Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - sort arbejde - vikarvirksomhed

Sagen drejede sig om en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst for 2014-2019 var blevet forhøjet skønsmæssigt af skattemyndighederne, idet skattemyndighederne fandt det dokumenteret, at skatteyderen havde arbejdet et væsentligt antal timer i en vikarvirksomhed i løbet af den seksårige periode og modtaget vederlag herfor.

Retten konstaterede indledningsvist, at skatteyderen efter de foreliggende oplysninger havde arbejdet for vikarvirksomheden i alle indkomstårene. Retten lagde i den forbindelse vægt på oplysningerne i de filer (excel-ark og timesedler), som skattemyndighederne havde modtaget af politiet, og at det ikke var dokumenteret, at skatteyderen havde været aktivt jobsøgende i de relevante indkomstår.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde bevist, at han ikke havde modtaget løn eller andet vederlag fra vikarvirksomheden for sit udførte arbejde i perioden 2014-2019. Retten konstaterede indledningsvist, at det havde formodningen imod sig, at skatteyderen ikke havde modtaget løn for sit arbejde i vikarvirksomheden. Retten lagde herefter vægt på, at excel-arkene udgjorde et lønregnskab, og at vikarvirksomheden på et tidspunkt skyldte skatteyderen penge. Retten lagde herudover vægt på, at skatteyderens fremlagte praktikperioder ikke stemte overens med de faktiske oplysninger i sagen, og at hans forklaring om, at han arbejdede for ikke at miste retten til kontanthjælp, ikke var sandsynlig.

Retten fandt herudover, at skattemyndighederne var berettigede til at genoptage indkomstårene 2014 til og med 2018 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen måtte have indset, at lønindkomsten skulle være oplyst til skattemyndighederne som skattepligtig indkomst.

Om hjemvisningsspørgsmålet fandt retten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opgørelse, og at der ikke forelå begrundelsesmangler i de administrative afgørelser.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A (advokat SC)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sune Riisgaard)

Denne afgørelse er truffet af dommer René T. Olsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er modtaget i retten den 26. december 2021, angår om A i indkomstårene 2014-2019 har haft indtægt udover sin kontanthjælp fra virksomheden G1-virksomhed (herefter G1-virksomhed), om hans skatteansættelse kunne ekstraordinært genoptages for årene 2014-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om der foreligger ugyldighed på grund af utilstrækkelig begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22, jf. § 24, og om der evt. er grundlag for en hjemvisning på grund af, at den beløbsmæssige opgørelse af den anslåede indtægt ikke kan opretholdes.

A har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2014-2019 nedsættes med henholdsvis 10.725 kr., 164.025 kr., 211.133 kr., 248.945 kr., 300.545 kr. og 86.100 kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2014-2018 nedsættes med henholdsvis 10.725 kr., 164.025 kr., 211.133 kr., 248.945 kr. og 300.545 kr., mere subsidiært, hjemvisning.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af afgørelse fra Skatteankenævn Nordsjælland af 29. september 2021 fremgår:

"…

(red.bilag.nr.1.fjernet)

(red.bilag.nr.2.fjernet)

(red.bilag.nr.3.fjernet)

(red.bilag.nr.4.fjernet)

(red.bilag.nr.5.fjernet)

(red.bilag.nr.6.fjernet)

(red.bilag.nr.7.fjernet)

(red.bilag.nr.8.fjernet)

(red.bilag.nr.9.fjernet)

(red.bilag.nr.10.fjernet)

(red.bilag.nr.11.fjernet)

(red.bilag.nr.12.fjernet)

(red.bilag.nr.13.fjernet)

(red.bilag.nr.14.fjernet)

(red.bilag.nr.15.fjernet)

(red.bilag.nr.16.fjernet)

(red.bilag.nr.17.fjernet)

(red.bilag.nr.18.fjernet)

(red.bilag.nr.19.fjernet)

(red.bilag.nr.20.fjernet)

(red.bilag.nr.21.fjernet)

(red.bilag.nr.22.fjernet)

(red.bilag.nr.23.fjernet)

(red.bilag.nr.24.fjernet)

(red.bilag.nr.25.fjernet)

Nævnet stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse om yderligere skattepligtig indkomst for indkomstårene 2014, 2016, 2017, 2018 og 2019.

…"

Forklaringer

A har afgivet partsforklaring og dennes ægtefælle, PS, har afgivet vidneforklaring.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Anbringender:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende med de rettelser og præciseringer, som Skatteministeriets bemærkninger foreløbigt har givet anledning til:

Sagens overordnede temaer:

Hovedspørgsmålet i sagen er, hvorvidt Skatteministeriet under de givne omstændigheder kan ændre A skatteansættelser for indkomstårene 2014-2019.

Det første spørgsmål, som retten skal tage stilling til er, hvorvidt A har løftet bevisbyrden for, at han ikke har modtaget løn. Der henvises til nedenstående pkt. 1.

Det andet spørgsmål, som retten skal tage stilling til, er hvorvidt A er omfattet af "den korte ligningsfrist", med den konsekvens, at der potentielt kun kan foretages ansættelse for skatteåret 2019. I den forbindelse er det en forudsætning, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, ikke er opfyldt. Der henvises til nedenstående pkt. 2.

Det tredje spørgsmål, som retten skal tage stilling til, er hvorvidt sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Der henvises til nedenstående pkt. 3.

1. Ad den principale påstand:

1.1 A modtog ikke løn fra G1-virksomhed

Det gøres principalt gældende, at A ikke har udført lønnet arbejde og undladt at selvangive indkomsten. A har været ansat i en praktikstilling, hvor han ikke har modtaget andet vederlag end kontanthjælp fra Y1-Kommune. Dette synspunkt understøttes af sagsfremstillingen, hvoraf det fremgår, at A har udført arbejde for G1-virksomhed i den tro, at det var sædvanligt at indgå denne slags praktikordning og på de beskrevne vilkår. Samtidig var det A opfattelse, at han var nødt til det, så han ikke mistede ret til kontanthjælp, samtidig med at der på sigt var mulighed for at finde sig et andet og bedre lønnet job.

Skatteministeriet har ikke i forbindelse med sagens administrative behandling dokumenteret, at A har modtaget pengebeløb fra G1-virksomhed. De fremlagte timesedler har intet med aflønning af A at gøre. Det har derimod udelukkende betydning for G1-virksomhed' fakturering af dennes kunder.

Det bestrides, at de fremlagte bilag D, E og G dokumenterer, at A har modtaget løn. De fremlagte bilag fremstår som et timeregnskab, G1-virksomhed har anvendt i forbindelse med deres fakturering af kunder. Det bestrides ligeledes, at de omtalte 700 kr., som fremgår af sagens bilag E, side 43, udgør løn. Det fremgår blot, at der er et beløb skyldigt A. A vil blive foreholdt bilaget og oplyse nærmere, om han ved, hvad det omtalte beløb dækker over i forbindelse med sin forklaring for retten.

På baggrund heraf gøres det gældende, at afgørelsen er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Som konsekvens må den bevisbyrde som A skal løfte, være mere lempelig, førend bevisbyrden vender på ny.

Der foreligger ingen objektivt konstaterbare forhold, der taler for, at A skulle have modtaget så store pengebeløb som afgjort af Skatteministeriet. A udøver (og har altid udøvet) en simpel livsførelse i en lejebolig, ligesom han i mange år har kørt i en ældre bil. Hverken A, dennes kæreste eller fælles børn ejer dyre møbler, smykker eller har været på eksotiske ferierejser. Såfremt A over en årrække på 6 år, havde modtaget mere end 1.000.000,00 kroner, havde der formentlig været en lang række forhold omkring A privatøkonomiske forhold, som havde været mistænkelige. A har endvidere oplyst over for SKAT, at han aldrig har haft særligt mange penge og at der var træk på kassekreditten. Det har ligeledes formodningen imod sig, at det ville være nødvendigt at gældsætte sig, såfremt der fra anden side modtages et ikke-ubetydeligt kontantbeløb.

Det synes ligeledes påfaldende, at der ikke er fundet et lønregnskab eller et kontoudtog, såfremt en eventuel løn måtte være udbetalt kontant eller ved overførsel. Særligt når virksomheden i forvejen havde gjort sig anstrengelser ved at føre et nøje system over tidsregistrering. Det må derfor have formodningen imod sig, at der har været foretaget aflønning af A, forudsat en sådan opgørelse ikke findes.

Skatteministeriet har besvaret sagsøgtes opfordring (1) med henvisning til, at der er foretaget skatteansættelser ved 42 skatteydere, hvoraf kun 5 har klaget over afgørelsen. Det må i den forbindelse lægges til grund, at Skatteministeriet anerkender, at der ikke foreligger øvrige lønregnskaber, men at der blot er foretaget ændringer som sket i denne sag.

Det bestrides endvidere, at det kan bruges som argument for at ændre A beskatningsgrundlag, at Skattestyrelsen og Skatteankenævnet har lavet korrektioner i 42 andres opgørelse, hvoraf kun fem har klaget. Dette sandsynliggør, at der kan være sket fejl, når Skattestyrelsen og Skatteankenævnet foretager et sådan vidtgående indgreb i så mange individers beskatningsgrundlag.

Det er utvivlsomt, at der er nogen, som har tjent rigtig mange penge på A arbejdsindsats. Nogle af pengene er tjent til en meget lav timeløn, mens de øvrige beløb - tilsyneladende - er tjent på arbejde, som klager ikke selv har udført.

Allerede på baggrund af ovenstående, bør retten finde, at A skal beskattes af de allerede selvangivne beløb for perioden 2014 til 2019. Konsekvensen heraf vil være, at A' skatteopgørelser ændres til de beløb, som gjaldt forud for Skattestyrelsens afgørelse af 11. januar 2021 og Skatteankenævnets afgørelse af 29. september 2021 i overensstemmelse med den principale påstand.

Såfremt retten alligevel finder, at A har udført lønnet arbejde uden at selvangive sin indkomst, og at dette vil kunne betragtes som værende groft uagtsomt eller forsætligt, gøres det subsidiært gældende, at Skatteministeriets afgørelse skal ændres i henhold til nedenstående bemærkninger. I den forbindelse henvises der til sagsøger tertiære påstand.

Det fremgår af sagens bilag A, side 1, at der for perioden 01.01.2015 - 31.12.2015 er anvendt en timesats på kr. 150,00 i opgørelsen af den løn, som A påstås at have modtaget. Det fremgår samtidig af opgørelsen for den førnævnte periode i bilag A, at der alene er anvendt timesedler til brug for opgørelsen af lønnen. Der fremgår ikke en timesats af en eneste timeseddel. Det er derfor et rent gæt, når Skatteministeriet tager udgangspunkt i kr. 150,00 som værende den timeløn, A skulle have modtaget.

Som A forstår Skatteministeriets bilag A, er timesatsen på kr. 150,00 blevet anvendt i 2015, eftersom der for perioden 01.01.2016 - 31.12.2016 kan ses en timeløn på kr. 150,00 af sagens bilag E. Denne konklusion synes noget vidtgående, når Skatteankenævnet samtidig har fundet, at timelønnen i uge 1-4, 2016, udgjorde kr. 124,00. Endeligt kan der også stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det beløb, som fremgår af sagens bilag E under overskriften "bemærkninger", overhovedet er en timeløn. Eksempelvis fremgår det af bilag E, side 22, at timelønnen antageligt skulle være kr. 150,00. Men hvis kr. 150,00 ganges med det antal timer, som det fremgår at A skulle have haft, giver dette kr. 5.550 og ikke kr. 5.750. Der synes i høj grad at mangle en ensartethed i det anvendte talmateriale.

Det gøres derfor gældende, at A i hvert fald ikke kan beskattes yderligere i perioden 01.01.2015 til 31.12.2015. I anden række bør timesatsen under alle omstændigheder ikke kunne overstige kr. 124,00. Der må være en klar formodning for, at en timeløn ved samme arbejdsgiver ville stige gennem ansættelsesforholdet i opadgående retning. For at følge Skatteministeriets nuværende ræsonnement, argumenteres der for, at timelønnen var kr. 150 i 2015, for derefter at blive kr. 124,00 i begyndelsen af 2016, for derefter at stige igen til kr. 150 igen. Det må alt andet lige antages at være tvivlsomt.

2. Ad den subsidiære påstand:

2.1 A er omfattet den korte ligningsfrist

Såfremt retten lægger til grund, at A har modtaget løn i perioden 2014 til 2019, gøres det subsidiært gældende, at A er omfattet af den korte ligningsfrist i henhold til bekendtgørelse om en kort frist for ansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018.

Der vil således alene være adgang til at foretage ansættelse for A vedrørende skatteåret 2019, medmindre SKAT kan påvise, at A med fortsæt eller ved groft uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

2.2 Forsæt eller grov uagtsomhed

For at SKAT kan foretage de nævnte ændringer, er det en betingelse, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Førend det er relevant at foretage en uagtsomhedsvurdering, er det en forudsætning, at det lægges til grund, at A har modtaget løn uden at selvangive det. I denne sag kan uagtsomhedsvurderingen ikke adskilles fra spørgsmålet om hvorvidt der er modtaget løn uden det er selvangivet. Under hensyntagen til det i sagen fremlagte dokumentation, synes det alene at fremstå som spekulation og indicier, at det førnævnte måtte være tilfældet.

Det gøres derfor gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at A har udvist fortsæt eller groft uagtsomhed.

På baggrund af ovenstående, finder A det ikke relevant at fremsætte yderligere bemærkninger hertil.

3. Ad den mere subsidiære påstand:

Under forudsætning af at retten finder, at A har udført lønnet arbejde uden at selvangive sin indkomst, og at dette vil kunne betragtes som værende groft uagtsomt eller forsætligt, gøres det gældende, at SKATs afgørelse skal ændres i henhold til nedenstående bemærkninger.

A har foretaget en gennemgang af Skattestyrelsens oprindelige bilag C, som er de timesedler, der danner grundlag for Skattestyrelsens beløbsmæssige skatteansættelse, jf. Skatteministeriets bilag A. Ved en gennemgang af timesedlerne sammenholdt med samme lønsatser som Skattestyrelsen har anvendt, der fremgår af sagens bilag 3, side 3 ff (som udgør klagesagens oprindelige bilag B), er A uenig i Skattestyrelsens (og Skatteankenævnets) opgørelser. A kan kun få timerne for årene 2014 og 2018 til at stemme.

Som bilag 4 fremlægges en sammentælling af timesedlerne sammenholdt med de i bilag A og 3 anførte timetakster. Sammentællingen blev oprindeligt udarbejdet i forbindelse med den administrative klagesag ved Skatteankestyrelsen.

Sammenfattende udgør beløbene følgende:

Formalia:

Indledningsvis bemærkes det, at SKAT ikke efter A' opfattelse opfylder de fastsatte krav til begrundelsen om hvorfor, der "som minimum er handlet groft uagtsomt". Som konsekvens heraf gøres det gældende, at afgørelsen for perioden 2014-2018 må anses som værende ugyldig.

Den eneste reelle begrundelse er, at arbejdsgiver ikke har foretaget nogen lønindberetning i perioden, hvilket ikke kan være et forhold, som kan lægges A til last. Det kan endvidere næppe være groft uagtsomt at modtage kontanthjælp samtidig med at indgå i en virksomhedspraktikordning. Det kan dog implicit udledes af afgørelsen, at uagtsomhedsbetragtningen beror på det forhold, at A (påstået) skulle have undladt at selvangive en lønindkomst, hvilket allerede er bestridt forud for afgørelsen.

SKAT burde således have præciseret og redegjort for de retlige og faktuelle omstændigheder, der gør sig gældende, når der er tale om sager som denne, hvor der ikke er nogen "rygende pistol". Særligt i relation til bevismæssige spørgsmål således A havde haft en mulighed for at imødegå disse forud for afgørelsen.

På baggrunden af ovenstående gøres det derfor gældende, at afgørelsen bør tilsidesættes som værende ugyldig for de ekstraordinære skatteansættelser i perioden 2014-2018.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

2. SAGENS TEMA OG BAGGRUND

Nærværende sag udspringer af Skatteankenævn Nordsjællands afgørelse af 29. september 2021 (bilag 3) og angår, hvorvidt A (herefter "sagsøgeren") har løftet bevisbyrden for, at han ikke modtog løn fra G1-virksomhed (herefter "G1-virksomhed") i indkomstårene 2014-2019 med følgende beløb:

• 2014: 10.725 kr.

• 2015: 164.025 kr.

• 2016: 211.133 kr.

• 2017: 248.945 kr.

• 2018: 300.545 kr.

• 2019: 86.100 kr.

Sagen angår videre, om skattemyndighederne har været berettiget til at genoptage indkomstårene 2014- 2018. Endelig angår sagen, om sagen skal hjemvises til fornyet behandling.

------------------------------

Den 11. juni 2020 modtog Skattestyrelsen oplysninger på en harddisk fra Københavns Vestegns Politi, der havde ransaget virksomheden G1-virksomhed, cvr-nr. 34450889 (bilag 3, s. 3, 1. afsnit). Det fremgår af virksomhedsregistret, at formålet med G1-virksomhed var at "drive vikar- og rekrutteringsvirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn" (bilag B). Der blev afsagt konkursdekret mod G1-virksomhed den 28. marts 2018 (bilag

B, s. 4).

Den fundne harddisk indeholdt e-mails med timesedler og excel-ark med oversigt over lønninger, hvoraf der ikke var indeholdt A-skat og AM-bidrag (bilag

3, s. 3, 2. afsnit).

På harddisken lå der timesedler udfyldt i vikarnavnet "A" og "A", og timesedlerne er underskrevet (bilag C). Timesedlerne strækker sig fra perioden 2014-2019. Det fremgår øverst på hver timeseddel, at"Timesedlen udfyldes af vikaren og indsendes på mail til: (red.mailadresse.nr1.fjernet), eller med post til kontoret, efter endt arbejdsuge, senest søndag" (bilag C, side 1 ff.).

Af excel-arket fra harddisken fremgår, at vikaren "A" med telefonnummeret "(red.tlfnr.nr1.fjernet)" udførte arbejde for vikarbureauet (bilag D), og ved opslag på de gule sider fremgår det, at mobilnummeret "(red.tlfnr.nr1.fjernet)" tilhører sagsøgeren (bilag F). Der er endvidere fundet excel-ark, der angiver arbejdsuger og arbejdstimer (bilag E og G). Excel-arkene angiver ligeledes den faktisk udbetalte løn for næsten samtlige arbejdsuger i perioden 2016-2019, jf. bilag E, s. 3-24 og 26-43.

For nærmere om sagens faktiske oplysninger henvises til Skatteankenævnets afgørelse af 29. september 2021, s. 2-13 (bilag 3).

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke modtog løn fra G1-virksomhed i perioden 20142019.

Skatteministeriet gør tillige gældende, at Skatteforvaltningen har været berettiget til at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2014-2018.

Skatteministeriet gør endelig overordnet gældende, at sagen ikke skal hjemvises til fornyet behandling.

3.1 Sagsøgeren har modtaget løn for sit arbejde hos G1-virksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det påhviler sagsøgeren at selvangive sine indtægter, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 for indkomstårene 2014-2017 og skattekontrollovens § 2, stk. 1, for indkomstårene 2018 og 2019

I denne sag er det ubestridt, at sagsøgeren har udført arbejde for G1-virksomhed i perioden 2014 til 2019, jf. processkrift 2, s. 2, 10. afsnit. Der er i den sammenhæng på G1-virksomhed' harddisk fundet et billede af sagsøgeren iført en jakke, hvorpå teksten "G1-virksomhed" er påført (bilag H).

Der er på harddisken endvidere fundet et betydeligt antal timesedler udfyldt af sagsøgeren (bilag C). Det fremgår af disse, at sagsøgeren i mange uger har arbejdet fuld tid for G1-virksomhed, jf. f.eks. bilag C, s. 1, 3-5 og 8.

Herudover er der i forbindelse med konkursbehandlingen af G1-virksomhed tilvejebragt excel-ark med en oversigt over sagsøgerens antal arbejdstimer og udbetalte lønninger for de enkelte arbejdsuger (bilag D, E og G).

Der er ikke indeholdt A-skat eller AM-bidrag i forhold til den pågældende løn.

3.1.1 Filerne fra harddisken påviser, at sagsøgeren har fået udbetalt (sort) løn I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren ubestridt har arbejdet for et vikarfirma uden at selvangive nogen indkomst, påhviler det sagsøgeren at bevise, at han ikke har modtaget løn fra virksomheden, jf. UfR 1998.898 H. Bevisbyrden er skærpet, idet der er tale om arbejde over en periode på seks år.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Det har i den grad formodningen imod sig, at sagsøgeren har arbejdet som vikar i seks år helt uden at modtage vederlag herfor.

Til støtte for sit anbringende om, at sagsøgeren ikke har udført lønnet arbejde og dermed undladt at selvangive indkomsten, har sagsøgeren oplyst, at han var ansat i en "praktikstilling, hvor han ikke har modtaget andet vederlag end kontanthjælp fra Y1-Kommune" (processkrift 2, s. 2, 10. afsnit). Sagsøgeren har endvidere oplyst, at arbejdet blev udført "i den tro, at det var sædvanligt at indgå i den slags praktikordning og på de beskrevne vilkår". Det var sagsøgerens opfattelse, at "han var nødt til det, så han ikke mistede ret til kontanthjælp, samtidig med at der på sigt var mulighed for at finde sig et andet og bedre lønnet job", jf. processkrift 2, s. 2, 10. afsnit og s. 6, 11. afsnit.

Dette bestrides. Oplysningerne hænger ikke sammen med de øvrige oplysninger i sagen.

At sagsøgeren var nødt til at arbejde for G1-virksomhed for på sigt at finde et bedre job stemmer ikke overens med, at han netop har valgt at udføre arbejde for G1-virksomhed seks år i træk fra 2014-2019. Seks års arbejde for den samme virksomhed - uden at have haft noget andet lønnet job - taler netop for, at arbejdet har været lønnet og at sagsøgeren ikke ledte efter øvrige jobs. Dette dokumenterer de i sagen fremlagte bilag også.

Sagsøgeren har bestridt, at tallene yderst til højre i excel-arkene (bilag D, E og G) vedrører udbetalt løn. Det fremgår dog af timeopgørelserne i bilag E, s. 42, vedrørende løn for uge 6-9 i 2019, at: "A HAR D. 15/3 FÅET 700 KR. FOR LIDT, SOM HAN SKAL HAVE NÆSTE GANG". De 700 kr. blev lagt oven i sagsøgerens løn på 26.100 kr. ved timeopgørelsen for uge 10-13 i 2019 med følgende tekst: "Vi skylder A 700 kr for sidste gang", hvorefter sagsøgeren samlet fik udbetalt 26.800 kr., jf. bilag E, s. 43.

Bilag E indeholder løbende opgørelser over den timeløn, som sagsøgeren har optjent. Og som bilag E, side 42-43 tydeligt påviser, er der ikke blot tale om optjent løn - men også udbetalt løn.

Sagsøgeren har altså modtaget løn for det udførte arbejde. Det fremgår utvetydigt af de tilvejebragte bilag, at der ikke har været tale om en ulønnet praktikstilling, men om lønnet beskæftigelse.

Sagsøgeren har gjort gældende, at excel-arkene (bilag D, E og G) er anvendt af G1-virksomhed "i forbindelse med deres fakturering af kunder" (processkrift 2, side 2, sidste afsnit). At dette faktisk skulle være tilfældet, hænger ikke sammen med, at G1-virksomhed ifølge bilag E, side 42-43 skylder sagsøgeren penge. G1-virksomhed' økonomiske mellemværende med sagsøgeren bør være excel-arkene uvedkommende, såfremt sagsøgerens oplysning var korrekt. Det er den imidlertid ikke, for excel-arkene har netop været anvendt til at administrere udbetalingen af sagsøgerens optjente løn.

Sagsøgeren har på tilsvarende vis gjort gældende, at timesedlerne (bilag C) alene blev udfyldt af G1-virksomhed for at kunne fakturere virksomhedens kunder (stævningen, s. 3, 2. afsnit). Henset til angivelserne i bilag E og timesedlerne i bilag C kan dette postulat - der ikke er dokumenteret - heller ikke lægges til grund. Det er da muligt - men ikke dokumenteret - at timesedlerne blev anvendt som faktureringsgrundlag. Men det er herudover sikkert, at bilaget blev anvendt til afregning af sagsøgeren, jf. bilag E, side 43, som citeret ovenfor.

Det fremgår af hver enkelt timeseddel i bilag C, at "Timesedlen udfyldes af vikaren og indsendes på mail til: (red.mailadresse.nr1.fjernet), eller med post til kontoret, efter endt arbejdsuge, senest søndag" (bilag C, side 1 ff.). Dette harmonerer ikke med sagsøgerens oplysning om, at timesedlerne er udfyldt af G1-virksomhed.

Såfremt timesedlerne alene udgjorde dokumentation for fakturering af kunder, var det ikke nødvendigt i forbindelse med udfyldelsen af timesedlerne, at sagsøgeren f.eks. den 18/5 havde "barn syg" (bilag C, s. 7), at det den 25/5 var "pinse" (bilag C, s. 8), og at han derfor ikke anførte nogen timer den dag på timesedlerne. Snarere viser tekstangivelserne, at sagsøgeren udelukkende blev aflønnet for de timer, han anførte på timesedlerne.

Hvis sagsøgeren arbejdede uden at blive aflønnet herfor, så behøvede G1-virksomhed ikke sagsøgerens underskrift på alle timesedlerne for at fakturere kunderne. I så fald ville en underskrift fra kunden jo være tilstrækkelig til at dokumentere, at der var udført arbejde for virksomheden.

De bilag, ministeriet har fremlagt i sagen, viser netop, at sagsøgeren har udført arbejde, og at arbejdet har været lønnet, idet timelønnen fremgår af de fremlagte excel-ark (bilag E).

Det kan derfor ikke lægges til grund, at timesedlerne er udfyldt af andre end sagsøgeren selv. Det kan heller ikke lægges til grund, at timesedlerne alene havde til formål at danne grundlag for G1-virksomhed' fakturering af deres kunder. Både excel-arkene og timesedlerne havde til formål at danne grundlag for aflønningen af sagsøgeren.

------------------------------

Med afsæt i oplysningerne om antal arbejdstimer og den faktiske løn fra Excel arkene (bilag E) samt de udfyldte timesedler (bilag C) har Skatteforvaltningen sammenlagt sagsøgerens lønindkomst for de enkelte indkomstår og opgjort den samlede indkomst, som sagsøgeren har modtaget i indkomstårene. For de uger, hvor der findes oplysninger om antal arbejdstimer i en bestemt uge i timesedlerne, men ikke konkrete lønoplysninger for den pågældende uge i excel-arkene, har Skatteforvaltningen fastsat en timesats ud fra lønoplysningerne for de øvrige perioder. Der henvises til det reviderede bilag A.

I det reviderede bilag A er rækkerne vedrørende perioderne 7. april 2015 - 10. april 2015 og 3. oktober 2015 - 3. oktober 2015 fjernet fra oversigten. Rækkerne var ved en fejl medtaget i det oprindelige bilag A, da de var med i Skattestyrelsens oprindelige opgørelse. Skatteankenævnet har imidlertid allerede nedsat sagsøgerens indkomst med lønindtægterne fra disse perioder, jf. bilag 3, s. 24, 13. afsnit og s. 25, 3. afsnit. Sletningen af de to rækker ændrer ikke på, at lønindkomsten i 2015 stadig udgør 164.025 kr.

For årene 2014 og 2015 har Skatteforvaltningen skønsmæssigt fastsat en timesats på 150 kr. ved beregningen af sagsøgerens løn for det udførte arbejde. Timesatsen er bl.a. fastsat ud fra, at der flere steder i bilag E er nævnt en timesats på 150 kr. Som eksempel fremgår det af s. 1 i bilag E, at der er udført "5 timer a 150 kr 3 * kørsel", og videre på side 18 i bilaget fremgår: "Sagsnr: 16-1. 5 * kørsel 150 kr". Herudover ligger en timesats på 150 kr. inden for det spænd, hvori timelønnen har ligget i årene 2016-2019. I disse år er der fundet konkrete oplysninger om den løn, sagsøgeren faktisk har optjent og fået udbetalt, jf. straks nedenfor.

For indkomståret 2016 har Skatteforvaltningen opgjort lønindkomsten ud fra oplysningerne i excel-arket (bilag D, E og G), hvoraf sagsøgerens optjente og udbetalte løn for hver arbejdsuge fremgår i højre side i arket. For eksempel har sagsøgeren modtaget 5.450 kr. for 35 timers arbejde for kunden "G2-virksomhed-virksomhed" i uge 26 i 2016. Dette svarer til en timeløn på 155,71 kr. For uge 1 og 2 i 2016 fremgår ingen oplysninger i excel-arkene. Her har Skattestyrelsen anvendt en timesats på 124 kr. Timelønnen for de uger, hvor den faktiske optjente og udbetalte løn fremgår af excel-arket, udgjorde mellem 124 kr. og 156 kr. i 2016.

For indkomståret 2017 har Skatteforvaltningen opgjort lønnen ud fra oplysninger i excel-arket om den faktiske optjente og udbetalte løn på samme måde som i 2016. For de uger, hvor lønnen fremgår af excel-arket, udgjorde timelønnen mellem 155 og 177 kr. For ugerne 9-13 og 18-26, hvor lønnen ikke fremgår af excel-arket, har Skatteforvaltningen fastsat en timesats på 150 kr.

For indkomstårene 2018 og 2019 har Skatteforvaltningen ligeledes opgjort lønnen ud fra oplysningerne i excel-arket. Timelønnen for arbejdsugerne udgjorde mellem 175 kr. og 200 kr. i 2018 og mellem 200 kr. og 219 kr. i 2019.

Skatteforvaltningens skønsmæssige opgørelse over lønindkomsten for perioden kan alene tilsidesættes, hvis den er åbenbart urimelig eller udøvet på et forkert grundlag, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og SKM2018.310.ØLR. Sagsøgeren har ikke påvist, at skønnet over lønnen på denne måde kan tilsidesættes.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke er udtryk for et "rent gæt", når Skatteforvaltningen har fastsat en timesats på 150 kr. for de uger, hvor der ikke er fundet oplysninger om den konkrete løn for det udførte arbejde, jf. det anførte i processkrift 2, s. 4, første afsnit. Timesatsen er fastsat ud fra oplysningerne i regnearkene samt timelønnen for de uger, hvor der kan findes konkrete oplysninger om den udbetalte løn.

Der er heller ikke noget odiøst i, at excel-arkene (bilag E), som er fundet på G1-virksomhed' harddisk, udgør grundlaget for, hvordan Skatteforvaltningen har opgjort timelønnen, og det bestrides, at der mangler en ensartethed i det anvendte talmateriale.

Netop fordi beløbene, som sagsøgeren har modtaget, udgør en del af en økonomi, som ikke har været skattemyndighederne bekendt og ikke er kommet til beskatning, så er det excel-arkene og timesedlerne, der udgør grundlaget for den skønsmæssige skatteansættelse, som skattemyndighederne har foretaget af sagsøgerens skatteansættelse i indkomstårene 2014-2019. Selve talmaterialet er anvendt ensartet, idet Skatteforvaltningen konsekvent har lagt de konkret oplyste lønbeløb til grund.

Der er dermed tale om et ganske velfunderet skøn.

------------------------------

Sagsøgeren har tidligere opfordret (1) Skatteministeriet til at oplyse, hvorvidt der er fundet oplysninger eller lønregnskaber relaterende til de øvrige medarbejdere i virksomheden (stævningen, side 4, 7. afsnit). Skatteministeriet besvarede opfordringen ved at oplyse, at Skattestyrelsen har genoptaget skatteansættelser for i alt 42 personer i forbindelse med ransagningen af G1-virksomhed, og kun 5 af de 42 skatteydere har klaget over afgørelserne (svarskriftet, side 7, 4. afsnit).

Som følge heraf har sagsøgeren gjort gældende, at det må lægges til grund, at Skatteministeriet anerkender, at der ikke foreligger øvrige lønregnskaber, men at der blot er foretaget ændringer som sket i denne sag (processkrift 2, side 3, 4. afsnit).

Skatteministeriet kan ikke videregive oplysninger om de øvrige personer i sagskomplekset, hvis skatteansættelser er genoptaget af Skatteforvaltningen. Skatteministeriet kan derfor ikke fremlægge øvrige lønregnskaber.

Det bestrides i den forbindelse, at ministeriet skulle anerkende, at der ikke foreligger øvrige lønregnskaber, og at der blot er foretaget ændringer i sagsøgerens skatteansættelse, jf. det anførte i processkrift 2, s. 3, 4. afsnit. At kun fem personer har klaget over deres skatteansættelser i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af komplekset er netop med til at skabe en formodning om, at det er med rette, at de pågældende skatteydere beskattes af indkomsten fra G1-virksomhed.

Skatteministeriet er derfor ikke enig i sagsøgerens udlægning af, hvad det betyder, at kun fem personer ud af 42 personer har klaget over deres genoptagne skatteansættelser, jf. det anførte i processkrift 2, s. 3, 4. og 5. afsnit.

3.1.2 Sagsøgerens praktikoplysninger er uden betydning

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 18. november 2020 (bilag M). Sagsøgeren bemærkede den 20. november 2020, at sagsøgeren ikke har modtaget penge fra G1-virksomhed, da han havde været sendt ud i jobpraktik gennem sin kommune i flere år (bilag 2, side 5, 4. afsnit).

Under sagens behandling henvendte Skattestyrelsen sig derfor til Y1-Kommune for at få oplysninger om, hvorvidt sagsøgeren var ansat med løntilskud eller i flexjob.

Y1-Kommune oplyste, at sagsøgeren modtog kontanthjælp i perioden fra den 31. december 2012 til den 30. april 2019, og at han var i praktik i lange perioder (bilag I).

Sagsøgeren har tillige under sagen fremlagt en række oplysninger om hans praktikperioder i indkomstårene 2014-2019 (bilag 1).

Disse oplysninger er imidlertid i mange tilfælde ingenlunde forenelige med det forhold, at sagsøgeren har erkendt, at han har arbejdet for G1-virksomhed.

Y1-Kommune fremsendte eksempelvis en blanket fra jobcentret om: "Forlængelse af tilbud om virksomhedspraktik" fra perioden 13. april 2015 til den

12. juli 2015 ved virksomhed G3-virksomhed (bilag J). Af blanketten fremgår, at den oprindelige startdato var den 12. januar 2015.

Det fremgår imidlertid af timesedlerne i bilag C, at sagsøgeren i perioden fra den 30. marts 2015 - 1. april 2015, 13. april 2015 - 30. april 2015 og fra den 11. maj 2015 - 10. juli 2015 udførte arbejde for "G4-virksomhed" for G1-virksomhed, jf. bilag C, s. 2 og s. 4-15, bilag E, s. 12 og 14 samt opgørelsen på s.2 i det opdaterede bilag A.

Y1-Kommune og G5-virksomhed har endvidere underskrevet en blanket om etablering af virksomhedspraktik ved G6-virksomhed for sagsøgeren i perioden fra den 6. oktober 2015 - 31. december 2015 (bilag K).

Det fremgår imidlertid også her af timesedlerne og mails i bilag C, at sagsøgeren i samme periode udførte arbejde for netop "G4-virksomhed" fra den 5. oktober 2015 - 20. november 2015, den 21. december samt den 22.- 23. december 2015, jf. bilag E, s. 30-44 samt opgørelsen i bilag A, s. 3.

Der foreligger herudover en blanket om etablering af virksomhedspraktik ved G7-virksomhed med ønsket startdato d. 1. februar 2016 - 1. maj 2016 (bilag L). Blanketten er underskrevet af Y1-Kommune og G7-virksomhed.

For denne periode kan der også ses timesedler, der dokumenterer, at sagsøgeren igen udførte arbejde for "G4-virksomhed" i selv samme periode, jf. bilag C, s. 4961, opgjort i bilag A, s. 4.

Sagsøgerens repræsentant har ligeledes under den administrative behandling af sagen oplyst om en række praktikophold i bestemte perioder (bilag 1). For disse perioder kan der ligeledes findes timesedler fra G1-virksomhed vedrørende arbejde udført af sagsøgeren. Der henvises til støttebilag A.

Sagsøgeren har i sagen oplyst, at det var G1-virksomhed, der sørgede for kontakten til kommunen vedrørende praktikforløbene, jf. stævningen, s. 3, 1. afsnit, men det hænger ikke sammen med, at blanketterne er underskrevet af virksomhederne selv og ikke G1-virksomhed. Oplysningen hænger end-videre ikke sammen med det faktum, at han under praktikperioderne har ud-ført arbejde for andre virksomheder end den virksomhed, hvori han har indgået i et praktikforløb.

Anbringendet om ulønnet virksomhedspraktik må derved uden videre afvises. Selv hvis det godtgøres at sagsøgeren har været i virksomhedspraktik hos nogle af virksomhederne, ændrer det under alle omstændigheder ikke på, at sagsøgeren også har varetaget en lønnet stilling hos G1-virksomhed.

3.2 Sagsøgerens skatteansættelser kan genoptages

Skatteministeriet gør gældende, at betingelserne for at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomståret 2019 i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er opfyldt.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at betingelserne for ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2014-2018 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold og § 1 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at Skatteforvaltningen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkle økonomiske forhold.

Skattestyrelsen sendte sit forslag til afgørelse den 18. november 2020 (bilag M) og traf afgørelse i sagen den 11. januar 2021 (bilag 2).

Fristen i § 26, stk. 1, er således overholdt for indkomståret 2019.

------------------------------

§ 1 i bekendtgørelserne finder imidlertid ikke anvendelse, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsernes § 3.

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage eller ændre en skatteansættelse uanset de ordinære frister i § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter fast højesteretspraksis er manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst tilstrækkeligt til, at der som minimum er handlet groft uagtsomt, jf. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

Som følge af, at sagsøgeren ikke har selvangivet den indkomst, han modtog fra G1-virksomhed i indkomstårene 2014-2019, har skattemyndighederne foretaget skatteansættelserne på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Det må under de foreliggende omstændigheder utvivlsomt have stået sagsøgeren klart, at lønnen fra G1-virksomhed udgjorde skattepligtig indkomst, som skulle selvangives, hvorfor skattemyndighederne med rette har adgang til ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2014-2018.

Om uagtsomhedsvurderingen har sagsøgeren anført, at: "Førend det er relevant at foretage en uagtsomhedsvurdering, er det en forudsætning, at det lægges til grund, at A har modtaget løn uden at selvangive det.", jf. processkrift 2, s. 5, første afsnit.

Idet Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke modtog løn på i alt ca. 1 mio. kr. i perioden 2014-2019 fra G1-virksomhed, foreligger der af den grund grov uagtsomhed, jf. også UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

Betingelserne for ekstraordinært at genoptage sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2014- 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt.

3.3 Sagen skal ikke hjemvises

Skatteministeriet gør gældende, at sagen ikke skal hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet forstår sagsøgerens anbringender til støtte for hjemvisningspåstanden således, at i første række er den forhøjede indkomst ikke opgjort korrekt, og i anden række at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 11. januar 2021 ikke opfylder det forvaltningsretlige begrundelseskrav.

3.3.1 Den beløbsmæssige opgørelse

Den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst hviler ikke på et ufuldstændigt grundlag og er ikke åbenbart urimelig. Sagen skal derfor ikke hjemvises, jf. UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og SKM2018.310.ØLR.

Som redegjort for under afsnit 3.1.1, er sagsøgerens løn for arbejdet hos G1-virksomhed opgjort ved at lægge de konkrete lønbeløb i excel-arkene til grund samt ved at fastsætte en passende timesats for de arbejdsuger, hvor der alene er oplysninger om antal arbejdstimer, men ingen oplysninger om den konkrete udbetalte løn.

Sagsøgeren har ved det fremlagte bilag 4 tilkendegivet, hvorledes sagsøgeren er uenig i Skatteforvaltningens opgørelse af lønnen. Bilaget udgør ikke dokumentation for sagsøgerens postulater. Det er sagsøgeren, der må påvise, at skønnet er udøvet på et klart forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt. En tilsidesættelse af skønnet fordrer derfor, at sagsøgeren på objektivt grundlag godtgør alvorlige fejl ved skønsudøvelsen. Det gælder navnlig i en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren i en længere årrække har forsømt at selvangive betydelig lønindkomst.

For 2015 har sagsøgeren gjort gældende, at der bør være angivet 0 arbejdstimer i uge 15. Endvidere bør de 41,5 timer i uge 17 nedsættes til 37. Det bemærkes hertil, at Skatteankenævnet allerede har nedsat antal arbejdstimer i uge 15 til 0 timer. For så vidt angår uge 17, er Skatteministeriet uenige i sagsøgerens opfattelse, da timesedlen i bilag C, s. 5 dokumenterer, at der er præsteret 44,5 arbejdstimer i uge 17. Såfremt sagsøgeren mener, at sagsøgerens udførte arbejde søndag den 19. april 2015, jf. bilag C, side 5, nederst, skal henføres til uge 16, ændrer dette ikke på, at det samlede antal arbejdstimer i 2015 er uændret.

For årene 2015-2017 og 2019 har sagsøgeren udtrykt uenighed i selve opgørelsen af lønnen, men ikke antal arbejdstimer. Uenigheden i opgørelsen skyldes parternes uenighed i forståelsen af oplysningerne i excel-arkene (bilag D, E og G). Skatteministeriet er af den opfattelse, at beløbene yderst til højre i excel-arkene er udtryk for den løn, som sagsøgeren faktisk har optjent og fået udbetalt. Sagsøgeren mener imidlertid, at beløbet vedrører noget andet, uden at uddybe dette nærmere. Sagsøgeren har derfor beregnet lønnen ved at gange antal arbejdstimer for det enkelte år med en fast timesats. Sagsøgeren har fastsat denne sats til henholdsvis 150 kr. for 2015, 124 kr. for 2016, 150 kr. for 2017 og 200 kr. for 2019 (bilag 4).

Som nævnt ovenfor har Skatteforvaltningen i videst muligt omfang opgjort sagsøgerens lønindkomst ved konsekvent at lægge beløbene i excel-arkene til grund, og alene anvendt faste timesatser, såfremt der ikke fandtes oplysninger om den faktiske løn. At beløbene til højre i excel-arket rent faktisk vedrører den optjente og udbetalte løn, kan udledes af bilag E, side 42-43, hvor det som nævnt i afsnit 3.1.1. fremgår, at sagsøgeren i uge 6-9 i 2019 fik 700 kr. "FOR LIDT, SOM HAN SKAL HAVE NÆSTE GANG", hvilket han så fik i de efterfølgende uger 10-13.

Det er desuden usammenhængende, at sagsøgeren er uenig i anvendelse af beløbene til højre i excel-arket i lønopgørelsen for så vidt angår indkomstårene 2015-2017 samt 2019, men samtidig ikke har bemærkninger til opgørelsen af lønindkomsten i 2018 (bilag 4, side 6). For dette år er lønindkomsten udelukkende opgjort ved anvendelse af beløbene yderst til højre i excel-arket. Der er således ikke anvendt nogen fast timesats ved opgørelsen af aflønningen af arbejdstimer i 2018. Hvis sagsøgeren mener, at beløbene yderst til højre i excel-arket ikke vedrører løn, bør sagsøgeren af denne grund naturligvis også anfægte opgørelsen vedrørende 2018.

At sagsøgeren ikke har gjort dette, viser klart, at Skattestyrelsens opgørelse af sagsøgerens lønindkomst - hverken for 2018 eller de øvrige år - ikke hviler på et ufuldstændigt grundlag. Opgørelsen er heller ikke åbenbart urimelig.

3.3.2 Begrundelseskravet

Skattestyrelsens afgørelse af 11. januar 2021 (bilag 2) lider ikke af nogen mangler, der kan medføre, at afgørelsen hjemvises til fornyet behandling.

Det følger af forvaltningslovens § 22, jf. § 24, at en afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Afgørelsen skal tillige henvise til de retsregler, i henhold til hvilken afgørelsen er truffet.

Skattestyrelsen har i sagen redegjort for de relevante retsregler og anført en begrundelse for de ændrede skatteansættelser, jf. bilag 2, s. 1-3 og 6-9.

Afgørelsen lider derfor ikke af mangler, som kan føre til afgørelsens ugyldighed. Selv hvis retten mod forventning måtte komme frem til, at afgørelsen lider af mangler, gøres det gældende, at denne mangel under alle omstændigheder er konkret uvæsentlig, jf. SKM2019.159.ØLR.

Sagsøgeren har i sagen gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig i henhold til principperne i SKM2003.248.ØLD, jf. stævningen, s. 5, 4. afsnit. SKM2003.248.ØLD er dog ikke sammenlignelig med denne sag.

Landsretten fandt i SKM2003.248.ØLD, at skattemyndighedernes genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse led af en væsentlig mangel, idet der i en afgørelse om ændring af skatteansættelsen ikke blev henvist til de regler, som lå til grund for afgørelsen. Det havde i sagen konkret betydning for skatteyderens muligheder for at anfægte afgørelsen.

Idet Skattestyrelsen har begrundet og henvist til de relevante retsregler i sin afgørelse af 11. januar 2021, forelå der det fornødne grundlag for, at sagsøgeren kunne anfægte afgørelsen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår om A i indkomstårene 2014-2019 har haft indtægt udover sin kontanthjælp fra virksomheden G1-virksomhed (herefter G1-virksomhed), om hans skatteansættelse kunne ekstraordinært genoptages for årene 2014-2018, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om der foreligger ugyldighed på grund af utilstrækkelig begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22, jf. § 24, og om der evt. er grundlag for en hjemvisning på grund af, at den beløbsmæssige opgørelse af den anslåede indtægt ikke kan opretholdes.

A har i hovedtræk forklaret, at han og ægtefællen har boet til leje i 22 år, i de omhandlede år havde behov for at optage lån og ikke havde indestående af betydning på bankkonti. I dag er han vvs-formand i et større vvsfirma. Før 2014 arbejdede han på stålværket i Frederiksværk, og ophørte hermed, da dette gik konkurs i 2002, hvorefter han kom på kontanthjælp og havde svært ved at finde arbejde. Han havde som kontanthjælpsmodtager telefoniske møder med Y1-Kommune. Han søgte også i 2014-2019 adskillige stillinger. Kommunen krævede, at han skulle i praktikforløb for at bevare retten til at modtage kontanthjælp. Uden at huske det nærmere kom han på denne måde i kontakt med virksomheden G1-virksomhed, hvor han udførte opgaver med nedrivning, gravning og andet forefaldende arbejde. Det var G1-virksomhed, der sørgede for, at han kom ud til de forskellige andre virksomheder for at udføre vikararbejde. G1-virksomhed havde kontakten til Y1-Kommune. I forbindelse med de enkelte opgaver blev der underskrevet timesedler, hvilket han opfattede som grundlaget for, at G1-virksomhed kunne udstede fakturaer og få betaling fra sine kunder. Det var typisk en sjakbajs eller formand på pladsen, der udfyldte timesedlerne, mens han alene underskrev. Han modtog i årene fra 2014 til 2019 alene kontanthjælp, mens han var i praktikforløb hos G1-virksomhed. Han modtog aldrig lønsedler.

Efter det oplyste modtog Skattestyrelsen den 11. juni 2020 oplysninger fra Københavns Vestegns Politi om, at man ved ransagning hos G1-virksomhed bl.a. havde beslaglagt en harddisk, hvor der var mails med timesedler og excel-ark med oversigt over lønudbetalinger, hvor der ikke var indeholdt A-skat og AM bidrag. På harddisken fandtes timesedler udfyldt af en vikar med navnet/navnene A og A for perioden 2014-2019. Som anført af Skattestyrelsen fremgår det øverst på hver timeseddel, at denne udfyldes af vikaren og indsendes til G1-virksomhed på mail eller ved post efter endt arbejdsuge, dog senest søndag. Der forelå på harddisken et betydeligt antal timesedler, der må antages at være underskrevet af A. Det fremgår heraf, at han i høj grad i perioden må antages at have arbejdet på fuld tid i G1-virksomhed. Af excel-arket fremgår vikaren A' telefonnummer, og at denne udførte arbejde for G1-virksomhed i nærmere angivet omfang. Det angivne telefonnummer tilhørte A, og der var også et foto af ham som medarbejder i virksomheden.

Der er også excel-ark med angivelse af arbejdsuger og timer for en meget betydelig del af perioden 2016-2019. Det er rettens vurdering, at de nævnte timesedler med underskrifter fra "A" og "A" vedrører A.

Der foreligger ingen dokumentation for, at A i årene 2014-2019 skulle have været aktivt jobsøgende, ligesom der ej heller er dokumentation for hans evt. kontakter med Y1-Kommune.

A må efter det foreliggende antages at have arbejdet i 6 år i G1-virksomhed. Han skulle som nævnt ikke have fået vederlag herfor, men alene haft indtægt fra Y1-Kommune i form af kontanthjælp. Han skulle have arbejdet ud fra den overbevisning, at det var en betingelse for at modtage kontanthjælp, og at det var sædvanligt. Det skulle have været G1-virksomhed, der forestod kontakten til Y1-Kommune omkring hans praktikforløb hos dem. Samlet set fremstår As forklaring ikke sandsynlig. Der er under de foreliggende omstændigheder en klar formodning mod, at han skulle have arbejdet som vikar i G1-virksomhed uden at modtage løn eller andet vederlag herfor i den omhandlede periode. A har herefter bevisbyrden for, at han ikke modtog løn eller andre ydelser fra G1-virksomhed i 2014-2019.

Der foreligger i en konkret timeopgørelse vedrørende løn for 2019 oplysning om, at A havde fået 700 kr. for lidt, "som han skal have næste gang". Det fremgår af timeopgørelsen for den følgende 4-ugers periode, at G1-virksomhed "skylder A 700 kr. for sidste gang", hvorefter beløbet er tillagt den angivne løn på 26.100 kr., i alt 26.800 kr. I en timeseddel uden årstal fremgår, at A var syg den 7. og 8. september, mens felterne for de følgende fire dage er udfyldt med timeforbrug (11 timer, 11 timer, 5 timer og 10 timer med angivelse af pausetid hver af disse dage). Af de foreliggende oplysninger er der løbende opgørelser i excel-ark over den timeløn A har tjent, og det fremstår tydeligt som om, at der er udbetalt løn, hvor der ikke er indeholdt A-skat eller AM-bidrag. De fremlagte bilag viser et lønregnskab. Der er ikke holdepunkter for, at timesedler alene blev udfyldt til brug for G1-virksomheds fakturering af kunder. De har efter deres indhold været grundlaget for opgørelsen af lønmodtagerens udførte arbejde og betaling herfor. I sagen er udarbejdet et støttebilag med oversigt over praktikperioder og de fundne timesedler. Der er ikke overensstemmelse mellem den hos Jobcentret registrerede virksomhedspraktikplads for de opgivne perioder og timesedlerne fundet på harddisken. Arbejdet var ifølge timesedlerne i denne periode i høj grad udført hos virksomhederne G4-virksomhed og G2-virksomhed-virksomhed VVS.

Der er i de fundne oplysninger på harddisken sammenholdt med det i øvrigt foreliggende i hvert fald meget klare indikationer for, at han fra G1-virksomhed modtog løn. A har herefter ikke bevist, at han ikke modtog løn eller andet vederlag fra G1-virksomhed i 2014-2019. Spørgsmålet er herefter om den af Skatteankenævnet for Nordsjællands foretagne opgørelse i afgørelsen af 29. september 2021, der til dels bygger på et skøn, kan tilsidesættes. Skatteankenævnets vurdering vil i et tilfælde som det foreliggende, hvor der ikke er indberettet indtægt, og hvor der ikke foreligger et fuldt regnskab over løn med tilhørende timesedler fra G1-virksomhed, blive af skønsmæssig karakter.

Skatteforvaltningen har navnlig benyttet oplysningerne om den faktiske løn fra excel-ark og de udfyldte timesedler som grundlag for opgørelsen af As lønindkomst i hvert af årene 2014-2019. I de perioder, hvor der ikke foreligger eksakte oplysninger, har Skatteforvaltningen opgjort den skønnede timeløn ud fra et forsigtigt skøn beregnet på grundlag af perioder, hvor tallene er kendte. Af Skatteankenævnets afgørelse af 29. september 2021 sammenholdt med Skatteministeriets påstandsdokument fremgår konkret, hvorledes opgørelsen, der skal vurderes af retten, er foretaget. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige opgørelse, og denne er ikke baseret på et ufuldstændigt grundlag og er ikke åbenbart urimelig. Der er for retten ikke fremkommet væsentlige nye oplysninger om opgørelsen.

Der er enighed om, at skatteforvaltningen var berettiget til at genoptage As skatteansættelse for 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Han må under de foreliggende omstændigheder i hvert fald ved grov uagtsomhed have indset, at lønindkomsten for 2014-2018 skulle være oplyst til skattemyndighederne som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for denne periode er derfor opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der er ikke mangler ved begrundelserne i de foreliggende administrative afgørelser, hvorfor anbringendet om ugyldighed ikke tages til følge, jf. forvaltningslovens § 22, jf. § 24.

På dette grundlag frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af passende advokatudgifter med 80.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A betale 80.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.