Dokumentets metadata

Præcisering af praksis vedrørende afrunding af afgiftsbeløb efter tinglysningsafgiftslovens § 2 - Styresignal

Skattestyrelsen præciserer praksis for oprunding af ørebeløb efter tinglysningsafgiftsloven, da Den juridiske vejledning fejlagtigt har angivet, at der ikke skal ske oprunding af ørebeløb.

1. Baggrund for præcisering af praksis

Det fremgår af tinglysningsafgiftsloven § 2, at den del af afgiftsbeløb, der er beregnet som en procentdel (variable tinglysningsafgift), afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den juridiske vejledning har ved en fejl angivet, at der kan ses bort fra ørebeløb i forbindelse med oprunding ved afgiftens beregning. Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke kan støttes ret på fejlen, da den fører til et resultat, der er i åbenbar strid med loven.

2. Det retlige grundlag

Tinglysningsafgiftslovens § 2:

Den del af afgiftsbeløb efter denne lov, der er beregnet som en procentdel, afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Bemærkninger til lovforslaget vedrørende tinglysningsafgiftslovens § 2 (1998/1 LSF 208):

Til § 2

Bestemmelsen indeholder nærmere regler for afgiftens beregning. Det fastsættes i stk. 1, at den beregnede afgift skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

3. Praksis

Tinglysningsafgiftsloven afløste med virkning fra den 1. januar 2000 stempelafgiftsloven ved lov nr. 382 af 2. juni 1999. Det fremgik af den dagældende stempelafgiftslov, at såfremt der fremkom ørebeløb ved beregningen af afgiften, afrundes afgiften nedad til hele kroner.

I Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit E.B.2.6.2 er det angivet, at den variable afgift (procentafgiften) oprundes til nærmest kronebeløb, der er deleligt med 100, mens det vedrørende ørebeløb i den beregnede afgift er angivet, at der ikke skal oprundes.

I afsnittet er der desuden givet følgende eksempel på, hvorledes Skattestyrelsen hidtil har beregnet og afrundet efter tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1.

Skattestyrelsen præciserer praksis, da der ifølge lovens ordlyd og forarbejder skal foretages en oprunding til hele kronebeløb, der er deleligt med 100. Der skal derfor ikke ses bort fra ørebeløb.

Da den hidtidige praksis efter Skattestyrelsens opfattelse er i åbenbar strid med lovgivningen, vil der ikke kunne støttes ret på fejlen i Den juridiske vejledning.

Der gives følgende eksempel på den nye praksis:

4. Genoptagelse

Tinglysningsretten har konstateret fejl i betaling af afgift, når afgifter er beregnet efter den hidtidige praksis og har oversendt sagerne til Skattestyrelsen med henblik på at afgiftsprøve sagerne, jf. tinglysningslovens § 19.

Skattestyrelsen har i et antal af disse sager truffet afgørelse i overensstemmelse med den hidtidige fejlagtige praksis og har således ikke efteropkrævet det manglende afgiftsbeløb. Disse afgørelser kan ikke tilbagekaldes eller genoptages, da er er tale om en begunstigende forvaltningsakt, og den retlige mangel ikke er tilstrækkelig væsentlig.

I de sager, som Tinglysningsretten har oversendt til Skattestyrelsen frem til tidspunktet for offentliggørelse af dette styresignal, og hvor Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse, vil Skattestyrelsen ikke foretage yderligere.

5. Gyldighed

Dette styresignal indeholder en præcisering af praksis, der ikke har været lovhjemlet og er i direkte strid med lovens ordlyd. Styresignalet har derfor umiddelbar virkning og også virkning for afgiftsperioder, der ligger før styresignalets offentliggørelse.

Styresignalet ophæves ved indarbejdelse i og offentliggørelse af Den juridiske vejledning 2024-1.