Dokumentets metadata

Gaveafgift - anfordringsgældsbrev - generationsskifte

Størstedelen af købesummen for en generationsskiftet virksomhed blev erlagt ved, at sagsøgerne udstedte to rentefrie anfordringsgældsbreve. Gældsbrevene blev ved generationsskiftet og i gaveanmeldelserne medtaget til kurs 100.

Ca. 6 år senere blev gælden ifølge anfordringsgældsbrevene eftergivet, og i gaveanmeldelserne blev værdien af gældsbrevene opgjort til ca. kurs 20. Kursfastsættelsen skete ud fra, hvilke nettoaktiver sagsøgerne havde, der kunne anvendes til delvis dækning af gældsbrevene pr. eftergivelsestidspunktet. Et udmeldt syn og skøn kom frem til samme værdiansættelse.

Landsretten lagde til grund, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbrevene, og at det derfor ikke var muligt at afsætte gældsbrevene til en uafhængig tredjemand mod vederlag. Gældsbrevene var heller ikke bestemt til eller egnet til omsætning. En værdiansættelse, der bygger på den metode, som var anvendt i gaveanmeldelserne og i det udmeldte syn og skøn, kunne derfor ikke lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen.

Gældseftergivelsen skete i et gavemiljø, hvor kreditor - udover gældseftergivelsen - havde ydet sagsøgerne betydelige gaver og løbende bidraget til deres forsørgelse. Der forelå ikke konkrete oplysninger, der sandsynliggjorde, at gælden ville være blevet krævet betalt, før sagsøgerne kunne indfri gælden - eventuelt med midler fra udbytte af kapitalandelene eller arv.

Det var på denne baggrund ikke godtgjort, at værdien af gældsbrevene ved eftergivelsen skulle fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregningen af gaveafgiften. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

A

(advokat SM)

mod

Skatteministeriet

(advokat Per Lunde Nielsen)

og

Sag BS-5569/2022-VLR

B

(advokat SM)

mod

Skatteministeriet

(advokat Per Lunde Nielsen)

Landsdommerne Anne Hedegaard Toft, Thomas Klyver og Rasmus Krogh Pedersen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse.

Sag BS-5568/2022-VLR er anlagt den 11. marts 2021 ved Retten i Aalborg. Sag BS-5569/2022-VLR er anlagt den 11. marts 2021 ved Københavns Byret, som ved kendelse af 8. juni 2021 henviste sagen til behandling ved Retten i Aalborg. Ved Retten i Aalborgs kendelse af 27. september 2021 er det besluttet, at sagerne skal behandles sammen i medfør af retsplejelovens § 250. Ved Vestre Landsrets kendelse af 9. februar 2022 er sagerne henvist til behandling ved landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagerne angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 14. december 2020 om værdiansættelse af de afgiftspligtige gaver, som sagsøgerne, A og B, modtog fra deres mor, KG, i form af, at hun eftergav deres gæld ifølge to anfordringsgældsbreve. Gældsbrevene var stiftet til delvis berigtigelse af et generationsskifte af deres fars virksomhed.

Påstande

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at værdien af gaven givet af KG til A den 30. december 2013 udgør 6.908.098 kr., subsidiært at værdien af gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr. Hun har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøger, B, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af gaven givet af KG til B den 30. december 2013 udgør 7.484.558 kr., subsidiært at værdien af gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr. Han har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Som led i et generationsskifte overdrog KT ved aktieoverdragelsesaftaler af 30. oktober 2007 aktier nominelt 6.125.000 kr. i sit selskab, G1-virksomhed , til hver af sine børn, A og B. Det svarede ifølge aktieoverdragelsesaftalerne til i alt 49 % af den nominelle aktiekapital i selskabet. KT overdrog samtidig de resterende 51 % af aktiekapitalen i selskabet til sin søn, KL.

Det fremgår af aktieoverdragelsesaftalerne vedrørende A og B, at aktierne blev overdraget med skattemæssig succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34, og at den passivpost, der var knyttet til de overdragne aktier, blev opgjort til 8.698.399 kr. Ifølge aftalerne udgjorde købesummen for hver aktiepost 45.937.500 kr., der skulle berigtiges ved, at KT ydede en gave på 8.722.839 kr., og at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev på 37.214.661 kr.

A og B underskrev den 30. oktober 2007 gældsbreve på hver 37.214.661 kr. til KT. Det fremgår af gældsbrevene, at gælden ikke forrentedes, at gælden forfaldt til betaling på anfordring fra kreditor, og at debitor til enhver tid var berettiget til helt eller delvist at afvikle lånet. Der blev ikke stillet sikkerhed for gælden. Der blev på samme vilkår oprettet et gældsbrev på 77.467.254 kr. vedrørende berigtigelsen af aktieoverdragelsen til KL.

Da overdragelserne delvist blev berigtiget ved en gave, blev der sendt gaveanmeldelser herom til SKAT. Afgiftsgrundlaget for gaverne blev i anmeldelserne vedrørende A og B opgjort således:

Værdipapirer 45.937.500 kr.

Gældsforpligtelser - 37.214.611 kr.

Gavebeløb 8.722.839 kr.

Passivpost - 8.698.339 kr.

Afgiftsgrundlag 24.500 kr.

Gaveafgift heraf 3.675 kr.

På tidspunktet for aktieoverdragelserne i 2007 var G1-virksomhed moderselskab i en koncern, som omfattede en række datterselskaber med underliggende selskaber. Af selskabets koncernårsrapport og årsrapport for 2007 fremgår bl.a., at selskabets egenkapital i 2006 udgjorde XXX kr. og af ledelsesberetningen fremgår, at der forventedes et højere indtjeningsniveau i 2008 end i 2007.

En række af G1-virksomhed ' datterselskaber blev taget under konkursbehandling i 2010. Af G1-virksomhed ' årsrapport for 2013 fremgår bl.a., at selskabets egenkapital i 2013 udgjorde XXX kr.

Af KT's personlige regnskab for 2012 fremgår bl.a., at der var medtaget hensættelser til tab vedrørende gældsbrevene til A og B på hver 24.599.437 kr.

KT døde den 24. juli 2013. Det fremgår af KT og hans ægtefælle, GT's, testamente af 27. januar 2004, at de ikke havde andre arvinger end deres tre fællesbørn. GT fik fællesboet udleveret til hensidden i uskiftet bo.

Det fremgår af en opgørelse af 6. februar 2014 over formuen i det uskiftede bo, at KT's nettoformue pr. dødsdagen udgjorde XXX kr. Heri indgik A, Lars Bo B og KL's gældsbreve med i alt 88.090.177 kr. Det fremgår også af opgørelsen, at KT's nettoformue pr. dødsdagen udgjorde 29.093.615 kr.

Ved gavebreve af 30. december 2013 eftergav KG A, B og KL's gæld ifølge gældsbrevene af 30. oktober 2007. Der var ikke afdraget på gældsbrevene.

Af gavebrevet vedrørende A fremgår bl.a., at gaven blev overdraget pr. 30. december 2013, og at gavens værdi pr. 31. december 2013 udgjorde 4.782.084 kr. Af gavebrevet vedrørende B fremgår bl.a., at gaven blev overdraget pr. 30. december 2013, og at gavens værdi pr. 31. december 2013 udgjorde 5.790.593 kr. Værdien af gaven til KL var ansat til gældsbrevets pålydende. Det fremgår af alle tre gavebreve, at gaveafgiften skulle betales af gavegiveren.

Gaverne blev anmeldt til SKAT med de angivne værdifastsættelser. Af gaveanmeldelsen for A fremgår bl.a.:

"Pålydende på den gæld, der eftergives er stor kr. 37.214.661,00, jfr. det vedlagte gavebrev. Da gavemodtager er insolvent på tidspunktet for ydelse af gaven og dermed ude af stand til at honorere gældsforpligtelsen, er værdien af gaven fastsat til kr. 4.782.084,00. Dokumentation for værdiansættelsen vedlægges."

Dokumentationen for værdiansættelsen er en opgørelse over A's aktiver og passiver pr. 31. december 2013. Ifølge opgørelsen var hendes nettoformue, inkl. gældsbrevet på 37.214.661 kr., negativ. Størrelsen afpå gaven blev herefter opgjort som nettoformuen ekskl. gældsbrevet. Der blev fulgt en tilsvarende fremgangsmåde for værdifastsættelsen af gaven til B. Det fremgår af opgørelserne, at A og B begge modtog en gave på 1 mio. kr. fra KG i november 2013.

I formueopgørelserne for både A og B indgår en post, der knytter sig til deres respektive mellemregninger med KG. Af mellemregning mellem KG og A fremgår bl.a., at A i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2013 modtog en række pengebeløb, og at saldoen pr. 31. december 2013 udgjorde 4.877.307,83 kr. i KG's favør. Af mellemregning mellem KG og B fremgår bl.a., at B i perioden fra den 1. januar 2006 til den 10. september 2013 modtog en række pengebeløb, og at saldoen pr. 10. september 2013 udgjorde 2.513.210,12 kr. i KG's favør.

KG oprettede den 11. juni 2014 en kodicil til hendes og TK's fællestestamente af 27. januar 2004. Af kodicillen fremgår, at GK - bortset fra fire legater på i alt 400.000 kr. - ikke har testamenteret til fordel for andre end børnene. Det er endvidere oplyst, at A og B ikke har givet arveafkald.

Ved afgørelser af 27. oktober 2014 ændrede SKAT værdien af gaverne i henhold til gavebrevene til 37.214.661 kr., svarende til gældsbrevenes pålydende værdi. Parterne er enige om, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

A og B påklagede SKATs afgørelser til Landsskatteretten, som ved afgørelser af 14. december 2020 stadfæstede begge afgørelser. Under behandlingen af sagen for Landsskatteretten blev der gennemført syn og skøn.

Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende A fremgår bl.a.:

Landsskatterettens afgørelse

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv. Det fremgår af kursgevinstlovens § 21.

…

I forbindelse med klagesagen har der været afholdt syn og skøn med henblik på at fastsætte aktiernes værdi på gavetidspunktet i 2013. Syns- og skønsmanden har udtalt: "Værdien af nominelt kr. 6.125.000,00 i aktier i [G1-virksomhed] , CVR-nr. [CVR-nr. udeladt], den 30. december 2013 androg ifølge mit skøn t.kr. 12.339".

Der ses ikke grund til at stille spørgsmål ved syns- og skønsmandens fastsættelse af kursværdien på aktierne. Det lægges derfor til grund, at værdien af aktierne udgør 12.339.000 kr. pr. 30. december 2013.

…

Gavegiver og gavemodtager befinder sig i et gavemiljø og gavemodtagers privatforbrug finansieres i det væsentligste af gavegiver. Eftergivelse af gælden sker i øvrigt på et tidspunkt, hvor værdien af aktierne er faldet, hvilket indebærer, at gavemodtager fremstår som teknisk insolvent og, at gaveafgiften derfor minimeres. Desuden har gavegiver eftergivet gælden samtidig med, at gavegiver fortsat har et større mellemværende med gavemodtager, som gavegiver i øvrigt forsørger. Gavemodtageren er i øvrigt på sigt arving efter gavegiver.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke kan lægges vægt på, at klageren teoretisk set er teknisk insolvent, idet gældseftergivelsen er styret af interessesammenfaldet mellem gavegiver og gavemodtager og klagerens betalingsevne er reelt ikke efterprøvet og det er således ikke godtgjort, at fordringen ikke er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen."

Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige med samme begrundelse SKATs afgørelse vedrørende B. Landsskatteretten anførte yderligere i denne afgørelse, at gavegiver har "eftergivet gælden samtidig med, at gavegiver i 2013 har ydet en gave på 1,0 mio. kr. til gavemodtager og fortsat har et mellemværende med gavemodtager."

Der har under sagernes behandling for landsretten været afholdt syn- og skøn ved statsautoriseret revisor SP.

Det fremgår af skønserklæringen af 8. juni 2022, at skønsmanden i spørgsmål 1 er blevet bedt om at oplyse, hvilken værdi hvert af de to gældsbreve havde for KG på tidspunktet for gældseftergivelserne den 30. december 2013.

Af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 fremgår bl.a., at "[v]ærdien af gældsbrevet for [KG] kan opgøres ud fra hvilke nettoaktiver de to børn havde, der kunne anvendes for delvis dækning af gældsbrevet pr. 30. december 2013." Skønsmanden opgjorde herefter kursværdien af gældsbrevene til henholdsvis 6.908.098 kr. for så vidt angår A (svarende til kurs 18,56) og 7.484.558 kr. for så vidt angår B (svarende til kurs 20,11).

Skønsmanden besvarede endvidere spørgsmål 2 således:

"Der eksisterede ikke skønsmanden bekendt et almindeligt marked for omsætning af gældsbreve af den i spørgsmål 1 nævnte karakter, således at det har været muligt at afsætte gældsbrevene til en uafhængig tredjemand mod vederlag."

Der er efter skønserklæringen fremlagt et kontoudtog fra bankkonto tilhørende B i F1-bank i Y1-land. Det fremgår af kontoudtoget, at der på kontoen pr. 25. december 2013 var et indestående på ca. […].

Forklaringer

A, B, KL, statsautoriseret revisor JS, advokat IJ og skønsmand SP har afgivet forklaring.

A har forklaret, at hun er uddannet akademiøkonom inden for hotelledelse. I perioden fra 1996 til 2000 arbejdede hun på hotel i henholdsvis Y2-by og Y3-land. Fra 2001 til 2009 arbejdede hun i sin fars virksomhed, G2-virksomhed . Hun tog bl.a. telefonen og oversatte breve. Hun var ikke involveret i de strategiske beslutninger. Fra 2009 til 2013 var hun hjemmegående. Hun passede sine børn og hjalp med at passe sin far, som var syg med bl.a. Parkinsons sygdom. Hun fik 20.000 kr. om måneden af sine forældre for at hjælpe med at passe faren, og hendes daværende mand havde også en vis indtjening. Hun kunne dog ikke lave en opsparing i perioden.

Hendes far drev virksomhed med bl.a. handel af […] og ejendomme i Danmark og udlandet. Han drev også en […]-kæde i Y3-land. Hendes mor var ikke involveret i driften. Moren døde i marts 2023.

Aktieoverdragelsesaftalerne blev indgået som led i et generationsskifte. Da hendes far blev syg i 2003, kunne han ikke arbejde mere end et par dage om ugen, og til sidst var han ikke længere en del af den daglige drift. Han havde et ønske om, at virksomheden skulle forblive i familiens eje. Hendes bror, KL, fik roret i virksomheden. Hun ved ikke, hvorfor han kun fik 51 % af aktierne og ikke hele virksomheden.

Hun husker ikke omstændighederne omkring udstedelsen af gældsbrevene i 2007. Hun husker heller ikke, om der var drøftelser med hendes mor om gældsbrevene, da moren skulle sidde i uskiftet bo, eller om der var drøftelser herom i forbindelse med udstedelse af gavebrevene. Hun husker desuden ikke, om de talte om udviklingen i virksomhedens værdi i forbindelse med, at moren eftergav gælden. Hun har selv været ret passiv i forløbet og har ladet rådgiverne passe deres arbejde. Hun ved ikke noget om gaveafgift og kursberegning. Hun er ikke blevet bedt om at tilbagebetale gælden, og hun ville ikke have været i stand til at tilbagebetale gælden i 2013.

Hun husker ikke, hvad hun specifikt drøftede med revisor JS i forbindelse med, at han udarbejdede hendes formueopgørelse pr. 31. december 2013. Opgørelsen svarer til de aktiver, hun havde på tidspunktet.

En del af de gaver, hun løbende modtog fra sin mor, og som fremgår af den fremlagte mellemregning, vedrører driftsudgifter til deres fælles sommerhus i Y4-by. Moren brugte sommerhuset mest. Moren brugte det omkring tre måneder om året, mens hun selv brugte det ca. tre weekender om året. Øvrige gaver vedrørte bl.a. udgifter til reparation af huset på […]. Hun husker ikke præcist, hvordan hun brugte gaven på 1 mio. kr., som hun modtog i november 2013. Hun har formentlig brugt pengene på at afvikle gæld. Der var ikke en fast aftale om, at hun skulle have penge af sin mor, og hun fik ikke altid penge, når hun bad om det. De penge, hun fik, er nok brugt til forbrug.

B har forklaret, at han er uddannet inden for handel og it. Han flyttede til Y5-by i 1990, hvor han først tog en uddannelse og dernæst arbejdede inden for salg og ledelse. Han var i Y5-by frem til 2002, og han har boet i Y1-land i de sidste 20 år. Han har ikke været involveret i sin fars virksomheder, og han har ingen erfaring med gaveafgiftsberegning og kursfastsættelse af gældsbreve.

Hans mor var ikke involveret i driften af farens virksomheder.

Han husker ikke nærmere om baggrunden for aktieoverdragelsesaftalen. Det var noget hans fars revisorer stod for, og som han ikke rigtigt var involveret i. Han husker heller ikke detaljerne omkring udstedelsen af gældsbrevene i 2007. Han var ikke involveret i drøftelser om gældsbrevene i forbindelse med, at deres mor skulle sidde i uskiftet bo. Det virkede efter hans opfattelse som det rigtige tidspunkt at eftergive gælden, fordi deres far var død. Han husker ikke, om de i familien talte om, at virksomheden var faldet betragteligt i værdi, og at det derfor var opportunt at eftergive gælden. Han er aldrig blevet bedt om at tilbagebetale gælden i henhold til gældsbrevet. Det var dog ikke aftalt eller forudsat ved gældens stiftelse, at beløbet aldrig skulle tilbagebetales. Han ville ikke kunne have betalt ca. 37,2 mio. kr. til sin mor ved udgangen af 2013.

Flere af de gaver, han løbende modtog fra sin mor, og som fremgår af den fremlagte mellemregning, brugte han på forbrug. Gaverne gav ham ikke mulighed for at spare op. Han fik gaver, når han havde brug for det. Det var ikke systematisk, og han kunne ikke regne med, at han ville få noget hver måned. Han fik ikke altid penge af sin mor, når han bad om det. Han fik en gave på 1 mio. kr. i november 2013, som han brugte på forbrug. Beløbet blev indbetalt på en konto i et dansk pengeinstitut, som han kunne hæve fra i Y1-land. Han havde ikke andre bankkonti i Y1-land end den, der har været fremme i sagen.

Statsautoriseret revisor JS udarbejdede formueopgørelsen pr. 31. december 2013. Han husker ikke, om han har set opgørelsen før. JS indsamlede oplysninger om hans aktiver, og han oplyste i den forbindelse om de meget begrænsede aktiver, han havde i Y1-land. Han ejede hverken fast ejendom eller andre aktiver i Danmark eller udlandet på dette tidspunkt. Opgørelsen svarede således til hans økonomiske forhold på eftergivelsestidspunktet.

I 2012 til 2013 var han ansat i […] og fik en månedsløn på […]. Det svarer til ca. 10.000 kr. Det var en start-up-virksomhed, og han satsede på, at virksomheden ville blive mere værd. Han kunne leve for beløbet, men han kunne ikke spare op.

Han brugte sommerhuset i Y4-by to uger om året. Han solgte sin andel af sommerhuset i Y4-by til sin bror, KL, fordi han havde brug for midler til at indfri gæld i et pengeinstitut. Hele købesummen blev brugt til at indfri gælden. Gælden vedrørte akkumuleret forbrug.

KL har forklaret, at han bl.a. er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København. Han har været selvstændig i ca. 30 år. Han startede i 1990, hvor han var med til at udviklede og sælge en virksomhed i […]. Siden har han bl.a. beskæftiget sig med udvikling af fast ejendom i Y2-by.

Hans fars virksomhed startede i 1960'erne. I begyndelsen handlede virksomheden med sommerhusgrunde, men det udviklede sig til handel med sommerhuse og anden fast ejendom. Virksomheden blev med tiden også mere international. I den sidste periode beskæftigede virksomheden sig navnlig med sommerhuse i udlandet. Hans mor var medhjælpende hustru i virksomheden. Hun passede bl.a. telefonen og tog imod gæster. Hun havde ikke faglig indsigt i virksomhedens drift.

Hans far tog initiativ til aktieoverdragelsesaftalerne. Det var farens ønske, at selskabet skulle forblive i familiens eje. Han havde forinden drøftet dette med sin far. Han foreslog fordelingen af kapitalandelene i selskabet. Han ønskede en klar ledelsesstruktur og ville have mulighed for at træffe beslutninger. Han havde i øvrigt de bedste forudsætninger for at drive virksomheden. Omvendt var det vigtigt, at alle tre søskende fik andel i virksomheden, som deres far havde skabt. Aftalerne blev udarbejdet af farens rådgivere, dvs. revisorer og advokater. Rådgiverne præsenterede familien for modellen. De havde ikke selv erfaring med generationsskifte, så de lyttede til rådgiverne. Han syntes, at gældsbrevene var meget store, men de havde omvendt en forventning om, at aktierne kunne blive betydeligt mere værd.

Han kom ind i bestyrelsen for sin fars holdingselskab i 2008. På det tidspunkt var ferieboligdivisionen det "store ben" i koncernen. I forbindelse med finanskrisen faldt værdien af byggegrunde og sommerhuse betragteligt. Derfor endte flere af selskaberne i koncernen med at gå konkurs. Der blev gjort betydelige tiltag for at få koncernen til at overleve.

Da hans far døde, drøftede han med sin mor, hvad der skulle ske med gældsbrevene. Hun havde ikke stor økonomisk indsigt og havde ikke været involveret i generationsskiftet. Hun ville gerne have ryddet op i gældsbrevene, hvilket han godt kunne forstå. Han var dog i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige tidspunkt. Hun ville have det sådan, og så gjorde de det. Beslutningen havde ikke noget at gøre med udviklingen i selskabets værdi. Når man kiggede på koncernen på det tidspunkt, var økonomien vakkelvorn. Man kunne ikke vide, at selskabet i de efterfølgende år ville udvikle sig positivt.

Hans søskende ville ikke kunne indfri gælden i december 2013. B solgte sin andel af sommerhuset i Y4-by til ham, fordi han skulle bruge midler til at indfri gæld til et pengeinstitut.

Statsautoriseret revisor JS har forklaret, at han har været revisor siden 1989. Han har erfaring med gaveafgiftsberegning efter boafgiftsloven og gældseftergivelser efter kursgevinstloven. Det er samme metode, der benyttes efter de to regelsæt.

Hans relation til KT's familie begyndte i 1998. Han var desuden revisor for familiens selskaber i perioden fra 2003 til 2016, og herefter var han personlig revisor for KG frem til hendes død.

Han og KT drøftede en model for at overdrage G1-virksomhed til næste generation. Initiativet til overdragelsen kom fra revisionsfirmaet, fordi der på daværende tidspunkt var gunstige regler for generationsskifte. På daværende tidspunkt havde holdingselskabet og dets underliggende selskaber haft en positiv udvikling, og man forventede, at denne udvikling ville fortsætte. Gældsbrevene var en del af finansieringen af overdragelserne. Det var meningen, at børnene skulle afvikle gælden i takt med, at virksomheden udviklede sig positivt.

Efter KT's død henvendte KG sig til vidnet, fordi hun ønskede at få ryddet op i sine børns gæld. Hun ville gerne have gælden væk. Han syntes, at det var et logisk tidspunkt, fordi KT var død. De drøftede ikke i den forbindelse, hvilken betydning den negative udvikling i selskabets værdi havde for kursværdien af gældsbrevene.

Han udarbejdede A's formueopgørelse pr. 31. december 2013. Han anvendte den modregnede balances metode. Han opgjorde således nettoaktiver og nettopassiver, og derfra regnede han baglæns for at finde kursen på gældsbrevet. Det er den sædvanlige måde at opgøre værdien af et gældsbrev på. Opgørelsen svarer efter hans bedste overbevisning til hendes formueforhold på opgørelsestidspunktet.

Han udarbejdede B's formueopgørelse pr. 31. december 2013 efter samme metode. Han spurgte i den forbindelse ind til B's formueforhold uden for Danmark og fik det svar, at der ikke var nogen formue i Y1-land.

Han medtog ikke oplysninger om A og B's udsigt til arv i formueopgørelserne. Det er ikke sædvanligt at medtage eventualaktiver, f.eks. latent arv, i formueopgørelser. Han har benyttet den anvendte metode for kursfastsættelse af gældsbreve flere gange tidligere. Han er ikke tidligere blevet udfordret af skattemyndighederne i forhold til metoden.

Hensættelserne i KT's personlige regnskab for 2012 vedrørende A og B's gæld var estimeret ud fra den indre værdi af holdingselskabet. Hensættelserne skulle give et reelt billede af KT's formue, idet det ikke var forventeligt på det tidspunkt, at de kunne tilbagebetale gælden fuldt ud.

Advokat IJ har forklaret, at han i en årrække var advokat for KT og hans familie. Vidnets relation til dem ophørte i 2010, da flere af KT's selskaber gik konkurs. Hans speciale er fast ejendom, men han har tidligere også arbejdet med virksomhedsoverdragelser og konkursret.

Han havde ansvaret for at udarbejde aktieoverdragelsesaftalerne vedrørende G1-virksomhed . KT havde længe drevet virksomheden, men i årene op til 2007 havde han trukket sig længere væk fra driften. I 2007 meddelte familien, at de var blevet enige om at gennemføre et generationsskifte, hvor 51 % af aktierne skulle overdrages til LK, mens de resterende 49 % skulle overdrages til A og B. Det var en fantastisk virksomhed, og det var efter vidnets opfattelse det rigtige tidspunkt at gennemføre generationsskiftet. De forventede, at virksomheden ville komme til at tjene flere penge i fremtiden.

Han udarbejdede også gældsbrevene. Det var en standardprocedure. Revisoren beregnede en skattekurs. Købesummen blev bl.a. berigtiget ved anfordringsgældsbrevene, som var den billigste finansiering. Prisen er, at kreditor kan "kalde" gælden til enhver tid. A spurgte ind til det forhold, at hun ikke ville kunne indfri gælden. Han forklarede om risikoen, og at det var håbet, at gælden ville kunne indfries via udbytte i takt med den forventede positive udvikling i virksomheden. Lånet var ikke tænkt som en gave.

Han var ikke selv involveret i gældseftergivelsen i 2013. Han mener, at det var en kollega, som stod for det, og så vidt han husker, var det kun udarbejdelse af gavebrevene.

Skønsmand SP har forklaret, at han arbejder for et statsautoriseret revisionsaktieselskab. Han har deltaget som skønsmand i mere end 50 retssager. Han har overordnet kendskab til boafgiftslovens § 27, men et mere begrænset kendskab til kursgevinstlovens § 21.

Han har beregnet værdien af gældsbrevene for KG med udgangspunkt i A og B's mulighed for at tilbagebetale gælden. Han opgjorde deres nettoformuer, ekskl. gældsbrevene, og beregnede kursen på gældsbrevene. Metoden er gængs anvendt, og det svarer til den metode, som revisoren anvendte til at udarbejde formueopgørelserne pr. 31. december 2013. Han har også selv benyttet metoden i sit hverv som revisor.

Der er strengt taget ingen undergrænse for beløb, der medtages i en formueopgørelse. Han ville derfor have medtaget B's bankindestående i Y1-land, hvis han havde haft kendskab til det. Bankindeståendet ville kun have ændret opgørelsen marginalt. Forventet arv er ikke relevant at medtage i formueopgørelser.

Det er svært at se, at der skulle være et marked for handel med de pågældende gældsbreve, men hvis der var et sådant marked, ville prisen være den, han har angivet. Værdien ville være den samme for en uafhængig kreditor som for en interesseforbunden kreditor. Svaret på spørgsmål 2 i skønserklæringen skal forstås sådan, at der ikke findes en børsværdi for sådanne gældsbreve.

Anbringender

A og B har navnlig anført, at gavernes værdi skal fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for modtagelsen. Det er deres solvens på tidspunktet for gældseftergivelsen, som er afgørende for værdien af gældsbrevene, jf. U 1996.1021 H. Kursen på gældsbrevene udgjorde dengang henholdsvis 18,56 og 20,11, jf. statsautoriseret revisor SP's skønserklæring. De har ved de fremlagte formueopgørelser - som korrigeret af skønsmanden - løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag og giver et åbenbart urimeligt resultat. Formueopgørelserne dokumenterer, at de var insolvente på gældseftergivelsestidspunktet, og at de dermed på det tidspunkt var ude af stand til at honorere deres gældsforpligtelser. De ydede gaver kan kursfastsættes som påstået. Gældseftergivelsen skete i forbindelse med KT's død og var ikke begrundet i, at virksomhedens egenkapital var lav på det tidspunkt. Det var ikke muligt på gældseftergivelsestidspunktet at forudse, hvordan værdien af kapitalandelene ville udvikle sig. Forhold efter gældseftergivelsen er uden betydning for værdiansættelsen.

Skatteministeriet har navnlig anført, at A og B ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte værdiansættelsen af gaverne. Det er ved overdragelse af aktiver i familieforhold hyppigt forekommende, at købesummen helt eller delvist erlægges ved udstedelse af et rentefrit anfordringsgældsbrev, der indgår til kurs 100. Det undgås herved at betale gaveafgift af et beløb svarende til anfordringsgældsbrevet. Uafhængige parter vil ikke anvende denne finansieringsmodel. Hvis den gave, der ydes ved eftergivelse af gæld, skal værdiansættes udelukkende på baggrund af gavemodtagerens solvens på eftergivelsestidspunktet, vil der kunne spekuleres i at udnytte et fald i værdien af den generationsskiftede virksomhed. Det kræver et meget sikkert grundlag at fastsætte kursen på gældsbrevene til mindre end kurs 100, idet gældsbrevene såvel ved stiftelsen af gælden som ved arvefald, hvor gælden kan modregnes, har kurs 100, jf. bl.a. U 1985.131 H og TfA 2006.264 Ø. KG havde ikke aktuelle intentioner om at kræve gældsbrevene indfriet eller overdrage dem til tredjemand. Gældens værdi for hende var derfor kurs 100.

Retsgrundlag

Værdiansættelse af gaver med henblik på beregning af gaveafgift er reguleret i boafgiftslovens § 27, der på tidspunktet for eftergivelsen af gældsbrevene i den foreliggende sag havde følgende ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012 som ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012):

"§ 27. En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager.

Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen …"

Af forarbejderne til boafgiftslovens § 27 (lovforslag nr. 254 af 4. maj 1995, bemærkningerne til §§ 26-28) fremgår bl.a., at værdiansættelsesreglerne i § 27 ved beregning af gaveafgift er de samme som ved beregning af boafgift og tillægsboafgift efter lovens § 12.

Det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 12 (samme lovforslag, bemærkningerne til § 12), at principperne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer

m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret) og den praksis, der er etableret på området, fortsat vil være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget.

Af værdiansættelsescirkulæret fremgår bl.a. følgende:

A. AKTIVER

2. De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.

…

19. Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til kursværdi. Normalt anerkender man en kursværdi beregnet af et anerkendt vekselererfirma eller en bank, men en sådan er dog ikke bindende for skattemyndighederne. Den kursværdi, som afdøde har anvendt i sine selvangivelser uden indsigelser, kan ikke uden videre lægges til grund.

Arvingsgæld, dvs. en fordring, som afdøde havde på en arving, kan både i opgørelsen efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, og i selve boopgørelsen indtægtsføres til en kursværdi. Denne kursværdi kan lægges til grund ved afgiftsberegningen. Det gør ingen forskel, at fordringen udlægges i arv til debitorarvingen, jf. skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 27. maj 1980. Det samme gælder, dersom fordringen overdrages som gave til debitor.

…

48. Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse. …"

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagerne angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 14. december 2020 om værdiansættelsen af afgiftspligtige gaver, som A og B modtog ved eftergivelse af gæld ifølge to anfordringsgældsbreve.

Tvisten angår alene den størrelsesmæssige opgørelse af gaverne. Landsskatteretten fastsatte ved afgørelserne gavernes værdi til kurs 100 for gældsbrevene. A og B har under sagen gjort gældende, at gavernes værdi i stedet skal fastsættes til en lavere kurs.

Det påhviler A og B at godtgøre, at værdien af gældsbrevene på gældseftergivelsestidspunktet skal fastsættes til mindre end kurs 100.

Gældsbrevene blev udstedt i 2007 til delvis berigtigelse af købesummen i forbindelse med et generationsskifte, hvor A og B fik overført kapitalandele i deres fars holdingselskab. Gældsbrevene, der lød på ca. 37,2 mio. kr., var rentefrie og forfaldt til betaling på anfordring. Der blev ikke stillet sikkerhed for lånene. Gældsbrevene blev ved aktieoverdragelsen medtaget til kurs 100 i købesummen og i anmeldelserne til skattemyndighederne. Fremgangsmåden indebar bl.a., at der ikke i forbindelse med aktieoverdragelserne skulle betales gaveafgift af et beløb svarende til gældsbrevenes pålydende værdi.

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen - i det konkrete tilfælde den 30. december 2013, hvor gælden ifølge de to anfordringsgældsbreve blev eftergivet.

Efter bevisførelsen, herunder skønsmand SP's besvarelse af spørgsmål 2, lægger landsretten til grund, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbrevene, og at det derfor ikke var muligt at afsætte gældsbrevene til en uafhængig tredjemand mod vederlag. Gældsbrevene var heller ikke bestemt til eller egnet til omsætning. En værdiansættelse, der bygger på den metode, som er anvendt i statsautoriseret revisor JS's formueopgørelser og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, kan derfor ikke lægges til grund ved gaveafgiftsberegningen i det foreliggende tilfælde.

Landsretten finder, at den valgte fremgangsmåde indebærer, at gældsbrevene som udgangspunkt ved gaveafgiftsberegningen skal værdiansættes til kurs 100, hvis gælden eftergives.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder forklaringerne fra A og B, lægger landsretten til grund, at gældseftergivelsen er sket i et gavemiljø, og at KG - også ud over gældseftergivelsen - gav A og B betydelige gaver og løbende bidrog til deres forsørgelse. Der foreligger ikke konkrete oplysninger, der sandsynliggør, at gælden ville være blevet krævet betalt, før A og B kunne indfri gælden - eventuelt med midler fra udbytte af kapitalandelene eller arv.

Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at værdien af gældsbrevene skal fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregningen af gaveafgiften. Da der herefter ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagernes udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten in solidum betale 300.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet vedrører udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagernes omfang og forløb, herunder at der har været gennemført syn og skøn, og at sagerne vedrører samme problemstillinger.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A og B inden 14 dage in solidum betale 300.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.