Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - momssvig - ikke selvanmeldelse- ulovlige anpartshaverlån - delvis forældelse

T var som direktør i et selskab, i forening med en anden, tiltalt for moms- og skattesvig for momsperioden 01.01.2008-31.12.2008 og indkomståret 2008. Beløb gik direkte ind på mellemregningskontoen i stedet for at blive bogført dels i omsætningen og dels i momsregnskabet således at beskatningen blev undgået. Momstilsvaret blev herefter angivet for lavt med 715.013 kr. og selskabets overskud blev selvangivet for lavt med 2.860.412 kr. Statskassen blev herved unddraget for 715.013 kr. i moms og 715.100 kr. i selskabsskat.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 1 års betinget fængsel samt en tillægsbøde 1.430.000 kr. samt erstatningskrav. Byretten fandt, idet selskabet gik konkurs den 13.04.2010 og kurator den 09.02.2011 foretog anmeldelse til politiet om de ulovlige anpartshaverlån, ikke at Ts anmeldelse til told- og skatteforvaltningen den 29.06.2011 kunne henføres til reglerne om selvanmeldelse.

T forklarede i landsretten, at han udarbejdede mellemregningskontoen til revisor i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i maj/juni 2009, hvorved betalingen af de to fakturaer blev udholdt fra selskabets indkomstopgørelse for 2008. T udarbejdede selskabets halvårlige momsregnskaber og forestod momsangivelserne. Han vidste ikke at moms skulle angives i det halvår, hvor fakturaen udstedes. De blev enige om, at T skulle fortælle deres revisor, at den indbetaling, hvorved fakturaerne blev betalt, var en indbetaling fra den ene. For at kunne gennemføre dette, skiftede de revisor. Ved at skubbe momsafregningen og selskabsskatten foran selskabet ville de se, om selskabet kunne holdes i live, og momsafregningen og selskabsskatten betales senere.

Landsretten fandt T skyldig i momssvig, men frifandt T for skattesvig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel og tillægsbøde på 350.000 kr. Landsretten stadfæstede med hensyn til erstatning.

Retten lagde vægt på forholdets karakter og størrelsen af det unddragne momsbeløb. Tillægsbøden blev nedsat til afrundet halvdelen af det unddragne beløb henset til den lange sagsbehandlingstid.

T frifandtes for skattesvig, idet der ikke var taget fradrag for direktørernes lønudgifter i selskabets indkomstopgørelse, hvorefter der var tvivl om unddragelsen oversteg 500.000 kr. Forholdet var herefter forældet efter den femårige forældelsesregel.

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(cpr.nr. (red.fjernet.cpr.nr.))

(advokat KS, besk.)

Københavns Byrets dom af 5. juli 2019 (SS 1-2423/2017) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen med tiltaltes samtykke berigtiget anklageskriftets forhold 1, således at "i perioden" ændres til "for perioden".

SKAT har for landsretten gentaget sin påstand om, at tiltalte skal betale 715.103 kr. i erstatning.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V1.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet chefkonsulent V2.

De i byretten af vidnerne V3 og V4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at mellemregningerne mellem selskabet og henholdsvis V5 og ham blev posteret elektronisk løbende, så de hele tiden kunne følge med heri. Bilagene blev sat i mapper til revisoren. Selskabets økonomi var ganske fin i slutningen af 2008, men likviditeten var presset. Han har ikke forklaret i byretten, at der nok også var overførsler fra selskabet til V5 og ham ultimo 2008.

Han rykkede G1-virksomhed for betaling af de to fakturaer ved brev af 28. august 2008, og der var også forud herfor korrespondance og drøftelser med G1-virksomhed om betaling. Han har efterfølgende lært, at når G1-virksomhed ikke mente, at fakturaerne var betalingsmodne, ville det korrekte i forhold til moms have været at udstede en kreditnota til G1-virksomhed og så fakturere på ny senere.

Han var dengang ikke klar over, at man skulle indberette moms, når en faktura var udstedt. Da fakturaerne blev betalt i september 2018, mente V5 og han, at momsen hørte til andet halvår 2008. Selskabsskat skulle først betales på et tidspunkt efter aflæggelse af årsregnskabet for 2008. Ud af det samlede beløb, der blev betalt i henhold til de to fakturaer, udbetalte de 1,2 mio. kr. til sig selv, og der var derfor rigeligt tilbage til betaling af moms og selskabsskat. De fik 600.000 kr. hver, der var deres honorar for det udførte arbejde. Foreholdt, at det fremgår af selskabets kontoudtog af 31. december 2008, at der den 1. oktober 2008 blev overført 200.000 kr. til G2-virksomhed, har han forklaret, at de 100.000 kr. af dette beløb var til betaling af advokathonorar, og at beløbet i øvrigt kan være en efterregulering med henblik på, at han og V5 netto endte med at få det samme beløb.

De forsøgte at låne penge, så de kunne undgå at skubbe moms og selskabsskat foran selskabet. Han havde i foråret 2009 et møde med V3 med henblik på at låne penge, så der kunne laves et retvisende regnskab for selskabet. Han forsøgte også at rejse kapital på anden vis med henblik på at muliggøre udarbejdelsen af et korrekt regnskab, jf. hans mail af 20. april 2009 om et muligt lån i F1-bank eller andet pengeinstitut. Da intet af det lykkedes, besluttede V5 og han i stedet at skubbe moms og selskabsskat med henblik på at se, om de så ikke kunne betale det senere. Da det stod klart, at de ikke kunne nå at fremskaffe kapital, skiftede de til en ny revisor. Foreholdt selskabets indberetning af moms for andet halvår 2008 den 4. september 2009 har han bekræftet, at han var involveret i denne indberetning. Momsen på fakturaerne betalt af G1-virksomhed skulle have været med i denne momsangivelse. Alternativet til at skubbe moms og selskabsskat havde været at lade selskabet gå konkurs. I så fald havde der ikke været en sag mod ham i dag, men V5' store mellemregning med selskabet ville være blevet eksponeret.

Da finanskrisen indtrådte i andet halvår 2008, fik V5 og han det indfald, at de ville sætte nogle af selskabets penge i aktier, idet de troede, at aktiekurserne ville justere sig over tid. Indtil udgangen af 2008 flyttede de flere og flere midler over i aktier, fordi aktiekurserne blev ved med at falde, og fordi de forventede, at markedet ville rette sig. Ved udgangen af 2008 var stort set alle selskabets likvider flyttet over i værdipapirer, og selskabet havde aktiver for et par millioner. Det beløb på omkring 1,7 mio. kr., der blev indsat på selskabets konto den 3. februar 2009, vedrørte realisation af aktier. De havde ikke helt forstået dybden af finanskrisen på dette tidspunkt, og de holdt fast i investering i aktier, fordi de led så store tab. På dette tidspunkt havde de stadig en forventning om at generere omsætning i selskabet gennem kunder, og de forventede et godt 2009.

Som forklaret i byretten var de i foråret 2009 ved at indgå en stor aftale med G3-virksomhed, men V6 hos G3-virksomhed, der skulle underskrive aftalen, blev fyret lige inden, aftalen blev underskrevet. De havde også drøftelser med G4-virksomhed om en kontrakt til minimum 1,7 mio. kr., men det endte med, at G4-virksomhed flyttede den pågældende del til Y1-land. Endelige havde de drøftelser med andre virksomheder, og han havde derfor i foråret 2009 en forventning om, at selskabet i hvert fald inden udgangen af 2010 kunne betale momsen og selskabsskatten.

Da selskabet gik konkurs, faldt det hele til jorden, og det var en meget stressende periode.

Han overvejede allerede på konkurstidspunktet at gå til kurator, men han havde V5 og sin familie at tænke på. Da han så regnskabet for V5' nye selskab, blev han klar over, at indtægten i det selskab burde have ligget i deres selskab, og da han konfronterede V5 hermed, svinede V5 ham til. Han henvendte sig herefter til SKAT. Han var rasende på V5 på dette tidspunkt. Foreholdt sin mail af 25. juni 2011 til V5 har han forklaret, at der lå nogle overvejelser i, at han ikke var alene om det, der var gjort.

Han modtog et brev af 23. juni 2011 fra kurator i selskabets konkursbo med orientering om afholdelse af skiftesamling den 2. august 2011 og afslutning af boet. Han har først under denne sag hørt, at kurator i februar 2011 indgav en politianmeldelse om et ulovligt anpartshaverlån i selskabet.

Han har aldrig tænkt, at V5 og han har beriget sig på statens bekostning eller skabt tab for staten.

Vidnet V1 har supplerende forklaret bl.a., at det er korrekt, at der var noget af materialet vedrørende selskabet, der blev beskadiget efter en vandskade hos kurator. Fristen for selskabets selvangivelse for 2008 var den 30. juni 2009. Det er korrekt, at selskabsskatten beregnes efter aflæggelsen af årsregnskab.

Hun mente, at tiltalte havde foretaget selvanmeldelse, men hun fik efterfølgende at vide af SKAT's ansvarsafdeling, at der ikke kunne være tale om selvanmeldelse, når der var påbegyndte behandling af konkursboet på tidspunktet for anmeldelsen. Hun husker ikke, om hun var bekendt med kurators politianmeldelse af et ulovligt anpartshaverlån.

Tiltalte fik ikke forhøjet sin personlige indkomst med anpartshaverlånet, da han ikke var insolvent i 2008. V5 fik derimod forhøjet sin indkomst. I forhold til SKAT's forhøjelse af tiltaltes løn for 2008 med 470.000 kr. skete dette på baggrund af en skønsmæssig vurdering.

Efter de dagældende regler fik selskabet ikke fradrag for anpartshaverlån som lønudgift, da lånet selskabsretlig stadig bestod.

Vidnet V2 har forklaret bl.a., at han er chefkonsulent i SKAT's straffesagsafdeling. Han er uddannet skatterevisor.

Foreholdt mail af 28. maj 2019 fra LN, SKAT til Københavns Politi, hvoraf fremgår bl.a.:

"Jeg har ikke umiddelbart kunne finde domme, hvoraf det fremgår, at der er straffet for unddragelse af selskabsskat beregnet på baggrund af en opgørelse af selskabets indkomst, hvori der ikke er givet fradrag for selskabets lønudgifter til hovedanpartshaveren.

…

Jeg har forhørt mig om problematikken hos min kollega V2, og hans synspunkt er, at han 'indtil det modsatte måtte blive bevist ved praksis - til enhver tid vil argumentere for symmetrien i beskatningen, altså at en kvalifikation af et hævet beløb som løn hos aktionær/anpartshaver medfører en korresponderende kvalifikation som fradragsberettiget lønudgift for selskabet.'

…",

har han forklaret, at han husker mailkorrespondancen med LN herom, og at hun har gengivet hans synspunkt korrekt. Han mener, at der skal være symmetri i de forskellige opgørelser, således at en senere forhøjet lønindkomst for en eller flere ansatte medfører, at der i selskabets indkomstopgørelse skal foretages fradrag for denne lønudgift. Han kan ikke udtale sig om den konkrete sag, da han ikke var involveret heri. Hvis han havde behandlet sagen, ville han samtidig med forhøjelsen af lønindkomsterne have foretaget fradrag for lønudgifterne i selskabets indkomstopgørelse. Det vil nok bero på et vist skøn, om den enkelte medarbejder gør det på den ene eller anden måde, ligesom ressourcer i almindelig kan en betydning herfor.

Hvis de pågældende ansatte ikke havde udført arbejde i selskabet, ville beløbene i stedet være blevet anset som udlodning.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat bor sammen med NJ, og at han fortsat er selvstændig (red.fjernet.jobtype). Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1:

Tiltalte har forklaret, at han udarbejdede selskabets halvårlige momsregnskaber og forestod momsangivelserne. Det er ubestridt, at momsen på hver af de to fakturaer udstedt til G1-virksomhed den 26. marts 2008 og 9. juni 2008, i alt kr. 715.103 kr., ikke blev indberettet for første halvår 2008. Om baggrunden herfor har tiltalte forklaret, at han ikke vidste, at moms skal angives i det halvår, hvor fakturaen udstedes, og at fakturaerne først blev betalt i andet halvår. Det er endvidere ubestridt, at momsen heller ikke blev indberettet for andet halvår 2008. Tiltalte har herom forklaret, at han og V5 blev enige om, at tiltalte skulle fortælle deres revisor, at den indbetaling, hvorved fakturaerne blev betalt, var en indbetaling fra V5, at selskabet for at kunne gennemføre dette skiftede revisor, da deres hidtidige revisor kendte til selskabets forhold, og at de ved at skubbe momsafregningen og selskabsretten foran selskabet ville se, om selskabet kunne holdes i live, og momsafregningen og selskabsskatten betales senere.

På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte forsætligt har begået momsunddragelse, og det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig i anklageskriftets forhold 1.

Forhold 2:

Som anført ovenfor har tiltalte forklaret, at han og V5 besluttede at skubbe selskabsskatten for 2008 foran selskabet. Han har endvidere forklaret, at han udarbejdede mellemregningskontoen til revisor i forbindelse med regnskabsaflæggelsen i maj/juni 2009, hvorved betalingen af de to fakturaer, i alt 2.860.412 kr., blev udeholdt fra selskabets indkomstopgørelse for 2008, og hvorved selskabets overskud blev angivet for lavt. Landsretten finder, at tiltalte herved forsætlig har begået skattesvig.

Det kan lægges til grund, at SKAT i juni 2012 forhøjede V5' lønindkomst for 2008 med 1.169.873 kr. og tiltaltes lønindkomst for 2008 med 470.000 kr., og at der ikke er foretaget fradrag for G4-virksomhed lønudgifter i selskabets indkomstopgørelse for 2008. Efter forklaringen afgivet af chefkonsulent i SKAT, V7, finder landsretten, at der er en sådan tvivl om, hvorvidt størrelsen af den unddragne selskabsskat for 2008 overstiger 500.000 kr., at anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse fornødne bevis for, at dette er tilfældet.

Da landsretten herefter ikke finder grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 289, men i stedet under skattestyrelseslovens § 82, stk. 1 (tidligere § 13, stk.1), der har en strafferamme på 1 år og seks måneder, og da tiltale blev sigtet for forholdet den 6. september 2016, er forholdet forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

På denne baggrund frifindes tiltalte i sagens forhold 2.

Strafudmåling:

Fængselsstraffen nedsættes til fængsel i 6 måneder.

Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter og størrelsen af det unddrag momsbeløb. Af de grunde, der er anført af byretten, findes straffen at kunne gøres betinget som nedenfor bestemt.

Tillægsbøden nedsættes til 350.000 kr. Landsretten har herved lagt vægt på, at det unddragne beløb udgør 715.103 kr., og har henset til den lange sagsbehandlingstid fundet grundlag for at nedsætte tillægsbøden til afrundet halvdelen af dette beløb. Det bemærkes, at landsretten finder, at der ikke foreligger selvanmeldelse, idet tiltalte ikke har aflagt fuldstændig tilståelse, og idet det efter de fremkomne oplysninger lægges til grund, at tiltalte på tidspunktet for sin henvendelse til SKAT den 29. juni 2011 var bekendt med kurators politianmeldelse i februar 2011 om ulovlige anpartshaverlån.

Erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes dommens bestemmelse om erstatning.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 350.000 kr., og således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår, at T i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Byrettens bestemmelse om erstatning stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.