Dokumentets metadata

Skattemyndighederne var ikke bundet af fejlagtig tilkendegivelse om bortfaldet gæld

Sagen angik en mail fra SKAT om, at sagsøgeren ikke havde nogen gæld til SKAT. Det var faktuelt forkert, og spørgsmålet var, om SKAT var bundet af tilkendegivelsen.

Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgeren havde underskrevet flere gældserkendelseserklæringer samt gennem årene havde modtaget oplysninger om gældens størrelse, og at han forklarede, at han ikke konkret troede på mailen.

Det kunne ikke føre til statuering af god tro, at sagsøgerens advokat efter modtagelsen af SKATs mail havde en telefonsamtale med samme skattemedarbejder, som havde skrevet mailen, og fået samme besked som i denne.

Allerede fordi betingelsen om god tro ikke var opfyldt, blev Skatteministeriet frifundet.

A

(advokat MJ)

mod

Skatteministeriet

(advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af dommer Torben Riise.

Sagens baggrund og parternes påstande

I en mail af 15. juni 2018 til A's advokat skrev SKAT angående A: "Der skyldes ikke noget til gæld i SKAT."

Denne sag, der er anlagt den 30. september 2021 af sagsøgeren, A, mod sagsøgte, Skatteministeriet, drejer sig om, hvorvidt SKATs tilkendegivelse af 15. juni 2018 er bindende for SKAT.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs tilkendegivelse af 15. juni 2018 er bindende for SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I en afgørelse af 2. juli 2021, der drejede sig om, hvorvidt Gældsstyrelsen med rette havde foretaget modregning i A's overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende restskat for indkomståret 2008 og inddrivelsesrenter, tog Landsskatteretten stilling til spørgsmålet om, hvorvidt tilkendegivelsen af 15. juni 2018 er bindende for SKAT.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:

"…

Den 26. august 2010 underskrev klageren en gældserkendelseserklæring vedrørende blandt andet restskat for indkomståret 2008, hvoraf fremgår at klagerens gæld udgjorde 158.798 kr.

Den 29. april 2013 underskrev klageren en gældserkendelseserklæring fra 18. april 2013 vedrørende blandt andet restskat for indkomståret 2008, hvoraf fremgår at klagerens gæld udgjorde 359.954 kr.

Den 24. maj 2013 fremsendte SKAT et varsel om lønindeholdelse til dækning af blandt andet restskat for indkomståret 2008 til klageren. Klagerens gæld blev opgjort til i alt 359.954 kr.

Den 6. december 2013 traf SKAT afgørelse om at imødekomme klagerens anmodning om henstand med gælden til den 1. september 2014. Der var vedlagt en opgørelse over gælden pr. 6. december 2013 på i alt 369.300,16 kr.

Den 21. november 2014 fremsendte SKAT en opgørelse over klagerens gæld til SKAT til G2-virksomhed. Ifølge opgørelsen udgjorde klagerens gæld i alt 397.465,34 kr.

Den 11. juni 2018 sendte klagerens repræsentant en anmodning til SKAT, hvoraf følgende fremgik:

"Jeg retter henvendelse til Skat som advokat for A, der har kontaktet mig i anledning af dennes gæld til Skat og F1-bank.

A har således anmodet om min assistance med henblik på at indgå en evt. ordning med de to kreditorer, og til brug herfor skal jeg i første omgang anmode Skat om at anmelde og dokumentere Skats krav, der bedes opgjort pr. d.d."

Den 15. juni 2018 besvarede SKAT henvendelsen således:

"Der skyldes ikke noget til gæld i SKAT."

Det fremgår af "Oversigt over gæld pr. 15. juni 2018", at klageren denne dato havde en gæld vedrørende restskat for indkomstårene 2007 og 2008, arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2007 samt inddrivelsesrenter. Gælden udgjorde i alt 490.262,73 kr.

"…

Det fremgår af klagen, at der er indgået en akkordordning med private kreditorer på baggrund af oplysningen fra SKAT om, at klageren ikke har gæld til det offentlige.

…"

"…

Landsskatterettens afgørelse

Efter § 17, stk. 1, 1. pkt. i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Repræsentanten har anført, at det tidligere Gæld i SKAT, nu Gældsstyrelsen, er bundet af tilkendegivelse i e-mail af 15. juni 2018, hvoraf fremgår at klageren ikke har gæld til SKAT.

Den fremlagte e-mail af 15. juni 2018, er en skriftlig tilkendegivelse med et konkret indhold, afgivet af skatteforvaltningen til klagerens repræsentant, og må således betegnes som en uformel forhåndstilkendegivelse.

En uformel forhåndstilkendegivelse er som udgangspunkt ikke bindende for skatteforvaltningen. En sådan kan dog helt undtagelsesvis blive bindende, hvis en række betingelser er opfyldt. Tilkendegivelsen skal være klar, entydig og positiv, og skal være givet uden forbehold. Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på den skattepligtiges dispositioner således, at den skattepligtige ville lide et tab, hvis tilkendegivelsen ikke lægges til grund, der må ikke være tale om urigtige eller bristede forudsætninger, og tilkendegivelsen må ikke være klart i uoverensstemmelse med lovgivningen.

Repræsentanten har oplyst, at der på baggrund af tilkendegivelsen af 15. juni 2018 blev indgået en akkordaftale med klagerens private kreditorer.

I nærværende situation er der således disponeret på baggrund af tilkendegivelsen, og tilkendegivelsen er klar, positiv og entydig samt givet uden forbehold og den er ikke i strid med lovgivningen

På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren ikke bliver påført et tab ved fastholdelse af efterbetalingskravet, idet klageren ikke ses at være stillet ringere end før tilkendegivelsen blev givet.

Tilkendegivelsen af 15. juni 2018 hviler endvidere på et ukorrekt faktisk grundlag, idet SKAT burde have oplyst, at klagerens gæld udgjorde 490.262,73 kr. pr. 15. juni 2018.

Den skattepligtige skal derudover være i god tro for at støtte ret på en uformel forhåndstilkendegivelse. Såfremt klageren vidste eller burde vide, at han havde gæld til det offentlige, kan han således ikke støtte ret på en tilkendegivelse, der er givet på et ukorrekt faktisk grundlag. Landsskatteretten finder, at klageren ikke er i den fornødne gode tro, idet klageren i perioden 26. august 2010 - 21. november 2014 har modtaget information om gældens størrelse flere gange, herunder gældserkendelseserklæringer, som blev underskrevet af klageren.

Det fremgår endvidere af klagerens repræsentants e-mail af 11. juni 2018, at klageren kontaktede repræsentanten i anledning af klagerens gæld til SKAT.

Det burde således være klart for klageren, at klageren på trods af den uformelle forhåndstilkendegivelse af 15. juni 2018, fortsat havde offentlig gæld. Først den 29. november 2018 modtog klageren information om ekstraordinær afskrivning af gælden. Det fremgår af afgørelsen, at der ekstraordinært blev afskrevet 1.060,50 kr. Det fremgår dog også af afgørelsen, at klageren fortsat havde en samlet gæld på 500.971,40 kr., og afgørelsen giver derfor ikke klageren en berettiget forventning om, at han ikke længere havde gæld til det offentlige.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at tilkendegivelsen i e-mailen af 15. juni 2018, fremsat på baggrund af urigtige faktiske oplysninger, ikke er bindende. Dermed kan klageren ikke støtte ret på tilkendegivelsen, og krav om efterbetaling kan derfor ikke afskæres.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at han arbejder som tømrer og kommer overalt i landet. Hans gæld til SKAT stammer fra en virksomhed, han havde tidligere. Virksomheden gik konkurs i 2008, efter at en hovedentreprenør ikke havde kunnet betale ham. Efter konkursen skyldte han penge til SKAT og F1-bank. Gældserkendelsen af 26. august 2010 i ekstraktens side 59 underskrev han efter, at SKAT havde spurgt ham, om han kunne betale sin skattegæld, hvilket han ikke kunne. Han fik i forbindelse med udsendelsen af gældserkendelsen også udsendt et skema, hvor han skulle redegøre for sin økonomi. Han fik ingen vejledning om, hvad det betød for ham, at han underskrev gældserkendelsen, eller hvad konsekvenserne ville være, hvis han ikke underskrev den. Efterfølgende fortalte en kollega ham, at hvis han ikke skrev under på sådanne gældserkendelser, ville SKAT komme efter ham, og tage alle de ting han havde. Vedrørende de to gældserkendelser fra 2013 i ekstraktens side 61 og 62 ved han ikke, hvorfor SKAT kom igen da, men han fik igen skemaer om sin økonomi, som han udfyldte og indsendte til SKAT. I 2013 talte han i telefon med en medarbejder fra SKAT i forbindelse med underskrivelsen af en gældserkendelse, og denne medarbejder fortalte ham uopfordret, at hvis han skrev under på gældserkendelsen, ville hans gæld blive forældet efter 5 år og hvis han ikke skrev under, ville SKAT tage ham i retten. I årene efter konkursen stod hans gæld til F1-bank ubehandlet. Han havde ikke kontakt til banken og betalte ikke af på gælden. Det tillod hans økonomi ikke. Hans kone havde da ikke arbejde. Deres økonomi tillod ikke, at han betalte af på nogen del af sin gæld. Han husker, at der fra SKATs side er sket lønindeholdelse flere gange. Det skete altid efter, at han havde indsendt skemaer til SKAT med sine økonomiske oplysninger og budgetter. Han har uden tvivl fået årsopgørelserne, der også er i sagen, men han forstår dem ikke. I 2016 fik han, lidt til sin overraskelse, pludselig udbetalt penge fra SKAT. Han tænkte da, at hans gæld måske var slettet, men han undersøgte det ikke nærmere. I 2018 ville han gerne have et lån til at købe et hus og han gik i den forbindelse til F2-bank for at tale om at få et lån. De sagde, at han først skulle få ordnet sin gæld til F1-bank. F2-bank kunne ikke se nogen gæld til SKAT. Medarbejderen i F2-bank havde ikke kunnet se hans skatteoplysninger. Det var et stort spørgsmålstegn. Banken henviste ham til at rette henvendelse til advokat MJ. Det gjorde han så. Han husker, at advokaten ringede til ham efter modtagelsen af mailen af 15. juni 2018 fra SKAT om, at der ikke var nogen gæld til dem. Advokaten fortalte, hvad der stod i mailen. Han var meget i tvivl om, hvad der skete, og han troede konkret ikke på det med, at der ikke var nogen gæld, fordi SKAT aldrig havde skrevet det til ham. Han og advokaten talte om, at det nok var en god ide at kontakte SKAT en gang til for en sikkerheds skyld for at være 100 % sikre på, at det var rigtigt, at der ikke var gæld til SKAT. Han og advokaten var derfor enige om, at advokaten skulle tjekke det igen. De 100.000 kr. til F1-bank, som først blev foreslået og de 150.000 kr. til F1-bank, som den endte med at få, skulle han låne af sin far, mor og bror. Han ville ikke kunne have betalt 150.000 kr. til F1-bank, hvis han havde vidst, at han skyldte 500.000 kr. til SKAT, for han kunne ikke skaffe flere penge end de 150.000 kr. I starten havde han kun tilsagn om at kunne låne 120.000 kr., men da F1-bank krævede 150.000 kr., ringede han til sin bror og fik denne til at låne ham lidt mere. Han tænker, at han modtog brevet af 29. november 2018 i ekstraktens side 83 ff. og undrede sig over det, men han mener ikke, at han gjorde noget i anledning af det. Det gjorde han derimod efter modtagelsen af brevet af 9. august 2019 i ekstraktens side 89 ff. Fordi han havde fået at vide i 2018, at han ikke havde nogen gæld til SKAT, var han overrasket over brevet. Han skrev derfor mailen af 9. august 2019 i ekstraktens side 102 til sin advokat.

Advokat MJ har forklaret, at A tog kontakt til ham i starten af juni 2018 vedrørende sin gæld. A fortalte, at han havde gæld til F1-bank og måske også til SKAT. A vidste ikke, om han havde gæld til SKAT og heller ikke hvor meget, der i givet fald skyldtes. A fortalte ham, at han kunne låne ca. 120.000 kr. til at få en ordning med sine kreditorer i forbindelse med at han ønskede at optage et nyt lån til køb af et hus. Først så han ikke noget skriftligt materiale fra A, men han bad A om at give ham sine lønsedler. Han fortalte A, at det måske kunne være svært at få en ordning med SKAT. Herefter tog han kontakt til SKAT og F1-bank. Hans fulde korrespondance med F1-bank er ikke fremlagt i sagen. Hans første henvendelse til F1-bank har nok været den 8., 9., 10. eller 11. juni 2018. Der var et dialogspor med F1-bank og et med SKAT. Hans mail af 11. juni 2018 til SKAT i ekstraktens side 75 blev besvaret med SKATs mail til ham af 15. juni 2018, som fremgår af ekstraktens side 76. Efter modtagelsen af SKATs mail ringede han til A og sagde, at denne ikke havde gæld til SKAT. A var glad og lettet over dette og talte om, at det kunne skyldes forældelse. MJ havde ikke set papirer fra SKAT angående A. Han sagde til A, at det kunne være en god ide at følge op i forhold til SKAT. I mailen havde skattemedarbejderen anført sit direkte telefonnummer og sit navn, SI. Han kendte fra sit jurastudium en person, der hedder SI, og fordi der er tale om et sjældent navn, tænkte han, at det måske kunne være hende fra studiet, som han huskede som en, der var god at tale med. Han ringede derfor inden for en uge efter modtagelsen af SKATs mail på det pågældende nummer. Han traf SI, som han hurtigt kunne høre, ikke var den SI, han kendte fra studiet. Han oplyste i samtalen A' CPR-nr. og SI sagde, at hun i systemet ikke kunne se, at A havde gæld til SKAT. Han gjorde ingen særlige notater om opkaldet og det blev først problematiseret, da A i august 2019 skrev til ham om, at SKAT fortsat mente, at der var gæld. Han prøvede da at skaffe en opkaldsliste fra sit telefonselskab, G1-virksomhed, men det var da for sent, idet han fik at vide, at opkaldsdata kun blev gemt i et år. I forbindelse med sit arbejde for A tilgik han på ingen måde dennes skatteoplysninger. Oplysningen om, at der ikke var gæld, undrede ham ikke, for han havde ingen anden forhåndsviden end den, han havde fået fra A og i forbindelse med sin behandling af gældssager har han altid ladet det være op til myndighederne eller andre kreditorer selv at oplyse deres gæld. Han kan godt se, at det kan misforstås, når han i sin mail af 4. juli 2018, ekstraktens side 81 f. havde skrevet, at også SKAT var kreditor, henset til at SKAT da havde oplyst, at der ikke var gæld. Men det var rigtigt, at F1-bank og SKAT, som anført i mailen, var de to største kreditorer i forbindelse med A's tidligere konkurs. Man kan godt læse det som om, at SKAT fortsat var inde i billedet. Mailen er dikteret af ham til hans sekretær og det kan godt være, at hun på eget initiativ har taget noget med fra tidligere korrespondance. Efter betalingen til F1-bank i slutningen af oktober 2018 lukkede han sagen, og han husker ikke at have hørt noget til den igen forud for A' mail til ham af 9. august 2019 i ekstraktens side 102.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Anbringender:

Det tiltrædes, at en forhåndstilkendegivelse skal opfylde de i Den juridiske vejledning 2021-2 (herefter nævnt Vejledningen), afsnit A.A.4.3. og A.A.4.4 anførte betingelser.

Klarhed og dokumentation

Sagsøgte har i sit svarskrift anført, at SKATs tilkendegivelse af 15. juni 2018 ikke er bindende, da den ikke er dokumenteret eller har tilstrækkelig klarhed, jf. Vejledningen afsnit A.A.4.3.5. Dette bestrides.

Det gøres gældende, at den af sagsøger afgivne tilkendegivelse af 15. juni 2018 er bindende for sagsøger, da den er

- afgivet af en kompetent myndighed

- rettet til en bestemt borger via dennes advokat

- positiv og entydig

- afgørende for den skattepligtiges handlinger, idet den har haft indflydelse på det beløb, den skattepligtige har tilbudt anden kreditor i henhold til akkordaftale.

- Tilstrækkelig klar og dokumenteret

Sagsøgte angiver følgende i svarskriftet:

"For så vidt angår telefonsamtalen mellem A' advokat og SKAT er den udokumenteret, og den kan allerede af den grund ikke udgøre en bindende forhåndstilkendegivelse, idet A ikke har dokumenteret samtalen eller den fornødne klarhed."

Sagsøgte påstår således, at tilkendegivelsen ikke indeholder den fornødne klarhed og dokumentation for så vidt angår telefonsamtalen. Det fremgår af Vejledningen, afsnit A.A.4.3.5, at det er en forudsætning for, at der kan støttes ret på en tilkendegivelse, at den har en tilstrækkelig klarhed og kan dokumenteres.

Det anerkendes, at telefonsamtalen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at opfylde kravet om klarhed og dokumentation for tilkendegivelsen. Det må imidlertid under hensyn til undertegnedes mail af 11. juni 2018 sammenholdt med SKATs tilkendegivelse af 18. juni 2018, konstateres, at tilkendegivelsen dels kan dokumenteres, dels ude fra sit indhold har den tilstrækkelige klarhed.

Til støtte for sin påstand henviser sagsøgte til TfS 1990, 214 H. Afgørelsen bestod bl.a. i, at sagsøger ikke kunne dokumentere tilkendegivelsen fra skattemyndighederne. Dette er, jf. SKATs tilkendegivelse af 18. juni 2018, ikke tilsvarende for nærværende sag.

Der kan i øvrigt henvises til Gældsstyrelsens udtalelse til Landsskatteretten, jf. bilag 5, s. 3, hvoraf følgende fremgår:

"Besvarelsen som sendes til advokat MJ den 15. juni 2018 er en klar, positiv og entydig tilkendegivelse, som der er disponeret i overensstemmelse med, da advokaten på baggrund af Gæld i SKATs besvarelse har indgået en akkordordning med A' øvrige kreditorer" I forlængelse heraf udtaler Gældsstyrelsen:

"Det er derfor Gældsstyrelsens vurdering, at mailen af 15. juni 2018 som udgangspunkt kan anses for bindende for Gældsstyrelsen."

På baggrund af ovenstående fastholder sagsøger, at SKAT i medfør af sin tilkendegivelse af 15. juni 2018 har afgivet en tilkendegivelse, der kan dokumenteres og har den fornødne klarhed. Under henvisning til sagens omstændigheder sammenholdt Gældsstyrelsens egen vurdering, fastholder sagsøger endvidere, at de i Vejledningens afsnit A.A.4.3. og A.A.4.4 øvrige betingelser er opfyldte.

Disponering i henhold til tilkendegivelsen

Sagsøger har disponeret i henhold til tilkendegivelsen. Sagsøger havde et budget for, hvad han havde mulighed for at tilbyde sine kreditorer. Idet sagsøgte meddelte, at der ikke var gæld til denne, og dette blev bekræftet i opfølgende telefonsamtale, havde sagsøger mulighed for at tilbyde F1-bank tilstrækkeligt beløb til, at der kunne indgås en aftale med F1-bank.

Aftalen med F1-bank samt korrespondance er dokumenteret ved sagens bilag 6.

Kravet om god tro

Det tiltrædes, at det, udover de ovenfor anførte betingelser, jf. Vejledning afsnit A.A.4.3. og A.A.4.4, er en forudsætning, at borgeren har været i god tro om tilkendegivelsen. I denne henseende bestrides det, at A ikke har været i god tro omkring tilkendegivelsen.

I forlængelse hertil henvises til SKM2002.678.VLR, hvor sagsøger kunne støtte ret på en tilkendegivelse om undladelse af indbetaling af udbytteskat. Sagens tvist var ifølge Landsrettens præmisser:

"Sagen drejer sig derfor reelt alene om, hvorvidt sagsøgeren - på trods af den manglende indbetaling - kan fritages for at betale rente efter den dagældende kildeskattelovs § 63, stk. 2, som følge af, at Y1-by Kommune ved breve af 6/3 1998 fejlagtigt tilkendegav, at sagsøgeren ikke skulle indeholde udbytteskat

Ved afgørelsen af, om sagsøgeren kunne støtte ret på kommunens tilkendegivelse, skal der foretages en afvejning af skattemyndighedernes og sagsøgerens forhold. Der er enighed om, at sagsøgeren i denne sammenhæng skal identificeres med sine rådgivere" (egne understregninger).

Med udgangspunkt i ovenstående afhænger sagen af skattemyndighedernes og sagsøgerens forhold. For så vidt angår SKAT bemærkes det, at SKAT er en offentlig myndighed, der er forpligtet til at undersøge og besvare henvendelser, der bl.a. vedrører borgereres gæld. Dette skal sammenholdes med A, hvor det under hensyn til, at SKAT ved sin entydige og konkrete tilkendegivelse samt telefoniske bekræftelse over for undertegnede ad flere omgange har understreget, at der ikke består et gældsforhold. Tilsvarende vurdering fandt Landsretten i ovennævnte dom:

"Vi finder endvidere ikke, at det for sagsøgeren eller dennes rådgivere måtte fremstå som åbenbart… eller at tilkendegivelsen skyldtes en vildfarelse hos kommunen.

Efter en samlet vurdering finder vi således, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde sagsøgeren, at selskabet har disponeret i tillid til, at tilkendegivelsen var korrekt, og vi finder herefter, at sagsøgeren kan støtte ret på tilkendegivelsen i den forstand, at selskabet ikke skal betale den omtvistede rente"

På baggrund af sagens nærmere omstændigheder sammenholdt med Landsrettens præmisser bestrides sagsøgtes påstand om, at sagsøger har været i ond tro om gældens eksistens.

Sagsøgers advokat MJ's telefoniske henvendelse til SKAT skyldes netop, at advokaten ønskede at sikre sig, at den fremsendte mail ikke var udtryk for en vildfarelse hos SKAT, idet sagsøger jo netop havde rettet henvendelse til advokat MJ omkring gælden til SKAT og F1-bank. Denne henvendelse til SKAT, som - igen - bekræftede, at der ikke var gæld til SKAT er mere end tilstrækkeligt til at konstatere, at sagsøger herefter ikke kan være i ond tro.

Det må konstateres, at hverken sagsøgte eller sagsøger kan fremlægge udskrift/notat af samtalen eller anden opkaldshistorik. Det er sagsøgers opfattelse, at det er sagsøgte som ansvarlig myndighed, der er nærmest til at dokumentere de samtaler, denne har haft med borgere/advokater omkring sagsrelaterede forhold.

* * * * *

Det gøres på ovennævnte baggrund sammenfattende gældende,

at sagsøger ved henvendelsen til undertegnede advokat var i tvivl om, hvorvidt han havde gæld til SKAT og i hvilket omfang,

at SKATs tilkendegivelse af 15. juni 2018 er en klar, positiv, og entydig tilkendegivelse, som sagsøger og undertegnede advokat har disponeret i overensstemmelse med,

at sagsøger v/undertegnede advokat rettede telefonisk henvendelse til SKAT på det direkte nummer, oplyst i mailtilkendegivelsen, og fik bekræftet indholdet af tilkendegivelsen med information om, at såfremt der havde været gæld tidligere kunne dette være bortfaldet som følge af forældelse eller andre omstændigheder, hvorfor sagsøger og/eller dennes advokat ikke kan være i ond tro,

at fejl begået af en medarbejder hos SKAT - som er anerkendt - ikke kan fritage SKAT for ansvar for den tilkendegivelse, der er afgivet og bekræftet efterfølgende,

at SKAT derfor er bundet af tilkendegivelsen,

at det må lægges til grund, at risikoen for de faktuelle oplysninger påhviler SKAT, at tilkendegivelsens indhold var klar og tydelig, at tilkendegivelsen efterfølgende blev telefonisk bekræftet over for undertegnet, og at sagsøger i overensstemmelse med tilkendegivelsen har disponeret herefter.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A' gæld ikke er ophørt ved det anførte i SKATs (nu Skattestyrelsens) e-mail af 15. juni 2018.

E-mailen af 15. juni 2018 er ikke bindende

Hvorvidt A' gæld er ophørt ved mailen af 15. juni 2018 beror på, om mailen af 15. juni 2018 fra SKAT er bindende.

Det klare udgangspunkt er, at en sådan uformel mail ikke er bindende for Skatteforvaltningen. Hvis en skatteyder ønsker en fastlæggelse af retstilstanden, har den pågældende jo typisk mulighed for at anmode om et bindende svar eller en afgørelse.

For at en uformel forhåndstilkendegivelse kan anses for bindende, er der en række betingelser, som skal være opfyldt, jf. Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.4.3. og A.A.4.4. Forhåndstilkendegivelsen skal herefter

• være afgivet af en kompetent myndighed,

• være til en bestemt borger eller virksomhed,

• være positiv og entydig,

• have haft indflydelse på den skattepligtiges handlinger samt

• være tilstrækkelig klar og dokumenteret.

Derudover må der ikke foreligge urigtige eller ændrede retlige eller faktiske forudsætninger.

Det følger desuden af retspraksis, at en skyldner eller en modtager af uberettiget udbetalte beløb skal være i fornøden god tro for, at kreditors krav bortfalder, jf. UfR 2003.2312/3 H, UfR 1984.476 H, UfR 1993.749 Ø og FED 1999.89 Ø.

Som det fremgår, er betingelserne kumulative. Hvis én af betingelserne ikke er opfyldt, er en tilkendegivelse ikke bindende.

Skatteministeriet bestrider, at der er afgivet en forhåndstilkendegivelse, der opfylder samtlige snævre betingelser for at være bindende. Det har selvsagt formodningen mod sig, at en uformel mail - med et fejlagtigt indhold - skulle have den konsekvens, at en ganske betydelig gæld til det offentlige skulle være bortfaldet.

Manglende god tro

A har ikke været i den fornødne gode tro om, at han ikke havde gæld hos Gældsstyrelsen. Han havde ingen grund til at tro, at hans offentlige gæld skulle være bortfaldet, eftersom han ved flere gældserklæringer - forud for SKATs e-mail af 15. juni 2018 - havde erkendt gælden, der var til inddrivelse (bilag A, B og C), ligesom at han ad flere omgange blev oplyst om sin gæld til SKAT ved årsopgørelserne for 2013, 2014, 2015 og 2016 (bilag H), hvorpå gælden fremgik. Dertil kommer, at gælden utvivlsomt ikke var forældet, jf. forældelseslovens §§ 3 og 15 samt gældsinddrivelseslovens § 18 a.

A oplyste selv til F1-bank, ved hans mail af 4. juli 2018, at han havde gæld til SKAT, og dermed efter at han havde modtaget SKATs e-mail af 15. juni 2018.

Det har altså fremstået som åbenbart for A og hans advokat, at A havde gæld til SKAT, og at e-mailen fra SKAT måtte skyldes en fejl, jf. TfS 2002, 1017 V (SKM2002.678.VLR).

Samtidigt har A haft mulighed for at tilgå sine skatteoplysninger via TastSelv (bilag I), hvoraf hans gæld til SKAT fremgik. Det bemærkes i denne forbindelse, at der i årsopgørelserne for 2013-2018 (bilag H og J) er henvist til TastSelv til brug for bl.a. at finde indbetalingskort til betaling af restskat.

Det bemærkes, at Gældsstyrelsen har oplyst, at udbetalingen af restskat i 2016 og 2018 må skyldes, at kravene mod A var markeret som ikke-inddrivelsesparate som konsekvens af suspensionen af inddrivelse i 2015, jf. lovforslag nr. 1253 af 17. november 2015 og bemærkningerne hertil i lovforslag nr. 18 af 7. oktober 2015 som fremsat, almindelige bemærkninger, pkt. 2. Der kan i denne forbindelse desuden henvises til Den juridiske vejledning, G.A.1.1.4. Udbetalingerne kan ikke have bibragt A en god tro om, at han ikke havde gæld til det offentlige.

Det er ikke dokumenteret, at A forsøgte at få bekræftet indholdet af den meget kortfattede email af 15. juni 2018. Det bestrides, at SKAT "ad flere omgange" over for A' advokat har understreget, at der ikke bestod et gældsforhold som anført af A i replikken, s. 4, 7. afsnit.

Det bemærkes i øvrigt, at A ved afgørelse af 29. november 2018 om ekstraordinær afskrivning (bilag L) blev oplyst om, at han havde gæld hos Gældsstyrelsen (bilag L, s. 4-6), hvilket han ikke reagerede på. Det underbygger, at det ikke har været overraskende for ham i november 2018, at han havde skattegæld - for han kendte godt til gælden.

A har således ikke været i den fornødne gode tro om, at han ikke havde gæld til SKAT ved modtagelsen af SKATs e-mail af 15. juni 2018 eller efterfølgende.

Allerede af den grund kan han ikke støtte ret på e-mailen med den virkning, at hans betydelige gæld må anses for bortfaldet.

Der er ikke disponeret i henhold til e-mailen af 15. juni 2018

A gør i replikken (s. 3, sidste afsnit - s. 4, 2. afsnit) gældende, at han har disponeret i henhold til SKATs e-mail af 15. juni 2018, idet han tog kontakt til F1-bank med den opfattelse, at han ingen gæld havde til SKAT, og disponerede herefter ved hans afdrag på 150.000 kr.

Den skriftlige dokumentation understøtter imidlertid ikke denne udlægning, og A har således - fortsat - ikke godtgjort, at han har disponeret i henhold til SKATs e-mail af 15. juni 2018.

Den 4. juli 2018 tog A kontakt til F1-bank:

"[…] med henblik på at få en samlet ordning med de to største kreditorer i forbindelse med [A'] tidligere konkurs, nemlig F1-bank og Skat." (mine understregninger)

Som også anført i afsnit 3.1.1 tog A således kontakt til F1-bank efter den 15. juni 2018 og oplyste, at han havde gæld til SKAT. Henvendelsen viser, at A - på trods af e-mailen fra SKAT - har været klar over, at han havde gæld til SKAT. Henvendelsen viser også, at e-mailen fra SKAT ikke har haft "indflydelse på den skattepligtiges handlinger", hvilket er et krav for at en uformel besked undtagelsesvis skal tillægges bindende virkning, jf. eksempelvis SKM2020.25.ØLR (som stadfæster byrettens dom i SKM2015.586.BR).

Det fremgår ikke af bilag 6, at A efterfølgende oplyste F1-Bank om, at han ikke havde gæld til SKAT, og korrespondancen i bilag 6 viser ikke, at akkordaftalen var betinget af, at der ikke var gæld til SKAT. A blev derfor ved Skatteministeriets opfordring (2) i svarskriftet (s. 4, 1. afsnit) opfordret til at fremsende dokumentation for akkordaftalen og vilkårene i henhold til denne, herunder om aftalen var betinget af, at A ikke havde nogen gæld til SKAT. A blev ydermere i duplikken (s. 3, 2. og 3. afsnit) ved opfordring (3) og (4) opfordret til at fremlægge den fuldstændige korrespondance med F1-bank samt til at fremlægge det udfyldte skema med "økonomisk oversigt" og sit budget for, hvad han kunne betale kreditorerne, som F1-bank havde efterspurgt. A har ikke efterkommet disse opfordringer, og har ikke fremlagt yderligere korrespondance eller oplysninger om forholdet til F1-bank. De manglende besvarelser af Skatteministeriets opfordringer (2-4) må derfor tillægges processuel skadevirkning, således det lægges til grund, at akkordaftalen ikke var betinget af, at han ikke havde gæld til SKAT.

På baggrund af ovenstående er det ikke dokumenteret, at A' frivillige akkordaftale med F1-bank blev indgået på vilkår, der afhang af, om A havde gæld til skattemyndighederne. Akkordaftalen er således ikke en disposition i henhold til SKATs e-mail af 15. juni 2018 - men er blot en aftale mellem A og F1-bank. Det er dermed udokumenteret, at A har lidt noget tab ved, at skattegælden fortsat består.

Det skal desuden bemærkes, at blot ca. én måned efter, at A indbetalte 150.000 kr. til F1-bank til endelig indfrielse af sin gæld hertil, modtog han ved afgørelse af 29. november 2018, om ekstraordinær afskrivning af sin gæld, oplysning om sin resterende gæld til SKAT (bilag L), herunder restskat for 2007 og 2008, uden at han reagerede herpå.

A havde følgelig reageret over for F1-bank, såfremt han ved afgørelsen af 29. november 2018 havde fået kendskab til oplysninger, der var i strid med akkordaftalen.

Der er ikke dokumentation for en telefonsamtale om gældens bortfald

A gjorde i stævningen (s. 2, sidste afsnit) gældende, at SKATs tilkendegivelse ud over en e-mail af 15. juni 2018 også bestod i en efterfølgende telefonsamtale.

Telefonsamtalen ses imidlertid ikke nævnt under Landsskatterettens behandling af sagen, dvs. i perioden fra Gældsstyrelsens afgørelse af 9. august 2019 og frem til Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2021 (bilag 5, s. 3).

A har ligeledes, på baggrund af Skatteministeriets opfordring (1) under foreliggende sag, oplyst, jf. replikken s. 2, 3.-5. afsnit, at han ikke kan dokumentere telefonsamtalen, men til gengæld vil afgive forklaring under sagens hovedforhandling om denne.

Det er dermed udokumenteret, at telefonsamtalen har fundet sted. Telefonsamtalen kan ikke dokumenteres ved forklaringer alene, hvis ikke forklaringerne understøttes af objektive kendsgerninger, som f.eks. notater, e-mails fra det pågældende tidspunkt eller tidsregistreringer fra advokaten.

Skattemyndighederne kan i sagens natur ikke dokumentere, at telefonsamtalen ikke har fundet sted - og bevisbyrden for samtalen påhviler derfor A. Den manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordring (1) må tillægges processuel skadevirkning, således det lægges til grund, at telefonsamtalen ikke har fundet sted.

Synspunktet om, at Skatteministeriet som ansvarlig myndighed er nærmest til at dokumentere samtaler omkring sagsrelaterede forhold, jf. replikken, s. 5, 1. afsnit, bestrides, idet der jo netop er tale om, at det er udokumenteret, hvorvidt samtalen har fundet sted, herunder også dens nærmere indhold.

Det bestrides således, at det er skattemyndighederne, som er nærmest til at dokumentere en samtale, som en skatteyder gør gældende har fundet sted. Skattemyndighederne har i denne sag fremlagt de telefonnotater, der forefindes på sagen.

Den hævdede tilkendegivelse i henhold til - den ligeså hævdede - telefonsamtale kan således ikke anses som en bindende tilkendegivelse, idet den er udokumenteret. Såfremt retten skulle komme frem til andet resultat, kan tilkendegivelsen desuagtet ikke anses som en bindende tilkendegivelse, henset til at dens nærmere indhold ikke kan afstemmes med objektive kendsgerninger, hvorfor den ikke er dokumenteret med den fornødne klarhed. Det er således ikke godtgjort, at der skulle foreligge en tilkendegivelse, jf. TfS 1990, 214 H.

På baggrund af ovenstående sammenholdt med det under afsnit 3.1.1 og 3.1.2 anførte, kan SKATs e-mail af 15. juni 2018 derfor ikke anses som en bindende forhåndstilkendegivelse, idet A ikke har godtgjort, at samtlige snævre betingelser herfor er opfyldte.

Det bemærkes, at der er enighed om, at betingelserne for modregning er opfyldt, såfremt gælden opretholdes, jf. stævningen, s. 2, 5 afsnit.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelser af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at indholdet af SKATs e-mail af 15. juni 2018 til advokat MJ var faktuelt forkert, idet A da havde betydelig gæld til SKAT.

For at en tilkendegivelse som den omhandlede kan være bindende for SKAT er det, som også anført af parterne, en betingelse, at modtageren er i god tro om dens rigtighed.

Retten finder på baggrund af A's underskrivelse af flere gældserkendelseserklæringer og de oplysninger om gældens størrelse, der var tilgået ham gennem årene, at han i det mindste burde have vidst, at han havde gæld til SKAT, og i overensstemmelse dermed har han da også forklaret, at han, efter at være blevet gjort bekendt med indholdet af SKATs e-mail af 15. juni 2018 ikke troede konkret på det med, at der ikke var nogen gæld.

Retten lægger til grund, at advokat MJ efter modtagelsen af SKATs e-mail havde en telefonsamtale med skattemedarbejderen SI med det indhold, som han har forklaret om.

Henset til styrken af A's tvivl på rigtigheden af indholdet af mailen, kan det imidlertid ikke føre til statuering af god tro, at advokat MJ - der til F1-bank skrev om gæld til SKAT og ved gennemgang af A's skattepapirer måtte kunne have set i det mindste eksistensen af sådan gæld - havde rettet telefonisk henvendelse til samme skattemedarbejder, som havde skrevet mailen og fået samme besked som i denne, idet retten herved bemærker, at der i en sådan situation vil være en formodning om, at en sådan medarbejder, navnlig hvis vedkommende ikke gøres opmærksom på, at spørgeren har en begrundet formodning om, at det forholder sig modsat end først anført af vedkommende, vil søge sine oplysninger og svare på samme måde som først.

Allerede fordi betingelsen om god tro ikke er opfyldt, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand herefter til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.