Dokumentets metadata

Rentefradrag - Låneforhold tilsidesat - Ikke reelt gældsforhold

Sagen angik, om sagsøgerne var berettiget til rentefradrag som følge af deres deltagelse i et lånearrangement, som skattemyndighederne havde tilsidesat som følge af manglende realitet.

Sagsøgerne havde ikke fået udbetalt de lånebeløb, som de i henhold til gældsaftale og gældsbrev skulle modtage og forrente af låneudbyderen. Sagsøgerne var i henhold til låneaftalen tildelt optioner til tegning af kapitalandele i et investeringsselskab, mens låneudbyderen i henhold til låneaftalen var forpligtet til ved påkrav fra sagsøgerne at erhverve optionerne fra sagsøgerne til restgælden.

Retten lagde til grund, at de involverede selskaber var interesseforbundne. Retten fandt desuden, at der ikke forelå dokumentation for, at aftalerne mellem de interesseforbundne selskaber havde medført reelle pengetransaktioner. Retten fandt videre, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at der har været nogen realitet i de investeringer, som ifølge sagsøgerne var baggrunden for det på forhånd fastlagte aftalekompleks mellem de interesseforbundne selskaber.

Herefter fandt retten det ikke godtgjort, at der havde foreligget et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse for sagsøgerne til at tilbagebetale eller forrente gælden. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der formelt blev udstedt et gældsbrev og stillet sikkerhed til låneudbyderen, ligesom det var uden afgørende betydning, om sagsøgerne havde betalt beløb svarende til de i amortiseringsplanerne beregnede renter. Retten bemærkede, at der ikke forelå fyldestgørende objektiv dokumentation for, at sagsøgerne havde betalt beløbene.

Herefter blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A og

B

(begge ved advokat QP)

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Halfdan Lien Kjær)

Denne afgørelse er truffet af dommer Mikkel Bensby Nøhr.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgerne, A og B, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgernes kapitalindkomst for hver af sagsøgerne for 2014 nedsættes med 19.407 kr., at sagsøgernes kapitalindkomst for hver af sagsøgerne for 2015 nedsættes med 18.500 kr., at sagsøgernes kapitalindkomst for hver af sagsøgerne for 2016 nedsættes med 17.659 kr., og at As kapitalindkomst for skatteåret 2017 nedsættes med 16.753 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Retten har truffet bestemmelse om, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at A og B vedrørende indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 indberettede et rentefradrag vedrørende renteudgifter til F1-Finans (tidligere F2-Finans).

Af en aftale af den 23. april 2014 mellem A og B, F3-Finans og F2-Finans fremgår blandt andet:

"…

1.1 Investor er tildelt 400 optioner, der berettiger til tegning af nom. kr. 400000 kapitalandele i F3-Finans.

1.2 Investor er informeret om, at F3-Finans har til formal at foretage investeringsforretninger - primært i Y1-verdensdel.

…

2. 1 Vederlaget for optionerne - der inklusive overkurs udgår kr. 408000,00 - berigtiges ved betaling af kr. 8000,00 ved underskrift af denne aftale saml ved, at investor til F2-Finans, ...11, Y2-adresse, udsteder et gældsbrev for restbeløbet dvs. kr. 400000,00. Gældsbrevet vedhæftes som bilag.

…

3.1 Investor er berettiget til når som helst med 3 måneders skriftligt varsel at kræve/ at F2-Finans erhverver samtlige optioner til et beløb svarende til den på meddelelsestidspunktet værende restgæld på gældsbrevet,

3.2 Denne købsforpligtelse er betinget af, at samtlige ydelser i henhold til gældsbrevet er betalt rettidigt.

3.3 F2-Finans er berettiget til at udskyde den købsforpligtelse i op til 8 år regnet fra underskrift af denne aftale.

…"

Den 23. april 2014 blev der af A og B underskrevet et gældsbrev/håndpantsætning til F2-Finans, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

§ 1

Lånets størrelse/udbetaling

1.1 F2-Finans har lånt kunden kr. 280.000,00. Beløbet blev udbetalt den 01-04 2014.

§ 2

Forrentning

2.1 Lånet forrentes fra udbetalingsdagen med 9,0 % p. a., der tilskrives månedsvis bagud - første gang dog fra lånets udbetaling den 01-04 2014 til den 30-04 2014. Amortisationsplan vedhæftes som bilag.

§ 3

Afvikling

3.1 Lånet tilbagebetales månedligt første gang den 30-04 2014 med kr. 2.391,67 derefter se amortiseringsplan.

Sidste ydelse forfalder den 31-03 2022 med kr. 2.183,85. Samtidig med sidste ydelse forfalder lånets restværdi. kr. 252.000,00. Herved udgør den samlede betaling den 31-03 2022 kr. 254.183,85.

…

§ 5

Opsigelse

5.1 Lånet er uopsigeligt fra F2-Finans' side. Ved eventuel misligholdelse ved betaling af ydelser fra kundens side forfalder lånets hovedstol til betaling.

…"

Af en udateret amortiseringsplan fremgår blandt andet:

"Lån

(red.fjernet.sætning)

A og B

…

…

Rente

…

Total for 2014: 18.821,25

…

Total for 2015: 24.819,38

…

Total for 2016: 24.504,38

…

Total for 2017: 24.189,37

…"

Den 25. april 2014 blev der tinglyst et pantebrev med A som debitor og F2-Finans som kreditor på ejendommen Y3-adresse med en hovedstol på 152.000 kr.

Af en udateret udskrift fra Advokathåndbogen vedrørende en amortiseringsplan fremgår det blandt andet:

"…

…"

I en af Skat indhentet kontooversigt fra F4-bank X1 tilhørende selskabet F5-Finans (tidligere F6-Finans) fremgår en række indbetalingsposteringer med angivelsen (red.fjernet.sætning).

Den 19. februar 2019 traf Landsskatteretten afgørelse vedrørende F1-Finans, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Landsskatterettens afgørelse

…

SKAT har bedt om, men har ikke modtaget ejerbogen i F1-Finans.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med regnskabschefen NMs oplysninger til SKAT til grund, at F7-Finans er moderselskab til F1-Finans, tidligere F2-Finans.

F1-Finans, tidligere F2-Finans har foretaget indberetninger af gæld og renteudgifter på gæld efter reglerne i skattekontrollovens § 8 P. Landsskatteretten lægger til grund, at F1-Finans, tidligere F2-Finans ikke har foretaget indberetninger efter reglerne i skattekontrollovens § 10 B. Skattekontrollovens § 8 P bygger på en forudsætning om, at virksomheden faktisk har ydet eller formidlet lån mod forrentning.

Ifølge sagens oplysninger udbød og/eller formidlede selskabet i 2014 et investerings- og lånearrangement til fuldt skattepligtige personer med bopæl her i landet. Selskabets målgruppe var kunder med økonomiske problemer (forholdsvis beskeden indkomst og stor gæld). Investerings- og lånearrangementet er udbud over for en persongruppe, som herudover er karakteriseret ved at have enkle økonomiske forhold, idet de alle er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for ansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Det betyder, at de renteudgifter på gæld, som F1-Finans indberettede, automatisk blev overført til den skattepligtiges årsopgørelse og bevirkede en nedsættelse af den skattepligtige indkomst med eventuel udbetaling af overskydende skat, som er transporteret til F1-Finans, tidligere F2-Finans.

De fremlagte bagvedliggende aftaler angår indgåelse af kontrakter med udenlandske underkapitaliserede selskaber, der enten ikke har offentliggjort sine regnskaber eller har udarbejdet og indgivet summariske regnskaber. Regnskaberne er, ligesom regnskaberne for de danske selskaber, ikke reviderede.

De danske selskaber, hvor ledelsen er kendt, er endvidere ledet af stort set samme personkreds. Der er ingen oplysninger om ledelsen i de udenlandske selskaber.

Det er ikke godtgjort, at F1-Finans, tidligere F2-Finans i 2014 havde finansiel kapacitet til at foretage udlån på 9.210.000 kr. Den fremlagte låneaftale med F7-Finans er indgået den 31. december 2015. Der er ingen dokumenterede pengestrømme vedrørende lån og udlån. Det bogførte lån og de bogførte udlån er indholdsløse bogholderimæssige posteringer, og grundet tilbagekøbspligten mod modregning i gælden, er låne- og investeringsarrangementet reelt selvlikviderende og uden risiko for de implicerede.

Landsskatteretten finder, at der efter en samlet helhedsbedømmelse af de indgåede aftaler er tale om en række forud fastlagte dispositioner, der er uden egentligt forretningsmæssigt indhold for de implicerede selskaber og personer. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om, at der foreligger en skattearrangement omfattet af skattekontrollovens § 10 F, stk. 1, der indbefatter solidarisk hæftelse med den skattepligtige for den eventuelle forhøjelse af den skattepligtiges indkomst, der fremkommer som følge af SKATs underkendelse af de foretagne udlån.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 18. juni 2019 vedrørende A af den fremgår blandt andet:

"…

Klager: A

Klage over: Skattestyrelsens afgørelser af 10. juli 2018 og 14. august 2018

…

Indkomstår: 2014, 2015, 2016 og 2017

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2014-2017 omfattet af bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Bekendtgørelsen er ophævet ved bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema.

Personer omfattet af bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Af de indberettede oplysninger for 2014-2017 fremgår, at klageren i disse år havde en formue på hhv. 422.276 kr., 450.397 kr., 475.475 kr. og 727.264 kr. Ved opgørelsen af formuen i 2014-2017 er medtaget gæld til F1-Finans på hhv. -209.651 kr., -200.612 kr., -190.889 kr. og 0 kr., svarende til de indberettede tal.

…

På årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014, som er lagt i klagerens skattemappe den 7. marts 2015, er der medtaget renteudgifter i rubrik 42 på 20.343 kr., heri er indeholdt renteudgifter til F1-Finans på 19.407 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren i 2014 havde en personlig indkomst på 141.897 kr., og at klagerens skattepligtige indkomst i 2014 udgjorde 105.991 kr. Årsopgørelsen viser en overskydende skat inkl. procentgodtgørelse på 7.907 kr.

Gældsstyrelsen har efterfølgende oplyst, at den overskydende skat på 7.907 kr. i henhold til transporterklæring er udbetalt til F8-Finans den 16. april 2015.

På årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2015, som er lagt i klagerens skattemappe den 31. marts 2016, er der medtaget renteudgifter i rubrik 42 på 19.570 kr., heri er indeholdt renteudgifter til F1-Finans på 18.500 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren i 2015 havde en personlig indkomst på 0 kr. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst i 2015 på 0 kr. og en restskat inkl. procenttillæg på 7 kr.

På årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2016, som er lagt i klagerens skattemappe den 30. marts 2017, er der medtaget renteudgifter i rubrik 42 på 18.659 kr., heri er indeholdt renteudgifter til F1-Finans på 17.659 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren i 2016 havde en lønindkomst på 2.770 kr., og at klagerens skattepligtige indkomst i 2016 udgjorde 27.464 kr. Årsopgørelsen viser en overskydende skat inkl. procentgodtgørelse på 1.513 kr.

På årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2017, som er lagt i klagerens skattemappe den 23. marts 2018, er der medtaget renteudgifter i rubrik 42 på 17.828 kr., heri er indeholdt renteudgifter til F1-Finans på 16.753 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren i 2017 havde en personlig indkomst på 14.539 kr. Årsopgørelsen viser en skattepligtig indkomst i 2017 på 20.332 kr. og en restskat inkl. procenttillæg på 0 kr.

Det er i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren med virkning fra 2014 indgik en gælds- og underpantsætningsaftale med F1-Finans, tidligere F2-Finans, og en kassekreditaftale med F9-Finans. Det er endvidere oplyst, at kreditterne, som klageren fik stillet til rådighed, blev anvendt til investeringer i F10-Finans, nu F11-Finans under tvangsopløsning.

Det er i klagen til Skatteankestyrelsen desuden oplyst, at F12-Finans har stillet kredit til rådighed for F1-Finans og det associerede selskab F6-Finans, tidligere F13-Finans, og at de nævnte selskaber har videreudlånt kreditterne til private danske borgere med det formål, at kreditterne skulle anvendes til investeringer. Det er også oplyst, at F1-Finans, tidligere F2-Finans, og F8-Finans, tidligere F13-Finans, har givet F12-Finans transport i de danske selskabers krav mod de danske låntagere til sikkerhed for de opnåede kreditter.

Til beskrivelse af det beskrevne låneforhold mellem F1-Finans, tidligere F2-Finans, har klagerens repræsentant som bilag 39 til klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af en låneaftale ("(red.fjernet.låneaftale)") med F2-Finans som låntager og F7-Finans som långiver vedrørende et lån på 9.210.000 kr. Låneaftalen er dateret den 31. januar 2015. Af låneaftalen fremgår, at lånet senest skal tilbagebetales den 31. december 2016, og at långiver har modtaget sikkerhed i F2-Finans' tilgodehavender hos navngivne kunder for et beløb på i alt 9.210.000 kr. Af oplistningen af F2-Finans' tilgodehavender fremgår, at F2-Finans har et tilgodehavende hos klageren og klagerens ægtefælle på 400.000 kr.

I klagen til Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant henvist til følgende bilag/dokumenter, hvoraf bilag 1-40 og bilag 47 var vedlagt klagen.

1. Resume for selskabet F9-Finans

2. Dormant Accounts for F9-Finans

3. Resume for selskabet F12-Finans

4. Selskabet F12-Finans's forkortede regnskaber for 2016

5. Selskabet F12-Finans's forkortede regnskaber 2017

6. Resume for selskabet G1-virksomhed

7. Selskabet G1's forkortede regnskaber for 2016

8. Resume for selskabet F1-Finans

9. Årsrapporten for 2014 for F1-Finans (daværende navn F2-Finans)

10. Årsrapporten for 2015 for F1-Finans (tidligere F2-Finans)

11. Årsrapporten for 2016 for selskabet F1-Finans (tidligere F2-Finans)

12. Årsrapporten for 2017 for F1-Finans (tidligere F2-Finans)

13. Resume for selskabet F6-Finans

14. Årsrapporten for 2014 for F6-Finans (tidligere F13-Finans og F5-Finans)

15. Årsrapporten for 2015 for selskabet F6-Finans (tidligere F13-Finans og F5-Finans)

16. Årsrapporten for 2016 for F6-Finans (tidligere F13-Finans og F5-Finans)

17. Årsrapporten for 2017 for F6-Finans (tidligere F13-Finans og F5-Finans)

18. Resume for selskabet F14-Finans

19. Årsrapporten for 2014 for selskabet F14-Finans (tidligere F3-Finans)

20. Årsrapporten for 2015 for selskabet F14-Finans (tidligere F3-Finans)

21. Årsrapporten for 2016 for selskabet F14-Finans

22. Årsrapporten for 2017 for selskabet F14-Finans (tidligere F3-Finans)

23. Resume for selskabet F15-Finans

24. Årsrapporten for 2015 for selskabet F15-Finans (tidligere F16-Finans)

25. Årsrapporten for 2016 for selskabet F15-Finans (tidligere F16-Finans)

26. Årsrapporten for 2017 for selskabet F15-Finans (tidligere F16-Finans)

27. Resume for selskabet F17-Finans

28. Årsrapporten for 2015 for selskabet F17-Finans (tidligere F18-Finans)

29. Årsrapporten for 2016 for selskabet F17-Finans (tidligere F18-Finans)

30. Årsrapporten for 2017 for selskabet F17-Finans (tidligere F18-Finans)

31. Resume for selskabet F11-Finans

32. Årsrapporten for 2015 for selskabet F11-Finans (tidligere F10-Finans)

33. Årsrapporten for 2016 for selskabet F11-Finans (tidligere F10-Finans)

34. Årsrapporten for 2017 for selskabet F11-Finans (tidligere F10-Finans)

35. Resume for selskabet F19-Finans

36. Årsrapporten for 2015 for selskabet F19-Finans (tidligere F20-Finans)

37. Årsrapporten for 2016 for selskabet F19-Finans (tidligere F20-Finans)

38. Årsrapporten for 2017 for selskabet F19-Finans (tidligere F20-Finans)

39. Låneaftale mellem F12-Finans og F2-Finans af 31. januar 2015.

40. Optionsaftale mellem F2-Finans og F10-Finans af 2015

41. Gælds- og underpantsætningsaftalen

42. Kassekreditaftale med F9-Finans

43. Tegnings- og garantiaftale mellem klager og F10-Finans

44. Vedtægter for selskabet F10-Finans

45. Transporterklæringer

46. Klagers overførsler fra F21-bank

47. Årsopgørelser for 2014, 2015, 2016 og 2017

Bilagene 41-46 blev ikke fremsendt til Skatteankestyrelsen via klageportalen. Skatteankestyrelsen har i et brev af 15. januar 2019 opfordret klagerens repræsentant til at fremlægge bilagene. I samme brev blev klagerens repræsentant også opfordret til at afstemme klagerens faktiske betalinger (bilag 46) med de fastsatte og aftalte ydelser i henhold til gælds- og underpantsætningsaftalen (bilag 41) og kassekreditaftalen med F9-Finans (bilag 42). Hvis der var differencer, blev repræsentanten bedt om at redegøre for årsagerne hertil. Afstemningen skulle omfatte hele perioden for optagelsen af lånet til den 15. januar 2019. Klagerens repræsentant fik en frist på 14 dage til at indsende ovenstående. På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev fristen forlænget til den 28. februar 2019. Klagerens repræsentant har ikke indenfor fristen fremsendt de anmodede oplysninger.

F10-Finans, nu F11-Finans under tvangsopløsning, er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af G2-virksomhed, nu G3-virksomhed under konkurs, den 25. august 2014 med en kapital på nom. 50.000 kr. til kurs 100.

SN var direktør i F10-Finans fra stiftelsen til den 11. januar 2017. Den 11. januar 2017 tiltrådte VM som direktør i selskabet. VM fratrådte som direktør den 13. december 2018. Den seneste årsrapport for selskabet er rapporten for perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017. Selskabet har i alle årene fravalgt revision. SM har påtegnet årsrapporten for 2017 som dirigent.

Ifølge vedtægterne for F10-Finans, nu F11-Finans under tvangsopløsning, har selskabet til formål at drive investeringsvirksomhed.

F13-Finans, nu F6-Finans, er stiftet den 6. marts 2014 af G2-virksomhed med en kapital på 50.000 kr. SN var direktør i selskabet fra stiftelsen indtil den 11. januar 2017, hvor SM tiltrådte som direktør. SM fratrådte som direktør den 2. februar 2018, og KM tiltrådte som direktør. Samme dato fratrådte KM som direktør, og SM tiltrådte som direktør. F13-Finans har til formål at yde gældsrådgivning samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

Egenkapitalen i F1-Finans og de associerede selskaber udgjorde pr. 31. december 2014 - 31. december 2017 i henhold til de officielle årsrapporter og de fremlagte regnskaber:

F20-Finans har ændret navn til F19-Finans og har c/o adresse hos SM, Y4-adresse.

På adressen Y4-adresse, har været og er tilmeldt følgende virksomheder:

De udenlandske selskaber, som klagerens repræsentant har henvist til, er såkaldte 1-pundsselskaber uden regnskabspligt og revisionspligt.

I 2014 og frem til et ikke nærmere oplyst tidspunkt havde F13-Finans en hjemmeside. SKAT har via hjemmesiden (red.fjernet.hjemmeside) genskabt F13-Finans´ hjemmeside, som den så ud i oktober 2016. Af hjemmesiden fra oktober 2016 fremgik bl.a. følgende:

"Betal kun et sted.

Vi gør drømme til virkelighed.

Velkommen til F13-Finans.

Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper, der gør det muligt, at hjælpe dig på fode igen.

Det betyder, at du nu kan gøre dine drømme til virkelighed.

At du er registreret hos G5-virksomhed betyder ikke nødvendigvis ikke det store.

For at komme i betragtning skal du som enlig have en fast årlig indkomst på mindst kr. 280.000 og som par kr. 400.000, samt et ønske om at sammenlægge lånene, for kun at betale et sted.

Vil du vide mere, så kontakt F13-Finans allerede i dag. Tryk på "kontakt", og udfyld og indsend formularen.

Vi kontakter dig, hurtigst mulig, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan vi kan hjælpe dig.

Hvis du vil inspireres først, tryk da på et af billederne inden du udfylder kontaktformularen. Vi se frem til at høre fra dig. "

På den nu nedlukkede hjemmeside blev omtalt følgende forretningsområder:

Låneomlægning

Lånesammenlægning

Omprioritering

Huslejeproblemer

Omfinansiering

Tillægslån

Truende tvangsakkord

Akkordering (forhandling med kreditorer)

Under "Lån også G5-virksomhed" oplyser F13-Finans blandt andet følgende:

"Lånesammenlægninger er en af vore spidskompetencer. Gæld er ADRIG håbløs betalt kun et sted. "

SKAT har fundet en debat om F13-Finans på hjemmesiden (red.fjernet.hjemmeside1). I debatten spørges der ind til, om nogen kender F13-Finans, og enkelte debattører refererer til deres erfaringer med F13-Finans. Hele debatten kan læses på: (red.fjernet.hjemmeside1).

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn)" skriver den 5. september 2015:

"Jeg skal sætte min bil som sikkerhed. Jeg forstår ikke helt hvorfor, for de låner jo ikke penge ud. Det er nærmest en slags opsparing, indtil de har forhandlet med mine kreditorer og så betaler de min gæld, med mine penge om nogle år… "

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn1)" skriver den 5. september 2015:

"Min fornemmelse er desværre ikke ret god. Hos mig blev der talt om finansiering og ændret fradrag- Meningen var (for mit vedkommende) at låne pengene og samle kreditorerne så det kun var en. Det de skriver på hjemmesiden er ikke det de siger til mødet, ellers forstår jeg det ikke helt… "

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn)" skriver den 6. september 2015:

"Det var også det jeg ville - altså låne penge til at betale alle små kreditorer og kun betale til en, men det gør de ikke. Vi skal skifte bank, få hemmeligt nr. og stoppe alle afdrag på gæld. Så om 5-8 år betaler de alt vores gæld. Vi skal i den tid betale 3500 ca. til F13-Finans om mdr… "

NJ (indehaver af (red.fjernet.hjemmeside1)) skriver den 6. september 2015:

"Kære (red.fjernet.brugernavn) (red.fjernet.brugernavn1) og (red.fjernet.brugernavn2).

Det I beskriver er ulovlig bankvirksomhed, idet man tager imod indlån og det er kun pengeinstitutter pengeinstitutter der må tage imod indlån.

Da der ikke står noget om det er en bank, vil vi stærkt fraråde at lægge pengene i noget eller pantsætte værdier. Vi har set lignende før hvor låntagere er blevet bedt om at komme med penge og hvor der har været tale om at snyde danskere som har ondt i økonomien og derfor er blevet desperate og det er aldrig gået godt.

(red.fjernet.brugernavn3), (red.fjernet.brugernavn4) og (red.fjernet.brugernavn5) er gamle i gårde og har fuldstændig ret. Hold jer væk… "

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn)" skriver den 10. september 2015:

"Jeg var til møde. Det de kan tilbyde er at låne os et beløb, til reservation/køb af optioner. Til det lån kan jeg stille min bil som sikkerhed. På den måde kan mine kreditorer ikke få fingerne i den. Når der så er gået 5-8 år, bliver alle mine gældsposter betalt. I den mellemliggende tid presser de mine kreditorer ned i pris. Jeg ved ikke om det er en god ide. "

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn6)" skriver den 16. oktober 2015:

"Jeg er totalt rystet i at dette firma gør disse ting, dette firma er det samme som lavede disse ting for flere år siden og G6-virksomhed lavede bl.a. en udsendelse om det, nu hedder det bare F13-Finans. Vi har prøvet dette før, vi troede at det var det rigtig at stoppe med at betale sine kreditor, og betale til et firma som ville hjælpe med at samle ens små lån til et stort. GØR DET IKKE HOLD JER LANGT VÆK.

Det der sker er at F13-Finans ønsker jeres skatte oplysninger, de vil have jeres kode til skat, hvad de så gør ved jeg ikke, for har stoppet dette, da jeg fik en mail om at de behandle dette først, før de kunne hjælpe… "

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn4)" skriver den 27. januar 2016:

"Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper, der gør det muligt, at hjælpe dig på fode igen.

Det betyder, at du nu kan gøre dine drømme til virkelighed." fra F13-Finans hjemmeside.

Hvorfor skulle "store udenlandske finansgrupper" være interesseret i at hjælpe G5-virksomhed ramte Danskere på fode igen to "gøre dine drømme til virkelighed"

For mig virker det som en reklame for nogen der lover vægttab uden sult eller muskler uden træning.

Lyder noget for godt til at være sandt er det oftest tilfælde at det ikke er sandt. "

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn7)" skriver den 1. marts 2016:

"Vi var også til møde idag, og 5-8 år vil vi være gældfri, så spurte jeg om vi var ude af G5-virksomhed (frie) og det vil hun ikke rigtig svare på. Der er noget som ikke er passer her.

Puha så jeg skal tro efter at have betalt 7000kr brutto pr måned i 5-8 år at jeg (Måske) kan være gældfri.

Håber der er nogen der kan forklare deres forretnings metoder"

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn7)" skriver den 2. marts 2016:

"Ja vi har bestemt os IKKE og bruge dem. På den her måde er det jo OS der låner dem penge ,

hvis de forhandler med mine Kreditorer i 5-8 år før de vil betaler dem, 8år=96*7000=672000kr og så trækker de stikket ud efter 7år og forsvinder så er mine penge væk men mine trofaste kreditorer er stadige ved min side.."

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn8)" skriver den 2. marts 2016:

"...At indbetale beløb til en rådgiver i håbet om, at de hos denne opsparede beløb en gang ud i fremtiden vil blive brugt til en løsning med ens kreditorer er INGEN løsning. At betale direkte til sine kreditorer, vil da være mere nærliggende.

Får rådgiveren økonomiske problemer, kan man risikere at pengene slet ikke findes når de skal bruges og endnu værre kan det gå, hvis rådgiveren går konkurs. Man skal heller ikke regne med, at ens kreditorer ikke kan røre pengene blot fordi de er indbetalt til rådgiveren, idet kreditorerne normalt ikke skal respektere en såkaldt selvbåndlæggelse. Om ordningen er lavet så den holder overfor kreditorerne, kan kun guderne vide.

Hvis man er i stand til at betale 7.000 k. månedligt, bør det være muligt enten at betale gælden fuldt ud over en årrække, få en frivillig akkord eller en offentlig gældssanering.

Hvad er formålet med at spare op i 5-8 år hos en fuldstændig ukendt virksomhed, i håbet om, at man ad åre kan få en løsning med sine kreditorer, hvis pengene ellers er i behold til den tid? "

Brugeren "(red.fjernet.brugernavn9)" skriver den 16. august 2016:

"…Var til møde for noget tid siden og det lød super godt men faktisk for godt til det skulle være sandt.

Jeg ringede dem op for nogle dage siden og der fik jeg en anden version som jeg ikke var blevet oplyst om til mødet.

Meget mærkeligt glad for jeg fandt denne tråd! "

F1-Finans foretog i årene 2014-2017 indberetninger i henhold til dagældende skattekontrollovs § 8 P af renteudgifter og gæld på 110 navngivne personer for et beløb på i alt 7.803.908 kr. I 2017 omfatter de indberettede beløb kun renteudgifter for 84 personer. Restgælden for de 84 personers gæld til F1-Finans er pr. 31. december 2017 indberettet med 0 kr.

SKAT påbegyndte i oktober 2015 en kontrol af grundlaget for indberetningerne fra F1-Finans (F2-Finans). SKAT indkaldte i årene 2015-2018 periodisk materiale fra F1-Finans. F.eks. anmodede SKAT ved brev af 30. januar 2018 selskabet om at fremsende ejerbogen. Ved brev af 20. februar 2018 rykkede SKAT for modtagelse af ejerbogen. Den 12. december 2017 modtog SKAT bankbilag fra F4-bank vedrørende transaktioner på F1-Finans' og F13-Finans' konti i F4-bank. Den 1. maj 2018 traf SKAT afgørelse om i medfør af skattekontrollovens § 10 F at underkende lånene, som F1-Finans havde ydet, og derfor også de indberettede renteudgifter . SKAT traf endvidere afgørelse om at lukke for F1-Finans' adgang til at indberette lån og renter i henhold til dagældende skattekontrollovs §§ 8 F og 10 B. SKATs afgørelse af 1. maj 2018 er påklaget til Skatteankestyrelsen, hvor sagen har sagsnr. 18-0005485.

Landsskatteretten har i en afgørelse af 26. februar 2019 stadfæstet SKATs afgørelse om, hvorvidt der foreligger et låne- og investeringsarrangement, der kan underkendes, jf. skattekontrollovens § 10 F.

SKAT sendte den 15. juni 2018 og 5. juli 2018 forslag til klageren om at ændre grundlaget for klagerens skat for hhv. 2014-2016 og 2017. Det fremgår heraf, at SKAT foreslår ikke at godkende fradrag for renteudgifter til F1-Finans i 2014-2017 på hhv. 19.407 kr., 18.500 kr., 17.659 kr. og 16.753 kr. Klageren reagerede ikke på SKATs forslag, og Skattestyrelsen traf derfor afgørelse i form af nye årsopgørelser for 2014-2017, der er lagt i klagerens skattemappe den 10. juli 2018 og 14. august 2018.

Skatstyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for renteudgifter af gæld til F1-Finans i 2014-2016 på hhv. 19.407 kr., 18.500 kr. og 17.659 kr. I 2017 har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for renteudgifter til F1-Finans på 16.753 kr.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om ændring af skatteyderens indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Indkomståret 2017 er derfor ikke forældet.

Som udgangspunkt er skatteyderen omfattet af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist. I henhold til bekendtgørelsen kan SKAT ikke varsle ændring af skatteyderens indkomstansættelse senere end den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvorfor indkomståret 2016 ikke er forældet.

Indkomstårene 2014 og 2015 er som udgangspunkt forældet.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist, gælder der dog særlige regler for forældelse, når forholdet er begået ved fortsæt eller grov uagtsomhed. Det er SKATs vurdering, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For indkomstårene 2014 og 2015 har SKAT en frist på 6 måneder til at rejse et krav. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor forholdet er kommet til SKATs kendskab, og kravet kan opgøres. SKAT har herefter yderligere 3 måneder til at træffe en endelig afgørelse. Det følger af SKM 2017.623 ØL, at 6 måneders fristen nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er gældende, når § 27, stk. 1 tages i anvendelse overfor en skattepligtig omfattet af kort ligningsfrist. Forholdet er kommet til SKATs kendskab, og kravet kunne opgøres, den 19. december 2017, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger til brug for underkendelsen af låne- og investeringsarrangementet. SKAT har afsendt varsel om ændring af indkomsten den 15. juni 2018, hvorfor indkomstårene 2014 og 2015 ikke er forældet.

Som udgangspunkt er der fradrag for renteudgifter efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, når en række betingelser er opfyldt. En af betingelserne er, at man skal være retligt forpligtet til at betale renter. SKAT finder, at skatteyderen ikke er retligt forpligtet til at betale renter. Dette skyldes, at der er tale om et skattearrangement, som SKAT har underkendt i henhold til skattekontrollovens § 10 F.

SKAT har efter skattekontrollovens § 10 F bemyndigelse til at forlange dokumentation for realiteten i skattearrangementer. Det er SKAT, der afgør, hvorvidt der er tale om et skattearrangement.

Det er SKATs samlede vurdering, at der ikke er realitet i F1-Finans' skattearrangement, hvorfor dette er blevet underkendt. Denne vurdering er baseret på den modtagne dokumentation fra selskabet, modtagen dokumentation fra udvalgte kunder hos selskabet, modtagne kontoudtog fra banken, tilgængelige regnskaber samt oplysninger hentet fra internettet.

SKATs gennemgang af F1-Finans' bogføring og bankkontoudtog viser, at der bortset fra indbetaling af ydelser fra kunderne ikke findes reelle pengetransaktioner. Der er således ingen reelle pengebevægelser vedrørende udbetaling af lånet til kunderne eller lån og ydelser mellem de involverede selskaber. Selskaberne genererer beskedne overskud, og udover mindre bankindeståender er der ingen reelle værdier i selskaberne. Balancesummerne består primært af interne mellemregninger selskaberne imellem. Investeringsselskabernes påståede investeringer i Y1-verdensdel ses ikke at give noget afkast. Optionerne, der giver ret til tegning af kapitalandele i investeringsselskaberne, er derfor reelt værdiløse.

Flere af kunderne har ikke opfyldt deres betalingsforpligtelser. F1-Finans ses dog ikke at have taget skridt til at forlange lånet indfriet. Endvidere ses der i adskillige tilfælde og regelmæssigt at være blevet udbetalt beløb til mange af kunderne. Det er ikke oplyst over for SKAT, hvad disse udbetalinger dækker over. Det er SKATs opfattelse, at det ikke er begrundet i forretningsmæssige dispositioner, når selskabet forholder sig passivt i forhold til kundernes for sene indbetalinger og endvidere udbetaler beløb til kunderne, som der ikke kan redegøres for.

Det fremgår af gældsbrevene, at lånene er udbetalt til låntager. Der foreligger dog ingen dokumentation i form af bankkontoudskrifter eller lignende, der dokumenterer, at F1-Finans reelt har udbetalt lånebeløbene til kunderne, investeringsselskaberne eller andre. Ingen af de kunder, som SKAT har kontaktet, har kunnet dokumentere, at lånebeløbet er blevet udbetalt til dem. F1-Finans' regnskabschef har den 18. november 2015 og 23. marts 2017 oplyst, at lånene aldrig er udbetalt til låntager, idet lånene er anvendt til investering i optioner. Regnskabschefen har desuden oplyst, at der kun er tale om bogføring på diverse mellemregningskonti. Han har oplyst, at pengene kommer fra det Y5-lande moderselskab F7-Finans.

Lånene er uden økonomisk realitet, og der foreligger derfor ikke et reelt, rentebærende gældsforhold.

Garantien i tegningsaftalen, der giver ret til tegning af optioner, er uden værdi. Dette skyldes, at F1-Finans kun forpligter sig til at erhverve optionerne til en pris svarende til den til enhver tid værende restgæld. F1-Finans kan i øvrigt udskyde sin købsforpligtelse i op til 8 år. Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet ikke løber nogen økonomisk risiko ved arrangementet.

SKAT finder det bevist, at kunderne er blevet instrueret til at undlade at betale deres øvrige kreditorer. Det er endvidere SKATs opfattelse, at kunderne er blevet vildledt til at tro, at de har indbetalt til en opsparing i selskabet. Udadtil fremstår arrangementet ikke som en opsparing, men som et udlåns- og investeringsarrangement. Det reelle indhold i arrangementet er derfor ikke fremlagt for SKAT.

Af de anførte grunde har Skattestyrelsen nægtet fradrag for de fratrukne renteudgifter til F1-Finans.

Klagerens opfattelse

Klageren har via sin repræsentant nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for renteudgifter til F1-Finans i 2014-2017 på hhv. 19.407 kr., 18.500 kr., 17.696 kr. og 16.753 kr.

SKAT har i en sag overfor et dansk selskab tilsidesat udlånene som et skattearrangement omfattet af skattekontrollovens § 10.

De involverede selskaber er:

F9-Finans, Y5-land

F12-Finans, Y5-land

G1-virksomhed, Y5-land

F1-Finans

F6-Finans

F14-Finans

F15-Finans

F17-Finans

F11-Finans

F19-Finans

Transaktionerne er i hovedtræk følgende:

F12-Finans har fungeret som udlåningsselskab. Selskabet har stillet kreditter til rådighed for de danske selskaber F1-Finans (F2-Finans) og F6-Finans (F13-Finans). De danske selskaber har videreudlånt disse kreditter til private danske borgere med det formål, at kreditterne skulle anvendes til investeringer. De danske selskaber har overfor F22-Finans givet transport i krav mod de danske låntagere til sikkerhed for de opnåede kreditter. Til illustration af dette vedlægges som bilag 39 kopi af låneaftale mellem F12-Finans og F2-Finans af 31. januar 2015.

F9-Finans har på samme vis som F12-Finans ydet kredit til de danske selskaber. Selskabet F1-Finans (F2-Finans) har ydet kredit til private kunder til finansiering af investeringer.

F6-Finans har i hovedsagen foretaget gældsrådgivning til private danske kunder.

Selskaberne F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans (F3-Finans, F16-Finans, F18-Finans, F10-Finans) er de selskaber, som kunderne har købt optioner i.

Selskaberne F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans har investeret i forskellige andre selskaber, herunder i G1.

Selskabet G1-virksomhed ejer de immaterielle rettigheder til et naturslankeprodukt, der uafhængigt er vurderet til at have en væsentlig markedsværdi. Til illustration af dette vedlægges kopi af en optionsaftale med G1-virksomhed, som er indgået mellem F2-Finans og F16-Finans ApS den 31. december 2015 som bilag 40.

De detaljerede forhold om investeringerne vil blive fremlagt i den tilknyttede sag med F1-Finans med Skatteankestyrelsens j.nr. 180005485.

Klageren indgik med virkning fra 2014 en gælds- og underpantsætningsaftale med selskabet F1-Finans (tidligere F2-Finans). Kopi af gælds- og underpantsætningsaftalerne vedlægges som bilag 41. Der blev endvidere indgået en kassekreditaftale med selskabet F9-Finans. Kopi af kassekreditaftalen med F9-Finans vedlægges som bilag 42.

Kreditterne blev anvendt til investering i selskabet F10-Finans. Der blev i den forbindelse indgået tegnings- og garantiaftaler. Kopi af tegnings- og garantiaftaler mellem klageren og F10-Finans vedlægges som bilag 43. Vedtægter for selskabet F10-Finans vedlægges som bilag 44.

F1-Finans fik transport i klagerens krav på overskydende skat. Kopi af transporterklæringer dækkende perioden fra 2014 vedlægges som bilag 45.

Klageren betalte renter og afdrag til F1-Finans og F13-Finans i perioden fra 2014 til 2017. Kopi af klagerens bankoverførsler fremlægges som bilag 46.

Det kan udledes af domspraksis, at et skattearrangement er en eller flere transaktioner, der alene tjener skattemæssige formål, og som ikke tjener et forretningsmæssigt formål. Dette fremgår af SKM2010.123 H, SKM2009.168 H, U 2008.879 H og TfS 1992.328.

Det samme kan udledes af praksis, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.11.2.2.6.

I nærværende sag har klageren optaget et lån, som han har anvendt til investeringer i optioner i F11-Finans. Låneaftalen er en gyldig aftale, jf. aftalelovens § 1, og den er derfor bindende for parterne.

Klageren har haft råderet over det lånte beløb ved at indgå en tegnings- og garantiaftale, hvor lånebeløbet er anvendt til investering i F11-Finans. F11-Finans har investeret i erhvervsprojekter, herunder optioner i selskabet G1-virksomhed, der ejer de immaterielle rettigheder til et slankeprodukt.

Klageren har en erhvervsmæssig risiko for, at den foretagne investering ikke giver det garanterede afkast. Klageren har desuden en erhvervsmæssig mulighed for, at der bliver skabt et overskud ved investeringen. Skattemæssigt er klageren endvidere stillet således, at den samlede garanterede kursgevinst bevirker en større samlet beskatning end de i perioden på 8 år fradragne renter.

Betingelsen for at tilsidesætte arrangementet som et skattearrangement er derfor ikke til stede, idet der ikke alene er kontraheret ud fra at opnå en skattefordel.

F1-Finans har udstedt en garanti til klageren for en forrentning for den foretagne investering. F1-Finans har derfor en risiko, såfremt investeringen viser sig ikke at kunne honorere den udstedte garanti.

F1-Finans har en forretningsmæssig mulighed for at skabe et overskud ved, at et afkast af investeringerne, der overstiger den udstedte garanti, tilfalder F1-Finans.

Betingelserne for at tilsidesætte arrangementet som et skattearrangement er derfor heller ikke til stede over for F1-Finans, idet der ikke alene er kontraheret ud fra at opnå en skattefordel.

Der er derfor ikke hjemmel i skattekontrollovens § 10 F, stk. 1 til at underkende klagerens ret til rentefradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Skattestyrelsens afgørelser er derfor ugyldige.

Der henvises til SKM2011.583 ØLR, der fandt, at et gældsforhold var reelt. Der henvises ligeledes til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.11.2.2.1.

Da betingelserne for et skattearrangement i nærværende sag ikke er opfyldt, og da der er indgået en bindende aftale om optagelse af gæld, som der ved aftale er rådet over, har klageren ret til at fradrage renterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1 om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen hhv. den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, som er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, som er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Af § 1, stk. 1 i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 10 E, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter. Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

Af skattekontrollovens § 1, stk. 5 fremgår, at skatteministeren fastsætter regler om, at visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

I medfør af § 1, stk. 5 i skattekontrolloven har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 535 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Af § 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om kort ligningsfrist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse om kort ligningsfrist) fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist fremgår, at når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renteudgifter kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ligningslovens § 5, stk. 1 fremgår, at renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler efter fast praksis skatteyderen. Det påhviler således klageren at godtgøre, at der foreligger et retligt forpligtende gældsforhold med pligt til at betale renter og afdrag i overensstemmelse med gældsbrevets ordlyd. Vægten af denne bevisbyrde beror på et skøn i det enkelte tilfælde. Generelt indgår det bl.a. i denne vurdering, hvor sædvanlig dispositionen er, og hvem der er disponeret i forhold til. De bagvedliggende aftaler angår indgåelse af kontrakter med udenlandske underkapitaliserede selskaber, der enten ikke har offentliggjort sine regnskaber eller har indgivet summariske regnskaber. Regnskaberne er ligesom regnskaberne for de danske selskaber ikke reviderede. De danske selskaber er endvidere ledet af stort set samme personkreds, og selskaberne har eller har drevet virksomhed fra samme adresse.

Gælds- og underpantsætningsaftalen med F1-Finans, tidligere F2-Finans, er ligesom kassekreditaftalen med F9-Finans og tegnings- og garantiaftalen mellem klageren og F10-Finans ikke fremlagt i sagen.

De aftaler, som det er gjort gældende, at klageren har indgået, må henset til oplysningerne om klagerens indtægter og formue anses som usædvanlige. Landsskatteretten finder derfor, at der påhviler klageren en streng bevisbyrde for at godtgøre berettigelsen af de selvangivne renteudgifter til F1-Finans.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har optaget et lån i F1-Finans, tidligere F2-Finans. Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at klageren ikke har ret til fradrag for renteudgifter .

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelser er ugyldige på grund af forældelse.

Da klageren er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, var fristen for at varsle ændring af klagerens indkomst i 2014-2017 hhv. den 30. juni 2016, 30. juni 2017, 30. juni 2018 og 30. juni 2019. SKATs varsling for 2014-2016 er fremsendt den 15. juni 2018. Skattestyrelsens varsling for 2017 er fremsendt den 5. juli 2018. Skattestyrelsens ansættelse for 2016 og 2017 er derfor gyldig.

Det forhold, der begrunder en ændring af klagerens indkomst i 2015, er det samme, som begrunder en ændring af klagerens indkomst i 2016. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 gælder derfor for ansættelsen af klagerens indkomst i 2015. Fristen for at varsle en ændring af klagerens indkomst for 2015 er den 1. maj 2019. Skattestyrelsens afgørelse for 2015 er derfor gyldig.

Skattestyrelsens ansættelse for 2014 er kun gyldig, dersom betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomst er opfyldt.

Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at F1-Finans, tidligere F2-Finans, ved at indberette renteudgifter på gæld, som klageren ikke har haft, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT foretog ansættelsen af klagerens indkomst på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag. Landsskatteretten er også enig med Skattestyrelsen i, at klageren handlede groft uagtsomt ved ikke at reagere på den for lave ansættelse.

Kundskabstidspunktet i relation til fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er det tidspunkt, hvor SKAT må anses for at være kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå et grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder, at fristen først skal regnes fra den 19. december 2017, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger til brug for underkendelsen af låne- og investeringsarrangementet og således var i stand til at fremsende varsling om ændring af skatteansættelsen for F1-Finans. Da SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen er dateret den 15. juni 2018, er Skattestyrelsens afgørelse for 2014 gyldig.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelser for 2014-2017.

…"

Landsskatteretten traf den 18. juni 2019 afgørelse vedrørende B, og det fremgår af afgørelsen blandt andet:

"…

Klage over: Skattestyrelsens afgørelser af 14. august 2018

…

Indkomstår: 2014, 2015 og 2016

Møde mv.

Klagerens repræsentant har afholdt møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

I indkomstårene 2014-2016 var klageren omfattet af bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Bekendtgørelsen blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for oplysningsskema.

Personer, der er omfattet af bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det fremgår af de indberettede oplysninger for 2014-2016, at klageren havde en negativ formue på henholdsvis 1.132.669 kr., 1.047.859 kr. og 1.131.511 kr. Ved opgørelsen af formuen i 2014-2016 er der medtaget gæld til F1-Finans på henholdsvis 209.651 kr., 200.612 kr. og 190.889 kr.

Formuen er fremkommet således:

Det fremgår af de indberettede oplysninger at gælden i 2014-2016 var sammensat på følgende måde:

I den indberettede gæld for 2014-2016 indgår indberettet gæld til F1-Finans (tidligere F2-Finans) på henholdsvis -209.651 kr., -200.612 kr. og -190.889 kr. En stor del af gælden, bortset fra gælden til F1-Finans (tidligere F2-Finans), er indberettet som værende i restance.

På årsopgørelse nummer 1 for indkomståret 2014, der er lagt i klagerens skattemappe den 7. marts 2015, er der medtaget renteudgifter i rubrik 42 på 78.944 kr., heri er indeholdt renteudgifter til F1-Finans på 19.407 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren i 2014 havde en lønindkomst på 421.515 kr., og at klagerens skattepligtige indkomst i 2014 udgjorde 297.555 kr. Årsopgørelsen viser en overskydende skat inklusiv procentgodtgørelse på 10.577 kr.

Gældsstyrelsen har efterfølgende oplyst, at overskydende skat på 10.577 kr. den 4. maj 2015 er udbetalt til F6-Finans.

På årsopgørelse nummer 1 for indkomståret 2015, der er lagt i klagerens skattemappe den 31. marts 2016, er der medtaget renteudgifter i rubrik 42 på 41.135 kr., heri er indeholdt renteudgifter til F1-Finans på 18.500 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren i 2015 havde en lønindkomst på 428.245 kr., og at klagerens skattepligtige indkomst i 2015 udgjorde 304.567 kr. Årsopgørelsen viser en overskydende skat inklusiv procentgodtgørelse på 3.616 kr.

Gældsstyrelsen har efterfølgende oplyst, at overskydende skat på 3.616 kr. den 19. april 2016 er udbetalt til F1-Finans.

På årsopgørelse nummer 1 for indkomståret 2016, der er lagt i klagerens skattemappe den 30. marts 2017, er der medtaget renteudgifter i rubrik 42 på 25.587 kr., heri er indeholdt renteudgifter til F1-Finans på 17.659 kr. Det fremgår af årsopgørelsen, at klageren i 2016 havde en lønindkomst på 440.492 kr., og at klagerens skattepligtige indkomst i 2016 udgjorde 367.026 kr. Årsopgørelsen viser en restskat på 4.683 kr.

Det er i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren med virkning fra 2014 indgik en gælds- og underpantsætningsaftale med F1-Finans (tidligere F2-Finans) og en kassekreditaftale med F9-Finans. Det er videre oplyst, at kreditterne, som klageren fik stillet til rådighed, blev anvendt til investeringer i F10-Finans (nu F11-Finans under tvangsopløsning).

Det er i klagen til Skatteankestyrelsen endvidere oplyst, at F12-Finans har stillet kredit til rådighed for F1-Finans (tidligere F2-Finans) og det associerede selskab F6-Finans (tidligere F13-Finans) og de nævnte selskaber har videreudlånt kreditterne til private danske borgere med det formål, at kreditterne skulle anvendes til investeringer. Det er oplyst, at F1-Finans (tidligere F2-Finans) og F6-Finans (tidligere F13-Finans) har givet F12-Finans transport i de danske selskabers krav mod de danske låntagere til sikkerhed for de opnåede kreditter.

Til beskrivelse af det beskrevne låneforhold mellem F1-Finans (tidligere F2-Finans) har klagerens repræsentant som bilag 39 til klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af en låneaftale ("(red.fjernet.sætning1)") med F2-Finans som låntager og F7-Finans som långiver vedrørende et lån på 9.210.000 kr. Låneaftalen er dateret den 31. januar 2015. Af låneaftalen fremgår, at lånet senest skal tilbagebetales den 31. december 2016, og at långiver har modtaget sikkerhed i F2-Finans tilgodehavender hos navngivne kunder for et beløb på i alt 9.210.000 kr. Klagerens navn fremgår af oplistningen af tilgodehavender hos navngivne kunder i låneaftalen.

…

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen hhv. den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, som er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, som er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Af § 1, stk. 1 i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. De arter af formue, der er omfattet af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 10 E, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter. Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

Af skattekontrollovens § 1, stk. 5, fremgår, at skatteministeren fastsætter regler om, at visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive selvangivelse, modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

I medfør af § 1, stk. 5 i skattekontrolloven har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Af § 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse om kort ligningsfrist) fremgår, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om kort ligningsfrist fremgår, at når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fremgår, at renteudgifter kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ligningslovens § 5, stk. 1, fremgår, at renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler efter fast praksis skatteyderen. Det vil sige, at det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger et retlig forpligtende gældsforhold med pligt til at betale renter og afdrag i overensstemmelse med gældsbrevets ordlyd. Generelt indgår det blandt andet i denne vurdering, hvor sædvanlig dispositionen er, og hvem der er disponeret i forhold til. De bagvedliggende aftaler angår indgåelse af kontrakter med udenlandske underkapitaliserede selskaber, der enten ikke har offentliggjort sine regnskaber eller har indgivet summariske regnskaber. Regnskaberne er, ligesom regnskaberne for de danske selskaber, ikke reviderede. De danske selskaber er endvidere ledet af stort set samme personkreds, og selskaberne er eller har været drevet fra samme adresse.

Gælds- og underpantsætningsaftalen med F1-Finans (tidligere F2-Finans) er ligesom kassekreditaftalen med F9-Finans og tegnings- og garantiaftalen mellem klageren og F3-Finans ikke fremlagt i sagen.

De aftaler, som det er gjort gældende, at klageren har indgået, må henset til oplysningerne om klagerens indtægter og formue anses som usædvanlige. Landsskatteretten finder derfor, at der påhviler klageren en streng bevisbyrde for at godtgøre berettigelsen af de selvangivne renteudgifter til F1-Finans.

Det er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har optaget et lån i F1-Finans (tidligere F2-Finans) og Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at klageren ikke har ret til fradrag for renteudgifter .

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelser er ugyldige på grund af forældelse.

Da klageren er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, var fristen for at varsle ændring af klagerens indkomst i 2014-2016 henholdsvis den

30. juni 2016, 30. juni 2017 og 30. juni 2018. SKATs varsling for 20142016 er fremsendt den 15. juni 2018. Skattestyrelsens ansættelse for 2016 er derfor gyldig.

Det forhold, der begrunder en ændring af klagerens indkomst i 2015, er det samme, som begrunder en ændring af klagerens indkomst i 2016. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 gælder derfor for ansættelsen af klagerens indkomst i 2015. Fristen for at varsle en ændring af klagerens indkomst for 2015 er den 1. maj 2019. Skattestyrelsens afgørelse for 2015 er derfor gyldig.

Skattestyrelsens ansættelse for 2014 er kun gyldig, dersom betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomst er opfyldt.

Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at F1-Finans (tidligere F2-Finans) ved at indberette renteudgifter på gæld, som klageren ikke har haft, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT foretog ansættelsen af klagerens indkomst på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag. Landsskatteretten er også enig med Skattestyrelsen i, at klageren handlede groft uagtsomt ved ikke at reagere på den for lave ansættelse.

Kundskabstidspunktet i relation til fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er det tidspunkt, hvor SKAT må anses for at være kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå et grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder, at fristen først skal regnes fra den 19. december 2017, hvor SKAT modtog de sidste oplysninger til brug for underkendelsen af låne- og investeringsarrangementet og således var i stand til at fremsende varsling om ændring af skatteansættelsen for F1-Finans. Da SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen er dateret den 15. juni 2018, er Skattestyrelsens afgørelse for 2014 gyldig.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelser for 2014-2016.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af B og SM.

B har forklaret, at han de sidste godt 10 år har arbejdet for G9-virksomhed, hvor han beskæftiger sig med administrativt IT-arbejde og SAP-udvikling. Han arbejdede i 20 år i G10-virksomhed, før han blev ansat i G9-virksomhed. Han har aldrig arbejdsmæssigt beskæftiget sig med investeringer.

Han fandt G11-virksomhed på internettet, fordi han søgte efter løsninger til at komme af med noget gæld, han og A havde. Han kom i kontakt med SP og talte også med regnskabschefen NM. Han talte i første omgang ikke SM, men mødte ham i 2104 eller 2015.

Han har overholdt låneaftalerne i alle årene og betalte for renter og afdrag. De fik en indbetalingsformular hver måned fra NM, som han sørgede for, at de betalte. Der var nogle måneder, hvor de ikke betalte, fordi F1-Finans havde modtaget deres overskydende skat, som så blev fratrukket.

Han har afleveret sine kontoudtog til Skat under deres behandling af skattesagerne, som dokumenterede, at samtlige betalinger er foretaget med de beløb, som der er indberettet fradrag for.

I den første periode var det optioner til byggeprojekter, der var blevet foretaget investeringer i. Det gik ikke så godt, og investeringerne gik derfor i stedet i slankemedicin. Han har selv prøvet slankemedicinen, og han tabte sig.

Han blev indsat kortvarigt som direktør i F19-Finans. Det var advokat SN, som bad ham om en tjeneste, fordi han var blevet syg. Han fik ikke kendskab til selskabets drift eller de øvrige selskabers drift. Han ved ikke, hvilket af selskaberne, der stod for investeringerne.

De fik en opgørelse sidste år, hvoraf det fremgik, at den investering, de har en option til nu, var 1,265 mio. kr. værd. Det seneste, han har fået at vide, er, at slankemedicinen er tæt ved at blive godkendt. Den option, de har nu, relaterer sig principielt til det senere lån på 1 mio. kr., men det er hans opfattelse, at lånet på 1 mio. kr. blev anvendt til at indfri deres forpligtelser til F2-Finans og til at indfri pantebrevet på 152.000 kr.

Adspurgt forklarede han, at de ikke har udnyttet optionerne, så han ved ikke med sikkerhed, om investeringen er 1,265 mio. kr. værd. Det kontante indskud på 120.000 kr., som fremgår af amortiseringsplanen [samlet fil, side 433] betalte de ikke, men lånte af F2-Finans. De har ikke modtaget de 400.000 kr., som var bundet til optionsaftalen. Der blev udstedt et pantebrev på 152.000 kr. De betalte kun 5.200 kr. til dækning af udgiften til pantebrevet. F2-Finans ville have en sikkerhed for lånet. De betalte til F2-Finans fra år 2014 til år 2018, hvor de gik ind i den nye låneaftale med F19-Finans og G12-virksomhed+G13-virksomhed.

Adspurgt til om de betalte i henhold til begge amortiseringsplaner [samlet fil, side 433 og 448] forklarede han, at han foretog en samlet betaling om måneden, som skulle betale på begge lån.

Det nye lån ligger i SMs selskab F33-Finans, som er beliggende i Y5-land, og de foretager deres betalinger dertil. Så vidt han ved er SM den eneste person fra de tidligere selskaber, som fortsat er involveret i investeringerne og optionsaftalerne.

De har ikke modtaget penge fra F2-Finans, og de har ikke forsøgt at rejse et erstatningskrav. De har ikke bedt F2-Finans om at indfri garantien.

A har forklaret, at hun i dag er selvstændig, og det har hun været siden år 2017. Hun har tidligere været konsulent i mange år. Hun hjælper virksomheder med at samle dokumentation til brug for deres markedsføring og markedsføringstilladelser. Hun står blandt andet for kommunikation med myndigheder, og det foregår mange gange på Y5-landsk. Det har kun i et enkelt tilfælde drejet sig om farmaceutiske produkter.

Hun gav pant i sin lejlighed for et beløb på 152.000 kr., som var sikkerhed for låneaftalen, de indgik i 2014. Hun har deltaget i møder med G11-virksomhed, hvor hun har hørt om investeringsprojekterne. B stod for alle betalinger for dem begge, og det foregik via hans konto, fordi han i perioden var den eneste af dem med fast indtægt. Hun har derfor ikke konkret kendskab til, hvordan der blev betalt på lånene. Der vil ikke fremgå nogle betalinger af hendes kontoudtog. Det er hendes forståelse, at alle renter og afdrag er betalt.

Hun har forrige år fået indsigt i nogle dokumenter fra det kliniske forsøg vedrørende (red.fjernet.produkt), som der er blevet investeret i. SM spurgte, om hun kunne oversætte det til dansk, fordi han mente, at det var hensigtsmæssigt.

Pantebrevet er blevet udvidet til 1 mio. kr.

SM har forklaret, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelse). Han er i dag (red.fjernet.alder). Han har siden 1988 arbejdet intensivt med medico-produkter og naturmedicin og haft et samarbejde med professor LS og professor HN om det (red.fjernet.produkt), som blandt andet B og A har investeret i.

Han kom i kontakt med F1-Finans i år 2013 og blev i år 2017 "effektivt" direktør for selskabet F5-Finans. Han var ikke involveret i de aftaler, som blev indgået med B og A i år 2014. Han var med til at indgå en ny låneaftale med dem omkring årsskiftet 2017/2018. Han underskrev som direktør for G12-virksomhed og G13-virksomhed.

Selskaberne ændrede fokus fra investeringer i byggeprojekter i Y1-verdensdel til medico-produkter, efter at han blev tilknyttet i 2017. Han havde ikke noget at gøre med de oprindelige investeringsplaner. Hans opgave var i starten at rydde op og sikre sig, at investorerne havde udsigt til et afkast.

Deres investeringsfokus er nu på et (red.fjernet.produkt), som hedder (red.fjernet.produktnavn), og som allerede i dag sælges og markedsføres i Y6-land under produktnavnet (red.fjernet.produktnavn1). Produktet virker, hvilket er dokumenteret i kliniske undersøgelser. Han forventer, at produktet vil kunne lanceres indenfor Y7-verdensdel i løbet af foråret 2024, men de skal overholde markedsføringsreguleringen.

Tidligere var der også investeret i en alternativ behandling til (red.fjernet.produkt1) via G14-virksomhed, men HN ville ikke være med til at børsnotere, så patenterne blev solgt. G15-virksomhedss tidligere direktør SE har investeret 25 mio. kr.

Investeringen foregik oprindeligt i selskabet G16-virksomhed, men alle rettighederne til de produkter, der er investeret i, ligger nu i selskabet F33-Finans, der fik rettighederne overført. Optionsaftalerne er tilknyttet investeringerne, og der er lavet en valuarmæssig vurdering af, at værdierne er til stede. Det går bedre for selskaberne, de har investeret i, efter at man har flyttet aktiver og passiver til Y5-lande selskaber, som er underlagt strenge revisionsmæssige krav. Den tunge dokumentation for investeringernes værdi er først kommet, efter at Skat traf afgørelse. Han er sikker på, at de tidligere investorer gerne ville have investeret i det nye selskab.

Han har haft møde med Skat den 13. september 2018 sammen med sin daværende juridiske rådgiver KJ. Skat havde mulighed for at rekvirere yderligere dokumentation, men de bad aldrig om noget. Han ved, at der også har været en dialog med den "lokale skattemand", der har behandlet B og As sag.

Han har i dag en fantastisk relation til B og A. De har investeret i F33-Finans, og A har oversat en klinisk undersøgelse af (red.fjernet.produkt) fra Y5-land til dansk.

Den nye aftale mellem B og A og G12-virksomhed+G13-virksomhed lå i forlængelse af den gamle aftale mellem dem og F2-Finans. Adspurgt til aftalen af 18. januar 2018, punkt 5.5 [samlet fil, side 596], forklarede vidnet, at det er korrekt, at B og A til ethvert tidspunkt kan komme ud af låneaftalen uden at hæfte for restgælden.

Parternes synspunkter

A og B har i deres sammenfattende processkrift/påstandsdokument anført følgende:

"…

De processuelle forhold - afvisningspåstanden:

Vedrørende spørgsmål om afvisning af Bs påstand for indkomståret 2017 tager denne sagsøgte bekræftende til genmæle for så vidt angår denne del af sagen med den bemærkning, at der er tale om en betaling foretaget af sagsøgerne som konsekvens af deres solidariske hæftelse overfor långiver og således, at A herefter vil anmode om genoptagelse af sin ligning af indkomståret 2017 og med påstand om en forhøjelse af den negative kapitalindkomst, det vil sige forhøjelsen af fradraget fra kr. 16.753,00 med kr. 16.753,00 til kr. 35.506,00.

Sagsøgerne er naturligvis enige i, at det herefter alene er fradraget for så vidt angår A for så vidt angår indkomståret 2017, der behandles under nærværende sag. Sagsøgerne er også her enige i, at den afgørelse for så vidt angår skatteåret 2017 i relation til A for så vidt angår nærværende sag vil have indflydelse på den skattemæssige bedømmelse af den begæring om genoptagelse, der nu finder sted.

Sagens forhold:

Der henvises til stævningen og svarskriftet. Sagen vedrører reelt spørgsmålet om, i hvilket omfang sagsøgerne har ret til fradrag i kapitalindkomst (som negativ kapitalindkomst) for de respektive skatteår 2014-2017 som angivet i stævningen og med ændringen i påstandsdokumentet.

Sagsøger er her enig i, at det efter ligningslovens § 5 stk. 1 er et udgangspunkt og reelt et krav, at renteudgifter vedrørende gæld for at kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et indkomstår, hvori renten forfalder til betaling forudsat at betalingen af renter er sket.

Den i svarskriftet side 10/12 angivne undtagelse om sikkerhedsstillelse m.v. findes ikke relevant i nærværende sag.

Det centrale er herefter, hvorvidt sagsøgerne kan godtgøre, at der forfalder renter til betaling i overensstemmelse med de beløb, der er nævnt i påstandene og at disse rentebeløb er betalt.

Låneengagementet:

Det centrale er, hvorvidt der eksisterer låneaftaler imellem sagsøgerne og F1-Finans hvorefter der er oprettet lånedokumenter, som har et reelt gældsforhold og en imellem disse parter retlig forpligtelse til at tilbagebetale et lån og forrente gælden.

Anvendelsen af lånet, låneudbetalingerne, er i denne situation af mindre betydning. Sagsøgerne, der har modtaget lånebeløbet, har ladet disse indestå hos F1-Finans til investering i diverse projekter, men dette ændrer ikke det forhold, at der var optaget et lån, for hvilket der var stillet sikkerhed herunder har sagsøger påtaget sig af en betalingsforpligtelse jfr. gældsbrev/håndpantsætnings-erklæring fremlagt som bilag 4 sikret ved pantsætning af de kapitalandele, provenuet var anvendt til erhvervelse af henholdsvis for så vidt angår A også ved udstedelse af pantebrev kr. 152.000,00 med den i pantebrevet nævnte amortiseringsplan.

Det bemærkes her, at lånene er optaget in solidum og således at der foreligger en solidarisk hæftelse imellem de respektive 2 skatteydere med den konsekvens, at det beløb, der vedrører B for skatteåret 2017, og hvor sag ikke er anlagt rettidig, som konsekvens af den solidariske hæftelse imellem ægtefællerne i forhold til kreditor overføres til den anden ægtefælle, det vil sige overføres fra B til A.

Forholdet til F1-Finans:

Det er korrekt, at sagsøger B i en periode har været direktør for et af de omtalte investeringsselskaber (F19-Finans, tidligere F20-Finans cvr.nr. ...18). Årsagen var, at B af advokat SN, der tidligere var direktør i Selskabet, var blevet anmodet om at indtræde som direktør for at gøre den pågældende "en tjeneste", hvilket B accepterede. Der har ikke været noget økonomisk forbundet hermed og B har således ikke modtaget løn eller andre ydelser for Selskabet. Der foreligger således alene "en vennetjeneste" idet bemærkes, at B alene kender SN fra låneengagementer og ikke fra nogle andre forhold.

Betalingsforholdene:

Det kan lægges til grund, at sagsøgerne i forhold til F1-Finans og de andre i svarskriftet nævnte selskaber er at betragte som "forbrugere" således at sagsøgerne ikke er professionelle investorer eller har eller har haft nogle andre investeringer af tilsvarende type.

Sagsøger har noteret det af sagsøgte anførte vedrørende forbrugerforhold idet bemærkes, at sagsøger har anført dette i replikken for at illustrere, at sagsøger er privatperson, der er indtrådt i et investeringsprojekt på lige fod med en stor gruppe andre skatteydere og alene anført for at beskrive sagsøgers forhold.

Sagsøgerne er helt naturligt gået ud fra, at alle de forhold, der har været nævnt og oplyst af advokat SN og de personer, denne har arbejdet sammen med i relation til låneengagementerne var reelle engagementer, det vil sige et reelt "set up", der i det hele var såvel økonomisk som skattemæssigt set fornuftigt og transparent og det kommer derfor som en betydelig overraskelse for sagsøgerne, at Skat åbenbart har eller vil tilsidesætte det bagvedliggende/underliggende økonomiske engagement i relation til F1-Finans og de øvrige selskaber.

Sagsøger er enig i, at genoptagelse af As skatteansættelse henhører under skatteforvaltningen og ikke nærværende sag. Der er alene tale om en underretning i replikken herom.

Sagsøger er enig i, at rentefradrag forudsætter, at der eksisterer et reelt gældsforhold mellem retlig forpligtelse til betaling og forrentning og at renterne er betalt. Dette fastholdes at være tilfældet.

Sagsøger vil dokumentere dette ved partsforklaringer og de dokumentbeviser der foreligger.

De erhvervede aktiver:

Det er efter sagsøgers opfattelse af afgørende betydning at få fastlagt, at de aktiver, sagsøger har anvendt midlerne til at erhverve jfr. gældsbrevene er faktisk erhvervsmæssige investeringer, således at der ikke er tale om "fiktion", men aktiver, der forventeligt indenfor den nærmeste fremtid vil give et betydeligt overskud/afkast.

Det fastholdes, at når der foreligger en sådan investering, at der i så fald er tale om optagelse af lån til anvendelse vedr. disse investeringer og at rentefradragene på disse lån skal have virkning som negativ kapitalindkomst for låntagerne.

Vedrørende investeringen henvises til de fremlagte bilag, der beskriver produktet. Det bemærkes, at dette efter det oplyste ikke er materiale, der har været indgået i Skats vurdering forud for den forvaltningsmæssige afgørelse, der er påklaget.

Sagsøgerne fastholder, at de samlede betalinger på gældsbrevene via Bs konti løbende er overført dækkende alle ydelserne på gældsbrevene til lånekreditor siden 2014…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument blandt andet anført følgende:

"…

2. SAGENS TEMA OG FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Sagen handler om, hvorvidt sagsøgerne er berettiget til rentefradrag som følge af deres deltagelse i et lånearrangement, som SKAT (nu Skattestyrelsen) har tilsidesat som følge af manglende realitet. Lånearrangementet blev udbudt af selskabet F1-Finans (tidligere F2-Finans).

Sagsøgerne har i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 begge selvangivet renteudgifter til F1-Finans på henholdsvis kr. 19.407,-, kr. 18.500,-, kr. 17.659,- og kr. 16.753,-.

Sagen var tidligere en del af et sagskompleks, hvor SKAT har forhøjet ca. 110 skatteyderes indkomst.

Heraf blev 29 skatteansættelser påklaget til Landsskatteretten, som stadfæstede SKATs afgørelser. Af de af Landsskatteretten afgjorte sager er fem blevet indbragt for domstolene, således at der har verseret fire sager, hvoraf den ene (nærværende sag) omhandler to skatteydere. På nuværende tidspunkt er alle de øvrige sager i sagskomplekset imidlertid blevet hævet. Den foreliggende sag er således den eneste sag i komplekset, som fortsat verserer.

Skatteankestyrelsen har ved afgørelse af 12. april 2019 afvist Bs klage over SKATs afgørelse for indkomståret 2017, jf. bilag A. Den indbragte landsskatteretsafgørelse af 18. juni 2019 vedrører på denne baggrund alene indkomstårene 2014-2016, jf. også stævningen, side 2, 1. og 2. afsnit, vedrørende B (bilag 2). For så vidt angår denne sagsøger vedrører sagen således alene indkomstårene 2014-2016, hvilket også fremgår af sagsøgernes påstande.

2.1 Underkendelsen af "lånearrangementet"

SKAT har ved afgørelse af 1. maj 2018 underkendt det af F1-Finans udbudte udlåns- og investeringsarrangement som værende et skattearrangement uden realitet, jf. bilag B.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse den 26. februar 2019, jf. bilag C.

For en nærmere beskrivelse af arrangementet henvises til SKATs og Landsskatterettens afgørelser (bilag 1, side 3-23, bilag A, side 7-13, bilag B, side 2-20, og bilag C, side 1-20), idet følgende fremhæves:

F1-Finans er ifølge cvr-registret stiftet den 10. juli 2013 under branchekoden "(red.fjernet.branchekode)". Selskabets formål er "at drive udlåns- og investeringsvirksomhed, at formidle udlån, samt anden hermed - efter direktionens skøn - stående virksomhed", jf. bilag D, side 1.

SKAT rettede i efteråret 2015 henvendelse til F1-Finans med oplysning om, at selskabet var blevet udtaget til kontrol, og bad ved denne lejlighed selskabet om at fremsende sit regnskabsmateriale (bilag B, side 2, 5. afsnit). På et møde med SKAT oplyste den daværende regnskabschef i F1-Finans følgende om virksomheden (bilag B, side 2, 7. afsnit):

"Selskabet beskæftiger sig med udlån af penge til økonomisk trængte privatpersoner (ingen selskaber). De udlånte penge udbetales dog ikke til kunden, men investeres i stedet for i optioner i Y1-verdensdel og pengene er bundet i 5-8 år. Selskabet garanterer et afkast til kunden efter bindingsperioden. Selskabet tjener penge på både udlånet og afkastet. De lånte penge investeres i de Y1-verdensdel optioner via F5-Finans og F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans. Der er dog kun tale om bogføring på diverse mellemregningskonti - selve pengene kommer fra det Y5-lande moderselskab F7-Finans.

Selskaberne F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans og F19-Finans er de investeringsselskaber, der fyldes op et ad gangen.

F5-Finans er administrations- og driftsselskab, mens F1-Finans kun står for udlånene." (understreget her)

I forbindelse med kontrollen konstaterede SKAT, at F1-Finans er associeret med alle de af regnskabschefen omtalte selskaber (bilag B, side 2, 1. afsnit). Associationen består i, at personkredsen bag selskaberne, herunder i relation til stiftelse, direktion og ejerskab, i stort omfang er den samme.

Af regnskaberne for F1-Finans og de associerede selskaber for perioden 2014-2016 fremgår blandt andet følgende nøgletal for perioden (bilag E-bilag K):

…

F1-Finans har i perioden 2014-2017 indberettet renteudgifter på i alt ca. 7,8 mio. kr. fordelt på de ca. 110 kunder (bilag B, side 11, næstsidste afsnit). Ifølge SKAT udgjorde lånene til de enkelte kunder typisk kr. 200.000-500.000,-, hvilket vil sige, at selskabet i alt skulle have udlånt mellem kr. 22-55 mio. (bilag B, side 9, 1. afsnit).

Ifølge regnskabschefen i F1-Finans stammede pengene til udlånene fra det Y5-lande moderselskab F7-Finans(bilag B, side 2, 7. afsnit). F7-Finans ((red.fjernet.sætning2)) er ifølge det Y5-lande selskabsregister (G14-virksomhed) oprettet den 23. januar 2014 med en aktiekapital på (red.fjernet.valuta) 1.000,-, jf. bilag L. Selskabet er registreret med adresse i Y8-by, men er oprettet af en dansk person ved navn LP fra en adresse i Y9-by, jf. bilag J, side 3. Ifølge registreringerne i det Y5-lande selskabsregister (G14-virksomhed) var selskabet fra oprettelsen og frem til den 30. juni 2015 et såkaldt "(red.fjernet.sætning3)", hvorved forstås et selskab uden posteringer i regnskabet på nær det beløb, som blev betalt for aktierne i forbindelse med selskabets stiftelse og nogle få nødvendige gebyrer til G14-virksomhed (bilag L, side 2). Frem til den 30. juni 2015 var der således ikke nogen aktivitet i selskabet. Selskabet er den 15. januar 2019 blevet frivilligt opløst efter ansøgning af 22. oktober 2018, jf. bilag N og bilag O.

F1-Finans indsendte i forbindelse med SKATs sagsbehandling et lånedokument vedrørende kr. 9.210.000,- underskrevet af F7-Finans som udlåner og F2-Finans som debitor den 31. januar 2015, jf. bilag P. Selskabet fremsendte desuden et dokument med overskriften "(red.fjernet.sætning4)" af 31. december 2014, der beskriver F1-Finans' anskaffelse af en option hos F7-Finans, jf. bilag Q.

Ved beskrivelsen af F1-Finans' bogføring (bilag R) tog SKAT udgangspunkt i det fremsendte bogføringsmateriale vedrørende en af selskabets kunder, og anførte herom, at (bilag B, side 9, 1. afsnit):

"Der er taget udgangspunkt i kunde nr. (red.fjernet.kundenummer) [Navn udeladt], og gennemgangen viser at bogføringen foretages på følgende måde:

-Der oprettes et lån til kunden, men provenuet udbetales ikke til kunden, dvs. der er ingen faktisk pengetransaktion. Kunden forpligter sig til at købe kapitalandele i et af investeringsselskaberne F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans for provenuet. Lånet til den enkelte kunde udgør typisk 200.000-500.000 kr. Lånets hovedstol debiteres på konto X2 (debitorer), og krediteres på konto X3 (gæld til F5-Finans), da det er dem, der står for afregning af køb af kapitalandelene i F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans. Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning5)".

-Stiftelsesprovision tilskrives debitors gæld. Konto X2 debiteres, og konto X4 (stiftelses provision krediteres). Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning6)".

-Kunden har i forbindelse med optagelse af lånet indgået en aftale om finansiering af stiftelsesprovisionen over 12 måneder. Beløbet posteres på samme vis som i pkt. 1. Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning6) 1/12".

-Lånets hovedstol bogføres som hhv. et tilgodehavende hos F34-Finans på konto X5 og som en gæld til F7-Finans på konto X6. Der sker ingen faktisk pengetransaktion. Tilgodehavendet hos F7-Finans på konto X5 akkumuleres i takt med udlånene til kunder. Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning5)".

-Kundens afdrag krediteres på konto X2, men modposten debiteres på konto X3 (gæld til F5-Finans), og ikke som en faktisk indbetaling fra kunden (til selskabets bankkonto). Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning7)".

-Selskabet afdrager på gælden til F7-Finans ved at debitere konto X6. Der sker ingen faktisk pengetransaktion. Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning7)".

-Kundens renteudgift krediteres på konto X7 (renteindtægter), men modposten debiteres på konto X3 (gæld til F5-Finans), og ikke som en faktisk indbetaling fra kunden (til selskabets bankkonto). Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning8)".

-Til sidst debiteres selskabets renteudgift på konto X8 (renteudgifter) og krediteres på mellemregningskontoen med F7-Finans konto X9. Der sker ingen faktisk pengetransaktion. Posteringen benævnes "(red.fjernet.sætning8)".

Af bogføringen kan det konkluderes, at ud over indbetaling af ydelserne fra kunderne, så sker der ingen reelle pengetransaktioner af hverken låneprovenu eller ydelser mellem selskaberne. Der er alene tale om bogføring på mellemregningskonti. De eneste faktiske indtægter F1-Finans og dets associerede selskaber har, udgøres af kundernes indbetalinger." (mine understregninger)

I forbindelse med kontrollen fremsendte F1-Finans nogle bankkontoudskrifter fra perioden 1. januar til 31. december 2014 for henholdsvis F1-Finans (tidligere F2-Finans) og F5-Finans (tidligere F13-Finans), jf. bilag S og bilag T. SKAT rekvirerede desuden bankkontoudskrifter for de to selskaber for 2014-2017 fra F4-bank, jf. bilag U. På baggrund heraf konstaterede SKAT blandt andet, at låneprovenuet aldrig blev udbetalt til kunderne, at kundernes indbetalinger ofte ikke stemte overens med amortisationsplanerne, at selskaberne hyppigt har overført mindre og uforklarlige beløb til kunderne, og at F1-Finans og F5-Finans i perioden 2014-2017 overførte ca. kr. 9,6 mio. mellem deres egne og hinandens konti (bilag B, side 10, 5. sidste afsnit - side 11, 7. afsnit).

På en nu nedlagt hjemmeside, som tilhørte et af de associerede selskaber, F13-Finans (senere F5-Finans), fremgik i oktober 2016 blandt andet følgende reklametekst, jf. bilag V, side 1-2:

"Betal kun et sted

Vi gør dine drømme til virkelighed

Velkommen til F13-Finans

Vi samarbejder med store udenlandske finansgrupper, der gør det muligt at hjælpe dig på fode igen.

Det betyder, at du nu kan gøre dine drømme til virkelighed.

At du er registreret i G5-virksomhed betyder nødvendigvis ikke det store.

For at komme i betragtning, skal du som enlig have en fast årlig indkomst på mindst kr. 280.000 og som par kr. 400.000, samt et ønske om at sammenlægge lånene, for kun at betale et sted.

[…]

Lån også G5-virksomhed

Det gør ikke så meget, at du har en G5-virksomhed registrering. Vi kigger fremad og hjælper dig med at få overskud i hverdagen. Vi hjælper dig og sikrer, at du kan få overskud i din likviditet.

Med andre ord, du får mulighed for at komme på fode igen. Med vor helt unikke måde, kan vi gøre dine drømme mulige. Lånesammenlægning er en af vore spidskompetencer. Gæld er ALDRIG håbløs. Betal kun et sted.

Kontakt F13-Finans og lad os se om vi sammen kan gøre livet lidt lettere." (understreget her)

Det fremgår af cvr-registret, at den ene af sagsøgerne, B, har været registreret som direktør i et af de før omtalte investeringsselskaber, benævnt F19-Finans (tidligere F20-Finans), cvr-nummer ...18, jf. bilag W. Sagsøgerne har oplyst, at B indtrådte som direktør for at gøre advokat SN - som tidligere var direktør i selskabet - "en vennetjeneste", og at der ikke har "været noget økonomisk forbundet" hermed, jf. replikken, side 2, sidste afsnit.

2.2 Den konkrete sag

Sagsøgerne har som nævnt begge selvangivet renteudgifter til F1-Finans i indkomstårene 2014, 2015, 2016 og 2017 på henholdsvis kr. 19.407,-, kr. 18.500,-, kr. 17.659,- og kr. 16.753,-.

F1-Finans har i samme periode indberettet, at sagsøgerne havde gæld til selskabet på henholdsvis kr. 209.651,-, kr. 200.612,-, kr. 190.889,- og kr. 0,-.

Sagsøgerne har hverken i forbindelse med SKATs eller Landsskatterettens behandling af sagen fremlagt dokumentation for indgåelsen af låneforholdet, herunder i form af gældsbreve, tegningsaftaler, bankkontooverførsler, eller lignende (bilag 1, Landsskatterettens afgørelse, side 4,5, 1. afsnit, og bilag 2, Landsskatterettens afgørelse, side 5, 2. afsnit).

Sagsøgerne har med stævningen fremlagt en aftale dateret den 23. april 2014 vedrørende køb af optioner i selskabet F3-Finans (senere F14-Finans) mod et samlet vederlag på kr. 408.000,-, jf. bilag 3.

Sagsøgerne har desuden fremlagt et gældsbrev vedrørende et lån på kr. 280.000,- (bilag 4), samt et pantebrev med en hovedstol på kr. 152.000,- (bilag 5), begge udstedt til F2-Finans (senere F1-Finans).

Endvidere er der med sagsøgernes processkrift 2 fremlagt nogle amortiseringsplaner (bilag 9 og bilag 10), som vedrører de fremlagte gælds- og pantebreve.

Sagsøgerne har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (2) til at redegøre for den manglende overensstemmelse mellem det påståede vederlag for optionerne (kr. 408.000,-) og den påståede samlede gældsforpligtelse ifølge gælds- og pantebrevet (kr. 432.000,-), jf. svarskriftet, afsnit 2.2, og duplikken, side 2, sidste afsnit.

Sagsøgerne har heller ikke besvaret ministeriets opfordring (3) til at redegøre for den manglende overensstemmelse mellem den af F1-Finans indberettede gæld og den påståede samlede gældsforpligtelse ifølge gælds- og pantebrevet, jf. svarskriftet, afsnit 2.2, og duplikken, side 2, sidste afsnit.

Det med processkrift 2 fremlagte bilag 11 indeholder en såkaldt "Købs-, Vederlags-, Akkorderings-, Betalings- og Garantiaftale" af 20. januar 2018 indgået mellem sagsøgerne og en række selskaber, herunder selskaberne G13-virksomhed og G12-virksomhed. Dokumentet omtaler bl.a. en køberet til kapitalandele i G13-virksomhed på nominelt 1.000.000 kr. Beløbet stemmer ikke overens med det (påståede) lånebeløb, som sagsøgerne tidligere har gjort gældende, at der er betalt renter af. Desuden bemærkes, at den foreliggende sag omhandler påståede rentefradrag i indkomstårene 2014-2017, som ligger forud for den fremlagte aftale. Det fremgår ikke nærmere, hvilken relevans bilaget skulle have for de påståede rentefradrag i den foreliggende sag, og sagsøgerne nævner intet herom i processkrift 2.

Det samme gør sig gældende for det fremlagte pantebrev (bilag 12) og den fremlagte amortiseringsplan (bilag 13), som begge omtaler et lån med en hovedstol på 1.000.000 kr. indgået i 2018.

Endelig har sagsøgerne fremlagt en række erklæringer vedrørende det påståede lånearrangement (bilag 7, bilag 8, bilag 17 og bilag 18). Der er tale om ensidigt indhentede erklæringer, som ikke er indhentet efter reglerne i retsplejelovens § 297, og som derfor ikke kan fremlægges i medfør af denne bestemmelse, jf. også SKM2021.79.ØLR. For så vidt angår bilag 17 og bilag 18 er der i øvrigt tale om erklæringer, som er udarbejdet efter anlæggelsen af nærværende sag.

Erklæringerne er i øvrigt alle udarbejdet af repræsentanter fra den personkreds, der har udbudt arrangementet, som Skattestyrelsen har tilsidesat som værende uden realitet, og det erklærede bestrides derfor i sin helhed og kan ikke lægges til grund for sagen. Erklæringerne har således ingen bevisværdi.

3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at betingelserne for at foretage fradrag for renteudgifter, endsige med de påståede beløb, i de omtvistede indkomstår er opfyldt.

Fradrag for renteudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, forudsætter - i overensstemmelse med det generelle udgangspunkt for skattemæssige fradrag - at sagsøgerne godtgør, at der består et reelt gældsforhold, som indeholder en retlig forpligtelse til at tilbagebetale og til at forrente gælden, jf. f.eks. UfR 2010.1190 H, UfR 2009.1241 H, UfR 2008.1049 H, SKM2011.97.HR og UfR 2004.1516 H, samt Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.2. jf. f.eks. Derudover er det en betingelse for fradragsretten, at sagsøgerne godtgør, at de påståede renter faktisk er betalt, jf. ligningslovens § 5, stk. 8, 1. og 2. pkt.

Bevisbyrden er i den foreliggende sag skærpet som følge af, at den ene af sagsøgerne, B, har været ansat som direktør i et af de omhandlede selskaber. Forklaringen om, at B indtrådte som direktør for at gøre advokat SN en "vennetjeneste", er yderst usædvanlig og skærper bevisbyrden for, at der er tale om et reelt låneforhold yderligere.

Sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgerne har således ikke dokumenteret, at der foreligger et reelt gældsforhold og en reel forpligtelse til at afholde renteudgifter, samt at der er den hævdede realitet bag de transaktioner, som indgår i "lånearrangementet".

Sagsøgerne har desuden ikke dokumenteret, at de faktisk har foretaget nogen indbetalinger til F1-Finans.

På trods af Skatteministeriets gentagende opfordringer (2) og (3) i svarskriftet, afsnit 2.2, og duplikken, side 2, sidste afsnit, har sagsøgerne ikke redegjort for uoverensstemmelserne mellem størrelsen på det påståede vederlag for optionerne (bilag 3) og den påståede samlede gældsforpligtelse ifølge gælds- og pantebrevet (bilag 4 og 5), samt uoverensstemmelsen mellem den af F1-Finans indberettede gæld og den påståede samlede gældsforpligtelse. Den manglende besvarelse af opfordringerne skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgerne, således at det lægges til grund, at uoverensstemmelserne skyldes, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold.

Hertil kommer, at det bestrides, at F1-Finans var i stand til at udlåne de omtvistede beløb til sagsøgerne. Det fremgår af F1-Finans' regnskaber, at selskabet ikke lå inde med de fornødne værdier til finansiering af udlån i den påståede størrelsesorden, jf. bilag E. Det er desuden ikke godtgjort, at finansieringen stammede fra det Y5-lande selskab F7-Finans. Aftalen om det påståede lån mellem de to selskaber på ca. 9,2 mio. kr. er således først indgået den 31. januar 2015, altså efter F1-Finans' indgåelse af aftaler om udlån til kunderne, jf. bilag M. Det fremgår endvidere af F7-Finans.'s regnskaber, at selskabet frem til den 30. juni 2015 var et "(red.fjernet.sætning3)" uden aktivitet og med en egenkapital på (red.fjernet.valuta) 1.000,-, og dermed heller ikke lå inde med værdier til finansiering af de påståede udlån.

De påståede låneprovenuer i arrangementet er da heller ikke faktisk blevet udbetalt til kunderne, men er i stedet ved en række bogholderimæssige posteringer - som ikke dækker over egentlige pengebevægelser - blevet anvendt til køb af optioner, der berettigede til tegning af kapitalandele i investeringsselskaberne F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans og F19-Finans. Kapitalandelene blev samtidig stillet til sikkerhed for lånet.

De påståede tegnings- og garantiaftaler indeholder usædvanlige vilkår og betingelser, idet de blandt andet - men ikke udtømmende - ikke indeholder nogen oplysninger om de omhandlede "optioners" nærmere indhold og vilkår, herunder om prisen for udnyttelsen af optionerne til køb af kapitalandele i investeringsselskaberne. Optionerne er dermed værdiløse.

Hertil kommer, at der intet foreligger, som godtgør, at investeringsselskaberne på tegningstidspunktet havde en værdi, som bare tilnærmelsesvis modsvarede den påståede værdi af (prisen for) optionerne, eller at investeringsselskaberne havde udsigt til at få en værdi, som modsvarede værdien af optionen. Som nævnt ovenfor er de fremlagte erklæringer herom (bilag 17 og 18) bestridt af Skatteministeriet og kan ikke lægges til grund for sagen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger - herunder om den tidsmæssige og indholdsmæssige indbyrdes sammenhæng mellem de transaktioner, der var forbundet med lånoptagelsen og investeringen igennem F1-Finans og sammenfaldet i identiteten mellem de involverede selskaber og personer - kan det konstateres, at der var tale om et på forhånd fastlagt, lukket aftalekompleks uden forretningsmæssig begrundelse, hvis forløb og afvikling var aftalt mellem parter, der ikke havde modstridende skattemæssige interesser.

Desuden kan det konstateres, at der med de påståede låne- og investeringsaftaler alene har været tale om rent bogføringsmæssige transaktioner uden nogen form for bagvedliggende realitet, og at det ikke er godtgjort, at sagsøgerne har indbetalt nogen beløb til udbyderen.

Endelig fremstår en deltagelse i et lånearrangement af denne størrelse som usædvanlig ud fra sagsøgernes indkomstforhold.

Sagsøgerne har på denne baggrund ikke godtgjort, at betingelserne for rentefradrag er opfyldt, herunder at der forelå et reelt gældsforhold med en retlig forpligtelse til at tilbagebetale og forrente gælden.

Det af sagsøgerne anførte om, at de er "at betragte som "forbrugere" således at sagsøgerne ikke er professionelle investorer", jf. replikken, side 3, 1.-2. afsnit, har ingen betydning for afgørelsen af, hvorvidt de var berettigede til rentefradrag på baggrund af de fiktive gældsforhold.

Efter ligningslovens § 5, stk. 1, er udgangspunktet, at renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Hvis renteudgifter for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, kan renteudgifter dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betalingen sker, medmindre den skattepligtige godtgør, at vedkommende ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver, jf. ligningslovens § 5, stk. 8, 1. og 2. pkt.

Sagsøgerne har ikke godtgjort, at der er forfaldet renter til betaling i overensstemmelse med beløbene nævnt i påstandene, og sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at renterne er betalt. Der foreligger endvidere ikke dokumentation for, at sagsøgerne var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed.

Også som følge heraf har sagsøgerne ikke ret til rentefradrag.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Berettigelsen af de fradrag for renteudgifter , som er indberettet for A og B vedrørende F1-Finans (tidligere F2-Finans), forudsætter, at de godtgør, at der bestod et reelt gældsforhold, som indeholdt en retlig forpligtelse til at tilbagebetale gælden og at forrente denne frem til indfrielsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Efter ligningslovens § 5, stk. 8, 1. og 2. pkt., er det derudover en betingelse for fradragsretten, at renterne rent faktisk er betalt, medmindre de godtgør, at de ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i deres aktiver.

Retten lægger som ubestridt til grund, at A og B ikke fik udbetalt de lånebeløb, som de i henhold til aftalen af 23. april 2013 og gældsbrevet af 23. april 2014 skulle forrente til F2-Finans.

De blev efter aftalen af 23. april 2014 i stedet tildelt 400 optioner til tegning af kapitalandele i F3-Finans. F2-Finans forpligtede sig efter aftalen til efter påkrav at erhverve optionerne fra A og B til den restgæld, der var tilbage på gældsbrevet, når påkravet blev fremsat.

Retten lægger videre til grund, at selskaberne F14-Finans, F15-Finans, F17-Finans, F11-Finans, F19-Finans (tidligere F3-Finans) og selskabet F5-Finans var associerede selskaber til F1-Finans, og at disse selskaber alle var interesseforbundne med F7-Finans.

Der foreligger ikke nogen dokumentation for, at de aftaler, som er indgået mellem de interesseforbundne selskaber, har medført reelle pengetransaktioner. Dette gælder også betaling af renterne på det lån på 9.210.000 kr., som F7-Finans. efter aftalen af 31. januar 2015 ydede til F2-Finans, der i henhold til (red.fjernet.sætning4) skulle anvendes til optioner i kapitalandele, "shares", i E. F35-Finans. Retten finder endvidere ikke, at A og B har godtgjort, at der har været nogen realitet i de investeringer, som er angivet at være baggrunden for det på forhånd fastlagte aftalekompleks mellem de interesseforbundne selskaber.

Herefter finder retten det ikke godtgjort, at der med hensyn til aftalen af 23. april 2014 vedrørende 280.000 kr. eller med hensyn til gældsbrevet af 23. april 2014 vedrørende 152.000 kr. har foreligget et reelt gældsforhold til F1-Finans med en retlig forpligtelse for A og B til at tilbagebetale gælden eller til at forrente denne.

Det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat, at der formelt blev udstedt et gældsbrev og stillet sikkerhed til F2-Finans, ligesom det i den forbindelse er uden afgørende betydning, om A og B har betalt beløb svarende til de i amortiseringsplanerne beregnede renter. Retten bemærker, at der ikke foreligger fyldestgørende objektiv dokumentation for, at A og B har betalt beløbene til F1-Finans.

Retten frifinder på baggrund Skatteministeriet.

I sagsomkostninger skal A og B til Skatteministeriet betale 25.000 kr. til dækning af advokatudgift inklusive moms. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på det oplyste om sagsgenstanden værdi, sagens forløb herunder skriftvekslingen og sagens omfang.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A og B solidarisk betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.