Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-06-2017
Offentliggjort:12-12-2023
SKM-nr:SKM2023.591.VLR
Journalnr.:V.L.S-0186-17
Referencer.:Straffeloven
Registreringsafgiftsloven
Våbenloven
Dokumenttype:Dom


Straf - registreringsafgift - medvirken til falsk forklaring for retten - dokumentfalsk ved identitetsændring af bil - våbenloven

T var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved i perioden 26.11.11-17.05.12 med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have ejet og anvendt en personbil importeret fra Tyskland til kørsel i Danmark uden at afgiftsberigtige bilen, idet bilen efter ankomst til Danmark fik indsvejset stelnummer samt påsat nummerplader med registreringsnummer, der hidrørte fra en anden skadet bil af samme mærke. T havde derved unddraget for 73.954 kr. i registreringsafgift. T var endvidere tiltalt for medvirken til falsk forklaring for retten ved at tilskynde et vidne til i strid med sandheden at forklare, at han førte T's bil samt dokumentfalsk ved at identitetsændre bilen med henblik på at undgå at betale afgifter og ved at bruge falsk registreringsnummer og nummerplade ved kørsel på færdselslovens område. Endvidere var T tiltalt for at have indfundet sig med foldekniv i retten.

T forklarede at han ikke havde medvirket til falsk forklaring, idet vidnet lavede en løgnehistorie, i stedet for at holde sig til den første forklaring, der var sandheden. Det var vidnet, der havde kørt bilen. T havde bedt en mekaniker om at registrere en bil i sit navn, fordi den var for dyr for T i forsikring. De havde den som delebil. T erindrer ikke om, det oprindeligt var ham, der købte den. T har haft 80 biler siden. De kiggede længe efter en reservebil for at kunne reparere bilen - det var det billigste. Det var reservebilen de havde hentet i Tyskland. T havde ikke fået mekanikeren til at tage stelnummeret fra sin bil til den tyske reservebil. T vidste intet om det. Da T fik sin bil tilbage fra reparation kunne han ikke se, at det var en anden bil.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at T ikke havde været i tvivl om, at den bil, han fik udleveret, var den bil han havde hentet i Tyskland, og som han har vidst ikke var afgiftsberigtiget. Udskæring af det stelnummer, som hører til bilen, og indsvejning af et nummer stammende fra en anden bil, er dokumentfalsk i straffelovens forstand. Formålet hermed var at skuffe i retsforhold. Udskiftningen var sket efter forudgående aftale mellem T og mekanikeren eller i hvert fald med T's viden og accept. T idømtes 30 dages fængsel samt en tillægsbøde på 55.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på den lange sagsbehandlingstid vedrørende medvirken til falsk forklaring.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.


Parter

afsagt den 12. juni 2017 af Vestre Landsrets 16. afdeling (dommerne Annette Dellgren,

Karen Foldager og Mette Koue (kst.) med domsmænd) i ankesag

Anklagemyndigheden

mod

T

født den (red.fjernet.fødselsdato)

(advokat NL, Åbyhøj)

Retten i Randers har den 10. januar 2017 afsagt dom i l . instans (rettens nr. 1 1-5090/2012 og 1 1-4630/2014).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1-3, subsidiært formildelse, navnlig således at frihedsstraffen gøres betinget, og at tillægsbøden nedsættes.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

Anklagemyndigheden har redegjort for sagsforløbet således, idet T er angivelsen for tiltalte:

"04-07-2006 Kørsel i frakendelstiden

26-09-2006 Anklageskrift for kørsel i frakendelsestiden

06-12-2006 Retsmøde i Retten i Randers — T + V1 + politiassistenter afgav forklaring.

15-1 1-2007 Sagen sluttet ved retten til politiets foranstaltning, da T ikke opholdt sig på sin bopælsadresse og var eftersøgt 27-01-2008 Afsoning af dom på I år for narko

31-01-2008 Anklageskrift sendt til Retten i Århus

14-05-2008 Retsmøde i Retten i Århus — T ønskede ikke at give møde — politiassistenter afhørt

23-06-2008 Adv. NL blev beskikket

15-07-2008 sagen berammet til den 28-1 1-2008

28-1 1-2008 Berammet retsmøde ikke afholdt — årsag ukendt

29-05-2009 T afgav forklaring i byretten — sagen udsat på afhøring af 2 vidner ønsket af T

15-01-2010 Politiassistenter afgav igen forklaring på begæring af forsvareren — sagen udsat på ny indkaldelse af T's ønskede vidner

29-01-2010 Det ene af T's ønskede vidner afhørt — det andet vidne frafaldet.

Sagen optaget til dom.

05-02-2010 T dømt — betinget dom, da der tilsyneladende ikke var sket noget i sagen fra 6. december 2006 til (31.) januar 2008.

15-02-2010 Dommen anket til frifindelse

09-06-2010 V1 henvender sig til politiet og siger, at han har løjet.

23-08-2010 sagen hævet efter ankefrafald

22-09-2010 V1 sigtet for falsk forklaring

17-12-2010 T sigtet for medvirken til falsk forklaring

02-03-2011 T tiltalt ved anklageskrift stilet til Retten i Århus — Henviser til anklageskrift af 28. april 2010 og er anført som forhold 6 (8) 15-08-2011 V1 dømt for falsk forklaring

09-05-2012 Anmeldelsesrapport — andre undersøgelser Mistanke om at

...Q er skrotter og stel.nr. og nr.plade er sat over på anden (red.fjernet.bilmærke)

01-1 1-2012 Forhold I udskilt fra Århus-sagen og sendt til Retten i Randers

05-1 1-2012 Sagen oprettet i Retten i Randers ikke muligt at beramme før

17. maj 2013 pga. forsvarerens forhold

17-05-2013 T syg — protest mod vidneafhøring — sagen udsat til 13. september 2013

13-09-2013 Ej forkyndt for T (politi kunne ikke finde ham)

24-01-2014 Forsvarer syg

25-04-2014 To vidner kunne ikke give møde — sagen udsat til efter uge 26

(tidspunktet pga. forsvarerens forhold)

22-09-2014 Sagen 23. september 2014 omberammet, da ikke muligt at forkynde for T

10-12-2014 Anklageskrift vedr. forhold 2 og 3 modtaget i Retten i Randers

20-03-2015 T syg

29-05-2015 T syg

08-09-2015 T syg

04-12-2015 T afgav forklaring — vidner ikke indkaldt, da det tidligere havde vist sig umuligt at forkynde indkaldelser for tiltalte — sagen omberammet til 18. januar 2016

18-01-2016 V1 meldt sig syg — V2 ikke mødt. Sagen omberammet til 5. april 2016

05-04-2016 V1 meldt sig syg — V2 ikke mødt. Sagen omberammet til 10. maj 2016

06-05-2016 Vidnet V1 indkaldes til 10. maj 2016

10-05-2016 V1 afhørt — V2 ikke fremstillet, da involveret i færdselsuheld. Sagen udsat på omberammelse

18-1 1-2016 V2 ikke mødt. Sagen omberammet til 10. januar 2017 10-01-2017 Dom afsagt

29-05-2017 Ankesag berammet

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V1 og V2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i l . instans. Der er endvidere afgivet forklaring af politiassistent V3.

Tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold l , at det var V1, der kørte bilen den 4. juli 2006. Politiet kontaktede ham ved et brev, ikke telefonisk. Foreholdt ekstraktens side 38 ff., hvorefter han skulle være afhørt telefonisk den 6. juli 2006, og hvorefter han skulle have forklaret, at han kunne fortælle navnet på den person, der havde ført bilen, har han forklaret, at han ikke husker denne forklaring. Han frafaldt sin anke i sagen navnlig af hensyn til vidnerne, men også ham selv. Politiet kontaktede ikke NA om det. Han gjorde på et tidspunkt politiet opmærksom på, at det var V1, der havde været fører. Han talte med V1 om det, men sagde ikke, at han skulle sige, at det var ham. Men det var jo ham, der havde kørt i bilen

Tiltalte har vedrørende forhold 2 og 3 supplerende forklaret, at (red.fjernet.bilmærke)-eren var hans. Han spurgte V2, der var en dygtig mekaniker, hvad han skulle gøre ved den, da den var beskadiget. De fandt en bil, der kunne bruges som reservedel. Den var fuldstændig identisk med hans egen bil, men havde noget ekstraudstyr, hvorfor det var en (red.fjernet.bilmærke1). Dette ekstraudstyr havde han også på sin egen bil. Man kunne slet ikke se forskel på de to biler. Alt fra den købte bil i Y1-land skulle flyttes over på hans egen bil. Alt, hvad der kunne skiftes, skulle skiftes over. Der var også en skipose i hans bil. Man kunne ikke se forskel på farven på de to biler. Det er kun på grund af solen, at bilen ser blå ud på fotoet ekstraktens side 94. V2 fortalte ham ikke, at han havde skiftet identitet på den bil, der var købt i Y1-land, i stedet for at skifte alt fra bilen over på den skadede bil. Han købte den skadede bil som brugt. Han husker ikke hvornår. Det har nok været i 2005. Der var ekstraudstyr på den. Der var (red.fjernet.bilmærke1) kabine og (red.fjernet.bilmærke1) udstødning på den, da den blev købt.

V1 har supplerende forklaret, at han hang meget ud hos tiltalte i 2006. Han mener, at han blev bedt om at sige til politiet, at han havde kørt tiltaltes bil på et bestemt tidspunkt. Han ville bare have det overstået i sin egen sag og erkendte sig skyldig. Det var det valg, han traf, fordi det nok var det hurtigste for ham. Han er i dag i tvivl om alt. Alt er rodet sammen i hans hoved både på grund af et langvarigt misbrug og af et piskesmæld. NA var tiltaltes kæreste. I den periode, hvor han talte med tiltalte, lånte han tiltaltes bil jævnligt. Der var forskellige årsager til, at han lånte bilen. Han er sikker på, at han aldrig på eget initiativ er mødt op hos lokalpolitiet for at afgive forklaring. Han blev ringet op af lokalpolitiet flere gange. Politiet sagde, at de vidste, at det var tiltalte, der havde kørt bilen. Hans kæreste var med på et medhør. Han og kæresten blev enige om, at det var bedst at tage ind og tage sagen, som den var. Han skulle erkende det, tage sin straf og komme videre i sit liv. Han kunne ikke huske, om han havde kørt eller ej.

V2 har supplerende forklaret, at han ikke husker, hvornår den skadede (red.fjernet.bilmærke) kom til at stå hos ham. Han skulle lave den. Han husker ikke præcist, hvad de aftalte om det. Han havde rigtig meget at lave. Tiltalte kom med en bil, som skulle bruges som reservedel til de ødelagte dele på den skadede bil. Det var nemmere for ham at skifte stelnummeret over, da der var rigtig meget, der skulle laves på den skadede bil. Han mener ikke, at tiltalte sagde noget om, at der var andet end det skadede, der skulle skiftes med noget fra den Y1-landske bil. Det har været vidnets ide, at det var nemmest at skifte stelnummeret fra den skadede bil over på den Y1-landske bil. Bilerne var stort set ens, også farven efter hans opfattelse. Han er farveblind. Det var nok lidt en niche for ham på det tidspunkt at skifte stelnumre over på andre biler. Stelnummeret er en del af bilens opbygning, og han skulle finde ud af, hvor det sad. I denne bil sad det på en vange under sædet, som angivet på fotoet ekstraktens side 130. Klistermærket med typenummeret, ekstraktens side 109, skulle også flyttes. Stelnummeret skal bores ud, da det er svejset på. Det er et helt stykke metal fra bilen, der flyttes.

Politiassistent V3 har forklaret, at han var sagsbehandler vedrørende sagens forhold 2-3. Han kom ind i sagen, da bilen blev beslaglagt. Han er uddannet mekaniker. Han har aldrig set den originale (red.fjernet.bilmærke). I forhold til udstyret var den beslaglagte bil en (red.fjernet.bilmærke1). Der stod også (red.fjernet.bilmærke1) flere steder på bilen, herunder på instrumentbræt og fælge. Fabrikken blev spurgt nærmere ind til de to bilers vognkort. Han fik oplyst, at en (red.fjernet.bilmærke1) på det pågældende tidspunkt blev opbygget på en selvstændig fabrik. Det angivne på vognkortet er det

udstyr, bilen er "født" med. Den undersøgte bils farve kan han ikke huske, men det var bilen på fotoet på ekstraktens side 94. Han husker ikke, om bilen var mørkeblå eller sort.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold I

Tiltalte blev den 5. februar 2010 dømt for at have kørt i frakendelsestiden, og han ankede dommen til frifindelse. Anken blev hævet den 23. august 2010. V1 havde forinden til politiet forklaret, at han havde talt usandt i sagen mod tiltalte, og V1 blev sigtet for falsk forklaring i september 2010. Tiltalte blev den 17. december 2010 sigtet for medvirken til falsk forklaring, og han blev tiltalt herfor ved anklageskrift af 2. marts 2011. Den 15. august 2011 blev V1 dømt for falsk forklaring for retten.

Sagen om tiltaltes medvirken til falsk forklaring lå herefter stille indtil den l . november 2012, hvor forholdet blev udskilt fra nogle andre forhold, som tiltalte var mistænkt for. Sagen blev efter det oplyste oprettet ved Retten i Randers den 5. november 2012. Sagen kunne som følge af tiltaltes forsvarers forhold tidligst berammes til hovedforhandling den 17. maj 2013. På dette retsmøde blev hovedforhandlingen som følge af tiltaltes sygdom udsat til den 13. september 2013. Det var ikke muligt at forkynde indkaldelsen for tiltalte til dette retsmøde, hvorfor hovedforhandlingen på ny blev udsat. Som det fremgår af anklagemyndighedens redegørelse for sagsforløbet, blev der herefter i 2014-2016 adskillige gange berammet hovedforhandling i sagen, som måtte aflyses navnlig som følge af tiltaltes og vidners manglende fremmøde, dels som følge af sygdom, dels som følge af problemer med indkaldelse af de pågældende.

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at forældelsesfristen tidligst løber fra den 4. juli 2006, og at forholdet ikke var forældet, da anklageskriftet vedrørende forholdet den 2. marts 2011 blev sendt til Retten i Aarhus.

Sagen har, efter anklageskriftet mod tiltalte blev indleveret, og V1 blev dømt den

15. august 2011, ligget stille indtil den l . november 2012, hvorefter der efter det foreliggende fra anklagemyndighedens side blev gjort adskillige forsøg på at fortsætte forfølgningen af sagen. Uanset den forløbne tid, herunder at sagen lå stille i mere end et år efter, at tiltalen var rejst, og medgerningsmanden var dømt, finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at forfølgningen i sagen har været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens 94, stk. 6, 2. pkt.

Der er derfor ikke indtrådt forældelse i sagen. Bestemmelsen i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan heller ikke i sig selv begrunde en frifindelse.

Herefter og navnlig efter V1s forklaringer, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket

Forhold 2

Det er dokumenteret, at den (red.fjernet.bilmærke), tiltalte fik udleveret efter reparation, flere steder, herunder på instrumentpanelet, udstødningsrørene og fælge, var udstyret med logoet (red.fjernet.bilmærke1). Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisføretsen i landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 3

Stelnummeret i en bil indeholder bl.a. en række tal og bogstaver, der er producentens angivelse af bl.a. bilens produktionsår, fabrikat, model og andre forhold, der tjener til at identificere bilen. Stelnummeret placeres forskellige steder i bilen, herunder på instrumentbrættet og påsvejset eller indhugget i en del af den bærende konstruktion. Stelnummeret udgør derfor i denne sammenhæng et dokument, jf. straffelovens 171, stk. 2, jf. stk. l .

Da det er bevist, at stelnummeret fra tiltaltes (red.fjernet.bilmærke) er taget ud og placeret, herunder ved indsvejsning, i en (red.fjernet.bilmærke1), hvorved den sidstnævnte bils identitet blev forfalsket, er der for så vidt angår forholdet med stelnummeret tale om dokumentfalsk omfattet af straffelovens 171.

Herefter, og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, og da den forklaring, som V2 har afgivet i landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Straffastsættelsen

Under hensyn til på den ene side den lange sagsbehandlingstid, og på den anden side forholdenes karakter og tiltaltes forstraffe, tiltrædes det, at frihedsstraffen, der tillige fastsættes jf. straffelovens 61, stk. 2, nr. 1, er fastsat som en ubetinget frihedsstraf som sket. Det tiltrædes endvidere, at tillægsbøden er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

T h i ke n d e s fo r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.