Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2020 - Befordringsfradrag

For Landsskatteretten var det ubestridt, at klageren i henhold til ligningslovens § 9 C havde selvangivet fradrag for dobbelt befordring pr. arbejdsdag for indkomstårene 2012 til 2020. Spørgsmålet i sagen var herefter, om Skattestyrelsen havde været berettiget til at foretage skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten anførte, at klageren havde handlet forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved at have selvangivet befordringsfradrag, som han ikke var berettiget til. Endvidere fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde overholdt varslings- og ansættelsesfristerne i § 27, stk. 2.

Herefter, da Skattestyrelsen havde overholdt officialprincippet, og da skattekravene ikke var forældede, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har først truffet afgørelse vedrørende klagerens befordringsfradrag for indkomståret 2021, hvorefter Skattestyrelsen har behandlet klagerens befordringsfradrag for indkomstårene 2012 til 2020 i en selvstændig sag.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende klagerens befordringsfradrag for indkomstårene 2012 til 2020 er sendt til klageren den 9. november 2022. Skattestyrelsen har truffet afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse den 2. december 2022.

Skattestyrelsen har oplyst, at sagen for indkomståret 2021 blev opstartet som følge af en henvendelse fra klageren om befordring to gange dagligt mellem klagerens bopæl i By Y1 og klagerens arbejdsplads i By Y2, og at de efter modtagelse af klagerens vagtplan for 2021 kunne konstatere, at det for langt de fleste vagter ikke ville være en mulighed for klageren at befordre sig mellem By Y1 og By Y2 to gange dagligt. Skattestyrelsen har dertil oplyst, at de ved kontrol af tidligere indkomstår tilsvarende har kunne konstatere, at klageren har selvangivet fradrag for dobbelt befordring pr. arbejdsdag.

Klageren har oplyst, at han har arbejdet som fuldtidsansat buschauffør i indkomstårene 2012 til 2020, og at hans vagter typisk har været placeret i tidsrummene cirka kl. 5-9 og kl. 14-18.

Klageren har oplyst, at han er kørt i sin egen bil fra sin bopæl til sin arbejdsplads, og at han hverken har benyttet offentlig transport eller andre biler end dem, som han har været registreret med.

Klageren har selvangivet et befordringsfradrag med 117.348 kr. for indkomståret 2012, 91.538 kr. for indkomståret 2013, 100.280 kr. for indkomståret 2014, 132.430 kr. for indkomståret 2015, 138.409 kr. for indkomståret 2016, 144.712 kr. for indkomståret 2017, 139.836 kr. for indkomståret 2018, 145.412 kr. for indkomståret 2019 og 151.438 kr. for indkomståret 2020. Det fremgår af klagerens kommentarer til det selvangivne, at han er mødt på arbejde to gange dagligt.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er berettiget til et skønsmæssigt befordringsfradrag med 66.692 kr. for indkomståret 2012, 67.645 kr. for indkomståret 2013, 55.743 kr. for indkomståret 2014, 65.428 kr. for indkomståret 2015, 63.513 kr. for indkomståret 2016, 62.208 kr. for indkomståret 2017, 62.531 kr. for indkomståret 2018, 63.820 kr. for indkomståret 2019 og 63.387 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har behandlet klagerens sag ud fra oplysninger om afstanden mellem klagerens bopælsadresse og arbejdsplads, klagerens arbejdstimer/-dage og kilometerstanden ved syn for de biler, som klageren har stået registreret som ejer af i de pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen har opgjort og godkendt et befordringsfradrag ud fra et skøn, der er fastsat ud fra antallet af km, som klagerens biler ses eller skønnes at have kørt pr. indkomstår, fratrukket privat befordring, som Skattestyrelsen har skønnet til 12.000 km pr. indkomstår.

Forskellen mellem klagerens selvangivne befordringsfradrag og det af Skattestyrelsen skønsmæssigt godkendte befordringsfradrag udgør 50.656 kr. for indkomståret 2012, 23.893 kr. for indkomståret 2013, 44.537 kr. for indkomståret 2014, 67.002 kr. for indkomståret 2015, 74.896 kr. for indkomståret 2016, 82.504 kr. for indkomståret 2017, 77.305 kr. for indkomståret 2018, 81.592 kr. for indkomståret 2019 og 88.051 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har sendt en materialeindkaldelse til klageren den 22. september 2022 vedrørende klagerens befordringsfradrag for indkomstårene 2012 til 2020 med svarfrist den 10. oktober 2022. Den 23. september 2023 har Skattestyrelsen sendt en ny materialeindkaldelse til klageren vedrørende det samme, hvoraf det fremgår, at denne erstatter materialeindkaldelsen af 22. september 2023. Skattestyrelsen har anmodet klageren om følgende materiale:

"Vi behandler opgørelsen af din skat for årene 2012,2013,2014,2015,2016,2017,2018,2019 og 2020, da vi aktuelt har behandlet opgørelsen af din skat for året 2021, hvor vi har kunnet konstatere uregelmæssigheder i forbindelse med indberettet kørselsfradrag (befordring).

Derfor har vi brug for følgende oplysninger:

· Redegørelse for befordringsfradrag, som skal indeholde:
- Arbejdsgivererklæring med angivelse af antal arbejdsdage pr. år.
- Arbejdsgivererklæring med opgørelse af delevagter pr. dag. Tidsinterval for dele vagter pr. arbejdsdag skal fremgå.
- Arbejdsgivererklæring med oplysning af mødested, herunder mødested for henholdsvis vagt 1 og efterfølgende vagt 2.
- Kopi af ansættelseskontrakt. (vi er i besiddelse af kontrakt med H1, i forbindelse med behandling af sagen for år 2021)
- Dokumentation for befordringsudgifter. Ved brændstofforbrug bedes indsendt kvittering for tankninger. Hvis kvittering ikke haves kan indsendes udskrifter af kontoudtog hvor køb af brændstof tydeligt fremgår.
- Oplysning af Reg.nr. på biler som er anvendt."

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke har fremsendt materialet.

Klagerens repræsentant har i mail af 29. september 2022 til Skattestyrelsen oplyst, at det er vanskeligt at fremskaffe dokumentation. Repræsentanten har i mailen vedlagt et brev fra H1 A/S, hvoraf følgende fremgår:

"Vedr. A

Til rette vedkommende,

Vores vagtsystem går desværre ikke længere tilbage end 27-09-2019 grundet H1 er et svensk firma og følger svenske GDPR-regler på 3 år. Derfor kan vi ikke opfylde As ønske om dokumentation for vagter tidligere end angivet."

Skattestyrelsen har i mail af 21. november 2022 til klagerens repræsentant tilbudt at afholde møde i sagen og foreslået en række mødedatoer.

Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens repræsentant ikke har besvaret mailen.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens befordringsfradrag for indkomstårene 2012 til 2020 skal nedsættes.

Som begrundelse er følgende anført:

"5. Vi foreslår følgende ændring af dit befordringsfradrag for 2012-2020
I forbindelse med din indberetning af befordringsfradrag jf. punkt 2, oplyser du at møde to gange dagligt, og indberetter i den anledning befordring med 2 kørsler tur/retur mellem bopæl og arbejdsgiver pr. arbejdsdag.

Da vi ikke har modtaget oplysninger og dokumentation for din befordring i ovennævnte år, er der taget udgangspunkt i tilgængelige oplysninger over de biler, hvor du har været registreret som ejer i de pågældende år.

For det enkelte år skal tillægges kilometer til privat kørsel som fastsættes til mellem 8.000-16.000 kilometer pr. år. I denne beregning anvendes et skøn, fastsat til 12.000 kilometer til privat kørsel pr. år.
Ved skønsmæssig opgørelse af befordringsfradrag, er Skattestyrelsen berettiget til konkret at tage stilling til skatteyderens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, hvis der ikke foreligger et egentligt kilometerregnskab. Se mere i Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

I forbindelse med et skøn af din private kørsel, er der foretaget en vurdering/sammenligning, ud fra året 2021, som er behandlet og afsluttet.

For året 2021 har vi modtaget den fornødne dokumentation for antal arbejdsdage, som kan opgøres til 204 dage, og du har i 2021 haft 1.907 arbejdstimer.

Befordringsreglerne fremgår af ligningslovens § 9 C. Se også den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.2.1 Normalfradraget. Satserne finder du på skat.dk/satser.

5.1 Opgørelse af befordringsfradrag
2012:
Reg.nr. [Bil1] - indregistreret den 30/11-2005.
Du er registreret som ejer i perioden 14/5-2009 - 20/3-2014

Synsrapporter og kilometer stand:
3/12-2009: 153.000 km
30/11-2011: 247.000 km.
11/11-2013: 344.000 km

Differencen på kilometerstand mellem den 30/11-2011 og 11/11-2013 udgør 97.000 km., som fordeles med 48.500 km. pr. år for 2012 og 2013. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 12.000 km. pr. år.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 36.500 km.: 182 km = 201 dage.

2013:
Der anvendes 48.500 km. for året. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 12.000 km.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 36.500 km.: 182 km = 201 dage.

2014:
Reg.nr. [Bil2] - indregistreret den 7/1-2013.
Du er registreret som ejer i perioden 11/3-2014 - 10/2-2017

Synsrapporter og kilometer stand:
4/1-2017: 158.000 km.

Det skønnes at bilen i perioden 7/1-2013 frem til dit ejerskab den 11/3-2014 har kørt 20.000 km.
Kilometerstand pr. 4/1-2017 udgør 158.000 km. - 20.000 km,= 138.000 km.

I 2014, 2015 og 2016 har du haft henholdsvis 1.250, 1.645 og 1.701 arbejdstimer. I 2014 er du ansat fra 2/3-2014.
De 138.000 km. deles med 34 mdr. (2014/10 mdr. - 2015/12 mdr. og 2016/12 mdr.) = 4.058,82 km/md.

Antal km. pr. år kan herefter fordeles med 2014/40.588 km (10 mdr) - 2015/ 48.706 km.(12 mdr) og 2016/ 48.706 km. (12 mdr.)

Der anvendes 40.588 km. for året 2014. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 10.000 km. (10 mdr).

Antal km. tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 30.588: 182 km= 168 dage.

2015:
Der anvendes 48.706 km. for året. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 12.000 km.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 36.706 km.: 182 km = 202 dage.

2016:
Der anvendes 48.706 km. for året. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 12.000 km.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 36.706 km.: 182 km = 202 dage.

2017:
Reg.nr. [Bil3] - indregistreret den 30/1-2017.
Du er registreret som ejer i perioden 30/1-2017 - 13/1-2020

Synsrapporter og kilometer stand:
17/6-2020: 157.000 km.

Vi skønner antal kilometer til 10.000 km. for perioden 13/1-2020 frem til kilometerstand 17/6-2020, hvor du ikke har været ejer af bilen.

Antal km. 157.000 - 10.000 km. = 147.000 km.: 3 år = 49.000 km. pr. år for årene 2017, 2018 og 2019.

Der anvendes 49.000 km. for året. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 12.000 km.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 37.000 km.: 182 km = 204 dage.

2018:
Der anvendes 49.000 km. for året. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 12.000 km.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 37.000 km.: 182 km = 204 dage.

2019:
Der anvendes 49.000 km. for året. Heraf skal fratrækkes privat kørsel på 12.000 km.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 182 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 37.000 km.: 182 km = 204 dage.

2020:
[Bil4] - indregistreret den 8/1-2020
Du er registreret som ejer fra den 8/1-2020 -

Der forefindes ingen tilgængelige oplysninger omkring bilens kørte kilometer, service, synsrapport, eller brændstofforbrug.

Trods indkaldelse af materiale, har vi ikke modtaget oplysninger fra dig, som kan anvendes til beregning af kørselsfradrag.
Du har skiftet adresse den 16. februar 2020, således at afstand tur/retur mellem bopæl og arbejdssted, er ændret fra 182 km. dagligt til 189 km. dagligt.

I denne beregning anvendes 189 km. i hele året.
Du har indberettet fradrag ud fra 83.220 kilometer.

Antal arbejdstimer for 2020 udgør 1.881 timer. Til sammenligning har du for 2017, 2018 og 2019 haft henholdsvis 1.816 timer, 1.810 timer og 1.926 timer.

Der skønnes derfor, at der for 2020 kan foretages en beregning ud fra kørte 49.000 km. som i 2017, 2018 og 2019.

Der anvendes 49.000 km. for året. Heraf skal fratrækkes privat kørsel med 12.000 km.

Antal km tur/retur mellem bopæl og arbejdssted udgør 189 km.
Antal dage kan herefter opgøres til 37.000 km.: 189 km = 196 dage.

6. Du skal kunne dokumentere de fradrag og beløb, du har oplyst
Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal oplyse om deres indkomst og visse dele af deres formue hvert år. Pligten til at oplyse gælder også dem, der får en årsopgørelse. Det står i den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (BEK nr. 1264 af 31. oktober 2013), som gælder til og med indkomståret 2017 og den nye skattekontrollov § 2, stk. 1 (BEK nr. 1535 af 19. december 2017), som er gældende fra indkomståret 2018.

Pligten til at give oplysninger betyder, at du skal kunne dokumentere de beløb, du har oplyst, hvis vi beder om det. Hvis du har oplyst fradrag, er det dig, der som udgangspunkt skal kunne dokumentere, at du har ret til dem. Hvis du ikke kan dokumentere de oplyste beløb, kan vi ikke godkende

7. Vi har foretaget vores beregning ud fra et skøn
Vi laver den skønsmæssige ansættelse af din skat, i henhold til reglerne i Skattekontrollovens § 74, stk. 2, idet vi ikke har modtaget fyldestgørende oplysninger i henhold til dagældende Skattekontrollovs § 1 og den nye Skattekontrollovs § 2.

8. Begrundelse og lovhenvisninger vedrørende fristregler
Du er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, hvilket betyder, at vi senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret, skal sende et forslag om ændring af din skat.

Fristen gælder dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Dette står i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som er gældende til og med indkomståret 2017 og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, som er gældende fra indkomståret 2018. Se også Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4.

Derfor gælder Skatteforvaltningsloven § 26 stk. 1,1. pkt. Dette betyder, at vi senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret, skal sende et forslag om ændring af din skat.

Indkomståret 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 genoptages med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 27, stk.1 nr. 5.

Indkomståret 2019 og 2020 genoptages med hjemmel i BEK nr. 534 af 22. maj 2013 § 3 samt Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5., da vi vurderer grov uagtsomhed.

Vi vurderer at der forsætligt er angivet væsentlig mere kørsel, end der anses at være mulighed for at køre, i de køretøjer der har været til rådighed.

Se også Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4."

Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar af 16. februar 2023:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen har på intet tidspunkt været i dialog med skatteyder, hverken i sagen vedrørende indkomståret 2021 eller i efterfølgende behandling af indkomstårene 2012-2020, idet alle henvendelser til borger er besvaret af borgers advokat.

Sagen for indkomståret 2021 er startet op, grundet borgers henvendelse om befordring to gange dagligt mellem borgers adresse i By Y1 og arbejdssted i By Y2. Ved efterfølgende indsendelse af vagtplan kunne det konstateres at det, for langt de fleste vagter, ikke ville være en mulighed at køre mellem By Y1 og By Y2 to gange dagligt.

Ved Skattestyrelsens kontrol af tidligere år, kunne det konstateres at borger tilsvarende har noteret dobbelt kørsel, hvorfor sagen for 2012 frem til 2020 blev genoptaget.

Skattestyrelsen har forgæves forsøgt, at indkalde dokumentation for, den af borger indberettede dobbelt befordring.
Eneste faktiske oplysninger har således været kilometerstand, vedrørende de biler borger har ejet gennem årene, jævnfør afgørelsen.

Borgers advokat har både i sagen vedrørende 2021 samt sagen for 2012-2020, anmodet om møde/dialog hvorefter der er tilbudt mulighed for møde, uden Skattestyrelsen har hørt yderligere fra advokat.

Der er en enkelt gang fuldt op på tilbud om møde, ved telefonisk henvendelse til advokat [navn udeladt] som ville ringe tilbage, hvilket ikke er sket."

Følgende fremgår af Skattestyrelsens bemærkninger af 23. juni 2023 til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(…)

Det skal i den forbindelse oplyses, at Skattestyrelsen i det hele kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, hvorefter Skattestyrelsens afgørelse skal anses for gyldig."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er forældet.

Som begrundelse er følgende anført:

"Efter at have truffet en afgørelse vedr. indkomståret 2021 har Skattestyrelsen foretaget genoptagelse at alle indkomstår tilbage til 2012, hvilket begrundes med, at skatteyderen forsætligt har selvangivet ukorrekt.
Skattestyrelsen har ikke haft møde med min klient eller udbedt sig en forklaring vedrørende den subjektive tilregnelse. Det dokumenteres ikke, hvilken faktisk subjektive indstilling min klient har haft til det passerede.
Dermed foreligger der ikke begrundelse for, hvorfor der statures forsæt.
Der foreligger ikke forsæt. Der foreligger forældelse.
Endvidere har Skattestyrelsen skønnet min klient private kørsel uden at indhente faktuelle oplysninger om min klients private kørsel."

Følgende fremgår af repræsentantens bemærkninger af 3. juli 2023 til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Den skønsmæssige fastsættelse af privat befordring er for høj. Med bopæl og faste sommerophold kører klageren kun 8000 km årligt privat."

Repræsentanten har den 10. august 2023 telefonisk bekræftet, at han ikke ønsker, at sagens materielle indhold behandles. Hans indsigelser angår således alene sagens formelle indhold.

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt sine tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han gjorde således gældende, at klageren hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at selvangive de pågældende befordringsfradrag, og at der er indtrådt formueretlig forældelse af skattekravet. Repræsentanten oplyste, at han er enig i Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af befordringsfradragene. Repræsentanten anførte, at det er en forvaltningsretlig uskik, at Skattestyrelsen har taget stilling til tilregnelse uden at have afholdt møde med klageren.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen er gyldig og skal stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at styrelsen efter en konkret samlet vurdering af sagen finder, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at selvangive de pågældende befordringsfradrag. Skattestyrelsen bemærkede, at styrelsen under sagsbehandlingen har indkaldt klageren til møde i sagen. Skattestyrelsen anførte derudover, at der ikke er indtrådt formueretlig forældelse af skattekravet.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2020, herunder dels hvorvidt klageren har handlet som minimum groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved at selvangive de pågældende befordringsfradrag, dels hvorvidt der er indtrådt forældelse efter forældelsesloven af skattekravet.

Sagens materielle forhold er ikke påklaget.

Grov uagtsomhed
Klageren er som udgangspunkt omfattet af den korte frist, som fremgår af § 1 i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, herefter bekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., skal Skatteforvaltningen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt., skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Fristerne i bekendtgørelsens § 1 gælder dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf, jf. herved bekendtgørelsens § 3.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

Højesteret har med dommen SKM2004.162.HR fastslået, at der kun kan opnås fradrag for den befordring, der rent faktisk har fundet sted, og at bevisbyrden herfor som udgangspunkt påhviler skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Højesteret har ligeledes med dommen fastslået, at beviskravet typisk vil blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider.

Byretten fandt i dommen SKM2015.301.BR, at skatteyderen havde udvist i hvert fald grov uagtsomhed, idet skatteyderen måtte have vidst, at han forsøgte at få et uberettiget rentefradrag. Der blev herved henset til, at forskellen mellem det rentebeløb, som skatteyderen søgte at få fradrag for, og det rentebeløb, som han kunne dokumentere at have betalt, var så stor. Skatteyderen havde for indkomståret 2007 fratrukket en renteudgift på 177.640 kr., hvoraf et beløb på 40.505 kr. blev godkendt af SKAT. For indkomståret 2008 havde skatteyderen fratrukket en renteudgift på 136.563 kr., hvoraf et beløb på 63.253 kr. blev godkendt af SKAT.

Ved vurderingen af forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal der foretages en samlet vurdering ud fra sagens konkrete omstændigheder, herunder klagerens subjektive forhold.

Klageren har selvangivet fradrag for dobbelt befordring pr. arbejdsdag for indkomstårene 2012 til 2020, hvilket ikke er godkendt af Skattestyrelsen, der i stedet har foretaget en skønsmæssig opgørelse af klagerens befordringsfradrag. Skattestyrelsens skøn er fastsat ud fra antallet af km, som klagerens biler ses eller skønnes at have kørt pr. indkomstår, fratrukket privat befordring. Samtlige af klagerens bilers kørte km er anvendt af Skattestyrelsen i styrelsens skøn, og klagerens påståede dobbelte befordring pr. arbejdsdag kan derved ikke yderligere rummes. Ud fra disse omstændigheder er der grundlag for at fastslå, at klageren har selvangivet fradrag for befordring, der ikke har fundet sted.

Forskellen mellem klagerens selvangivne befordringsfradrag og det af Skattestyrelsen skønsmæssigt godkendte befordringsfradrag udgør meget betydelige beløb, og klageren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at han har været berettiget til så stort et befordringsfradrag.

Klageren anses efter en samlet konkret vurdering af sagens konkrete omstændigheder for at have handlet forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved i de påklagede indkomstår at have selvangivet et befordringsfradrag, som han efter det foreliggende ikke har været berettiget til.

Skattestyrelsen ses tidligst at være kommet til kundskab om forholdet den 10. oktober 2022, som var svarfristen på materialeindkaldelsen, som hverken klageren eller dennes repræsentant besvarede. Skattestyrelsens forslag til afgørelse er sendt til klageren den 9. november 2022, og Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 2. december 2022. Reaktionsfristen og ansættelsesfristen er derved overholdt.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har været berettiget til ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2020.

Forældelse mv.
Krav afledt af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og 27, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2-4. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1.

Er varsel om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og 27, afsendt inden forældelsesfristens udløb, eller er ansættelsen foretaget inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af krav afledt af ansættelsen tidligst 1 år efter, at told- og skatteforvaltningen har givet meddelelse om afgørelsen. Dette gælder, uanset om kravet gøres gældende af told- og skatteforvaltningen eller den skattepligtige. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.

Forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. § 27, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 1. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb, jf. stk. 2.

Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for dette år. Det fremgår af kildeskattelovens § 61, stk. 3, 1. pkt.

Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 med renter og tillæg efter stk. 2 forfalder til betaling i tre rater den 1. i hver af månederne august, september og oktober i året efter indkomståret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskrives årsopgørelsen først den 1. august i året efter indkomståret eller senere, forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder med sidste rettidige betalingsfrist den 20. i forfaldsmåneden. Det fremgår af kildeskattelovens § 61, stk. 4.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 61, stk. 4, blev ændret til den nuværende ordlyd ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 (herefter ændringsloven) og havde virkning for afregning af indkomstskatter fra og med indkomståret 2013, jf. ændringslovens § 25, stk. 5, jf. § 2, stk. 1, nr. 3. For indkomstår før 2013 forfaldt restskatterne mv. i september, oktober og november i året efter indkomståret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

Forældelsesfristen for de ikke indregnede restskatter løber fra de betalingstidspunkter, der fremgår af opkrævningsreglerne i kildeskattelovens § 61. Forældelsesfristen for de tre rater vil derfor løbe fra den 20. august, 20. september og 20. oktober i året efter indkomståret for indkomstårene 2013 til 2020 og fra den 20. september, 20. oktober og 20. november i året efter indkomståret for indkomståret 2012.

Det er således rettidigt, når Skattestyrelsen den 9. november 2022 har sendt forslag til afgørelse til klageren, og den 2. december 2022 har truffet afgørelse i sagen, idet dette er sket, forinden der er indtrådt forældelse for de ikke indregnede restskatter for indkomstårene 2012 til 2020.

Klagerens repræsentant har anført i klagen, at Skattestyrelsen har skønnet klagerens private kørsel uden at indhente faktiske oplysninger herom.

Landsskatteretten bemærker hertil, at Skattestyrelsen har sendt en materialeindkaldelse til klageren den 22. september 2022, som er korrigeret den 23. september 2022, vedrørende klagerens befordringsfradrag for indkomstårene 2012 til 2020. Hverken klageren eller dennes repræsentant har besvaret materialeindkaldelsen, ligesom klagerens repræsentant ikke har besvaret Skattestyrelsens mail af 21. november 2022 med forslag til mødedatoer.

Skattestyrelsen har således overholdt officialprincippet, idet styrelsen har forsøgt at indhente al relevant materiale fra klageren, inden der blev truffet afgørelse i sagen.

Skattestyrelsens afgørelse er derfor gyldig.