Dokumentets metadata

Dokumentets dato:22-06-2023
Offentliggjort:07-11-2023
SKM-nr:SKM2023.521.BR
Journalnr.:BS-5263/2023-HER
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Retsplejeloven
Dokumenttype:Dom


Søgsmålsfrist ikke overholdt - skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3

Sagen angik en prøvelse af Landsskatterettens to afgørelser af 27. oktober 2022, Skatteankenævn Vestjyllands afgørelse af 28. oktober 2022 og Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019.

Skatteministeriet nedlagde påstand om afvisning, idet ministeriet gjorde gældende, at sagen var blevet anlagt for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, hvorefter retten udskilte spørgsmålet om afvisning til særskilt behandling uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1, og § 366, stk. 1.

Det var ubestridt, at sagsøgeren indleverede stævningen på (red.fjernet.hjemmeside) den 30. januar 2023. Det var desuden ubestridt, at søgsmålsfristen for indbringelsen af Landsskatterettens afgørelser for domstolene udløb den 27. januar 2023, og at søgsmålsfristen for indbringelsen af Skatteankenævn Vestjyllands afgørelse for domstolene udløb den 28. januar 2023.

Retten lagde efter sagens oplysninger til grund, at Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019 var upåklaget, og at søgsmålsfristen derfor udløb den 19. juli 2019.

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren som følge af operation eller driftsforstyrrelser på (red.fjernet.hjemmeside) havde været forhindret i at anlægge sagen inden for søgsmålsfristens udløb. Retten lagde herved vægt på, at operationen den 26. januar 2023 havde været planlagt siden den 15. december 2022, og at der ikke var dokumenteret driftsforstyrrelser i et sådant omfang, at det ikke havde været muligt for sagsøgeren at anlægge sagen rettidigt.

På den baggrund afviste retten sagen.


Parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet (advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Natasha Rathkjen Andersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 30. januar 2023, kl. 22.34, angår prøvelse af Skattestyrelsens afgørelser af 2. januar 2019, 3. januar 2022 samt 19. marts 2019 vedrørende dels forhøjelse af As indkomst for indkomståret 2017, dels ændring af indkomsten i As virksomhed for indkomstårene 2018-2020 og dels afslag på genoptagelse af afgørelsen af 2. januar 2019.

Denne deldom angår spørgsmålet om, hvorvidt sagen er rettidigt indbragt for retten.

Sagsøgeren, A har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens afgørelser af 2. januar 2019, 3. januar 2022 samt 19. marts 2019 er ugyldige.

A har over for Skatteministeriets påstand om afvisning nedlagt påstand om, at sagen fremmes.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet har nedlagt principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Spørgsmålet om afvisning er udskilt til særskilt behandling uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1, og § 366, stk. 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skattestyrelsen traf den 2. januar 2019 afgørelse om forhøjelse af As indkomst for indkomståret 2017 som følge af et negativt privatforbrug og en forhøjelse af momstilsvaret for sagsøgerens enkeltmandsvirksomhed for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2017.

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen ved to afgørelser af 27. oktober 2022.

Skattestyrelsen traf den 3. januar 2022 afgørelse om ændring af indkomsten i sagsøgerens virksomhed for indkomstårene 2018-2020.

Skatteankenævn Vestjylland stadfæstede den 28. oktober 2022 denne afgørelse.

Skattestyrelsen traf den 19. marts 2022 afgørelse om afslag på genoptagelse af styrelsens afgørelse af 2. januar 2019.

A har ved stævning indleveret den 30. januar 2023, kl. 22.34 indbragt Skattestyrelsens afgørelser for retten.

Skatteministeriet har i sit svarskrift lagt til grund, at retssagen angår en prøvelse af Landsskatterettens to afgørelser af 27. oktober 2022, Skatteankenævn Vestjyllands afgørelse af 28. oktober 2022 og Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019.

A har oplyst, at fristoverskridelsen skyldtes en operation den 26. januar 2023 og driftsforstyrrelser på domstolenes sagsportal.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand henvist til baggrunden for fristoverskridelserne og endvidere anført, at han fik en tidligere tid til operation på grund af et afbud, at driftsforstyrrelserne blev drøftet med retten og teknisk support, at han fik ny frist for udbedring af stævning til den 7. februar 2023, og at han derfor var i god tro om fristoverskridelsen. Der er uploaded diverse bilag med henblik på dokumentation af fristoverskridelsen.

Skatteministeriet Departementet har til støtte for sin afvisningspåstand gjort gældende, at sagen er anlagt for sent, idet det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, at en administrativ afgørelse ikke kan indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet, og at fristen er absolut. Retsvirkningen af, at stævningen er indleveret efter udløbet af fristen er, at sagen skal afvises, også selvom der er tale om helt korte fristoverskridelser. Det er anført, at den omstændighed, at A tæt på søgsmålsfristens udløb skulle undergå en længe planlagt operation ikke danner grundlag for at kunne bortse fra fristoverskridelsen, idet han kunne have indgivet stævningen inden den planlagte operation, ligesom han ikke har dokumenteret, at der var sådanne driftsforstyrrelser på (red.fjernet.hjemmeside), at stævningen ikke kunne indgives op til og på dagen for fristens udløb. Det er endvidere anført, at de dokumenter, som A i øvrigt henviser til, angår forhold efter, at fristen var overskredet, og har derfor ingen relevans herfor.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at søgsmålsfristen for indbringelsen af Landsskatterettens afgørelser for domstolene udløb den 27. januar 2023, og at søgsmålsfristen for indbringelsen af Skatteankenævn Vestjyllands afgørelse for domstolene udløb den 28. januar 2023.

Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019 er upåklaget, og at søgsmålsfristen for indbringelsen af Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019 for domstolene derfor udløb den 19. juli 2019.

Det er ubestridt, at stævningen fra A først blev indleveret på (red.fjernet.hjemmeside2) den 30. januar 2023, kl. 22.34.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan en administrativ afgørelse ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Det gælder efter fast retspraksis også, selvom der er tale om en overskridelse med få dage.

Da As stævning er indleveret til byretten den 30. januar 2023, kl. 22.34, er sagen således anlagt senere end 3 måneder efter datoerne for både Landsskatterettens afgørelser, Skatteankenævn Vestjyllands afgørelse og Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 2019, og søgsmålsfristen er således ikke overholdt.

A har ikke godtgjort, at han som følge af operation eller driftsforstyrrelser på (red.fjernet.hjemmeside2) har været forhindret i at anlægge sagen inden for søgsmålsfristens udløb. Der er herved lagt vægt på, at operationen den 26. januar 2023 havde været planlagt siden den 15. december 2022, og at der ikke er dokumenteret driftsforstyrrelser i et sådant omfang, at det ikke har været muligt for A at anlægge sagen rettidigt.

Retten afviser derfor sagen.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og udfald samt under hensyn til, at sagen er afgjort på skriftligt grundlag uden realitetsbehandling, fastsat til dækning af advokatudgift med 7.500 kr. inkl. moms. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI BESTEMMES:

Sagen afvises.

A skal til Skatteministeriet Departementet betales sagsomkostninger med 7.500 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.