Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonti - skærpet bevisbyrde

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af indsætninger på hans private bankkonti. Under henvisning til at der i sagen var tale om indsætninger af kontantbeløb på i alt 5,9 mio. kr., der ifølge skatteyderen stammede fra indtægter fra spilleautomater, fandt retten, at skatteyderen var underlagt en skærpet bevisbyrde. Retten fandt herefter, at skatteyderens forklaring ikke var understøttet af objektive beviser, og at skatteyderen derfor ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om midler, der allerede var beskattet eller ikke tilkom ham. Af de samme grunde fandt retten, at skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for skattemæssigt fradrag. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Parter

A

(advokat Tony Wendt Hamed)

mod

Skatteministeriet

(advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Denne afgørelse er truffet af dommer J. Stausbøll.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 21. december 2020.

Sagen angår en prøvelse af skatteankenævnets afgørelse af 21. september 2020, hvor skatteankenævnet vedtog at forhøje As skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 5.020.168 kr. og for indkomståret 2016 med 941.623 kr., herunder om indbetalinger på As bankkonti med de anførte beløb er er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og såfremt at dette måtte være tilfældet, om der tilsvarende kan nydes fradrag efter statsskattelovens § 6.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige indkomst for 2015 nedsættes med kr. 5.020.168 og for 2016 nedsættes med kr. 941.623.

Subsidiært: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomst nedsættes med et mindre beløb for 2015 og 2016.

Tertiært: As skal alene svare indkomstskat af kr. 5.020.168 for 2015 og kr. 941.623 for 2016 med fradrag af i alt i kr. 4.901.194 svarende til et samlet beskatningsgrundlag efter fradrag på kr. 1.060.597.

Mere tertiært: As skal betale et mindre beløb efter fradrag af driftsomkostninger og spilleafgift.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse 21. september 2020 fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Indkomstår 2015

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har modtaget i alt 5.131.257 kr. på sine konti (red.konti.nr.fjernet) og (red.konti.nr2.fjernet) i indkomståret 2015:

Skattestyrelsen har anset det for dokumenteret, at indsætninger på i alt 30.325 kr. stammer fra beskattede midler.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, indeholder overførsler fra G1 ApS og G3 ApS beløb, beskattet som løn:

Skattestyrelsen har alene foretaget beskatning af differencen mellem overførte beløb og indberettede nettoløn.

Skattestyrelsen har derfor samlet foretaget beskatning af følgende:

Indkomstår 2016

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har modtaget i alt 1.113.560 kr. på sine konti (red.konti.nr.fjernet), (red.konti.nr2.fjernet) og (red.konti.nr3.fjernet) i indkomståret 2016:

Skattestyrelsen har anset det for dokumenteret, at indsætninger på i alt 68.790 kr. stammer fra beskattede midler.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, indeholder overførsler fra G1 ApS beløb, beskattet som løn:

Skattestyrelsen har alene foretaget beskatning af differencen mellem overførte beløb og indberettede nettoløn.

De samlede beløb til beskatning blev herefter:

G3 ApS

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke kunne oprette en bankkonto ved etableringen af selskabet G3, da hans bankrådgiver var på ferie og at en medarbejder i banken oplyste til ham om, at han kunne anvende sin private konto, indtil der blev oprettet en konto i selskabets navn.

Det fremgår af oplysninger fra CVR, at G3 ApS blev stiftet den 14. juni 2010.

Det fremgår af skatteoplysninger tilhørende G3 ApS, at selskabet i 2010 oprettede en konto i F1-bank. Endvidere, at selskabet i 2011 havde en konto i F1-bank og fem konti i F2-bank og at selskabet fra 2012 til 2015 havde en konto i F2-bank.

Klageren har oplyst, at selskabet havde en stor omsætning fra spilleautomater, som ikke tilhørte selskabet, da hovedparten af omsætningen skulle afregnes med spillemyndigheden.

Ifølge klageren, er hovedparten af alle indsætningerne anvendt til spilafgift, husleje, lønninger og driftsomkostninger.

G2 apS og G1 ApS

Ifølge klageren, er der indsat større beløb fra G2 ApS og G1 ApS.

Ifølge klageren er hovedparten af indsætningerne anvendt til betaling af spilafgift, husleje, lønninger og almindelige driftsomkostninger i selskaberne. Klageren har oplyst, at størstedelen af de penge, som han har modtaget, er blevet betalt til Spillemyndigheden. Ifølge klageren har han betalt normale regninger for virksomhederne.

G2 ApS

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren ved et møde hos Skattestyrelsen den 20. august 2018 har oplyst, at G2 ApS skulle være franchisetager med drift af spillehal med automater, tips og lotto fra ultimo 2014 start 2015. Selskabet skulle bruge en ny konto, men da bankrådgiveren var på ferie, fik klageren oplyst af banken, at han skulle bruge sin egen konto.

Det fremgår af oplysninger fra CVR, at G2 ApS blev stiftet den 13. juni 2011.

Det fremgår af skatteoplysninger for G2 ApS, at selskabet i 2011 oprettede en konto i F1-bank. Endvidere fremgår, selskabet fra 2012 til 2013 havde en konto i F1-bank, at selskabet i 2014 havde en konto i F2-bank og at selskabet i 2015 og 2016 havde en konto i F2-bank samt en konto i F1-bank.

G1 ApS

Det fremgår af oplysninger fra CVR, at G1 ApS blev stiftet den 8. august 2011.

Det fremgår af skatteoplysninger for G1 ApS, at selskabet i 2011 havde to konti i F2-bank. Det fremgår endvidere, at selskabet i 2012 havde seks konti i F2-bank og at selskabet i 2013, 2014, 2015 og 2016 havde fem konti i F2-bank.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med i alt 5.020.168 kr. for indkomståret 2015 og i alt 941.623 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

" (…) Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens§ 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 16, stk.1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indsætninger på din bankkonto

Vi har foretaget en gennemgang af indsætninger på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til.

De samlede indsætninger er opgjort til 5.131.256,86 kr. i 2015 og 1.113.560,16 kr. i 2016.

Indsætningerne i 2015 kan specificeres således ifølge bilag 4:

Indsætningerne i 2016 kan specificeres således ifølge bilag 5:

Vi har anset overførsler mellem egne konti, MobilePay fra familie (ægtefælle og børn), overførsler fra LK og NA, overførsler fra G4-virksomhed, tilbageførte beløb betalt via PBS, overførsel tilbageført på grund af forkert kontonummer samt overskydende skat for at være skattefrie.

Du har oplyst, at indsætningerne ifølge bilag 4 og 5 vedrører omsætning i G2 ApS. Selskabet overtog driften af G5-virksomhed ultimo 2014/primo 2015, og du ville have en særskilt konto til denne aktivitet, men bankrådgiver var på ferie, og du anvendte efter råd fra banken din egen konto. Du har ikke dokumenteret, at indsætningerne vedrører omsætning i G2 ApS, herunder indsendt regnskabsmateriale for G2 ApS, som kan dokumentere at omsætning er bogført i selskabet, og at der er afregnet moms heraf.

Kontante indsætninger, overførsler fra andre konti/personer/virksomheder, herunder G2 ApS, check indsat på konto samt MobilePay (dog ikke fra familie) anses for at være skattepligtige, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende.

Overførsler fra G1 ApS og G3 ApS indeholder også beløb beskattet som løn. Det er alene differencen mellem det overførte beløb og den indberettede nettoløn, som skal beskattes. Differencen til beskatning kan opgøres således:

Der er fire overførsler med teksten "Fak 4, Fak 5, Fak 6 og Fak 7". Beløbene beskattes som anden personlig indkomst uden moms, idet vi ikke har modtaget kopi af fakturaerne og vi ikke har haft mulighed for at finde indbetaler, og der indhente kopi af faktura.

Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a - f, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi forhøjer din indkomst med 5.020.168 kr. i 2015 og 941.623 kr. i 2016.

Den skattemæssige ændring af indkomståret 2015 sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet du ikke anses for omfattet afkort ligningsfrist efter reglen i§ 2, stk. 1, m. 5 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, da du er hovedaktionær efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. (…) "

Skattestyrelsen er den 5. februar 2019 kommet med følgende udtalelse til klagen:

" (…) Klager oplyser i klage af 17. januar 2019, at han i forbindelse med etablering af G3 ApS skulle have oprettet en konto, men at det ikke kunne lade sig gøre på grund af ferie i banken. G3 ApS er stiftet den 14. juni 2010 og i forbindelse med stiftelsen har selskabet oprettet konto (red.konti.nr4.fjernet) i F1-bank. I august og september 2011 har selskabet oprettet 5 bankkonti i F2-bank. Fra 2012 til 2015 har selskabet konto (red.konti.nr5.fjernet) i F2-bank. Selskabet er under tvangsopløsning den 25. januar 2016 og under konkurs den 11. marts 2016.

Klager har på mødet den 20. august 2018 med Skattestyrelsen oplyst, at G2 ApS skulle være franchisetager med drift af spillehal med automater, tips og lotto fra ultimo 2014/2015. Selskabet skulle have en ny konto, men bankrådgiver var på ferie, og han fik oplyst af banken, at han kunne bruge sin egen konto. Skattestyrelsen forelagde på mødet, at G2 ApS havde en bankkonto. Klager forklarede, at da der startede en ny aktivitet op i selskabet, så ville han have en særskilt konto til dette.

G2 ApS er stiftet den 13. april 2011, og i forbindelse med stiftelsen har selskabet oprettet konto (red.konti.nr6.fjernet) i F1-bank. I 2014 står selskabet som ejer af konto (red.konti.nr7.fjernet) i F2-bank. Den 16. april 2015 opretter selskabet konto (red.konti.nr8.fjernet) i F2-bank og den 7. august 2015 konto (red.konti.nr9.fjernet) i F1-bank.

G1 ApS er stiftet den 8. august 2011, og selskabet har oprettet konti henholdsvis den 3. august 2011 konto (red.konti.nr10.fjernet) og den 8. august 2011 konto (red.konti.nr11.fjernet) i F2-bank. I oktober/november 2012 oprettede selskabet 4 konti i F2-bank. Den 13. maj 2013 oprettede selskabet endnu en konto i F2-bank. I 2014, 2015 og 2016 har selskabet 5 konti i F2-bank. Selskabet er under tvangsopløsning den 30. august 2017, og under konkurs den 6. december 2017.

Skattestyrelsen har anmodet om regnskaber, bogføring og bilag fra G2 ApS og G1 ApS, men har ikke modtaget materiale.

Der er ikke anmodet om materiale vedrørende G3 ApS, idet selskabet var under konkursbehandling ved sagens opstart.

Skattestyrelsen har rekvireret kontoudtog fra pengeinstitutterne for samt for G2 ApS og G1 ApS og klager. På baggrund af de modtagne kontoudtog er indsætningerne opgjort. Der er taget udgangspunkt i indsætningerne på klagers konto. Der er ikke godkendt fradrag for udgifter, idet vi ikke har modtaget dokumentation herfor samt regnskabet og bogføring fra selskaberne.

Såfremt - beløbene vedrører indtægter, som skulle være medtaget i selskaberne, så er pengene indsat på hovedaktionærens konto. Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 eller 2 direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. 1. punktum finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det fremgår endvidere af selskabsskattelovens § 210, stk. 1, at selskabet ikke direkte eller indirekte må yde lån mv. til kapitalejer i selskabet. Klageren er en del af den kreds, der er omfattet af ligningslovens §§ 16 A, stk. 2, nr. 1 og 16 E, stk. 1 ifølge ligningslovens § 2, stk. 2.

Lånet er opstået ved, at selskabet/selskabernes omsætning er indsat på klagerens private konto, og udgifter er betalt via samme konto. Det anses ikke for en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at mellemregningen mellem selskaberne og klager er et ulovligt aktionærlån, som skal beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 1. Omsætning fra selskaber, som indsættes på bankkontoen tilhørende klageren anses for et lån til klageren, og dette skal efter ligningslovens § 16 E, stk. 1 beskattes på udbetalingstidspunktet.

Der skal ske en vurdering om udlodningen skal beskattes som personlig indkomst eller udbytte.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indsætningerne kan beskattes som personlig indkomst. (…)"

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 5.020.168 kr. for indkomståret 2015 og nedsættes med 941.623 kr. for indkomståret 2016.

Klageren begrundet sin påstand med følgende:

"(…) I forbindelse med, at jeg etablerede selskabet G3 CVR-NR. ...11 skulle selskabet have en bankkonto.

Det kunne dog ikke lade sig gøre, da min normale bankrådgiver var på ferie. Den ansatte ved kassen sagde til mig, at jeg bare kunne bruge min private konto indtil der blev oprettet en konto i selskabets navn.

Selskabet fik mange penge ind fra omsætningen fra spilleautomater. Denne omsætning tilhører ikke det enkelte selskab, da hovedparten af omsætningen skal afregnes med spillemyndigheden (Staten).

Der er ligeledes indsat større beløb fra selskaberne G2 ApS CVR-NR. ...12 og G1 ApS CVR-NR. ...13.

Hovedparten af alle indsætninger er anvendt til betaling af spilafgift, husleje, lønninger og almindelige driftsomkostninger i de respektive selskaber.

Det har på ingen måde været hensigten, at indtægterne skulle kanaliseres over til mig privat.

Det har ligeledes ikke været min hensigt at snyde i skat.

Af de kontokort som skat har fået kan man også se, at der er betalt normale regninger for ovennævnte virksomheder.

Af min private skattemappe kan man også se, at jeg ikke har en større formue.

Det at skat så vil beskatte mig med 5.020.168 kr. i 2015 og 941.623 kr. i 2016 ville jo have medført, at jeg skulle enten have et meget stort privatforbrug eller en større opsparing.

Det er ikke tilfældet, hvorfor jeg ikke kan acceptere skattestyrelsens afgørelse.

Jeg kan godt forstå, at såfremt man havde hæve penge i et selskab til ens private forbrug/opsparing ville det medføre en beskatning. Jeg er af den opfattelse, at lovens tekst er enig i min opfattelse.

Det er ikke hverken ret eller rimeligt, at jeg skal beskattes af de af Skattestyrelsen påståede beløb.

En sådan beskatning vil medføre et jeg bliver insolvent, jeg har jo ikke fået pengene.

Størsteparten er gået til spillemyndigheden (skat) hvorfor det er helt urimeligt at pålægge mig en ændring i min indkomst for 2015 og 2016 af denne størrelse.

På grund af ovenstående kan jeg derfor ikke acceptere den af Skattestyrelsen trufne afgørelse.

Jeg skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om at tilbageført den at Skatteankestyrelsen trufne afgørelse, da jeg ikke har fået overført penge i den størrelse til mit private forbrug/opsparing. (…)"

Repræsentanten har ved telefonsamtale af 29 november 2019 oplyst, at klageren ikke har haft pengene til sig selv, men har betalt spilleafgift til Skattestyrelsen.

Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2008.905.H.

Såfremt en skattepligtig anvender sin konto som transitkonto, er det den skattepligtige, der skal bevise og sandsynliggøre, at kontoen har været anvendt som sådan, hvilket kan udledes af SKM2015.511.VLR.

I vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på, hvorvidt, at der er tale om en kortvarig besiddelse, om pengene gives videre umiddelbart efter modtagelsen samt, om den skattepligtige har draget fordel af de modtagne beløb. Der henvises til SKM2018.573.BR.

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at klageren har modtaget i alt

5.020.168 kr. i indkomståret 2015 og i alt 941.623 kr. i indkomståret 2016 på sine konti (red.konti.nr.fjernet), (red.konti.nr2.fjernet) og (red.konti.nr3.fjernet).

G3 ApS

Klageren har modtaget i alt 122.770 kr. fra G3 i indkomståret 2015.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ikke kunne oprette en bankkonto ved etableringen af G3 ApS, da hans bankrådgiver var på ferie og at en medarbejder i banken oplyste ham da om, at han kunne anvende sin private konto, indtil der blev oprettet en konto i selskabets navn.

Det fremgår af oplysninger fra CVR, at selskabet blev stiftet den 14. juni 2010.

Det fremgår af selskabets skatteoplysninger, at selskabet i 2010 oprettede en konto i F1-bank, at selskabet i 2011 havde en konto i F1-bank og fem konti i F2-bank og at selskabet fra 2012 til 2015 havde en konto i F2-bank.

Klageren har oplyst, at selskabet havde en stor omsætning fra spilleautomater, men at omsætningen skulle afregnes med spillemyndigheden. Ifølge klageren, er hovedparten af alle indsætningerne anvendt til spilleafgifter, husleje, lønninger og driftsomkostninger.

Der er ikke fremlagt regnskaber, bogføringsmateriale, underliggende bilag eller anden objektiv dokumentation, som dokumenterer, at klageren har afholdt udgifter for selskabet. Henset hertil, anses det ikke for sandsynliggjort, at klagerens konto har været anvendt som transitkonto for G3 ApS i indkomståret 2015. I vurderingen indgår, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han ikke har draget fordel af de modtagne beløb og endvidere, at selskabet havde egen bankkonto i F2-bank i 2015 og allerede ved stiftelsen i 2010 havde en bankkonto i F1-bank.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at han ikke har opnået et formuegode, der skal beskattes hos ham.

Henset hertil, finder nævnet det ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler.

G2 ApS og G1 ApS

Klageren har modtaget 472.559 kr. i indkomståret 2015 og 343.857 kr. fra G1 ApS samt 42.500 kr. i indkomståret 2015 og 137.258 kr. i indkomståret 2016.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ville oprettet en konto til G2 ApS, forbindelse med, at G2 ApS skulle være franchisetager med drift af spillehal med automater, tips og lotto fra ultimo 2014 til start 2015. Da bankrådgiveren var på ferie, fik klageren oplyst, at han skulle bruge sin egen konto.

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at hovedparten af indsætningerne fra selskaberne blev anvendt til betaling af spilafgift, husleje, lønninger og driftsomkostninger i selskaberne og størstedelen af de indsætninger, som klageren har modtaget, er blevet betalt til spillemyndigheden.

Det fremgår af skatteoplysninger tilhørende G2 ApS blandt andet, at selskabet i 2014 havde en konto i F2-bank og at selskabet i 2015 og 2016 havde en konto i henholdsvis F2-bank og F1-bank.

Det fremgår af skatteoplysninger tilhørende G1 ApS blandt andet, at selskabet havde 2015 og 2016 havde fem konti i F2-bank.

Der er ikke fremlagt regnskaber, bogføringsmateriale, underliggende bilag eller anden objektiv dokumentation, som dokumenterer, at klageren har afholdt udgifter for selskabet. Henset hertil, anses det ikke for sandsynliggjort, at klagerens konto har været anvendt som transitkonto for G2 ApS eller G1 ApS i indkomstårene 2015 og 2016. I vurderingen indgår, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han ikke har draget fordel af de modtagne beløb og endvidere, at selskaberne havde egne bankkonti i 2015 og 2016.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at han ikke har opnået et formuegode, der skal beskattes hos ham.

Henset hertil, finder nævnet det ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler.

Andre indsætninger

Klageren har modtaget indsætninger på i alt 4.382.339 kr. i indkomståret 2015 og 460.508 kr. i indkomståret 2016 fra andre afsendere.

Der er ikke fremkommet med bemærkninger vedrørende indsætningerne, som klageren har modtaget på sine konti i indkomstårene 2015 og 2016.

Nævnet finder det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler.

Skatteankenævn Frederiksberg stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. …"

Forklaring

A har forklaret blandt, at han er udlært bygningsmaler, og i de sidste 2 år har været sygemeldt efter en alvorlig trafikulykke. I de omhandlede indkomstår 2015 og 2016 havde han selskaberne G1 ApS, G2 ApS og G3, som han benyttede til forskellige aktiviteter. G3 udlejede og opsatte spilleautomater forskellige steder. G1 ApS drev en kiosk, hvor der også var opsat spilleautomater, mens G2 ApS var en cafe´, som hans kone havde startet op. Da caféen blev lukket, overtog han selskabet. Den 15. april 2015 indgik han en aftale med G6-virksomhed, som var ejer og franchisegiver af spillebutikken G5-virksomhed på Y1-adresse, hvis tidligere franchisetager, G7 ApS var stoppet, således at G2 ApS blev ny franchisetager.

Der kom store kontante indtægter fra spilleautomaterne, og det hele gik meget hurtigt. Da han ville oprette en konto i F1-bank til pengene fra spilleautomaterne, var hans bankrådgiver på ferie, men han fik af banken at vide, at pengene kunne indsættes på hans egne konti. Størstedelen af pengene blev herefter betalt som spilleafgifter til Spillemyndigheden hos SKAT. Pengene blev også anvendt til husleje, lønninger og andre driftsomkostninger, og han har ikke selv fået del i pengene. Han husker ikke, om der fra kontoen i F1-bank blev overført penge til G6-virksomhed. Der blev lavet regnskaber, men han kan i dag godt se, at det ikke var hensigtsmæssigt, at han brugte sine private konti til at håndtere de store spilleindtægter.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende anbringender gældende:

1. ELIMINATION ELLER REDUKTION AF INDKOMSTBESKATNINGEN

Den af Skattestyrelsen foretagende forhøjelse af As skattegrundlag for indkomståret 2015 og 2016 ikke er korrekt. Skattestyrelsens afgørelse er udøvet på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

As benyttelse af sin privatkonto som driftskonto for de 3 selskaber, var alene begrundet i praktiske overvejelser. A har været klar over fra starten, at kontantomsætningen blev overvåget, at hans banker pga. hvidvask og antiterrorlovgivning var forpligtet til at indrapportere kontantbeløbene til politiet og tillige, at Skattestyrelsen naturligvis havde fuld indsigt i hans bankkonti.

As manglende indsigt i koncernkonstruktioner og fordringer ift. juridiske personer, bør ikke komme ham til last. Tværtimod har han løftet bevisbyrden for, at der ikke var hensigt til at blive beriget, at han ikke blev beriget og at Spillemyndigheden og kreditorer har modtaget betaling for deres krav.

Det gøres gældende, at A ikke er blevet beriget af deponeringerne på hans konto eftersom, at han ikke aftaleretligt har opnået adkomst til midlerne eller taget privat rådighed. Ud fra civilretlige regler, må det være G2 ApS, G1 ApS og G3 som er rette skattesubjekter.

Selskaberne har en udvidet vindikationsret til at tilbagesøge midlerne, såfremt at de måtte være administreret på en måde som ikke var ønskelig. Midlerne som blev deponeret på kontoen, var desuden omfattet af Spilleafgiftsloven og viderebetalt til Spillemyndigheden jf. aftale herom. En beskatning heraf, vil derfor være i strid med princippet om skattebetaling efter skatteevne. A skal derfor ikke indkomstbeskattes heraf.

2. ULOVLIGT AKTIONÆRLÅN

Skattestyrelsen har i deres afgørelse vurderet, at deponeringerne på As konti var ulovlige aktionærlån, som ikke skulle betales tilbage. Heri ligger den forglemmelse, at midlerne dokumenterbart skulle viderebetales på vegne af selskaberne og faktuelt blev betalt videre på vegne af selskaberne. Endelig er selskaberne også blev krediteret i forbindelse med at A viderebetalte midlerne.

Endelig så må det være således, at hvis Skattestyrelsen vurderer, at foreligger an-fordringsfrie lån til A, så skal der skal lægges afgørende vægt på, midlerne er viderebetalt i selskabernes navne. Selskabernes fordringer er på den baggrund blevet tilsvarende krediteret, hvilket må være at ligestille med en tilbagebetaling til selskaberne.

Retten i Viborg har også vedrørende påståede lån, anlagt en realitetsbedømmelse i BS 1-885/2017 som vedrørte kontantbetalinger:

[…]

Det fremgår af de fremlagte bilag, at A umiddelbart efter modtagelsen af de 3 sidste beløb på henholdsvis 59.363,20 kr., 150.00 kr. og 200.000 kr. enten overførte pengene til sin søn eller hævede dem. Det første af de nævnte beløb er således indsat på K's konto i hans pengeinstitut, mens de 2 sidste beløb er hævet kontant. Ifølge A og sønnens forklaring er de sidstnævnte beløb udbetalt til SK i kontanter til dækning af leveomkostninger.

Det er ikke gjort gældende, at A økonomiske forhold står eller stod i misforhold til hendes indtægter som førtidspensionist, eller at andre omstændigheder skulle tyde på, at hun har draget fordel af de deponerete og straks derefter hævede beløb.

Retten finder derfor ikke grundlag for at forkaste sagsøgerens og SK's forklaring om, at de nævnte beløb, i alt 409.363,20 kr., alene blev overført til sagsøgerens konto, for at hun kunne videreoverdrage pengene til sønnen. En sådan kortvarig besiddelse af de pågældende beløb på den nævnte baggrund findes ikke at medføre, at beløbene har tilhørt sagsøgeren som et formuegode, der skal beskattes hos hende. Uanset om overførslerne havde baggrund i usikre forhold på Y2-land eller skete af andre grunde, er der herefter ikke grundlag for at anse beløbet som skattepligtig indkomst for A.

3. FRADRAG SOM RETTE INDKOMSTMODTAGER

Såfremt det skulle vurderes, at A skal beskattes af kontantmidlerne, som var der tale om personlig indkomst, så bør A, tilsvarende betragtes som rette indkomstmodtager i Statsskattelovens § 6' forstand. A skal på den baggrund have fradrag for afholdte driftsomkostninger, som var der tale om erhvervsvirksomhed. København Byret nåede frem til et lignende resultat i BS 99-1058/2007.

Uanset det måtte lægges til grund, at A er den forpligtede og berettigede, er der ud fra retspraksis grundlag, der efter en helhedsbedømmelse under de ovenfor angivne omstændigheder, er grundlag for at antage, at oparbejdelsen af kontantmidler, er begrundet i forretningsmæssige hensyn, og at arrangementet ikke er foretaget af skattemæssige grunde.

Såfremt det vurderes, at omkostningerne er afholdt som led i og som en forudsætning for at oppebære skattepligtige indtægter ift. nettoindkomstprincippet, så skal indkomsterhvervelsen opgøres med fradrag af udgifter, der er afholdt som led i indkomsterhvervelsen, jf. TFS.1998.695.LSR. Det bemærkes hertil, at det er uden betydning om Skattestyrelsen måtte bedømme nødvendigheden, normaliteten, gavnligheden eller om dispositionerne, er resultatgivende (Michelsen, A, Askholt, S, Bolander, J, Engsig, J & Madsen, L 2011, Lærebog om indkomstskat. 14 udg, Djøf Forlag, Kbh., side 251).

På den baggrund, bør A i givet fald anses for rette indkomst-modtager såfremt han personbeskattes, og at han for indkomstårene 2015 og 2016 har fradragsret for afholdte driftsomkostninger.

Sagsøger gør endeligt gældende,

At Midlerne, der hidrører fra spilaktiviteterne i G5-virksomhed, er blevet videreformidlet til spillemyndigheden, der er en statsejet spilvirksomhed,

At Sagsøger ikke har oppebåret en uberettiget økonomisk gevinst, idet sagsøger har svaret samtlige spilafgifter samt øvrige udgifter på vegne af G5-virksomhed,

At Bevisbyrden for, at sagsøger har oppebåret en berigelse i forbindelse med aktiviteterne i G5-virksomhed påhviler sagsøgte, hvilken bevisbyrde sagsøgte ikke har løftet,

At midlerne, civil- og aftaleretligt, gyldigt er oppebåret af selskaberne, jf. den underliggende dokumentation,

At sagsøger ikke er rette indkomstmodtager og derved ikke rette skattesubjekt.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren skal beskattes i indkomstårene 2015 og 2016 i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), da sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at de indsatte/overførte midler hidrører fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer ham.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1.

Det fremgår af sagsøgerens bankkontoudtog, at der i indkomstårene 2015 og 2016 løbende er indsat adskillige større beløb. Da de omhandlede beløb er indsat på sagsøgerens bankkonti, skal indbetalingerne anses for skattepligtige indtægter for sagsøgeren, medmindre sagsøgeren løfter bevisbyrden for, at beløbene hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer ham, jf. f.eks. U.2009.163H samt U.2010.415/2H.

Som anført ovenfor har sagsøgeren afgivet forskellige forklaringer om baggrunden for, at midlerne blev indsat på hans konti. I sagsøgerens klage til Skatteankestyrelsen oplyste sagsøgeren således, at han i forbindelse med etableringen af G3 ApS skulle have en bankkonto til selskabet, men at dette ikke kunne lade sig gøre, fordi hans bankrådgiver var på ferie, jf. bilag E.

I stævningen, side 2, nederst, og replikken, side 2, andet afsnit, anfører sagsøgeren derimod, at baggrunden for, at han benyttede sine private konti, var, at han ikke kunne oprette en bankkonto til G2 ApS i forbindelse med, at selskabet ifølge sagsøgeren indtrådte i en franchiseaftale vedrørende spillestedet "G5-virksomhed".

Uanset om sagsøgeren enten ikke kunne oprette en (ny) bankkonto til G3 ApS eller til G2 ApS, begrunder forklaringen ikke, hvorfor sagsøgeren angiveligt valgte at benytte sine private konti til deponering af midler for alle tre selskaber. Derudover giver forklaringen ikke mening henset til, at selskaberne ubestridt allerede var i besiddelse af forskellige bankkonti, jf. ovenfor. Udover at forklaringerne er forskellige og udokumenterede, er de således også højst usædvanlige, hvilket skærper sagsøgerens bevisbyrde.

Der foreligger som nævnt endvidere en sammenblanding af sagsøgerens private økonomiske forhold og selskabernes, hvilket også fører til, at der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde. Sagsøgeren skal således føre et sikkert bevis for, at han ikke skal beskattes som sket.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren gør gældende, at de midler, der blev indsat på hans private bankkonti, blev deponeret midlertidigt og anvendt til at betale spilafgifter samt øvrige udgifter på vegne af G2 ApS, G3 ApS samt G1 ApS.

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation, der understøtter dette. Der foreligger således hverken regnskaber, fakturaer, bogføringsmateriale eller andet, der viser selskabernes økonomiske forhold, herunder oplysninger om selskabernes omsætning og udgifter.

Det fremgår af G2 ApS' offentliggjorte regnskaber, at selskabet havde en nettoomsætning på 236.336 kr. i regnskabsåret 2014/2015, jf. bilag C, side 7, og på 0 kr. i 2015/2016, jf. bilag D, side 7. Af bilag D, side 4, fremgår videre, at "selskabet er uden aktivitet". Regnskaberne er ikke revideret, og regnskaberne er dermed behæftet med stor usikkerhed. Der foreligger som nævnt ikke bogføring, underbilag m.v., som kan afhjælpe denne usikkerhed.

De eventuelle regnskaber for G3 ApS og G1 ApS er ikke offentligt tilgængelige, og der foreligger således ingen dokumentation for de to selskabers økonomiske forhold.

Som bilag 12 har sagsøgeren fremlagt en opgørelse, som det formodes, at han selv har udarbejdet, over selskabernes indtægter og udgifter. Opgørelsen er ikke dateret, men det formodes, at den er udarbejdet i forbindelse med stævningen. Opgørelsen bestrides i det hele, da der ikke foreligger dokumentation for tallene. Sagsøgeren har ikke fremlagt det underliggende materiale, som opgørelsen er baseret på, herunder

f.eks. fakturaer, bogføringsbilag eller lignende. Af opgørelsen fremgår det, at G2 ApS' indtægter i 2015 var 714.412 kr. og i 2016 var 123.257,78 kr., hvilket ikke stemmer overens med de regnskaber, der er offentligt tilgængelige, jf. ovenfor.

Sagsøgeren har som bilag 7-11 fremlagt en række kontoudskrifter vedrørende sagsøgerens private bankkonti i F2-bank og F1-bank. Sagsøgeren har ikke specificeret, hvad det er for nogle posteringer i kontoudtogene, der er relevante for sagen. Kontoudskrifterne er heller ikke ledsaget af underliggende dokumentation, og kontoudskrifterne dokumenterer derfor ikke, at sagsøgeren fra sine private konti har foretaget betalinger på vegne af selskaberne.

Sagsøgeren har endvidere som bilag 13 og 14 fremlagt kontoudtog fra G6-virksomhed A/S og som bilag 15 kontoudtog fra G8-virksomhed. Kontoudtogene udgør heller ikke et bevis for, at de midler, der blev indsat på sagsøgerens private konti, blev viderebetalt på vegne af selskaberne til betaling af bl.a. spilafgift. Det fremgår således ikke af kontoudtogene, hvad de enkelte posteringer vedrører eller hvem, der har foretaget eventuelle indbetalinger. Der kan endvidere ikke umiddelbart konstateres en sammenhæng mellem betalingerne på sagsøgerens konti, jf. bilag B, og de posteringer, der fremgår af kontoudtogene, hvilket burde være muligt, såfremt sagsøgeren, som han har oplyst, anvendte sine private konti til betaling af blandt andet opkrævninger fra G6-virksomhed A/S og G8-virksomhed.

Der foreligger således ingen objektive kendsgerninger, der understøtter sagsøgerens forklaring(er), hvilket efter fast retspraksis er et krav, jf. herved f.eks. U.2011.1599H samt SKM2015.633.ØLR.

Der er derfor ikke grundlag for at fritage beløbene fra beskatning med den begrundelse, at beløbene midlertidigt blev deponeret på sagsøgerens konti og anvendt til at betale udgifter på vegne af selskaberne.

Sagsøgeren har i stævningen fremsat en række teoretiske betragtninger om læren om den rette indkomstmodtager samt realitetsgrundsætningen, jf. stævningen, side 4, nederst, til og med side 6, men dette er ikke relevant for sagen. Sagsøgerens indsigelser er som nævnt ikke understøttet med objektiv dokumentation, der viser, at det var selskaberne - og ikke sagsøgeren - der havde ret til midlerne. Beskatningen er desuden ikke i strid med skatteretlige principper eller legalitetsprincippet som påstået af sagsøgeren, jf. f.eks. stævningen, side 9, under midten. Sagsøgeren anmodede i forbindelse med stævningen om, at sagen blev henvist til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, eller behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, da sagen ifølge sagsøgeren var principiel, men dette blev ikke taget til følge af retten.

Sagsøgeren anfører i stævningen, side 5, midt for, at størstedelen af de deponerede midler var omfattet af spilleafgiftslovens § 12 og derved tilkom Spillemyndigheden.

Det fremgår af spilleafgiftslovens § 29, stk. 1, at en spiludbyder, der er omfattet af loven, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens berigtigelse. Hvis midlerne som anført af sagsøgeren var omfattet af spilleafgiftslovens § 12, må der være udarbejdet regnskaber i medfør af lovens § 29, stk. 1.

Sagsøgeren har ikke fremlagt sådanne regnskaber eller i øvrigt fremlagt indbetalingskvitteringer eller lignende, der dokumenterer, at selskaberne rent faktisk har afregnet afgifter med spillemyndighederne, hvilket bevismæssigt kommer sagsøgeren til skade.

Sagsøgeren har endvidere ikke dokumenteret, at han er berettiget til at foretage yderligere fradrag i sin skattepligtige indkomst i 2015 og 2016.

Det er en betingelse for at foretage fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifterne angår virksomhedens drift, og at der er tale om omkostninger, der i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst. Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, jf. herved U.2007.1905H samt SKM2004.162.HR.

Sagsøgeren har således bevisbyrden for, dels at udgifterne er blevet afholdt af sagsøgeren, dels at udgifterne er fradragsberettigede.

Skatteministeriet forstår stævningen således, at sagsøgeren påberåber sig fradrag for de beløb, der er anført i bilag 12 under rækken "Indtægter (tilbagebetaling)" (2015: 2.879.285,12 kr., 2016: 273.956 kr.) og "Udgifter" (2015: 1.384.269,79 kr., 2016: 363.682,92 kr.), jf. stævningen, side 7, nederst, og side 8, øverst. Det samlede beløb, som sagsøgeren påberåber sig fradrag for, er således 4.901.193,83 kr.

Der foreligger ingen dokumentation i form af regnskaber, fakturaer eller lignende for, at sagsøgeren på vegne af selskaberne har afholdt de udgifter, som han påberåber sig fradrag for, jf. herved ovenfor. Der foreligger heller ikke sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for at indrømme sagsøgeren et skønsmæssigt fradrag for driftsomkostninger, jf. eksempelvis SKM2013.670.ØLR.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at der på As private konti i indkomstårene 2015 og 2016 blev indbetalt henholdsvis 5.020.168 kr. og 941.623 kr., som han ikke har selvangivet som indtægter. Under de foreliggende omstændigheder tiltræder retten, at As indkomst kan forhøjes med de anførte beløb, medmindre han kan godtgøre, at der er tale om midler, der allerede er beskattet, som er undtaget fra beskatning, eller ikke tilkommer ham, fordi hans konti alene er anvendt som transitkonti, hvor der er deponeret beløb, der er anvendt til at betale udgifter for andre selskaber, herunder til opkrævninger fra Spillemyndigheden under SKAT, jf. f.eks. dommene U.2010.415/2H, U2011.1599H og navnlig dommen SKM2015.633ØLR. Retten henviser i den forbindelse til statsskattelovens § 4 og dagældende skattekontrollovs § 1. Retten finder under henvisning til, at der i nærværende sag er tale om indsætninger på As private konti af kontantbeløb på i alt 5.961.791 kr., der skulle stamme fra indtægter fra spilleautomater, at A er underlagt en skærpet bevisbyrde.

Efter den stedfundne bevisførelse, herunder navnlig, at forklaringen fra A om, at pengene på hans konti primært blev betalt som spilleafgifter til Spillemyndigheden hos SKAT, og således ikke tilkom ham, ikke er understøttet af objektive beviser, herunder f.eks. opkrævninger fra Spillemyndigheden, regnskaber for selskaberne eller af de dokumenterede kontoudtog, finder retten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der var tale om midler der allerede var beskattet eller ikke tilkom ham. Retten tiltræder på den anførte baggrund, at As skattepligtige indkomst i indkomståret 2015 er blevet forhøjet med 5.020.168 kr. og for indkomståret 2016 er blevet forhøjet med 941.623 kr.

Af de samme grunde vedrørende manglende objektive beviser, finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at A alene svare indkomstskat af kr. 5.020.168 for 2015 og kr. 941.623 for 2016 med fradrag af i alt i kr. 4.901.194 kr. eller med fradrag af et mindre beløb.

Som følge heraf tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Skatteministeriets advokatudgift med 225.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 225.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.