Dokumentets metadata

Straf - punktafgifter - frifindelse - emballageafgift - prøvesag ændret sanktionspraksis punktafgifter - bagatelgrænsen

T var tiltalt for at have handlet groft uagtsomt ved den 24. november 2020, ved grænsen, som indehaver og direktør af et selskab, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at have købt engangsservice og bæreposer fra udlandet samt indført de nævnte varer til Danmark, uden at lade sig registrere som varemodtager og afgiftsberigtige varerne, uagtet at det ved modtagelsen af varerne kunne konstateres, at selskabet var afgiftspligtigt efter emballageafgiftsloven. Det offentlige blev herved unddraget i alt 50.547 kr. i emballageafgift.

T erkendte de faktiske omstændigheder og den beløbsmæssige opgørelse. T forklarede, at han var bekendt med pligten til at angive afgift af modtagne varer og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet. Omkring gerningstidspunktet havde han som følge af private forhold uddelegeret opgaven med at bestille varer hjem til en kollega. Det var T, der oplærte kollegaen i at bestille varer, men han orienterede hende ikke om pligten til at angive afgift af modtagne varer, og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet, idet selskabet ikke plejede at bestille varer hjem i en mængde, der ville føre til en overskridelse af bagatelgrænsen for emballageafgift. Kollegaen havde ved en fejl bestilt varer hjem i kasser i stedet for kartoner, og T blev først bekendt hermed, da Skattestyrelsen kontaktede ham herom den 18. december 2020, og da han omkring samme tidspunkt udarbejdede regnskab for selskabet. T var ikke til stede i selskabet, da varerne blev modtaget, og han kom ikke ret meget i virksomheden hverken på dette tidspunkt eller i perioden frem til Skattestyrelsens henvendelse i december 2020.

Byretten frifandt T på baggrund af hans forklaring. Uanset at T som ejer og direktør af selskabet havde ansvaret for sine ansattes handlinger og undladelser, fandt retten ikke, at den manglende overholdelse af forpligtelserne til at angive afgift af modtagne varer, og til at lade sige registrere som varemodtager vedrørende emballage, da bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet, kunne tilregnes T som groft uagtsomt.

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

født den 16. december 1983

Anklageskrift er modtaget den 28. juni 2022.
T er tiltalt for overtrædelse af:

emballageafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 1, og 2, jf. § 7 a, stk. 5,

ved den 24. november 2020, som konstateret ved Toldstyrelsens rutinemæssige kontrol ved Y1-by grænse, at have handlet groft uagtsomt ved som indehaver og direktør af selskabet G1 med cvr-nr. ...11, beliggende på Y1-adresse, i Y2-by, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ved at have købt engangsservice og bæreposer fra udlandet samt indført de nævnte varer til Danmark, uden at lade sig registrere som varemodtager og afgiftsberigtige varerene, uagtet at det ved modtagelsen af varerene, kunne konstateres, at selskabet var afgiftspligtigt efter emballageafgiftsloven, alt hvorved det offentlige blev unddraget i alt 50.547 kr. i emballageafgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han er indehaver og på 6. år direktør i selskabet G1. Han står blandt andet for det administrative, herunder udarbejdelse af regnskaber, han er kok og bestiller varer hjem. Selskabets revisor indberetter til Skat ud fra de oplysninger, som han giver revisoren. Revisoren kontrollerer naturligvis hans oplysninger. Han er tryg ved at lave regnskaber og indkøbe varer.

Det var en kollega, der bestilte den i sagen omhandlede emballage. Han og familien flyttede på daværende tidspunkt ind i et nyt hus, hvor de konstaterede vandskade, så de måtte bo i sommerhus i 2-3 måneder. Endvidere var der corona, så børnene skulle hjemmeundervises. Han var presset og følte, at han havde for mange opgaver i selskabet. Han uddelegerede derfor opgaver, herunder bestilling af varer, til kollegaen. Han guidede kollegaen og fortalte, hvordan kollegaen skulle gøre. Det var ham, der lærte kollegaen op.

De varer, som kollegaen bestilte, fremgår af bilag 8. Der var tale om alt for mange plastikdele. Kollegaen bestilte varerne i Y1-land. Det hele stod på (red.fjernet.Y1-land.nationalitet), og kollegaen kom ved en fejl til at bestille kasser i stedet for kartoner. De plejede at bestille deres varer i Danmark, hvor de brugte de varer, som de bestilte, inden for 1-2 uger, men under coronanedlukningen var varerne i Danmark udsolgt, og derfor blev de bestilt i Y1-land. De havde ingen kunder på grund af corona og kunne slet ikke bruge al den emballage, som blev bestilt. Der var blevet bestilt en abnorm stor mængde varer hjem ved en fejl. Emballagen dækkede 5-7 års forbrug, hvilket ikke gav mening. Han ved ikke, hvornår kollegaen bestilte varerne. Han blev kontaktet af toldvæsenet i december måned, og det var først på det tidspunkt, at det gik op for ham, at de havde bestilt så mange varer hjem. På samme tidspunkt kiggede han på regnskabet og undrede sig over, at de havde betalt så meget for varerne. Han har vejledt kollegaen i at bestille varer i Danmark, men ikke i at indkøbe varer i Y1-land. Kollegaen bestilte egenhændigt varerne i Y1-land. Han vidste slet ikke, at hun bestilte varer hjem fra Y1-land. Kollegaen havde fået ansvaret for at bestille varer hjem. Under oplæringen af kollegaen fortalte han hende ikke om bagatelgrænsen på 10.000 kr. for, hvornår man skal betale emballageafgift, da de plejede at bestille varer, der kunne bruges inden for 1-3 uger. Han regnede med, at hun kun bestilte varer hjem til en måneds forbrug, og en sådan bestilling ville ikke overstige bagatelgrænsen på de 10.000 kr. Han kontrollerede ikke, om kollegaen foretog korrekt bestilling af varer.

Foreholdt sit brev af 13. januar 2021 til Skattestyrelsen, bilag 10, side 1, 2. sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at han ikke vidste, at der var bestilt så mange varer, før tolden kontaktede ham herom den 18. december 2020. Havde han vidst det, ville han have rettet henvendelse til toldvæsenet og betalt afgift for alt det, der var bestilt. Men han vidste det ikke. Han har ikke bevidst undladt at betale afgift. Hans kollega tog i forbindelse med hendes bestilling fejl af kasser og kartoner. Han har betalt afgiften til Skat og forespurgt, om han, når han returnerede varerne, kunne få godtgørelse for den for meget betalte afgift. Sælgeren af varerne, G2-virksomhed i Y3-by, ville imidlertid kun ombytte varerne, ikke tage varerne retur og refundere dem, og ombytningen blev udskudt flere gange. Til sidst ville sælgeren heller ikke længere foretage ombytning. Varerne er derfor ikke sendt retur, men da de på grund af plastens kvalitet ikke må bruges i Danmark, ligger de bare på lageret.

De bilag, om han har fremlagt i dag, viser korrespondancen med G2-virksomhed. Han har selv oversat dokumenterne fra (red.fjernet.Y2-land.nationalitet) til dansk.

Hverken Told eller Skat har kontaktet ham den 24. november 2020, hvor lasten blev udtaget til kontrol. Han blev først kontaktet den 18. december 2020, og det var først denne dato, at han blev opmærksom på, at der ved en fejl var blevet bestilt alt for mange varer. Derfor har han heller ikke kontaktet Skat med det samme om, at han gerne ville betale afgiften. Han laver regnskab for selskabet en gang om måneden eller hver anden eller tredje måned. Han lavede ikke regnskab i november 2020. Han fik henvendelsen fra Skat nogen lunde samtidig med, at han lavede regnskabet og fandt ud af fejlen. Varerne blev modtaget den 24. november 2020. Han var ikke på arbejde den dag på grund af flytningen og vandskaden, og han så derfor ikke varerne og deres antal, da de blev leveret. Han kom på grund af sine private forhold ikke ret meget i selskabet omkring dette tidspunkt.

Han bestrider ikke afgiftsgrundlaget eller afgiftsberegningen, og han har betalt afgiften.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder og den beløbsmæssige opgørelse af de unddragne afgifter, der er blevet betalt. Spørgsmålet er derfor alene, om tiltalte ved lovovertrædelserne har handlet groft uagtsomt.

Tiltalte er ejer og direktør i selskabet G1 og den, der har stået for blandt andet udarbejdelse af regnskaber og bestilling af varer. Efter sin egen forklaring var tiltalte bekendt med pligten til at angive afgift af modtagne varer og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet.

Tiltalte har forklaret, at han omkring gerningstidspunktet som følge af private forhold havde uddelegeret opgaven med at bestille varer hjem til en kollega. Tiltalte har forklaret, at det var ham, der oplærte kollegaen i at bestille varer, men at han ikke orienterede hende om pligten til at angive afgift af modtagne varer og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende vedrørende emballage, når bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet, idet selskabet ikke plejede at bestille varer hjem i en mængde, der ville føre til en overskridelse af bagatelgrænsen for emballageafgift. Tiltalte har endvidere forklaret, at kollegaen ved en fejl bestilte varer hjem i kasser i stedet for kartoner, og at han først blev bekendt hermed, da Skattestyrelsen kontaktede ham herom den 18. december 2020, og da han omkring samme tidspunkt udarbejdede regnskab for virksomheden. Tiltalte var ikke til stede i virksomheden, da varerne blev modtaget, og at han ikke kom ret meget i virksomheden hverken på dette tidspunkt eller i perioden frem til Skattestyrelsens henvendelse i december 2020.

På denne baggrund, og uanset at tiltalte som ejer og direktør af selskabet har ansvaret for sine ansattes handlinger og undladelser, finder retten ikke, at den manglende overholdelse af forpligtelserne til at angive afgift af modtagne varer og til at lade sig registrere som varemodtager vedrørende vedrørende emballage, da bagatelgrænsen for emballageafgift var overskredet, kan tilregnes tiltalte som groft uagtsom.

Tiltalte frifindes derfor for den rejste tiltale.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.