Dokumentets metadata

Skattepligtig indkomst - udgifter foretaget i ejers og direktørs interesse - løn- eller aktieindkomst

Sagsøgeren havde fået forhøjet sin personlige indkomst i tre indkomstår med en række udgifter afholdt af to selskaber, som sagsøgeren var ejer af og direktør i, idet det ikke var godtgjort, at udgifterne ikke var afholdt i sagsøgerens interesse.

Indledningsvist konstaterede retten, at det er ubestridt, at sagsøgeren som direktør i og ejer af de to selskaber bærer bevisbyrden for, at hævninger foretaget i selskaberne vedrører driftsrelaterede udgifter. Videre konstaterede retten, at sagsøgeren som direktør og ejer af selskaberne har haft bestemmende indflydelse på selskaberne og disses dispositioner. Endvidere konstaterede retten, at det ikke var bestridt, at der i selskaberne har været reel drift.

Retten udtalte, at betalingerne ved brug af Mastercard til bl.a. dagligvarebutikker, restauranter, caféer, elektronik-, tøj- og kæledyrskæder, hoteller, flyselskaber, biografer og massører ikke er understøttet af nogen bogføringsbilag, og at sagsøgeren ikke i øvrigt har godtgjort, at disse udgifter, der efter deres art må anses for private udgifter, vedrører selskabernes drift. I forlængelse heraf bemærkede retten, at sagsøgeren under en afhøring i konkursboet efter det ene selskab forklarede, at de mange småbeløb, der var hævet via Mastercard på selskabets konti, primært vedrørte forplejning af ham i arbejdstiden.

Videre udtalte retten, at de omhandlede lønoverførsler ikke er indberettet til skattemyndighederne, og at sagsøgeren - uanset forklaringerne om, at der har været ansatte i det ene selskab - ikke har godtgjort, at de omhandlede lønoverførsler vedrører løn til de ansatte medarbejdere for udført arbejde i selskabet. Retten bemærkede hertil, at sagsøgeren under en afhøring i konkursboet efter det ene selskab forklarede, at han privat havde indberettet betalinger fra selskabet i juli 2016.

Endvidere fandt retten, at sagsøgeren heller ikke har godtgjort, at G1-overførslerne er udgifter, der vedrører selskaberne. Retten konstaterede, at de fremlagte fakturaer således ikke er udstedt til et af de to selskaber, og at sagsøgeren har handlet med den (red.fjernet.Y1-land.nationalitet) leverandør for andre selskaber end de to selskaber.

På denne baggrund fastslog retten, at sagsøgeren er skattepligtig af de omhandlede overførsler.

Herefter tog retten stilling til, om betalingerne skulle beskattes som personlig indkomst i form af løn eller som aktieindkomst i form af maskeret udbytte.

Først konstaterede retten, hvor meget sagsøgeren havde i A-indkomst i de omhandlede indkomstår, og hvor meget heraf sagsøgeren (ikke) havde fået fra selskaberne. Herefter udtalte retten, at selskaberne løbende har afholdt udgifter af privat karakter for sagsøgeren, og at retten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes kvalifikation af betalingerne som personlig indkomst omfattet af personskattelovens § 3, stk. 1, og ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Som følge heraf tog retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Parter

A

(advokat IR ved advokatfuldmægtig NR)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Mattias Chor ved advokatfuldmægtig Sarah Pauli)

Denne afgørelse er truffet af dommer Hanne Rokkjær Fløe.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 7. september 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt udgifter afholdt af henholdsvis G2 ApS og G3 IVS i 2015-2017 er skattepligtig indkomst for A. Derudover vedrører sagen spørgsmålet om kvalifikation af en eventuel indkomst som løn eller udbytte, såfremt den findes at være skattepligtig.

A har endeligt nedlagt følgende påstand:

Principalt:

As skatteansættelser for indkomstårene:

2015 nedsættes med kr. 81.208
2016 nedsættes med kr. 637.793

2017 nedsættes med kr. 866.704

Subsidiært:

Skatteministeriet skal anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved

Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har endeligt nedlagt følgende påstand:

Principalt:
Frifindelse

Subsidiært:

As personlige indkomst nedsættes med 81.208 kr. i år 2015, med 637.783 kr. i 2016 og med 866.704 kr. i 2017 mod, at As aktieindkomst tilsvarende forhøjes i de nævnte år.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævn Aarhus traf den 7. juni 2021 afgørelse om forhøjelse af A personlige indkomst for indkomstårene 2015-2017. Herved nåede Skatteankenævnet frem til samme resultat, som Skattestyrelsen var nået til.

Af Skatteankestyrelsens afgørelse fremgår bl.a.:

"

...

Faktiske oplysninger

Klageren har i den omhandlede periode ejet 100 pct. af anparterne i selskaberne G2 ApS, CVR-nr. ...11, og G4 ApS, CVR-nr. ...12.

G2 ApS blev stiftet af klageren den 24. oktober 2014. Selskabet ophørte efter konkurs den 15. maj 2018. Klageren fratrådt som direktør i selskabet den 23. august 2016 i forbindelse med, at selskabet blev taget under tvangsopløsning.

Selskabet havde til formål at eje kapitalandele i helt eller delvist ejede datterselskaber samt investering i øvrigt.

Det følger af G2 ApS' driftskonti, at selskabet i 2015 og 2016 har foretaget betalinger af småbeløb via MasterCard, ligesom der er foretaget en række aconto lønudbetalinger samt forskud, udlæg og overførsler til klagerens forbrugskonto m.m. Selskabet har ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke indberettet løn til Detail-Cor og har heller ikke været registreret med pligterne A-skat og AM-bidrag. Klageren har ikke selv indberettet løn fra G2 ApS.

Der er ikke fremlagt bogføringsbilag fra G2 ApS.

Gennem de to selskaber, G2 ApS og G4 ApS, har klageren i de pågældende indkomstår ejet G3 IVS, CVR-nr. ...13. Indtil den 26. august 2016 havde G2 ApS en ejerandel på 66,67-89,99 pct. i G3 IVS, hvorefter G4 ApS ejede selskabet 100 pct. frem til den 20. august 2019.

G3 IVS blev stiftet den 24. februar 2016 af klageren og NA. Selskabet havde til formål at sælge eyelash serum. Klageren tiltrådte som direktør i selskabet den 4. april 2016, efter at NA fratrådte stillingen. Den 10. august 2017 fik selskabet registeret "G5 IVS" som nyt binavn. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 28. marts 2018, som følge af at klageren havde anmodet om at blive fjernet som direktør med virkning fra den 1. januar 2018. Selskabet blev ophørte efter konkurs den 20. august 2019.

I perioden fra den 1. september 2016 og frem til 11. juli 2018 har G3 IVS været registeret med pligterne A-skat og AM-bidrag. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet ikke indberettet løn til Detail-Cor i 2016, mens selskabet i 2017 har indberettet løn fra februar til juni samt i august og september. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren for perioden fra den 1. juni 2017 og frem til den 30. september 2017 har modtaget A-indkomst fra selskabet.

Det følger af G3 IVS' kontoudtog, at der er foretaget en række lønoverførelser i 2016, og at der i 2017 er foretaget flere lønoverførsler end det, der er indberettet til Skattestyrelsen. Ud fra kontoudtogene har G3 IVS i denne periode tillige foretaget en række betalinger til fly, biograf, massage og til diverse caféer, restauranter samt til take-away, ligesom der via MasterCard er foretaget betalinger i G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed, G10-virksomhed, G11-virksomhed m.m.

Der er ikke fremlagt bogføringsbilag fra G3 IVS.

Klagerens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen den 4. marts 2020 oplyst, at det er problematisk at fremskaffe materiale til sagen fra selskaberne, idet der er tale om konkursboer.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen er der den 9. marts 2020 fremlagt 22 bilag med overskriften "Proforma Invoice". Disse vedrører diverse eyelash serum fra "G12-virksomhed, Ltd". Ifølge klagerens repræsentant er de fremlagte bilag fra G3s (red.fjernet.Y1-land.nationalitet) leverandør, G1. Størstedelen af de fremlagte bilag er adresseret til "M", mens de resterende er adresseret til henholdsvis "G13 Aps", "G14 Aps", "G15 Ivs" og "G16 IVS". Bilagene er dateret i perioden fra den 4. august 2016 og frem til den 10. januar 2019. Under bilagenes kontooplysninger er G1 angivet. Det fremgår af både G2 ApS' og G3 IVS' kontoudtog, at der er overført en række beløb til G1 i indkomstårene 2015-2017.

Klagerens repræsentant har den 23. december 2020 fremlagt yderligere bilag til sagen, herunder bl.a. selskabsrapport for G2 ApS og G3 IVS (begge udskrevet pr. 18. december 2020) samt en række fakturaer fra G2 ApS.

Af det fremlagte fra G2 ApS er der otte fakturaer og en kreditnota, der er adresseret til "G17 ApS", hvortil CVR-nr. ...14 er angivet. Seks af fakturaerne vedrører konsulentarbejde, mens de resterende to fakturaer samt kreditnotaen vedrører eyelash serum. Den fremlagte kreditnota er dateret den 30. juli 2015 og er inddraget i en af de fremlagte faktura af 28. juli 2015. De resterende syv fakturaer er dateret den 21. december 2015. Ifølge en virksomhedssøgning var G17 ApS på tidspunktet for faktureringsdatoerne registeret med navnet G18 ApS.

Derudover er der fremlagt to fakturaer fra G2 ApS, der er adresseret til "G19 ApS", hvortil CVR-nr. ...15 er angivet. Ifølge en virksomhedssøgning var G19 ApS ejet af G2 ApS på tidspunktet for fakturadatoerne, ligesom klageren var direktør i dette selskab. Selskabet blev opløst efter konkurs den 6. april 2017. De fremlagte fakturaer er dateret henholdsvis den 12. december 2014 og 23. juni 2015, og vedrører begge konsulentarbejde. Af fakturaen af 12. december 2014 fremgår det, at der ikke er faktureret moms af det fulde beløb.

...

Skatteankenævn Aarhus s afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, og i situationer, hvor udgifterne knytter sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter, er denne bevisbyrde skærpet. Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 21. september 2007, som er offentliggjort i SKM2007.720.VLR.

Klageren ejer G2 ApS og G3 IVS, hvori klageren ligeledes er direktør.

I indkomstårene 2015-2017 har selskaberne afholdt en række udgifter, som Skattestyrelsen har anset som private. Derudover har selskaberne ifølge kontoudtogene udbetalt løn, som ikke er indberettet til Skattestyrelsen, hvilket Skattestyrelsen har anset som lønudbetalinger til klageren.

Indledningsvist bemærkes det, at størstedelen af de af selskaberne afholdte udgifter ikke er dokumenteret ved bagvedliggende bilag, ligesom det i øvrigt ikke er godtgjort, at udgifterne ikke er afholdt i klagerens interesse. Det er nævnets opfattelse, at en række af udgifterne til dagligvarebutikker m.m. efter deres art må anses for private udgifter, som er tilgået klageren. Allerede af den grund finder nævnet ikke, at de kan anses som driftsudgifter.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren i kraft af sin status som direktør og ejer har bestemmende indflydelse over selskaberne og deres dispositioner.

For så vidt angår de afholdt udgifter til G1, finder nævnet ikke, at klageren på det foreliggende grundlag har dokumenteret eller sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at udgifterne vedkommer selskaberne. Herved er der bl.a. henset til, at de fremlagte bilag ikke er udstedt til G2 ApS og G3 IVS, men til klageren selv og andre selskaber. Dertil kommer, at der ikke er en direkte tids-og beløbsmæssig sammenhæng mellem de fremlagte bilag og selskabernes overførsler til G1. Nævnet bemærker i den forbindelse, at de fremlagte bilag har overskriften "Proforma Invoice", hvorfor de ikke anses som endelige fakturaer.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at der efterfølgende er fremlagt fakturaer fra G2 ApS, som ifølge klagerens repræsentant viser, at selskabet har videresolgt Eyelash Serum fra den (red.fjernet.Y1-land.nationalitet) leverandør G1. Hertil bemærker nævnet, at de fremlagt bilag fra selskabet er dateret i 2014-2015, mens de fremlagt bilag vedrørende G1 er dateret i 2016 og fremefter. Der ses således ikke at være sammenhæng herimellem.

For så vidt angår selskabernes overførsel af løn, som fremgår af kontoudtogene, og som ikke er indberettet til Skattestyrelsen, finder nævnet ikke, at det er godtgjort, at der ikke er tale om løn til klageren. Nævnet bemærker i den sammenhæng, at klageren har indflydelse på egen aflønningsform i kraft af sin status som direktør og ejer. Derudover er der henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskabet har udbetalt løn til andre end klageren.

Klageren er herefter skattepligtig af de af selskaberne afholdte udgifter og lønudbetalinger.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3. Hertil har klagerens repræsentant subsidiært nedlagt påstand om, at indkomstforhøjelsen skal henføres til klagerens aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A.

Nævnet finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens kvalifikation af den skattepligtige indkomst, idet de omhandlede beløb anses at være yderligere løn til klageren. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af selskabernes kontoudtog, at der er tale om lønoverførsler samt at selskaberne løbende har afholdt udgifter for klageren, bl.a. til forplejning i forbindelse med arbejdet.

Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse. ..."

G2 ApS (i det følgende benævnt G2) blev stiftet den 24. oktober 2014. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 23. august 2016, og blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt af Skifteretten i Aarhus den 18. november 2016.

G3 IVS (i det følgende benævnt G3) blev stiftet den 24. februar 2016. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 28. marts 2018, og blev taget under konkursbehandling ved dekret afsagt af Skifteretten i Aarhus den 11. juli 2018.

Der er fremlagt en række fakturaer udstedt af G2 til G17 ApS og G19 ApS.

Der er endvidere fremlagt en række fakturaer benævnt "Proforma Invoice" fra G12-virksomhed Ltd. til M, Denmark, samt til G15 Ivs, G13 ApS og G14 ApS.

A har fremlagt et støttebilag med en oversigt over overførsler til G1 fra henholdsvis G2s og G3' bankkonti og med henvisninger til bilag, herunder fakturaer og e-mail korrespondance, der har sammenhæng med overførslerne.

Endelig er der fremlagt ansættelseskontrakter for SF, OA, IM, UP og VA, alle indgået med G3.

Forklaringer

A, LC og VA har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han for tiden læser til pilot. I 2017 drev han virksomhed. Det er korrekt, at han på et tidspunkt stiftede G2. Gennem G2 købte han makeup-produkter, som selskabet G3 videresolgte. Det var efter en forretningstur til Y2-land, at han besluttede sig for at oprette G3. På fotos, der fremgår af ekstraktens side 671 til 689, ses produkter, som G3 solgte. En designer havde hjulpet med at lave emballagen, og produkterne købte han af LA i Y1-land. Han fandt frem til LA ved at søge på leverandører af produktet. Han og LA talte primært over Skype.

Af kontokort for G3, ekstraktens side 141, ses bl.a. varekøb foretaget i 2016, og af kontokort for G3, ekstraktens side 482, ses salg af varer og ydelser med og uden moms for 2017. Disse omsætningstal er retvisende, og G3 solgte varer som anført. Det kneb imidlertid med at få penge fra F1-finans og F2-finans. G3 manglede at få udbetalt ca. 1 mio. kr. fra F2-finans, selv om G3 havde sendt varerne. G3 endte med at indgå et forlig med F2-finans, idet selskabet manglede pengene. Ultimo juni 2017 blev G3 ramt af en uheldig sag med dårlig omtale i medierne. Det udnyttede F2-finans, som begyndte at tilbageholde midler. Endvidere "ramte" sagen fra G20-virksomhed, hvor han fik en konkurskarantæne, ligesom der var en sag med G5-produkter, hvor der var beskyldninger om salg af kopiprodukter. Forevist fotos, ekstraktens side 264 og 265, har A forklaret, at disse produkter blev forsøgt lanceret i nogle selskaber, som han ikke var ejer af, og hvor han heller ikke var direktør. Faktura af 12. juli 2017, der fremgår af ekstraktens side 349, er udstedt til G15 IVS. Fakturaen blev betalt fra G3s konto. Måske gik det dengang lidt hurtig. G15 IVS var ejet af KF og SN. G3 havde ret til lidt royalty, og G3 lagde i et vist omfang ud for G15 IVS.

Det er korrekt, at selskabet har foretaget hævninger til køb hos bl.a. G6-virksomhed, G21-virksomhed og G22-virksomhed. Han og de ansatte havde meget lange arbejdsdage, og han ville derfor gerne sørge for forplejning. Han købte også foder til fisk, idet der på kontoret var et akvarium, ligesom han købte møbler til kontoret. Der blev brugt ca. 21.000 kr. på køb af nytårskrudt hos G11-virksomhed. De videresolgte dette krudt i Y1-by Storcenter. Det gik dog ikke så godt.

Fakturaerne fra LA fremstår som "Proforma Invoice". Han ved ikke, hvorfor fakturaerne er benævnt sådan. Han sendte dem til sin bank og bad banken sørge for betaling. Faktura af 11. maj 2018, der fremgår af ekstraktens ide 352, vedrører (red.fjernet.produktnavn), som G3 ikke havde noget at gøre med. Han og LA havde et meget afslappet forhold, og de gik ikke så meget op i betegnelsen af produkterne. Han var kontaktperson til LA, og der var ikke andre end ham, der talte med LA. Han havde faktisk ikke noget at gøre med (red.fjernet.produktnavn).

Af bilag vedrørende lønoverførsler i G3, ekstraktens side 634-635, fremgår overførsler til ansatte. Ud over de personer, der er fremlagt ansættelseskontrakter for, fungerede SS som selvstændig konsulent. SS sendte nogle fakturaer, som løbende blev afregnet.

På de fotos, der fremgår af ekstraktens side 702 og 703, ses SS. På fotoet side 703 ses en person med en flamme over ansigt. Denne person var ansat et andet sted, hvorfor han har sløret personen. De to andre på fotoet er KF og SS. Det er ham selv, der ses forrest på fotoet. På fotoet side 710 ses det akvarium, der var købt til kontoret. Man kan også se, at der var computere og en fjernsynsskærm, han havde købt til kontoret.

G3 indgik aftalen med G23-virksomhed ApS, der fremgår af ekstraktens side 360. G23-virksomhed ApS solgte kundehåndteringssystemer.

Aftalen, der fremgår af ekstraktens side 578, er en aftale mellem G3 og G24-virksomhed A/S. Der er tale om en betalingsserviceaftale, som G3 koblede sig på. Det var ikke alle, der rent teknisk kunne integrere med G3s hjemmeside. Mod gebyr lavede G24-virksomhed A/S et system, så det virkede.

Af ekstraktens side 580 fremgår en aftale med G25-virksomhed. Mod gebyr kunne G25-virksomhed stå for al kundeservice, herunder besvarelse af e-mails.

I 2017 fik han 79.621 kr. i løn fra G3, hvilket også fremgår af ekstraktens side 112. På det tidspunkt var der ikke mange udgifter i selskabet. Der var et stort dækningsbidrag, og der blev trukket penge over i G2 i stedet for at udbetale mere i løn.

I 2015 var han tillige ejer af G19-virksomhed. I virksomheden blev der solgt tøj. Salg af Eyelash serum kom først på tale senere. Først købte han serum gennem G2, og senere gennem G3. Han lærte SF at kende til en fest. KF arbejdede på et lager, men ville gerne lave noget andet. Han ansatte KF og lærte ham op.

Af bilaget vedrørende lønoverførsler G3, der fremgår af ekstraktens side 634-635, ses lønoverførsler til de ansatte i G3. UP, der var ansat som hans sekretær/personlige assistent, hjalp med at lave løn. Overførslerne blev lavet fra driftskontoen i F3-bank. Han troede, at lønsystemet foretog overførslerne og indberettede til Skat, når han havde godkendt lønnen. Selskabet betalte mere ind til lønsystemet, end de ansatte fik udbetalt. Han gik derfor ud fra, at det var Skat, som modtog denne difference.

Han ved ikke, hvorfor det ikke er alt løn, der er indberettet til Skat. Han er hverken revisor eller bogholder. Han var blot en ung fyr, der prøvede kræfter med at være selvstændig. På et tidspunkt tænkte han, at det var nødvendigt med lidt mere struktur, og derfor blev UP ansat.

Foreholdt ekstraktens side 634-635, har A forklaret, at han i april 2017 modtog a conto løn på 15.000 kr., og i august 2017 modtog han a conto løn på 30.000 kr. De nævnte beløb var til ham. Han forsøgte at holde lønudbetalingerne til ham på ca. 15.000 kr. pr. måned før skat. Han ville hellere sørge for, at de ansatte fik en god løn. Han havde problemer med revisoren, som gjorde det hele meget besværligt. Under mødet i skifteretten forklarede han, at beløbene skulle indberettes, og ikke at de var indberettet. Han mener, at han er skattepligtig af beløb på henholdsvis 15.000 kr., 30.000 kr. og 40.000 kr.

Af ekstraktens side 568-571 fremgår det, at der har været lønudgifter til VA. Han vil mene, at disse lønudgifter er udbetalt fra G3' konto. Han ved ikke, hvorfor det ikke fremgår af kontoudskriften fra F3-bank på ekstraktens side 424, at der ikke er en lønoverførsel på beløbet 8.414,35 kr., som ifølge VAs lønseddel skulle have været til hendes disposition den 6. februar 2017. Det skyldes måske, at der fra G3' side blev betalt et større beløb, end den ansatte fik udbetalt.

Foreholdt at det af lønseddel for april 2017, ekstraktens side 570, fremgår, at VA den 7. april 2017 skulle have 6.703,35 kr. til disposition, og at det af kontoudskrift fra banken, ekstraktens side 432, fremgår, at et tilsvarende beløb er posteret som løn den 6. april 2017, har A forklaret, at forskellen på denne lønudgift og den førnævnte lønudgift til VA måske skyldes, at der er anvendt to forskellige lønsystemer, og at der var forskel på, om der blev indbetalt brutto- eller nettobeløb. Han ved det ikke, og han tør ikke svare herpå med sikkerhed.

Han ved ikke, hvad posteringen af 18. februar 2016 på 7.660 kr. benævnt "udlxg afdrag pa bil", der fremgår af ekstraktens side 623, vedrører. Foreholdt retsbog af 16. januar 2017, ekstraktens side 576, afsnit 3, fjerde- og tredjesidste linje, har A forklaret, at det sagtens kan være, at der var tale om betaling af en privat regning, som ikke havde med selskabet at gøre.

Foreholdt postering af 8. juli 2016 benævnt "privat udlwg tilbagebetaling", der fremgår af ekstraktens side 623, har A forklaret, at han ved, at han på et tidspunkt fra sin private konto betalte udgifter for G2, som han forventede at få tilbagebetalt. Han tog altid fotos af sine kvitteringer, hvorefter de vist nok blev smidt ud.

Det kan godt passe, at G3 blev tvangsopløst i marts 2018. Som det fremgår af ekstraktens side 352, er en faktura fra maj 2018 sendt til "(red.fjernet.navn)." Fakturaen vedrører (red.fjernet.produktnavn). NL står for G26, som var ejet af hans daværende kæreste, og derfor ikke havde noget med G3 at gøre.

LC hjalp ham for mange år siden med grafik til en hjemmeside. LC havde brug for markedsføringsydelser, som han tilbød. Han og LC stoppede aldrig med at tale sammen. Han og LC havde et lager i Y2-by, hvorfra de solgte kosmetikprodukter. Da han selv startede G3, fortsatte LC med at sende produkter for ham, hvilket LC fakturerede ham for.

LC har forklaret, at han er direktør i et selskab, der står bag nogle kosmetikbrands, der bl.a. forhandles i G27-virksomhed. Han mødte A for 10 år siden, da han gik på (red.fjernet.skole), og han startede sin første virksomhed op. Han mødte A over Facebook, og A hjalp ham med noget marketing. De var kolleger men blev også venner.

Vist i 2015 startede han en virksomhed ved navn G28, hvor A havde nogle ejerandele. A stoppede på et tidspunkt og startede i stedet selskabet G3. A havde herefter ikke adgang til G28s lager, men de sendte varer for A, idet A havde kontor uden lagerfaciliteter. G28 pakkede også varer for andre virksomheder. De fik ordrer fra G3 sendt på en fil, og selve varerne blev sendt til ham, hvorefter varerne blev videresendt til kunderne. Varerne kom fra Y1-land. De sendte produkter som dem, der fremgår af foto på ekstraktens side 671. I en periode sendte de også produkter med en mørk emballage. Det var produkter som dem, der fremgår af fotos på ekstraktens side 264-265, som de også sendte. Der var problemer med disse produkter, som på et tidspunkt blev beslaglagt af myndighederne.

Varerne fyldte ikke meget. De kunne sende 500-1000 ordrer på én dag, og over et år sendte de måske 10.000 pakker for A. Han tror, at A valgte at bruge vidnets virksomhed som pakkecenter, idet A ikke selv havde interesse herfor. Hans virksomhed hedder G29. Foreholdt kontokort, ekstraktens side 516, overførsel den 27. februar 2017, har vidnet forklaret, at de sendte fakturaer for fragtudlæg til G3. Alle overførsler fra G3 til G29 vedrørte fragtudgifter og logistikydelser.

Han kan bekræfte, at der var ansatte i As selskaber.

På de fotos, der fremgår af ekstraktens side 702 og 703, ses As kontor, hvor han har været til møde. Der ses også nogle af de ansatte. Han ved, at A og de ansatte ofte arbejdede til sent om aftenen. KF, som ses på billedet, tog sig af kundeservice og var kendt for at være "en nattekriger".

A var højst sandsynligt ansat i G29 og blev aflønnet via lønsedler. Det kan også være, at A sendte fakturaer for udførte konsulentydelser.

Som han husker det, sendte han fakturaer til G3, når der skulle faktureres for fragt og logistikydelser.

VA har forklaret, at hun i dag arbejder som designer i en IT-afdeling. Hun har tidligere været ansat hos G3, hvor hendes primære opgave var kundeservice. Hendes ansættelseskontrakt fremgår af ekstraktens side 566. Virksomheden solgte serum. Hun kan bekræfte, at hun fik løn fra virksomheden. Ud over SF, IM og UP var SS også ansat i virksomheden. Der var vist også en ansat ved navn IL.

Som ansat fik hun stillet computer til rådighed. Der blev solgt produkter som dem, der fremgår af foto på ekstraktens side 671.

Det ligner SS, man kan se på fotoet på ekstraktens side 702. På fotoet på ekstraktens side 703 ses A, SF og SS samt en person, som hun ikke kan genkende. Disse fotos er optaget på virksomhedens kontor i Y4-by tæt på G6-virksomhed, hvor de ofte købte frokost. Hun husker ikke, om virksomheden betalte for hendes frokost. De fotos, der fremgår af ekstraktens side 704-705, er også fra kontoret i Y4-by.

Hun arbejdede med brandet G3. Hun husker ikke, om hun arbejdede med brandet G26, men hun lavede vist noget emballage til G14 på et tidspunkt. Hun arbejdede dog primært med brandet G3.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"

...

3 ANBRINGENDER

Det gøres i første række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af de i sagen omhandlede hævninger fra henholdsvis G2 og G3 i medfør af statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 sammenholdt med personskattelovens § 3, stk. 1, jf. bilag 6.

Det gøres således gældende, at A har godtgjort, at hævningerne har været nødvendige for selskabernes indkomsterhvervelse, og at de ikke skal anses for tilgået ham som løn. Synspunktet vil blive nærmere uddybet nedenfor under afsnit 3.1.

Såfremt Retten desuagtet finder, at der er tilgået A skattepligtige beløb, gøres det i anden række gældende, at disse beløb skal kvalificeres som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, idet A har været hovedanpartshaver i sel

skaberne, hvorfor beløbene skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 8 a. Synspunkt vil blive uddybet nærmere nedenfor under afsnit 3.2.

3.1 De afholdte udgifter

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, at udgifter der er tilgået en skatteyder, herunder sparet privatforbrug, som udgangspunkt henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det bestrides ikke, at en direktør og ejer af et selskab som udgangspunkt bærer bevisbyrden for, at hævninger foretaget i selskabet vedrører driftsrelaterede udgifter.

Det følger imidlertid af praksis, at det er tilstrækkeligt, at skatteyder sandsynliggør, at udgifterne er driftsrelaterede, hvortil henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2020 (LSR's j.nr. 190023094). Selv udgifter, der normalvis har privat karakter kan konkret anses for erhvervsmæssig. Der henvises i den forbindelse til UfR 2002.1484H, hvor skatteyderen af Højesteret fik medhold i, at udgifter til kattefoder var driftsrelateret og dermed fradragsberettiget.

Det er i denne sag ubestridt, at G2 og G3 har haft en omsætning. For G3s vedkommende kan det af selskabets kontoudtog udledes, at der har været indsætninger fra betalingstjenesten F2-finans ApS, jf. bilag 9. Omsætningen fra F2-finans ApS er opgjort til følgende:

At der har været drevet en reel virksomhed med omsætning i 2015-2017 understøttes ligeledes af de i sagen fremlagte bilag, der blandt andet viser indgåede kontrakter, fakturaer, virksomhedens kontor, markedsføringsmaterialer mv., jf. bilag 4-5, 10-20 og 22-28.

Da selskaberne har haft en omsætning har det alt andet lige formodningen for sig, at selskaberne også har afholdt driftsudgifter til at erhverve denne omsætning. Det har således været nødvendigt at indkøbe et varelager, bruge midler på markedsføring, drive en hjemmeside, afholde omkostninger til betalingstjenester, personale mv. for at kunne tilegne sig omsætningen.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de i sagen omhandlede hævninger har været nødvendige for at erhverve denne omsætning. A skal alene beskattes af de eventuelle hævninger, som Retten måtte finde er tilgået ham som løn. Det bestrides, at hævningerne oplistet i sagens bilag 6 er tilgået A som løn.

Det bemærkes, at A faktisk havde anden lønindkomst i de for sagen omhandlede indkomstår, da det af As skatteoplysninger fremgår, at han havde følgende A-indkomster, jf. bilag 21:

Det gøres gældende, at der har været indkøbt varelager hos "G1", som efter det af A oplyste er den (red.fjernet.Y1-land.nationalitet) vareleverandør, jf. bilag 18.

Den drevne virksomhed beskæftigede sig med salg af make-up artikler. Varelageret vedrørte derfor indkøb heraf, hvilket ligeledes kan udledes af billeder og skriftvekslingen i den fremlagte e-mailkorrespondance, jf. bilag 19, side 1-6, 24-25, 44- 45, 78-79 mv. Dette ses ligeledes af producentbeskrivelsen fremsendt af G30, jf. side 9 i bilag 19, jf. bilag 20.

At der var tale om indkøb af make-up artikler understøttes både af G3s navn, af G2s salgsfakturaer, jf. bilag 5, og af det fremlagte markedsføringsmateriale, jf. bilag 27. Det gøres gældende, at det herved er godtgjort, at der har været indkøbt varer i form af diverse make-up artikler bestående i "Eyelash Serum" mv.

De fakturerede beløb og de konkrete datoer hænger sammen med hævningerne fra bankkontiene, jf. bilag 6. Af den som bilag 19 fremlagte e-mailkorrespondance ses det, at der løbende er blevet tilsendt fakturaer til A, som han efterfølgende har sendt til sin bankrådgiver, der har betalt fakturaerne.

Af G3' bankkontoudtog fremgår det, at der er overført beløb i (red.fjernet.valuta) svarende til fakturaernes pålydende på de datoer, hvor A har bedt sin bankrådgiver herom. Hovedparten af de udgående overførsler til G1 kan således kobles sammen med de fremlagte fakturaer og den fremlagte e-mailkorrespondance, jf. bilag 18 og bilag 19. Til illustration af sammenkoblingen henvises til tabellen på side 8-9 i replikken af den 13. december 2022.

Det gøres på baggrund af ovennævnte gældende, at det er godtgjort, at overførslerne til G1 er sket til brug for indkøb af varelager.

Det gøres endvidere gældende, at den erhvervede omsætning ikke kunne opnås uden lønudgifter til personale. Til støtte for, at der har været personale ansat henvises til bilag 22-26.

Af bilag 6 fremgår det, at en række overførsler er benævnt "løn" og lignende, ligesom der i et vist omfang er blevet indberettet løn, jf. bilag 1. Hævningerne er efter det af A oplyste tilgået selskabets ansatte.

Der er for den ansatte VA tillige fremlagt udpluk af hendes lønsedler, jf. side 3-6 i bilag 23. VA er indkaldt til at afgive vidneforklaring i sagen, ligesom A vil afgive partsforklaring. Det gøres gældende, at partsforklaringen skal tillægges bevismæssig betydning.

Det gøres gældende at uanset, at nogle udgifter på G2 og G3s bankkontoudtog måtte fremstå som private, så er det afgørende, hvorvidt de rent faktisk er afholdt i selskabernes interesse. G3 har i indkomstårene 2016 og 2017 haft en driftskonto hos F3-bank, jf. bilag 9.

Skatteministeriet er den opfattelse, at alle de i sagen omhandlede udgifter er tilgået A. Det gøres gældende, at det har formodningen imod sig, at dette er tilfældet, da virksomheden alene kan have haft en indkomstskabende aktivitet, hvis der har været afholdt udgifter til markedsføring, varelager, ansatte, lokaler mv.

Det gøres gældende, at A i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de konkrete hævninger har vedrørt selskabernes drift, og ikke kan anses for at være tilgået ham. Det gøres derfor gældende, at As skatteansættelser skal nedsættes i overensstemmelse med den principale påstande.

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at beskatningen af A skal nedsættes skønsmæssigt med de hævninger, som alt andet lige må anses for afholdt til brug for erhvervelsen af den løbende omsætning. Alternativt må sagen hjemvises med henblik på, at Skattestyrelsen foretager dette skøn, jf. SKM.2014.823.ØLR.

SKM2014.823.ØLR omhandlede en hovedanpartshavers hævninger i et selskab. Landsretten fandt det godtgjort, at nogle af hævningerne havde været anvendt til brug for afholdelse af driftsudgifter. Beskatningen skulle derfor nedsættes skønsmæssigt med disse. Landsretten udtalte følgende:

Det må imidlertid efter bevisførelsen anses for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det udfakturerede og betalte losningsog lastningsarbejde må have haft udgifter til arbejdsløn, som klart overstiger de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

[...]

Der er ikke oplysninger i sagen om, at andre end A ApS kan have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og det anses på den baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang har anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse.

[...]

Skattemyndighederne bør herefter foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udbytter for indkomst- årene 2006 og 2007 bør reduceres med i anledning af hans afholdelse af skønnede udgifter til løn." (min understregning)

Det gøres gældende, at der alt andet lige skal ske en tilsvarende skønsmæssig nedsættelse i denne sag.

3.2 Aktieindkomst

Ligningslovens § 16 A har følgende ordlyd:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1." (min understregning)

Vedrørende afgrænsningen af løn og udbytte henvises til side 593 Skatteretten 2, 9. udgave (2021) af dr.jur. PJ m.fl., hvor der fremgår følgende:

"En række tilfælde af maskeret udbytte kendetegnes af, at selskabet afholder aktionærens helt eller delvist private udgifter."

Videre fremgår på side 596-597 følgende:

"LL § 16 A omhandler samtlige økonomiske fordele, som netop skyldes aktionærens indflydelse som sådan. Maskeret udbytte kan for omfatte allehånde begunstigelser af aktionæren omfattende selskabets indkomstafkald på vilkår, at indkomsten tilgår aktionæren, selskabets gældseftergivelse uden for akkord, selskabets manglende håndhævelse af erstatningskrav etc. Afgørende er alene, om der herved tilgår aktionæren en økonomisk fordel." (min understregning)

Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 har følgende ordlyd: "Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet..." (min understregning)

Udbytte beskattes således som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8 a.

I den konkrete sag har A i de for sagen omhandlede indkomstår været ejer med bestemmende indflydelse i både G2 og G3. Skatteministeriet har til støtte for beskatningen af A (side 2 i Processkrift A) anført følgende:

"Skatteministeriet bestrider også, at udbetalingerne ikke er "private udgifter" i den forstand, at udbetalingerne er udtryk for afholdelse af udgifter, der er selskabet uvedkommende, og som derfor skal anses for As private udgifter [...]" (min understregning)

De i sagen omhandlede udgifter er ligeledes efter Skatteankenævnets opfattelse private udgifter, jf. bilag 1.

Det gøres med henvisning hertil gældende, at den eventuelle afholdelse af private udgifter i givet fald må anses som en følge af As status som hovedanpartshaver i selskaberne, hvorfor A ikke skal beskattes som løn, men derimod som maskeret udbytte.

En hævning skal alene kvalificeres som løn, hvis hævningen kan anses som vederlag for en konkret arbejdsydelse erlagt i selskabet.

Det gøres gældende, at i det omfang, at det i sagen konstateres, at der er afholdt udgifter, som alene kan kvalificeres som private udgifter, så påhviler det Skatteministeriet at bevise, at udgifterne kan henføres som et erhvervsmæssigt lønvederlag for A.

Det har således formodningen for sig, at eventuelle private udgifter, der er afholdt af en hovedanpartshaver må anses for modtaget som led i dennes bestemmende indflydelse og ikke som lønvederlag, hvorfor der skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 A, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, jf. § 8 a. Retten skal i givet fald hjemvise sagen med henblik på, at Skattestyrelsen fastsætter udbyttebeskatningen..."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført: "

...

3. ANBRINGENDER

3.1 A er skattepligtig af betalingerne

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at betalingerne fra G2s og G3' konti i årene 2015 til 2017 på samlet henholdsvis 119.208 kr., 898.012 kr. og 877.083 kr., jf. Skatteankenævn Aarhus' afgørelse (bilag 1, s.1) og Skattestyrelsens opgørelse (bilag 6) (herefter "betalingerne"), er skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4, hvoraf det følger, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtig indkomst, og

tillige enten ligningslovens § 16 eller § 16 A, der begge uddyber statsskattelovens § 4 og vedrører henholdsvis løn og udbytte.

Af betalingerne udgør 53.300 kr. (2015), 403.255 kr. (2016) og 308.116,35 kr. (2017) overførsler med posteringsteksten "Løn", "Lon", "Aconto løn", "Lon overførelse" og "udlxg" mv., jf. Skattestyrelsens opgørelse (bilag 6, s. 6 og s. 17-19), som G2 og G3 ikke har indberettet som løn til skattemyndighederne, jf. Skatteankenævn Aarhus' afgørelse (bilag 1, s.1) (herefter "lønoverførslerne").

Foruden lønoverførslerne udgør betalingerne 65.908 kr. (2015), 494.757 kr. (2016) og 568.977 kr. (2017), jf. Skatteankenævn Aarhus' afgørelse (bilag 1, s.1), (herefter "de afholdte udgifter"). De afholdte udgifter består bl.a. af flere overførsler med posteringsteksten "G1" (herefter "G1-overførslerne"). Kategorien "De afholdte udgifter" består ud over G1-overførslerne navnlig af betalinger ved brug af MasterCard til bl.a. dagligvarebutikker, restauranter og caféer, elektronik-, tøj- og kæledyrskæder, (udenlandske) hoteller, flyselskaber, biografer, massører, og desuden af en række øvrige overførsler bl.a. med posteringsteksten "G32", "G11-virksomhed" og "G31-virksomhed Y3-by" (herefter samlet "MasterCard-betalingerne mm.").

Rigtigheden af Skattestyrelsens opgørelse (bilag 6) er ikke bestridt.

Betalingernes form er uden betydning for skattepligten, jf. herved statsskattelovens § 4, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi er skattepligtig indkomst, samt UfR 2008.2243 H, UfR 1998.1299 H og SKM 2003.53 VLR, der alle angår et selskabs afholdelse af en ansats private udgifter.

Det afgørende for skattepligten er, om betalingerne er foretaget i As interesse.

A var eneejer af og direktør i G2 og G3, jf. stævningen, s. 2, tredjesidste afsnit. Det påhviler derfor A - som havde den bestemmende indflydelse på selskabernes dispositioner - at godtgøre, at betalingerne, der ikke har nogen nærmere driftsmæssig begrundelse, ikke er tilgået ham eller ikke er foretaget i hans interesse, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H, UfR 2011.1472/1 H (gengivet in extenso i SKM 2011.211 H) og SKM 2019.109 Ø. A er (replikken, s. 2, 5. afsnit) enig i, at han som udgangspunkt bærer bevisbyrden for, at betalingerne ikke er tilgået ham.

A skal føre et sikkert bevis for, at betalingerne ikke er tilgået ham eller foretaget i hans interesse, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H, og SKM 2019.648 Ø. Hverken SKM.2011.518 BR, som A har henvist til (replikken, s. 2, sidste afsnit ff.), eller SKM.2014.823 ØLR, som A antageligvis har søgt at henvise til med henvisningen til SKM2014.232 ØLR (replikken, s. 3, sidste afsnit), støtter det modsatte.

A har ikke godtgjort, at betalingerne ikke er tilgået ham eller er foretaget i hans interesse, jf. nærmere afsnit 3.1.1 nedenfor om lønoverførslerne, afsnit 3.1.2 nedenfor om G1-overførslerne og afsnit 3.1.3 nedenfor om MasterCard-betalingerne mm. Betalingerne udgør derfor skattepligtig indkomst for A som fastslået af Skatteankenævn Aarhus (bilag 1).

3.1.1 Lønoverførslerne

A har ikke godtgjort, at lønoverførslerne er tilgået hans ansatte i G2 og G3, som han har gjort gældende (replikken, s. 10, 1. afsnit), eller i øvrigt at lønoverførslerne på anden måde er udbetalt i G2s og G3' interesse uden at være lønudgifter til A. De fire lønsedler (bilag 23) og ansættelseskontrakterne (bilag 22-26) beviser således ikke, at lønoverførslerne konkret er overført til ansatte i G2 og G3 for deres arbejde i disse selskaber.

Desuden hænger As synspunkt (replikken, s. 10, 1. afsnit) om, at lønoverførslerne er tilgået hans ansatte (i G2 og G3) ikke sammen med, at G2 og G3 - ubestridt - ikke har indberettet lønoverførslerne til skattemyndighederne som løn eller har indeholdt A-skat af lønoverførslerne.

Herudover taler det forhold, at G3 har indberettet (anden) løn til skattemyndighederne, jf. Skattestyrelsens opgørelse (bilag 6, s. 19), for, at de af lønoverførslerne fra G3' konto, som G3 ikke har indberettet som løn, heller ikke er løn til G3' ansatte. Der er også en flerhed af forhold, der taler imod, at lønoverførslerne fra G2s konto er tilgået ansatte i G2:

For det første var G2 ubestridt ikke registreret som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Det kan i øvrigt ikke lægges til grund, at der var ansatte i G2 udover A selv, og A har ikke fremlagt noget til støtte herfor.

For det andet har A under en afhøring foranlediget af kurator i konkursboet efter G2 den 16. januar 2017 (bilag A) forklaret, at han privat har indberettet betalinger (247.729 kr. i juli 2016) fra G2. Dette taler i øvrigt ikke bare imod, at lønoverførslerne er tilgået hans ansatte, men for at lønoverførslerne (i hvert fald 247.729 kr.) er tilgået A eller udbetalt i hans interesse.

For det tredje kunne A ikke umiddelbart forklare kurator i konkursboet efter G2 formålet med "hævninger/overførsler for i hvert fald DKK 517.893,80 i perioden 24. august 2015 - 28. juli 2016" i G2, herunder "DKK 247.729,00 vedrørende lønudbetalinger til A". Dette taler også for, at lønoverførslerne i G2 er tilgået A eller udbetalt i hans interesse.

3.1.2 G1-overførslerne

A har ikke ved fremlæggelsen af e-mailkorrespondancen mellem ham selv og F3-bank om betaling af fakturaer (bilag 19) og fakturaerne fra G12-virksomhed, Ltd (bilag 18) godtgjort, at overførslerne med posteringsteksten "G1" (bilag 6 og replikken, s. 8-9, tabellen) ikke er sket i hans private interesse.

Fakturaerne (bilag 18) er ikke udstedt til G3, og A har ikke bevist, at fakturaer udstedt til "(red.fjernet.bogstav)" er udtryk for, at rette udgiftsbærer er G3. Flere fakturaer, som er udstedt til "(red.fjernet.bogstav)" (bilag 18, s. 6, 9, 22, 23, 24, 25 og 26), er således ikke koblet sammen med G1overførsler fra G3 (eller i øvrigt G2) af A.

A besidder også fakturaer, der er udstedt til "G13 ApS" (bilag 18, s. 12 og 19), "G14 ApS" (bilag 18, s. 11 og 13), "G15 Tvs" (bilag 18, s. 18 og 21-22) og "G16 TVS" (bilag 18, s. 27), og dermed udstedt til andre end ham selv ("(red.fjernet.bogstav)"). Det kan derfor ikke lægges til grund, at de fakturerede varer er indkøbt til og indgået i driften af G3 (eller G2), idet besiddelsen af disse fakturaer viser, at A handlede med det (red.fjernet.Y1-land.nationalitet) firma, der har udstedt fakturaerne, for andre end G3 (og G2). Det bemærkes i den forbindelse, at "G14 ApS" ikke svarer til det binavn, som G3 gik under (stævningen, s. 3, 3. afsnit), hvilket derimod var "G5 TVS". G14 ApS udgør ubestridt et helt andet selskab, hvis registrerede reelle ejer og direktør - frem til selskabets konkurs - var SN, jf. svarskriftet, s. 9, næstsidste afsnit.

Det forhold, at fire af fakturaerne (bilag 18, s. 24-27) er dateret efter, at G3 blev taget under tvangsopløsning 28. marts 2018 (og endnu flere efter at G2 blev taget under tvangsopløsning), viser også, at det ikke kan lægges til grund, at varerne på fakturaerne er indkøbt til at indgå i driften af G3 (eller G2).

A har dermed ikke godtgjort, at G1-overførslerne er foretaget til brug for indkøb af varelager i G3, som A har gjort gældende (replikken, s. 9, 5. sidste afsnit), hvorved i øvrigt bemærkes, at en løbende omsætning, herunder de løbende indsætninger fra F2-finans ApS, ikke viser, hvad indsætningerne dækker over, og derfor heller ikke viser, at disse indsætninger dækker over videresalg af varer købt ved G1-overførslerne.

3.1.3 MasterCard-betalingerne mm.

A har ikke godtgjort, at betalingerne omfattet af kategorien " MasterCard-betalingerne mm.", jf. afsnit 3.1 ovenfor, vedrører driften i G2 og G3, og at betalingerne derfor ikke er tilgået A (eller nærmere at betalingerne ikke er sket i hans private interesse), som han har gjort gældende (stævningen, s. 6, 4. afsnit).

A har end ikke i sine processkrifter forklaret, hvad de enkelte MasterCard-betalinger mm. (i stedet) skulle være udtryk for, her

under hvilken form for driftsomkostning (som ikke er løn), der skulle være tale om. A har alene anført (stævningen, s. 4, 4. afsnit), at betalingerne er afholdt som led i den daglige drift af G2 og G3, hvilket imidlertid ikke er understøttet af nogen bogføringsbilag, der kan vise, at MasterCard-betalingerne mm. havde erhvervsmæssig karakter.

I modsætning til, hvad A forudsætter (replikken, s. 7, 5.-7. afsnit), kan han ikke godtgøre, at MasterCard-betalingerne mm. i G3 (bilag 6, s. 7-18) ikke er foretaget i hans private interesse, fordi der er tale om sædvanlige driftsomkostninger, ved at bevise, at G3 havde en "løbende omsætning" i indkomstårene 2015 til 2017.

En løbende omsætning beviser i sagens natur ikke, at en konkret betaling er erhvervsmæssig og ikke er foretaget i As private interesse.

De fremlagte kontoudtog (bilag 9), de fremlagte kontrakter (bilag 1013), materialet fra G33-forsikring (bilag 14 og 15), og kontokortene (bilag 16 og 17) - der alle er fremlagt af A (replikken, s. 7, 5. afsnit) for at understøtte, at der var omsætning i G3 - godtgør derfor ikke, at MasterCardbetalingerne mm. i G3 ikke er foretaget i As private interesse. Det fremlagte markedsføringsmateriale for G3 (bilag 27) og billederne af et kontor (bilag 28) udgør heller ikke konkrete beviser herfor.

G2s påståede videresalg af Eyelash Serum (stævningen, s. 6, 1. afsnit) har ikke nogen driftsmæssig forbindelse til konkrete betalinger (i G2), og A kan dermed ikke med de fremlagte fakturaer for salg af Eyelash Serum (bilag 5) godtgøre, at nogen af MasterCard-betalingerne mm. ikke er foretaget i hans interesse.

Det bemærkes herved, at salgsfakturaerne (bilag 5) ikke har nogen driftsmæssig forbindelse til G1-overførslerne, allerede fordi samtlige salgsfakturaer (bilag 5) er udstedt i perioden fra den 12. december 2014 til den 21. december 2015, mens fakturaerne fra G12, Ltd. (bilag 18) alle er dateret mellem den 4. august 2016 og den 10. oktober 2019, dvs. at det første indkøb ifølge indkøbsfakturaerne (bilag 18) er foretaget mere end et halvt år efter, at det sidste salg i følge salgsfakturaer (bilag 5) er foretaget. Desuden er ingen af fakturaerne fra G12, Ltd. (bilag 18) udstedt til G2, mens salgsfakturaerne er udstedt af "G2 ApS" (og desuden ikke af "G2 ApS").

Også for så vidt angår MasterCard-betalingerne mm. taler en flerhed af forhold ikke bare imod, men for, at betalingerne er foretaget i As interesse:

For det første er MasterCard-betalingerne mm. efter deres beskrivelse af privat karakter som f.eks. dagligvare-, restaurations-, hotel- og biografudgifter, jf. posteringsteksten i Skattestyrelsens opgørelse (bilag 6), hvilket ikke har en umiddelbar sammenhæng med selskabernes registrerede formål (henholdsvis dels at eje kapitalandele i helt eller delvist ejede datterselskaber samt investering i øvrigt, dels at sælge eyelash serum, jf. bilag 1, s. 2, 4. og 8. afsnit).

For det andet følger det af As tidligere forklaring under strafansvar, at en række af betalingerne fra G2 er foretaget i hans interesse, idet han under en afhøring foranlediget af kurator i konkursboet efter G2 den 16. januar 2017 har forklaret (bilag A, s. 1, 3. tekstafsnit), at de mange småbeløb, der er hævet med MasterCard på G2s konto, primært vedrører forplejning af ham i arbejdstiden.

For det tredje har A ikke umiddelbart kunnet forklare kurator i konkursboet efter G2 formålet med hævninger på "DKK 26.933,60 vedrørende en rejse til Y2-land" i perioden 18. april 2016 til den 26. april 2016, jf. kurators redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2, (bilag B, s. 4, 4. tekstafsnit ff.).

3.2 A er skattepligtig af betalingerne som løn

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet videre gældende, at A med rette er beskattet af betalingerne som personlig indkomst (løn) efter personskattelovens § 3, stk. 1, hvoraf det følger, at indkomst, der ikke er kapital- eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 og § 4 a, herunder løn, beskattes som personlig indkomst.

Betalingerne må anses som vederlag, som A har modtaget som led i sine direktørposter i G2 og G3 (løn), og er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Der er ikke grundlag for As synspunkt (replikken, s. 10, 4. afsnit) om, at det påhviler Skatteministeriet at bevise, at betalingerne udgør løn for A.

Det har heller ikke, som det er anført af A (replikken, s. 10, 5. afsnit), formodningen for sig, at såkaldte "private udgifter", der er afholdt af (eller rettelig "for") en hovedanpartshaver (som også er ansat i selskabet) skal beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A (fremfor som personlig indkomst), jf. UfR.1998.1299 H og SKM2003.53 VLR, der begge angår tilfælde, hvor en ansat hovedaktionær blev løn-beskattet af selskabets afholdelse af hovedaktionærens private udgifter.

Flere forhold taler for, at betalingerne udgør løn.

For det første fremgår det for flere af betalingerne eksplicit af posteringsteksterne (bilag 6), som A ubestridt selv har forestået (svarskriftet, s. 7, 4. afsnit), at der er tale om lønoverførsler.

For det andet har A også selv forklaret under en afhøring foranlediget af kurator i konkursboet efter G2 ApS den 16. januar 2017 (bilag A), at de mange småbeløb, der er hævet ved brug af MasterCard på G2s konto, primært vedrørte forplejning af ham i "arbejdstiden".

Det taler ikke imod, at A har modtaget yderligere skattepligtig lønindkomst i indkomst- årene 2015 til 2017, at A har haft A-indkomst på henholdsvis 224.955 kr. (2015), 203.865 kr. (2016) og 263.391 kr. (2017), hvoraf 79.621 kr. er fra G3 i 2017, og ingenting er fra G2 ApS, jf. As skatteoplysninger, R75 (bilag 21), som A hævder (replikken, s. 10, sidste tekstafsnit). Tværtimod taler den - set i forhold til As stilling i G2 og G3 - relativt lave A-indkomst (der svarer til en månedsløn på imellem 17.000 kr. og 22.000 kr.) for, at A har haft yderligere lønindkomst. Det bemærkes i den forbindelse, at G3 ifølge de fremlagte kontokort (bilag 16 og 17) og diverse kontrakter (bilag 10-13) har haft en ikke ubetydelig aktivitet, og ifølge de fremlagte ansættelseskontrakter (bilag 22-26) har haft flere ansatte.

Det er ikke rigtigt, at Skattestyrelsen (bilag C) eller Skatteankenævn Aarhus (bilag 1) er af den opfattelse, at betalingerne er tilgået A alene som følge af hans status som hovedanpartshaver i G2 og G3, som A har gjort gældende (stævningen, s. 7, næstsidste tekstafsnit), og det er således heller ikke rigtigt, at betalingerne skal beskattes som maskeret udbytte, som også anført af A (stævningen, s. 7, sidste tekstafsnit).

Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens og Skatteankenævn Aarhus' kvalifikation af betalingerne som personlig indkomst omfattet af personskattelovens § 3, stk. 1.

3.3 As fradragsret for betalingerne kan ikke prøves

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet videre gældende, at As synspunkt (processkrift 1, s. 2, næstsidste afsnit) om, at han har ret til fradrag (i sin personlige indkomst), hvis betalingerne anses som løn til ham, ikke kan prøves under nærværende sag, idet spørgsmålet ikke har været behandlet under den administrative sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, og senest Højesterets dom af 11. maj 2023 i sag BS-22159/2022-HJR.

Under alle omstændigheder er der ikke noget grundlag for at tilkende A et driftsomkostningsfradrag, herunder at sagen hjemvises med henblik på, at Skattestyrelsen fastsætter et sådant fradrag skønsmæssigt (processkrift 1, s. 2, næstsidste tekstafsnit f.). Det er således ikke gjort gældende - endsige bevist - at betalingerne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde skattepligtig indkomst som led i driften af en virksomhed udøvet af A, som er en betingelse for, at A kan få fradrag for driftsomkostninger i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. A er i sagens natur ikke berettiget til et personligt fradrag for G3s (hævdede) driftsomkostninger.

3.4 Manglende grundlag for hjemvisning og Skatteministeriets subsidiære påstand

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet endvidere gældende, at der ikke er noget grundlag for, at sagen hjemvises.

En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet.

A har ikke redegjort for, hvorfor det vil kræve en fornyet administrativ behandling af sagen, hvis retten finder, at betalingerne til A skal beskattes som udbytte (og dermed aktieindkomst) i stedet for løn (og dermed som personlig indkomst). Der er heller ikke noget grundlag herfor.

Selv hvis retten måtte finde, at betalingerne til A skal beskattes som aktieindkomst, er der således ikke grundlag for at give ham medhold i hjemvisningspåstanden (eller hans principale påstand om, at hans skatteansættelse nedsættes), og Skatteministeriet vil derfor skulle frifindes.

A nedlagde oprindeligt selv en subsidiær påstand om, at de beløb han havde modtaget skulle kvalificeres som aktieindkomst (fremfor personlig indkomst).

A (replikken, s. 1) ændrede efterfølgende - på baggrund af Skatteministeriet opfordring (A) om at specificere størrelsen af de beløb, som han påstår skal kvalificeres som aktieindkomst, samt at angive de indkomstår, hvori beløbene er modtaget, i hans oprindelige subsidiære påstand - sin påstand til en påstand om hjemvisning.

På denne baggrund og med henblik på at sikre, at sagen afsluttes ved retten med det rigtige resultat, nedlægger Skatteministeriet en subsidiær påstand om, at betalingerne skal beskattes som aktieindkomst fremfor personlig indkomst.

Det bemærkes herved, at den nye subsidiære påstand under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses for en udvidelse af Skatteministeriets påstand. Ex tuto gives imidlertid herved meddelelse efter retsplejelovens § 358, stk. 1, idet det supplerende bemærkes, at A har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser, uden hovedforhandlingen udsættes, jf. retsplejelovens § 358, stk. 6, nr. 2, idet han oprindeligt selv nedlagde en subsidiær påstand om, at de "modtagne beløb" skulle kvalificeres som aktieindkomst

Til støtte for den subsidiære påstand gør Skatteministeriet gældende, at såfremt retten finder, at betalingerne er skattepligtig indkomst for A, men at A ikke har modtaget betalingerne som løn, udgør betalingerne udbytte og skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1-3, idet A var ejer af G2 og G3..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A som direktør i og ejer af selskabet G3 samt af selskabet G2 bærer bevisbyrden for, at hævninger foretaget i disse selskaber vedrører driftsrelaterede udgifter. A har som direktør og ejer af selskaberne haft bestemmende indflydelse på selskaberne og disses dispositioner.

Det er ikke bestridt, at der i selskaberne har været reel drift.

Hvad angår betalingerne ved brug af Mastercard til bl.a. dagligvarebutikker, restauranter, caféer, elektronik-, tøj- og kæledyrskæder, hoteller, flyselskaber, biografer og massører er disse afholdte udgifter ikke understøttet af nogen bogføringsbilag, og A har ikke i øvrigt godtgjort, at disse udgifter, der efter deres art må anses for private udgifter, vedrører selskabernes drift. Det bemærkes endvidere, at A under en afhøring i konkursboet efter G2 den 16. januar 2017 forklarede, at de mange småbeløb, der var hævet via Mastercard på selskabets konti, primært vedrørte forplejning af ham i arbejdstiden.

De omhandlede lønoverførsler er ikke indberettet til skattemyndighederne. Uanset forklaringerne om at der har været ansatte i G3, har A ikke godtgjort, at de omhandlede lønoverførsler vedrører løn til de ansatte medarbejdere for udført arbejde i G3. Det bemærkes hertil, at A under en afhøring i konkursboet efter G2 den 16. januar 2017 forklarede, at han privat havde indberettet betalinger fra G2 i juli 2016 på 247.729 kr.

Heller ikke for så vidt angår G1-overførslerne, har A godtgjort, at disse udgifter vedrører selskaberne. De fremlagte fakturaer er således ikke udstedt til hverken G3 eller G2. Endvidere har A handlet med den (red.fjernet.Y1-land.nationalitet) leverandør for andre selskaber end G3 og G2.

Herefter er A skattepligtig af de omhandlede overførsler vedrørende indkomstårene 2015-2017.

Spørgsmålet er herefter, om betalingerne skal beskattes som personlig indkomst i form af løn eller som aktieindkomst i form af maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A.

A havde i 2015 en A-indkomst på 224.955 kr., i 2016 på 203.865 kr. og i 2017 på 263.391 kr., hvoraf 79.621 kr. var fra G3 i 2017, mens ingen af indkomsterne var fra G2.

Selskaberne har løbende afholdt udgifter af privat karakter for A, og retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens og Skatteankenævn Aarhus' kvalifikation af betalingerne som personlig indkomst omfattet af personskattelovens § 3, stk. 1, og ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Som følger heraf tager retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 75.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.