ værdi. Varernes toldværdi fastsættes på tidspunktet for oplæggelse på toldoplag - tidspunktet for antagelse af toldangivelsen på grundlag af det salg, der fandt sted umiddelbart før varer blev ført ind i toldområdet, jf. GF artikel 128, stk. 1 med henvisning til EUTK artikel 70, stk. 1."

Toldstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Toldstyrelsen har bl.a. bemærket:

"Toldstyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i følgende:

· at der er opstået toldskyld som følge af manglende udarbejdelse af toldoplagsregnskabet.
· Beregningen af varernes toldværdi, herunder beregning af told og moms

Toldstyrelsen har dog følgende bemærkninger (…):

Toldskyld som følge af manglende udarbejdelse af toldoplagsregnskab:
Det er Toldstyrelsens vurdering, at der ikke er tale om betingelse for at henføre varen under toldoplag, der ikke er opfyldt, når en virksomhed ikke fører et behørigt bevillingsregnskab.

Det er derimod Toldstyrelsens vurdering, at der er tale om, at en forpligtelse ikke bliver overholdt, hvis virksomheden ikke fører et behørigt bevillingsregnskab over toldoplaget. Det følger af bevillingen til toldoplaget at virksomheden er forpligtet til at føre regnskab over til- og fraførsel af varerne fra toldoplaget jf. EUTK artikel 214, stk. 1.

Virksomheden har ikke ført et behørigt bevillingsregnskab for toldoplagets varer forud for konkursen, og derfor er der opstået toldskyld som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse jf. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a. Det afgørende tidspunkt for toldskyldens opståen er tidspunktet, hvor forpligtelsen ikke er blevet overholdt jf. EUTK artikel 79, stk. 2, litra a.

Et toldoplagsregnskab skal føres, når toldangivelserne om at henføre en varer til et privat toldoplag frigives jf. EUTK artikel 214, stk. 1, 2 led. Når toldangivelsen er frigivet af toldmyndighederne, kan varen lægges på toldoplag, og på dette tidspunkt skal varen indskrives i toldoplagsregnskabet.

Det er Toldstyrelsens vurdering, at toldskylden er opstået på tidspunkt for frigivelse af toldangivelserne til toldoplag jf. EUTK artikel 79, stk. 2, litra a. På dette tidspunkt indtræder forpligtelsen til at føre regnskab over, hvilke ikke-EU-varer der er blevet tilført toldoplaget. Virksomheden har ikke bogført varerne i toldoplagsregnskabet som påkrævet.

Debitor for denne toldskyld er virksomheden, idet det påhviler virksomheden at opfylde forpligtelsen om at føre et behørigt regnskab jf. EUTK artikel 79, stk. 3, litra a, hvilket virksomheden ikke har gjort.

Varens toldmæssig status:
Kurator har oplyst på et møde afholdt den 9. februar 2022, at varerne fortsat befandt sig på toldoplaget på tidspunktet for konkursens indtræden.

Det kan derfor lægges til grund, at varerne fortsat har befundet sig på toldoplaget, da toldskylden er opstået som følge af manglende regnskabsførelse jf. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a.

Det fremgår af EUTK artikel 134, stk. 1, 4. afsnit, at ikke-EU-varer forbliver under toldtilsyn, indtil de skifter toldmæssig status, eller de føres ud af Unionens toldområde eller tilintetgøres.

Det følger af EU-dommene Codirex (C-542/11) og Wandel (C-66/99), at ikke-EU-varer først skifter toldmæssig status, når toldmyndighederne har frigivet varerne til en anden toldprocedure.

Varerne i virksomheden har ikke skiftet toldmæssigt status, da toldskylden er opstået som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse til at føre behørigt regnskab.

Varerne er derfor ikke frigivet af toldmyndighederne til en anden procedure, ligesom varerne heller ikke er optaget i det økonomiske kredsløb på anden vis.

Der kan godt opstå toldskyld på en vare, uden at den overgår til fri omsætning eller overgår til en anden toldprocedure.

Varerne på toldoplaget har fortsat status som ikke-EU-varer før konkursens indtræden.

Konkurs, insolvens og toldskyldens ophør:
Det fremgår af EUTK artikel 124, stk. 1, at toldskylden ophører, hvis debitor af rettens vej erklæres insolvent, idet toldskylden ikke kan inddrives. Der henvises i den forbindelse til de nationale regler for, hvornår en debitor er insolvent.

Det fremgår af konkurslovens bestemmelser, at en skyldner er insolvent, når skyldneren ikke længere kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som disse forfalder jf. konkurslovens § 17.

Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 2 udarbejdet den 12. september 2018, at der er en kontantbeholdning på 18.742, 31 kr., men at der på daværende tidspunkt er anmeldt et krav i medfør af konkurslovens § 97 på 681.728, 94 kr. På dette tidspunkt mangler lønkravet til medarbejderne at blive opgjort og krav i henhold til konkurslovens § 93, herunder udgifter til kurator.

Det er Toldstyrelsens vurdering, at toldskylden må være ophørt ved konkursdekretets afsigelse den 8. august 2018 eller senest på det tidspunkt, hvor det konstateres, at der ikke er dividende jf. EUTK artikel 124, stk. 1.

Varernes toldmæssig status efter konkursen:
Kurator har oplyst, at varelageret er blevet besigtiget den 8. august 2018 efter konkursdekretets afsigelse, hvor kurator har fået udpeget de varer, der tilhørte virksomheden. Varerne befinder sig fortsat på toldoplaget efter konkursens indtræden.

Varerne har ikke skiftet toldmæssig status jf. EUTK artikel 134, stk. 1, 4 afsnit, idet varerne ikke er frigivet til en anden toldprocedure. Varerne er heller ikke bragt i fri omsætning i det økonomiske kredsløb.

Varerne i virksomheden er fortsat ikke-EU-varer. Varerne ligger på tidspunktet for konkursens indtræden fortsat på et privat toldoplag. Disponering af disse varer skal foregå i overensstemmelse med EU's toldlovgivning.

Toldskylden opstår på ny:
Formålet med EU´s toldlovgivning er at beskytte EU´s indre marked, således at EU´s varer kan bevæge sig frit internt i EU. Toldstyrelsens hovedopgave er at sikre afregning af den korrekte told og moms ved import af ikke-EU-varer. Toldlovgivningen skal beskytte mod, at ikke-EU-varer bringes i omsætning inden for EU´s økonomiske kredsløb, uden at der er beregnet told og moms heraf.

Efter at en toldskyld er ophørt, kan der godt opstå en toldskyld på ny, hvis en ikke-EU-vare overgår til en ny toldprocedure eller reglerne i EUTK ikke efterleves.

På tidspunktet for konkursens indtræden har virksomheden et toldoplag med ikke-EU-varer. Disse varer er der ikke afregnet told og moms af. Varerne er på konkurstidspunktet fortsat under den særlige toldprocedure for toldoplag.

Ved konkursens indtræden er det kurators pligt jf. konkurslovens § 110 at sikre boets aktiver og repræsentere boet i enhver henseende, også overfor myndighederne. Kurator indtræder derfor som forvalter af virksomheden i pligten til at sikre, at varerne, der ligger på privat toldoplag, behandles i overensstemmelse med EU's toldlovgivning.

I perioden efter konkursens indtræden er kurator blevet løbende vejledt af Toldstyrelsen om, hvilke muligheder der er i forhold til håndtering af ikke-EU-varer, der ligger på et privat toldoplag jf. Toldstyrelsens bilag 2-9 i udtalelsen til sagen.

Ved underskrevet købsaftale af 8. november 2018 har kurator valgt at videresælge varerne på toldoplag til en anden virksomhed. Denne virksomhed har ikke haft en bevilling til et privat toldoplag. Kurator har dermed solgt ikke-EU-varer til en anden virksomhed, uden at afregne told og moms af varerne, og dermed bragt varerne i fri omsætning i EU's toldområde i strid med reglerne i EUTK jf. artikel 201.

Det fremgår af EUTK artikel 201, at ikke-EU-varer, der skal bringes i fri omsætning i EU, skal opfylde de formaliteter, der er fastlagt for import af varerne, og der skal opkræves eventuel skyldig told. Et af formalitetskravene er overholdelse af reglerne om indgivelse af en toldangivelse til overgang til fri omsætning jf. EUTK artikel 170.

Det kræver ligeledes, at tolden er betalt, før toldmyndighederne kan frigive varer til fri omsætning jf. EUTK artikel 194, stk. 1, jf. EUTK artikel 195, stk. 1.

Kurator har solgt ikke-EU-varer til en anden virksomhed, og derfor må varerne anses for at være bragt ind i EU's økonomiske kredsløb, da varerne har skiftet ejer. Kurator har ikke efterfølgende fremlagt bevis for, at varerne er tilbageleveret til virksomheden og dermed kan identificeres.

Det fremgår af EUTK artikel 134, stk. 1, 4. afsnit, at ikke-EU-varer forbliver under toldtilsyn, indtil de skifter toldmæssig status eller føres ud af EU eller tilintetgøres.

Ved salget bringer kurator ikke-EU-varer ind i EU's økonomiske kredsløb uden at have betalt told af varerne, hvilket er i strid med EU's toldlovgivning. Varerne er ikke overgået til toldproceduren fri omsætning jf. EUTK artikel 201, stk. 2, da der ikke er betalt told, og formalitetskravene er ikke overholdt.

Varerne på toldoplaget har på tidspunktet for videresalget fortsat status som ikke-EU-varer. Varerne er derfor under toldtilsyn. Ved at videresælge varerne, unddrages varerne fra toldtilsyn, hvilket er i strid med reglerne i EUTK.

I forbindelse med videresalget af varerne på toldoplag opstår der toldskyld, idet en forpligtelse i toldlovgivningen ved indførsel af ikke-EU-varer i Unionens toldområde ikke er overholdt jf. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a. Kurator har ikke overholdt forpligtelsen i forhold til at indgive en toldangivelse til fri omsætning i forbindelse med videresalget af ikke-EU-varer fra et toldoplag. Ligeledes er varerne blevet fjernet fra toldtilsynet og dermed unddraget toldtilsyn jf. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a.

Tidspunktet for toldskyldens opståen vedrørende videresalget af varerne:
Toldskylden er opstået som følge af, at en forpligtelse ikke er blevet overholdt. Derfor er toldskylden opstået på det tidspunkt, hvor forpligtelsen, hvis manglende opfyldelse giver anledning til toldskylden, ikke er overholdt jf. EUTK artikel 79, stk. 2, litra a.

Tidspunktet er der, hvor kurator videresælger ikke-EU-varer på toldoplaget uden at lave en toldangivelse til overgang til fri omsætning og samtidig unddrager varerne fra toldtilsyn ved at fjerne dem fra toldoplaget.

Toldskylden må være opstået på tidspunktet for købsaftalens indgåelse, hvilket er den 8. november 2018 jf. EUTK artikel 79, stk. 2, litra a.

Det vil sige, at det er værdien af disse ikke-EU-varer, der er på toldoplaget på dette tidspunkt, som er grundlaget for toldskyldens beregning.

Destruktion af nogle af kølervarerne:
Den 5. april 2019 er kølervarerne, som angivet i toldangivelse med referencenummer […], blevet destrueret. Toldskylden for disse kølervarer er ophørt ved destruktionen af varerne jf. EUTK artikel 124, stk. 1, litra f.

De varer, som ikke er blevet destrueret:
Virksomheden har indgivet en række toldangivelse på ikke-EU-varer på baggrund af bevillingen. Disse toldangivelser er blevet antaget og derefter frigivet af Toldstyrelsen, hvorefter varerne er blevet lagt på toldoplag. Disse toldangivelser er registreret i toldsystemet hos Toldstyrelsen, og Toldstyrelsen har ikke fået oplysninger om, at disse varer efterfølgende er blevet fraført toldoplaget. Toldstyrelsen har derfor lagt til grund, at disse ikke-EU-varer fortsat ligger på toldoplaget.

Kurator har efterfølgende ikke været i stand til at redegøre for, hvad der er sket med de resterende varer på toldoplaget, som i henhold til købsaftalen af 8. november 2018 er blevet videresolgt i strid med EU's toldlovgivning.

Det er opstået toldskyld for disse varer i henhold til EUTK artikel 79, stk. 1, litra a, da reglerne i EUTK ikke er blevet efterlevet i forbindelse med at have ikke-EU-varer på et toldoplag.

Ved beregningen af toldbeløbet har Toldstyrelsen valgt at lægge den opgørelse af tørvarerne til grund, som kurator har udarbejdet i forbindelse med konkursens indtræden og fremsendt til Toldstyrelsen den 1. oktober 2018.

Kurator har på et møde den 9. februar 2022 oplyst, at han i forbindelse med besigtigelsen af konkursboet har fået udpeget, hvilke varer der tilhørte virksomheden i køle- og frostrummet. Det er Toldstyrelsens opfattelse, at kurator i den forbindelse kunne have optalt de varer, som lå på køl, idet disse varer blev identificeret overfor kurator.

Da kurator ikke har optalt frostvarerne i henhold til forpligtelsen i konkurslovens § 110, har Toldstyrelsen valgt at tage udgangspunkt i de oplysninger om oplæggelser af frostvarerne på toldoplaget, som fremgår af toldsystemet på tidspunkt for toldskyldens opståen.

Kurator har ikke fremlagt dokumentation for, at nogle af tørvarerne eller frostvarerne, der ifølge toldsystemet fortsat lå på toldoplaget ved konkursens indtræden, skulle være fraført toldoplaget før konkursen.

Det må derfor lægges til grund, at de ikke-EU-varer, der fremgår af toldstyrelsens oplysninger som værende beliggende på toldoplaget før konkursens indtræden, fortsat har befundet sig på toldoplaget på tidspunktet for konkursens indtræden den 8. august 2018 samt på tidspunktet for den nye toldskylds opståen den 8. november 2018.

Det kan i hvert fald lægges til grund, at der ikke er betalt told og moms af disse varer.

Debitor for toldskylden:
Det følger af EUTK artikel 79, stk. 3, litra a, at debitor er enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vist, at en af forpligtelserne i toldforskrifterne ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen, eller som medvirkede i den handling, der førte til manglende opfyldelse af forpligtelsen.

Det fremgår af konkursloven § 29, at skyldneren mister sin ret til overdrage, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet ved konkursdekretets afsigelse.

Det fremgår af konkurslovens § 110, at kurators rolle er at varetage boets interesse og herunder sikre boets aktiver og foretage de nødvendige skridt til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne og repræsentere boet i enhver henseende.

Kurator handler derfor på konkursboets vegne og kan foretage handlinger, der pålægger konkursboet forpligtelser.

Kurator har ved underskrevet kontrakt af 8. november 2018 på virksomhedens vegne solgt ikke-EU-varer uden at betale told. Derfor opstår der toldskyld jf. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a.

På tidspunktet for salget af varerne handler kurator på vegne af virksomheden. Virksomheden er på daværende tidspunkt forpligtet til at opfylde forpligtelserne i henhold til at have ikke-EU-varer på toldoplag og sørge for, at disse varer bliver håndteret i henhold til EU-lovgivningen. Ved at videresælge ikke-EU-varer i strid med EU's regler, opstår der toldskyld jf. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a.

Kurator er inden salget løbende blevet vejledt om, hvorledes kurator skal håndtere disse ikke-EU-varer, der ligger på toldoplaget jf. bilag 2-9 i udtalelsen til sagen.

Det er toldstyrelsens vurdering, at kurator vidste eller med rimelighed burde have vist, at en af forpligtelserne i EU´s toldlovgivning ikke er opfyldt, da han videresælger ikke-EU-varer til en anden virksomhed uden at foretage de fornødne skridt. Kurator handler på tidspunktet for salget af varerne på vegne af virksomheden, som var forpligtet til at opfylde forpligtelserne i henhold til at have ikke-EU-varer på toldoplag jf. EUTK artikel 79, stk. 3, litra b.

Det er Toldstyrelsens vurdering, at kurator er debitor i denne sag efter EUTK artikel 79, stk. 3, litra b.

Toldstyrelsen skal bemærke, at kurator bliver ansvarlig for toldskyldens opståen efter EU's toldlovgivning. Kurator er ikke ansvarlig for importmomsen.

Solidarisk hæftelse:
Det fremgår af EUTK artikel 84, at hvis der er flere debitorer, der hæfter for den samme toldskyld, kan disse debitorer blive solidarisk hæftende for betalingen af denne toldskyld. Toldmyndighederne kan dog kun opkræve toldskylden én gang.

Reglerne omkring solidarisk hæftelse skal findes i de nationale regler. Ifølge dansk ret medfører den solidariske hæftelse, at flere debitorer hæfter solidarisk for samme fordring. Kreditor kan frit vælge, hvem kravet rettes imod.

Det fremgår af EUTK artikel 124, stk. 5, at hvis den ene debitor fritages for betaling af told, så ophører toldskylden kun for denne ene debitor. Der henvises til EU-dommen Berel mfl. (C-78/10).

Det er Toldstyrelsens vurdering, at kurator er solidarisk hæftende med virksomheden i forhold til den toldskyld, der er opstået i forbindelse med salg af ikke-EU-varer uden at efterleve EU's toldlovgivning jf. EUTK artikel 79, stk. 1, litra a.

Hvis Skatteankestyrelsen vurderer, at toldskylden for virksomheden er ophørt, som følge af at virksomheden skal anses som insolvent i overensstemmelse med EUTK artikel 124, stk. 1, så ophører toldskylden alene for virksomheden jf. EUTK artikel 124, stk. 5. I dette tilfælde er der fortsat toldskyld overfor kurator jf. EUTK artikel 79, stk. 3, litra b."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Klageren har bemærket følgende:

"1. Lovgrundlaget
Kurator bestrider Toldstyrelsens vurdering af, at toldskylden må være ophørt ved konkursdekretets afsigelse den 8. august 2018 eller senest på det tidspunkt, hvor det blev konstateret, at der ikke er dividende, jf. EUTK artikel 124, stk. 1. Kurator bemærker i den forbindelse, at dividende spørgsmålet ikke var endelig afklaret, da varelageret blev solgt den 8. november 2018.

2. Antallet af varer
Kurator har redegjort for toldoplagets størrelse ved konkursens indtræden og har i tilstrækkelig grad dokumenteret / sandsynliggjort at de varer som blev destrueret den 5. april 2019 udgjorde hele det toldoplag som var til stede da konkursen indtrådte, jf. kurators skriftlige redegørelse af 10. februar 2022 med bilag K5-K14.

Kurator er derfor uenige i det af Toldstyrelsen anførte om, at kurator ikke har været i stand til at redegøre for, hvad der er sket med de resterende vare på toldoplaget, som i henhold til købsaftalen af 8. november 2018 er blevet videresolgt. Samtlige de varer som var omfattet af toldoplaget da købsaftalen af 8. november 2018 blev indgået er således efterfølgende blevet destrueret korrekt, og købsaftalen desangående blev annulleret."

Retsmødet
På retsmødet fastholdt klageren, at Toldstyrelsens krav skulle nedsættes til 0 kr. eller subsidiært, at der alene skulle beregnes told mv. af 4.000 kr. Klageren pointerede bl.a., at toldskylden var opstået før konkursen, og at der var tale om et § 98-krav. Virksomhedens toldlager havde befundet sig på et fælleslager og opfyldte ikke betingelserne i bevillingen, da varerne var sammenblandet med andres varer. Han havde opfyldt sine forpligtelser som kurator. Varerne på frost kunne ikke tælles op og ikke flyttes. G2 havde vurderet frost- og kølevarerne til 4.000 kr. De fremlagte billeder viser, hvilke varer, der var til stede både ved konkursen og ved den senere destruktion. Mængden af varer var således betydeligt mindre end antaget af Toldstyrelsen. Den tidligere afgørelse fra Toldstyrelsen viser, at H1 havde rod i sine toldangivelser, og med de påklagede afgørelser sker der dobbelt opkrævning. Købsaftalen med G3 indeholdt forbehold, der betød, at varerne kunne leveres tilbage, hvilket de blev, og salget skal derfor ikke have told- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Toldstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen blev stadfæstet. Toldstyrelsen pointerede bl.a., at H1 ikke havde overholdt sin forpligtelse til at føre regnskab over varerne på toldoplaget, hvorfor der var opstået toldskyld. Toldskylden ophørte ved virksomhedens konkurs, da virksomheden var insolvent. Varerne på toldoplaget var imidlertid fortsat ikke-EU-varer. Da varerne blev solgt til en køber uden bevilling til toldoplag, og uden kurator indgav en toldangivelse, opstod der toldskyld igen. Der foreligger hverken bevis for, at G3 leverede varerne tilbage, eller at der var tale om de samme varer. Kurator var blevet grundigt vejledt i reglerne. Kurator repræsenterer boet. Ved at sælge varerne uden overholdelse af de formelle krav pådrog han sig et ansvar såvel personligt som for H1. Begge er derfor debitorer og hæfter solidarisk. Toldskyldens ophør for H1 er uden betydning for kurator, jf. EUTK artikel 125, stk. 5, og Domstolens dom i C-78/10. Toldværdien er varernes værdi ved det sidste salg inden deres ankomst til EU, jf. GF artikel 128, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse
Klagen angår, om der er opstået toldskyld i forbindelse med kurators salg af varer, der lå på toldoplag, og om klageren/kurator er debitor herfor.

Sagens formalitet
Klageren gør gældende, at Toldstyrelsen har tilsidesat officialprincippet, fordi styrelsen ikke har taget stilling til samtlige hans anbringender og oplysninger i tidligere sager.

Officialprincippet er en retsgrundsætning, der indebærer, at offentlige myndigheder har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden myndigheden træffer afgørelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, at Landsskatteretten alene har kompetence til at tage stilling til den påklagede afgørelse. Denne ses ikke at være truffet i strid med officialprincippet.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at Toldstyrelsens afgørelse overholder forvaltningslovens §§ 22 og 24, der bl.a. bestemmer, at en afgørelse skal begrundes, medmindre den giver parten fuldt ud medhold, at afgørelsen skal henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og at afgørelsen om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning.

Landsskatteretten kan derfor ikke tiltræde synspunktet om, at Toldstyrelsens afgørelse lider af formelle mangler.

Told
Retsgrundlaget
Reglerne, der regulerer den foreliggende sag, fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (herefter EUTK) og de tilhørende forordninger: Kommissionens delegerede forordning nr. 2015/2446 (herefter den delegerede forordning) og Kommissionens gennemførselsforordning nr. 2015/2447 (herefter gennemførselsforordningen).

Varer, der føres ind i Unionens toldområde bliver straks ved indpassagen undergivet toldtilsyn og kan underkastes toldkontrol. De forbliver under toldtilsyn, indtil de skifter toldmæssig status, eller de føres ud af Unionen eller de tilintetgøres. Det fremgår af EUTK artikel 134.

Anbringes ikke-EU-varer på et toldoplag i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse, kan de dog oplagres uden, at der skal betales told og eventuelle andre afgifter. Det fremgår af EUTK artikel 237.

Ikke-EU-varer på et toldoplag er fortsat under toldtilsyn. Det fremgår af EUTK artikel 240, stk. 1.

Toldmyndighederne skal give tilladelse til drift af lagerfaciliteter med henblik på oplæg af varer på et toldoplag. Det fremgår af EUTK artikel 211, stk. 1, litra b.

Den, der er ansvarlig for toldoplagsproceduren, skal føre regnskaber, som skal indeholde de oplysninger og elementer, der gør det muligt for toldmyndighederne at føre tilsyn med proceduren, især med hensyn til identifikation af de varer, der er henført under proceduren, deres toldmæssige status og deres bevægelser. Det fremgår af EUTK artikel 214, stk. 1.

DF bestemmer i artikel 178 hvilke oplysninger, der skal fremgå af regnskabet. Bestemmelsen lyder:

"1. De regnskaber, der er nævnt i kodeksens artikel 214, stk. 1, skal indeholde følgende:

a) når det er relevant, henvisningen til den bevilling, der er påkrævet for at henføre varer under en særlig procedure
b) MRN-nummeret eller, hvor dette ikke findes, et andet nummer eller en kode, der identificerer de toldangivelser, i henhold til hvilke varerne er henført under den særlige procedure, og, hvor proceduren er afsluttet i henhold til kodeksens artikel 215, stk. 1, oplysninger om måden, hvorpå proceduren blev afsluttet
c) data, som muliggør entydig identifikation af andre tolddokumenter end toldangivelser, af alle andre dokumenter, der er relevante for henførslen af varerne under en særlig procedure, og af alle andre dokumenter, der er relevante for den pågældende afslutning af proceduren
d) oplysninger vedrørende kollienes mærker, identifikationsnumre, antal og art, varemængde, varernes sædvanlige handelsmæssige eller tekniske beskrivelse, og hvor det er relevant, de af containerens identifikationsmærker, der er nødvendige for at identificere varerne
e) varernes placering og oplysninger om enhver flytning heraf
f) varernes toldmæssige status
g) oplysninger om sædvanlige behandlinger og, hvor det er relevant, den nye tarifering, der følger af disse sædvanlige behandlinger
h) oplysninger om midlertidig indførsel eller særligt anvendelsesformål
i) oplysninger om aktiv eller passiv forædling, herunder oplysninger om forædlingsprocessens art
j) hvor kodeksens artikel 86, stk. 1, finder anvendelse, omkostningerne til oplagring eller sædvanlige behandlinger
k) udbyttesatsen eller i givet fald metode til beregning heraf
l) oplysninger, der muliggør toldtilsyn og -kontrol med anvendelsen af ækvivalente varer i overensstemmelse med kodeksens artikel 223
m) hvor regnskabsmæssig adskillelse er påkrævet, oplysninger om hver type vare, deres toldmæssige status og, hvor det er relevant, deres oprindelse
n) i de tilfælde af midlertidig indførsel, der er nævnt i artikel 238, de oplysninger, som er fastsat i den pågældende artikel
o) i de tilfælde af aktiv forædling, der er nævnt i artikel 241, de oplysninger, som er fastsat i den pågældende artikel
p) oplysninger, hvor det er relevant, om enhver overdragelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til kodeksens artikel 218
q) hvor regnskaberne ikke er en del af hovedbogholderiet i forbindelse med told, en henvisning til dette hovedbogholderi i forbindelse med told
r) i særlige tilfælde yderligere oplysninger, som toldmyndighederne udbeder sig af begrundede årsager.

2. I tilfælde af frizoner skal regnskaberne, ud over de i stk. 1 fastsatte oplysninger, indeholde følgende: (…)

3. Hvis det ikke har nogen skadelig virkning på toldtilsynet og -kontrollerne med anvendelsen af en særlig procedure, kan toldmyndighederne undlade at kræve visse af de oplysninger, der er fastsat i stk. 1 og 2.

4. I tilfælde af midlertidig indførsel skal der kun føres regnskab, hvis toldmyndighederne kræver det."

EUTK artikel 242 bestemmer:

"1. Bevillingshaveren og den person, der er ansvarlig for proceduren er ansvarlige for følgende:
a) at sikre, at varer under toldoplagsproceduren ikke unddrages toldtilsyn, og
b) at de forpligtelser, der følger af opbevaring af varer, der er henført under toldoplagsproceduren, opfyldes.

2. (…)

3. Den person, der er ansvarlig for proceduren er ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af varernes henførsel under toldoplagsproceduren."

H1 havde bevilling til toldoplag. Bl.a. følgende fremgår af bevillingen:

"Bevillingsregnskabet skal føres som et beholdningsregnskab, der viser, hvordan tilførsler af varer under proceduren for toldoplag er blevet disponeret ved fraførsler af varer fra proceduren, enten til reeksport, til fri omsætning, eller til en anden tilladt særlig procedure f.eks. forsendelse, jf. vedlagte regnskabseksempel på, hvordan et bevillingsregnskab kan tilrettelægges.

Bevillingsregnskabet skal føres på en sådan måde, at samtlige afgange af varer fra proceduren (fraførsler) skal kunne spores tilbage til deres respektive tilgange (tilførsler) med angivelse af toldreferencenummer mv.

Tilskrivning i bevillingsregnskabet skal ske på tidspunktet for varernes fysiske tilgang til toldoplaget på grundlag af de elementer, der fremgår af den frigivne toldangivelse. Fraskrivning i bevillingsregnskabet skal ske på tidspunktet for varernes frigivelse til en anden toldprocedure eller når varerne er endeligt ført ud af EU's toldområde."

Domstolen anser toldoplagsregnskabet for en af de væsentligste forpligtelser i forbindelse med anvendelsen af toldoplagsproceduren. Det fremgår af C-402/10, Groupe Limagrain Holding, (præmis 33 og 37) og C-28/11, Eurogate Distribution, hvori Domstolen bl.a. anfører følgende vedrørende de dagældende men sammenlignelige regler (præmis 27-28):

"Det bemærkes, at toldoplagsproceduren muliggør oplagring i et toldoplag af ikke-fællesskabsvarer med suspension af alle importafgifter. Disse varer anses ikke desto mindre for ikke-fællesskabsvarer, forudsat at de fysisk faktisk befinder sig på Unionens toldområde. Anvendelsen af proceduren forudsætter overholdelse af visse forpligtelser, som gør det muligt for toldmyndighederne til enhver tid at have kendskab til den aktuelle beholdning af varer, således som foreskrevet i gennemførelsesforordningens artikel 529, stk. 1. Blandt disse forpligtelser anses forpligtelsen i toldkodeksens artikel 105 til at føre et lagerregnskab over de varer, der er henført under toldoplagsproceduren, for en grundlæggende forpligtelse, der er knyttet til denne ordning (…). En misligholdelse af forpligtelsen til straks at bogføre varernes fraførsel fra toldoplaget i det hertil foreskrevne lagerregnskab gør indgreb i toldtilsynet.

Det skal desuden understreges, at den omstændighed, at der på Unionens toldområde befinder sig ikke-fællesskabsvarer, indebærer en risiko for, at disse varer ender med at blive integreret i medlemsstaternes økonomiske kredsløb uden at være blevet fortoldet, hvilket er en risiko, som toldkodeksens artikel 204 bidrager til at forhindre, (…)."

EUTK artikel 79 bestemmer følgende om toldskyld, der opstår som følge af manglende efterlevelse:

"1. For så vidt angår varer, der er importafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved import ved manglende overholdelse af:
a) en af forpligtelserne i toldlovgivningen ved indførsel af ikke-EU-varer i Unionens toldområde, ved deres fjernelse fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig opbevaring, midlertidig import eller bortskaffelse af sådanne varer inden for dette område
b) en af forpligtelserne i toldlovgivningen om varers særlige anvendelsesformål inden for Unionens toldområde
c) en betingelse for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål.

2. Toldskylden opstår på et af følgende tidspunkter:
a) på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis manglende opfyldelse giver anledning til toldskylden, ikke er overholdt eller ophører med at være overholdt
b) på det tidspunkt, hvor en toldangivelse antages med henblik på at henføre varer under en toldprocedure, hvor det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for at henføre varerne under den pågældende procedure eller for at indrømme afgiftsfritagelse eller en nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål reelt ikke var opfyldt.

3. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), er debitor en af følgende:
a) enhver person, som det påhvilede at opfylde de pågældende forpligtelser
b) enhver person, som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i toldforskrifterne ikke var opfyldt, og som handlede på vegne af den person, der var forpligtet til at opfylde forpligtelsen, eller som medvirkede i den handling, der førte til manglende opfyldelse af forpligtelsen
c) enhver person, der erhvervede eller opbevarede de pågældende varer, og som på det tidspunkt, hvor den pågældende erhvervede eller modtog varerne, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at en af forpligtelserne i henhold til toldlovgivningen ikke var opfyldt.

4. I de tilfælde, der er angivet i stk. 1, litra c), er debitor den person, som det påhviler at overholde de betingelser, der gælder for henførsel af varerne under en toldprocedure eller for toldangivelsen for de varer, der er henført under denne toldprocedure, eller for indrømmelse af afgiftsfritagelse eller nedsat importafgift på grund af varernes særlige anvendelsesformål. Hvis der udfærdiges en toldangivelse for en af de i stk. 1, litra c), nævnte toldprocedurer, og toldmyndighederne modtager oplysninger, som skal indgives i henhold til toldlovgivningen vedrørende betingelserne for at henføre varerne under denne toldprocedure, og det fører til, at alle eller dele af importafgifterne ikke opkræves, er den person, der har meddelt de for toldangivelsen fornødne oplysninger, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at de pågældende oplysninger var forkerte, også debitor."

Artikel 85 bestemmer følgende om beregningen af import- eller eksportafgiftsbeløbet:

"1. Import- eller eksportafgiftsbeløbet fastsættes på grundlag af de regler for beregning af afgiften, der var gældende for de pågældende varer på det tidspunkt, hvor toldskylden, som vedrørte dem, opstod.

2. Når det ikke er muligt nøjagtigt at fastslå tidspunktet for toldskyldens opståen, regnes der med det tidspunkt, hvor toldmyndighederne konstaterer, at varen befinder sig i en situation, hvori der er opstået en toldskyld.
Er toldmyndighederne med de oplysninger, de råder over, i stand til at fastslå, at toldskylden opstod på et tidspunkt forud for denne konstatering, anses toldskylden dog for at være opstået på det tidligste tidspunkt, hvor en sådan situation kan fastslås."

EUTK artikel 124 bestemmer bl.a. følgende om toldskyldens ophør:

"Stk. 1. Med forbehold af de gældende bestemmelser om de tilfælde, hvor det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, ikke kan inddrives, fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent, ophører toldskylden ved import eller eksport på en af følgende måder:

(…)

f) når import- eller eksportafgiftspligtige varer tilintetgøres under toldtilsyn eller afstås til staten

(…)"

Det følger af Domstolens dom i C-66/99, Wandel, at enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, er en unddragelse fra toldtilsyn. (præmis 47)

Landsskatterettens bemærkninger
Det fremgår af Toldstyrelsens afgørelse, at der ikke foreligger et toldoplagsregnskab. H1 v/kurator har ligeledes oplyst, at der ikke eksisterede et brugbart regnskab over toldoplaget. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at H1 ikke har overholdt sin forpligtelse til at føre et toldoplagsregnskab i den omhandlede periode. De varer, der blev angivet til opbevaring på H1s toldoplag, er dermed unddraget toldtilsyn, og der er derfor opstået toldskyld i medfør af EUTK artikel 79, stk. 1, litra a.

Da H1 ikke har udarbejdet et behørigt toldoplagsregnskab, er der opstået toldskyld på de tidspunkter, toldangivelserne blev antaget, jf. EUTK artikel 79, stk. 2, litra b. Det var i alle tilfælde før H1s konkurs den 8. august 2018.

Landsskatteretten finder, at toldskylden hverken kan anses for ophørt ved konkursdekretets afsigelse eller under den efterfølgende behandling i boet, jf. EUTK artikel 124, stk. 1, da det ikke herved er dokumenteret, at gælden ikke kan inddrives. Det skyldes, at H1 var en personligt drevet virksomhed og fordringen mod debitor dermed fortsat består efter boets afslutning. Retten har herved henset til den skatteretlige praksis for, hvornår tab kan anses for endeligt konstaterede, jf. hertil SKM2016.135.SR og den deri nævnte praksis.

EUTK artikel 79, stk. 2, fastslår, at toldskylden opstår på "et af følgende tidspunkter (…)".

EUTK artikel 85 bestemmer, at tolden skal beregnes på grundlag af de regler, der var gældende, da toldskylden opstod. Kan tidspunktet ikke fastslås, regnes der enten med det tidspunkt, hvor myndighederne konstaterer, at der er opstået toldskyld, eller det tidligste tidspunkt før denne konstatering.

EUTK artikel 87, stk. 3, bestemmer, at hvis flere handlinger er årsag til, at der opstår toldskyld, opstår toldskylden det sted, hvor den opstod først.

Henset til ovenstående, finder Landsskatteretten, at der opstår toldskyld første gang de i artikel 79, stk. 1, nævnte forpligtelser ikke bliver overholdt, og at det er forholdene på dette tidspunkt, der bl.a. er afgørende for hvem, der hæfter for toldskylden. Det kan ikke tillægges vægt, at årsagen til toldskyldens opståen er forskellig for H1 og klageren. Selv om klagerens handlinger i den foreliggende sag isoleret set er grundlag for toldskyld, kan han således ikke gøres ansvarlig for toldskylden, fordi den allerede eksisterede, da han blev kurator for H1.

Landsskatteretten nedsætter herefter told og renter til 0 kr.

Moms
Toldstyrelsen har i forbindelse med sagens behandling oplyst, at SKATs afgørelse vedrørende moms ikke angår klageren, hvorfor Landsskatteretten ikke behandler dette spørgsmål.