Dokumentets metadata

Straf - momssvig - kildeskat - kontantbeløb - skønsmæssige beregninger - samlevende

T1 og T2 var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter samt kildeskattesvig som henholdsvis indehaver og direktør af et selskab at have angivet momstilsvaret for lavt med 2.210.074 kr. for 01.01.11-30.09.13 og for 01.10.13-30.06.14 undladt at angive et momstilsvar på 830.968 kr., ligesom de i perioden 01.01.11-30.09.13 havde undladt at opfylde selskabets pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. De havde derved unddraget for i alt 3.041.042 kr. i moms, 4.024.645 kr. i A-skat og 682.546 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet var under konkursbehandling. Bogførings- og regnskabsmaterialet for selskabet var bortkommet. Sagen var startet ved at der kunne ses kontanthævninger i million kroners størrelse på selskabets erhvervs konto samt mange overførsler til private konti. T1 og T2 gjorde gældende, at det vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at domfælde på baggrund af told- og skatteforvaltningens skønsmæssige beregninger. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i momssvig, men frifandt for kildeskattesvig, idet der ikke var bevis for sort aflønning i selskabet. T2 dømtes tillige for skattesvig for indkomstårene 2011-13. Retten lagde til grund at told- og skatteforvaltningen var berettiget til at lave skønsmæssige beregninger og lagde i det store og hele beregningen til grund og henviste blandt andet til skattemedarbejderens særdeles grundige og sikre forklaring om arbejdet med at rekonstruere selskabets regnskaber, herunder at han post for post på kontoudskrifterne har gjort sig kvalitative overvejelser om hvordan den enkelte transaktion har skullet kvalificeres regnskabsmæssigt og i den forbindelse inddrog alt tilgængelig viden om selskabet, herunder kunder og leverandører. Endvidere har der i tiden efter told- og skatteforvaltningens afgørelse været et efterforløb med indsigelser som har ført til visse justeringer. T1 idømtes 1 års betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste samt tillægsbøde på 2.940.000 kr. T2 idømtes 2 års fængsel samt tillægsbøde på 7.430.000 kr. Landsretten stadfæstede byretsdommen

Parter

Anklagemyndigheden

mod

1) T1

(cpr.nr. (red.fjernet.cprnr1))

(advokat SO, besk.)

2) T2

(cpr.nr. (red.fjernet.cprnr2))

(advokat PM, besk.)

Helsingør Rets dom af 7. november 2017 (10-766/2017) er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse og af T2 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne statsautoriseret revisor V1 og V2.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne V3 og V4.

De i byretten af vidnerne V5, V6, V7, V8, V9, V10, V11, V12, V13, V14 og V15 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke var IA, men revisor V1, der stod for regnskaberne vedrørende G1-virksomhed. Det var T1, der stiftede G2-virksomhed, og hun var ikke involveret i stiftelsen. Hun var sikker på, at T1 drev G2-virksomhed, som man skulle, og hun havde således ingen mistanke om, at selskabet ikke blev drevet efter reglerne. Der var revisor på, så hun havde ingen grund til at tro, at det ikke foregik, som det skulle. Hun var klar over, at T1 tidligere havde været involveret i en konkurs. Forevist Personrapport for T1 med liste over 10 opløste selskaber forklarede hun, at listen ikke siger hende noget. G2-virksomhed blev drevet fra Y1-adresse, hvor de har et kontor på 10 m². Hun blev i 2014 bekendt med kontoret i Y2-by.

Foreholdt revisors bemærkning i G2-virksomhed A/S' årsregnskab for 2011, hvor der gøres opmærksom på, at der ikke var indberettet/indbetalt korrekt moms, forklarede tiltalte, at hun ikke hæftede sig ved bemærkningen. Revisor havde vel sagt til hende, at hun ikke skulle skrive under, hvis der var noget, der ikke var, som det skulle være, og de andre underskrev også regnskabet.

Hun spurgte ikke til, hvad de kontantbeløb, der lå på Y1-adresse, skulle bruges til. Pengene lå på spisebordet. Det var helt sædvanligt, at T1 tog kontanter med, da der var ting, der ikke kunne betales med kort. Hun kan ikke sige, om der over perioden var forskel på, hvor mange kontanter, der lå på Y1-adresse. Hun tænkte ikke, at der var tale om sort arbejde.

Hun ved ikke, hvorfor G2-virksomhed blev omdannet til et A/S i 2010. Hun har aldrig fået løn fra selskabet. Hun tjener 31.000 kr. om måneden ved sit arbejde hos G3-virksomhed, og de lever spartansk.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at det var ham, der stiftede G2-virksomhed. Han ringede til sin revisor V1, der ordnede papirerne. Nogle dage efter stiftelsen fortalte han T2, at han havde stiftet selskabet. Da selskabet senere blev et A/S, indtrådte T2 i bestyrelsen.

Mange af selskabets leverandører tog ikke Mastercard, og derfor måtte han betale kontant. På motorkontoret kunne man heller ikke betale med kort, så her måtte de også betale kontant. Selskabet havde en kredit på 1 mio. hos G4-virksomhed.

Han lejede lokalet i Y2-by i februar 2014, og alt bogføringsmaterialet blev kørt derud. Han gjorde ikke mere, da han var sat skakmat af sagen med G5-virksomhed og af en række hovedentreprenørers konkurs. Selskabet mistede på få måneder mange penge på grund af disse konkurser. I august eller september 2014 fik han at vide af V5, at han havde smidt alt materialet ud.

Vedrørende faktura nr. 135, 142 og 156 udstedt af G6-virksomhed forklarede tiltalte, at G6-virksomhed var med til at opføre en børnehave på Y3-adresse. Han fremlagde de tre fakturaer i voldgiftssagen og senere i straffesagen. Efter hans opfattelse lever fakturaerne op til kravene i lovgivningen.

Udgifterne til vinterforanstaltninger i perioden november til marts var meget store.

Han husker ikke, hvor meget af familiens lån, der er betalt tilbage, men nogle af de hævede kontantbeløb er anvendt til tilbagebetaling af disse lån.

G7-virksomhed ejede bilerne og lejede dem ud til G2-virksomhed. Det var G2-virksomhed, der betalte for vedligeholdelse m.v. af bilerne. Der var tale om 5-10 biler.

Der er også sket kontant betaling til G8-virksomhed. Direktøren kom med en faktura på 105.000 kr. på byggepladsen, og den blev betalt kontant. Direktøren havde ringet i forvejen og sagt, at han ville have kontant betaling for denne faktura. Resten blev betalt ved bankoverførsel.

Foreholdt brev af 29. april 2014 fra Statsadvokaten til SKAT, hvoraf fremgår, at fuldmagt til kontoen i F1-bank er givet til V4, V3 og V16 forklarede tiltalte, at V16 blev købt ud i 2010. Der var kun et hævekort, og det havde tiltalte. Det var tiltalte eller hans bror, der hævede kontanter. V4 brugte fuldmagten til kontoen ved betaling af lønninger og A-skatter.

Der var økonomiske vanskeligheder i selskabet fra 2010 og frem.

Foreholdt udbetaling fra bankkontoen på 300.000 kr. den 19. april 2011 forklarede tiltalte, at når han skulle hæve større kontantbeløb, ringede han til F1-bank i Y4-by ca. 3 dage i forvejen og bestilte beløbet. Han kunne godt hæve 40-50.000 kr. i kassen og 15.000 kr. i automaten, men større beløb skulle bestilles. Når han havde kontanterne med hjemme, lå de på hans skrivebord. Han havde ofte større kontantbeløb med hjem til lønudbetalinger, leverandører m.v. T2 vidste, at det var penge, der skulle bruges i firmaet.

Bolig var en del af lønpakken. De Y6-landske arbejdere fik 70 kr. i nettoløn, og selskabet betalte husleje, A-skat m.v.

Han og T2 har boet i deres hus på 110 m² siden 1983, og de lever ganske normalt. De rejser til Y5-Ø en gang om året, men har ellers ikke været på dyre rejser. Han har en gammel kassebil.

Det var ham, der indberettede moms. T2 har aldrig indberettet moms, og hun har ikke forstand på det. Revisor fik bilagene hvert kvartal. Revisor var klar over, at der blev foretaget kontante betalinger, idet der forelå bilag på kontantbetalingerne. Der blev ikke indberettet moms i februar 2014, da virksomheden stort set var ophørt og på grund af G5-virksomhedsagen.

Den største kreditor ved konkursen var G4-virksomhed, der havde et krav på 2,3 mio. kr. Den næststørste kreditor var G9-virksomhed med et krav på over 400.000 kr. og tredjestørste kreditor var G10-virksomhed med et krav på 200.000 kr.

G6-virksomhed udførte alt det indvendige tømrer- og snedkerarbejde til børnehaven på Y3-adresse. Arbejdet startede før sommerferien og til det sene efterår. Tiltalte betalte et forskud i maj og betalte herefter løbende i perioden. Det sidste blev først betalt efter årsskiftet 2013/14. NK kom selv med fakturaer, og tiltalte betalte kontant.

Hans bror havde alt materialet fra G5-virksomhed-sagen, og der har derfor kunnet fremlægges bilag herfra under denne sag. Tiltalte kørte endvidere rundt til alle selskabets store leverandører og fik udskrevet kontoudtog.

Vidnet V3 har forklaret blandt andet, at han er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler og valuar. Han blev i 2009 ansat i G2-virksomhed, der udførte fagentrepriser for hovedentreprenører. Han udførte opsøgende arbejde og skaffede kontrakter. Der var hovedsagelig tale om facadearbejde. En typisk facade er 1000-2000 m². Bygherrerne krævede en systemgaranti og leverandøren førte kontrol med, at kravene blev overholdt, herunder blev der foretaget destruktive indgreb med henblik på at konstatere, at arbejdet var korrekt udført. Der må ikke være under 5 grader, mens arbejdet udføres, hvorfor det var nødvendigt at anvende bemandede dieseldrevne varmekanoner.

På daværende tidspunkt fik man ca. 800 kr. pr. m² facade ved større byggerier. Ved små byggerier fik man lidt mere. Ca. 50 % heraf gik til omkostninger til materialer, mens ca. 30 % gik til lønomkostninger. Hertil kom udgifter til byggeledelse, der udgjorde 25-30 kr. pr. m², samt udgifter til køretøjer. Man håbede på en avance på 80-100 kr. pr. m².

G2-virksomhed var ikke et pengestærkt selskab, og der kunne derfor ikke opnås en kredit i et pengeinstitut. Selskabet havde en driftskonto i F1-bank og fik et Mastercard, der hos flere leverandører ikke kunne anvendes som betalingsmiddel. T1 bestilte derfor i sådanne tilfælde kontanter i banker og kørte hen til den pågældende leverandør og betalte. Han har også selv foretaget kontante betalinger for selskabet. Han fik en kvittering herfor.

Hvis en medarbejder skulle rejse hjem, fik vedkommende sin nettoløn udbetalt kontant.

Han sad i bestyrelsen, og T1 var direktør. Han og T1 kunne ikke eje selskabet. De ville gerne have, at selskabet skulle være et A/S, for at det skulle virke mere seriøst. Herefter skulle der være 3 i bestyrelsen. Han og T1 var aktive i virksomheden i det daglige, mens T2 ikke deltog i virksomhedens drift. En gang om året underskrev de årsrapporten, og herudover holdt de nogle bestyrelsesmøder, hvor de talte om løst og fast. Der blev ikke aflagt en månedsrapportering.

Foreholdt faktura 20091045 af 15. juni 2010 til V17 og V18, forklarede vidnet, at de havde aftalt med kunden, at de fik opgaven mod tilbageholdelse af en del af betalingen i en periode efter afleveringen. Arbejdet blev udført og faktureret i 2010, men beløbet på fakturaen blev først betalt i sommeren 2011. Beløbet var med i regnskabet for 2010.

Hans mor og T2 foretog en række indbetalinger, når økonomien i selskabet var trængt. T2 foretog to indbetalinger. I starten af 2011 havde de ikke penge til at betale momsen, og her måtte de låne 500.000 kr. hos KJ, der var en bekendt, der sad i bestyrelsen i en periode.

Der var 7-12 ansatte i selskabet, afhængig af sæson. De anvendte underentreprenører for at risikominimere.

G1-virksomhed ejede G7-virksomhed. De havde fået at vide, at det var fornuftigt at have biler, maskiner m.v. i G7-virksomhed. UJ var medejer frem til 2010. G11-virksomhed var en underentreprenør, der udførte opgaver for G2-virksomhed. G12-virksomhed var i dvale fra 2002 og således uden aktivitet.

G2-virksomhed skulle betale G7-virksomhed for leje og drift af biler. G2-virksomhed afholdt i vidt omfang omkostningerne til reparation af biler. Brændstofkøb foregik kontant, da det ikke var muligt for dem at få et kreditkort.

Det var planen, at han skulle have 20.000 kr. om måneden i løn, men det var svingende, om han fik det, afhængig af om der var penge til det. T1 og han talte sammen dagligt. T2 havde ikke forudsætninger for at deltage i virksomheden og deltog ikke noget særligt. T2 fik ikke løn eller honorar fra selskabet. Hun havde heller ikke adgang til selskabets bankkonto.

Revisors bemærkning om manglende momsbetaling i regnskabet for 2011 var ikke særligt fremhævet, og det var bare noget, der skulle ordnes året efter.

Regnskabet for 2011 er retvisende for forholdene i selskabet. Der var styr på selskabets bogføring og bilag. Bilagene for 2011 og 2012 blev afleveret til revisor, og for 2011 blev der aflagt et revideret regnskab.

Han kender KD, der afgav forklaring under voldgiftssagen. KD fik ikke udbetalt sort løn. Sagen handlede alene om varierende ugentlig arbejdstid. Foreholdt KD' forklaring i voldgiftssagen fastholdt vidnet, at KD ikke fik sort løn. Foreholdt gengivelse af en lydfil fremlagt under voldgiftssagen forklarede vidnet, at lydfilen er meget utydelig. Han forklarede KD, hvor mange timer, han kunne få arbejde.

Der blev udarbejdet entreprisekontrakter. Der blev ikke stillet garanti, men foretaget tilbagehold. I de fleste tilfælde, brugte de hovedentreprenørens stillads. Ved mindre entrepriser medbragte de selv stillads.

Vidnet statsautoriseret revisor V1 har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke blev udarbejdet et decideret momsregnskab, men det var en del af årsrapporten. Han gennemgik bilagene for 2011 og 2012 og foretog afstemning med bankkontoen. Der har ikke været grundlag for at fastslå, at der forelå ulovligt aktionærlån. Dette kontrolleres grundigt.

SKAT har aldrig spurgt ham, om han havde materiale, som han kunne udlevere.

Det ville ikke kunne lade sig gøre at have en virksomhed med de beløb, SKAT lagde til grund. Kontanthævningerne var anvendt til løn, driftsudgifter m.v. Der ville ikke kunne trækkes så store beløb ud af virksomheden, som SKAT forudsætter. 10 % ville være en fin avance.

Han har mødt T2 1-2 gange i løbet af 20 år, og han har ikke haft med hende at gøre i relation til selskabet. Al kommunikation vedrørende moms og økonomi har været med T1. Der forelå bilag svarende til kontanthævningerne. V4 var bogholder og havde kontokig til bankkontoen

Han husker ikke, hvor stor en momsuoverensstemmelse, der forelå for 2011. Han ved ikke, om momsen blev indberettet for den efterfølgende periode. Beløbet er en del af " anden gæld" i regnskabet.

Vidnet V4 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet revisorassistent. Hun har arbejdet i 19 år hos R1-revision. Hun havde med G2-virksomhed at gøre. Det var T1, hun havde kontakt til vedrørende G2-virksomhed. Hun har aldrig talt med T2. Hun bogførte for G2-virksomhed og lavede deres lønsedler. G2-virksomhed kom sporadisk med bilagene, og herefter blev der bogført. Alle bilag gik gennem hende. Hun afleverede bogføringen til V1, der kiggede det igennem. Hun lavede lønsedler ud fra de oplysninger G2-virksomhed kom med og gav lønsedlerne til G2-virksomhed. Hun indberettede A-skat og Ambidrag. Virksomheden foretog selv momsindberetning. Hun havde kontokig til bankkontoen i F1-bank.

De fleste medarbejdere fik lønnen kontant, da de fleste Y6-landske medarbejdere ikke havde en konto. Der forelå ikke kvitteringer fra medarbejderne på, at de havde fået udbetalt lønnen på lønsedlerne, men der var store kontante hævninger. Der var bilag, der dækkede de kontante hævninger. Hun husker ikke, om politiet har spurgt efter bogføringen. Hun husker ikke at have talt med politiet. Hun ved ikke, hvad der er sket med bilagsmaterialet. SKAT kunne have fået en udskrift af det konterede.

Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at han for så vidt angår facadeentrepriser har erfaring med en m² pris på 700 kr. Det er endvidere hans erfaring, at materialeudgiften udgør 60 %.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1 a. og b.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes de tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldige i overensstemmelse med byrettens bevisresultat.

Landsretten finder ligesom byretten, at T1 må anses for at have bortskaffet bogførings- og regnskabsmaterialet vedrørende G2-virksomhed A/S, og at SKAT har været berettiget til at foretage opgørelse af selskabets tilsvar som sket. Landsretten finder efter bevisførelsen, herunder V15s forklaring og notat af 13. december 2016 samt de udarbejdede regneark med korrektioner, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKAT's opgørelser, men at det dog ikke kan udelukkes, at enkelte af de medregnede indsættelser på kontoen ikke vedrører selskabets momspligtige omsætning. Landsretten finder ligesom byretten, at det samlede omfang heraf skønsmæssigt kan fastsættes til 500.000 kr., som omsætningen skal nedsættes med, således at det unddragne momsbeløb i perioden nedsættes med 100.000 kr., mens opgørelsen i øvrigt lægges til grund. Det tiltrædes herefter, at T1 som direktør i selskabet er fundet skyldig i momsunddragelse i det anførte omfang.

Under henvisning til T2s forklaring i skifteretten under konkurskarantænesagen, hendes underskrift på selskabets årsregnskab for 2011 og forklaring om kontante pengebeløb på hjemmeadressen og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten endvidere, at T2 er fundet skyldig i momsunddragelse i det ovenfor anførte omfang.

Forhold 2

Der findes heller ikke for landsretten at være ført et til domfældelse fornødent bevis for, at der i G2-virksomhed A/S blev foretaget sort aflønning med manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag som beskrevet i den principale tiltale. Det tiltrædes derfor, at de tiltalte er frifundet for den principale tiltale.

Efter omfanget af kontanthævningerne og efter den samlede bevisførelse i sagen tiltrædes det endvidere af de grunde, der er anført i dommen, at T1 er fundet skyldig i overensstemmelse med den subsidiære tiltale.

Straffastsættelse

Straffen findes af de grunde, der er anført af byretten, for begge de tiltaltes vedkommende passende udmålt.

Landsretten tiltræder, at der efter forholdenes karakter ikke er grundlag for at gøre den T1 idømte fængselsstraf helt eller delvis betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

For så vidt angår T2 tiltrædes det af de grunde, der er anført i dommen, at straffen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste som bestemt af byretten.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, herunder skal de hver især betale salæret til deres forsvarer.