Dokumentets metadata

Udbyderhonorar - afskrivningsgrundlag - anskaffelsessum eller etableringsudgift

Sagen handlede om opgørelsen af den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for et vindmølleanlæg. Tvisten angik, om et vederlag til projektudbyderen - bortset fra et mindre, skønsmæssigt ansat beløb, der var uomtvistet - kunne indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget eller var etableringsudgifter.

Der var ikke holdepunkter for at anlægge en anden vurdering for et investeringsprojekt som det, sagen angik, end hvad der fulgte af Højesterets praksis om den tilsvarende problemstilling vedrørende opgørelsen af den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for fast ejendom, hvor der efter reglerne i afskrivningsloven ikke kan medregnes udgifter til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt, da disse i stedet må anses som etableringsudgifter, der ikke kan medregnes i anskaffelsessummen.

Det var desuden den skattepligtige, der havde bevisbyrden for, at - og hvor stor en del af - udgiften til projektudbyderen, der kunne medregnes som en del af anskaffelsessummen.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen var det ikke godtgjort, at der var grundlag for at antage, at den bistand, som vederlaget til projektudbyderen angik, havde tilført vindmøllerne en højere værdi ud over den andel, der var uomtvistet. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over, hvor stor en andel af vederlaget til projektudbyderen, der kunne medregnes i den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum.

Retten tog herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Parter

A

B

C

D

E

H1

H2

(alle, advokat SM)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sune Riisgaard)

Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Stendal Pedersen (retsformand), dommer Mette Kølln og konstitueret dommer Mads Nysom Petersen, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og nr. 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 14. april 2020, handler om opgørelsen af den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for et vindmølleanlæg i Y1-land. Tvisten angår, om et vederlag til udbyderen G1-virksomhed (herefter G1-virksomhed) på 1.153.550 (red.fjernet.valuta)- bortset fra et beløb på 300.000 kr. - kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.

Landsskatteretten traf den 14. januar 2020 afgørelse for hver af sagsøgerne om, at 25% af vederlaget tillægges anskaffelsessummerne for vindmøller og kørevej.

Sagsøgerne, A, B, C, D, E, H1 og H2, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgernes skattemæssige anskaffelsessum for vindmøllerne i G2-virksomhed, inklusive udgifter til kørevej, fastsættes til 145.040.413 kr.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3, dog gengives blandt andet de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgerne deltager som kommanditister i kommanditselskabet G2-virksomhed, der omfatter 6 vindmøller på fire forskellige lokationer i Y1-land. Sagsøgerne har købt kommanditanparterne af G1-virksomhed.

Det omhandlede vindmølleprojekt var oprindeligt struktureret i tre Y1-landske kommanditselskaber. Den 9. september 2008 indgik G1-virksomhed en aftale med projektudvikleren KS m.fl. om overdragelse af hele kapitalen i de tre Y1-landskekommanditselskaber (KG´er) og det hertil knyttede komplementarselskab. Vindmølleprojektet blev herefter struktureret i 3 danske kommanditselskaber og et dansk komplementarselskab, som G1-virksomhed var ejer af. Af overdragelsesaftalen mellem G1-virksomhed og KS m.fl. fremgår det blandt andet, at de tre Y1-landske kommanditselskaber havde de nødvendige rettigheder til etablering og drift af 6 vindmøller. De tre Y1-landskekommanditselskaber indgik samtidig den 9. september 2008 totalentreprisekontrakter om opførelse m.v. af de omhandlede vindmølleanlæg med det Y1-landskekomplementarselskab som entreprenør. Det fremgår af sagens oplysninger, at vindmøllerne skulle leveres af G3-virksomhed.

I perioden fra december 2008 til november 2009 indgik sagsøgerne overdragelsesaftaler med G1-virksomhed om erhvervelse af kommanditanparter i de 3 danske kommanditselskaber, således at sagsøgerne erhvervede kommanditanparter i hvert af kommanditselskaberne. De tre danske kommanditselskaber fusionerede i 2010 med et af selskaberne som det fortsættende selskab under navnet G2-virksomhed.

Af overdragelsesaftalerne mellem G1-virksomhed som sælger og de enkelte sagsøgere som købere fremgår blandt andet:

"…

4.0. Model

4.1. Strukturen i overdragelsen og den fremtidige relation mellem Sælger og Køber er således, at Sælger ikke i forbindelse med salget af G2-virksomhed-andelene påtager sig ansvar for selve opførelsen og idriftsættelsen af Porteføljen. Sælger skal således efter overdragelsens gennemførelse være at betragte som investor på lige fod med Køber og de øvrige investorer i Porteføljen. Sælger påtager sig dog at overvåge og koordinere byggefasen, herunder at strukturere finansieringen af projektet i samarbejde med den finansierende bank. Sælgers opgaver og forpligtelser i den henseende er af rådgivende karakter og Sælger er ikke ansvarlig for korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering af Porteføljen.

4.2. Køber indtræder gennem KG'erne i de eksisterende aftaler med de Y1-landske udviklere og entreprenører på de vilkår som er gældende deri, idet der i det hele således henvises til disse aftaler og de udarbejdede advokatredegørelser fra advokat SC ("Advokaterklæringer" - Bilag 14).

…

9.0. Projektsum og regulering

9.1. Projektsummen udgøres af samtlige de betalinger som er en følge af de aftaler som KG'erne og G2-virksomhed'erne har indgået, for at få leveret og rejst Porteføljen med alt dertil knyttet infrastruktur, omkostninger samt Sælgers vederlag og ydelser til KG'erne i finansierings- og byggefasen (i det følgende samlet "Projektsummen").

9.2. Projektsummen er foreløbigt fastsat til (red.fjernet.valuta) 20.857.780,00, skriver (red.fjernet.valuta) enogtyvemillionerogsyttentusindfirehundredeogsyvtini 00/ 100, jf. Bilag 13. Projektsummen er således ikke fuldt ud fikseret, idet bl.a. finansierings-, advokatomkostninger og andre ydelser er afhængig af eksempelvis rentefod, gebyrer og faktisk forbrug. Disse ydelser er i beregningen af Projektsummen anslået og optaget til (red.fjernet.valuta) 478.405,00, jf. Bilag 1. Endvidere indeholder Projektsummen et beløb stort (red.fjernet.valuta) 750.000,00 til dækning af specifikke, men endnu ikke definerede, ekstraydelser der skal leveres og installeres i møllerne som følge af ny Y1-landsk lovgivning inden for vedvarende energiproduktion. Alle møller der tilsluttes det offentlige Y1-landskeelektricitetsnet efter 1. januar 2009 er forpligtet til at have særlige installationer der medfører øget netintegration. Til gengæld medfører installationen et øget tilskud svarende til 0,5 (red.fjernet.enhed) ("(RED.FJERNET.UDSTYR)-bonus"). Udvikleren og Sælger har i fællesskab fikseret/fastsat værdien af (RED.FJERNET.UDSTYR)-bonus til (red.fjernet.valuta) 125.000 pr. mølle, hvilket beløb indgår i beregningen er Sælgers vederlag. Et eventuelt overskydende beløb deles mellem KG'erne og Udvikleren, således at efter fradrag udgiften, der skal erlægges til G3-virksomhed, deles den resterende del af det fikserede beløb med halvdelen til hver af Udvikleren og det respektive KG. Såfremt eksempelvis prisen for opgradering af en mølle vil udgøre (red.fjernet.valuta) 50.000 vil Projektsummen falde med (red.fjernet.valuta) 37.500,00, idet (red.fjernet.valuta) 50.000,00 betales til G3-virksomhed og andre (red.fjernet.valuta) 37.500,00 til Udvikleren. Uanset, at (red.fjernet.valuta) 125.000,00 er optaget i beregningen af Projektsummen, opkræves dette særskilt når de endelige krav til installationerne kendes, og installationerne skal installeres og dermed er beløbet ikke omfattet af finansieringen af Projektsummen, jf. nedenfor.

…

9.4. Sælgers vederlag for bistanden til KG'erne i finansierings- og byggefasen udgør et fast beløb på (red.fjernet.valuta) 1.153.550,00. Uanset eventuel regulering af Projektsummen i henhold til punkt 9.2 reguleres Vederlaget ikke.

9.5. Ved ejendomsrettens overgang faktureres KG'erne for 50% af Vederlaget. De resterende 50% vil blive faktureret forholdsmæssigt ved overdragelse/aflevering af hver enkelt mølle.

…

12.0. Ansvar - mangler

12.1. …

Sælger påtager sig i forbindelse med nærværende aftale alene et ansvar for vanhjemmel. Sælger garanterer således at kunne råde frit over Anparterne.

12.2. Sælger skal dog erklære, at der denne bekendt ikke er omkostninger i forbindelse med den fremtidige drift af Porteføljen, der ikke fremgår af det udleverede Budget.

12.3. Specifikt kan Sælger ikke under nogen omstændigheder gøres ansvarlig for hverken faktiske eller retlige mangler, for så vidt angår Porteføljen, herunder mangler ved brugsrettigheder, driftstilladelser etc. eller fysiske mangler ved eksempelvis veje, møller, fundamenter etc. Sælger har alene et ansvar for at overvåge og koordinere byggeprocessen samt finansiering, herunder med pligt til at give investorerne besked, såfremt processen ikke forløber sædvanligt og som forventeligt.

12.4. Et eventuelt erstatningskrav som følge af en mangelfuld tjenesteydelse leveret af Sælger kan endvidere under ingen omstændigheder overstige 10% af Sælgers vederlag som nævnt i punkt 9.4.

…"

Det er oplyst, at Landsskatterettens afgørelser af 14. januar 2020 vedrørende de enkelte sagsøgere er enslydende. Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende B fremgår, at den angår klage over Skats afgørelse af 12. december 2012, og herudover fremgår blandt andet følgende:

"…

Sagen drejer sig om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for et vindmølleanlæg ejet af et Y1-landsk kommanditselskab, som klageren er indirekte deltager i igennem ejerskab til kommanditselskabet G2-virksomhed.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på det punkt, der vedrører betalingen til G1-virksomhed, således at 25 pct. af betalingen tillægges anskaffelsessummerne for vindmøller og kørevej.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår punktet om infrastrukturanlæg, idet ingen af udgifterne til G4-virksomhed henføres til infrastrukturanlæg.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

G1-virksomhed, herefter G1-virksomhed, driver virksomhed med udvikling, køb og salg samt drift af vindmøller/vindmølleparker samt solarparker i Y2-kontinent. Det fremgår af årsrapporten for 2008/2009 (1. juli 2008 - 30. juni 2009), at selskabet pr. 30. juni 2009 havde følgende datterselskaber:

G215-virksomhed (tidligere G16-virksomhed) 55 %

G17-virksomhed (tidligere G18-virksomhed) 55 %

G19-virksomhed (tidligere G20-virksomhed) 55 %

G21-virksomhed 100 %

G22-virksomhed 76 %

Det fremgår endvidere af årsrapporten, at G1-virksomhed endvidere har en række associerede selskaber med ejerandele på mellem 10 - 47 %.

Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2008/2009 for G1-virksomhed fremgår bl.a., at eksterne selskaber og private er blevet inviteret med som investorer i selskabets projekter, dog således at selskabet altid besidder kapitalandele i de enkelte projekter. Ejerandelen har gennem de seneste år varieret fra 10 % til 50 %. Endvidere fremgår følgende:

"Selskabet ønsker i fremtiden at øge ejerandelen af udviklede vindmølleparker, således at selskabet fremadrettet vil beholde op til 100 % heraf. For så vidt angår enkeltmøller vil de væsentligste andele, op til 90 %, fortsat blive solgt til danske investorer. Selskabet vil fortsat varetage såvel teknisk som økonomisk administration af samtlige vindmølleprojekter i samarbejde med udvalgte Y1-landske administratorer. Selskabet vil fokusere på at indgå i tætte samarbejdsrelationer med udvalgte Y1-landske developere for at sikre en kontinuerlig adgang til projekter på dette marked.

Selskabets hovedaktivitet forventes i de kommende år gradsvis at skifte fra developer virksomhed til fremadrettet at blive produktion af elektricitet via øgede ejerandel i udviklede vindmølleparker. Selskabets gradvise forandring til elproducent vil medføre en udbygning af de nøglekompetencer, der i forvejen findes i selskabet, dels i form af generel indsigt i vindmølleindustrien samt i finansiel og juridisk indsigt. Selskabet planlægger at styrke driften af de udviklede vindmølleparker via en fortsat opbygning af en stærk økonomisk/administrativ afdeling samt yderligere styrkelse af den tekniske afdeling med fokus på tiltag, der yderligere vil optimere driften."

Den 9. september 2008 indgik G1-virksomhed (køber) og KS (sælger) som eneste kommanditist i 3 Y1-landske kommanditselskaber:

• G23-virksomhed

• G24-virksomhed

• G25-virksomhed og

• G26-virksomhed (som komplementar)

en overdragelsesaftale ("(red.fjernet.aftale)") med 3 danske kommanditselskaber:

• G18-virksomhed

• G16-virksomhed

• G20-virksomhed

• og komplementarselskabet G5-virksomhed

om overdragelse af hele kommanditkapitalen i de 3 ovenstående Y1-landskekommanditselskaber samt kapitalen i det Y1-landskekomplementarselskab. G1-virksomhed blev ved aftalen ejer af de 3 Y1-landskekommanditselskaber gennem ejerskabet til de 3 danske kommanditselskaber.

Det fremgår af aftalens afsnit I ("(red.fjernet.aftaleafsnit)"), at G23-virksomhed, G24-virksomhed og G25-virksomhed har ret til at opføre og drive hver sin vindmølle(-er) ("(red.fjernet.sætning)").

Samme dato som indgåelse af kontrakten ((red.fjernet.aftale)) den 9. september 2008 indgik de 3 Y1-landske kommanditselskaber en totalentreprisekontrakt ((red.fjernet.kontrakt)) om opførelse af det vindmøllekraftanlæg, som de tre Y1-landske kommanditselskaber havde ret til at opføre og drive. Totalentreprisekontrakterne blev indgået med G26-virksomhed.

I sagen er alene fremlagt totalentreprisekontrakten indgået mellem G26-virksomhed som entreprenør og G24-virksomhed som klient.

Af totalentreprisekontraktens § 2 fremgår, at entreprenøren forpligter sig til at levere en nøglefærdig intern og ekstern vindparkinfrastruktur inklusive møllernes brug og nettilførsel samt vindmøllernes fundament:

…

Af aftalens § 3(1) fremgår, at levering af vindmøllen/-erne ikke er omfattet af den ydelse, som G26-virksomhed skal levere ("(red.fjernet.sætning1)"). G26-virksomhed havde indgået en rammeaftale med G3-virksomhed om levering af G3-virksomhed vindmøller.

Ved vedtægtsændringer i 2009 ændrede G18-virksomhed, G16-virksomhed og G20-virksomhed navn til G17-virksomhed, G15-virksomhed og G19-virksomhed.

I 2010 fusionerede G15-virksomhed med G19-virksomhed og G17-virksomhed med G15-virksomhed som fortsættende virksomhed. G15-virksomhed ændrede efter fusionen navn til G2-virksomhed. Samtidigt fusionerede de tre Y1-landske kommanditselskaber med G27-virksomhed som fortsættende virksomhed.

Der er fremlagt vedtægter for G2-virksomhed, som er vedtaget på en generalforsamling den 14. september 2010. Af vedtægternes § 3 fremgår, at selskabets formål er at erhverve og drive vindmøller i G28-virksomhed, G29-virksomhed, G30-virksomhed og G31-virksomhed, Y1-land.

Af § 4, stk. 1, fremgår, at selskabets indskudskapital udgør 20.857.779 (red.fjernet.valuta), som er fordelt på 100 kommanditanparter á 208.577,79 (red.fjernet.valuta). Af § 4, stk. 2, fremgår, at kommanditisterne ikke skal betale i forbindelse med stiftelsen, men at kommanditisterne er forpligtet til at foretage indbetalinger, i det omfang selskabet får behov herfor. Af § 4, stk. 7, fremgår, at antallet af kommanditister ikke kan overstige 10.

Af vedtægternes § 5, stk. 1, fremgår, at komplementaren hæfter for kommanditselskabets forpligtelser med hele sin formue, og at komplementaren skal modtage vederlag fra kommanditselskabet for at påtage sig den ubegrænsede hæftelse. Af § 5, stk. 2, fremgår, at kommanditisterne hæfter indirekte for selskabets forpligtelser med et beløb svarende til kommanditistens forholdsmæssige andel af indskudskapitalen med fradrag af senere kontante indbetalinger og med tillæg af den til enhver tid i selskabet eventuelt opsparede overskudsandel.

Den 19. december 2008 indgik klageren ("Køber") en "Overdragelsesaftale" med G1-virksomhed (Sælger").

…

Vindmøllerne blev sat i drift omkring september 2009.

Ifølge foreliggende kontospecifikationer har der været følgende udgifter til etableringen af vindmølleparkerne:

I skattebilaget 2009 for kommanditselskaberne er anskaffelsessummerne ikke opdelt i vindmøller og infrastrukturanlæg. Der afskrives på et samlet afskrivningsgrundlag for hvert kommanditselskab.

Afskrivningsgrundlaget for alle andelene i kommanditselskaberne udgør ifølge skattebilaget 2009:

Ved omregning til kr. i skattebilaget 2009 er kursen (red.fjernet.kurs) anvendt.

Årets afskrivninger fremgår ikke af skattebilaget, den enkelte investor opgør således egne afskrivninger.

Ifølge skattebilaget 2010 for G2-virksomhed er der en tilgang til den samlede anskaffelsessum på 444.016 kr., og anskaffelsessummen på 19.531.064 (red.fjernet.valuta) omregnes med kursen (red.fjernet.kurs1) til 146.036.381 kr.

Det samlede vederlag til G1-virksomhed er således 1.153.550 (red.fjernet.valuta) svarende til 8.584.142 kr. ((red.fjernet.kurs)).

Det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke er udarbejdet et prospekt i forbindelse med udbud af anparterne i G2-virksomhed.

Klagerens repræsentant har ved brev af 5. juli 2012 til SKAT i forbindelse med sagens behandling (i SKAT) blandt anført følgende:

"Det var G1-virksomhed, som købte det omhandlede vindmølleprojekt af Y1-landske G4-virksomhed, og det var G1-virksomhed, som i perioden den 19. december 2008 til den 31. marts 2010 solgte andele i vindmølleprojektet til eksterne investorer. Det var G1-virksomhed, som formelt i forhold til investorerne havde ansvaret for at opføre og idriftsætte vindmøllerne, men dette arbejde blev overdraget til G32-virksomhed, som i praksis udførte byggetilsynet mm. og som fakturerede for dette arbejde (bilag1) direkte til de Y1-landskekommanditselskaber, som var de umiddelbare ejere af vindmøllerne.

Nedennævnte personer, som i praksis var ansvarlige for projektudviklingen, var alle ansatte i G32-virksomhed.

G1-virksomhed's arbejde med vindmølleprojektet i G2-virksomhed begyndte allerede før end, G4-virksomhed indgik aftale med G3-virksomhed om levering af de 6 vindmøller. G1-virksomhed udførte således allerede på projektets indledende stadier et omfattende arbejde med at undersøge og vurdere muligheder, risici og rentabiliteten ved at opstille vindmøller på de pågældende lokaliteter. Det skyldtes, at G4-virksomhed havde en rabataftale med G3-virksomhed, hvilket G1-virksomhed ikke havde på det tidspunkt. Derfor var det G4-virksomhed, som købte vindmøllerne hos G3-virksomhed, men G1-virksomhed havde fuldt ud deltaget i alle de indledende undersøgelser, som naturligt foretages forud for så stor en investering. Fra den 9. september 2008 var det således G1-virksomhed, som alene havde det overordnede ansvar for byggetilsyn og overvågning af opførelsen af vindmøllerne.

I perioden fra 9. september 2008 og indtil de enkelte vindmøller blev sat i drift, var det projektleder SB, som havde ansvaret for at følge, om opførelsen af vindmøllerne forløb planmæssigt. Dette arbejde bestod overordnet i at projektstyre opførelsen af vindmøllerne, at projektudvikle vindmøllerne, idet der trods aftalen med G3-virksomhed nødvendigvis opstod mange uforudsete situationer undervejs i forløbet, samt endelig at risikostyre projektet.

Det var ligeledes projektleder SB, som var involveret i alle de tekniske spørgsmål, som uundgåeligt opstod i byggefasen. Derudover havde projektlederen ansvaret for al kontakt mellem G32-virksomhed og G3-virksomhed, involverede myndigheder og f.eks. naboerne til vindmøllerne. Til illustration af omfanget af projektlederens tilsyn med byggeriet kan oplyses, at han i byggeperioden modtog ca. 1.600 e-mails vedrørende projektet. Derudover var der flere andre ansatte, som udførte arbejde for vindmølleprojektet f.eks. teknisk chef PJ og Technical Manager SG.

Der har ikke været ført time- eller sagsregnskab over medarbejdernes arbejde og tidsforbrug med projektudviklingen, men der foreligger en meget omfattende e-mails korrespondance samt eksterne rejsebilag mm., som dokumenterer, at projektudviklingsarbejdet bl.a. har omfattet følgende:

• Aktiv deltagelse i de indledende tekniske undersøgelser, som lå til grund for, om det overhovedet var forretningsmæssigt interessant at opføre vindmøllerne.

• Byggetilsyn og overvågning. Der er en omfattende mængde emails, som dokumenterer, at især SB og SG jævnligt har været fysisk tilstede og overvåget opførelsen af hver enkelt vindmølle. Se f.eks. bilag 2 og 3.

• G1-virksomhed har deltaget i forhandlinger omkring forlængelse af garantiperioder med G3-virksomhed som følge af konstaterede problemer med visse kabler.

• Foranlediget eksterne til at foretage trykprøver på tilkørselsvejene. Se bilag 4, 5 og 6.

• Stillingtagen til om der var tilstrækkelig vandafledning i området omkring vindmøllernes fundament både i juni 2008 inden køb af projektet og efterfølgende fra 20. april 2009. Se bilag 7 og 8.

• SG fik hos G33-virksomhed udarbejdet tegninger til fundament den 10. februar 2009 jfr. bilag 9.

• Der skulle tages stilling til hvilket sealing system (overfladebeskyttelse af fundamenter og vindmøller), der skulle benyttes jfr. bilag 10 og e-mails korrespondance mellem SG og NJ og en ekstern Y1-landsk virksomhed.

• Korrespondance vedr. jordejerne om, at der ikke var andre rettigheder på grundarealerne. Se bilag 11 og 12.

• SG foretager den 10. juni 2009 (red.fjernet.ord), som er en inspektion inden G1-virksomhed overtager vindmøllerne fra G3-virksomhed. Se bilag 13 ligesom der er afholdt flybilletter.

• G1-virksomhed's interne advokat VL har anslået brugt 100200 timer med forhandlinger og kontraktsindgåelser med G3-virksomhed om serviceaftaler. Se bilag 14.

• G1-virksomhed har stået for og dermed påtaget sig en økonomisk risiko ved opsætning af (red.fjernet.udstyr) udstyr. G1-virksomhed havde på vegne af investorerne en klar interesse i, at udgifterne til installation af de særlige (red.fjernet.udstyr) blev så lave som muligt jfr. pkt. 9.2 i overdragelsesaftalen."

I forbindelse med fremsendelse af brevet til SKAT den 5. juli 2012, har klagerens repræsentant fremsendt bilag til dokumentation af forklaringen af, hvad udgiften på de 1.153.550 (red.fjernet.valuta)er medgået til. Heraf fremgår følgende:

1. "Fakturaer dateret 28. september 2009 på 1.153.550 (red.fjernet.valuta) fra G7-virksomhed til G28-virksomhed for assistance i forbindelse med anskaffelse og opførelse af vindmøllerne.

2. Mailkorrespondance fra april 2009 mellem G26-virksomhed og G1-virksomhed vedr. besigtigelse af byggeri i april 2009.

3. Mail fra 9. april 2009 med fotos af byggeriet.

4. Tilbud på tryktest dateret 4. november 2009 til G1-virksomhed fra et ingeniørfirma.

5. G1-virksomhed's accept af ingeniørfirmaets tilbud på tryktest dateret 6. november 2009.

6. Fakturaer på vejtryktest dateret 2. december 2009 og 3. december 2009 fra ingeniørfirmaet sendt til G25-virksomhed.

7. Mailkorrespondance i perioden juni 2008 til februar 2009 G3-virksomhed vedr. fundament fra en ansat i G3-virksomhed til en ansat i G1-virksomhed.

8. Mailkorrespondance mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed om opfølgning vedr. fundament.

9. Mail dateret 10. februar fra G33-virksomhed til G1-virksomhed med tegninger af fundament.

10. Mailkorrespondance fra januar og februar 2009 fra Y1-landsk leverandør af sealing system.

11. Mail af 5. februar 2009 med bekræftelse overfor G25-virksomhed vedr. rettigheder på grundarealerne

12. Mail af 6. februar 2009 med bekræftelse overfor G25-virksomhed vedr. rettigheder på grundarealerne

13. Intern mailkorrespondance fra juni 2009 om (red.fjernet.ord) på fire vindmøller.

14. Mail af 22. maj 2009 fra G3-virksomhed samt serviceaftaler (ikke underskrevne) mellem G3-virksomhed og G25-virksomhed.

15. Mail af 27. august 2090 om skøn over omkostninger til (red.fjernet.udstyr).

16. Kostpris for (red.fjernet.udstyr) til G30-virksomhed og G28-virksomhed.

17. Udgifter vedr. (red.fjernet.udstyr) i G29-virksomhed."

…

Landsskatterettens afgørelse

Afskrivningsgrundlag/Udbyderhonorar

Følgende fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2:

"Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3"

Afskrivningsgrundlaget opgøres i medfør af afskrivningslovens § 45 på grundlag af den kontantomregnede anskaffelsessum.

I nærværende sag har G1-virksomhed i september 2008 erhvervet et vindmølleprojekt, som herefter er blevet udbudt og solgt til kommanditisterne fra og med december 2008 og fremefter. Det kan således indledningsvist konstateres, at G1-virksomhed skal anses for at være udbyder af projektet.

Det følger af Højesterets dom af 25. november 2008, offentliggjort i

SKM2008.967.HR, at honorar til udbyder, som vedrører den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt, er en etableringsudgift, der ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

Det er som udgangspunkt den skattepligtige, der har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er afskrivningsberettiget, idet skatteyderen er nærmest til at dokumentere dette.

Det er oplyst til sagen, at der ikke er udarbejdet et prospekt i forbindelse med udbuddet. Det fremgår af punkt 9.4 i overdragelsesaftalen mellem G1-virksomhed og klageren, at sælgers vederlag for bistand til KG'erne i finansierings- og byggefasen udgør et fast beløb på 1.153.550 (red.fjernet.valuta), svarende til 8.584.142 kr., som ikke reguleres.

Det er herefter spørgsmålet, om beløbet helt eller delvist skal indgå i afskrivningsgrundlaget, eller om beløbet helt eller delvist skal anses for at være et udbyderhonorar for G1-virksomhed.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at beløbet på 1.153.550 (red.fjernet.valuta), svarende til 8.584.142 kr., efter en konkret vurdering ikke i sin helhed kan tillægges de seks vindmøllers anskaffelsessum, idet det ikke findes godtgjort, at udbyders opgaver i forbindelse med koordinering og tilsyn har medført, at vindmøllernes værdi derved er blevet forøget med dette beløb.

Der er herved overordnet lagt vægt på ordlyden i overdragelseskontraktens § 4, hvoraf det fremgår, at strukturen i den fremtidige relation mellem sælger (G1-virksomhed) og køber (klager) er således, at G1-virksomhed efter overdragelsen skal betragtes som investor på lige fod med de andre investorer.

Der er ligeledes lagt vægt på, at størrelsen af beløbet til G1-virksomhed på de 1.153.550 (red.fjernet.valuta) er blevet fastlagt meget tidligt i forløbet, hvilket indikerer, at en stor del af beløbet skal kvalificeres som udbyderhonorar.

Det fremgår dog ligeledes, at G1-virksomhed påtager sig at overvåge og koordinere byggefasen, herunder at strukturere finansieringen af projektet i samarbejde med den finansierende bank. G1-virksomhed's opgaver og forpligtelser i den henseende er af rådgivende og koordinerende karakter.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling anført, at G1-virksomhed fra købstidspunktet den 9. september 2008 og til idriftsættelsen har ført byggetilsyn med de seks møller. I den forbindelse indhentede G1-virksomhed de nødvendige oplysninger om rettigheder, sikkerheder og dokumentationer.

Ifølge repræsentanten har G1-virksomhed endvidere deltaget aktivt og konstruktivt i de løbende beslutninger, som skulle tages i byggeperioden, ligesom G1-virksomhed har medarbejdere med den fornødne tekniske baggrund, der kunne udføre byggetilsynet. Såfremt G1-virksomhed ikke havde ført byggetilsynet, herunder deltaget i de løbende beslutninger i byggeperioden, havde dette arbejde ifølge repræsentanten skullet være udført af eksterne mod betaling.

Repræsentanten har endvidere anført, at G1-virksomhed's arbejde utvivlsomt har medført, at vindmøllerne er opført i en bedre kvalitet, end hvis G1-virksomhed ikke havde deltaget i byggeriet, samt at vindmøllernes ydeevne er forbedret i forhold til, hvordan G4-virksomhed havde planlagt opførelserne.

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling i SKAT indsendt en række dokumenter ved brev af 5. juli 2012 med henblik på at dokumentere, at G1-virksomhed ikke var en "normal" udbyder.

Af disse dokumenter fremgår fx, at G1-virksomhed har foranlediget eksterne til at foretage trykprøver på tilkørselsvejene. Til dokumentation af dette har klagerens repræsentant fremsendt et tilbud på tryktest til G1-virksomhed fra et Y1-landsk ingeniørfirma, G1-virksomhed's accept af ingeniørfirmaets tilbud på tryktest samt fakturaer på vejtryktest adresseret til G25-virksomhed.

Derudover har der været korrespondance med jordejerne om, at der ikke var andre rettigheder på grundarealerne. For at dokumentere dette er der fremlagt en bekræftelse fra jordejerne overfor G25-virksomhed.

Endvidere fremgår det fx også, at der skulle tages stilling til hvilket sealing system, der skulle benyttes, og der er i den forbindelse fremlagt mailkorrespondance mellem G1-virksomhed og en ekstern Y1-landsk virksomhed.

Derudover har repræsentanten anført, at G1-virksomhed har stået for og dermed påtaget sig en økonomisk risiko ved opsætning af (red.fjernet.udstyr), ligesom G1-virksomhed på vegne af investorerne havde en klar interesse i, at udgifterne til installation af de særlige (red.fjernet.udstyr) blev så lave som muligt, jfr. pkt. 9.2 i overdragelsesaftalen.

Landsskatteretten finder på baggrund af det i sagen fremlagte materiale samt repræsentantens forklaringer ikke godtgjort, at de af G1-virksomhed udførte opgaver har medført en værdistigning for de seks vindmøller på i alt 1.153.550 (red.fjernet.valuta), svarende til 8.584.142 kr.

Der er herved lagt vægt på, at der er tale om, at G1-virksomhed har koordineret og ført tilsyn med projektet. Det er således ikke G1-virksomhed, der har afholdt udgifter til sealing system og tryktest. De konkrete aftaler mv. er således indgået med hovedentreprenøren G4-virksomhed og ikke med G1-virksomhed, hvorfor udgiften er erlagt til udbyderen G1-virksomhed ikke kan anses for at have tilført møllerne værdi. For så vidt angår udgiften til (red.fjernet.udstyr), fremgår det af overdragelsesaftalen, at udgiften er optaget til 125.000 (red.fjernet.valuta), men at beløbet skulle opkræves særskilt, når de endelige krav til installationerne var kendt.

Retten bemærker desuden, at følgende opgaver, der er udført af G1-virksomhed, ifølge repræsentanten ikke anses at vedrøre selve opførelsen af møllerne og ikke anses at øge selve værdien af de fysiske møller, men mere har betydning for projektet og værdien af projektet, hvorfor betaling for opgaverne ikke kan indgå i vindmøllernes afskrivningssaldo:

• Indledende tekniske undersøgelser om, hvorvidt der overhovedet var forretningsmæssigt relevans i at opføre møllerne.

• Forhandlinger med G3-virksomhed om forlængelse af garantiperioder.

• Forhandlinger og kontraktindgåelser med G3-virksomhed om serviceaftaler.

Endelig har klagerens repræsentant oplyst, at der ikke er udarbejdet et egentligt prospekt. Hertil skal Landsskatteretten bemærke, at det er usædvanligt, at investorerne har købt anparter i projektet, uden at udbyder har fremlagt andet end et budget samt vindstudier.

Landsskatteretten finder dog, at ud af beløbet på 1.153.550 (red.fjernet.valuta), svarende til 8.584.142 kr., kan en skønsmæssig andel tillægges vindmølleanlæggenes anskaffelsessum, da det må kunne lægges til grund, at det af G1-virksomhed udførte byggetilsyn ved selve opførelsen af vindmølleanlæggene repræsenterer en vis værdi, idet det må lægges til grund, at kommanditisterne skulle have betalt eksterne for at udføre byggetilsynet, såfremt G1-virksomhed ikke havde bistået kommanditselskabet med tilsynet.

Landsskatteretten finder således efter et konkret skøn, at 25 pct. af beløbet på 8.584.142 kr., svarende til 2.146.036 kr. kan tillægges anskaffelsessummen for vindmølleanlæggene.

…"

Sagsøgerne har i april 2020 indhentet en rapport udarbejdet af G34-virksomhed (herefter G34-virksomhed) med beregninger af omkostningerne til en bygherrerådgivningsopgave for det omhandlede vindmølleprojekt foretaget ved hjælp et modelleringsværktøj, der er baseret på bl.a. konsulentydelser inden for vindkraft og G34-virksomhed's erfaring inden for området.

Sagsøgerne har desuden foretaget en værdiansættelse af de omhandlede vindmøller. Det fremgår af værdiansættelsen, at den er foretaget ud fra samme model, som Landsskatterettens kendelse af 6. februar 2020 tog afsæt i.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af VL, KUF og SB.

VL har forklaret, at han er advokat og ansat hos G1-virksomhed. Han var først tilknyttet virksomheden som ekstern advokat, men blev fastansat i 2008 og har været der siden. I starten var G1-virksomhed en lille virksomhed, og de var ganske få ansatte. Det var en virksomhed, hvor der blev lavet mange kontrakter, og han kom med som advokat for at være med til at bygge virksomheden op.

G1-virksomhed fik fortrinsvis sine kunder via netværk. Særligt A, der var landmand af profession, var i kontakt med mange af sine landbrugskollegaer, der ønskede at investere i vindmøller.

Han deltog ikke direkte i forbindelse med aftalen mellem KS og G1-virksomhed. Den ene af ejerne, KJ, var forhandler på aftalen. Han var dog med inde over aftalen og deltog i drøftelserne herom i virksomheden. Totalentreprisekontrakten om opførelse af det omhandlede vindmølleanlæg var en del af den pakke, G1-virksomhed overtog ved aftalerne med KS.

Der blev holdt et informationsmøde for eventuelle investorer. Han kan ikke huske, hvornår mødet blev afholdt, men sådan et møde vil typisk blive afholdt, når investorkredsen er på plads. Han deltog ikke selv i mødet, der formentlig blev afholdt i december 2008 eller januar 2009. Han var med til at producere noget af materialet til informationsmødet. Det var ham, der havde udarbejdet overdragelsesaftalen om købet af de Y1-landskekommanditselskaber. Hvis han deltog i mødet, var det for at præsentere den.

Der blev ikke lavet et prospekt, da man dengang havde en "meget jysk tilgang" til tingene. Der blev udarbejdet et budget og nogle gange afholdt et informationsmøde. Man annoncerede heller ikke efter investorer, idet man i stedet gav netværket oplysninger om projektet, hvorefter interesserede kontaktede dem. Investorerne var således typisk personer tæt på G1-virksomhed. Det var egentlig ejerkredsens filosofi at etablere vindmøllerne for at eje dem selv mere end at udbyde projekter til salg, men det var dengang ikke økonomisk muligt, og ved salg til investorer kunne ejerne frigøre kapital, der kunne anvendes til andre projekter. G1-virksomhed var oprindeligt en typisk "developer"-virksomhed, men med intention om medejerskab i alle projekter. De har sædvanligvis selv ejet mindst 10 % af deres projekter.

Han var med til at lave overdragelsesaftalerne med investorerne. Han mener, at han må have været inde over formuleringerne vedrørende G1-virksomheds ansvar i overdragelsesaftalens punkt 4. Det, der fremgår af punkt 4, er, at G1-virksomhed var i samme båd som investorerne, da G1-virksomhed skulle betragtes som investor på lige fod med de øvrige investorer. Desuden fremgår det af aftalen, at G1-virksomhed tillige havde en rådgivende funktion som en form for bygherrerådgiver. Da der imidlertid har været en tendens til at tro, at de så også havde ansvar for funktionen af anlægget, er det i aftalen beskrevet, at det ikke var tilfældet. G1-virksomhed garanterede således ikke for, at entreprenøren f.eks. byggede vejen rigtigt, eller at G3-virksomhed leverede en vindmølle, der virkede. De holdt øje med, om der blev leveret i henhold til aftalerne.

De i overdragelsesaftalens punkt 9.2 anførte advokatomkostninger var til en ekstern advokat. Den nævnte "(red.fjernet.udstyr)-bonus" var en bonus fra de Y1-landske myndigheder i form af tillæg til betalingen for den leverede strøm, hvis der blev foretaget en særlig installation i vindmøllerne med henblik på at forbedre strømmens kvalitet og dermed myndighedernes muligheder for at styre elnettet.

Han var ikke med til at fastsætte størrelsen af vederlaget til G1-virksomhed i overdragelsesaftalens punkt 9.4, men han sad med ved bordet, når det blev drøftet. Vederlaget dækkede over betaling for den ydelse, G1-virksomhed skulle levere, for at investorerne fik den vindmøllepark, de havde købt. Vederlaget er et byggerådgivningshonorar, og størrelsen var fastsat ud fra, hvad der skulle til af indtægt for at drive det. Af hensyn til signalværdien overfor investorerne blev det bestemt, at vederlaget ikke kunne reguleres. Det skulle ikke være et tag-selv-bord for G1-virksomhed, så derfor var det et fast vederlag.

Hos G1-virksomhed blev der etableret et særligt projektteam. Efter overtagelsen af projektet i 2008 var han løbende involveret i projektet. Han var blandt andet med til møder med KS og G4-virksomhed, der ikke var de mest erfarne leverandører, og der var derfor mange ting, der skulle diskuteres hen ad vejen. Han var med som rådgiver, men han var ikke en del af selve projektudførelsen. Projektet fyldte dog meget i deres dengang mindre organisation, så han fulgte løbende med i projektet. De havde nok 1-2 andre projekter, som kørte samtidigt.

G1-virksomhed havde deres egen projektorganisation. Alternativet havde været, at de skulle have købt sig til ekstern rådgivning. Finansieringen af projektet skete gennem F1-Bank, og det var vist allerede på plads, da aftalen blev indgået med KS. Han var derfor ikke involveret i finansieringen. Han var formentlig inde over genforhandlingsaftalen med G3-virksomhed, men ellers var hele aftalekomplekset på plads ved overtagelsen.

Han var ikke selv i Y1-land for at tilse projektet eller lave byggetilsyn. Han ved ikke, hvor ofte der var byggetilsyn, men det var oftere end ét i kvartalet. Han kan godt forestille sig, at der ikke altid blev lavet tilsynsrapporter, da G1-virksomhed dengang var en ung organisation. Han ved ikke, om der blev lavet rapporter, eller hvorfor de i givet fald ikke blev lavet. G1-virksomhed ville - som beskrevet i overdragelsesaftalens punkt 12.3 - være ansvarlige for åbenbare fejl, da G1-virksomhed skulle overvåge og koordinere byggeprocessen. Han mener ikke, at G1-virksomhed i overdragelsesaftalen har fraskrevet sig ethvert ansvar, og det har heller ikke været hensigten. G1-virksomhed havde tilsynsansvar med henblik på at sikre, at leverandørerne udførte arbejdet ordentligt. G1-virksomhed havde dog ikke ansvar for f.eks. jordlejeaftaler eller andre underliggende aftaler, og KS garanterede i totalentreprisekontrakten, at der var rådighed over samtlige rettigheder, tilladelser mv. Byggeperioden for vindmøllerne var på 9 måneder, og efter byggeperioden var der formentlig noget opfølgende arbejde.

Han kender til G34-virksomhed's rapport og mener, at han i den forbindelse besvarede spørgsmål fra G34-virksomhed. Han er ikke blevet spurgt til antallet af tilsyn, da det mere var et spørgsmål om, hvordan de generelt gjorde tingene.

Mailen af 29. juni 2010 til investorerne var en naturlig orientering, da vindmøllerne skulle leveres korrekt, og det holdt G1-virksomhed øje med. Nogle ting opdager man først, når møllerne er i drift. Han var ikke selv involveret heri.

KUF har forklaret, at han den 1. juli 2009 tiltrådte hos G1-virksomhed som daglig leder og lige pt. er CFO. På det tidspunkt var organisationen ikke ret stor, og de var nok ca. 15 medarbejdere. Han er uddannet revisor og har arbejdet i energibranchen siden midten af 90'erne. Da han tiltrådte, var det omhandlede vindmølleprojekt ikke færdigt, da den endelige slutmelding af projektet først skete i 2011. Projektet fulgte det planlagte forløb, men der var dog forsinkelser undervejs, blandt andet som følge af (red.fjernet.udstyr), og der var også forsinkelser på idriftsættelsen af flere af vindmøllerne.

Han fulgte undervejs med i det arbejde, som SBs gruppe havde med projektet. G1-virksomhed var en lille virksomhed, hvor medarbejderne sad tæt og derfor løbende drøftede de igangværende projekter. G1-virksomhed havde på det tidspunkt flere andre igangværende projekter, men ikke mange. Han havde ikke den daglige kontakt med G4-virksomhed, men han blev som CFO orienteret løbende. I det konkrete projekt blev der ydet en stor indsats, da der var en del arbejde med at sikre sig ordentlig fremdrift i projektet. Der var således mange ting, der ikke fulgte tidsplanen. Udvikleren havde heller ikke ret meget fokus på det udstyr, der skulle installeres i vindmøllerne efterfølgende.

Mailen af 29. juni 2010 til investorerne angår produktionsopfølgning, hvor man sammenholder, hvor meget det havde blæst med vindmøllernes produktion. I det konkrete tilfælde havde produktionen været for lav i forhold til vinden, hvilket skyldtes forhold, som G3-virksomhed var ansvarlig for. Funktionaliteten af møllerne var således ikke helt på plads på dette tidspunkt.

I slutningen af 2009 eller starten af 2010 påbegyndte de arbejdet med at installere (red.fjernet.udstyr) i vindmøllerne med henblik på forbedring af strømkvaliteten. Det var blevet et krav fra de Y1-landske myndigheder, og det udskød slutmeldingen på vindmøllerne. De var på plads med (red.fjernet.udstyr) den 26. september 2011, hvilket var ret kort tid før fristudløb.

De selskaber, der i koncernoversigten i årsrapporten for G1-virksomhed for 2008/09 er anført under punktet "Associerede selskaber og andre kapitalandele", er overvejende selvstændige igangværende projekter, der typisk var i drift. Når der for et selskab i koncernoversigten er anført en ejerandel på 100%, så er det typisk et selskab, hvor man ikke var ret langt med projektet, herunder med finansieringen. De selskaber, hvor ejerandelen er lav, eksempelvis 10%, var typisk i drift. Det kan ikke alene ud fra en højere ejerandel sluttes, at det pågældende projekt ikke var i drift.

F1-Bank varetog finansieringen af vindmølleprojektet. Det var udvikleren KS, der havde foranlediget dette. Der blev ikke krævet så meget fra bankens side. I Y1-land har finansiering af den slags projekter karakter af en hyldevare i de pågældende pengeinstitutter.

G1-virksomhed afholdt bygge- og tilsynsmøder efter behov. Den byggetekniske del var stort set overstået, da han tiltrådte, men der vil typisk være et tilsyn forud for hver enkelt ratebetaling i henhold til betalingsoversigten (ekstrakten side 257). Hvis det så fornuftigt ud, blev der ikke udfærdiget yderligere dokumentation, herunder tilsynsrapporter. Når der var problemer med vindmøllerne, skulle det dokumenteres og fremsendes til G3-virksomhed, således at G3-virksomhed kunne udbedre problemet. De havde ikke etableret et større dokumentationsapparat, men har løbende vurderet nødvendigheden af at udfærdige dokumentation.

SB har forklaret, at han er Y1-landsk statsborger og opvokset i Y1-land. Han er uddannet i Y1-land og i Y3-by. Han startede som projektleder hos G1-virksomhed den 1. januar 2008. Dengang havde G1-virksomhed stort set kun projekter i Y1-land, og de var i alt ca. 5 ansatte. Projektteamet bestod af SG, der var teknisk ansvarlig, PJ, som var teknisk chef, og OI, der var uddannet el-ingeniør eller tilsvarende. OI tiltrådte først i efteråret 2009.

Han var med allerede ved indgåelsen af købsaftalen vedrørende det omhandlede vindmølleprojekt. Der var møder hos sælgerens advokat, hvor man blev enige om pris og overtagelsesvilkår, hvorefter der blev oprettet tre selskaber og lavet de nødvendige kontrakter.

Han skulle som projektleder sørge for tilsyn med byggeriet og projektet, herunder med at vindmøllerne blev opført i den rette kvalitet, og at tidsfristerne blev overholdt. G4-virksomhed skulle sørge for infrastrukturen, herunder at levere kraner, kabler, el-tilslutning m.v., og G3-virksomhed var leverandør af vindmøllerne.

For ham personligt var der meget at se til med projektet. Hans rolle var projektledelse, og han arbejdede dagligt med projektet, som han blev nødt til at følge tæt, da leverandørerne ofte ikke havde styr på detaljerne og koordineringen med hinanden. Kommunikationen foregik meget via mail og på telefonmøder. Der var også mange møder "on-site", og kollegaerne i hans team var også i Y1-land flere gange uden ham, herunder for at sikre, at kvaliteten af møllerne var i orden. De førte således tilsyn med blandt andet, at vejen var bred og stærk nok, at der blev lavet relevante tests i overensstemmelse med G3-virksomhed' krav, at fundamenterne havde de rette dimensioner og design mv. Han husker, at der blandt andet manglede et koncept til, hvordan fundamenterne skulle tildækkes, og at der også var spørgsmål om, hvor dybt kablerne skulle lægges, og hvordan der skulle indbygges dræn, jf. herved tegningerne ekstrakten side 356 og 362. Da møllerne lå på 4 forskellige lokationer, var der mere arbejde med det, end hvis de havde ligget i den samme vindmøllepark. Lokationerne var dog placeret relativt tæt på hinanden. Han kan ikke sige, hvor mange byggemøder, der blev afholdt på pladserne.

Det var et led i hans opgaver at sikre, at det, de 3 danske kommanditselskaber fik overdraget, var i overensstemmelse med de indgåede aftaler, herunder med hensyn til infrastruktur, byggeri, tidsplan, finansiering m.v. Han skulle således stå for hele projektarbejdet.

Møllerne kom lidt forsinket i drift i efteråret 2009. G1-virksomheds arbejde med projektet var ikke slut med, at vindmøllerne kom i drift, blandt andet fordi der kom nye tekniske krav, herunder om (red.fjernet.udstyr), som de arbejdede med i de efterfølgende 2 år efter idriftsættelsen, inden projektet kunne endeligt færdigmeldes. Fristen med hensyn til (red.fjernet.udstyr) udløb i 2011. Vindmøllerne var ikke mangelfulde i egentlig forstand, men der var forskellige mindre forhold, som skulle udbedres. I forbindelse med overtagelsen af vindmøllerne blev der foretaget en teknisk gennemgang og udfærdiget en rapport om disse småfejl, som det tog nogen tid at få udbedret. Rapporten af 10. juni 2009 (ekstrakten side 364) må angå afleveringsforretning for den ene af vindmøllerne, og inspektionsrapporten af 6.-7. oktober 2009 (ekstrakten side 392) må angå de øvrige vindmøller, som var forsinkede i relation til idriftsættelsen, og hvor der derfor også var særlige tiltag med hensyn til at sikre, at de ikke led overlast ved at stå stille.

Han deltog i et møde den 1. april 2020 i forbindelse med udarbejdelse af G34-virksomhed's rapport, men han husker ikke nærmere vedrørende mødet. Selve tallene i rapporten har han svært ved at forholde sig til. G1-virksomhed arbejdede ikke på samme måde, som G34-virksomhed har beskrevet, idet de ikke sælger timer, men der er sammenfald i de opgaver, de løste, og de opgaver, som G34-virksomhed har beskrevet. Han blev vurderet på, om tingene kørte, og fristerne blev overholdt, og han aflagde til sin chef regnskab for teamets indsats på projektet. Hans egen rolle var mest koordinerende og ledende, og så stod de andre i gruppen for det tekniske, herunder tilsyn på pladsen. Der var brug for forskellige kompetencer, og opgaverne krævede et team af flere personer.

G1-virksomhed havde på det omhandlede tidspunkt yderligere 2 igangværende projekter med henholdsvis 2 vindmøller og 1 vindmølle. Han var også projektleder for de projekter. Han mener, at SG også var med i de projekter, men han husker ikke, om PJ også var. Når et projekt skulle afleveres, kunne en af de tekniske medarbejdere i hans team deltage på den besigtigelse, der skulle ske i den anledning.

Han stod også for det finansielle og koordinerede med F1-Bank, forstået på den måde, at det blev kontrolleret, at alle betingelser for betalinger var opfyldt, hvilket var hans ansvar. Aftalen med F1-Bank var allerede forhandlet på plads, da G1-virksomhed overtog projektet. Ifølge hans notater fik de også et tilbud fra en anden Y1-landsk bank.

Det var PJ og SG, der foretog byggetilsynene. Selv var han på byggepladserne 2-3 gange i løbet af den periode på 9 måneder, hvor møllerne blev opført. Han ved ikke, hvor ofte PJ og SG foretog byggetilsyn, måske en gang i kvartalet og således 3-4 gang hver i byggeperioden. SG var der flere gange alene. De brugte en del tid på tilsyn. Dengang lavede de ikke mange rapporter. De tog måske lidt noter eller skrev en mail. Han ved ikke, om der findes flere rapporter end de i sagen fremlagte. De var i daglig kontakt hjemme fra kontoret med leverandører, myndigheder og relevante aktører. OI har arbejdet meget med projektet efter byggeperioden. Hun stod for arbejdet med (red.fjernet.udstyr) og forarbejdet til de tekniske opgraderinger af vindmøllerne, som G4-virksomhed ikke havde forstand på. Hun varetog også arbejdet med godkendelsesproceduren.

Parternes synspunkter

A, B, C, D, E, H1 og H2 har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument og sammenfattende processkrift af 24. april 2023. Heraf fremgår følgende:

"…

4. Sagsøgernes anbringender

4.1 Det følger af afskrivningsloven § 45, stk. 1, at afskrivningsgrundlaget for et afskrivningsberettiget aktiv opgøres som den samlede faktiske anskaffelsessum for aktivet. Særligt for vindmøller følger det af fast administrativ praksis, at omkostninger til projektledelse og byggetilsyn skal tillægges den skattemæssige anskaffelsessum og dermed afskrivningsgrundlaget, jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM 2001.366. Dette er i denne sag ubestridt.

4.2 Skat kan skattemæssigt korrigere et afskrivningsgrundlag, hvis det må lægges til grund, at den opgjorte anskaffelsessum ikke udelukkende vedrører afskrivningsberettigede aktiver, men konkret må anses som vederlag for ikke-afskrivningsberettigede aktiver eller ydelser. Højesteret har således i flere afgørelser fastslået, at fx vederlag, der ikke vedrører en afskrivningsberettiget ejendom, men som må anses som udbyders honorar for overordnet strukturering mv., ikke kan indgå i det skattemæssige afskrivningsgrundlag for ejendommen.

4.3 Sagsøgerne har i denne sag henført Honoraret til det samlede afskrivningsgrundlag for de seks vindmøller i projekt (red.fjernet.projekt).

4.4 Det må i sagen lægges til grund:

4.4.1 At G1-virksomhed har overtaget projekt (red.fjernet.projekt) som "(red.fjernet.projekt1)", og at projektet er videresolgt til Sagsøgerne med G1-virksomhed som kontraktligt forpligtet til at udføre projektledelse og byggetilsyn.

4.4.2 At G1-virksomhed har leveret seks færdigopførte og idriftsatte vindmøller i overensstemmelse med kontrakten, og at G1-virksomhed i projektfasen rent faktisk har udført de aftalte opgaver.

4.4.3 At Honoraret til G1-virksomhed alene udgør ca. 6 % af den samlede projektsum.

4.4.4 At det forventelige markedsmæssige honorar til ekstern projektledelse og byggetilsyn ville have andraget i niveau 16.486.850 kr., svarende til 11,34 % af projektsummen.

4.4.5 At handelsværdien af de færdigopførte vindmøller udgjorde 151188 mio. kr., afhængig af de valgte beregningsfaktorer.

4.5 Sagsøgerne gør gældende, at der under disse omstændigheder må anses for godtgjort, at Honoraret vedrører G1-virksomhed's arbejde med projektledelse og byggetilsyn, og at dette arbejde har tilført værdi, mindst krone-for-krone, til de færdigopførte vindmøller. Der er herefter ikke grundlag for at anse nogen del af Honoraret som vederlag for ikke-afskrivningsberettigede aktiver eller ydelser.

4.6 Skatteministeriets indsigelser kan ikke tillægges nogen vægt.

4.6.1 Der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved, at G1-virksomhed har udført projektledelse og byggetilsyn. G1-virksomhed påtog sig opgaven, da man overtog og igangsatte projektet, og man forpligtede sig kontraktligt til at fuldføre opgaven, da man overdrog projektet til Sagsøgerne. Og G1-virksomhed har rent faktisk færdiggjort og idriftsat projektet. Der har ikke været antaget eksterne til opgaven.

4.6.2 Der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved G34-virksomhed's erklæring. G34-virksomhed har gennemgået sagsmaterialet og har grundigt vurderet arbejdsomfanget ved projektledelse og byggetilsyn på de omhandlede fire lokationer. Der er intet grundlag for at antage, at G1-virksomhed's arbejdsomfang ikke i det væsentlige har svaret til det af G34-virksomhed vurderede arbejdsomfang. Og med G34-virksomhed's estimat for et markedsmæssigt honorar til ekstern projektledelse og byggetilsyn er der intet grundlag for at antage, at Honoraret til G1-virksomhed ikke knytter sig til projektledelse og byggetilsyn.

4.7 Landsskatterettens skønsmæssige beskæring af Honoraret skal derfor tilsidesættes:

4.7.1 Landsskatterettens skøn hviler på et mangelfuldt grundlag. Det ses af Landsskatterettens kendelse, at skønnet reelt slet ikke hviler på noget grundlag. Der er ingen holdepunkter for Landsskatterettens skøn. Et forvaltningsretligt skøn, der er uden noget forklaret grundlag, skal tilsidesættes.

4.7.2 Landsskatterettens skøn fører også til et åbenbart urimeligt resultat. Det er efter en vægtning af de faktiske forhold åbenbart, at det er urimeligt at beskære Honoraret med 75 %. Denne beskæring er helt uforenelig med G34-virksomhed's erklæring om arbejdsomfang og det estimerede markedsmæssige honorar.

4.8 Skatteministeriet har heller ikke godtgjort, at Honoraret udgør vederlag for andre aktiver eller ydelser.

4.8.1 Det må i den forbindelse lægges til grund, at handelsværdien af de seks færdigopførte vindmøller mindst svarede til det af Sagsøgerne opgjorte samlede skattemæssige afskrivningsgrundlag på 145.040.413 kr. Honoraret til G1-virksomhed har således uomtvisteligt tilført værdi til vindmøllerne, mindst krone-for-krone, og knytter sig derfor direkte til disse, og der er intet grundlag for at antage, at Honoraret i stedet reelt udgør vederlag for noget andet.

4.8.2 Denne sag adskiller sig derfor også på dette punkt afgørende fra de sager om "udbyderhonorar", som ministeriet har påberåbt sig i skriftvekslingen.

4.9 Der er intet grundlag for at antage, at G1-virksomhed's arbejde med overordnet strukturering mv. berettiger en allokering af mere end 300.000 kr., således som Sagsøgerne selv har skønnet.

…"

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument og sammenfattende processkrift af 24. april 2023. Heraf fremgår følgende:

"…

5. Anbringender

Landsskatteretten har med rette vurderet, at projektudbyderens (G1-virksomhed') arbejde ikke har medført, at vindmølleanlæggenes værdi blev forøget med et beløb svarende til samlede vederlag på 8.584.142 kr., hvilket parterne er enige om.

Landsskatteretten har endvidere med rettet vurderet, at et beløb på 6.438.106 kr. udgør udbyderhonorar til G1-virksomhed, der ikke kan tillægges anskaffelsessummen for vindmølleanlæggene og derfor ikke indgår i afskrivningsgrundlaget.

Landsskatteretten har herunder på baggrund af de faktiske omstændigheder i sagen foretaget et for sagsøgerne endog meget lempeligt skøn over værdien af projektudbyderens (G1-virksomhed') arbejde, hvorved 25 pct. svarende til 2.146.036 kr. af det samlede vederlag på 8.584.142 kr. er anerkendt som en del af anskaffelsessummen for vindmølleanlæggene, og derfor indgår i afskrivningsgrundlaget.

Bevisbyrden for, at betalingen til projektudbyderen er afskrivningsberettiget, påhviler sagsøgerne. Sagsøgerne bærer også bevisbyrden for, at det af Landsskatteretten udøvede skøn er tilsidesætteligt. Når Landsskatteretten har udøvet et skøn, indebærer dette et meget snævert rum for sagsøgerne for at anfægte skønnet. Det forudsætter således, at sagsøgerne godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt, eller at det hviler på et forkert grundlag, jf. fx UfR2016.191H.

Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. De af sagsøgerne fremlagte bilag under sagen opfylder således ingenlunde kravet til at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.

5.1 Landsskatteretten har med rette vurderet, at der er tale om udbyderhonorar

Landsskatteretten har med rette vurderet, at 75 pct. af vederlaget til projektudbyderen var et udbyderhonorar.

Det ligger på baggrund af Højesterets praksis fast, at det kun er anskaffelsessummen for de afskrivningsberettigede driftsmidler, der indgår i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i henhold til afskrivningslovens § 5, mens et vederlag til en projektudvikler har karakter af en etableringsomkostning.

Den del af den samlede købesum/betaling, der reelt har karakter af vederlag til projektudbyderen, udgør derfor (selvsagt) ikke en del af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Vederlaget til projektudbyderen har heller ikke karakter af egentlige handelsomkostninger og kan derfor heller ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen med den begrundelse.

Der er i sagen en række omstændigheder, der viser, at vederlaget til projektudbyderen var et udbyderhonorar og således ikke en del af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum.

For det første var vederlaget til projektudbyderen i overdragelsesaftalernes punkt 9.4 fastsat til et fast beløb på 1.153.550 (red.fjernet.valuta) (bilag 4 og bilag B). Den første overdragelsesaftale blev indgået den 19. december 2008, og de resterende overdragelsesaftaler var identiske. Vederlaget til projektudbyderen var således bestemt længe før vindmølleparkerne blev sat i drift i april-september 2009 (stævningens side 3, 5. afsnit), samt før det væsentligste af projektudbyderens arbejde blev udført (bilag 1a, side 8 midtfor).

For det andet fremgik det af betalingsplanen (bilag D) samt af de samlede etableringsudgifter (bilag 1a, side 6 midtfor), at de 1.153.550 (red.fjernet.valuta) til projektudbyderen ikke vedrørte opførelsen af eller betaling for vindmøllerne. Projektudbyderens honorar fremstår således ikke i overdragelsesaftalen som betaling for vindmøllerne - men derimod som en på forhånd fastsat pris for udbyderens omfattende arbejde med at strukturere og koordinere projektet.

Der var dermed ikke tale om, at den aftalte overdragelsespris for vindmøllerne eller parternes fordeling af overdragelsessummen blev tilsidesat af skattemyndighederne. Sagsøgernes anbringende herom, hvorefter projektsummen også omfatter honoraret til udbyderen af projektet, strider dermed mod det i aftalerne anførte. Det påhviler selvsagt sagsøgerne at bevise, at denne udgift også er afskrivningsberettiget - på trods af, at vederlaget ifølge aftalerne ikke var del af projektsummen.

Det indgår i den sammenhæng også, at sagsøgerne selv har erkendt, at det samlede beløb vedrører andet og mere end betaling for vindmøllerne. For domstolene har sagsøgerne jo erkendt, at et beløb på kr. 300.000,- udgør udbyderhonorar.

For det tredje påtog projektudbyderen sig opgaver af "rådgivende karakter" ved overvågning og koordinering af byggefasen, jf. overdragelsesaftalernes punkt 4.1. Projektudbyderen indestod dog ikke for " korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering af Porteføljen", jf. overdragelsesaftalernes punkt 4.1, ligesom det var det tidligere Y1-landske komplementarselskab, der blev indgået totalentreprenørkontrakter med (jf. bilag 3).

Det er således ikke godtgjort, at projektudbyderens arbejde medførte, at vindmøllernes værdi blev forøget med vederlaget til projektudbyderen. Tværtimod er der ikke belæg for at karakterisere projektudbyderens arbejde som et byggetilsyn, når dette arbejde var uden ansvar for opførelsen af byggeriet eller i øvrigt. Beskrivelsen af projektudbyderens arbejde samt det påståede byggetilsyn uden ansvar understøtter også, at betalingen til projektudbyderen udgør et udbyderhonorar.

For det fjerde fremgik det af overdragelsesaftalernes punkt 4.1, at projektudbyderen indtrådte som investor på lige fod med de øvrige kommanditister. Projektudbyderen havde således selv en åbenlys interesse i, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum blev sat så højt, som muligt, og der er således ikke tale om en situation som nævnt i lovbemærkningerne til afskrivningslovens § 45 og fremhævet af sagsøgerne i stævningens punkt 4.1, hvor parterne har modstående interesser.

Det til trods har Landsskatteretten alligevel skønnet, at 25 pct. af projektudbyderens vederlag kan tillægges vindmøllernes anskaffelsessum ud fra den betragtning, at byggetilsynet repræsenterer en vis værdi.

5.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn over værdien af projektudbyderens arbejde

Sagsøgerne har ikke løftet deres bevisbyrde for, at projektudbyderens

(G1-virksomhed') arbejde repræsenterer en værdi udover de 2.146.036 kr., som Landsskatteretten ved et meget lempeligt skøn allerede har anerkendt som afskrivningsberettigede.

Landsskatterettens skøn indebærer, at udbyderhonoreret udgør ca. 4 pct. af den samlede anskaffelsessum, hvilket er relativt lavt i forhold til de honorarer, som ses i flere af de sager, som har været prøvet ved Højesteret, hvor udbyderhonoraret i procent ofte udgør i størrelsesordenen 5-8 pct. Det understøtter således, at Landsskatteretten har udøvet et for skatteyderne meget lempeligt skøn.

Det er indgået i Landsskatterettens afgørelse, hvor der blev foretaget et meget lempeligt skøn over værdien af projektudbyders arbejde, at projektudbyderen påtog sig opgaver af "rådgivende karakter" ved overvågning og koordinering af byggefasen (overdragelsesaftalernes punkt 4.1) og ved at strukturere finansieringen af projektet i samarbejde med den finansierende bank. Projektudbyderen indestod dog ikke for "korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering af Porteføljen" (overdragelsesaftalernes punkt 4.1), ligesom det var det Y1-landskekomplementarselskab, der blev indgået totalentreprenørkontrakter med (bilag 3).

5.2.1 Manglende besvarelse af ministeriets opfordringer

Det er ikke godtgjort af sagsøgerne, hvad projektudbyderen i øvrigt lavede i forbindelse med opførelsen af vindmølleparken, og ministeriet har været berettiget til at søge dette belyst ved opfordringer.

Besvarelsen af ministeriets opfordringer er ufuldstændig, hvilket skal tillægges sagsøgerne processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det forhold, at der er gået 14 år fra begyndelsen af den administrative sag, ændrer ikke herved, da sagsøgerne jo i alle årene har været bekendte med, at der har verseret en skattesag.

Det må derfor lægges til grund, at projektudbyderen ikke har udført byggetilsyn, som værdimæssigt overstiger Landsskatterettens skøn, og at ministeriet allerede af denne grund skal have medhold i sin frifindelsespåstand.

5.2.1.1 Prospekt

Det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke blev udarbejdet et prospekt i forbindelse med udbud af kommanditanparterne (bilag 1a, side 6, sidste afsnit), og Skatteministeriet har opfordret (2) sagsøgerne til at oplyse, hvorvidt dette er korrekt, og i benægtende fald til at fremlægge prospektet.

Sagsøgerne har til besvarelse heraf oplyst, at der ikke blev udarbejdet et "egentligt" prospekt (processkrift 1, side 2), hvilket er ganske usædvanligt, da det betyder, at sagsøgerne var villige til at investere i projektet alene ud fra budget, vindstudier, vedtægter, betalingsplan og advokaterklæringer.

Sagsøgerne har fremlagt bilag 9, som sagsøgerne påstår er det præsentationsmateriale, sagsøgerne fik på et informationsmøde. Af bilag 9, side 20, fremgår det under overskriften "Yderligere oplysninger", at: "Informationsmateriale og budgetter kan fremsendes ved henvendelse til SB […]". De nævnte "budgetter" er fremlagt som bilag 15, hvoraf intet fremgår om de påståede udgifter til byggetilsyn, mens det nævnte "informationsmateriale" ikke er fremlagt.

5.2.1.2 Kopi af tilsynsrapporter

Skatteministeriet har endvidere søgt at belyse sagen ved at opfordre (5) sagsøgerne til at fremlægge kopi af de tilsynsrapporter, der angiveligt løbende blev udarbejdet i perioden af projektudvikleren.

Sagsøgerne har til besvarelse heraf fremlagt to inspektionsrapporter (bilag 16 og 17), en tegning vedrørende drænsystem i G3-virksomhed-fundament (bilag 18), en tegning vedrørende afløbsføring i G3-virksomhed-fundament (bilag 19) samt en e-mail af 9. april 2020 fra G1-virksomhed til medinvestorerne med en orientering vedrørende (red.fjernet.projekt)-projektet.

Der er således kun fremlagt to rapporter (bilag 16 og 17), og disse er ikke ledsaget af opgørelser eller anden dokumentation over, hvor mange timer projektudbyderen brugte på de fremlagte rapporter. Selve inspektionsarbejdet kan i øvrigt højst opgøres til tre dage, idet inspektionerne blev udført hhv. den 10. juni 2009 (bilag 16, side 2) og 6-7. oktober 2009 (bilag 17, side 2).

På den baggrund, og da projektudbyderen ikke havde ansvar for opførelsen af byggeriet eller i øvrigt, dokumenterer bilagene ikke, at projektudbyderens arbejde med rapporterne udgjorde byggetilsyn for et større beløb end de 2.146.036 kr., som Landsskatteretten ved et meget lempeligt skøn allerede har henregnet til det påståede byggetilsyn.

Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger om det arbejde, som projektudvikleren udførte.

5.2.2 Rapporten fra G34-virksomhed

Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumenter, som godtgør, at projektudbyderen har udført byggetilsyn, der værdimæssigt overstiger det beløb, som Landsskatteretten har skønnet som afskrivningsberettiget. Ministeriet skal allerede af denne grund have medhold i frifindelsespåstanden.

Det eneste sagsøgerne har kunnet henvise til, er en ensidigt indhentet rapport (bilag 7), der blev afgivet af G34-virksomhed efter sagens anlæg i april 2020.

Der er tale om en teoretisk funderet rapport, der ikke har nogen - eller i hvert fald meget begrænset bevismæssig værdi i sagen - og som i alle tilfælde ikke godtgør hverken, at projektudbyderen faktisk har forestået det påståede byggetilsyn, eller at det påståede byggetilsyn har den hævdede værdi på 8.284.142 kr. G34-virksomhed-rapporten opfylder ingenlunde kravet til at tilsidesætte det meget snævre rum, der er for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.

5.2.2.1 Indholdet af og forudsætningerne for rapporten

G34-virksomhed-rapportens forudsætninger og faktiske grundlag er udokumenteret.

Sagsøgerne har med rapporten prøvet at påvise, at "den konkrete byggestyrings- og tilsynsopgave anslås at ville koste 2.213.000 (red.fjernet.valuta), svarende til 11,34 % af projektsummen, og svarende til 16.486.850 kr. (dagskurs (red.fjernet.kurs2))" (replikken, side 2, næstsidste afsnit). G34-virksomhed har dermed skønnet et beløbet, der er næsten det dobbelte i forhold til betalingen til projektudbyderen på 8.584.142 kr., hvilket viser, at erklæringen ikke har nogen værdi.

G34-virksomhed har i rapporten taget udgangspunkt i en teoretisk beregning af, hvordan udgifter i tilsvarende projekter (altså ikke det konkrete projekt) angiveligt fordeler sig (bilag 7, side 7) uden støtte i sagens faktiske oplysninger (eller mangel på samme).

G34-virksomhed har ikke modtaget relevante input til at vurdere eksistensen og omfanget af det påståede byggetilsyn. G34-virksomhed har således ikke modtaget de tilsynsrapporter, der ifølge sagsøgerne løbende er udarbejdet i perioden af projektudvikleren vedrørende det påståede byggetilsyn, eller andre dokumenter, som kan bevise, at projektudbyderens rolle har været at udføre byggetilsyn (bilag 14, side 3, sidste afsnit ff.). Overfor G34-virksomhed henvises der alene til købsaftalen vedrørende projektet, totalentreprisekontrakten, en salgsaftale til en investor og uddrag af sagsfremstillingen fra Landsskatterettens afgørelse.

Rapporten indeholder endvidere en række subjektive skøn og indebærer derved en beskrivelse og vurdering af konkrete, faktiske forhold, som er genstand for bevisførelse under sagen. Eksempelvis er det et subjektivt skøn, hvilken skaleringsfaktorer G34-virksomhed benytter på baggrund af sagsøgernes input (bilag 7, side 9).

Det er udokumenteret, at G34-virksomhed har forholdt sig til den omstændighed, at "sælgeren er ikke ansvarlig for korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse", hvilket er af væsentlig betydning, når der skal beregnes et honorar for en rådgiverydelse. G34-virksomhed må derved anses for at have opgjort omkostninger til byggestyrings- og tilsynsopgaven i bilag 7 ud fra den forudsætning, at der er tale om en byggestyrings- og tilsynsopgave med sædvanligt ansvar.

Da denne forudsætning er forkert, er estimaterne i rapporten kontrafaktiske.

I nærværende sag er der jo ikke belæg for at karakterisere projektudbyderens arbejde, der i øvrigt ikke er dokumenteret ved f.eks. tilsynsrapporter og timeopgørelser, som et sædvanligt byggetilsyn, når dette arbejde er uden ansvar for korrekt og mangelfri opførelse.

5.2.2.2 Omstændighederne omkring indhentelsen af rapporten

Hertil kommer, at der ikke er tale om en skønserklæring indhentet efter retsplejelovens regler om syn og skøn, hvilket er den rette fremgangsmåde for at få en uvildig sagkyndig belysning af et omtvistet faktum.

Hverken skattemyndighederne eller Skatteministeriet har medvirket til erklæringens indhentelse. Skatteministeriet har således ikke haft indflydelse på de spørgsmål, som sagsøgerne har stillet til G34-virksomhed, ligesom ministeriet ikke er bekendt med, hvilke forudsætninger G34-virksomhed har haft for udarbejdelsen af erklæringen.

Det må derfor lægges til grund, at G34-virksomhed's vurdering er blevet "farvet" af de forudsætninger og det faktuelle grundlag, som sagsøgerne har tilvejebragt for rapportens udarbejdelse. Der er dermed tale om et rent partsindlæg.

5.3 Sammenfattende

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at betalingen til projektudbyderen på 6.438.106 kr. (de betalte 8.584.142 kr. fradraget de af Landsskatteretten anerkendte 25 pct. svarende til 2.146.036 kr.) udgør udbyderhonorar, som ikke kan tillægges den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for vindmøllerne.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen henvist til påstandsdokumenterne og nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter afskrivningslovens § 5 og § 45, kan driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo, hvor afskrivningsgrundlaget opgøres på grundlag af den kontantomregnede anskaffelsessum.

Spørgsmålet under sagen er, om vederlaget på 1.153.550 (red.fjernet.valuta) til G1-virksomhed, som var udbyder på investeringsprojektet, kan indgå i afskrivningsgrundlaget bortset fra et skønsmæssigt beløb på 300.000 kr., som sagsøgerne har accepteret kan henføres til G1-virksomheds arbejde med strukturering og finansiering af projektet.

Det følger af Højesterets praksis vedrørende den tilsvarende problemstilling for så vidt angår opgørelsen af den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for fast ejendom, at der efter reglerne i afskrivningsloven ikke heri kan medregnes udgifter til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt. Disse udgifter må i stedet anses som etableringsudgifter, der ikke kan medregnes i anskaffelsessummen. Der er ikke holdepunkter for at anlægge en anden vurdering for et investeringsprojekt som det, denne sag angår.

Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at de udgifter, som ønskes medregnet i anskaffelsessummen, er afskrivningsberettigede. Hvis en omkostning omfatter både udgifter, der kan medregnes i anskaffelsessummen, og udgifter, der ikke kan, er det den skattepligtige, der har bevisbyrden for, hvor stor en del af udgiften, der kan medregnes. Sagsøgerne har således bevisbyrden for, at en større del end de af Landsskatteretten skønnede 25 % af vederlaget på 1.153.550 (red.fjernet.valuta) kan anses for en del af anskaffelsessummen for vindmøllerne og ikke har karakter af en etableringsudgift.

Retten lægger til grund, at G1-virksomhed havde påtaget sig og faktisk udførte overvågning og koordinering af byggefasen og herunder førte tilsyn med byggeprocessen, samt at G1-virksomhed også i en periode efter opstillingen af vindmøllerne førte tilsyn med projektet og herunder blandt andet ydede teknisk bistand med henblik på, at der kunne opnås (red.fjernet.udstyr)-bonus som omtalt i overdragelsesaftalernes punkt 9.2. Det kan efter bevisførelsen, herunder de citerede oplysninger fra klagerens repræsentant i Landsskatterettens kendelse, og de forklaringer, der er afgivet under sagen, desuden lægges til grund, at medarbejdere i G1-virksomhed i forbindelse med og undervejs i byggeprojektet i ret betydeligt omfang tillige udførte opgaver, som havde karakter af overordnet strukturering, planlægning og tilrettelæggelse af investeringsprojektet.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen har sagsøgerne ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter alene 25 % af vederlaget til G1-virksomhed kan medregnes i den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum.

Retten har herved lagt vægt på, at vederlagets størrelse blev fastsat på forhånd i overdragelsesaftalerne og ikke kunne reguleres, at det fremgår af overdragelsesaftalernes punkt 4.2, at G1-virksomhed efter overdragelsens gennemførelse skulle betragtes som investor på lige fod med sagsøgerne, og at G1-virksomhed ikke var ansvarlig for korrekt og mangelfri opførelse og idriftsættelse.

Retten har desuden lagt vægt på, at karakteren og omfanget af det arbejde, som G1-virksomheds medarbejdere udførte som led i projektet, kun i meget begrænset omfang er belyst ved dokumentbevis, der relaterer sig til det faktisk udførte arbejde, og at forklaringerne i sagen er afgivet af personer med tilknytning til G1-virksomhed. Retten har tillige lagt vægt på oplysningerne om størrelsen af udgifterne til erhvervelse af vindmøllerne sammenholdt med størrelsen af det omhandlede vederlag til G1-virksomhed. Retten finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at antage, at den bistand, som vederlaget på 1.153.550 (red.fjernet.valuta) angår, har tilført vindmøllerne en højere værdi ud over, hvad der svarer til andelen på 25 % svarende til Landsskatterettens skønsmæssige afgørelse. Herved bemærkes, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at Landsskatterettens skøn hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller må anses for åbenbart urimelig.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger

Sagsøgerne har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 200.000 kr., der angår udgifter til advokatbistand. Beløbet indeholder moms, da det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på, at sagens værdi er oplyst til 2.500.000 kr., på sagens karakter og forløb samt på hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A, B, C, D, E, H1 og H2 skal i fællesskab til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 200.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.