Dokumentets metadata

Skattepligt af hævninger - skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - skattefri aktieombytning

Sagen vedrørte, om sagsøgeren var skattepligtig af en række hævninger, der blev foretaget fra tre selskabers konti. Sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i det ene selskab, og retten lagde desuden til grund, at sagsøgeren også var reel ejer af de to andre selskaber. Retten lagde videre til grund, at alle de omhandlede hævninger var foretaget af sagsøgeren.

På den baggrund og da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde et tilgodehavende i selskaberne, eller at de hævede beløb af andre grunde ikke var skattepligtig indkomst for ham, fandt retten, at sagsøgeren var skattepligtig af hævningerne på de tre selskabers konti.

Sagen vedrørte desuden en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde medført et urimeligt resultat, og retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser.

Endelig angik sagen en aktieavancebeskatning i forbindelse med opløsning af et anpartsselskab. Retten tiltrådte i den forbindelse skatteankenævnets afgørelse om at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst med en skattepligtig aktieavance på 2.299.280 kr. Skatteankenævnet havde fundet, at sagsøgerens anparter i det opløste anpartsselskab havde en negativ anskaffelsessum på 2.299.280 kr., da det var anskaffelsessummen for aktierne i et aktieselskab, som var blevet indskudt i anpartsselskabet. Det blev således lagt til grund for afgørelsen, at aktieselskabet var blevet indskudt i anpartsselskabet ved en skattefri aktieombytning.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Anne Bräuner Vestergren)

Denne afgørelse er truffet af dommer Tine Bransholm Ginnerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 20. december 2021.

Sagen drejer sig om:

1) Indkomstbeskatning af hævninger i indkomstårene 2013-2017 i selskaberne G1-virksomhed (2013), G2-virksomhed (senere G2-virksomhed) (2013-2016) og G3-virksomhed (2014-2017).

2) Skønsmæssig forhøjelse på baggrund af en privatforbrugsberegning.

3) Aktieavancebeskatning i 2017 i forbindelse med opløsning af selskabet G1-virksomhed.

A har nedlagt principalt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2013 -2017 nedsættes således:

2013 nedsættes med kr. 218.600

2014 nedsættes med kr. 263.778

2015 nedsættes med kr. 174.165

2016 nedsættes med kr. 211.059 og

2017 nedsættes med kr. 2.371.980.

Subsidiært har A nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2013-2017 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Skattestyrelsen har den 13. juli 2018 truffet afgørelse om forhøjelse af As personlige indkomst for årene 2013 - 2017 med i alt 988.852 kr. og hans aktieindkomst for 2017 med 2.299.280 kr.

A klagede over afgørelsen til Skatteankenævn Hovedstaden Vest, der ved afgørelse af 22. september 2021 med enkelte ændringer - der angår hævninger på G3-virksomhed' konto i henholdsvis 2014, 2015 og 2016 - tiltrådte afgørelsen:

Det fremgår af afgørelsen:

"…

Generelle oplysninger

G1-virksomhed

I de påklagede indkomstår var klageren eneanpartshaver i G1-virksomhed (CVR-nr. ...11).

Selskabet blev stiftet af klageren den 4. april 2008 ved indskud af klagerens aktier i G2-virksomhed (CVR-nr. ...12), jf. nærmere herom nedenfor. Klageren var administrerende direktør i G1-virksomhed. Selskabet blev tegnet af direktionen. Selskabets aktivitet bestod i at eje kapitalandele i andre virksomheder samt drive andre aktiviteter efter ledelsens beslutning.

Den 20. januar 2016 blev der i henhold til selskabslovens § 225 sendt en anmodning til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling om tvangsopløsning af selskabet. Den 24. maj 2016 blev selskabet taget under konkursbehandling, og den 23. august 2017 blev selskabet opløst efter konkurs.

G2-virksomhed

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed v/ A. Med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2008 omdannede klageren sin personlige virksomhed til selskabet G2-virksomhed (CVR-nr. ...13) ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Virksomhedsomdannelsen blev godkendt af SKAT den 13. februar 2009. Af godkendelsen fremgår følgende:

"(…)

Du har omdannet din personlige virksomhed til et selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Du har derved erhvervet en nominel kapital på 500.000 kr. i selskabet G2-virksomhed.

Din revisor har skrevet til os og oplyst, at den skattemæssige anskaffelsessum er - 2.299.280 kr. Selskabet er stiftet den 19. marts 2008 jf. stiftelsesdokumentets dato.

På grundlag af disse oplysninger har vi godkendt den skattemæssige anskaffelsessum, idet vi dog supplerende skal bemærke, at den af revisor beregnede goodwillværdi på 5,0 mio. kr. langt overstiger den traditionelt gennemsnitlige beregnede skattemæssige goodwillværdi.

Når vi alligevel godkender denne, skal dette ses på baggrund af det efterfølgende fremsendte notat fra statsaut. revisor NE, der oplyser at der i forbindelse med den efterfølgende skattefri aktieombygning ved stiftelse af Holdingselskabet G2-virksomhed (CVR. ...12) - efterfølgende sker en kapitaludvidelse ved, at der nytegnes for nom. 125.000 kr. til kurs 1200- svarende til 1,5 mio. kr. af investor JH (…) mod at denne får sæde i selskabernes bestyrelse.

Svarende til 20% ejerandel.

Sluttelig sker der en yderligere stiftelse af G1-virksomhed (CVR. ...14 ) som ejer nom. 500.000 kr. aktier i det fælles Holdingselskab "G2-virksomhed"

Vi har ikke taget stilling til andre punkter, der vedrører din opgørelse af skat for indkomståret 2008."

Stiftelsen af selskabet G2-virksomhed blev efterfølgende registreret af Erhvervsstyrelsen med stiftelsesdatoen 4. april 2008.

Af sammenskrevet resumé fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 19. marts 2008 fremgår, at G2-virksomhed´ registrerede formål var at drive internetbaseret jobportal baseret på avancerede rekrutterings- og annonceringsværktøjer og med tilbud om attraktive job- og karrieremuligheder samt drive andre aktiviteter efter ledelsens beslutninger.

Klagerens revisor opgjorde en negativ anskaffelsessum på -2.299.280 kr. i forbindelse med virksomhedsomdannelsen af G2-virksomhed.

G2-virksomhed (efterfølgende G2-virksomhed)

Klageren stiftede selskabet G2-virksomhed (CVR-nr. ...12) den 4. april 2008. Efter stiftelsen blev klagerens aktier i G2-virksomhed (CVR-nr. ...16) indskudt i G2-virksomhed ved en aktieombytning.

Den 25. juli 2008 blev selskabskapitalen i G2-virksomhed udvidet med 125.000 kr. indbetalt kontant til kurs 1.200, hvorefter selskabskapitalen udgjorde 625.000 kr. Kapitaludvidelsen blev tegnet af et af selskabets bestyrelsesmedlem, mod at denne fik en post i selskabets bestyrelse og en ejerandel svarende til 20 %. Den 21. august 2008 blev selskabskapitalen udvidet med 41.000 kr. til kurs 1.000, hvorefter selskabskapitalen udgjorde 666.000 kr.

Ifølge selskabets årsrapport bestod selskabets væsentligste aktiviteter i at drive handels- og investeringsvirksomhed. Selskabet havde en bruttoomsætning på 16.250 kr. i 2014. Selskabet indgik desuden en huslejekontrakt i 2014. Bruttoresultatet udgjorde 0 kr. i 2015.

Klageren var en del af G2-virksomhed' direktion fra den 4. april 2008 til den 3. december 2013 og en del af G2-virksomhed' bestyrelse fra den 4. april 2008 til den 16. december 2013.

Den 6. januar 2014 indtrådte JM i direktionen, hvor hun sad, indtil hun udtrådte den 14. november 2014.

Den 11. februar 2015 blev der i henhold til selskabslovens § 225 sendt en anmodning til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling om tvangsopløsning af selskabet. Anmodningen blev tilbagekaldt den 21. august 2015.

Den 26. marts 2015 blev en kapitalnedsættelse besluttet. Kapitalnedsættelsen blev gennemført den 22. maj 2015 ved dækning af et underskud på 616.000 kr. til kurs 100. Selskabskapitalen udgjorde herefter 50.000 kr. Selskabet blev i forbindelse med kapitalnedsættelsen omdannet til et anpartsselskab og ændrede navn til G2-virksomhed.

Den 26. marts 2015 indtrådte klageren igen i direktionen og var administrerende direktør for G2-virksomhed til den 1. december 2018.

Derudover indtrådte bl.a. KM og VB i bestyrelsen den 26. marts 2015.

Den 1. december 2018 blev der anmodet om en opløsning af G2-virksomhed, og den 31. oktober 2019 blev selskabet taget under konkursbehandling, hvorefter selskabet blev opløst den 23. marts 2021.

Ifølge klageren solgte han sin ejerandel i G2-virksomhed i 2014, som han ejede via sit holdingselskab G1-virksomhed. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt "Bill of Sale" af 3. januar 2014.

Der fremgår følgende af dokumentet:

"(…)

BILL OF SALE

THIS INDENTURE WITNESSETH that G1-virksomhed (hereinafter referred to as the "Seller"), has this day bargained and sold, and does hereby bargain, sell, assign and transfer to G4-virksomhed, to be incorporated in Y6-land (hereinafter referred to as the "Buyer"), in consideration of the payment of ten dollars by Buyer to Seller, for all 500,000 outstanding Common Shares (hereinafter referred to as the "Shares") in G2-virksomhed. Said purchase price for the Shares shall be paid by Buyer to Seller in the form of cash or its equivalent contemporaneously with the delivery of this Bill of Sale by Seller. Buyer acknowledges and agrees that it is not purchasing the actual books and records of G2-virksomhed although shall be permitted reasonable access thereto. The Shares being sold pursuanthereto are being sold AS IS, WHERE IS. No express warranties of value have been made by Seller with respect to the Shares. Buyer is relying solely on the Bill of Sale as to protection from liens and encumbrances. Buyer acknowledges and agrees that it is relying on its own judgement and investigation as to the value of the shares and Seller shall not be responsible.

Buyer hereby acknowledges delivery and acceptance of Shares and agrees to the terms hereof. Dated the 3 day of January, 2014."

Klageren har underskrevet på vegne af G1-virksomhed som sælger, og KM har underskrevet på vegne af køber, "G4-virksomhed (to be incorporated)".

Af Erhvervsstyrelsens oplysninger vedrørende G2-virksomhed (tidligere G2-virksomhed) fremgår, at G4-virksomhed, Y1-adresse, er registreret som legal ejer af 66,67-89,99 % af selskabet.

Det kan ikke ud fra kontoudskrifter fra G1-virksomhed' bankkonto konstateres, at der er en indbetaling fra G4-virksomhed til G1-virksomhed i 2013-2017.

Af årsrapporten for G1-virksomhed for 2014 fremgår, at der var "indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder". Kapitalandele i tilknyttede virksomheder er angivet med 66.076 kr. pr. 31. december 2013 og med 0 kr. pr. 31. december 2014. Det er ikke angivet i årsrapporten hvilke tilknyttede virksomheder, der er tale om. Derudover fremgår det ikke af årsrapporten, at der er sket salg af selskabets aktier i G2-virksomhed. Af punkt 2 i noterne fremgår, at selskabet var sambeskattet med øvrige selskaber i koncernen til og med 2013.

Revisoren har i årsrapporten tilkendegivet, at han ikke var i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kunne danne grundlag for en konklusion. Under revisorens forbehold i årsrapporten er anført følgende:

"(…)

Selskabets bogføring giver ikke et pålideligt grundlag for udarbejdelse af årsregnskabet, idet der i væsentligt omfang mangler dokumentation for væsentlige regnskabsposter i både resultatopgørelsen og balancen, hvorfor vi tager forbehold for alle aspekter vedrørende årsregnskabet, herunder vedrørende forekomst, fuldstændighed, nøjagtighed, periodisering, tilstedeværelse, rettigheder, forpligtelser, værdiansættelse og klassifikation vedrørende de i resultatopgørelsen og balancen viste regnskabsposter, samt tilhørende noter.

Årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Vi har imidlertid ikke været i stand til at foretage en vurdering af selskabets muligheder for at fortsætte driften, idet ledelsen ikke har været i stand til, indenfor tidsfristen for årsrapportens offentliggørelse, at fremskaffe et bedre grundlag for vurderingen af selskabets muligheder for at fortsætte driften. Vi har derfor heller ikke været i stand til at foretage en vurdering af, hvorvidt årsregnskabet indeholder fyldestgørende oplysninger om eventuel væsentlig usikkerhed om selskabets muligheder for at fortsætte driften."

Skatteankestyrelsen har forgæves anmodet om dokumentation for, at der er sket betaling for aktierne i G2-virksomhed (efterfølgende G2-virksomhed) til G1-virksomhed.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens anmodning har klageren indsendt en e-mail fra KM til klageren den 6. juli 2015. Der fremgår følgende heraf:

"(…)

I will issue the shares of G4-virksomhed to G5-virksomhed This will be the ownership instead of myself personally. I am the sole owner and CEO/President of G5-virksomhed"

Samme dag havde klageren sendt en e-mail til KM med emnet "SV: as per request". Der fremgår følgende heraf:

"(…)

Thanks…

Med venlig hilsen

A

G2-virksomhed"

G3-virksomhed

Den 25. marts 2014 stiftede G2-virksomhed datterselskabet G3-virksomhed (CVR-nr. ...15). Ifølge klageren blev datterselskabet stiftet med henblik på drift af jobportaler.

Ifølge selskabets årsrapport bestod selskabets væsentligste aktiviteter i at sælge serviceydelser i henhold til indgående licensaftaler samt drive andre relevante aktiviteter i forbindelse hermed efter ledelsens beslutning. Selskabet havde personaleomkostninger på 114.428 kr. i perioden 25. marts til 31. december 2014, og årets resultat udgjorde 13.915 kr. for samme periode i 2014. I 2015 udgjorde personaleomkostningerne 210.797 kr., og årets resultat var et underskud på 48.605 kr.

Den 11. februar 2015 blev der anmodet om tvangsopløsning af G3-virksomhed. Selskabet blev efterfølgende genetableret den 21. august 2015.

Den 7. november 2017 blev selskabet sendt til tvangsopløsning. Den 6. december 2017 blev selskabet taget under konkursbehandling, og den 8. maj 2019 blev selskabet opløst.

Fra stiftelsen og indtil den 14. november 2014 var JM direktør i selskabet. Den 26. marts 2015 indtrådte LN i direktionen.

Af Erhvervsstyrelsens oplysninger fremgår det, at bestyrelsen i G3-virksomhed bl.a. bestod af MH i perioden fra den 25. marts 2014 til den 26. marts 2015. KM tiltrådte som bestyrelsesmedlem den 26. marts 2015 og sad på posten indtil selskabets konkurs i 2017.

Klageren var hverken en del af direktionen eller bestyrelsen i G3-virksomhed.

Hævninger på selskabernes bankkonti

Faktiske oplysninger

SKAT indhentede G2-virksomhed', G3-virksomhed' og G1-virksomhed' bankkontoudtog fra kurator og bankerne, da klageren oplyste til Skattestyrelsen, at han ikke var i besiddelse af disse bankkontoudtog.

Af kontoudskrifter fra F1-bank vedrørende G1-virksomhed' bankkonto fremgår bl.a., at der blev foretaget overførsler i 2013, hvor der var anført "(red.fjernet.bank.beskrivelse)", "(red.fjernet.bank.beskrivelse)", "G1-virksomhed" og "(red.fjernet.bank.beskrivelse)".

Der fremgår alene gebyrbetalinger til banken på kontoen i perioden fra den 1. april 2014 til den 31. april 2017. I forbindelse med fremsendelse af kontoudskrifterne til Skattestyrelsen har F1-bank oplyst, at der kun var én fuldmagt til bankkontoen.

Af kontoudskrifter fra F2-bank vedrørende G2-virksomhed' konti med kontonumrene (red.fjernet.kontonummer) og (red.fjernet.kontonummer) fremgår bl.a. kontanthævninger, overførsler til "G6-virksomhed" og overførsler til klagerens daværende samlever MHs konto.

Af kontoudskrifter fra F2-bank vedrørende G3-virksomhed fremgår bl.a. kontanthævninger, straksoverførsler og overførsler til klagerens daværende samlever MHs konto. Ifølge F2-bank var klageren den eneste, der havde fuldmagt til kontoen og havde disponeret herover.

Den 22. maj 2018 anførte SKAT følgende i en e-mail til klageren:

"(…)

Hævninger i de forskellige selskaber

Du skriver i forhold til alle tre selskaber, at mange af posteringerne fremgår af mellemregningerne, så jeg ser frem til at få tilsendt kontospecifikationer over mellemregningerne mellem dig og selskaber fra oprettelsen af mellemregningen og så længe der er bogført.

Det gælder også for eventuelle mellemregninger mellem selskaber.

Det fremgår ikke at nogle af de indsendte regnskaber, at der foreligger mellemregning mellem dig og selskaberne.

Jeg vil gerne have en nærmere redegørelse for de enkelte posteringer.

(…)

Skattefri virksomhedsomdannelse

Man kan altid lade sig beskatte ved salg til et selskab af sine aktiver og passiver til handelsværdier. Så kan man dog anvende virksomhedsomdannelsesloven.

Princippet går ud på, at selskabet indtræder i overdragerens skattemæssige situation (succession). Overdrageren beskattes således først, når han senere sælger de anparter/aktier, han modtog som vederlag for virksomheden.

Afståelsestidspunktet for anparter i et selskab, er tidspunktet for ejendomsrettens ophør enten ved overdragelse eller på anden måde, fx ved selskabets endelige opløsning.

I det konkrete tilfælde er selskabet endelig opløst i 2017, hvilket må anses for afståelsestidspunktet.

Gevinsten er forskellen mellem afståelsessummen, her 0 kr. og anskaffelsesprisen for anparterne. Hvis anskaffelsesprisen er negativ = aktieavance.

Aktieavancebeskatningslovens § 12: "Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 26 stk. 2: "Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet."

Personskattelovens § 4 a, stk. 1 nr. 4: "skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a"

Klageren fremlagde hverken dokumentation for posteringer på selskabernes bankkonti eller mellemregningskonti for SKAT.

Klageren har ikke selvangivet en lønindkomst i de påklagede indkomstår.

Den 14. juni 2018 sendte SKAT et forslag til afgørelse. Den 13. juli 2018 traf Skattestyrelsen (tidligere SKAT) afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 143.600 kr., 144.278 kr., 131.715 kr., 151.559 kr. og 72.700 kr. for indkomstårene 2013-2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

"(…)

Beskrivelser af virksomhederne

G1-virksomhed, cvr. nr. ...14 er stiftet af dig 4. april 2008. Selskabet er opløst efter konkursbehandling 23. august 2017. Du var ejer og direktør i selskabet.

G2-virksomhed, cvr. nr. ...12 er stiftet af dig, som et aktieselskab ved en skattefri virksomhedsomdannelse i 2008. Anskaffelsessum - 2.299.280 kr.

I 2015 bliver selskabet taget under tvangsopløsning. Ved genetableringen bliver selskabet omdannettil et anpartsselskab. Aktierne bliver umiddelbart efter stiftelsen indskudt i G1-virksomhed. G4-virksomhed.Inc. er pt. registreret som ejer af 66,66 % af anparterne.

Selskabet er alene registreret for selskabsskat.

G3-virksomhed, cvr. nr. ...15, er stiftet af G2-virksomhed, som også var anpartshaver i selskabet. Selskabet er p.t. under konkursbehandling.

(…)

1. Hævninger G1-virksomhed

(…)

Vi har bedt om selskabets bankkontoudtog og en gennemgang af disse viser overførsler nævnt som bgs HM- DB, G1-virksomhed, (red.fjernet.tekst) udlæg mv. Der er tale om overførsler for i alt 73.500 kr.

Se bilag 1.

Du har skrevet, at du anerkender transaktionerne, med undtagelse af G1-virksomhed på 3.000 kr. og Bgs MV udlæg på 5.000 kr.

De resterende posteringer er opgjort på mellemregningen i selskabets regnskab, således dit tilgodehavende i selskabet blev tilsvarende nedskrevet.

(…)

Da du er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B udløber fristen for at foretage ansættelsen først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. Vi har ikke modtaget dokumentation for selskabets udgifter på 3.000 kr. nævnt som G1-virksomhed og på 5.000 kr. for MV udlæg, hvorfor hævningerne anses for løn til dig.

Det fremgår ikke af de indsendte regnskaber for G1-virksomhed, at der foreligger en mellemregning mellem dig og selskabet, hvorfor vi finder, at du er skattepligtig af de foretagne hævninger.

Da selskabets branche var databehandling, webhosting og lignende serviceydelser, anses hævningerne som løn. Din personlige indkomst for 2013 forhøjes med 73.500 kr.

Løn fra Job - G2-virksomhed

(…)

Vi har forsøgt, at kontakte selskabet, men fik brevet retur. Vi har derfor bedt banken om selskabets bankkontoudtog.

En gennemgang af disse viser, kontanthævninger, overførsler til G6-virksomhed, overførsler til konto tilhørende MH.

Der er tale om overførsler for i alt 288.502 kr., som fordeler sig således:

2013 70.100 kr.

2014 137.478 kr.

2015 24.865 kr.

2016 56.059 kr.

288.502 kr.

Se bilag 2.

Du har tidligere tilkendegivet, at du gerne vil have lov til at vende tilbage med gennemgang af de enkelte posteringer. Du fortæller, at der er en del posteringer, herunder posteringer som korrekt er opgjort og bogført på de relevante mellemregninger, samt nogle refusioner af mindre driftsudlæg.

(…)

Da du er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B udløber fristen for at foretage ansættelsen først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

Da vi ikke har hørt fra dig, finder vi, at de foretagne hævninger skal beskattes hos dig. Da selskabets branche er rekrutterings- og HR virksomhed, anses hævningerne som løn.

Din personlig indkomst for 2013 forhøjes med 70.100 kr., 2014 med 137.478 kr., 2015 med 24.865 kr. og 2016 med 56.059 kr. 3.

Løn fra G3-virksomhed

(…)

Vi har modtaget nogle bankkontoudtog fra kurator, og har bedt om de resterende kontoudtog fra F2-bank.

En gennemgang af disse viser bl.a. kontanthævninger og straksoverførsler. Der er tale om hævninger på i alt 281.850 kr., som fordeler sig således:

2014 6.800 kr.

2015 106.850 kr.

2016 95.500 kr.

2017 72.700 kr.

281.850 kr. Se bilag 3.

Du har tidligere tilkendegivet, at du gerne vil have lov til at vende tilbage med gennemgang af de enkelte posteringer. Du fortæller, at der er en del posteringer, bl.a. ATM/udbetalinger er til aconto lønudbetaling til JM, som følge af forsinket lønkørsel.

En stor del af transaktionerne er dog korrekt opgjort og ligeledes bogført på de relevante mellemregninger.

(…)

Da du er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B udløber fristen for at foretage ansættelsen først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

Da vi ikke har hørt fra dig, og det ikke af selskabets årsregnskaber fremgår, at der er mellemregninger, finder vi, at de foretagne hævninger skal beskattes hos dig. Da selskabets branche er arbejdsformidlingskontor, anses hævningerne som løn.

Din personlig indkomst for 2014 med 6.800 kr., 2015 med 106.850 kr., 2016 med 95.500 kr. og 2017 med 72.700 kr."

Skattestyrelsen har anset følgende hævninger for at være tilgået klageren:

…

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af hans personlige indkomst nedsættes med henholdsvis 143.600 kr., 144.278 kr., 131.715 kr., 151.559 kr. og 72.700 kr. for indkomstårene 20132017.

Klageren har som begrundelse anført følgende:

"(…)

I perioden år 2000 - 2007 stiftede jeg og opbyggede en virksomhed, som skulle servicere andre virksomheder i forbindelse med markedsføring, annoncering og rekruttering af nye medarbejdere. I den forbindelse blev udviklet IT-systemer, som kunne have mindre eller større potentiale og som tiltrak sig interesse fra en investor. For at muliggøre en investors indtrædelse i selskabet, så blev den personlige virksomhed i år 2008 omdannet til et selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

G2-virksomhed stiftes den 19. marts 2008 med virkning fra den 1. marts 2008, jf. bilag D med vurderingsberetning og åbningsbalance pr. 1/1- 2008.

Aktierne i G2-virksomhed blev herefter indskudt til stiftelse af G2-virksomhed. G1-virksomhed blev efterfølgende stiftet med ejerskab af aktierne i G2-virksomhed.

Efter etablering gennemførte investor kapitaludvidelse i selskabet G2-virksomhed af to omgange.

G2-virksomhed voksede under finanskrisen, men ved udgangen af år 2009 valgte daværende bankforbindelse uden varsel at lukke for adgangen til driftskonti med tilhørende kreditfaciliteter.

Selskaberne G2-virksomhed og G1-virksomhed finansierede kortvarigt driften i datterselskabet indtil markedet var endeligt afsøgt for anden bankforbindelse og således var der ikke anden udvej end at selskabet måtte lukke.

I forbindelse med nedlukningen af G2-virksomhed blev der indgået aftale om at G1-virksomhed overtog forpligtelserne for de kunder, som havde betalt forud for sine leverancer.

Kurator for G2-virksomhed ønskede ikke at indtræde i sager, som var anlagt med betalingspåkrav, hvilket medførte at en række leverandører, hvor det oprindelige aftaleforhold var ældre end 19. marts 2018, fik medhold i at rette deres krav imod det opløste G2-virksomhed v/A, således der reelt blev personlig hæftelse.

Herunder blev der bl.a. tinglyst et ejerpantebrev på 700.000 kr., et oprindeligt krav fra eksempelvis G11-virksomhed på 112.500,31 kr. og R6-revision på 46.705,94 kr. m.fl.

Krav der sammen med sagsomkostninger m.v. i takt med domstolsafgørelserne blev rettet imod G1-virksomhed, som tilgodehavender efter den oprindelige virksomhedsomdannelse.

I år 2013 blev mine børns mor ramt af en blodprop i hjernen hvilket medførte en række omvæltninger i familiens dagligdag og prioriteter, hvorfor G1-virksomhed afstod ejerandelen i G2-virksomhed i januar 2014 med mulighed for et større afkast, hvis jeg videreudvikle de eksisterende it-løsninger, så de kunne udrulles i Y7-land. Jeg var i den forbindelse ligeledes udtrådt af bestyrelse og direktion hos G2-virksomhed, jf. bilag E.

Herefter var mit fokus i G1-virksomhed, at prøve på at udvikle næste generation af IT-løsninger til G2-virksomhed og brugte i den forbindelse tid på at indhente inspiration fra andre aktører i markedet samt alternative områder der benyttede sig af først at give dele af sine løsninger ud gratis for dernæst gennem mikro-betalinger at skabe forretningsgrundlag, ofte i dag kendt fra bl.a. apps og onlinespil.

I den forbindelse blev en stor Y8-land spiludvikler G6-virksomhed interessant, idet den på blot få år havde formået at opbygge en stor international virksomhed med mere end 200 mio. brugere og 400 ansatte i 30 lande. Derfor blev der oprettet en brugerprofil hos G6-virksomhed.

G2-virksomhed stifter i foråret 2014 datterselskabet G3-virksomhed med henblik på drift af Jobportaler. Direktionen i G3-virksomhed udgøres af daværende direktion hos G2-virksomhed.

I slutningen af 2014 bliver direktør for G2-virksomhed og G3-virksomhed langtidssyg og afmeldes hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, men idet information vedrørende selskaber alene sendes til selskabets direktion, så bliver begge selskaber den 11. februar 2015 anmodet om tvangsopløsning.

22. marts 2015 vedtages kapitalnedsættelse i G2-virksomhed og selskabet omdannes, hvorefter det indbyrdes ejerforhold mellem de enkelte kapitalejere i G2-virksomhed forblev uændret som anført i bilag F.

Forud for genetablering af G2-virksomhed blev selskabet revideret for at sikre egenkapital var intakt og at der ikke var ydet lån til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens §210, stk. 1, hvilket synes fremgå ganske klart ikke var tilfældet i den uafhængige revisorerklæring af 26. marts 2015, jf. bilag G 26. marts 2015 tiltræder jeg som ny direktør hos G2-virksomhed med en ny bestyrelse.

Tilsvarende skulle G3-virksomhed forud for genetablering revideres for at sikre egenkapital var intakt og der ikke var ydet lån til selskabsdeltagere i strid med selskabslovens §210, stk. 1, hvilket synes fremgå ganske klart ikke var tilfældet i den uafhængige revisorerklæring af 26. marts 2015, jf. bilag H.

Ny direktion og bestyrelse i G3-virksomhed tiltrådte herefter og anmodning om tvangsopløsningerne blev tilbagekaldt.

15. december 2015 framelder tidligere revisor for G1-virksomhed sig hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, idet G1-virksomhed i forbindelse med udarbejdelse af 2014 regnskabet overgået til anden revisor. Skift af revisor samt afståelse fra fremtidig revision blev ikke registreret hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen i forbindelse med indsendelse af regnskab.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen anmodede derfor Sø- og handelsretten om at tvangsopløse G1-virksomhed den 20. januar 2016, men idet genoptagelse ville kræve reetablering af selskabets egenkapital, hvilket ikke ville være muligt på daværende tidspunkt, så blev der afsagt dekret den 24. maj 2016 og den endelig konkursbehandling blev afsluttet den 23. august 2017.

(…)

Til støtte for nedlagte påstand gøres gældende:

…

Efterfølgende har klageren anført følgende:

"(…)

G1-virksomhed blev taget under tvangsopløsning og konkursbehandling blev afsluttet den 23. august 2017. Der blev ikke i den forbindelse rettet henvendelse om krav mod min person, hvorfor må antages kurator har fundet regnskaberne retvisende.

Da der fra Skatteankestyrelsen synes ønske om fremfindelse af dokumentation med ældre dato, så har jeg prøvet at fremfinde det elektronisk og fundet en oversigt med opgørelse af mellemregning og modregning med G1-virksomhed for år 2013 med en datering den 10. juni 2014, herefter anført som bilag O.

I forbindelse med G1-virksomhed overgår til kurator fremsendes den 9. juni 2016 i tillæg en specifikation med diverse kreditorer, hvori selvsamme mellemregning er anført samt opgjort til 1.054.825,92 kr., kopi heraf er vedlagt og herefter anført bilag P.

Sammenholdes bilag O, ultimo 2013/primo 2014, og bilag P, ultimo 2015, udvises en ikke uvæsentlig modregning i mellemregningen på stort 188.385,36 kr., som bør kunne sandsynliggøre det ønskede og beskrevne grundlag.

Ift. oplysningerne fra F2-bank, så er jeg af gode grunde ikke bekendt hermed, men efter gennemgang af korrespondance fremsendt til selskabernes daværende revisor, Revisionsselskabet R1-revision, så er det lykkedes at fremfinde en udskrift fra F5-bank med selskabets fuldmagtsforhold i F2-bank for år 2014, herefter anført bilag Q, hvori alene fremgår at selskabets daværende direktør havde fuld visning og disponering over selskabets konti.

I tillæg har jeg fremfundet korrespondance fra den 30. juli 2015 med netop F2-bank, herefter anført bilag R, omkring oprettelse af adgang til konti hos G3-virksomhed for selskabets nye direktør.

Det vil virke helt naturligt, at selskabet i den forbindelse også har fået oprettet nye kort.

For korttransaktioner hos G3-virksomhed i 2014, har jeg fremfundet hvad der ligner et arbejdskladde dokument dateret 25. marts 2015, herefter anført bilag S, nok udfærdiget i forbindelse med transaktionskontrol med daværende revisor.

Der synes klart anført JM, initialerne for daværende direktør, udfor ATM/Udbetalingstransaktioner med følgende datoer i år 2014:

Hvad de to øvrige kontanttransaktioner måtte tilskrives, vil være rent gæt for nuværende, men de kontante hævninger kunne måske tilskrives indkøb til kontoret, hvor kortholder ikke selv havde mulighed - det er dog rent gæt og jeg må fastholde, at disse transaktioner ikke opgøres på min personlige opgørelse.

Ligeledes har hverken selskabets direktion, bestyrelse eller revisor bemærket noget om transaktionerne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen eller i forbindelse med selskabets genoptagelse.

Ift. opgørelse af mellemregning og modregning, så har jeg fremfundet opgørelse for mellemregning med G2-virksomhed for år 2016, herefter anført bilag T, og tilsvarende for år 2017, herefter anført bilag U, hvori synes fremgå, at der er sket modregning i mellemregningen.

Tilsvarende har jeg fremfundet en opgørelse for mellemregning mellem G2-virksomhed og G3-virksomhed for år 2017, herefter anført bilag V, som understøtter at eventuelle transaktioner opgjort i G3-virksomhed er videreført til mellemregning med G2-virksomhed.

Tillægsbemærkninger for opgjorte posteringer i skattestyrelsens bilag 3:

G3-virksomhed 2015

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for år 2014 og efter genoptagelsen af selskabet G3-virksomhed fremsendes Revisionsfirmaet R1-revision kontoudprint fra webbanken for G3-virksomhed dækkende 1. halvår af 2015, hvorfor jeg desværre kun tilfældigt er i dennes besiddelse, men af denne synes fremgå yderligere tekst end det af Skattestyrelsen anførte tekst i bilag 3, side 1.

Med udgangspunkt i den uddybende følgetekst til posteringerne, har jeg derfor yderligere indsigelser overfor selve opgørelsen i bilag 3.

Hver enkelt postering hvortil der er indsigelse, er udklippet som selvstændigt bilag, herefter anført BilagX- G3-virksomhed efterfulgt af datostempel for transaktionen.

Overordnet synes der ifølge Skattestyrelsens bilag 3, side 1 for første halvår af 2015 opgjort posteringer for samlet set 48.550 kr. Ovenfor har jeg gjort konkrete indsigelser for hvad kan opgøres til 27.550 kr., hvilket svarer til 57% af selve opgørelsen.

Divergensen i opgørelsen synes ikke af uvæsentlig størrelse.

I tillæg handler det om data, som jeg reelt kun tilfældigt har haft adgang til, idet sagen omhandler et selskab, som jeg ikke selv har siddet i direktionen for.

G3-virksomhed 2016

Jeg har fremfundet en kontoudskriftsfil for G3-virksomhed år 2016, herefter anført som bilag Y.

Desværre fremviser denne ikke yderligere tekst, som eksempelvis udprintet for 1. halvår år 2015 gjorde. Dog synes der divergens i følgende data på bankudskriften og Skattestyrelsens bilag 3 side 2 for år 2016:

11.01.2016 straksoverførsel på stort 2.000,00 kr. synes på bankudskriften at være dateret 08.01.2016.

16.12.2016 straksoverførset på stort 15.000,00 kr. synes på bankudskriften at være på stort 1.500 kr.

Med henvisning til gennemgangen for 1. halvår 2015, så kan jeg desværre ikke gennemskue om der evt. tilsvarende skulle være fejlopgørelser i oversigten for posteringer blot anført "Straksoverførsel gennemført", idet jeg ikke antog de fremlagte data kunne være egentlig dato eller beløbs fejlbehæftede."

Klageren har indsendt følgende:

"(…)

A

Mellemregning

G1-virksomhed

Date Tekst Debet (DKK) Kredit (DKK)

01-01-2012 Primo 603.986,14

04-01-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 3.000,00

14-01-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 2.500,00

04-02-2013 (red.fjernet.tekst) GMK 1.307,76

04-02-2013 (red.fjernet.tekst) - GMB 1.410,77

04-02-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 3.000,00

11-02-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 2.500,00

14-03-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 5.000,00

15-07-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 6.500,00

31-07-2013 (red.fjernet.tekst)-DB 3.000,00

30-08-2013 (red.fjernet.tekst)-DB 7.000,00

09-09-2013 (red.fjernet.tekst)-DB 3.000,00

18-09-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 6.000,00

19-09-2013 (red.fjernet.tekst)-DB 1.000,00

24-09-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 4.000,00

27-09-2013 (red.fjernet.tekst)-DB 15.000,00

09-10-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 1.500,00

14-10-2013 (red.fjernet.tekst) - DB 2.500,00

10-12-2013 (red.fjernet.tekst) 632.443,67

10-12-2013 (red.fjernet.tekst)

-sagsomkostninger 75.000,00

Bevægelse 1.311.429,81

Bevægelse 68.218,53

Ultimo 1.243.211,28

Derudover har klageren fremlagt et dokument, der er anført at vedrøre "G1-virksomhed kreditoversigt". Der fremgår følgende heraf:

"(…)

"

Af en serviceaftale fra F2-bank vedrørende G3-virksomhed fremgår følgende:

"(…)

Serviceaftale

Aftalenummer: (red.fjernet.aftalenummer) Cpr/cvrnr-nummer: ...15 G3-virksomhed

Y2-adresse

Udskrivningsdato: 30-06-2015

Brugernummer Prokura Fuldmagt Navn

(red.fjernet.brugernummer) Fuld visning JM,

og disponering Y3-adresse

Klageren har indsendt et dokument, der er angivet at være en udskrift af G3-virksomhed driftskonto med kommentarer for perioden 25. marts 2014 til 25. marts 2015.

Af "kontospecifikation A Mellemregning" fremgår følgende:

"(…)

Kontospecifikation A Mellemregning

Bogføringsdato Tekst Debet Kredit

01-01-16 Primo 0,00

1.054.825,92

31-12-16 Opgjort mellemregning

udbetalt via G2-virksomhed

55.000,00

31-12-16 Udlæg opgjort for G2-virksomhed

31-12-16 Opgjort mellemregning

udbetalt via G3-virksomhed 72.134,00

31-12-16 Udlæg opgjort for G3-virksomhed

14.512,57

Bevægelse debet 127.134,00

Bevægelse kredit 1.069.338,49

Ultimo

942.204,49

(…)

Kontospecifikation A Mellemregning

Bogføringsdato Tekst Debet Kredit

01-01-17 Primo 0,00

942.204,49

31-12-17 Opgjort mellemregning

udbetalt via G2-virksomhed 212.144,70

30-06-17 Udlæg for G3-virksomhed

drift af A

1. halvår 6.467,00

31-12-17 Udlæg for G3-virksomhed

drift af A

2. halvår 39.568,10

31-12-17 Opgjort mellemregning

udbetalt via G3-virksomhed 65.813,00

Bevægelse debet 277.957,70

Bevægelse kredit 988.239,59

Ultimo 710.281,89

"

Derudover har klageren fremlagt et dokument, der er angivet at være "Mellemregning G2-virksomhed 2017". Der fremgår bl.a. følgende heraf:

"(…)

Mellemregning G2-virksomhed - 2017

(…)"

Derudover har klageren fremlagt en oversigt over overførsler. Klageren har anført, at det vedrører G3-virksomhed' kontoposteringer. Klageren har fremlagt et dokument, der er angivet at være et bankudskrift for 2016. Der fremgår følgende heraf:

"(…)

Dato Tekst Rente fra Beløb

16.12.2016 1,55E+13 16.12.2016 -1.500,00

07.12.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 07.12.2016 -12.000,00

28.11.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 28.11.2016 -1.000,00

25.11.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 25.11.2016 -2.000,00

25.11.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 25.11.2016 -2.000,00

23.11.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 23.11.2016 -1.000,00

26.08.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 26.08.2016 -4.500,00

18.07.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 18.07.2016 -1.000,00

15.07.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 15.07.2016 -1.000,00

01.06.2016 Overførsel (red.fjernet.kontonummer) 01.06.2016 -11.000,00

18.04.2016 STRAKSOVERFØRSEL

GENNEMFØRT PR 18.04.2016 -11.500,00

03.02.2016 STRAKSOVERFØRSEL

GENNEMFØRT PR 03.02.2016 -12.000,00

2.01.2016 UDLÆG-RV/HM 22.01.2016 -2.000,00

19.01.2016 ATM/UDBETALING 5021

TRANS.NR. 5 19.01.2016 -1.000,00

11.01.2016 STRAKSOVERFØRSEL

GENNEMFØRT PR 11.01.2016 -1.000,00

08.01.2016 STRAKSOVERFØRSEL

GENNEMFØRT PR 08.01.2016 -2.000,00

08.01.2016 ATM/UDBETALING 5021

TRANS.NR. 5 08.01.2016 -500

07.01.2016 STRAKSOVERFØRSEL

GENNEMFØRT PR 07.01.2016 -15.000,00

"

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren anført følgende:

"(…)

Korrektion til sagsfremstillingen vedrørende G2-virksomhed (G2-virksomhed)

Aktierne i G2-virksomhed blev efter min forståelse ikke indskudt efter stiftelsen, men ved selve stiftelsen af G2-virksomhed, hvilket også synes fremgå af min oprindelige sagsfremstilling, side 1, 3. afsnit.

At Skatteankestyrelsen efterfølgende ønskede tidspunktet præciseret, må jeg have misforstået. Jeg forstod Skatteankestyrelsen henvendelse, som værende ift. Det skattetekniske herom, hvorfor jeg henviste til, at jeg ikke var fagperson herud i og at det var den statsautoriserede revisor NE, som havde stået herfor.

Jeg har derfor vedhæftet stiftelsesdokumentet fra oprettelsen af selskabet G2-virksomhed, herefter anført bilag Z, - et dokument, som jeg antager også er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved selve oprettelsen, og hvori synes fremgå klart, at der var tale om indskud ved selve stiftelsen af selskabet."

Klageren har fremlagt et dokument, hvoraf der fremgår følgende:

"STIFTELSESDOKUMENT FOR G2-virksomhed

A, Y4-adresse har dags dato besluttet at stifte et aktieselskab med navnet G2-virksomhed på følgende grundlag:

Stiftelsen af selskabet sker ved at stifteren indskyder aktiver i form af aktier i G2-virksomhed, CVRnr. ...16, der tilhører stifteren, til en værdi af kr. 500.000 til kurs 342,6972.

Dette selskab er stiftet ved skattefri virksomhedsomdannelse den 19. marts 2008, og samtlige aktier ombyttes med nye aktier i det nystiftede selskab uden aktieavancebeskatning i henhold til ABL § 36A.

Med hensyn til værdiansættelsen af aktiverne henvises i øvrigt til den af statsautoriseret revisor NE, R4-revision, Y5-adresse udarbejdede vurderingsberetning.

Omkostningerne ved stiftelsen anslås til kr. 5.000, som selskabet betaler af overkursen.

Indtil selskabets første ordinære generalforsamling er følgende valgt til selskabets bestyrelse: A, Y4-adresse, (…), (…)

Indtil selskabets første ordinære generalforsamling er følgende valgt til selskabets direktion: A, Y4-adresse"

Klageren har desuden anført følgende:

"(…)

2. Sagsfremstillingen vedrørende ejerskab af G2-virksomhed (G2-virksomhed)

Sagsfremstillingen side 6, ift. fremsendelsen af dokumentation på ejerskab, så fremsendtes mail af6. juli 2015 som besvarelse på Skatteankestyrelsens henvendelse om dokumentation på ejerskabet af G4-virksomhed.

Mailen, et oprindelig ikke nummereret bilag, herefter bilag W, synes netop præcisere ejerskabet i de bagvedliggende selskaber.

For forståelsens skyld, så bør det måske adresseres, at min forudgående mail, med besvarelsen "Thanks", tilknyttede sig til, at jeg havde anmodet om fremsendelse af ejerens Y6-landske Kørekort mv. for korrekt registrering hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, og at dette således var blevet modtaget. Eneste indhold udover overskriften var det vedhæftede kørekort, idet ejerens kørekort allerede er dokumenteret overfor Erhvervs- og selskabsstyrelsen er dette ikke vedhæftet bilaget.

Det er korrekt, at jeg ikke selvstændig har fremlagt dokumentation for overførslen af de 10 Y6-landske Dollars, men da eftersom alle relevante dokumenter for selskaberne er i kurators varetægt og det er mere end tre år siden, så skulle jeg således have gemt en privat kopi, men med hvilken motivation?

Da Skatteankestyrelsen af uforklarlige årsager synes at tilsidesætte overdragelsen og G4-virksomhed faktiske ejerskab af selskaberne, så har jeg vedlagt endnu en e-mail til understøttelse af de faktiske forhold, herefter anført bilag W2, som vedrører perioden efter selskabernes daværende direktør er blevet sygemeldt og hvori jeg ønsker hovedaktionærens fuldmagt for at kunne afhjælpe selskabernes udfordring idet de på daværende tidspunkt risikerede tvangsopløsning."

Af e-mailkorrespondance af 24. februar 20115 mellem KM og klageren fremgår følgende:

"(…)

Hi KM,

Since G4-virksomhed is the sole owner of G3-virksomhed and majority stockholder of G2-virksomhed would you be able to empower (Fuldmagt) me as temporary Country Manager since JM is no longer Ceo.?

This way I could use the empowerment to contact the equivalent to the Companies House.

Kind regards,

A

(…)

A:

As a shareholder of G4-virksomhed I hereby give you the full authorization and power to act and carr out any duties as a Director of G3-virksomhed and G2-virksomhed and more specific as a Country Manager, President and Secretary.

Sincerely,

KM"

Klageren har endvidere anført følgende:

"(…)

Det er mig uforståeligt, hvorfor G4-virksomhed skulle registreres som ejer i ejerbogen eller hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, hvis ikke det faktuelt var tilfældet, ligeledes hvorfor skulle ejeren registreres som bestyrelsesmedlem hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, hvis det ikke faktuelt var tilfældet?

Til støtte for det allerede fremlagte vedrørende ejerskabet gøres gældende:

…

3. Sagsfremstillingen vedrørende adgang til bankkonti hos G3-virksomhed

I sagsfremstillingen side 7, synes fremgå, at Skatteankestyrelsen gengiver en udtalelse fra F2-bank om at jeg skulle være eneste, der havde fuldmagt til kontoen og havde disponeret herover.

Jeg er ikke bekendt med hvordan eller på hvilket grundlag udtalelsen er kommet i stand fra F2-bank, men udtalelsen rigtighed bestrides og i sagsfremstillingen, burde Skatteankestyrelsen måske som minimum have anført, at der faktisk synes divergens herom, idet udskrift fra netop F2-bank fremsendt til selskabernes revisionsfirma R1-revision, sagens bilag R, hvori stod at den daværende direktør havde adgang til selskabets konti, allerede er fremlagt til understøttelse herfor.

Desværre synes udtalelsen fra F2-bank i sagsfremstillingen pt. fremstå under faktiske oplysninger.

Til yderligere støtte for allerede fremførte, så har jeg fremfundet yderligere korrespondance med F2-bank, herefter anført bilag Æ og bilag Æ2, fra perioden efter daværende direktør JM, som med F2-banks egen udtalelse klart synes understøtte, at direktøren alene havde adgang og jeg oprindeligt hverken havde den påståede fuldmagt eller dispositionsadgang til banken, idet kundemedarbejderen hos F2-bank, skriver i bilag Æ " På G3-virksomheds Netbank har vi kun registreret en bruger - nemlig JM." og i bilag Æ2 "Du må lige sige hvis jeg skal inddække overtræk i G2-virksomhed - nu I ikke selv p.t. kan disponere på G3-virksomhed", hvilket synes divergerer væsentligt fra sagsfremstillingens side 7.

Til støtte for det allerede fremlagte vedrørende adgang til selskabets konti gøres gældende:

…"

Af en e-mailkorrespondance den 30. juli 2015 mellem klageren og F2-bank fremgår følgende:

" (…)

Hej A

På G3-virksomheds Netbank har vi kun registreret en bruger - nemlig JM.

Hvis det skal ændres - må du lige vende tilbage.

Med venlig hilsen

(…)

Hej (…)

Det er det brugerlogin, som skrives som værende spærret.

Med venlig hilsen

A"

Af en e-mailkorrespondance den 31. juli 2015 mellem klageren og F2-bank fremgår følgende:

" (…)

Godmorgen A

Der er indgået 21.375 fra G7-virksomhed her til morgen.

Du må lige sige hvis jeg skal inddække overtræk i G2-virksomhed - nu I ikke selv p.t. kan disponere på G3-virksomhed

Med venlig hilsen

(…)

Hej (…)

Det lyder super.

Det giver god mening at flytte det samlede fra G3-virksomhed til G2-virksomhed når nu vi ikke kan disponere.

Det kræver dog, at vi internt lige først får udfærdiget et lånedokument, som er tidsstemplet inden transaktionen - vi må jo trods alt ikke flytte som vi har lyst, så hvis jeg kan få dig til at sende udskrift som i går, så vil det være smukt.

Med venlig hilsen

A"

Derudover har klageren anført følgende efter udsendelse af sagsfremstillingen:

"(…)

4. Sagsfremstilling vedrørende hævninger

Ift. sagsfremstillingens gennemgang af hævninger, så fastholdes naturligvis det allerede tidligere beskrevne og fremlagte, men ser vi bort fra divergensen i forhold til enkelte poster, så fremstår hvad der egentlig burde fremstå simpelt og ligetil efterhånden noget mudret og nærmest bevidst komplekst.

Der har hverken været tale om rod i bilag, lemfældig omgang med kreditkort etc. Nøjagtig som enhver anden kreditor der måtte ønske sit tilgodehavende, så har jeg derimod med rette også ønsket mit, hvilket hverken burde gøre det til indkomst eller skattepligtigt, men derimod en aftale om løbende tilbagebetaling af mine egne penge i det omfang selskaberne kunne efterleve det.

Jeg har ikke den fornødne indsigt i hvorledes mellemregningskonti regnskabsteknisk i den sidste ende er blevet opgjort af de forskellige revisorer, men jeg ved at samtlige posteringer er opgjort på min mellemregning, da dette er gjort løbende.

Alle transaktioner, bilag, mellemregninger og bankkontoudtog er ved alle regnskabsaflæggelser fremsendt revisorerne.

Eftersom transaktionerne hverken synes opgjort og angivet under løn eller opgjort som, at jeg måtte være selskaberne skyldige, så vil det jo reelt betyde samtlige regnskaber igennem tiden må være fejlbehæftet, medmindre man ligger til grund, som jeg løbende har godtgjort, at der er tale om et privat tilgodehavende.

Jeg har tidligere og vil igen henvise til, at den uafhængige revisorerklæring af 26. marts 2015, anførte bilag G, "Vi har ligeledes gennemgået selskabets bogholderi for perioden 1. januar 2014 - 26. marts 2015 for at sikre der ikke er ydet lån til selskabsdeltagerene i G2-virksomhed i strid med selskabslovens §210, stk. 1". I den uafhængige revisors erklæring konkluderes, "det er ligeledes vores opfattelse, at der ikke er ydet lån til selskabsdeltagerne i G2-virksomhed i strid med selskabslovens §210 stk. 1, pr. 26. marts 2015.

At jeg efter nedlukningen af G2-virksomhed datterselskab i år 2010 efterfølgende kommer til at hæfte overfor kreditorer fra før selskabets konverteringen af G2-virksomhed v/A til G2-virksomhed er hverken et valg jeg eller selskaberne har taget, men et resultat af at selvom kreditorerne blev opgjort skattemæssigt i forbindelse med konverteringen, jf. bilag D, så kunne de fastholde at G2-virksomhed v/A var den oprindelige kontraktpart og derfor gøre deres krav gældende mod min person.

At moderselskabet G2-virksomhed og G1-virksomhed har indtrådt med solidarisk hæftelse overfor mig ift. de kreditorer, som burde være løftet ifbm. den oprindelige konvertering kan vel på ingen måde synes urimelig?

Logikken i det af Skatteankestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse synes derimod at være, at jeg ved konverteringen af G2-virksomhed v/A til G2-virksomhed er blevet lettet for nogle kreditorer, hvilket således medførte en negativ anskaffelsessum.

Da domstolene så senere ikke anerkender det konverterede selskab, G2-virksomhed som reel kontraktpart, så medfører det, at jeg personligt hæfter herfor, men da jeg så selv gør dette krav gældende, så synes hverken Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen at anerkende disse poster som mit tilgodehavende.

Dermed vil jeg så i praksis ende med privat både at blive beskattet af at have haft en kreditor samt at skulle betale skat for efterfølgende at betale selvsamme kreditor som vedrører den konverterede koncern.

Derfor kan jeg naturligvis på ingen måde anerkende Skattestyrelsens afgørelse i forhold til at der skulle være tale om løn eller anden indkomst."

Skattestyrelsens udtalelse:

" (…)

Af den indsendte mellemregning mellem G1-virksomhed og A viser nogle efterposteringer 10/12 2013. Der er for 2013 indsendt årsregnskab for selskabet af R5-revision, der anfører følgende: "Vi har udført review af årsregnskabet for G1-virksomhed for regnskabsåret 1. januar 2013 - 31. december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter."

Der er ikke i regnskabet angivet mellemværende mellem selskabet og A, så jeg kan ikke genkende de indsendt posteringer/beløb.

Regnskabet for 2014 er udarbejdet af R1-revision, med følgende påtegning: " Selskabets bogføring giver ikke et pålideligt grundlag for udarbejdelse af årsregnskabet, idet der i væsentligt omfang mangler dokumentation for væsentlige regnskabsposter i både resultatopgørelsen og balancen, hvorfor vi tager forbehold for alle aspekter vedrørende årsregnskabet, herunder vedrørende forekomst, fuldstændighed, nøjagtighed, periodisering, tilstedeværelse, rettigheder, forpligtelser, værdiansættelse og klassifikation vedrørende de i resultatopgørelsen og balancen viste regnskabsposter, samt tilhørende noter."

Heller ikke i dette år kan jeg genkende den indsendte opgørelse, hvor A skulle have et tilgodehavende på 1.054.825,92 kr.

Der er ikke indsendt regnskaber for efterfølgende år.

(…)

Der synes klart anført JM, initialerne for daværende direktør, udfor ATM/Udbetalingstransaktioner med følgende datoer i år 2014:

Hvis vi havde ovennævnte oplysninger på tidspunktet for sagen ville vi IKKE have medtaget disse i forhøjelsen hos A. Nedsættelse med 5.100 kr.

(…)

Kontante hævninger til indkøb til kontoret, skal dokumenteres og kan derfor ikke umiddelbart godkendes.

(…)

Ift. opgørelse af mellemregning og modregning, så har jeg fremfundet opgørelse for mellemregning med G2-virksomhed for år 2016, herefter anført bilag T, og tilsvarende for år 2017, herefter anført bilag U, hvori synes fremgå, at der er sket modregning i mellemregningen.

Tilsvarende har jeg fremfundet en opgørelse for mellemregning mellem G2-virksomhed og G3-virksomhed for år 2017, herefter anført bilag V, som understøtter at eventuelle transaktioner opgjort i G3-virksomhed er videreført til mellemregning med G2-virksomhed.

Umiddelbart anser jeg ikke de indsendte kontospecifikationer for dokumentation. Der mangler de enkelte posteringer så vi kan følge de beløb der måtte være posteret. Sidste regnskab for G3-virksomhed er 2015.

For så vidt angår mellemregning med G2-virksomhed for 2017, så kan jeg ikke i regnskabet genkende beløbene. Det er en mellemregning mellem G3-virksomhed og G2-virksomhed. Umiddelbart finder jeg ikke der er modtaget nye oplysninger som vil ændre ansættelsen. (…)

Hver enkelt postering hvortil der er indsigelse, er udklippet som selvstændigt bilag, herefter anført BilagX- G3-virksomhed efterfulgt af datostempel for transaktionen.

Overordnet synes der ifølge Skattestyrelsens bilag 3, side 1 for første halvår af 2015 opgjort posteringer for samlet set 48.550 kr. Ovenfor har jeg gjort konkrete indsigelser for hvad kan opgøres til 27.550 kr., hvilket svarer til 57% af selve opgørelsen.

Divergensen i opgørelsen synes ikke af uvæsentlig størrelse.

I tillæg handler det om data, som jeg reelt kun tilfældigt har haft adgang til, idet sagen omhandler et selskab, som jeg ikke selv har siddet i direktionen for.

Jeg har ingen bemærkninger til de posteringer som nævnes. Hvis vi havde oplysningerne tidligere ville de ikke indgå i afgørelsen.

(…)

Dog synes der divergens i følgende data på bankudskriften og Skattestyrelsens bilag 3 side 2 for år 2016:

11.01.2016 straksoverførsel på stort 2.000,00 kr. synes på bankudskriften at være dateret 08.01.2016.

Det er korrekt. Fejl fra min side.

(…)

16.12.2016 straksoverførset på stort 15.000,00 kr. synes på bankudskriften at være på stort 1.500 kr.

Korrekt: Fejl fra min side. Difference 13.500 kr."

Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

De fremsendte dokumenter, der er angivet at udgøre mellemregninger mellem klageren og selskaberne, anses ikke at være kontospecifikationer for mellemregningskonti. På det foreliggende grundlag kan det ikke konstateres, at klageren har haft et tilgodehavende hos selskaberne i de påklagede indkomstår.

Ifølge oplysninger fra banken er der kun én fuldmagt til G1-virksomhed' bankkonto. Da klageren er eneanpartshaver, anses han at være den eneste med adgang til selskabets bankkonto. Det lægges derfor til grund, at overførsler fra og hævninger på G1-virksomhed' bankkonto er foretaget af klageren og som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Hævninger med i alt 73.500 kr. i 2013 anses at være tilgået klageren, som han er skattepligtig af som løn, jf. statsskattelovens § 4. Der er henset til, at klageren var administrerende direktør i selskabet, men ikke har selvangivet løn eller andet vederlag herfor.

Det anses ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at G1-virksomhed afstod sin ejerandel i G2-virksomhed i januar 2014 til G4-virksomhed Det lægges derfor til grund, at klageren var ejer af G2-virksomhed.

Ud for flere af de gennemførte straksoverførsler fra selskabets bankkonto er der noteret "MH". Der anses at være tale om overførsler til klagerens daværende samlever, MH.

Klageren anses som eneanpartshaver at have haft rådighed over G2-virksomhed' (efterfølgende G2-virksomhed') bankkonto. Det lægges derfor til grund, at overførsler fra og hævninger på selskabets bankkonto er foretaget af klageren og som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Hævninger på G2-virksomhed' (efterfølgende G2-virksomhed') bankkonto med i alt henholdsvis 70.100 kr., 137.478 kr., 24.865 kr. og 56.059 kr. i indkomstårene 2013-2016 anses herefter at være tilgået klageren som løn, jf. statsskattelovens § 4. Der er henset til, at det ud fra selskabets aktivitet må lægges til grund, at klageren har udført arbejde for selskabet, men ikke har selvangivet løn eller andet vederlag herfor.

Ud fra en konkret samlet vurdering lægges det til grund, at overførsler fra og hævninger på G3-virksomhed' bankkonto er foretaget af klageren og som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Det lægges således ikke vægt på klagerens oplysningerne i e-mail af 30. juli 2015, men i stedet på, at banken i 2018 oplyste, at klageren havde fuldmagt til G3-virksomhed' bankkonto, og at han var den eneste, der havde disponeret over kontoen.

Ud fra kontoudskrifter for G3-virksomhed' bankkonto kan det konstateres, at der er foretaget overførsler til klagerens daværende samlever, MH.

Der er angivet JM ved flere af hævningerne. Skattestyrelsen har anerkendt, at hævninger med i alt 5.100 kr. i 2014 og 27.550 kr. i 2015, hvor der er angivet JM, ikke er tilgået klageren. Derudover har Skattestyrelsen anerkendt, at klageren ved en fejl er blevet beskattet af 13.500 kr. for meget i 2016.

Klageren anses herefter for skattepligtig af hævninger med i alt henholdsvis 1.300 kr., 79.300 kr.,

80.000 kr. og 72.700 kr. i indkomstårene 2014-2017. Hævningerne anses at være tilgået klageren som løn, jf. statsskattelovens § 4. Der er henset til, at det ud fra selskabets aktivitet må lægges til grund, at klageren har udført arbejde for selskabet, men ikke har selvangivet løn eller andet vederlag herfor.

Genoptagelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fastslår, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Skattekontrollovens § 3 B fastslår, at skattepligtige til Danmark, der er interesseforbundne med en fysisk eller en juridisk person, skal selvangive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner).

Denne forlængede ligningsfrist gælder blandt andet for skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Ved bestemmende indflydelse forstås blandt andet direkte eller indirekte ejerskab eller rådighed over mere end 50 % af aktiekapitalen. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående.

Da selskaberne anses for ejet af klageren, er klageren omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår selskaberne.

Klagerens hævninger på selskabernes bankkonti er transaktioner omfattet af skattekontrollovens § 3 B, der omfatter alle økonomiske forbindelser og transaktioner mellem hovedanpartshaveren og selskabet.

Klagerens skatteansættelse er derfor omfattet af den forlængede ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens § 3 B.

Skattestyrelsen har derfor med rette genoptaget og ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013-2017.

Privatforbrug

Faktiske oplysninger

Klageren boede sammen med sin tidligere samlever MH og deres to børn i 1997-2017.

I forbindelse med G1-virksomhed' tvangsopløsning anmodede SKAT klageren om følgende oplysninger den 29. november 2017:

"(…)

1. Oplysninger om:

• Formue ved indkomstårets begyndelse

• Formue ved indkomstårets udløb

• Ændringer af formuen i løbet af indkomståret

• Øvrigt privatforbrug, som ikke er nævnt på den opgørelse, vi har indsat nederst i dette brev.

Grunden til, at vi beder om oplysninger, er at en beregning af dit privatforbrug for årene 2013 - 2016 inkl. er negative eller meget lave. Selv om vi medtager et beregnet privatforbrug for din tidligere samlever MH, er husstandens privatforbrug, samlet set, meget lavt, mellem 123.000 kr. og 219.000 kr. Ifølge Danmarks Statistik vil privatforbruget for en familie med 2 voksne og 2 børn være ca. 435.000 kr.

Reglerne står i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1.

Hvis du ikke sender oplysninger inden fristen, kan vi opgøre din indkomst efter et skøn. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3. Desuden kan vi give dig daglige bøder, indtil du har sendt oplysningerne til os. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 2.

2. Redegørelse for de forhold, vi skal tage højde for, når vi skal bedømme dit privatforbrug. Det kan være ved at udfylde vedlagte skemaer."

Derudover anmodede SKAT klageren om oplysninger vedrørende hans privatforbrug. SKAT vedlagde en privatforbrugsopgørelse. Heraf fremgår følgende:

"(…)

"

Den 2. januar 2018 skrev SKAT følgende i en e-mail til klageren:

" (…)

De sendte skemaer er alene eksempler på hvad der kan indgå ved beregningen af privatforbruget. Det står dig frit for om der er andre poster du menter der skal tage hensyn til. Du kan udmærket bruge budgetterede eller tilnærmede beløb.

Jeg har udsat fristen for indsendelse af materialet til 22. januar 2018."

Den 29. januar 2018 rykkede SKAT for materialet i en e-mail til klageren.

Af e-mail fra SKAT til klageren den 22. maj 2018 fremgår følgende:

" (…)

Korrigerende privatforbrug

Allerede da jeg sendte dig en materialeindkaldelse tilbage i november 2017, bad jeg dig om en redegørelse for de forhold vil skulle tage højde for, når vi skulle bedømme dit privatforbrug. De kom aldrig.

Derfor har vi kun en mulighed, nemlig at tage udgangspunkt i en forbrugerundersøgelse om danskernes privatforbrug foretaget af Danmarks Statistik.

Du har ikke i årene 2013 - 2017 inkl. modtaget løn eller selvangivet overskud af virksomhed, hvilket medfører, at dine privatforbrug for årene er negative eller meget lave.

(…)"

På trods af flere anmodninger herom fra SKAT, har klageren ikke indsendt oplysninger vedrørende sit privatforbrug.

Klageren har sammen med sin klage til Skatteankestyrelsen indsendt et budget for en periode på 12 måneder. Der er alene angivet udgifter på budgettet. Der er udgifter til faste løbende udgifter, termin, GE, ejendomsskat, vægtafgift, forsikring, licens, antenne/telefoni/internet, fjernvarme, Dong, forbrugsgoder, vandværk, kost og forbrug, benzin og kost. Derudover er der beregnet et gennemsnit pr. måned for hver enkelt post.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 75.000 kr., 125.000 kr., 70.000 kr. og 75.000 kr. for indkomstårene 2013-2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

" (…)

Du har i årene 1997 til 1. februar 2017 været samboende med MH. I har samme to børn født i henholdsvis 1998 og 2004.

Der er ikke angivet løn eller overskud af virksomhed for dig personligt for årene 2013 - 2017 inkl.

(…)

Oprindelig blev dine privatforbrug for årene 2013 - 2016 beregnet til et beløb mellem - 53.349 kr. og 1.614 kr. Beregninger blev sendt til dig 29. november 2017.

Når vi tager hensyn til ovennævnte punkter kan dine privatforbrug nu beregnes til 140.571 kr. i 2013, 90.929 kr. i 2014, 143.329 kr. i 2015 og 141.840 kr. i 2016.

Ifølge (red.fjernet.database) er det gennemsnitlige forbrug for to voksne og to børn på 435.080 kr. for 2013, 436.735 kr. for 2014, 435.735 kr. for 2015 og 2016.

Du har tidligere skrevet:

"Jeg noterer mig, at der stadig henvises til en opgørelse for Danmarks statistisk ift. privatforbrug. Jeg er ikke bekendt med relevansen for henvisningen, men vil det være muligt at få vilkårene for denne klassificerede husstand fremsendt eller henvise hvortil denne forefindes, så dialogen som minimum kan gennemføres på oplyst baggrund?"

Hvortil du fik følgende svar:

"Allerede da jeg sendte dig en materialeindkaldelse tilbage i november 2017, bad jeg dig om en redegørelse for de forhold vi skulle tage højde for, når vi skulle bedømme dit privatforbrug." De kom aldrig.

Derfor har vi kun en mulighed, nemlig at tage udgangspunkt i en forbrugerundersøgelse om danskernes privatforbrug foretaget af Danmarks Statistik.

Du har ikke i årene 2013 - 2017 inkl. modtaget løn eller selvangivet overskud af virksomhed, hvilket medfører, at dine privatforbrug for årene er negative eller meget lave."

Vi har aldrig modtaget en redegørelse der viser, hvad familiens reelle forbrug er.

(…)

SKAT kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1. Det fremgår dog af bekendtgørelse 2013 534, at der er kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, som betyder, at ansættelsesfristen er senest 30. juni i det andet kalenderår efter indkomståret udløb.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ænders hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1. nr. 5.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2: En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af SKAT eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

SKAT finder, at fristen på de 6 måneder løber fra 1. marts 2018, hvor vi modtager dine bankkontoudtog fra F4-bank.

På grund af det meget lave privatforbrug for 2013 - 2016 foretages der en skønsmæssig forhøjelse.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) samt SKM2002.70HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Da der ikke er påvist nogen forklaring til de lave privatforbrug, må det antages, at midlerne kommer fra indtægter, som ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen.

De manglende indtægter kan være løn eller komme fra personlig dreven virksomhed. Uanset hvor pengene kommer fra er du skattepligtig af beløbene, jævnfør statsskattelovens § 4.

Jævnfør ovenfor viser en forbrugerundersøgelse foretaget af (red.fjernet.database), at den gennemsnitlige privatforbrug for en familie på to voksne og to børn er opgjort til henholdsvis 435.080 kr. for 2013, 436.735 kr. for 2014, 435.735 kr. for 2015 og 2016.

Da du ikke har været gift med MH og vi ikke ved om i har haft fælles økonomi, tagets der udgangspunkt i halvdelen af (red.fjernet.database)s gennemsnitlige privatforbrug.

Den ikke medregnede indtægt kan beregnes således:

2013

Oprindelig privatforbrugsberegning -3.029 kr.

Løn fra G1-virksomhed 73.500 kr.

Løn fra G2-virksomhed 70.100 kr.

Din personlige indkomst forhøjes med 75.000 kr. for 2013, med 125.000 kr. for 2014, med 70.000 kr. for 2015, og 75.000 kr. for 2016.

Bemærk, der er ikke tage hensyn til, at dit privatforbrug også i 2017 umiddelbart ser ud til at være negativ."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af hans privatforbrug skal nedsættes.

Klageren har anført følgende:

"…

Jeg har i forbindelse med udfærdigelsen af ankeskrivelsen genfundet et ældre udfærdiget privatbudget, som var gældende for perioden og er vedlagt som bilag I.

Der er i afgørelsen, jf. bilag A, gentagende refereret til en forbrugerundersøgelse fra (red.fjernet.database), og for at kunne forholde mig hertil på nogenlunde oplyst baggrund, så har jeg indhentet opgørelsesposter fra forbrugerundersøgelsen om end de ikke helt matcher de af Skattestyrelsens anførte beløb, så giver de bedre grundlag for gennemgang og er anført med år 2013 som bilag J, år 2014 som bilag K, år 2015 som bilag L samt år 2016 som bilag M.

…"

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren anført følgende:

" (…)

5. Skønsmæssig ansættelse

Der synes ifølge Skatteankestyrelsens egen opgørelse side 36 og side 37 under punkterne løn udtaget 143.600 kr. i 2013, 144.278 kr. i 2014, 131.715 kr. i 2015, 151.559 i 2016.

Hvis jeg havde valgt at optage lån og belånt mit hus samt levet heraf, så ville de beløb modsvare, hvor mange penge, som jeg har brugt hvert år til at leve for. Nu har jeg desværre ikke selv valgt at belåne mit hus - det gjorde virksomheden i stedet. Det ændrer dog ikke ved, at hvis rådighedsbeløbet skal sammenlignes med andre, så vil det reelt modsvare en lønmodtagers netto udbetaling.

Med henvisning til det allerede fremsendte privatbudget i sagens bilag I, så havde vi i husstanden et samlet omkostningsforbrug til kost, transport og logi m.v. på lidt over 200.000 kr. pr. år. Måtte min personlige andel heraf skulle udgøre 50%, så synes det stadig at kunne dække det.

At husstanden samtidig har modtaget børnefamilieydelse for to børn på mere end 20.000 kr. p.a. synes ligeledes ikke medregnet i opgørelsen.

Det privatforbrug, som man har taget udgangspunkt i ift. (red.fjernet.database), må antages at være opgjort i brutto lønkroner - i så fald ville det beløb vel reelt kunne beregnes til ca. 130.000-150.000 kr. efter udnyttelse af fradrag og fratrækning af skat etc.?

Et slut beløb som ikke synes divergere meget fra det udtrukne beløb.

Jeg kan derfor naturligvis ikke anerkende nogen skønsmæssig ansættelse, idet vi hverken har levet over evne eller haft anden økonomi end det som Skattestyrelsen allerede har indhentet udskrifter på i bankerne.

Og så må jeg på en personlig note adressere, at når man i sin daglige forretningsførelse altid har forsøgt at efterleve gældende lovgivning til punkt og prikke, så føles det på alle måder uvirkeligt og personligt krænkende, at skulle forholde sig til tolkninger som nærmest insinuerer at den virkelighed jeg har levet og nu gentagende fremlagt blot tilsidesættes eller tolkes som urigtig.

Jeg har den dybeste respekt for at arbejdet skal udføres, men man kunne måske også have mødt sagen med mindre forudindtagethed. Jeg har måtte bruge ualmindelig meget tid på at fremfinde gamle data, idet der gentagende efterspørges til ting som er mere end tre år gammel eller data som jeg af gode grunde ikke er i besiddelse af, idet selskaberne er overdraget til anden side."

Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Er privatforbruget negativt eller lavt, er Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst ud fra en privatforbrugsberegning.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019, offentliggjort som SKM2019.473.LSR.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort klagerens privatforbrug til henholdsvis 140.571 kr., 90.929 kr., 143.329 kr. og 141.840 kr. i 2013-2016. Ved skønnet er der henset til, at klageren var samboende med sin daværende samlever og deres to børn, og at der ikke er angivet en løn eller overskud af virksomhed for klageren i 2013-2017. Derudover har Skattestyrelsen henset til (red.fjernet.database)s gennemsnitlige privatforbrug for to voksne og to børn i 2013-2016. Herefter har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i halvdelen heraf, da Skattestyrelsen ikke har haft kendskab til, om klageren og hans tidligere samlever havde fælles økonomi.

Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette fremgår af byretsdom af 12. januar 2018, offentliggjort som SKM2018.59.BR, og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019, offentliggjort som SKM2019.225.ØLR.

Det af Skattestyrelsen opgjorte privatforbrug for klageren ligger under halvdelen af det gennemsnitlige privatforbrug i de pågældende indkomstår ifølge Danmarks Statistik.

Henset til det opgjorte privatforbrug på henholdsvis 140.571 kr., 90.929 kr., 143.329 kr. og 141.840 kr. i 2013-2016, er det nævnets opfattelse, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af klagerens privatforbrug. Selvom Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i det gennemsnitlige privatforbrug fra (red.fjernet.database), har Skattestyrelsen inddraget klagerens konkrete forhold ved den skønsmæssige opgørelse.

Klageren har ikke indsendt oplysninger om sit privatforbrug til Skattestyrelsen på trods af flere anmodninger herom. Klageren har indsendt et budget, der alene indeholder udgiftsposter, til Skatteankestyrelsen. Der anses herefter ikke at være grundlag for at nedsætte det af Skattestyrelsen opgjorte skønsmæssige privatforbrug.

Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Gevinst på aktier

Faktiske oplysninger

Den 13. februar 2009 godkendte SKAT en skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2008 af klagerens personlige virksomhed G2-virksomhed v/A. Derved modtog klageren en nominel kapital på 500.000 kr. i selskabet G2-virksomhed. I den forbindelse blev den skattemæssige anskaffelsessum på -2.299.280 kr. godkendt af SKAT.

Efter stiftelsen af selskabet G2-virksomhed (CVR-nr. ...12) den 4. april 2008, blev aktierne i G2-virksomhed (CVR-nr. ...16) indskudt i G2-virksomhed (CVR-nr. ...12) ved en aktieombytning.

Ved en aktieombytning blev klagerens aktier i G2-virksomhed ombyttet med anparter i G1-virksomhed. Selskabet blev opløst efter konkurs den 23. august 2017. Klageren har ikke selvangivet en aktieavance i forbindelse med G1-virksomhed' opløsning.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 2.299.280 kr. for indkomståret 2017. Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

" (…)

Du omdannede i 2008 din personlige virksomhed til et selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Du erhvervede en nominel kapital på 500.000 kr. i selskabet G2-virksomhed. Den skattemæssige anskaffelsessum var - 2.299.280 kr. Der vedlægges brev om godkendt skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 2008.

Aktierne blev efterfølgende ombyttet med anparter i G1-virksomhed.

(…)

Afståelsestidspunktet for anparter i et selskab, er tidspunktet for ejendomsrettens ophør enten ved overdragelse eller på anden måde, fx ved selskabets endelige opløsning.

Da selskabet G1-virksomhed er endelig opløst efter konkursbehandling i 2017, skal der ske beskatning af aktieavance i 2017 med 2.299.280 kr.

Gevinsten er forskellen mellem afståelsessummen, her 0 kr. og anskaffelsesprisen for anparterne, her - 2.299.280 kr., altså en gevinst på 2.999.280 kr.

SKAT medregner gevinsten i din skattepligtige aktieindkomst. Reglerne står i aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 26, stk. 2

Din aktieindkomst for 2017 forhøjes med 2.299.280 kr."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af hans aktieindkomst med 2.299.280 kr. i 2017 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

"(…)

Indkomståret 2017 - Gevinst på aktier, ikke optaget til handel på reguleret marked

At det i den af Skattecenter Høje-Taastrup godkendelse af skattefri virksomhedsomdannelse, jf. bilag N, side 1, 1-3 afsnit, synes fremgå, at den negative anskaffelsessum relaterer sig til selskab stiftet 19. marts 2018, dermed G2-virksomhed

At det i den af Skattecenter Høje-Taastrup godkendelse af skattefri virksomhedsomdannelse, jf. bilag N, side 1., 5. afsnit synes fremgå, "at der i forbindelse med den efterfølgende skattefri aktieombytning ved stiftelse af Holdingselskabet G2-virksomhed (CVR. ...12) - efterfølgende sker en kapitaludvidelse".

At det i godkendelse af skattefri virksomhedsomdannelse fra Skattecenter Høje- Taastrup, jf. bilag N, side 1, 2. sidste afsnit alene anføres, at der stiftes en holdingselskab, som ejer 500.000 kr. aktier i det fælles holdingselskab "G2-virksomhed", hvorfor det synes uklart, at den negative anskaffelsessum skulle relatere sig direkte og alene til G1-virksomhed.

At det oprindelige selskab G2-virksomhed stadig eksisterer

At flere af de poster som udgjorde den oprindelige negative anskaffelsessum ved konverteringen fra personlig ejet virksomhed til selskabet G2-virksomhed blev efter selskabets opløsning til poster, som jeg hæftede personligt for, herunder bl.a. et tinglyst pantebrev på 700.000 kr., samt leverandører såsom Jubii på 112.500,31 kr., R6-revision på 46.705,94 kr. og G12-virksomhed på 21.880,99 kr.

At en stor andel af den negative anskaffelsessum synes at ramme min person dobbelt ved hæftelse for selve kravet og nu også igen ved aktieavancebeskatning heraf.

At måtte grundlaget for beregningsmodel og selve opgørelsen fra Skattestyrelsen om aktieavancebeskatningen være korrekt opgjort og i henhold til gældende praksis på området, så må jeg naturligt tage det til indtægt og anerkende denne del af indkomstforhøjelsen for år 2017."

Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse

Klagerens gevinst ved afståelse af de unoterede anparter skal medregnes opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12 og personskattelovens § 4 a.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 23 skal gevinst på aktier og anparter medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten realiseres og opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier og anparter, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Afståelsestidspunktet for anparter i et selskab, er tidspunktet for ejendomsrettens ophør enten ved overdragelse eller på anden måde, f.eks. ved selskabets endelige opløsning.

Klagerens skattemæssige anskaffelsessum for aktierne i G2-virksomhed udgjorde -2.299.280 kr. Klagerens aktier blev ombyttet til anparter i G1-virksomhed. Afståelsessummen for klagerens anparter i G1-virksomhed i 2017 udgjorde 0 kr. Klagerens gevinst kan herefter opgøres til 2.299.280 kr. i forbindelse med G1-virksomhed' opløsning i 2017, som klageren er skattepligtig af i indkomståret 2017, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 23.

Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

…"

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

A har vedrørende spørgsmålene om indkomstbeskatning af hævninger og aktieavancebeskatning forklaret, at han stiftede virksomheden "G2-virksomhed ved A", som han drev i personligt regi. Han havde forinden opfundet en metode, hvor man kunne opstille jobannoncer med billeder med en lav båndbredde, hvilket var nyt på daværende tidspunkt. Han fik med tiden 3000 større erhvervskunder, heraf både private virksomheder og offentlige myndigheder som f.eks. Skattestyrelsen. I 2007 blev han kontaktet af en investorgruppe med JH - der var tidligere koncerndirektør i G8-virksomhed - i spidsen. Det blev han beæret over, og efter en længere proces over ca. 6 måneder blev de enige om rammerne for en investering, der bl.a. indebar at virksomheden skulle drives i selskabsform. Revisor NE bistod dem i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Det var JH og NE, der var ansvarlige for hele processen, da den slags er udenfor hans kundskab. Alle værdier blev gjort op, herunder forudbetalte ydelser. Der skulle laves en skæringsdato og dette gav en negativ værdi på omkring 2.3 mio. kr., da der var gæld til bl.a. ansatte. Virksomheden blev videreført i selskabet G2-virksomhed, hvor den videre drift skulle varetages. Endvidere blev G2-virksomhed stiftet som holdingselskab, hvis formål var at eje aktierne i selskabet G2-virksomhed. JH og JB skød også kapital ind i holdingselskabet. Noget af kapitalen blev lånt ud til G2-virksomhed til dækning af den løbende drift. Driftsselskabet gik konkurs i 2010 i forbindelse med finanskrisen. Holdingselskabet havde også forud for konkursen lånt yderligere penge ud til driftsselskabet. De vidste ikke på daværende tidspunkt, at deres kredit i driftsselskabet var ophævet som følge af en midlertidig fejl. De har under hele forløbet fået revisionsbistand fra revisor NE, også efter denne skiftede revisionsfirma.

Der opstod nogle problemer med JH, og de havde 1-2 måneder op til konkursen kontakt til en anden investor, der skulle købe JH ud, men det var ikke muligt at nå til enighed om en pris. Han tilbød efter konkursen at købe forpligtelser fri af kurator ved at levere de annoncer, kunderne havde forudbetalt. Dette skete gennem holdingselskabet G1-virksomhed, som han havde i forvejen, og som ejede 75 procent af aktierne i G2-virksomhed. De resterende 25 procent var ejet af JH og JB.

Med virkning fra 2014 solgte G1-virksomhed de aktier, selskabet havde i G2-virksomhed til G4-virksomhed Der blev i forbindelse hermed udarbejdet en Bill of Sale af 3. januar 2014. Det er den, der findes i ekstrakten side 205. De aftalte, at G4-virksomhed, der havde nogle særlige kompetencer på området, kunne varetage driften for G2-virksomhed. KM ville have dokumentation for aftalen samt erlægge en ydelse herfor. De aftalte derfor et symbolsk beløb på 10 Y6-landske dollars, der passede med en seddel, som blev betalt kontant. Han lagde beløbet i G1-virksomhed's bogholderi. Efter salget var hans tilknytning til G2-virksomhed primært, at både han personligt og G1-virksomhed var kreditorer. G2-virksomhed var nu ejet af G4-virksomhed G1-virksomhed skulle levere IT rekrutteringssystemet, og det gik han i gang med at udvikle sammen med G4-virksomhed G3-virksomhed blev derefter oprettet som et driftsselskab af G2-virksomhed af JM. I starten 2015 indtrådte han som direktør i G3-virksomhed, fordi JM blev syg i slutningen af 2014, hvorfor selskabet blev taget under automatisk opløsning på grund af manglende direktør. Han havde ikke en daglig gang i selskabet, men hans selskab havde et kontorfællesskab med dette og var beliggende på samme adresse, hvorfor han kom på adressen. Han bad KM om en fuldmagt til at handle på vegne af G2-virksomhed og G3-virksomhed, der havde spurgt ham om hjælp, da han havde været med til at stifte selskaberne. Han skulle hjælpe med at varetage selskabernes interesser indenfor 3-måneders fristen, så tvangsopløsning kunne undgås. KM befandt sig i Y6-land og havde derfor vanskeligt ved at foretage de nødvendige tiltag.

De hævninger, der har fundet sted i selskaberne i perioden efter salget, har ikke noget med ham at gøre. Disse må efter hans opfattelse være blevet foretaget af den daværende direktør, JM. Han havde en licensaftale om 12.000 kr. om måneden til hans holdingselskab, G1-virksomhed. Beløbet blev nogle gange betalt i mindre portioner end 12.000 kr., alt efter hvor meget G3-virksomhed og G2-virksomhed kunne betale. Beløbet blev betalt af G2-virksomhed i egenskab af moderselskab, når G3-virksomhed ikke kunne betale. Erklæringerne af 26. marts 2015 i ekstrakten side 231 og 233 blev udarbejdet af revisor PB i forbindelse med genetableringen. Han havde kontaktet sin advokat for at få rådgivning om, hvad der skulle gøres med henblik på genetablering af selskaberne. Advokaten anbefalede en revisorgennemgang, så de kunne dokumentere, at selskabernes egenkapital var til stede. Revisor kontrollerede samtidig for, om der var foretaget ulovlige selskabslån, hvilket der ikke var. Det var i forbindelse hermed nødvendigt at lave en kapitalnedsættelse af G2-virksomhed, der derfor blev omdannet G2-virksomhed.

Mailkorrespondance i juli 2015 i ekstrakten side 257 med JM viser, at det var JM, der var eneste registreret bruger på G3-virksomhed' Netbank. IN blev direktør i G3-virksomhed og han sendte derfor INs data til banken den 30. juli 2015, som det fremgår i ekstrakten side 260. IN bad ham gøre det, da han havde fuldmagt til både G3-virksomhed og G2-virksomhed på det tidspunkt med henblik på at undgå tvangsopløsning. Han kan ikke sige, hvorfor IN ikke selv skrev til banken. Han havde ikke selv adgang til G3-virksomhed' bankkonto.

Hans øvrige tilgodehavender i selskaberne opstod på forskel vis. Den ene kreditor var F3-bank, nu F4-bank, der i 2013 førte en retssag, hvor banken fik medhold i, at han hæftede for en gammel kredit. Der var også et krav fra R6-revision mod driftsselskabet, som R6-revision fik medhold i kunne rejses mod ham. Der var også krav fra G9-virksomhed, der også havde fået medhold i at kravet mod driftsselskabet kunne rejses mod ham. Han fik derfor løbende udbetalt nogle tilgodehavender fra G1-virksomhed og G2-virksomhed. Når han fik penge udbetalt, blev dette bogført på mellemregninger, hvorved der samtidig blev nedskrevet et tilsvarende beløb på hans tilgodehavende. Dette gjorde sig gældende for samtlige udbetalinger til ham. Ellers ville regnskaberne heller ikke stemme. Han har været i besiddelse af dokumenter vedrørende tilgodehavenderne, men da Skattestyrelsen rettede henvendelse til ham, var G2-virksomhed, G3-virksomhed og G1-virksomhed gået konkurs og kurator havde fået alle bilagene udleveret. Han har stadig de domme, der danner grundlag for hans tilgodehavender.

Adspurgt af advokat Anne Bräuner Vestergren har A forklaret, at det var bestyrelsen, der foreslog JM som direktør. Hun havde forinden været Back Office manager for JH i G2-virksomhed. Hun havde udover indsigt i driften nogle særlige kompetencer qua sin baggrund fra bl.a. Y9-land. Han mener ikke, at han tidligere har haft selskaber, hvor hun har deltaget i ledelsen.

Direkte adspurgt bekræftede A, at det er rigtigt, at JM var med i ledelsen af G2-virksomhed og G10-virksomhed, der var ophørt forud for 2013.

Han tror, at baggrunden for at hans mor var medlem af bestyrelsen i G3-virksomhed er, at hun i forvejen var medlem af bestyrelsen af G2-virksomhed og blot fulgte med over i G3-virksomhed. Hun kom ind med i bestyrelsen af G2-virksomhed i forbindelse med en intern magtkamp med bl.a. JH, hvorfor de udvidede bestyrelsen for at skabe balance i stemmerne, så han reelt fik en stemme ekstra. Hans mor var i øvrigt i forvejen ansat som sælger i G2-virksomhed og havde været med fra opstarten. Det samme gør sig gældende for hans daværende samlever, MH. Han mener ikke, at dette gav ham nogen form for indflydelse i G3-virksomhed, for han vidste slet ikke, at de var med i bestyrelsen.

Hans mor fortsatte i bestyrelsen af G2-virksomhed efter salget, men da han ikke havde noget med selskabet at gøre, gav det ham forsat ikke indflydelse. Det, at der står "hjemmehjælp" under selskabsoplysningerne i ekstrakten side 461, kan ikke tillægges betydning, for det har hans mor ikke arbejdet som, siden han var 3 år gammel. Hun har til gengæld arbejdet som sælger i selskabet igennem flere år.

Da han indtrådte som direktør på ny i G2-virksomhed, blev der ikke udfærdiget en ansættelseskontrakt. Det havde der heller ikke været med JM. Da det var et holdingselskab uden drift, var der ikke så mange arbejdsopgaver.

Adspurgt på ny af advokatfuldmægtig SJ har A forklaret, at det var revisor NE, der tog sig af det hele, da der i 2008 blev indskudt aktier fra G2-virksomhed i G1-virksomhed. De betalte netop for en af de dyrere revisorer for at være sikre på, at det gik rigtigt til. Han havde anmodet om en skattefri aktieombytning og antog, at der var styr på Skat. Han har ikke været i dialog med Skat, bortset fra korrespondancen med Mia fra Skat. Han erindrer ikke at have været i telefonisk dialog med en sagsbehandler fra Skat. Han skrev også til Skat, at det lå uden for hans kompetence, og transaktionen blev forestået af revisor.

Han formulerede sine kommentarer i ekstrakten side 421 til skrivelsen af 7. april 2021 fra Skat i ekstrakten side 419 efter forespørgsel. Han er ikke efterfølgende blevet spurgt om noget af Skattestyrelsen forud for deres afgørelse.

Han sendte i juli 2015 oplysningerne vedrørende KM og G4-virksomhed til OB i revisionsselskabet R1-revision, som det ses i ekstrakten side 237 og 239, fordi de skulle bruge oplysninger om stiftelsesdokumenter, aktionæroverenskomst mv., med henblik på at revidere regnskabet til brug for årsrapporten for 2014 for G1-virksomhed, der ses i ekstrakten side 241. G4-virksomhed Inc ejer selskabet, men det skulle også oplyses til revisor, hvem der ejede dette selskab, så de kunne kontrollere oplysningerne i forbindelse med revisionen. Han skrev derfor personoplysningerne vedrørende KM. Revisor tog forbehold i årsregnskabet, fordi selskabet havde nogle tilgodehavender, heraf ét mod bl.a. NM, som formentlig ikke ville kunne inddrives. Omkring 14 dage efter, han sendte oplysningerne, blev årsrapporten underskrevet. Fordi de var så tæt på fristen, var revisoren nødt til at tage forbeholdet, fordi de ikke kunne nå at fremlægge dokumentation, så de kunne underskrive regnskabet indenfor fristen og dermed undgå tvangsopløsning.

Vedrørende spørgsmålet om privatforbrug har A forklaret, at hans indkomst er blevet forhøjet for perioden fra 2013-2016 ud fra en gennemsnitsbetragtning på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Dette er ikke dækkende for ham. I 2013 fik MH imidlertid en blodprop i hjernen på deres fælles søns fødselsdag, hvilket havde stor betydning for deres økonomi, herunder kunne de ikke tage på rejser mv., da MH skulle genoptrænes. De har derudover altid tilrettelagt deres levestandard efter, at de kunne leve på en indkomst, ligesom som iværksætter har været vant til at leve af en begrænset indkomst. Posterne i oversigten over husstandenes årlige forbrug efter husstandsgrupper, tid, forbrugsart og prisenhed i ekstrakten side 401 om fritid og kultur samt restauranter og hoteller var således ikke relevante for dem. De var nødt til at være hjemme hele tiden på grund af hans daværende samlevers sygdom. De havde en gammel bil, hvorfor de heller ikke havde transportudgifter i den anførte størrelsesorden. De skyldte ikke ret meget i huset og havde derfor heller ikke ret store udgifter til bolig. Det gjorde sig gældende i alle de omhandlede år. Hans mor boede hos dem i perioden fra 16. juli 2011 til 16. januar 2014 og har også betalt en andel af udgifterne. Han og MH boede sammen indtil december 2016.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at A ikke er skattepligtig af de i sagen omhandlende beløb, som efter Skatteankenævn Hovedstadens Vests opfattelse hidrører fra hævninger i selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed.

Det gøres i den forbindelse gældende, at alle de relevante transaktioner mellem A og selskabet G1-virksomhed er opgjort i selskabets regnskab. Transaktionerne er således bogført, og A har ikke hævet beløbene i selskabet som udlodninger eller løn. Der er tale om tilgodehavender, som A havde i selskabet, hvorfor disse er As skatteansættelse uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er tale om lønudbetalinger fra selskabet G2-virksomhed. Alle relevante bank- og korttransaktioner er modregnet på selskabets mellemregningskonto med G1-virksomhed.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet i første række gældende, at A ikke har haft et uantageligt privatforbrug i indkomstårene 2013-2016. Skattemyndighederne har således ikke hjemmel til at forhøje As skatteansættelser skønsmæssigt i indkomstårene 2013-2016.

Det gøres i anden række gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 bygger på et forkert grundlag, der har medført et væsentligt forkert resultat.

Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsens skøn over As privatforbrug baseres på (red.fjernet.database)s gennemsnitlige privatforbrug og ikke på en reel bedømmelse af As families økonomi.

Det gøres i tredje række gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 er åbenbart urimelige.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje helt overordnet gældende, at A ikke har haft en gevinst efter aktieavancebeskatningsloven ved afståelsen af sine anparter i G1-virksomhed i 2017, hvor selskabet blev endeligt opløst efter konkurs. Det gøres i den forbindelse gældende, at anskaffelsessummen for As anparter i G1-virksomhed var værdien af aktierne i G2-virksomhed ved indskydelsen af disse i G1-virksomhed, og ikke den oprindelige negative anskaffelsessum, som beregnet ved den skattefri virksomhedsomdannelse til G2-virksomhed, eller den efterfølgende skattefri aktieombytning med aktierne i G2-virksomhed.

Endvidere gøres det gældende, at Skatteministeriet har bevisbyrden for, at der ved stiftelsen af G1-virksomhed, blev foretaget en skattefri aktieombytning med aktierne i G2-virksomhed. Skatteministeriet har således bevisbyrden for, at der forud for ombytning blev udstedt en tilladelse eller efterfølgende foretaget en indberetning. Det gøres følgelig gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet af Skatteministeriet.

Nærmere om hævninger i selskaberne

G3-virksomhed blev stiftet som et datterselskab under G2-virksomhed. Ifølge oplysninger fra CVR var JM direktør efter stiftelsen den 25. marts 2014 og frem til den 14. november 2014, hvorefter LN var direktør fra den 26. marts 2015 og frem til den 30. august 2017 (bilag L).

Bestyrelsen i G3-virksomhed bestod i perioden fra den 25. marts 2014 til den 14. november 2014 af JM, MH og VB. I perioden den 26. marts 2015 til den 30. august 2017 bestod bestyrelsen af KM, LN og VB (bilag L).

Det gøres følgelig gældende, at A efter sin udtræden af selskaberne ikke har haft indflydelse på disse, hvorfor der ikke som antaget er grundlag for at forhøje hans skattepligtige indkomst på baggrund af samtlige af de i sagen omhandlende beløb. A tiltrådte den 26. marts 2015 som direktør i G2-virksomhed, men indtrådte ikke som en del af bestyrelsen og havde dermed ikke bestemmende indflydelse i selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed.

JM var registreret hos F2-bank med fuldmagt til G3-virksomhed' bankkonto. Dette er bekræftet ved e-mails fra F2-banks kunderådgiver NA (bilag 4, 5 og 6).

Det gøres herefter gældende, at A ikke er skattepligtig af samtlige af de omhandlende hævninger, eftersom A hverken var medlem af bestyrelsen i G3-virksomhed og ej heller havde rådigheden over selskabets bankkonto (bilag 4).

Der blev for G2-virksomhed og G3-virksomhed udarbejdet en uafhængig erklæring fra revisor PB i forbindelse med omdannelsen af G2-virksomhed og G3-virksomhed. Heraf fremgik, at der ikke blev konstateret lån ydet i strid med selskabslovens § 210, stk. 1 (bilag 7 og 8). Det gøres herefter gældende, at erklæringerne, som blev udarbejdet til Erhvervestyrelsen, dokumenterer, at hævningerne i selskaberne i perioden 1. januar 2014 til 26. marts 2015 er foretaget bogføringsmæssigt korrekt og dermed ikke tilgået A som antaget af Skattestyrelsen.

Endvidere har der ikke i forbindelse med udarbejdelse af regnskaberne for selskaberne, været anledning til at tage forbehold på grund af konstaterede hævninger, som ikke var bogført korrekt.

A har i 2013 krediteret kr. 68.218,53 i G1-virksomhed, hvilket er bogført på selskabets mellemregningskonto (bilag 2). Det gøres herefter gældende, at A ikke er skattepligtig af de hævninger, som han efter Skattestyrelsens opfattelse har hævet i selskabet uden at bogføre korrekt. Det gøres følgelig gældende, at differencen mellem det bogførte beløb i G1-virksomhed på kr. 68.218,53 og Skattestyrelsens forhøjelse på kr. 73.500, er As skatteansættelse uvedkommende. Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at differencen er tilgået A som en skattepligtig indtægt.

Samlet er der taler om hævninger i G2-virksomhed og G3-virksomhed for kr. 143.600 i indkomståret 2013, kr. 138.778 i indkomståret 2014, kr. 104.165 i indkomståret 2015, kr. 136.059 i indkomståret 2016 og kr. 72.700 i indkomståret 2017. Det gøres som anført ovenfor gældende, at A ikke havde rådighed over selskaberne eller adgang til disses bankkonti i hele perioden, hvorfor hævningerne er As skatteansættelse uvedkommende.

Nærmere om As privatforbrug

Skattestyrelsen har i deres afgørelse udarbejdet en opgørelse over hævninger og indsætninger på bankkontoen i årene 2013-2017, som er medtaget i afgørelsen (bilag A). Efter Skattestyrelsens egen opfattelse er der herved foretaget en konkret vurdering af privatforbrugets størrelse.

Til støtte for, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse ikke er foretaget korrekt, gøres det gældende, at Skattestyrelsens skøn bygger på den urigtige antagelse, at A de facto havde et privatforbrug svarende til Danmarks Statistiks takster.

Det bestrides, at A i den for sagen relevante periode havde udgifter som antaget af Skattestyrelsen i den skønnede privatforbrugsberegning.

Skattestyrelsen har i sin opgørelse taget udgangspunkt i halvdelen af en husstand for to voksne og to børn. Konkret har Skattestyrelsen ansat A til at skulle have et privatforbrug på mellem kr. 217.540 og kr. 218.363.

Det faktum, at A har haft et lavere privatforbrug, end hvad Danmarks Statistik forskriver, kan ikke lægges A til last. Skattestyrelsen har ikke foretaget en vurdering ud fra de konkrete omstændigheder, hvorfor det skønnede privatforbrug ikke kan lægges til grund i nærværende sag og dermed vil være urimeligt at opretholde.

A og hans daværende samlever samt parrets to børn fik i 2013 vendt op og ned på deres tilværelse, da samleveren blev ramt af en blodprop i hjernen. Som beskrevet var parrets økonomi allerede forud for hændelsen bygget op således, at parret økonomisk kunne holde husstanden kørende for en enkelt husstandsindkomst.

Skattestyrelsens antagelse om, at A i de omhandlende indkomstår havde et uantageligt lavt privatforbrug, ses derfor ikke at være underbygget af de konkrete omstændigheder, som fandt sted.

A har udarbejdet sit privatforbrug (bilag Y), som i svarskriftet anføres som udateret. Det gøres gældende, at det omhandlende privatbudget kan lægges til grund for husstandens udgifter, uanset at det ikke er dateret. De store poster på privatbudgettet er som det fremgår, betaling af termin og ejendomsværdiskat, hvilket er poster der var konstante og dermed strakte sig længere end de 12 måneder, som privatbudgettet dækker, hvorfor det er uden betydning, at budgettet ikke er dateret.

Af privatbudgettet fremgår, at husstandens udgifter beløb sig til samlet kr. 17.149 pr. måned - hvilket var inklusiv variable udgifter for kr. 6.500 til kost og benzin. De fast udgifter udgjorde kr. 10.649, hvilket er lavere end det, som er lagt til grund for Skattestyrelsens skøn.

I perioden den 16. juli 2011 til den 16. januar 2014 havde As mor bopæl på Y4-adresse (bilag 15 og 16). Dette var samme adresse, som A og hans daværende samlever boede på i indkomstårene 2013 og 2014.

Skattestyrelsen har ikke inddraget denne oplysning ved udøvelsen af deres skøn i relation til beregningen af As privatforbrug for indkomstårene 2013-2016. Oplysningerne om antal anmeldte personer på bopælen, kunne Skattestyrelsen af egen drift have indhentet, hvorfor skønnet bygger på et forkert grundlag.

Det gøres herefter gældende, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2013-2016 er baseret på et mangelfuldt grundlag, der har ført til et væsentligt forkert skønsresultat.

Nærmere om indskud af aktier i G1-virksomhed

Gevinster og tab på aktier og anparter, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

A oplyste Skatteankestyrelsens sagsbehandler under klagesagen, at han ikke var velvidende om de skattemæssige forhold omkring stiftelsen af G1-virksomhed (bilag 10). Skatteankenævn Hovedstaden Vest ses i afgørelsen af den 22. september 2021 at være af den opfattelse, at ombytningen var skattefri uden nærmere dokumentation herfor.

Af svarskriftet fremgår, at der skete en ombytning af aktier mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed ved stiftelsen af G1-virksomhed den 4. april 2008. Det er af grundlæggende betydning for realiseringstidspunktet, at der blev foretaget en skattefri ombytning af aktier og anparter.

Skatteministeriet er derfor under sagen blevet opfordret til at dokumentere, at der i forbindelse med stiftelsen af G1-virksomhed skete en skattefri aktieombytning mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, samt dokumentere, om denne var med tilladelse eller ej fra skattemyndighederne.

Vi skal følgelig gøre gældende, at A ikke er skattepligtig af den oprindelige negative anskaffelsessum, ligesom realiseringstidspunktet ikke kan anses for at foreligge ved opløsningen af G1-virksomhed i indkomståret 2017.

Det følger af reglerne om aktieombytning, at en sådan transaktion som hovedregel er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningsloven § 1, jf. § 30.

En undtagelse til hovedreglen er reglerne om skattefri aktieombytning. Heraf følger, at en af følgende betingelser skal være opfyldt, såfremt en aktieombytning kan anses for skattefri. Første betingelse er, at skattemyndighederne for ombytningen, skal have givet tilladelse hertil, jf. aktieavancebeskatningsloven § 36, stk. 3. Anden betingelse er, at det erhvervende selskab senest på tidspunktet for selvangivelsen skal give skattemyndighederne besked om aktieombytningen, jf. dagældende aktieavancebeskatningslov § 36 A, stk. 9. Er ingen af betingelserne opfyldt, falder man herefter tilbage til hovedreglen.

Såfremt der skete en ombytning af aktierne i G2-virksomhed med G1-virksomhed efter særreglerne om skattefri aktieombytning, må skattemyndighederne være i besiddelse af enten en tilladelse udstedt forud for ombytningen, eller en meddelelse efter ombytningen var sket.

Det anføres i duplikken, at A i 2008 ikke selvangav afståelsen af aktierne i G2-virksomhed, hvorfor det må lægges til grund, at ombytningen med anparterne i G1-virksomhed skete skattefrit. Endvidere anføres det, at eftersom ombytningen mellem G2-virksomhed og G2-virksomhed skete ved en skattefri aktieombytning, må det lægges til grund at ombytningen mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed, ligeledes skete efter særreglerne.

Det er Skatteministeriets bevisbyrde, at aktieombytningen er sket efter de særlige regler for skattefri aktieombytning, og ikke efter hovedreglen om skattepligtige afståelser. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det er Skatteministeriet der påstår, at den pågældende aktieombytning er sket efter særreglerne om skattefri aktieombytning og ikke efter hovedreglen om afståelse. Det må således helt oplagt være Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at forholdene er, som Skatteministeriet påstår. Det er tilsvarende helt oplagt, at Skatteministeriet er nærmest til at fremlægge dokumentation for, at aktieombytningen skulle være sket efter de særlige regler om aktieombytning, idet Skattestyrelsen i givet fald må være i besiddelse af en anmeldelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36. Såfremt man skulle følge Skatteministeriets opfattelse af, at det er skatteyderens bevisbyrde, skaber en umulig bevisbyrde for A. Det er således en umulighed at dokumentere, at A ikke har udarbejdet og indsendt en anmodning til SKAT efter aktieavancebeskatningslovens § 36.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Sagsøgeren er skattepligtig af hævninger i de omhandlede selskaber

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler enhver skattepligtig person at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1.

Det følger af fast retspraksis, at det i en situation som den foreliggende, hvor en skatteyder over en længere periode hæver beløb i selskaber, som skatteyderen ejer og/eller i øvrigt kontrollerer, påhviler skatteyderen at føre bevis for, at hævningerne er sket i selskabets interesse f.eks. til brug for afholdelse af selskabets driftsudgifter og dermed ikke udgør skattepligtige indtægter for skatteyderen, eller at hævningerne af andre grunde ikke kan anses for skattepligtige indtægter hos skatteyderen, f.eks. fordi der er tale om tilbagebetaling af lån eller udlæg, jf. bl.a. UfR 2008.857 H og SKM2022.500.ØLR.

Det følger af endvidere fast retspraksis, at en skatteyders forklaring om, at nogle af skatteyderen modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, f.eks. fordi er tale om tilbagebetaling af lån eller udlæg, kun kan lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476 H og UfR 2008.2177 H.

Hvad angår den konkrete sag bemærker Skatteministeriet overordnet, at sagsøgeren havde negative eller usandsynligt lave beregnede privatforbrug i de omhandlede indkomstår, som viser, at han i de pågældende indkomstår må have haft yderligere indtægter end selvangivet, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3.2. Dette understøtter, at de omhandlede hævninger i selskaberne er foretaget af ham eller i hans interesse og er (delvist) medgået til at finansiere hans privatforbrug.

Om de omhandlede hævninger i de enkelte selskaber bemærkes herefter følgende:

Hævningerne i G1-virksomhed i indkomståret 2013

Det fremgår af udskrifterne fra G1-virksomhed' bankkonto hos F1-bank, at der blev foretaget en række hævninger og overførsler fra selskabets konto i 2013, jf. bilag O, side 18-22, samt bilag 1, side 8 og 12.

F1-bank har oplyst, at der kun var én fuldmagt til G1-virksomhed' bankkonto. Idet sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, må det lægges til grund, at det er sagsøgeren, som har haft adgang til selskabets bankkonto. Som følge heraf må det lægges til grund, at hævningerne på G1-virksomhed' bankkonto i 2013 blev foretaget af sagsøgeren, hvilket da heller ikke er bestridt af sagsøgeren.

Som eneanpartshaver og direktør i G1-virksomhed har sagsøgeren bevisbyrden for, at de omhandlede hævninger ikke udgør skattepligtig lønindkomst for ham, jf. den ovenfor nævnte retspraksis.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at de omhandlede hævninger på G1-virksomhed' bankkonto på i alt 73.500 kr. i 2013 ikke er skattepligtige indtægter for ham, og han er derfor med rette blevet beskattet af hævningerne som løn, jf. statsskattelovens § 4. At hævningerne må anses for løn bestyrkes i øvrigt af, at sagsøgeren var administrerede direktør i selskabet, uden at han har selvangivet løn eller andet vederlag herfor, jf. herved UfR 1998.898 H.

Som Skatteministeriet forstår sagsøgerens anbringender, gør han gældende, at de omhandlede hævninger og overførsler skal anses som tilbagebetaling (til sagsøgeren) af tilgodehavender, som sagsøgeren har haft i selskabet, jf. bl.a. replikken, side 5 nederst.

Dette bestrides som udokumenteret. Der er ingen dokumentation for, at sagsøgeren på tidspunktet for hævningerne og overførslerne havde et tilgodehavende i selskabet, herunder hvordan det hævdede tilgodehavende var opstået, og at hævningerne og overførslerne var en tilbagebetaling af et sådant tilgodehavende.

Det af sagsøgeren fremlagte bilag 2 og 3, som ifølge sagsøgeren vedrører sagsøgerens mellemregningskonto med G1-virksomhed, er blot opgørelser på et "blankt" stykke papir og udgør derfor ikke dokumentation for noget. Det er ikke oplyst, hvornår og af hvem oversigten er udarbejdet, og under alle omstændigheder er den underliggende dokumentation, som opgørelserne angiveligt er baseret på, ikke fremlagt, herunder er der ingen dokumentation for, hvad baggrunden var for det hævdede tilgodehavende på 603.986,14 kr., som oversigten i bilag 2 udviser pr. 01-01-2012.

Dertil kommer for så vidt angår kreditoroversigten i bilag 3, at den er udateret, og det således ikke fremgår, hvornår sagsøgeren ifølge oversigten skulle have haft et tilgodehavende på 1.054.825,92 kr. i selskabet. Beløbet stemmer ikke med de beløb, som fremgår af oversigten i bilag 2.

Hævningerne i G2-virksomhed (senere G2-virksomhed) i indkomstårene 2013-2017

Det fremgår af udskrifterne fra G2-virksomhed' to bankkonti hos F2-bank, at der i perioden fra 2013-2016 bl.a. blev foretaget en række kontanthævninger og overførsler fra selskabets konti, herunder overførsler til klagerens daværende samlever MHs konto, jf. bilag P, side 2-45, samt bilag 1, side 8 og 12-15.

Det må lægges til grund, at de omhandlede hævninger på G2-virksomhed' bankkonti i 2013-2016 blev foretaget af sagsøgeren i kraft af dennes bestemmende indflydelse i selskabet. Dette understøttes også af, at der ud for flere af overførslerne fra selskabets bankkonto er noteret "MH", hvilket må antages at være en henvisning til sagsøgerens daværende samlever, MH.

Skatteministeriet har i duplikken og processkrift A opfordret sagsøgeren til at oplyse, hvorvidt han - helt eller delvist - bestrider, at han har foretaget de omhandlede hævninger og overførsler fra henholdsvis G3-virksomhed' bankkonto og G2-virksomhed' bankkonti, som han er blevet beskattet af, og i bekræftende fald til at specificere, hvilke hævninger og overførsler han bestrider at have foretaget, jf. opfordring (12) i duplikken, side 4. Til besvarelse af opfordringen har sagsøgeren blot anført, at hævningerne i G2-virksomhed og G3-virksomhed er hans skatteansættelse uvedkommende, eftersom hævningerne blev bogført og modregnet et eksisterende tilgodehavende i begge selskaber, jf. processkrift 2, side 3.

Det må på den baggrund lægges til grund, at sagsøgeren er enig i, at de omhandlede hævninger blev foretaget af sagsøgeren. Sagsøgerens argumentation i stævningen, side 4, øverst, kan da heller ikke forstås på anden måde, end at sagsøgeren er enig i, at hævningerne blev foretaget af sagsøgeren.

Det må efter Skatteministeriets opfattelse lægges til grund, at sagsøgeren var hovedaktionær i G2-virksomhed også efter den 3. januar 2014, hvor han hævder at have solgt aktierne i selskabet, jf. nærmere herom under afsnit 3.1.4 nedenfor. Det er dog under alle omstændigheder ikke afgørende for, om han skal beskattes af hævningerne som sket.

Det må nemlig på det foreliggende grundlag lægges til grund, at sagsøgeren under alle omstændigheder kunne råde - og faktisk også rådede - over G2-virksomhed' midler ved at hæve midler på selskabets bankkonti. Det gælder i hvert fald for perioden efter den 26. marts 2015, hvor han (formelt) genindtrådte som administrerende direktør i G2-virksomhed og dermed formelt kunne råde over selskabets midler som administrerende direktør, men det må antages også at have været tilfælde for perioden forud herfor, jf. også mailkorrespondancen i bilag 6. Det forhold, at sagsøgeren eventuelt ikke også var ejer eller sad i bestyrelsen for selskabet, udelukker ikke, at han skal beskattes som sket.

Det bemærkes, at sagsøgeren under alle omstændigheder ikke er fremkommet med bemærkninger om, hvorfor han ikke skal beskattes af hævningerne på G2-virksomhed' bankkonti i 2013, hvor han ubestridt var både hovedaktionær og direktør i selskabet samt medlem af selskabets bestyrelse.

Når sagsøgeren som nævnt kunne råde over selskabets midler og tilmed foretog de omhandlede hævninger, så har sagsøgeren bevisbyrden for, at de omhandlede hævninger ikke udgør skattepligtig lønindkomst, som er tilgået ham. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at de omhandlede hævninger på G2-virksomhed' bankkonti på i alt 70.100 kr. i 2013, 137.478 kr. i 2014, 24.865 kr. i 2015 og 56.059 kr. i 2016 ikke er skattepligtige indtægter for ham, og han er derfor med rette blevet beskattet af hævningerne som løn, jf. statsskattelovens § 4. Der henvises herved også til, at det må lægges til grund, at sagsøgeren udførte en arbejdsindsats i selskabet, uden at han har selvangivet løn eller andet vederlag herfor.

Det af sagsøgeren anførte om, at hævningerne vedrører (tilbagebetaling af) tilgodehavender, som sagsøgeren havde i G2-virksomhed, jf. eksempelvis processkrift 2, side 3, bestrides som udokumenteret.

Videre bestrides det af sagsøgeren anførte om, at nogle af hævningerne vedrører (tilbagebetaling af) tilgodehavender, som sagsøgeren havde i G1-virksomhed, eller at nogle af hævningerne er modregnet i G2-virksomhed' mellemregningskonti med G1-virksomhed, jf. bl.a. stævningen, side 3-4, ligeledes som udokumenteret.

Sagsøgeren anførte også i stævningen, at alle "relevante bank- og korttransaktioner" i G2-virksomhed "er modregnet på selskabets mellemregningskonto med G1-virksomhed" (stævningen, side 4 øverst). Skatteministeriet opfordrede i svarskriftet sagsøgeren til at fremlægge dokumentation herfor (svarskriftet, side 13 nederst). Sagsøgeren har ikke besvaret denne del af opfordringen, og det anførte herom er således udokumenteret.

Hvad angår revisorerklæringerne fremlagt som bilag 7 og bilag 8, siger de intet om de spørgsmål, som er omtvistede i den foreliggende sag. Erklæringerne godtgør på ingen måde, at sagsøgeren ikke har foretaget de omhandlede hævninger i G2-virksomhed og G3-virksomhed, endsige at hævningerne ikke skulle være tilgået sagsøgeren eller sagsøgerens nærtstående eller i øvrigt ikke skulle være foretaget i sagsøgerens interesse. Og under alle omstændigheder omhandler erklæringerne kun en mindre del af den i sagen omhandlede periode.

Hævninger i G3-virksomhed

Det fremgår af udskrifterne fra G3-virksomhed' bankkonto hos F2-bank, at der bl.a. blev foretaget en række kontanthævninger, straksoverførsler samt overførsler til sagsøgerens daværende samlevers MHs konto i perioden 2014-2017, jf. bilag Q, side 4-30, samt bilag 1, side 8 og 15-17.

F2-bank har oplyst, at sagsøgeren var den eneste med fuldmagt til G3-virksomhed' bankkonto, jf. bilag Q, side 1. Idet sagsøgeren således var den eneste, som kunne disponere over kontoen, og da han i øvrigt også må anses for ejer af selskabet via G2-virksomhed og derigennem også G3-virksomhed, jf. nærmere herom under afsnit 3.1.4 nedenfor, må det lægges til grund, at hævningerne på G3-virksomhed' bankkonto i 2014-2017 blev foretaget af sagsøgeren.

For så vidt angår hævningerne på G3-virksomhed' bankkonto, har sagsøgeren med replikken fremlagt bilag 4-6, som ifølge sagsøgeren dokumenterer, at sagsøgeren ikke var den eneste, der havde adgang til G3-virksomhed' bankkonto i de pågældende år, jf. replikken, side 3. Efter sagsøgerens besvarelse af ministeriets opfordring 12 i processkrift 2, side 3, hvor han ikke bestrider, at han har foretaget de omhandlede hævninger og overførsler fra G3-virksomhed' bankkonto, som han er blevet beskattet af, forstår Skatteministeriet imidlertid sagsøgerens argumentation sådan, at han er enig i, at han har foretaget de omhandlede hævninger og overførsler.

For alle tilfældes skyld bemærkes, at bilag 4-6 alle er dateret enten den 30. juli 2015 eller den 31. juli 2015, dvs. efter JM udtrådte af direktionen den 14. november 2014 og efter det oplyste ikke længere havde en relation til selskabet, jf. bilag L, side 4-6. Der må altså have været andre end JM, som reelt kunne disponere over bankkontoen.

Dertil kommer, at bilag 4-6 blot er udtryk for et øjebliksbillede den 30./31. juli 2015, og at de endvidere under alle omstændigheder ikke godtgør, at hævningerne på G3-virksomhed' bankkonto i 2014-2017 ikke blev foretaget af sagsøgeren.

Tværtimod understøtter særligt mailkorrespondancen i bilag 6, at sagsøgeren var den, der - i hvert fald i perioden omkring den 31. juli 2015 - reelt bestemte over G3-virksomhed' bankkonto. I bilag 6 skriver bankrådgiveren til sagsøgeren: "Du må lige sige hvis jeg skal inddække overtræk i G2-virksomhed - nu I ikke selv p.t. kan disponere på G3-virksomhed". Sagsøgeren kunne altså bestemme, hvorvidt der skulle flyttes penge fra G3-virksomhed' bankkonto til G2-virksomhed.

Det må som anført lægges til grund, at sagsøgeren var hovedaktionær i G2-virksomhed - og derigennem også i G3-virksomhed - også efter den 3. januar 2014, hvor han hævder at have solgt aktierne i G2-virksomhed, jf. nærmere herom under afsnit 3.1.4. Det er dog under alle omstændigheder ikke afgørende for, om han skal beskattes af hævningerne som sket.

Det må nemlig på det foreliggende grundlag lægges til grund, at sagsøgeren under alle omstændigheder kunne råde - og faktisk også rådede - over G3-virksomhed' midler ved at hæve midler på selskabets bankkonti. Det forhold, at sagsøgeren eventuelt ikke også var ejer af selskabet, udelukker ikke, at han skal beskattes som sket.

Når sagsøgeren kunne råde over selskabets midler og tilmed foretog de omhandlede hævninger, så har sagsøgeren bevisbyrden for, at de omhandlede hævninger ikke udgør en skattepligtig lønindkomst, som er tilgået ham. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at de omhandlede hævninger på G3-virksomhed' bankkonto på i alt 1.300 kr. i 2014, 79.300 kr. i 2015, 80.000 kr. i 2016 samt 72.700 kr. i 2017 ikke er skattepligtige indtægter for ham, og han er derfor med rette blevet beskattet af hævningerne som løn, jf. statsskattelovens § 4. Der henvises herved også til, at det må lægges til grund, at sagsøgeren også udførte en arbejdsindsats i dette selskab, uden at han har selvangivet løn eller andet vederlag herfor.

Det af sagsøgeren anførte om, at nogle af hævningerne vedrører (tilbagebetaling af) tilgodehavender, som sagsøgeren havde i G1-virksomhed, eller at nogle af hævningerne er modregnet i G3-virksomhed' mellemregningskonti med G1-virksomhed, jf. bl.a. stævningen, side 3-4, bestrides som udokumenteret.

Ligeledes bestrides det af sagsøgeren anførte om, at han havde opbygget et tilgodehavende i G3-virksomhed (og G2-virksomhed), jf. processkrift 2, side 3, som udokumenteret.

Sagsøgeren har med processkrift 2 fremlagt bilag 14, som ifølge sagsøgeren er en oversigt over "den interne afstemning" i G3-virksomhed for 2014. Oversigten - som ikke indeholder oplysninger om, hvornår, af hvem og på hvilket grundlag, den er udarbejdet - dokumenterer ikke, at der var et mellemværende mellem G3-virksomhed og G1-virksomhed, og at hævningerne skulle være blevet modregnet et sådant tilgodehavende.

Som nævnt ovenfor godtgør den fremlagte revisorerklæring (bilag 8) heller ikke på nogen måde, at sagsøgeren ikke har foretaget de omhandlede hævninger i G3-virksomhed, endsige at hævningerne ikke skulle være tilgået sagsøgeren eller sagsøgerens nærtstående eller i øvrigt ikke skulle være foretaget i sagsøgerens interesse

I øvrigt om sagsøgerens relation til G2-virksomhed og datterselskabet G3-virksomhed

Ifølge sagsøgeren solgte han sin ejerandel i G2-virksomhed, som han ejede via sit holdingselskab G1-virksomhed, den 3. januar 2014 for 10 dollars. Til støtte herfor har sagsøgeren under skattemyndighedernes behandling af sagen fremlagt en "Bill of Sale" dateret den 3. januar 2014, som sagsøgeren har underskrevet på vegne af G1-virksomhed som sælger, og KM har underskrevet på vegne af køber, "G4-virksomhed (to be incorporated)", jf. bilag J.

Det fremgår af denne aftale, at G1-virksomhed skulle modtage 10 dollars som betaling for de omhandlede 500.000 aktier i G2-virksomhed. Sagsøgeren har oplyst, at han ikke er i besiddelse af dokumentation for betalingen, og at han "erindrer", at købesummen blev erlagt kontant, jf. processkrift 2, side 1.

Det bemærkes, at det ikke ud fra udskrifterne for G1-virksomhed' bankkonto fremlagt som bilag O ses, at selskabet skulle have modtaget en indbetaling på 10 dollars fra G4-virksomhed

Skatteministeriet har i duplikken og processkrift 1 opfordret (opfordring (9)) sagsøgeren til at redegøre for, hvordan salgssummen på 10 dollars er fastsat, og hvordan denne fastsatte salgssum hænger sammen med, at der er tale om salg af hovedparten af aktierne i et selskab (G2-virksomhed), hvor årsregnskabet for 2013 udviste en positiv egenkapital på 66.076 kr. og en aktivmasse på 215.751 kr. pr. 31. december 2013, dvs. blot 3 dage før det hævdede salg, jf. bilag Z, side 11 og 12.

Sagsøgeren har i processkrift 2, side 2, lakonisk anført, at værdien er fastsat ud fra en "regnskabsteknisk vurdering", men har ikke nærmere forklaret, hvordan den hævdede salgspris på 10 dollars konkret blev fastsat. Det anførte om opgørelsen af den hævdede salgspris på 10 dollars bestrides på den baggrund som udokumenteret. Hertil bemærkes, at det savner mening, at et selskab med en positiv egenkapital og aktivmasse af den nævnte størrelse skulle være blevet solgt for de hævdede 10 dollars.

Skatteministeriet opfordrede i svarskriftet sagsøgeren til at redegøre for sin nærmere relation til G2-virksomhed efter det hævdede salg af aktierne i selskabet til G4-virksomhed, jf. opfordring (1) i svarskriftet, side 6. Til besvarelse af opfordringen har sagsøgeren blot oplyst, at han efter salget den 3. januar 2014 og hans (formelle) udtrædelse af selskabets direktion og bestyrelse i december 2013 ikke har tilknytning til selskabets bestyrelse eller direktion.

Det må imidlertid lægges til grund, at sagsøgeren også i perioden mellem salget den 3. januar 2014 og den 26. marts 2015, hvor han ifølge registreringerne i CVR genindtræder som administrerende direktør for selskabet, har haft en tilknytning til og rolle i selskabet. Det fremgår således af en e-mailkorrespondance af 24. februar 2015 mellem sagsøgeren og KM (bilag Æ), at sagsøgeren underskriver sig med selskabets auto-signatur, og at sagsøgeren i e-mailen anmoder KM, der ejer G4-virksomhed, om en fuldmagt til at kontakte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på vegne af G2-virksomhed og G3-virksomhed.

Endvidere forstår Skatteministeriet sagsøgerens anbringender sådan, at sagsøgeren som nævnt ikke bestrider, at det er ham, som har foretaget de omhandlede hævninger og overførsler fra G2-virksomhed' og G3-virksomhed' bankkonti for perioden efter den 3. januar 2014. Dette understøttes da også af, at en del af overførslerne ses at være sket til hans samlever, MH, hvilket blev fremhævet i både Skatteankenævnets afgørelse og i svarskriftet (side 7), uden at sagsøgeren har kommenteret herpå.

Ministeriet opfordrede derfor på ny sagsøgeren til at redegøre for sin relation til G2-virksomhed efter det hævdede salg og G3-virksomhed, jf. opfordringer 10 og 11 i duplikken, side 2 nederst. Til besvarelse af opfordringerne har sagsøgeren blot henvist til de registrerede oplysninger i CVR og til korrespondancen fremlagt som bilag 5, jf. processkrift 2, side 2 nederst.

På den anførte baggrund bestrides det på det foreliggende grundlag, at G1-virksomhed reelt afstod selskabets aktier i G2-virksomhed den 3. januar 2014 som hævdet. Ministeriet henviser herved til, at sagsøgeren ved sin mangelfulde besvarelse af ministeriets opfordringer ikke har medvirket til i tilstrækkeligt omfang at få belyst omstændighederne af betydning for bedømmelsen af, om det hævdede salg reelt har fundet sted, og at der er flere omstændigheder, der taler imod, at et sådant salg reelt har fundet stedet, jf. de ovenfor beskrevne omstændigheder.

Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren via sit holdingselskab, G1-virksomhed fortsat ejede aktierne i G2-virksomhed - og herigennem også aktierne i selskabets datterselskab, G3-virksomhed - i de omhandlede indkomstår, dvs. 2013-2017.

De med processkrift 2 som bilag 11 og 12 fremlagte e-mails, der er afsendt af sagsøgeren til en "'OB'", dokumenterer ikke, at G4-virksomhed var ultimativ ejer af G2-virksomhed.

For alle tilfældes skyld bemærker Skatteministeriet, at selv hvis sagsøgeren eventuelt ikke måtte have været hovedaktionær i G2-virksomhed - og dermed indirekte hovedanpartshaver i G3-virksomhed - efter den 3. januar 2014, hvor han hævder at have solgt sine aktier i G2-virksomhed til G4-virksomhed, ændrer det som nævnt ikke på, at han skal beskattes af hævningerne i selskaberne som sket. Det må nemlig - som anført - på det foreliggende grundlag lægges til grund, at sagsøgeren under alle omstændigheder kunne råde - og faktisk også rådede - over selskabernes midler ved at hæve midler på selskabernes bankkonti. Det forhold, at sagsøgeren eventuelt ikke også var ejer af selskaberne eller sad i bestyrelsen for selskaberne, udelukker ikke, at han skal beskattes som sket.

Sagsøgerens indkomst er med rette blevet skønsmæssigt forhøjet på baggrund af en privatforbrugsberegning

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgerens privatforbrug i indkomstårene 20132016 er uantageligt lavt, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens indkomst i disse år, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de foretagne skønsmæssige ansættelser - med henholdsvis 75.000 kr. i 2013, 125.000 kr. i 2014, 70.000 kr. i 2015 og 75.000 kr. i 2016 - hviler på et forkert grundlag eller åbenbart urimeligt.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler enhver skattepligtig person at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1. Skattemyndighederne kan endvidere bestemme, at en skattepligtig person skal oplyse om vedkommendes formue ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i løbet af indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1.

Det følger af fast retspraksis, at skattemyndighederne er berettigede til at ansætte den skattepligtiges indkomst skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. bl.a. UfR 1967.635 H, SKM2002.70.H, SKM2013.550.VLR og SKM2018.310.ØLR.

Herudover følger det af fast retspraksis, at skattemyndighederne er berettigede til at inddrage statistiske oplysninger i privatforbrugsberegninger, i det omfang der ikke foreligger nærmere relevant dokumentation vedrørende skatteyderens konkrete forhold, jf. bl.a. SKM2019.225.ØLR, SKM2007.528.ØLR, SKM2016.75.BR og SKM2008.406.BR.

På baggrund af blandt andet sagsøgerens selvangivne indkomst, indkomstårets formueforskydninger samt de ovenfor omtalte beskattede hævninger i de omhandlede selskaber, der er medtaget i Skattestyrelsens privatforbrugsberegning som indtægter til sagsøgerens fordel, har Skattestyrelsen beregnet sagsøgerens privatforbrug til henholdsvis 140.571 kr. i indkomståret 2013, 90.929 kr. i indkomståret 2014, 143.329 kr. i indkomståret 2015 og 141.840 kr. i indkomståret 2016, hvilket svarer til et gennemsnitligt månedligt privatforbrug på 11.714 kr. i indkomståret 2013, 7.577 kr. i indkomståret 2014, 11.944 kr. i indkomståret 2015 og 11.820 kr. i indkomståret 2016.

Dette beregnede privatforbrug er i alle årene uantageligt lavt, henset til at det som minimum skal kunne dække halvdelen af sagsøgerens husstand, som omfatter 2 voksne og 2 børn, og derfor har Skattestyrelsen været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.

De beregnede privatforbrug må således anses for uantageligt lave henset til blandt andet de statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik om det gennemsnitlige privatforbrug for en dansk husholdning bestående af to voksne og to børn i de omhandlede år (bilag W) og i mangel af andre dokumenterede oplysninger om sagsøgernes og hans husstands privatforbrug. Det bemærkes herved, at sagsøgerens husstand i de omhandlede år netop bestod af 2 voksne og 2 børn, og at det beregnede privatforbrug også er uantageligt lavt, selv hvis man kun sammenholder det med halvdelen af det gennemsnitlige privat forbrug for en sådan husstand, ud fra en betragtning om at sagsøgeren kun finansierede privatforbruget for halvdelen af husstanden.

Skattestyrelsen har forhøjet sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, således at det beregnede privatforbrug bringes op på et antageligt niveau, svarende til lidt under halvdelen af det gennemsnitlige privatforbrug for en dansk familie bestående af to voksne og to børn i 2013-2016, jf. bilag A, side 8-10, og bilag W.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen beviser, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.

Da Skattestyrelsen som nævnt har været berettiget til at ansætte sagsøgers indkomst skønsmæssigt, har sagsøgeren bevisbyrden for, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse er tilsidesætteligt.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skatteministeriet forstår det sådan, at sagsøgeren ikke bestrider den af Skattestyrelsen udarbejdede privatforbrugsberegning, herunder posterne i privatforbrugsberegningen, men at han derimod bestrider vurderingen af, at det privatforbrug, som privatforbrugsberegningen udviser, er uantageligt lavt, jf. sagsøgerens besvarelse af Skatteministeriets opfordring (5), jf. svarskriftet side 15, smh. med replikken afsnit 2.2.

Sagsøgeren anfører, at skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers indkomst i 20132016 bygger på et forkert grundlag, idet myndighederne har baseret sit skøn på statistiske oplysninger om gennemsnitlige privatforbrug i stedet for på en "reel bedømmelse" af sagsøgers families økonomi under skønsudøvelsen, jf. stævningen, side 4. Hertil bemærkes, at skattemyndighederne under de foreliggende omstændigheder var berettigede til ved skønnet at lægge vægt på statistiske oplysninger, idet sagsøgeren som nævnt ikke efterkom Skattestyrelsens gentagne anmodninger om at indsende relevante oplysninger og dokumentation, der kunne udgøre et mere egnet grundlag for skønsudøvelsen.

Sagsøgeren er ikke fremkommet med dokumenterede oplysninger, som giver grundlag for at antage, at sagsøgeren og (halvdelen af) hans husstand har haft et lavere privatforbrug end det, som Skattestyrelsens privatforbrugsberegning udviser efter de skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens indkomst, svarende til et årligt privatforbrug på ca. 213.000-216.000 kr., endsige et så lavt privatforbrug som privatforbrugsberegningen udviser før medregning af de skønsmæssige forhøjelser. Sygdom hos sagsøgerens daværende samlever godtgør ikke i sig selv, at sagsøgerens og hans husstands privatforbrug har været så lavt som hævdet.

Det af sagsøgeren anførte om, at sagsøgeren og hans husstand har delt adresse med sagsøgerens mor i indkomståret 2013 og frem til den 16. januar 2014, godtgør heller ikke i sig selv, at privatforbruget har været så lavt som hævdet - og da slet ikke i perioden efter den 16. januar 2014. Der foreligger ingen dokumenterede oplysninger om, at sagsøgerens mor har afholdt udgifter for sagsøgeren og dennes husstand, ligesom der ikke foreligger nogen oplysninger om sagsøgerens mors økonomiske forhold, herunder indkomstforhold.

Det som bilag Y fremlagte privatbudget bestrides. Den nærmere baggrund og grundlaget for udarbejdelsen af budgettet er uoplyst, og under alle omstændigheder er budgettet ikke understøttet af dokumentation, som viser, at sagsøgerens og hans husstands forbrug i hele perioden har været begrænset til de i budgettet anførte udgifter. Det bemærkes herved, at de i budgettet angivne udgifter i ganske betydelig grad afviger fra det gennemsnitlige privatforbrug for en dansk husstand med 2 voksne og 2 børn, jf. bilag W.

Dertil kommer, at privatbudgettet udviser et privatforbrug, der er væsentligt højere end det privatforbrug, som Skattestyrelsens privatforbrugsberegning udviser. Selv hvis privatbudgettet lægges til grund som retvisende, har det beregnede privatforbrug altså under alle omstændigheder været uantageligt lavt, og dermed har skattemyndighederne under alle omstændigheder været berettigede til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens indkomst for de omhandlede indkomstår.

Såfremt retten måtte finde, at Skattestyrelsens skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, skal sagen hjemvises til behandling ved Skattestyrelsen med henblik på, at styrelsen udøver et fornyet skøn, efter de retningslinjer som retten måtte udstikke.

I øvrigt bemærkes det i relation til spørgsmålet om beskatning af sagsøgeren af hævningerne i de omhandlede selskaber, jf. afsnit 3.1 ovenfor, at Skattestyrelsens privatforbrugsberegning - før medregning af de hævninger i G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed, som han beskattes af - udviser negative privatforbrug for indkomstårene 2013, 2014 og 2016 og et usandsynligt lavt privatforbrug på 11.614 kr. for indkomståret 2015.

Disse negative og usandsynligt lave beregnede privatforbrug viser, at sagsøgeren i de pågældende indkomstår må have haft yderligere indtægter end selvangivet. Dette understøtter, at de under afsnit 3.1 omhandlede hævninger i selskaberne, som han er blevet beskattet af, faktisk er foretaget af ham eller i hans interesse og er (delvist) medgået til at finansiere hans (husstands) privatforbrug.

Sagsøgeren erkender da også, at hans hævninger i G1-virksomhed medgik til at finansiere hans husstands privatforbrug, jf. replikken side 4, nederst. Der blev imidlertid kun foretaget hævninger i dette selskab i 2013 og altså ikke de øvrige år, og i 2013 udgjorde hævningerne kun 73.500 kr., hvilket kun bringer det beregnede privatforbrug for 2013 op på ca. 70.000 kr., hvilket (fortsat) er et usandsynligt lavt privatforbrug.

Sagsøgeren har opnået en skattepligtig aktieavance ved opløsningen af G1-virksomhed i 2017

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren opnåede en skattepligtige aktiegevinst på 2.299.280 kr. ved opløsningen af G1-virksomhed i 2017, og at det således var med rette, at skattemyndighederne forhøjede hans skattepligtige indkomst med dette beløb i indkomståret 2017.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 12 og personskattelovens § 4 a, at gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med aktier sidestilles bl.a. anparter i anpartsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

Det følger herudover af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, at gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), dvs. det indkomstår afståelsen har fundet sted. Anparter i et selskab anses for afstået ved selskabets endelige opløsning, jf. UfR 1998.1116 H.

Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Der blev med virkning pr. 1. januar 2008 foretaget en skattefri virksomhedsomdannelse af sagsøgerens personlige virksomhed, G2-virksomhed v/A, til et aktieselskab ved navn G2-virksomhed og med sagsøgeren som ejer af aktierne i selskabet. I forbindelse med omdannelsen blev aktiernes skattemæssige anskaffelsessum opgjort af sagsøgerens revisor til ÷ 2.299.280 kr., hvilket SKAT godkendte, jf. bilag D og E. Den negative anskaffelsessum, som er opgjort og oplyst af sagsøgerens egen revisor, er ubestridt.

I april 2008 blev selskabet G2-virksomhed stiftet. I forbindelse med stiftelsen blev der foretaget en skattefri aktieombytning i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36 A (dagældende), således at sagsøgerens aktier i G2-virksomhed blev ombyttet med aktierne i det nystiftede selskab G2-virksomhed, med den virkning at sagsøgeren blev ejer af aktierne i G2-virksomhed, der blev ejer af aktierne i G2-virksomhed. Denne skattefrie aktieombytning er bl.a. beskrevet i stiftelsesdokumentet for G2-virksomhed (bilag H) og er da også ubestridt fra sagsøgerens side, jf. stævningen, side 2, og replikken, side 5.

I samme forbindelse blev selskabet G1-virksomhed stiftet. Det er ubestridt, at der i forbindelse med stiftelsen blev foretaget en eller flere transaktioner, der endte med, at G1-virksomhed blev ejer af aktierne i G2-virksomhed, der som nævnt netop var blevet erhvervet af sagsøgeren ved en skattefri aktieombytning, og at sagsøgeren blev ejer af anparterne i G1-virksomhed.

Det må lægges til grund, at dette skete ved, at der - ligesom det skete i forbindelse med stiftelsen af G2-virksomhed - i forbindelse med stiftelsen af G1-virksomhed blev foretaget en skattefri aktieombytning i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36 A (dagældende), således at sagsøgerens nyerhvervede aktier i G2-virksomhed blev ombyttet med anparterne i det nystiftede selskab G1-virksomhed, med den virkning at sagsøgeren blev ejer af anparterne i G1-virksomhed, der blev ejer af aktierne i G2-virksomhed.

Aktieombytningen er beskrevet af sagsøgerens revisor i bilag D, side 19-20, der er en e-mail fra sagsøgerens revisor af 10. juli 2008 - dvs. efter at de nævnte selskabsstiftelser og omstruktureringer var blevet gennemført - som er vedlagt en oversigt over den "endelige selskabsstruktur" (bilag D, s. 19).

Af den vedlagte oversigt (bilag D, side 20), der bærer overskriften "Endelig selskabsstruktur", fremgår følgende om etableringen af selskabsstrukturen (min understregning):

"1. A OMDANNER VO TIL G2-virksomhed PR. 1/1 2008

2. A OMBYTTER AKTIER I G2-virksomhed MED AKTIER I G2-virksomhed (NYSTIFTELSE)

3. A OMBYTTER AKTIER I G2-virksomhed (NOM 500) MED ANPARTER I G1-virksomhed (NYSTIFTELSE)

4. INVESTOR JH INDSKYDER KONTANT 1.500 I G2-virksomhed NOM. 125 KURS 1.200 (NYTEGNING OG KAPITALUDVIDELSE I G2-virksomhed ~ 20% EJERANDEL

• HEREFTER ER DEN ENDELIGE SELSKABSSTRUKTUR SOM OVENFOR"

Det må på denne baggrund lægges til grund, at sagsøgeren erhvervede anparterne i G1-virksomhed ved en aktieombytning af sagsøgerens aktier i G2-virksomhed med anparterne i det nystiftede selskab G1-virksomhed.

Det må endvidere lægges til grund, at denne aktieombytning - ligesom den samtidige ombytning af aktierne i G2-virksomhed med aktierne i G2-virksomhed - skete som en skattefri aktieombytning.

At aktieombytningen af aktierne i G2-virksomhed med aktierne i G2-virksomhed ubestridt skete som en skattefri aktieombytning, skaber i sig selv en formodning for, at aktieombytningen af aktierne i G2-virksomhed med anparterne i G1-virksomhed, der var en del af samme omstrukturering som førnævnte aktieombytning, også blev foretaget som en skattefri aktieombytning.

Det må således antages, at formålet med, at den første aktieombytning af aktierne i G2-virksomhed med aktierne i G2-virksomhed skete som en skattefri aktieombytning, var at undgå, at aktieombytningen udløste aktieavancebeskatning af sagsøgeren. Havde sagsøgeren foretaget aktieombytningen uden at anvende reglerne om skattefrie aktieombytninger, ville sagsøgeren ved aktieombytningen nemlig have været anset for i skattemæssig henseende at have afstået de ombyttede aktier i G2-virksomhed, med den følge at der skulle ske beskatning af den gevinst, som sagsøgeren havde opnået ved afståelsen, jf. reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Det ville savne enhver mening, hvis den efterfølgende aktieombytning af aktierne i G2-virksomhed med anparterne i G1-virksomhed ikke også skete som en skattefri aktieombytning, idet aktieombytningen i modsat fald ville udløse avancebeskatning af sagsøgeren ved dennes afståelse af aktierne i G2-virksomhed til G1-virksomhed i forbindelse med aktieombytningen.

Der er da heller ingen oplysninger om, at sagsøgeren har selvangivet, at han i 2008 skulle have foretaget en skattepligtig afståelse af aktierne i G2-virksomhed - tværtimod, jf. udskrift fra Skattestyrelsen med sagsøgerens personlige skatteoplysninger for indkomståret 2008 (bilag Ø).

Det må under de foreliggende anførte omstændigheder påhvile sagsøgeren at føre bevis for, at sagsøgeren erhvervede sine anparter i G1-virksomhed på anden vis end ved en skattefri aktieombytning af sagsøgerens aktier i G2-virksomhed med anparterne i det nystiftede selskab G1-virksomhed. Dette bevis har sagsøgeren ikke engang forsøgt at føre, selvom et er sagsøgeren - ikke skattemyndighederne - der har rådighed over den dokumentation, der måtte vise, hvordan han har erhvervet anparterne i G1-virksomhed.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at ombytningen af sagsøgerens aktier i G2-virksomhed med anparterne i det nystiftede selskab G1-virksomhed skete som en skattefri aktieombytning.

Den skattefri aktieombytning kunne ske enten i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, som giver mulighed for at foretage skattefrie aktieombytning under betingelse af en tilladelse hertil fra skatteforvaltningen, jf. § 36, stk. 1, eller i henhold til lovens § 36 A (dagældende), som giver mulighed for at foretage skattefrie aktieombytninger uden tilladelse fra skatteforvaltningen.

En skattefri aktieombytning er således kun betinget af en tilladelse, hvis den sker i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, medens en skattefri aktieombytning i henhold til lovens § 36 A kan ske uden tilladelse, cf. processkrift 1, side 2.

Skattestyrelsen har overfor Skatteministeriet oplyst, at styrelsen ikke er i besiddelse af oplysninger om, at der er ansøgt om og givet tilladelse til aktieombytning i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36.

Det må derfor lægges til grund, at aktieombytningen skete som en skattefri aktieombytning uden tilladelse i henhold til aktieavancebeskatningsbeskatningslovens § 36 A.

Sagsøgeren bestrider, at aktieombytningen skete som en skattefri aktieombytning uden tilladelse, men han har - på trods af ministeriets opfordring herom (opfordring 15) - ikke fremlagt dokumentation for, hvordan han så blev ejer af anparterne i G1-virksomhed, og sidstnævnte selskab blev ejer af aktierne i G2-virksomhed. Den manglende fremlæggelse af dokumentation herfor må komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, ved den bevismæssige bedømmelse af, om hans erhvervelse af anparterne i G1-virksomhed og selskabets erhvervelse af aktierne i G2-virksomhed skete på en anden måde end ved en skattefri aktieombytning.

I tilknytning hertil bemærkes, at Skatteministeriet har opfordret sagsøgeren til at fremlægge stiftelsesdokumentet for G1-virksomhed, jf. opfordring (16) i processkrift A, side 4 nederst, idet det som nævnt fremgår af stiftelsesdokumentet for det andet nystiftede selskab, G2-virksomhed, at der blev foretaget en skattefri aktieombytning i relation til dette selskab. Sagsøgeren har til besvarelse af opfordringen oplyst, at han ikke er i besiddelse af et stiftelsesdokument for G1-virksomhed, jf. processkrift 2, side 4, 4. afsnit, hvilket imidlertid er påfaldende henset til, at stiftelseedokument for G2-virksomhed, der blev stiftet samtidig med G1-virksomhed, foreligger. Den manglende fremlæggelse af stiftelsesdokumentet for G1-virksomhed, som er et dokument han må anses for at have haft rådighed over, må komme ham bevismæssigt til skade.

Det kan ikke føre til andet resultat, at det fremgår af aktieavancebeskatningslovens dagældende § 36 A, stk. 9, som sagsøgeren påberåber sig, at senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor en aktieombytning (efter § 36 A, stk. 1) er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 1. Overholdelse af denne oplysningspligt er nemlig ikke en gyldighedsbetingelse for en skattefri aktieombytning uden tilladelse foretaget i henhold til bestemmelsen i § 36 A, men blot en oplysningspligt, cf. processkrift 1, side 2.

Det bemærkes herved også, at G2-virksomhed heller ikke ses at have givet meddelelse til skattemyndighederne i overensstemmelse med § 36 A, stk. 9, vedrørende den skattefrie aktieombytning uden tilladelse, som ubestridt blev foretaget efter § 36 A af aktierne i G2-virksomhed med aktierne i G2-virksomhed. Det viser, at de omhandlede selskaber, som sagsøgeren stod bag, generelt har forsømt at opfylde deres oplysningspligter i henhold til § 36 A, stk. 9.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.734.LSR, som sagsøgeren henviser til i processkrift 1 (side 3, øverst), er ikke relevant for den foreliggende sag, da den angår en usammenlignelig situation, hvor SKAT havde behandlet en aktieombytning som skattefri, alene fordi skatteyderen ikke havde gjort indsigelse herimod.

Som følge af ovennævnte skattefrie aktieombytninger, hvorved sagsøgerens aktier i G2-virksomhed blev ombyttet med aktierne i G2-virksomhed, og hvorefter sagsøgerens nyerhvervede aktier i sidstnævnte selskab blev ombyttet med anparterne i G1-virksomhed, endte sagsøgerens anparter i sidstnævnte selskab med at have den negative anskaffelsessum på ÷ 2.299.280 kr., som sagsøgerens aktier i G2-virksomhed havde. Det følger af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 36 A, stk. 4.

Af denne bestemmelse fremgår, at ved skattefrie aktieombytninger foretaget i henhold til § 36 A behandles aktierne i det erhvervende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det erhvervede selskab, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Det følger således af bestemmelsen, at aktierne i G2-virksomhed, som sagsøgeren modtog ved den første skattefrie aktieombytning af aktierne i G2-virksomhed med aktierne i G2-virksomhed, anses for at have samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier i G2-virksomhed, der som nævnt ubestridt havde en negativ anskaffelsessum på ÷ 2.299.280 kr.

Ligeledes følger det af bestemmelsen, at anparterne i G1-virksomhed, som sagsøgeren modtog ved den anden skattefrie aktieombytning af aktierne i G2-virksomhed med anparterne i G1-virksomhed, anses for at have samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier i G2-virksomhed, der som nævnt havde den samme negative anskaffelsessum som aktierne i G2-virksomhed, nemlig ÷ 2.299.280 kr.

Sagsøgerens anparter i G1-virksomhed blev ubestridt afstået ved selskabets opløsning i 2017. Da afståelsessummen for anparterne ved opløsningen var 0 kr., og da anskaffelsessummen for anparterne som nævnt var ÷ 2.299.280 kr., skal sagsøgerens skattepligtige gevinst ved afståelsen opgøres til 2.299.280 kr., svarende til afståelsessummen fratrukket anskaffelsessummen for anparterne. jf. ovennævnte regler i aktieavancebeskatningsloven.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og resultat

1. Indkomstbeskatning af hævninger i indkomstårene 2013-2017 i selskaberne G1-virksomhed (2013), G2-virksomhed (senere G2-virksomhed) (20132016) og G3-virksomhed (2014-2017).

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtigt. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen følger det heraf, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger.

Retten lægger på baggrund af bevisførelsen til grund, at der fra G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed er foretaget de hævninger i årene 2013-2017, der fremgår af Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse.

G1-virksomhed' bankkonto.

Retten lægger på baggrund af oplysningerne i CVR sammenholdt med forklaringen fra A til grund, at han var eneanpartshaver og direktør i selskabet i 2013.

Retten lægger endvidere på baggrund af oplysningerne fra selskabets bank, F1-bank til grund, at A som den eneste havde fuldmagt til selskabets bankkonto og derfor var den, der foretog hævningerne.

På denne baggrund, og da A ikke har godtgjort, at han havde et tilgodehavende i selskabet, eller at de hævede beløb af andre grunde ikke var skattepligtig indkomst for ham, tiltræder retten Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse om, at A er skattepligtig af hævningerne fra selskabets konto i 2013 på i alt 73.500 kr., jf. statsskattelovens § 4.

G2-virksomhed

Retten lægger på baggrund af oplysningerne i CVR sammenholdt med forklaringen fra A til grund, at han stiftede selskabet i 2008, og endvidere var aktionær, direktør og medlem af selskabets bestyrelse i hvert fald frem til december 2013.

Retten finder det endvidere ikke ved den foreviste "Bill of Sale" af 3. januar 2014 og forklaringen fra A for tilstrækkeligt godtgjort, at G1-virksomhed afstod sin ejerandel i G2-virksomhed i januar 2014 til G4-virksomhed. Det lægges derfor til grund, at A var reel ejer af G2-virksomhed fra 2013-2016. Endvidere lægger retten på baggrund af forklaringen fra A og dennes processkrifter til grund, at ikke bestrider, at han foretog de hævninger fra selskabets konto, som han er blevet beskattet af, men at dette skete bl.a. tildækning af hans tilgodehavender i selskabet.

Herefter, og da A ikke har godtgjort, at han havde et tilgodehavende i selskabet, eller at de hævede beløb af andre grunde ikke var skattepligtig indkomst for ham, tiltræder retten Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse om, at A er skattepligtig af hævningerne fra selskabets konto i 2013-2016 på i alt 288.502 kr., jf. statsskattelovens § 4.

G3-virksomhed' bankkonto

Retten lægger på baggrund af oplysningerne i CVR sammenholdt med forklaringen fra A til grund, at stiftede G2-virksomhed i 2014 med en bestyrelse bestående af As mor, VB, As daværende samlerske, MH, og JM. Sidstnævnte var endvidere direktør. Selskabet blev taget under opløsning i februar 2015, efter JM var udtrådt af direktionen og bestyrelsen i november 2014. I august 2015 blev anmodningen om opløsning af selskabet tilbagetaget, og som direktør blev registreret LN, der sammen med KM og VB udgjorde bestyrelsen frem til august 2017, hvor selskabet på ny blev taget under opløsning. Der blev afsagt konkursdekret den 6. december 2017.

Da retten som ovennævnt ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort af A, at G1-virksomhed afstod sin ejerandel i G2-virksomhed i januar 2014 til G4-virksomhed, lægger retten til grund, at A var reel ejer af G4-virksomhed Inc via G2-virksomhed.

Retten lægger endvidere på baggrund af oplysningerne fra selskabets bank, F2-bank, at A havde fuldmagt til selskabets konto, hvilket endvidere er støttet af fremlagt korrespondance fra 15. juli 2015 mellem selskabets bankrådgiver og A. Endvidere lægger retten på baggrund af forklaringen fra A sammenholdt med det anførte i hans processkrifter til grund, at A ikke bestrider, at han foretog de hævninger fra selskabets konto, som han er blevet beskattet af, men at dette skete bl.a. tildækning af hans tilgodehavender i selskabet. En stor andel af de omhandlede hævninger er endvidere foretaget i perioden efter, at JM fratrådte som direktør.

På denne baggrund, og da A ikke har godtgjort, at han havde et tilgodehavende i selskabet, eller at de hævede beløb af andre grunde ikke var skattepligtig indkomst for ham, tiltræder retten Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse om, at A er skattepligtig af hævningerne fra selskabets konto i 2014-2017 på i alt 233.300 kr., jf. statsskattelovens § 4.

2. Skønsmæssig forhøjelse på baggrund af en privatforbrugsberegning. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler enhver skatteyder at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der i selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger. Skattemyndighederne kan derudover bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Det følger af fast retspraksis, at er privatforbruget negativt eller lavt, er skattemyndighederne berettigede til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst ud fra en privatforbrugsberegning. Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger og det følger af retspraksis, at skattemyndighederne i forbindelse hermed kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen.

Det fremgår af Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse, hvorved Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes, at skattemyndighederne skønsmæssigt har opgjort As privatforbrug til henholdsvis 140.571 kr., 90.929 kr., 143.329 kr. og 141.840 kr. i 2013-2016, og at der er ved skønnet er der henset til følgende oplysninger:

• at A var dengang samboende med MH og deres to børn,

• at der ikke er angivet en løn eller overskud af virksomhed for klageren i 2013-2017

• (red.fjernet.database)s gennemsnitlige privatforbrug for to voksne og to børn i 2013-2016 med udgangspunkt i halvdelen heraf, da skattemyndighederne ikke har haft kendskab til, om A og MH havde fælles økonomi.

Det herved opgjorte privatforbrug ligger under halvdelen af det gennemsnitlige privatforbrug i de pågældende indkomstår ifølge Danmarks Statistik.

A har ikke indsendt oplysninger om sit privatforbrug til skattemyndighederne på trods af flere anmodninger herom, men har fremlagt et udateret budget med faste udgifter samt benzin og kost, der ikke er nærmere underbygget, og ikke indeholder øvrige leveomkostninger.

På denne baggrund og henset til det opgjorte meget lave privatforbrug i 2013-2016, tiltræder retten, at skattemyndighederne er berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af As privatforbrug.

Henset til at skattemyndighederne har inddraget As konkrete forhold ved den skønsmæssige opgørelse, finder retten endvidere, at det ikke er godtgjort, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et urimeligt resultat.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

3. Aktieavancebeskatning i 2017 i forbindelse med opløsning af selskabet G1-virksomhed.

Retten tiltræder af de grunde, der er anført i Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse, og da det, der er anført af A ikke kan føre til et andet resultat, skatteankenævnets afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst i indkomståret 2017 med en skattepligtig gevinst på 2.299.280 kr., som A har opnået ved opløsningen af G1-virksomhed, jf. revisor NE opgørelse i Vurderingsberetning og åbningsbalance pr. 1. januar 2008 for selskabet G2-virksomhed understiftelse.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindes til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal i sagsomkostninger betale 85.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.