Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 20-05-2022 |
| Offentliggjort: | 25-09-2023 |
| SKM-nr: | SKM2023.458.BR |
| Journalnr.: | 10-11353/2020 |
| Referencer.: | Straffeloven Registreringsafgiftsloven |
| Dokumenttype: | Dom |
Straf - registreringsafgift - særlig grov karakter - tilbagedaterede fakturaer - leasingaftaler - forholdsmæssig registreringsafgift
T var tiltalt for registreringsafgiftsunddragelse af særlig grov karakter vedrørende 92 køretøjer ved i perioden fra den 8. maj 2013 til og med den 28. februar 2017 som ejer af en enkeltmandsvirksomhed i gerningsperioden mellem den 8. maj 2013 og den 3. august 2015 og som ejer gennem selskaber i holdingkonstruktion, stifter, direktør og daglig leder af et aktieselskab i gerningsperioden mellem den 6. august 2015 og den 28. februar 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til afgiftsunddragelse, ved indsendelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen eller ved anvendelse af autoriseret selvbetjening i Motorregisteret, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T - eller andre, der handlede efter foregående aftale og efter fælles forståelse med T - afgav oplysninger i modstrid med underliggende leasingaftaler, ligesom det blev fortiet, at den til grund for afgiftsberigtigelsen af det enkelte køretøj liggende leasingaftale, ikke var indgået i overensstemmelse med regelsættet om forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3b - idet det reelle ejerskab af køretøjet ikke var overgået til leasinggiver på tidspunktet for oprettelsen af leasingaftalen og indregistreringen af aftalen i Motorregisteret - hvorfor regelsættet blev anvendt uberettiget, idet der rettelig skulle have været afregnet fuld registreringsafgift. T havde derved unddraget for 11.056.424 kr. i registreringsafgift i alt. T nægtede sig skyldig. Vedrørende tiltalen har T om ejerskab af køretøjerne i leasingperioden forklaret, at alle de leasede køretøjer, som er nævnt i anklageskriftet, tilhørte leasinggiver og at dette støttes af leasinggivers besiddelse af registreringsattesterne, vilkårene i leasingkontrakterne, slutsedler samt posteringer i bogføring.
Byretten fandt T skyldig i tiltalen vedrørende 90 ud af de 92 køretøjer. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt retten det godtgjort, at der - bortset fra 2 køretøjer - ikke forelå et reelt leasingforhold, og at ejendomsretten til køretøjerne ikke reelt blev overdraget til leasinggiver. Retten lagde navnlig vægt på ejerskabet af køretøjet forud for leasingperioden, leasingaftalens klausul om leasingtagers køberet/pligt, oplysningerne om, hvad der skete med køretøjet efter leasingperiodens ophør, og de foreliggende oplysninger om leasinggivers overdragelse af køretøjer i form af slutsedler, fakturaer, bogføring og kontoudskrifter før og efter leasingperioden. Retten lagde tillige vægt på fremgangsmåden ved indgåelse af leasingaftalerne, herunder at køretøjerne reelt var finansieret af leasingtagerne selv, og at enkeltmandsvirksomheden undlod at oplyse told- og skatteforvaltningen om leasingkontrakternes vilkår om blandt andet leasingtagers køberet/pligt, selvom dette var en betingelse for told- og skatteforvaltningens godkendelse af, at leasingforholdene var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3b. T idømtes 3 års fængsel, heraf 2½ år betinget samt en tillægsbøde på 5.300.000 kr. Ved strafudmålingen lagde retten navnlig vægt på den tid, der er gået, siden den strafbare handling blev foretaget og Ts gode personlige forhold, herunder at han ikke i øvrigt er straffet af relevans for sagen.
Afgørelse fra byretten
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T1
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 28. oktober 2020.
T1 er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 - registreringsafgiftsunddragelse af særlig grov karakter ved i perioden fra den 8. maj 2013 til og med den 28. februar 2017 på Fyn:
- som ejer af enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, cvr. nr.
...12 i gerningsperioden mellem den 8. maj 2013 og den 3. august 2015,
- og som ejer gennem selskaber i holdingkonstruktion, stifter, direktør og daglig leder af G1-virksomhed (tidligere G1-virksomhed og G2-virksomhed) cvr. nr. ...13 i gerningsperioden mellem den 6. august 2015 og den 28. februar 2017, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, med forsæt til afgiftsunddragelse, ved indsendelse af oplysninger til Skat eller ved anvendelse af autoriseret selvbetjening i Motorregistret, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han - eller andre, der handlede efter forudgående aftale og efter fælles forståelse med tiltalte - afgav oplysninger i modstrid med underliggende leasingaftaler, ligesom det blev fortiet, at den til grund for afgiftsberigtigelsen af det enkelte køretøj liggende leasingaftale, ikke var indgået i overensstemmelse med regelsættet om forholdsmæssig registreringsafgift jf. registreringsafgiftslovens § 3 b - idet det reelle ejerskab af køretøjet ikke var overgået til leasinggiver på tidspunktet for oprettelsen af leasingaftalen og indregistreringen af aftalen i Motorregistret - hvorfor regelsættet blev anvendt uberettiget, idet der rettelig skulle have været afregnet fuld registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1, nr. 1, alt hvorved statskassen blev unddraget 11.056.424 kr. i registreringsafgift således:
(red. Bil mrk.fjernet), stelnummer ...14
Køretøj nr.: 6
Kontrakt nr.: 193
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V1
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 2. august 2013: 88.194 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 4.400 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 83.794 kr.
(red. Bil mrk.fjernet2), stelnummer ...14
Køretøj nr.: 358
Kontrakt nr.: 217
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V2
Fuld registreringsafgift, burde være afregnet ved registrering den 10. oktober 2013: 135.952 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.782 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 129.170 kr.
(red. Bil mrk.fjernet3), stelnummer ...15
Køretøj nr.: 7
Kontrakt nr.: 258/256
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V3
Fuld registreringsafgift, burde være afregnet ved registrering den 12. marts 2014: 114.922 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.622 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 109.300 kr.
(red. Bil mrk.fjernet4), stelnummer ...16
Køretøj nr.: 13
Kontrakt nr.: 287
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V4
Fuld registreringsafgift, burde være afregnet ved registreringen den 28. juli 2014: 275.045 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 13.053 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 261.992 kr.
(red. Bil mrk.fjernet5), stelnummer ...17
Køretøj nr.: 20
Kontrakt nr.: 321
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: G3-virksomhed ved V5
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 29.
september 2014: 204.667 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 10.011 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 194.656 kr.
(red. Bil mrk.fjernet6), stelnummer ...18
Køretøj nr.: 11
Kontrakt nr.: 322
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: G3-virksomhed med V6 som bruger
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 29. september 2014: 127.836 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.067 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 121.769 kr.
(red. Bil mrk.fjernet3), stelnummer ...19
Køretøj nr.: 54
Kontrakt nr.: 335
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V7
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 22. december 2014: 153.932 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 7.306 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 146.626 kr.
(red. Bil mrk.fjernet7), stelnummer ...20
Køretøj nr.: 344
Kontrakt nr.: 351
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V8
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 25. marts 2015: 301.784 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 14.323 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 287.461 kr.
(red. Bil mrk.fjernet8), stelnummer ...21
Køretøj nr.: 27
Kontrakt nr.: 356
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V9
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 1. april 2015: 159.682 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 7.578 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 152.104 kr.
(red. Bil mrk.fjernet9), stelnummer ...22
Køretøj nr.: 375
Kontrakt nr.: 358
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V10
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 8. april 2015: 141.302 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.706 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 134.596 kr.
(red. Bil mrk.fjernet10), stelnummer ...23
Køretøj nr.: 371
Kontrakt nr.: 360
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V11
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 16. april 2015: 117.615 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 9.047 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 108.568 kr.
(red. Bil mrk.fjernet11), stelnummer ...24
Køretøj nr.: 368
Kontrakt nr.: 364
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V12
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 21. april 2015: 49.927 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.370 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 47.557 kr.
(red. Bil mrk.fjernet12), stelnummer ...25
Køretøj nr.: 381
Kontrakt nr.: 377
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V13
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 12. maj 2015: 102.789 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 4.879 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 97.910 kr.
(red. Bil mrk.fjernet9), stelnummer ...26
Køretøj nr.: 202
Kontrakt nr.: 387
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V14
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 26. maj 2015: 122.502 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.814 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 116.688 kr.
(red. Bil mrk.fjernet13), stelnummer ...27
Køretøj nr.: 359
Kontrakt nr.: 386
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V15
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 26. maj 2015: 154.094 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 7.313 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 146.781 kr.
(red. Bil mrk.fjernet5), stelnummer ...28
Køretøj nr.: 41
Kontrakt nr.: 398
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V16
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 12. juni 2015: 180.187 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 8.552 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende denne bil: 171.635 kr.
(red. Bil mrk.fjernet14), stelnummer ...29
Køretøj nr.: 372
Kontrakt nr.: 398
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V17
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 15. juni 2015: 236.811 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 11.239 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende denne bil: 225.572 kr.
(red. Bil mrk.fjernet15), stelnummer ...30
Køretøj nr.: 343
Kontrakt nr.: 400
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V18
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 17. juni 2015: 122.310 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.805 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende denne bil: 116.505 kr.
(red. Bil mrk.fjernet16), stelnummer ...31
Køretøj nr.: 380
Kontrakt nr.: 403
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V19
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 18. juni 2015: 123.310 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.852 kr. Unddraget registreringsafgift vedrørende denne bil: 117.458 kr.
(red. Bil mrk.fjernet17), stelnummer ...32
Køretøj nr.: 155
Kontrakt nr.: 412
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V20
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 24. juni
2015: 58.037 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.754 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 55.283 kr.
(red. Bil mrk.fjernet18), stelnummer...33
Køretøj nr.: 355
Kontrakt nr.: 417
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V21
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 26. juni
2015: 71.889 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.834 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 66.055 kr.
(red. Bil mrk.fjernet), stelnummer ...34
Køretøj nr.: 349
Kontrakt nr.: 418
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V22
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 28. juni
2015: 81.819 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.884 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 77.935 kr.
(red. Bil mrk.fjernet19), stelnummer ...35
Køretøj nr.: 345
Kontrakt nr.: 419
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V23
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 28. juni
2015: 204.645 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 9.712 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 194.933 kr.
(red. Bil mrk.fjernet20), stelnummer ...36
Køretøj nr.: 347
Kontrakt nr.: 416
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V24
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 7. juli
2015: 551.742 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 21.191 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 530.551 kr.
(red. Bil mrk.fjernet7), stelnummer ...37
Køretøj nr.: 385
Kontrakt nr.: 424
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V25
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 13. juli
2015: 99.932 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.960 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 95.972 kr.
(red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...38
Køretøj nr.: 48
Kontrakt nr.: 426
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V26
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 17. juli
2015: 142.908 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.574 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 136.334 kr.
(red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...39
Køretøj nr.: 367
Kontrakt nr.: 434
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V27
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 29. juli 2015: 138.095 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.353 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 131.742 kr.
(red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...40
Køretøj nr.: 369
Kontrakt nr.: 437
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V11
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 3. august 2015: 294.171 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 13.533 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 280.638 kr.
(red. Bil mrk.fjernet7) RK, stelnummer ...41
Køretøj nr.: 339
Kontrakt nr.: 8
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V28
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 14. august 2015: 237.062 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.662 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 233.400 kr.
(red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...42
Køretøj nr.: 36
Kontrakt nr.: 11
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V29
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 17. august 2015: 110.848 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.099 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 105.749 kr.
(red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...43
Køretøj nr.: 117
Kontrakt nr.: 12
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V30
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 18. august 2015: 110.062 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.064 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 104.998 kr.
(red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...44
Køretøj nr.: 263
Kontrakt nr.: 17
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V31
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 28. august 2015: 151.423 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.967 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 144.456 kr.
(red. Bil mrk.fjernet23), stelnummer ...45
Køretøj nr.: 59
Kontrakt nr.: 27
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V32
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 2. september 2015: 201.551 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 9.273 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 192.278 kr.
(red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...46
Køretøj nr.: 378
Kontrakt nr.: 24
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V33
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 4. september 2015: 138.032 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.350 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 131.682 kr.
(red. Bil mrk.fjernet24), stelnummer ...47
Køretøj nr.: 370
Kontrakt nr.: 31
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V34
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 15. september 2015: 245.644 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.681 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 239.963 kr.
(red. Bil mrk.fjernet12), stelnummer ...48
Køretøj nr.: 52
Kontrakt nr.: 47
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V35
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 9. oktober 2015: 193.084 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 8.883 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 184.201 kr.
(red. Bil mrk.fjernet9), stelnummer ...49
Køretøj nr.: 62
Kontrakt nr.: 48
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V36
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 9. oktober 2015: 416.805 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 19.175 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 397.630 kr.
(red. Bil mrk.fjernet25), stelnummer ...50
Køretøj nr.: 374
Kontrakt nr.: 49
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V37
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 10. oktober 2015: 170.990 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 7.867 kr. Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 163.123 kr.
(red. Bil mrk.fjernet26), stelnummer ...51
Køretøj nr.: 377
Kontrakt nr.: 60
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V38
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 9. november 2015: 125.596 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.778 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 119.818 kr.
(red. Bil mrk.fjernet27), stelnummer ...52
Køretøj nr.: 51
Kontrakt nr.: 39
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V39
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 20. november 2015: 185.003 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 16.839 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 168.164 kr.
(red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...53
Køretøj nr.: 73
Kontrakt nr.: 121
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V40
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 11. marts 2016: 53.082 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.364 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 50.718 kr.
(red. Bil mrk.fjernet28), stelnummer ...54
Køretøj nr.: 116
Kontrakt nr.: 148
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V41
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 12. april 2016: 75.368 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.358 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 72.010 kr.
(red. Bil mrk.fjernet30), stelnummer ...104 Køretøj nr.: 121
Kontrakt nr.: 173
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V15
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 2. maj 2016: 75.475 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.362 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 72.113 kr.
(red. Bil mrk.fjernet26), stelnummer ...55
Køretøj nr.: 82
Kontrakt nr.: 228
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V42
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 6. juni 2016: 102.181 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 4.552 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 97.629 kr.
(red. Bil mrk.fjernet31), stelnummer ...56
Køretøj nr.: 165
Kontrakt nr.: 286
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V43
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 7. juli 2016: 34.156 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 1.505 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 32.651 kr.
(red. Bil mrk.fjernet32), stelnummer ...57
Køretøj nr.: 168
Kontrakt nr.: 290
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V44
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 14. juli 2016: 130.186 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.737 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 124.449 kr.
(red. Bil mrk.fjernet29), stelnummer ...58
Køretøj nr.: 68
Kontrakt nr.: 318
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V45
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 1. august 2016: 71.293 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.142 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 68.151 kr.
(red. Bil mrk.fjernet33), stelnummer...59
Køretøj nr.: 190
Kontrakt nr.: 373
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V46
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 20. september 2016: 101.083 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 8.821 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 92.262 kr.
(red. Bil mrk.fjernet34), stelnummer...60
Køretøj nr.: 366
Kontrakt nr.: 392
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V47
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 30. september 2016: 161.416 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 7.112 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 154.304 kr.
(red. Bil mrk.fjernet35), stelnummer ...61
Køretøj nr.: 245
Kontrakt nr.: 396
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V48
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 4. oktober 2016: 48.779 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.149 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 46.630 kr.
(red. Bil mrk.fjernet36), stelnummer ...62
Køretøj nr.: 248
Kontrakt nr.: 401
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V49
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 6. oktober 2016: 79.827 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.518 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 76.309 kr.
(red. Bil mrk.fjernet37), stelnummer ...63
Køretøj nr.: 275
Kontrakt nr.: 422
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V50
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 19.
oktober 2016: 157.278 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.930 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 150.348 kr.
(red. Bil mrk.fjernet14), stelnummer ...64
Køretøj nr.: 231
Kontrakt nr.: 430
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V51
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 27. oktober 2016: 153.559 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.767 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 146.792 kr.
(red. Bil mrk.fjernet38), stelnummer ...65
Køretøj nr.: 261
Kontrakt nr.: 437
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V52
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 31. oktober 2016: 162.659 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 7.168 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 155.491 kr.
(red. Bil mrk.fjernet39), stelnummer ...66
Køretøj nr.: 276
Kontrakt nr.: 499
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V50
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 23. december 2016: 211.002 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 9.334 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 201.668 kr.
(red. Bil mrk.fjernet40), stelnummer ...67
Køretøj nr.: 338
Kontrakt nr.: 555
Leasinggiver: G2-virksomhed
Leasingtager: V53
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 21. februar 2017: 59.840 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.579 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 57.261 kr.
(red. Bil mrk.fjernet), stelnummer ...68
Køretøj nr.: 130
Kontrakt nr.: (219) 261
Leasinggiver: G1-virksomhed / G2-virksomhed
Leasingtager: V54
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 28. februar 2017: 68.322 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.026 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 62.296 kr.
(T1) (red. Bil mrk.fjernet41) (MC), stelnummer ...69
Køretøj nr.: 399
Kontrakt nr.: 146
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V55
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 8. maj 2013: 176.658 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 11.840 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 164.818 kr.
(T 2) (red. Bil mrk.fjernet42), stelnummer ...70
Køretøj nr.: 21
Kontrakt nr.: 323
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V56
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 14. oktober 2014: 226.556 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 10.753 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 215.803 kr.
(T 3) (red. Bil mrk.fjernet43), stelnummer ...71
Køretøj nr.: 25
Kontrakt nr.: 415
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V57
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 6. juli 2015: 37.058 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 1.759 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 35.299 kr.
(T 4) (red. Bil mrk.fjernet2) St.car, stelnummer ...72
Køretøj nr.: 24
Kontrakt nr.: Ukendt
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V58
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 18. februar 2015: 68.362 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 6.415 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 61.947 kr.
(T 5) (red. Bil mrk.fjernet44), stelnummer ...73
Køretøj nr.: 384
Kontrakt nr.: 338
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V59
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 27. februar 2015: 70.245 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.333 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 66.912 kr.
(T 6) (red. Bil mrk.fjernet45), Cabriolet, stelnummer ...74
Køretøj nr.: 387
Kontrakt nr.: 359
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V60
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 9. april 2015: 79.077 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.753 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 75.324 kr.
(T 7) (red. Bil mrk.fjernet46), Coupe, stelnummer ...75
Køretøj nr.: 31
Kontrakt nr.: 362
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V61
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 28. april 2015: 77.331 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.670 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 73.661 kr.
(T 8) (red. Bil mrk.fjernet47), Cabriolet, stelnummer ...76
Køretøj nr.: 360
Kontrakt nr.: 368
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V62
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 28. april 2015: 51.199 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.430 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 48.769 kr.
(T 9) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet48) Aut., stelnummer
...77
Køretøj nr.: 388
Kontrakt nr.: 383
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V63
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 19. maj
2015: 81.347 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.860 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 77.487 kr.
(T 10) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet49), stelnummer
...78
Køretøj nr.: 392
Kontrakt nr.: 381
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V64
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 19. maj 2015: 64.611 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.066 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 61.545 kr.
(T 11) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet50), stelnummer ...79
Køretøj nr.: 39
Kontrakt nr.: 395
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V65
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 8. juni 2015: 185.287 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 8.794 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 176.493 kr.
(T 12) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet51), stelnummer
...80
Køretøj nr.: 390
Kontrakt nr.: 396
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V66
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 9. juni 2015: 59.877 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.841 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 57.036 kr.
(T 13) (red. Bil mrk.fjernet52), stelnummer ...81
Køretøj nr.: 397
Kontrakt nr.: 414
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V67
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 25. juni 2015: 33.437 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 1.587 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 31.850 kr.
(T 14) (red. Bil mrk.fjernet53), stelnummer ...82
Køretøj nr.: 379
Kontrakt nr.: 417
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V68
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 10. juli 2015: 121.098 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.571 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 115.527 kr.
(T 15) (red. Bil mrk.fjernet54), stelnummer ...83
Køretøj nr.: 398
Kontrakt nr.: 420
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V69
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 13. juli 2015: 291.454 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 13.409 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 278.045 kr.
(T 16) (red. Bil mrk.fjernet55) Aut., stelnummer ...84
Køretøj nr.: 45
Kontrakt nr.: 424
Leasinggiver: G1-virksomhed ved T1
Leasingtager: V70
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 14. juli 2015: 172.644 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 15.714 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 156.930 kr.
(T 17) (red. Bil mrk.fjernet56), stelnummer ...85
Køretøj nr.: 396
Kontrakt nr.: 3
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V71
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 6. august 2015: 37.937 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 877 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 37.060 kr.
(T 18) (red. Bil mrk.fjernet57), med stelnummer ...86
Køretøj nr.: 393
Kontrakt nr.: 9
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V72
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 14. august 2015: 68.748 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 1.061 kr. Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 67.687 kr.
(T 19) (red. Bil mrk.fjernet58) med stelnummer ...87
Køretøj nr.: 346
Kontrakt nr.: 441
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V73
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 18. august 2015: 22.892 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 529 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 22.363 kr.
(T 20) (red. Bil mrk.fjernet59) Aut. CRD, stelnummer
...88
Køretøj nr.: 60
Kontrakt nr.: 36
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V60
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 22. september 2015: 106.158 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 4.884 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 101.274 kr.
(T 21) (red. Bil mrk.fjernet46), stelnummer ...89
Køretøj nr.: 389
Kontrakt nr.: 55
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V74
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 26. oktober 2015: 80.480 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.702 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 76.778 kr.
(T 22) (red. Bil mrk.fjernet60), stelnummer ...90
Køretøj nr.: 50
Kontrakt nr.: 278
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V75
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 5. juli 2016: 41.495 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 1.829 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 36.666 kr.
(T 23) (red. Bil mrk.fjernet30), stelnummer ...91
Køretøj nr.: 142
Kontrakt nr.: 99
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V76
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 15. juli 2016: 71.156 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.170 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 67.986 kr.
(T 24) (red. Bil mrk.fjernet61) Cabriolet, stelnummer ...92
Køretøj nr.: 400
Kontrakt nr.: 335
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V77
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 16. august 2016: 27.274 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 1.202 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 26.072 kr.
(T 25) (red. Bil mrk.fjernet13) Stationcar, stelnummer ...93
Køretøj nr.: 206
Kontrakt nr.: 341
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V78
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 19. august 2016: 62.742 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.764 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 59.978 kr.
(T 26) (red. Bil mrk.fjernet62), stelnummer ...94
Køretøj nr.: 189
Kontrakt nr.: 347
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V79
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 25. august 2016: 24.892 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 551
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 24.341 kr.
(T 27) (red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer
...95
Køretøj nr.: 383
Kontrakt nr.: 346
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V80
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 25. august 2016: 85.324 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.760 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 81.564 kr.
(T 28) (red. Bil mrk.fjernet12) Aut., stelnummer ...96
Køretøj nr.: 114
Kontrakt nr.: 99/204
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V50
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 21. september 2016: 94.700 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 8.353 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 86.347 kr.
(T 29) (red. Bil mrk.fjernet63) Aut., stelnummer
...97
Køretøj nr.: 273
Kontrakt nr.: 482
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V81
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 14. december 2016: 119.412 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 5.281 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 114.131 kr.
(T 30) (red. Bil mrk.fjernet64) Aut., stelnummer
...98
Køretøj nr.: 288
Kontrakt nr.: 502
Leasinggiver: G1-virksomhed
Leasingtager: V50 (V50)
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 27. december 2016: 71.605 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.178 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 68.427 kr.
(T 31) (red. Bil mrk.fjernet65) Aut., stelnummer
...99
Køretøj nr.: 297
Kontrakt nr.: 518
Leasinggiver: G1-virksomhed/G2-virksomhed
Leasingtager: G4-virksomhed ved V50
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 20. januar 2017: 55.193 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.379 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 52.814 kr.
(T 32) (red. Bil mrk.fjernet66) Aut., stelnummer ...100
Køretøj nr.: 298
Kontrakt nr.: 519
Leasinggiver: G1-virksomhed/G2-virksomhed
Leasingtager: G4-virksomhed ved V50
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 20. januar 2017: 66.265 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 2.856 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 63.409 kr.
(T 33) (red. Bil mrk.fjernet67) Aut., stelnummer
...101
Køretøj nr.: 95
Kontrakt nr.: 243
Leasinggiver: G1-virksomhed/G2-virksomhed
Leasingtager: V82
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den: 24. januar 2017: 85.739 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.778 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 81.961 kr.
(T 34) (red. Bil mrk.fjernet68) Aut., stelnummer ...102
Køretøj nr.: 319
Kontrakt nr.: 545
Leasinggiver: G2-virksomhed
Leasingtager: V83
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 13. februar 2017: 71.432 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 3.078 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 68.354 kr.
(T 35) (red. Bil mrk.fjernet69), stelnummer ...103
Køretøj nr.: 391
Kontrakt nr.: 560
Leasinggiver: G2-virksomhed
Leasingtager: G4-virksomhed ved V50
Fuld registreringsafgift, der burde være afregnet ved registrering den 24. februar 2017: 34.107 kr.
Forholdsmæssig registreringsafgift (faktisk afregnet): 1.470 kr.
Unddraget registreringsafgift vedrørende dette køretøj: 32.637 kr.
(93)
våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 2,
ved den 1. marts 2017, ca. kl. 10.50 på bopælen, Y1-adresse i Y1-by - uden politiets tilladelse - at have været i besiddelse af en strømpistol.
(94)
våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8,
ved den 1. marts 2017, ca. kl. 10.50 på bopælen, Y1-adresse i Y1-by - uden politiets tilladelse - at have været i besiddelse af en 9 mm gas- og signalpistol, mrk. (red. mrk. fjernet).
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en strømpistol og en gas-og signalpistol af mærket (red. mrk. fjernet) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om tillægsbøde, jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2 og 3.
V31 har vedrørende køretøj nr. 32 nedlagt påstand om erstatning på 140.000 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse.
V15 har vedrørende køretøj nr. 43 nedlagt påstand om erstatning på 84.150 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse.
V57 har vedrørende køretøj nr. 60 nedlagt påstand om erstatning på 27.300 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse.
V61 har vedrørende køretøj nr. 64 nedlagt påstand om erstatning på 45.000 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse.
V80 har vedrørende køretøj nr. 84 nedlagt påstand om erstatning på 35.000 kr.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravet størrelse.
Sagens oplysninger
Tiltalte T1 har afgivet følgende forklaring til retsbog den 1. februar 2022:
"Tiltalte forklarede, han har tilbage i 2003 har haft et (red.fjernet.firma).
G1-virksomhed var et nyt firma for sig selv og ikke en udspringer af tiltaltes (red.fjernet.firma). G1-virksomhed var et enkeltmandsfirma. Han er udannet cand.merc i international markedsføring. Leasingvirksomheden startede som et bijob, hvor alting var nyt for ham. Da han startede sine virksomheder var han fastansat ved G5-virksomhed. Det var han frem til 2016. I 2016 sagde han op sit fuldtidsjob op ved G5-virksomhed og begyndte at arbejde fuldtid med leasingvirksomheden. De penge, virksomheden tjente, blev investeret i virksomheden. Han har ikke fået en stor økonomisk gevinst ud af det. Det er korrekt, at det er ham der har skrevet den fil kaldet appetitvækkeren, som politiet har fundet om, hvordan alle kan få mulighed for at køre i en fed bil. Hans tanker bag firmaet var, at alle skulle have mulighed for at køre i en fed bil. Det var baggrunden for start af virksomheden med leasing. Der var ikke nogen procedure for, hvordan tingene skulle køre. Han var på daværende tidspunkt i en pressede situation økonomisk. Han havde hus og børn. Han ønskede selv at køre i en fed bil. Det var sådan tankerne til firmaet startede. På daværende tidspunkt boede han i eget hus på Y2-adresse i Y1-by. Han forsøgte først her at sætte sig ind i lovgivningen. Han udarbejder med hjælp fra nuværende G6-virksomhed, tidligere G6-virksomhed. Hans bror er uddannet revisor og arbejdede dengang ved G7-virksomhed. I samarbejde med advokatfirmaet og broren som revisor blev der udarbejdet kontrakter. De fandt inspiration til kontrakterne ved andre leasingfirmaer. Han var ude ved tre eller fire andre leasingselskaber og hente tilbud for at få en ide om, hvordan kontrakterne var bygget op, og hvad det indebar. Med udgangspunkt i det, han fandt frem til, og Skats retningslinjer, udarbejdede de selv kontrakterne. Hans først bilkøb var en (red. Bil mrk.fjernet5) uden afgift. Bilen blev købt i Y2-by og Y3-by området. Bilen var købt til selskabet. De sendte en kontrakt ind, der blev afvist. I opstartsfasen havde han løbende kontakt med Skat, men han følte, at det var en umulig opgave. Han følte sig trådt over tæerne. Han ville først afprøve det, inden han ville sælge produktet. De, dvs. tiltalte og hans bror, blev indkaldt til et fysisk møde hos Skat. Her havde de en god samtale omkring, hvordan parterne hver især forstod konceptet. I dag er der en checkliste man kan følge, men det var der ikke dengang. De har de været med til at opbygge punkterne på checklisten, som findes i dag. De ønskede at få kontrolpunkterne, så leasingkontrakterne ikke blev afvist ved Skat. Konceptet ved leasing er, at der er mindre kapitalbinding i forhold til, hvis man køber bilen. Der er månedlig udbetaling og startkapital, fremfor køb af bilen. En udbetaling var typisk en tredjedel af bilens pris uden afgift. Der var to standardkontrakter. Der både en til erhverv og en til private, men de fik aldrig gang i leasing til
erhverv, så det var stort set eller udelukkende privat leasing. Da han havde fuldtidsjob ved siden af, var der meget stress omkring projektet. Han fik med tiden så meget forståelse for det med leasing, at han alligevel valgte at forsøge at starte en leasingvirksomhed. Da deres første kontrakt blev afvist, tilpassede de sig efter Skats tilbagemeldinger. Det lykkedes efter et par forsøg at få deres kontrakt godkendt. Han startede med de første kontrakter i tiden omkring 2009-2010. Så vidt han husker lykkedes det først for alvor i 2011. Det var ikke et helhjertet projekt på daværende tidspunkt, men det havde den ønskede sneboldeffekt, hvor det rullede, og virksomheden fik omtale. I 2013 kontaktede skuespilleren V137 ham, hvor han der indså, at han havde mulighed for at gøre noget stort ved virksomheden. Indtil da var det et hygge-projekt. De første mange år kørte virksomheden fra hans egen privatadresse. Det gjorde den frem til 2015-2016, hvor de åbnede i Y4-by på Y3-adresse. Der har været flere programmer, økonomisystemer og bankskifte igennem tiden. Han havde typisk to eller tre biler stående på hjemmeadressen til fremvisning. Man kunne også selv købe en bil uden afgift og kontakte G1-virksomhed, hvor han hjalp dem med mulighederne. Hans generelle fremgangsmåde var, at bilerne, der stod hos hos ham havde prisskilte, hvoraf fremgik startydelse samt månedlig ydelse. Man kunne lease en bil i enten 6 eller 12 måneder. Efter endt leasingperiode kunne man tale om forlængelse af leasingkontrakten. Prisskiltene var fysiske, så folk selv kunne kigge, hvilke biler de eventuelt. havde råd til.
Udbetalingen ved leasing var typisk er en tredjedel af bilens købspris uden afgift. Derudover var der leveringsomkostninger samt månedlig ydelse. Leveringsomkostning dækkede klargøring af bilen samt nummerplader. Den månedlige ydelse afspejlede registreringsafgiften, moms samt hans fortjeneste. Hvis f.eks. registreringsafgiften for 12 måneder var i alt 12.000 kr., ville det som udgangspunkt koste leasingtager 1.000 kr. pr. måned for registreringsafgiften plus 700 kr. plus moms omfattende de øvrige udgifter og virksomhedens fortjeneste. Han købte selv bilerne. Han har ikke købt biler på afbetaling og derefter leaset den ud. Han har dog lånt penge af sine forældre og sin bror til opstart af firmaet, men bilerne var hans egne. I starten beregnede de selv registreringsafgiften, men det var i sidste ende Skats afgørelse. Når Skat godkendte kontrakten, beregnede de selv afgiften, men der kunne være udsving. Dog forekom der ikke udsving med mere end 50-100 kr. Skat fastsatte afgifterne i starten. Skats afgift afhænger navnlig af bilens markedsværdi hos en forhandler. Skats vurdering var ud fra en sammenlignelige bil af samme årgang, model og med samme antal kørte km med
afgift. Afgiften var 56-57 % af markedsprisen på daværende tidspunkt. Han havde et regneark, hvor han kunne taste værdierne på bilen ind, og derefter beregnede den selv den forventede afgift. Det kan man også finde på Skats hjemmeside. Hvis vurderingen var ok, låste Skat kontrakten. Han kunne ikke få nummerplader, før pengene var betalt. Betalingen skete, når kontrakten var godkendt ved Skat. Hvis bilerne var købt i Y3-land, ville han tilbyde at købe bilen, hvor kunderne skulle betale en startkapital samt en månedlig ydelse. Der blev altid lavet slutsedler, når han har haft købt biler. Han registrerede bilen og beløbet i hans system. Kunden fik som udgangspunkt pengene retur ved kontooverførsel. Hvis det drejede sig om under 50.000 kr., kunne de han også udbetale beløbet kontant, hvis kunden ønskede det. Han havde kun kontanterne, hvis det var aftalt, at betalingen skulle være således på forhånd. Man laver typisk kontrakten vedrørende forlængelse af leasingkontrakten en måned før udløb. Den sendes herefter til Skat med anmodning om forlængelse. Det var typisk svarende til den seneste kontrakt med ændring af nye oplysninger. Der kunne dog være afvigelser, fx. hvis bilen var faldet i værdi. Der ville i disse tilfælde ske beregninger på ny. Beregningerne i anklageskriftet er ikke retvisende, idet flere af kontrakterne blev fornyet, hvilket betød, at der er betalt mere i registreringsafgift, end det som fremgår af sagen. Forlængelserne mangler, og det skaber derfor et uklart billede. Hver gang der kom ny kontrakt eller forlængelse af kontrakt, vil der blive lavet en ny vurdering. Der sker ofte, at bilerne falder i værdi.
Han havde en fin stilling, som han var glad for, men kastede sig ud i det her projekt for at satse på et selvstændigt bileventyr. Det har været en hård periode. Familien har været flygtet flere gange på grund af trusler. Han føler, at han har været på flugt længe. Han er blev skilt, men er heldigvis sammen med sin kone igen. Sagen har påvirket deres liv enormt meget. Det har stået på i 5 år nu. De havde en bilpakke på mange millioner kr. og en kassekredit på flere millioner kr., da denne sag startede. Hvis sagen var håndteret bedre af Skat og anklagemyndighed, kunne virksomheden fortsat have eksisteret. Der var en praksis ved Skat om, at en virksomhed kunne indbetale den fulde registreringsafgift og efterfølgende få det for meget betalte retur. Hvis tiltalte havde fået lov til det, ville virksomheden stadig eksistere i dag. Virksomheden ville ikke være gået konkurs, og han ville ikke have været gået personligt konkurs. Han har mistede, alt fordi tingene er foregået på denne måde. Han føler, at der er sket forskelsbehandling mellem ham og andre leasingsvirksomheder. Han mener, at sagen bygger på en falsk anklage.
Inden de flyttede kontoret til Y4-by, overtog de en kiosk i Y5-by, hvor der var plads til, at der kunne holde biler ude foran. Der havde han biler foran i en form for udstilling. Da de boede på Y4-adresse havde han fire - fem biler stående. De flyttede til Y4-by for at få rigtig butik for at gøre det mere professionelt. Når han skulle lave en leasingkontrakt, tilgik han en ekstern harddisk eller usb stik. Han tog den seneste kontrakt, der var oprettet og omdøbte den til nyt nr. samt ændrede oplysningerne, herunder navn, km tal, bilens registreringsnummer og alle oplysningerne. I dag kan han godt se, at han skulle have gjort det anderledes, da man hurtigere ville have spottet fejl. Da han efter lang tid fik medarbejdere, havde han tiltro til, at hans ansatte ikke ville redigere i den eksisterende kontrakt, når de lavede nye. I hele forløbet hentede man den seneste kontrakt og opbyggede en ny kontrakt ud fra den seneste oprettede. Da de fik en standardkontrakt fra Skat, fortsatte de arbejdsmetoden som hidtil. Når der var udarbejdet en standardkontrakt, må man ikke ændre det mindste i den. Ikke engang et komma eller andet, selvom ordlyden var den samme. Der var derved en risiko for, at kontrakten ville blive dynamisk.
Tiltalte forklarede, at han ikke kan udelukke, at nogle leasingkontrakter har fået samme kontraktnummer, da det er mennesker, der har lavet dem alle sammen. Hvor der er mennesker, sker fejl. Kontrakterne blev fysisk sat i en mappe. Kunden fik udleveret en leasingkontrakt, enten på mail eller via mail. Der bør være overensstemmelse mellem den kontrakt, kunden ser, og som Skat har. Han kan ikke udelukke, at der kan være en fejlkilde ved, at de har oprettet nye kontrakter ud fra tidligere. I de kontrakter, hvor leasingtager selv havde hentet bilen i udlandet, at leasingtager ikke har ret eller pligt til køb. Leasingtager havde dog mulighed for at købe bilen, når leasingsperioden var slut. Hvis kunden ønskede en ny vurdering blev de gjort opmærksomme på, at prisen kan ændre sig begge veje. Han kunne også sælge bilen som brugtvogn. Hvis det var tilfældet, blev der lavet en faktura. I det helt gamle system var faktura udarbejdet i Excel. I en periode frem til slut 2015 eller start 2016, var det C5. Til slut blev de udarbejdet i regnskabsprogrammet e-conomic. Systemet i e-conomic er sat op til, at der automatisk oprettes en ny faktura. I de tidligere systemer har de gjort som ved leasingkontrakten, hvor de havde oprettet i den tidligere faktura. Der kan også her være en fejlkilde, der gør at samme fakturanummer fremgår flere gange og at datoerne måske ikke hænger sammen med fakturanummeret. Kunden kunne få en faktura med, hvis de ønskede det. De havde selv en kopi af fakturaen på computer.
Alle faktura vil kunne findes, hvis der ikke har været overskrivning heraf ved en fejl. Der ville typisk blive betalt ved bankoverførsel. Det hele fremgik manuelt i excel frem til slut 2015. Han kan nemt have overset, hvis folk har glemt at betale, idet det hele foregik manuelt.
Adspurgt hvorvidt kunder kunne købe en nummerplade uden, at han købte bilen af dem, forklarede tiltalte, at han ikke har haft aftaler, hvor han ikke har ejet bilen. Han har altid købt bilerne. I e-conomic fremgår det hele. Der har ikke været nogle proforma leasingkontrakter Alle biler tilhørte leasingfirmaet.
Tiltalte forklarede vedrørende vedrørende 1) (red. Bil mrk.fjernet), stelnummer ...14, at han ikke husker, hvor bilen kommer fra. Han husker heller ikke leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil1, side 309, forklarede tiltalte, at markedsværdien i dkk er vurderet ud fra markedet på daværende tidspunkt. Det er det beløb, der tages udgangspunkt i, når der skal beregnes afgift. Perioden var gældende fra registrering og 6 måneder frem. Dette skyldes, at Skats behandlingstid ofte var længe. I starten var der sikkerhedsstillelse på bilerne, i tilfælde af, at bilen kom tilbage totalskadet. Den estimerede registreringsafgift var den fulde afgift. Man får ikke udbetalingen tilbage igen. Prisen på klargøring kunne variere. Leasingydelsen for hele perioden er delt med leasingperiode og derved den månedlige udgift. Leveringsvilkårene er standard. Han er ret sikker på, at det er de samme betingelser, der går igen ved de fleste leasingfirmaer.
Foreholdt leasingkontrakten, fil 9, side 7402-7404, forklarede tiltalte, at det ikke er standard, at der står i kontrakten, at leasingtager overtager ejerskabet af køretøjet. Der er ikke andre end ham, der har lavet kontrakter. Der kan ikke være andre, der har udarbejdet kontrakterne på daværende tidspunkt. Han kan ikke forstå, at Skat skulle have godkendt kontrakten, hvis leasingtager skulle overtage ejerskabet ved endt leasing. Han tror, at leasingtager selv kom med bilen, men han husker det ikke med sikkerhed.
Tiltalte bemærkede, at den leasingkontrakt, Skat har godkendt, er mangelfuld, idet der på side 2 i kontrakten ikke er skrevet under. Det burde heller ikke være muligt, at Skat har godkendt uden side 3, hvoraf fremgår, hvem der skulle overtage ejerskab af køretøjet efter endt leasingperiode. Det var ikke V1s egen bil, det var tiltaltes. Han husker ikke transaktionerne, eller hvorvidt de havde bilen holdende hos dem. Han husker ikke, at V1
solgte den til en mand ved navn V17.
Foreholdt mailkorrespondancen, fil 9, side 7416, mellem tiltalte og V17, forklarede tiltalte, det er hans opfattelse, at det af korrespondance fremgår, at kunden har forståelse for og er klar over, at det er G1-virksomheds bil. Han husker ikke, om bilen har været købt fri, solgt eller er blevet genleaset.
Foreholdt at bilen er købt fri, forklarede tiltalte, at det betyder, at nogen har købt bilen fri og indfriet det fulde beløb. Det kan ikke lade sig gøre, at leasingtager kommer og aflevere pladerne og dermed får registreringsattest udleveret. Tiltalte mener ikke, at korrespondancen viser, at leasingtager var ejer af bilen.
Tiltalte forklarede vedrørende, 2) (red. Bil mrk.fjernet2), stelnummer ...14, at efternavnet på leasingtager umiddelbart siger ham noget. V2 har nok været kunde hos ham muligvis af flere omgange, men han er ikke sikker.
Foreholdt leasingkontrakten, fil 1, side 353-354, forklarede tiltalte, at det er hans underskrift, man ser. Det er ham, der har skrevet under. Denne kontrakt er udfyldt korrekt. Han husker ikke, om kontrakten blev forlænget.
Foreholdt leasingkontrakten, fil 9, side 7186-7188, forklarede tiltalte, at der ved denne kontrakt meget vel kunne være tale om en forlængelse. Under køberet/pligt burde bilens ejerforhold ved endt kontrakt ikke kunne ændre sig løbende. Man forlænger samme kontrakt, der først er indgået. Det er korrekt, at de ved denne kontrakt er overgået til et nyere system. Han kunne ikke umiddelbart forklare, hvorfor den har ændret ordlyd. Indtil endt kontrakt er bilens G1-virksomheds. Skrapværdien er den værdi bilen har efter en leasing periode.
Foreholdt faktura, fil 1, side 367-368, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det, man ser, er salget af den omhandlende (red. Bil mrk.fjernet2). De 40.000 kr. betalte kunden for at få køretøjet frit efter endt leasingperiode. Leasingtager har betalt pengene. Både kontantbeholdning og bank stemte ved lukning af firma. Hvis leasingtager ikke mener, at han har betalt pengene kan systemet vise, hvor pengene er gået hen. Aftalenummeret på bilaget er e-conomic aftalenummer. Det er aftalenummeret ved e-conomic og ikke leasingtagers aftalenummer.
Tiltalte forklarede vedrørende, 3) (red. Bil mrk.fjernet3), stelnummer ...15, at denne bil er en af de biler
han selv havde købt. Han købte den af en (red. nationalitet. fjernet) mand i Y6-by i sin tid. Den var sølv med panorama tag. Der var fuld udstyr i bilen. Han kender ikke V3. Han husker ikke leasingkontrakten udover, at der lavet en leasingkontrakt. Det var hans bil, der blev leaset. Den har muligvis været registreret i hans kones navn. Han må antage, at leasingtager på et tidspunkt har købt den fri.
Foreholdt leasingkontrakt, sagens fil 1, side 397-400, forklarede tiltalte, at de 25.000 kr. må være frikøbsprisen på bilen. Der var en sikkerhedsstillelse på 25.000 kr. Skrapværdi var 63.000 kr. Der er i alt sket betaling af 82.000 kr. Leasingtager har på forhånd betalt bilen, men kunne aflevere den tilbage ved endt leasingkontrakt. De 25.000 kr. kan leasingtager også få tilbage, imod levering af bilen. Dette har ikke været tilfældet her.
Foreholdt faktura 3336, fil 1, side 415, forklarede tiltalte, at der her er betalt for 1 års leasing fra start. Det er ikke korrekt, at leasingtager allerede der havde købt bilen. Det havde leasingtager først, når leasingkontrakten slutter og firmaet tilbageholder de 25.000 kr. i sikkerhedsstillelse.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 9, side 6420-6429, forklarede tiltalte, at det er en forlængelse af kontrakten. Den første kontrakt er fortsat gældende vedrørende sikkerhedsstillelse. Ved køberet/pligt, fremgår at leasingtager ikke har ret til at købe køretøjet. Denne kontrakt kan ikke sammenlignes med de andre sager. Den ene kontrakt udelukker ikke, at leasingtager har skrevet under på anden. Det lyder som en gåde, at der har været kontrakter underskrevet af leasingtager, som leasingtager ikke kender til. Skat vil aldrig godkende uden underskrift. Det er V3, der har skrevet under på begge kontrakter.
Foreholdt sagens fil 9, side 6496, mailkorrespondance, forklarede tiltalte, at ud fra mailen må det forventes, at leasingtager skulle købe bilen og sikkerhedsstillelsen beholdes. De havde mange forlængelser, kald m.m. på daværende tidspunkt, idet de havde rigtig travlt.
Foreholdt sagens fil 9, side 6443-6445, mailkorrespondance, forklarede tiltalte, at det er tale om sikkerhedsstillelsen. Han kan ikke gøre for, at personen har opfattelsen af, at det er hans bil efter endt kontrakt. Han mener, at det er underforstået, at han ønsker at købe bilen og G1-virksomhed beholder de 25.000 kr. i sikkerhedsstillelse. Han havde fået pengene ind for bilen med sikkerhedsstillelsen og det høje beløb, der blev betalt ved
leasingkontraktens indgåelse. Han husker ikke om de taler om, at han skal købe bilen af leasingtager. Det var hans bil.
Foreholdt sagens fil 9, side 6462-6465, mailkorrespondance, forklarede tiltalte, at han på daværende tidspunkt var presset. Leasingtager og ham havde tydeligvis talt forbi hinanden i mailkorrespondancen. Han forsøgte muligvis at kompensere en smule ovenpå alt det bøvl, der havde været. Det var hans bil. Leasingtager kan godt have følt, at han havde købt bilen, men det har ikke været tilfældet. Det beløb på 15.000-20.000 kr. var han villig til at kompensere leasingtager på daværende tidspunkt. Firmaet stod der i en situation, hvor alle biler var låst, de er tildels på flugt og havde mange utilfredse kunder. Leasingtager kunne ikke beholde bilen uden at betale fuld registreringsafgift, fordi bilen var låst af Skat, hvilket betød, at man ikke måtte køre i den. Derfor forsøgte de at kompensere for, at leasingtager nu stod i den situation.
Skat låste systemmæssigt alle G1-virksomheds biler. Det er ulovligt at køre en bil, der er låst. Den kan udelukkende blive låst op ved fuld betaling af registreringsafgiften. Alle G1-virksomheds biler blev låst, idet der var fejl i alle registreringsafgifterne. Det gav efterfølgende bøvl, idet leasingtagerne ikke kunne benytte bilerne. Der kunne intet gøres ved bilerne, når de var låst. Skat har i nogle tilfælde forsøgt at gøre leasingtagerne solidarisk ansvarlig for den manglende afgift.
Tiltalte forklarede, at det er korrekt, at der ved
leasingkontraktens start blev betalt så stort et beløb sammen med sikkerhedsstillelsen, at leasingtager efter endt leasingperiode, kunne vælge at overtage bilen. Bilen var betalt ud, hvis tiltalte beholdt sikkerhedsstillelsen. Virksomheden brugte op imod 1,5 million kr. på at sikre deres genstande. De har forsøgt med kompensation som et plaster på såret for leasingtagerne. Pengene heraf kom fra sikkerhedsstillelsen. Leasingtager kunne sagtens aflevere bilen tilbage og få sin sikkerhedsstillelse betalt retur.
Forehold mailkorrespondance, fil 9, side 6460, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorvidt bilen er gået til kurator, eller om leasingtager stadig har den.
Tiltalte forklarede vedrørende, 4) (red. Bil mrk.fjernet4), stelnummer ...16, at det er underligt, at det ikke er den fulde sikkerhedsstillelse, der er prisen for bilen. Skrapværdien var efter endt periode vurderet til at være 117.938 kr. Der er ikke en forudgående aftale om, at det var leasingtagers bil. Der var dog mulighed for, at leasingtager efter endt leasingperiode kunne
overtage bilen. Der er sket betaling af alt det, der skal betales i dette tilfælde. Det var ikke V4s bil. Det var tiltaltes bil.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 441-443, leasingkontrakt, forklarede tiltalte, at han ikke kan redegøre for, hvorfor der kun har været et beløb på 27.500 kr. Som det fremgår vil leasingtager skulle have 14.000 kr. udbetalt af tiltalte. Han husker ikke, hvorvidt det er det, der er sket.
Tiltalte forklarede vedrørende 5) (red. Bil mrk.fjernet5), stelnummer ...17, og 6) (red. Bil mrk.fjernet6), stelnummer ...18 , at han købte bilerne på et auktionshus. Firmaet har efter købet af bilerne skiftet bank. Leasingertager er selv fra Y1-by. Bilerne stod i udstillingen ved kiosken i Y5-by. V6 kom forbi og kiggede på bilerne. Begge parter i G3-virksomhed endte med at få ny bil. Han mindes, at han tog en køreskolebil i bytte, en (red. Bil mrk. fjernet70). V6 var kørelærer. Hans bror ville gerne have haft motorcykelkørekort, men der opstod vist en konflikt undervejs i relationen.
Foreholdt faktura 3448, fil 1, side 489 - 495 og 497, forklarede tiltalte, at det beløb, der fremgår, er det beløb, der skal betales, for at købe bilerne fri. (red. Bil mrk.fjernet5) blev indregistreret til tiltalte, men leaset ud til V5. Fakturaen er bygget op, som den er, så G3-virksomhed kunne føre det ind i deres virksomhed som om, at de havde købt bilerne. Fakturaen er lavet forud for leasingkontrakterne. Denne konstruktion er lavet efter deres ønske. De havde en faktura på, at bilerne var deres, men den er ikke betalt. Fakturaen er ikke gyldig, da ikke betalt, og bilerne er ikke deres, før at der er sket betaling af fakturaen.
Tiltalte forklarede supplerende, at der er tale om en faktura, der igen er lavet i Excel. Det er en grundlæggende fejl i måden han oprettede dem på. Det fremgår tydeligt, at den ikke har fået nyt fakturanummer og ikke er gemt på ny, som den burde.
Foreholdt faktura, fil 1, side 496, fra G3-virksomhed, forklarede tiltalte, at det posteringsmæssigt er forkert. Det burde have været to posteringer og ikke en. Der er tale om en grundlæggende posteringsfejl. Det er en regnskabsmæssig fejl. På papiret går det ikke op med hinanden. De skylder ham 95.000 kr. og han skylder ikke dem nogle penge. Der er også ydelser, der ikke er betalt af dem.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 478-479, vedrørende V5, hvor der er indbetalte depositum på 15.000 kr.,
forklarede tiltalte, at der ikke var en forudgående aftale om, at det var leasingtagers bil. Bilen ville først være leasingtagers bil, når sikkerhedsstillelsen var beholdt af G1-virksomhed. Leasingtager blev oplyst om, hvad de kunne købe bilen for. Det depositum, der er tale om i køberet/pligt afsnittet, er sikkerhedsstillelsen i leasingkontrakten. Beløbet på 117.900 kr. er det leasingtager skulle betale ved leasingkontraktens start. Tiltalte burde have modtaget beløbet. De øvrige beløb er modtaget. Leasingtager kunne beholde bilen mod, at firmaet kunne beholde sikkerhedsstillelsen. Det var tiltalte, der ejede bilen. Det fremgår også, at han ejer køretøjet, idet der står, at leasingtager først overtager ejerskabet af køretøjet ved leasingaftalens afsluttelse.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 534-536, vedrørende V6, forklarede tiltalte, at det samme gør sig gældende her. Leasingtager kunne beholde bilen mod, at firmaet kunne beholde sikkerhedsstillelsen. Tiltalte ejer bilen, der var leaset ud. Det fremgår også her, at tiltalte ejede køretøjet, idet der står, at leasingtager først overtager ejerskabet af køretøjet ved leasingaftalens afsluttelse.
Tiltalte forklarede vedrørende, 7) (red. Bil mrk.fjernet3), stelnummer ...19, at V7 var storkunde ved G1-virksomhed.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 578-581, forklarede tiltalte, at sikkerhedsstillelsen ikke fremgår, idet de ændrede konceptet. Leasingtager var en ven af en fælles bekendt, hvorfor der var en anden form for tillid. Efter V7 havde leaset bilen, blev den leaset ud til tiltaltes bankrådgiver, ved navn V84. Aftalen vedrørende køberet/pligt, hvoraf fremgår, at leasingtager overtager ejerskabet, forklarede tiltalte, at det ikke var det, der var aftalen. Tiltalte var ejer af bilen. Bilen er i dag returneret til kurator. Leasingtager kom med bilen, tiltalte købte bilen af ham for et beløb, hvorefter tiltalte leasede den til leasingtager. Der blev lavet en faktura på det. Leasingertager skulle betale 20.000 kr. Bilen var ved indgåelse af leasingkontrakt 80.000 værd. Leasingtager fik differencen på ca. 60.000 kr. betalt til sig. Det er korrekt, at leasingtager reelt, kunne have gjort krav på bilen, kontrakten var formuleret, som den var. Det var dog tiltaltes bil.
Foreholdt køretøjshistorik fra Skat, fil 1, side 603, forklarede tiltalte, at registreringerne viser, at bilerne tilhørte tiltalte, idet de tre brugere alle var hans kunder. Ved leasingaftalens ophørelse fik V7 ikke penge af tiltalte.
Tiltalte forklarede vedrørende, 8) (red. Bil mrk.fjernet7), stelnummer ...20, at han ikke husker leasingkontrakten eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 624-626, forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift ved leasinggiver, men tiltaltes brors underskrift. V85 er tiltaltes bror. V85 arbejdede i kiosken i Y5-by. Han blev ansat i leasingfirmaet, da virksomheden flyttede til Y4-by. Hans bror havde ikke rettigheder til at indgå aftaler uden, at de havde været forbi tiltalte. De har ikke kørt med et skuffedepositum. Det er korrekt, at der ikke fremgår nogen sikkerhedsstillelse af leasingkontrakten. Tiltalte kan ikke forklare, hvilken relation de 93.000 kr. under køberet/pligt skulle have. De 44.160 kr. er betalt ved leasingkontraktens indgåelse. Kontrakten har flere fejl, fordi der er tale om en genbrugt kontrakt. Der er også fejl vedrørende bankoplysninger i sidefoden, da de efterfølgende er flyttet til F1-bank fra F2-bank. Begge banker fremgår af leasingkontrakten. Tiltalte har svært ved at redegøre for leasingkontrakten, idet der er flere fejl i kontrakten. Tiltalte husker ikke, hvordan det er endt med motorcyklen. Tiltalte kender ikke manden. Motorcyklen har han med al sandsynlighed købt af leasingtager for derefter, at lease den ud til leasingtager. Tiltalte fik først motorcykler til at stå i udstilling, da de flyttede virksomheden til Y4-by. "
Tiltalte har afgivet følgende forklaring til retsbog den 3. februar 2022:
"Tiltalte forklarede vedrørende 9) (red. Bil mrk.fjernet8), stelnummer ...21, at han ikke husker bilen eller leasingtager. Tiltalte mindes ikke, om leasingtager selv var kommet med bilen, eller om han havde haft den stående.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 660, forklarede tiltalte, at sikkerhedsstillelsen burde fremgå af en anden faktura. De 35.000 kr. var svarende til skrapværdien af bilen. Depositummet var afpasset ud fra skrapværdien og ikke ud fra den reelle værdi, bilen havde, da kontrakten blev oprettet. De 35.000 kr. var betalt som en form sikkerhedsstillelse. Han husker ikke, hvorfor der ikke længere fremgår sikkerhedsstillelsens beløb i leasingaftalen. Sikkerhedsstillelse og depositum var i hans verden det samme. Såfremt køretøjet blev leveret tilbage med skader, ville pengene til afdækning af skaderne være taget af sikkerhedsstillelsen eller depositum. Der var indbetalt penge, der kunne dække køretøjets pris. Ejerskabet ville først overgå til leasingtager ved endt leasingperiode. Hver gang han oprettede en leasingkontrakt, skulle han betale periodens registreringsafgift. Det krævede
kapital fra ham, hver gang der kom et nyt køretøj ind. Han antager at konstruktionen har været for at beskytte sig selv. I dette tilfælde har der været indbetalt 8.505 kr. til Skat ved indgåelse af leasingkontrakt. Beløbet skulle gerne komme tilbage løbende i løbet af leasingperioden fra leasingtager. Der var en vis økonomisk risiko ved at lease biler ud. Man kunne aldrig være sikker på, at der blev afdraget, eller at bilen kom tilbage. Derfor skete der indbetaling efter skrapværdiens beløb. Han valgte en kombination af storkunde kontrakt og egen. Han kunne forestille sig, at der var opstået noget bekymring og en frygt for, at det hele ville falde sammen. De havde rigtig mange penge ude at svømme. Han havde ikke talt med Skat om ændring af køberet/ pligt vilkåret eller hans bekymringer for, hvis tingene skulle gå galt. Skat måtte have set, at de kontrakter der blev sendt ind, var stort set identiske. Han blev storkunde, fordi han løbende havde indsendt mange kontrakter der var tæt på identiske. Vilkåret var en mulighed for, at leasingtager kunne overtage køretøjet, hvis de ønskede det. De havde ingen kilometerbegrænsning på deres biler. Hvis leasingtager ikke ønskede at overtage køretøjet ved endt leasing, kunne de levere bilen tilbage og få depositummet igen, i dette tilfælde de 35.000 kr. tilbagebetalt.
Foreholdt leveringsvilkår, fil 1, side 661-663, forklarede tiltalte, at der var et vilkår om, at hvis køretøjet blev leveret tilbage i misligeholdt stand, ville beløbet for udredelse af dette blive fratrukket depositum eller sikkerhedsstillelsen. I hans verden var sikkerhedsstillelse og depositum det samme. Trods der i dette tilfælde ikke fremgik sikkerhedsstillelse af leasingkontrakten, var der indbetalt depositum. Det er korrekt, at de på et senere tidspunkt, hverken opkrævet sikkerhedsstillelse eller depositum. Depositummet fremgik i denne kontrakt indirekte af vilkåret vedrørende køberet/pligt.
Foreholdt kontoudskrift, fil 1, side 669, forklarede tiltalte, at man ikke kunne se kundens postering heraf, idet der her var fremlagt en udskrift af e-conomic. Fakturaen fra depositummet var betalt, før de overgik til e-conomic. De overgik til e-conomic i 2015. I e-conomic ville alle faktura fremgå.
Tiltalte forklarede vedrørende, 10) (red. Bil mrk.fjernet9), stelnummer ...22, at han hverken husker bil eller leasingtager. Han husker ikke, om han havde bilen stående inden, eller om leasingtager kom med den, og han købte den.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 699-702, forklarede tiltalte, at det ikke ligner hans underskrift. Der var på daværende tidspunkt ingen ansatte i firmaet. Det kan kun have været hans
yngste bror, V85, der havde underskrevet kontrakten. Alle leasingkontrakter havde været forbi tiltalte. Vilkåret om køberet/ pligt viser, at køretøjet var leasingselskabets under leasingperioden. Leasingtager kunne overtage ejerskabet af køretøjet efter endt periode mod, at leasinggiver beholdt det indbetalte depositum. Det var ikke en pligt, at de skulle beholde bilen, men en mulighed. På daværende tidspunkt blev der fortsat oprettet nye kontrakter ud fra den seneste oprettede leasingkontrakt. Man kunne godt rette løbende i kontrakten for eksempel ved vilkåret om køberet/pligt vilkåret. Kontrakterne var oprettet i et redigerbart excelark. Da det var manuelt behandlet, kunne de godt ændre de enkelte vilkår. Bilen tilhørte leasinggiver. Det var altid deres egne køretøjer, de leasede ud, uanset om de selv havde bilen holdende, eller om leasingtager selv medbragte bilen.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 722, forklarede tiltalte, at der efter udløb af denne kontrakt, skete betaling. Leasingtager havde i dette tilfældet leaset bilen og haft den genleaset over tre perioder formoder han. Der var dog en overgang, da firmaet ændrede navn, hvorfor den fremgår fire gange af køretøjshistorikken.
Foreholdt faktura, fil 1, side 710 og 713, forklarede tiltalte, at han ikke kunne forklare, hvorfor der var en afvigelse på 2.000 kr. i fakturaen. Det var ham, der udarbejdede faktura. Leasingtager fik en faktura. Kassen gik i 0 kr. da sagen blev startet ved myndighederne. De 40.000 kr. der fremgår af fakturaen blev indbetalt fra depositumskontoen og var flyttet til en anden konto. Det var en postering fra en konto til en anden. De 2.000 kr. der ikke fremgik er muligvis tilbageholdt for manglende betaling for en leasingperiode.
Tiltalte forklarede vedrørende 11) (red. Bil mrk.fjernet10), stelnummer ...23, at han husker sagen. Han husker ikke leasingtager. Efter V11 leasede køretøjet, blev det leaset ud til en mand ved navn V35, der omkom på køretøjet. Derfor kunne han huske motorcyklen. Firmaet fik udbetalt 74.380 kr. fra forsikringen for totalskade af køretøjet. Dette burde være understøttet i e-conomic. Han går ud fra, at V11 har medbragt motorcyklen. Det var en lidt særlig motorcykel, hvorfor han antager, at den var medbragt.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 742-745, forklarede tiltalte, at det var en motorcykel, selvom det fremgår, at det er en bil i vilkåret købepligt/ret.
Foreholdt faktura, fil 1, side 759, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorfor så mange fakturaer er dateret den 24. august 2015. Det kunne godt være, at det på daværende tidspunkt gik op for ham, at han var bagud på faktura. Det kan godt ske, at leasingtager på tidspunktet for kontraktens indgåelse ikke fik en faktura med sig. Posten "Deponering af frikøb" på 42.560 kr. stemmer ikke overens med depositum i leasingkontrakten. Det kan skyldes bl.a., at der var sket ny vurdering af køretøjet. Tiltalte mindes ikke, at Skat reagerede på, at der var betalt moms af depositummet. Han var af den opfattelse, at der skulle betales moms af depositum. Det beløb, der fremgik af købepligt/ret, var beløbet inklusiv moms. I dette tilfælde var depositum inklusiv moms på 58.000 kr. Når der af faktura fremgår deponering af frikøb skulle der have stået minus moms. Hvis der ikke var gevinst på salg af køretøj, var der tale om brugtvogns moms, der altid er 0 kr. Værdien af et køretøj vil som udgangspunkt altid falde under leasing.
Foreholdt faktura, fil 1, side 760, forklarede tiltalte, at det var en efterpostering. Han læser bilaget som om, at der her var tale om et køb. Det er korrekt, at der er stor uoverensstemmelse mellem fakturadato og seneste betalingsdato. Ved overdragelse af leasingkontrakten og køretøjet formodes det i dette tilfælde, at denne faktura ikke var udleveret. Dog fremgik betingelserne af leasingkontrakten, så leasingtager har været bekendt med beløbene ved indgåelse af kontrakt. Fakturaen var en faktura på, at G1-virksomhed købte motorcyklen af V11 forud for, at leasingfirmaet leasede den til leasingtager. Under normale omstændigheder ville der have været en slutseddel. Denne faktura var i stedet for en slutseddel. Det kan ikke udelukkes, at der også var en slutseddel. Fakturaen var lavet for leasingfirmaets skyld for at holde styr på posteringer og hensyn til bogføringen. Han husker ikke, om fakturaen blev sendt til leasingtager, idet den var oprettet til eget formål. Der skete betaling af 6.400 kr. på leasingtidspunktet. Firmaet købte motorcyklen for 70.000 kr. og leasede den herefter ud til 76.400 kr. Enhver person kan udskrive en slutseddel på bilen fra G8-hjemmeside. Det ville blot kræve, at man har kendskab til nummerplade eller stelnummer. Dette er tilgængeligt for alle. En slutseddel er sælgers garanti for salget.
Tiltalte forklarede vedrørende 12) (red. Bil mrk.fjernet11), stelnummer ...24, at det var en motorcykel. Han husker hverken køretøjet eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 784-786, forklarede tiltalte, at kontrakten så rigtig ud. Det er det samme som tidligere.
Foreholdt faktura, fil 1, side 795, forklarede tiltalte, at bilaget burde have været en kreditnota og ikke en faktura. Fakturaen var svarende til en slutseddel, hvor leasinggiver købte køretøj af leasingtager.
Foreholdt faktura, fil 1, side 796, forklarede tiltalte, at der her var tale om en leasingudgift. G1-virksomhed havde på daværende tidspunkt skiftet navn til G2-virksomhed for at lyde mere professionelt. Dette køretøj var købt ind i firmaet fra det eksisterende firma, G1-virksomhed, og ikke købt fra leasingtager. Det var cvr.nummeret der afgjorde, hvorvidt de var tale om reelt skift. G1-virksomhed blev stiftet i 2015. Cvr.nummeret er oprettet den 22. december 2014. Den 31. december 2014 blev det ændret fra et ApS til et A/S. Det skifte han har talt om er skiftet i slutningen af 2015, da virksomheden flyttede til Y3-adresse. I dette tilfælde har det nye firma, G2-virksomhed, købt køretøjer af det gamle firma, G1-virksomhed, hvorfor der var en del af disse fakturaer i anledning af, biler overgik fra det gamle til det nye selskab.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 9, side 5122-5124 , forklarede tiltalte, at der i nyt regi skete forlængelse af leasingkontrakten. Vilkåret om køberet/pligt var her lige efter bogen.
Tiltalte forklarede vedrørende, 13) (red. Bil mrk.fjernet12), stelnummer ...25, at han hverken kunne huske leasingtager eller køretøj. Han husker heller ikke, hvem der medbragte køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 821-823, forklarede tiltalte, at kontrakten så rigtig ud.
Foreholdt faktura, fil 1, side 833 og 838, forklarede tiltalte, at depositum og frikøb uden moms her stemmer overens. Han kan ikke be- eller afkræfte, hvorvidt det var hans eller hans brors håndskrift. Han formoder, at det er hans brors håndskrift pga. håndskriften. De 3.500 kr., der skrevet står som ej betalt skyldtes, at leasingtager ikke havde medbragt nok penge ved indgåelse af kontrakten. De burde være betalt ved næste ydelse. Det håndskrevne var et notat til tiltalte ved næste postering.
Foreholdt faktura, fil 1, side 552 sammenholdt med side 833, forklarede tiltalte, at den uoverensstemmelse der var mellem fakturanr. og udstedelse skyldtes, at alle fakturaer er udarbejdet i manuelt i excel.
Foreholdt faktura, fil 1, side 837-839, forklarede tiltalte, at der ikke er en god forklaring på, hvordan samme faktura var lavet to gange med forskellige fakturadato. Alt andet af fakturaens indhold var ens. Det var her differencen på 12.500 kr. Bilen blev solgt til leasingtager for 30.000 kr. Skrapværdien var 28.000 kr. Han kan ikke forklare differencen på 2.000 kr. Det kunne muligvis være grundet udestående leasingydelse.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 845-848, forklarede tiltalte, at den 1. marts 2016 blev køretøjet afmeldt almindeligt. Leasingaftalen ophørte før tid, hvorfor firmaet fik nogle penge retur. Der var indbetalt for seks måneders periode, men var leaset i knap fire måneder. Han huskede ikke omstændighederne eller årsag hertil.
Tiltalte forklarede vedrørende14) (red. Bil mrk.fjernet9), stelnummer ...26, at han ikke husker manden, men han kendte køretøjet. Køretøjet havde efterfølgende to andre leasingtagere. Kurator ville ikke hente køretøjet, der ved kurators indtræden, befandt sig i Y1-by, idet køretøjet var defekt. Han har tidligere selv været på Sjælland og hente køretøjet, idet betalingerne ikke blev overholdt. Bilen har på et tidspunkt holdt i deres udstilling i Y4-by. Det var hans bil. Den blev hentet, idet leasingydelsen ikke var betalt.
Forholdt leasingkontrakt, fil 1, side 865-868, forklarede tiltalte, at det var ham, der underskrev kontrakten. Vilkåret om køberet/ pligt var som tidligere, men ved en fejl fremgik ikke depositum. Vilkåret var de samme i som i det tidligere kontrakter. Tiltalte kunne ikke redegøre for, hvorfor skrapværdi og depositummet ikke var identiske beløb i dette tilfælde. Hvis denne kontrakt skulle have været korrekt, skulle der være indført depositum på 10.000 kr. i vilkåret om køberet/pligt. Værdien på bilen var fra start ret lav, hvilket må være årsagen til det lave depositum. Firmaet beholdt bilen og leasede den efterfølgende videre. Ifølge ordlyden kunne leasingtager have taget bilen, hvis vedkommende havde ønsket dette. Det var en fejl.
Foreholdt faktura, fil 1, side 878-879, forklarede tiltalte, at leasingperioden tydeligvis ikke stemte overens med den oprindelig kontrakt. Fakturaen var udstedt til anden leasingtager og leasingperioden var også anderledes. Der burde foreligge en kontrakt for nye leasingtager, som efter anklagerens oplysning var V14s svigersøn. Man kunne godt foretage en debitorændring, såfremt alt andet var identisk med oprindelig leasingkontrakt. Der var ingen bemærkninger til, at fakturadato og fakturanummer var af forskelligt indhold. Der var her tale om
en gentagende fejl. Håndskriften indikerer, at der var sket postering i C5 økonomisystemet. Det var bilagsnumrene, der var anført i økonomisystemet. Dette blev brugt under bogføring.
Foreholdt faktura, fil 1, side 890, forklarede tiltalte, at det så ud som om, at der var sket anderledes end først antaget. Han husker ikke navnene på nogen af dem, udover V4, da det var ham, tiltalte hentede bilen hos. V4 havde ingen relation til de tidligere leasingtager. Det er muligt, at leasingtager købte køretøjet frit, havde solgt det til anden side, hvor ny ejer at køretøjet var kommet retur med køretøjet og havde solgt til G1-virksomhed med henblik på leasing, men det var ikke tilfældet her. V86 og V87 havde begge leaset bilen direkte fra G1-virksomheds udstilling på Y3-adresse i Y4-by.
Tiltalte forklarede vedrørende 15) (red. Bil mrk.fjernet13), stelnummer ...27, at han hverken husker bil eller leasingtager. Han husker ikke, hvad der var sket med bilen efter endt leasingperiode ved leasingtager V15. Den var efterfølgende leaset ud til V88. Om den har været købt fri af V15, og han efterfølgende havde solgt den til V88, der var kommet retur med køretøjet og havde solgte den til leasingfirmaet, husker tiltalte ikke.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 909-911, forklarede tiltalte, at der var indbetalt depositum svarende til skrapværdien.
Foreholdt faktura, fil 1, side 931, forklarede tiltalte, at opbygningen var den samme som tidligere set, med uoverensstemmelse mellem fakturadato og betalingsfrist. Posten "deponering af frikøb" var som tidligere depositummet. Der var tale om en fejl, når der fremgik forskellige deponeringer af frikøb. Deponeringen af frikøb skulle have heddet 42.000 kr. og ikke 47.200, såfremt det skulle have været korrekt. Der skulle have stået 52.000 kr. inklusiv moms svarende til skrapværdien.
Forhold faktura, fil 1, side 930, forklarede tiltalte, at det var slutsedlen som virksomheden havde fået ved køb af bilen. Deres købesum var 75.000 kr. for bilen. Den difference, der burde være betalt på dagen, var 13.000 kr.
Forholdt fil 1, side 911 sammenholdt med side 931, forklarede tiltalte at der var uoverensstemmelse mellem førstegangsydelserne i de to foreholdte bilag. Der er flere fejl i disse bilag. Leasingydelsen fremgik ikke engang korrekt. I hans kundekartotek fremgik navnet på leasingtager flere gange. Navn
på leasingtager, startdato samt bilmærke stemte overens, men det gør sig ikke gældende med betalingerne. Der er flere forhold i fakturaen, der ikke stemmer overens med resten af kontrakten.
Foreholdt faktura, fil 1, side 928, forklarede tiltalte, at bilen blev solgt til V88 for 45.000 kr. Her havde der været en ny leasingkontrakt, ny leasingtager og en lavere skrapværdi, idet bilen var leaset ud igen.
Tiltalte forklarede vedrørende 16) (red. Bil mrk.fjernet5), stelnummer ...28, at han husker bilen tydeligt. Han købte den af G9-virksomhed som (red. Bil mrk.fjernet5) demobil. Bilen var bygget op til show med alverdens skærme og andet. Den blev i første omgang købt til konfirmationskørsel og den slags, men det blev aldrig til noget.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 953-955, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet er forkert formuleret. Det var en fejl. Som det fremgår af vilkåret ville leasingtager i princippet kunne beholde beløbet efter endt leasingperiode. Der havde været betalt depositum. Der var betalt sikkerhed. Sikkerhedsstillelsen ville i dette tilfælde være skrapværdien. Han husker det som om, at leasingtager havde betalt sikkerhedsstillelsen. Han mindes det, fordi der havde været kontakt til den efterfølgende leasingtager, der så vidt det huskes, har betalt fuld registreringsafgift. Han mindes, at V89 boede i udlandet. V16 havde betalt et depositum. Der manglede i dette tilfælde en faktura, hvoraf skulle fremgå, at G1-virksomhed havde købt bilen af leasingtager og at leasingtager havde betalt depositum svarende til differencen her i mellem. Han formoder, at differencen var 10.400 kr ud fra, hvad der fremgår af side 955, med betalingen ved start af leasing.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 967, forklarede tiltalte, at checken ikke er banknoteret, men betaling var sket ved direkte overførsel.
Forehold slutseddel, fil 1, side 966, forklarede tiltalte, at G10-virksomhed havde solgt bilen for G1-virksomhed. Den blev solgt til en person på Sjælland. Det var en del af aftalen. Den blev efterfølgende skrevet ind hos dem. Da de solgte den til V90 havde de ikke mere med bilen at gøre. Tiltalte mener, at ny leasingtager V16 selv medbragte bilen og solgte den til firmaet, der efterfølgende leasede den ud.
Tiltalte forklarede vedrørende 17) (red. Bil mrk.fjernet14), stelnummer ...29, at han ikke husker hverken bil eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 993-995, forklarede tiltalte, at depositummet må være blevet betalt. Han formoder, at V17 ikke købte bilen ved endt leasingperiode, idet den efterfølgende har været leaset ud til V50.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 9, side 4508-4510, forklarede tiltalte, at V50 efterfølgende havde leaset bilen. Der var en fejl, at V50 under vilkåret om køberet/pligt stod til at overtage ejerskabet. Leasingforholdet var overgået til det nye selskab. Der burde have stået, at leasingtager hverken har pligt eller ret til at overtage køretøjet efter endt leasingperiode. Tidligere havde leasingtager ret til at overtage køretøjet, imod at firmaet beholdt depositum.
Tiltalte forklarede vedrørende 18) (red. Bil mrk.fjernet15), stelnummer ...30, at han ikke husker hverken køretøj eller leasing-tager.
Foreholdt faktura, fil 9, side 7902 og 7904, forklarede tiltalte, at det ser ud til, at de oprindeligt havde købt bilen via G10-virksomhed. Han husker ikke købet. Han antager, at den stod i deres udstilling.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1039-1041, forklarede tiltalte, at der også der var tale om en fejl, idet der skulle have stået, at G1-virksomhed beholdt sikkerhedsstillelsen, såfremt leasingtager ønskede at overtage ejerskab af køretøjet ved endt leasingperiode. Ifølge kontrakten havde V18 ret til at beholde køretøjet, sådan som det fremgår af vilkåret, hvilket var en fejl.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1059, forklarede tiltalte, at det kunne være en mulighed, at Flex-Administration har overtaget den og solgt den til V18.
Tiltalte forklarede vedrørende 19) (red. Bil mrk.fjernet16), stelnummer ...31, at han hverken husker bilen eller leasingtager udover, at det var en speciel bil.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1077-1079, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt er korrekt. Der er sket betaling af 48.000 og 25.100 kr. De 48.000 kr. er depositum.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1088, forklarede tiltalte, at der skulle have været lavet en slutseddel i stedet for en faktura. Det er korrekt, at de købte bilen for 60.000 kr.
Tiltalte kunne konstatere, at der i fil 1, side 1095, fremgår, at V19 benyttede sig at sin ret til at købe køretøjet ved endt leasingperiode.
Tiltalte forklarede vedrørende 20) (red. Bil mrk.fjernet17), stelnummer ...32, at han hverken husker bilen eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1118, forklarede tiltalte, at det var en fejl, at der ikke under køberet/pligt fremgik "mod tilbageholdelse af depositum på 30.000 kr."
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1138, forklarede tiltalte, at der var sket tvangsafmelding den 4. juni 2018, idet virksomheden der var under konkurs. V89 havde betalt fuld registreringsafgift og overtog derfor ejerskabet.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 9, 4398, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvordan der er blevet betalt. Der kan muligvis have været tale om noget udestående betaling. Bilen havde været overført fra første firma til det nye selskab.
Foreholdt ny leasingkontrakt, fil 9, side 4410-4412, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad der har været sket i mellemtiden. V91 var en af hans sælgere, der blev ansat i G1-virksomhed på Y3-adresse. V91 havde tilladelse til at udarbejde kontrakter. Der burde ikke være oprettet kontrakter, som tiltalte ikke har været inde over. Det kan dog ikke udelukkes, at der efter de første mange kontrakter, kan være sket lempelser af, hvor godt han har gennemlæst kontrakten, når han følte, at sælgeren havde godt styr på det. Alle sælgere er lært op med, at G1-virksomhed skal eje bilen, når der blev indgået kontrakt. Han havde svært ved at forestille sig, at nogle kunder skulle have lokket en sælger til at indgå aftale på andre vilkår. V91 kunne mange sprog herunder arabisk og iransk. Det var en kundekreds, som tiltalte ikke selv beskæftigede sig så meget med. V91 var ansat til at have kontakt med ikke-dansktalende kunder. Tiltalte havde svært ved at se, at V91 skulle have lavet underhåndsaftaler. V91 var en hans første kunder, da han startede sin virksomhed. V91 kendte derfor konceptet ganske godt. Tiltalte kunne bekræfte, at det var korrekt, at leasingtager ikke var bundet til restværdi eller ikke havde forkøbsret. Da der var tale om en serie 3 bil, der er en sæson bil, primært sommer, har kontrakten formentlig ikke være forlænget vinteren over. Der var nok oprettet ny kontrakt ved ny
Tiltalte konstaterede i køretøjshistorik, fil 1, side 1138, at bilen havde været afmeldt i vinterperiode, herunder 25. november 2015. I den første kontrakt var der en sikkerhedsstillelse, i den nye var der standardvilkår.
Tiltalte forklarede vedrørende 21) (red. Bil mrk.fjernet18), stelnummer ...105, at han ikke husker motorcyklen. Han havde dog selv kontakten til leasingtager. Leasingtager var formentlig selv kommet med køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1155-1157, forklarede tiltalte, at køberet/pligt vilkårene fremgår korrekt af kontrakten. Tiltalte købte køretøjet og leasede ud til leasingtager. Der var sket indbetaling af differencen, hvilket er ensbetydende med, at sikkerhedsstillelsen var betalt.
Tiltalte forklarede vedrørende 22) (red. Bil mrk.fjernet), stelnummer ...34, at han ikke husker, hvorvidt bilen var medbragt af leasingtager, eller om den var udstillet hos dem.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1207-1209, forklarede tiltalte, at skrapværdien jf. leasingkontrakten som udgangspunkt var 85 procent af bilens værdi ved leasingperiodens start. Af denne kontrakt mangler bemærkningen med depositum. Dette var en kontrakt, der også var overgået fra det ene firma til det andet. Det var ham personligt, der havde skrevet under.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 9, side 5324-5326, forklarede tiltalte, at der var fejl i slutmåneden. Måneden skulle retteligt have været den 3. december 2016. Vilkåret om køberet/pligt er korrekt.
Tiltalte forklarede vedrørende 23) (red. Bil mrk.fjernet19), stelnummer ...35, at han mindes, at leasingtager selv kom med bilen. Bilen var ret speciel. Ud fra kontrakten kunne han konstatere, at firmaet købte bilen til 60.000 kr. og efterfølgende leasede den ud til leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1248-1250, forklarede tiltalte, at vilkåret om købepligt/ret var korrekt formuleret.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1266, forklarede tiltalte, at leasingtager havde købt bilen fri. Den havde efterfølgende været solgt til G11-virksomhed og derefter G12-virksomhed. Om blev blev solgt direkte til G11-virksomhed eller G12-virksomhed husker han ikke. Det var normalt at købe og sælge køretøjet til andre leasingselskaber.
Tiltalte forklarede vedrørende 24) (red. Bil mrk.fjernet20), stelnummer ...36, at han husker bilen pga. bilens høje værdi. Det var på grænsen til, at han overvejede at sige nej til bilen. Han var kommet i besiddelse af bilen, idet vedkommende havde hørt om deres metode. Deres metode var, at folk kunne komme med deres biler, sælge den, lease den og efterfølgende købe den fri igen. Fordelen ved deres virksomhed var, at priserne var lavere grundet færre udgifter. Den månedlige ydelse var meget lavere end ved andre leasingselskaber. Det var billigere fordi hans setup var langt mindre. Der var ikke mange, der skulle betales løn til, og generelt få udgifter. Han husker ikke, om det var leasingtager personligt, der kom til ham med bilen, men det var en, der henvendte sig til ham. Han havde ikke bilen stående. Han købte den udefra. Denne type kunder havde dialogen med tiltaltes bror. Det er nationaliteten på leasingtager der gør, at hans bror har haft kontakten med vedkommende. Hans brors kæreste var fra Balkan leasingtagers navn. Tiltaltes egen kone er i øvrigt også fra Y1-land.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1285-1287, forklarede tiltalte, at det var hans bror, der havde underskrevet kontrakten. Køberet/pligt vilkåret fremgår korrekt med korrekt depositum.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1298-1303, forklarede tiltalte, at bilen blev afmeldt den 6. november 2015, hvorfor pengene blev tilbageført.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1311, forklarede tiltalte, at der har været et værditab. Der er en logisk forklaring på de 180.000 kr. Det fremgår ikke, hvorvidt firmaet havde forsøgt at sælge den for leasingtager eller leasingtager selv havde forsøgt. Han kunne ikke se, hvorvidt han selv havde været involveret i denne proces.
Foreholdt brev fra Skat, fil 1, side 1312, forklarede tiltalte, at de ved alle sagsoprettelser fik tilsendt sådan et brev. De var på daværende tidspunkt storkunde. Det fremgår af kontrakten. Det var normalt, at der kom et sådant brev.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1324, forklarede tiltalte, at det umiddelbart ligner leasingperioderne.
Tiltalte forklarede vedrørende 25) (red. Bil mrk.fjernet7), stelnummer ...37, at hverken køretøj eller leasingtager siger ham noget. Han formoder, at leasingtager selv havde medbragte køretøjet. Han havde først (red. Bil mrk.fjernet7)s på Y3-adresse.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1342-43, forklarede tiltalte, at der af køberet/pligt vilkåret mangler, at ejerskabet overgår mod tilbageholdelse af sikkerhedsstillelsen på 69.375 kr.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1351-1532, forklarede tiltalte, at leasingkontrakten her er overgået til nyt firma. Vilkåret om køberet/pligt ændres og fremgår her korrekt. Vurderingen af køretøjet var i dette tilfælde 60.000 kr. Ved forlængelse af kontrakter afskrives 15 procent af værdien pr. år. Ved nye kontrakter laves nye værdiansættelser af køretøjet. Køberet/pligt vilkåret fremgår korrekt af den nye kontrakt.
Foreholdt faktura og kreditnota fil 1, side 1366-1367, forklarede tiltalte, at der var tale om to forskellige personer på henholdsvis faktura og kreditnota. Oprindelig leasingtager havde fået en faktura på 40.000 kr. Umiddelbart ligner det, at der ved en fejl var sket fakturering til V92 og efterfølgende er sket korrekt fakturering til leasingtager V1.
Foreholdt kørselshistorik, fil 1, side 1375, forklarede tiltalte, at leasingtageren efterfølgende havde købt køretøjet fri og dernæst leaset den ud til G13-virksomhed, hvorefter leasingtageren havde købt den fri og betalt fuld registreringsafgift. Historikken fortæller ikke noget om, at V93 havde solgt den til V1. Dog formoder han, at det var sådan det var foregået, idet han som tidligere nævnt ikke havde (red. Bil mrk.fjernet7)s stående, før de flyttede til Y3-adresse, hvor de havde mulighed for at sikre dem.
Tiltalte forklarede vedrørende 26) (red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...38, at han husker køretøjet. Dette var et af de køretøjer, der blev afleveret til kurator. Han husker ikke, hvorvidt bilen var hans fra start, eller om leasingtager havde medbragt den.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1401-1402, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorfor der pludselig var indført en sikkerhedsstillelse efter, at de en lang periode havde kørt uden. Det var ikke en aktiv beslutning om, at de igen indførte sikkerhedsstillelse på kontrakterne.
Foreholdt kontrakt, fil 9, side 6914, om overdragelse forklarede tiltalte, at der her var sket ændring i leasingkontrakten med ny leasingtager. De øvrige vilkår forblev de samme. Det var et tillæg grundet debitorændring, der blev sendt til Skat. Der er forskellige tillægskontraktløbenumre og og oprindelige
leasingkontraktløbenumre.
Foreholdt kontrakt, fil 9, side 6915-6916, om overdragelse forklarede tiltalte, at der var tale om yderligere tillæg.
Kontrakten skiftede således hænder flere gange, med forskellige leasingtagere. Der kan være to scenarier. Det første scenaire var, hvorvidt der var sket ændring i vilkåret ved overflytning fra det ene firma til det andet. Ejerskabet af køretøjet havde hele tiden været G1-virksomhed eller G2-virksomheds leasing, idet bilen ikke havde været afmeldt. Såfremt V26 skulle have købt det frit og solgt det videre, ville dette fremgå tydeligt at køretøjsregister.
Tiltalte forklarede vedrørende 27) (red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...39, at han ikke husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1444-1446, forklarede tiltalte, at her ikke var tale om en ny kombination, men udelukkende sjusk i kontrakten. Tingene står implicit, under punkterne. Dette køretøj var også med i overdragelsen ved firma skifte.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1466, forklarede tiltalte, at bilen formentlig har stået hos dem i tre måneder inden, at den er blevet leaset til V94. I princippet kunne den være købt fri af V27 mod depositum, der efterfølgende havde solgt den til V94, der havde leaset den ved G1-virksomhed, der igen købte køretøjet. Dette var dog ikke være tilfældet her, idet det ville fremgå af e-conomic, da der ville være registreret en faktura der. Det kan dog være en mulighed, idet der ikke foreligger en fysisk faktura nu.
Tiltalte forklarede vedrørende 28) (red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...40, at han ikke husker bil eller leasingtager. Leasing-tager kan godt selv have medbragt bilen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1485-1488, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt fremgår korrekt.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1514, forklarede tiltalte, at bilen måtte være ved kurator, men han husker det ikke præcis. Kurator indgik i sagen den 1. marts 2017. Konkursdatoen var den 3. november 2017. G17-virksomhed gik med ind i sagen for at sikre køretøjerne. Der blev flyttet en del køretøjer, inden de gik konkurs. Årsagen til, at der var interesse vedrørende bilerne var, at banken havde pant i bilerne. Banken havde derfor en interesse i at sikre dem.
Tiltalte forklarede vedrørende 29) (red. Bil mrk.fjernet7) RK, stelnummer ...41, at han vil tro, at det var et køretøj leasingtager selv kom med og firmaet købte, idet det er forgået før 2016.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1539-1541, forklarede tiltalte, at der også her var fejl i køberet/pligt vilkåret. Der skulle være anført, at det var gældende mod, at de tilbageholdte depositum.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1546-1548 sammenholdt med 1553-1554, forklarede tiltalte, at han ikke kan redegøre for forskellen på skrapværdien eller forskellige kontraktnumre. Af begge kontrakter fremgår dog, at leasingtager ikke har forkøbsret til køretøjet efter endt leasingperiode.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1557, forklarede tiltalte, at det godt kunne være hans skrift, hvor der er skrevet betalt. Han kunne ikke forklare, om det havde været modregnet i forhold ti værdien på motorcyklen, eller om der havde været tale om overflytning mellem virksomheder eller havde været i forbindelse med overflytning til andet køretøj.
Tiltalte forklarede vedrørende 30) (red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...42, at dette godt kunne være den første leasingkontrakt, der er udarbejdet af G1-virksomhed. Selve håndtering af kontrakter blev der på intet tidspunkt ændret. Alle kontrakter er, uanset firma navn, oprettet i den seneste oprettede kontrakt.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1588-1590, forklarede tiltalte, at køberet/pligt vilkåret ej heller fremgår korrekt her. Der skulle have stået mod, at firmaet tilbageholdte depositummet, såfremt hun kom med køretøjet som firmaet købte af hende. Såfremt det var deres eget køretøj, skulle der stå, at leasingtager hverken havde køberet eller pligt. Det er ikke entydigt, at blot fordi hun var kommet med bilen ville det fremgå, at ved udløb af kontrakten ville ejerskabet overgå til leasingtager, imod at G1-virksomhed kunne beholde det indbetalte depositum.
De forsøgte at finde den bedste løsning for deres kunder. Han kunne ikke forklare, hvad det håndskrevne i toppen af leasingkontrakten, fil 1, side 1588, skulle have af betydning.
Adspurgt af sin forsvarer, forklarede tiltalte, at de ikke havde en direkte tjekliste de kørte igennem.
Tiltalte forklarede vedrørende 31) (red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...43, at han hverken husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1631-1633, forklarede tiltalte, at der i denne kontrakt også er fejl i køberet/pligt vilkåret. Her mangler depositum. Han kan ikke ud fra det foreholdte materiale svare på, hvad der præcist skulle have stået i vilkåret. Det ville afhænge af det forudgående omkring bilen.
Foreholdt kontoudtog, fil 1, side 1643, forklarede tiltalte, at bilen ikke nødvendigvis fremgår heraf. Bilen var ikke nødvendigvis registreret i deres system.
Tiltalte forklarede vedrørende 32) (red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...44, at han ikke husker, hvorvidt bilen var deres. Han husker ikke leasingtager. Han husker ikke, hvad der skete med køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1675-1677, forklarede tiltalte, at køberet/pligt vilkåret ikke er korrekt. Her skulle være anført depositum i vilkåret. I dette tilfælde skulle der have stået, at leasingtager hverken havde ret eller pligt til at overtage køretøjet efter endt leasing Det kunne ikke udelukkes, at de endeligt havde købt køretøjet af leasingtager, uden sikkerhedsstillelse. En leasingydelse blev højere, hvis der skulle frigives kapital og dermed mindre sikkerhedsstillelse. Det kunne dog konkluderes, at enten havde bilen været deres hele tiden, eller også havde leasingtager medbragt bilen, men havde oplyst, at leasingtager ikke var interesseret i at købe bilen tilbage efter endt leasing. Sikkerhedsstillelsen blev droppet for at gøre det attraktivt for kunden. Samtidig havde de på daværende tidspunkt en forsikringsaftale, der dækkede deres eventuelle tab, såfremt bilen blev totalskadet. Beløbet ville her tilfalde leasinggiver. Det var en konstant vurdering af, hvad køretøjet var værd, og om de var villig til at løbe en eventuel risiko.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1704, forklarede tiltalte, at køretøjet umiddelbart kun havde været leaset til leasingtager af en omgang. Han formodede, at denne bil enten var endt hos kurator eller var blevet brændt.
I forbindelse med, at de var på flugt, var der ca. 50 biler, der blev brændt ned. Som det umiddelbart fremgår, kunne der være tale om en debitorændring, idet V64 overtog V34s leasingperiode på en skæv dato.
Tiltalte forklarede vedrørende 33) (red. Bil mrk.fjernet23), stelnummer ...45, at han selv havde købt bilen. Det var en af de første køretøjer, der blev købt til udstillingen i Y4-by. Han mener, at bilen blev udleveret til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1726-1728, forklarede tiltalte, at hele kontrakten var fyldt med fejl. Denne kontakt dannede rammer for den første kontrakt. Herunder vilkåret om køberet/pligt. Der burde foreligge en rigtig kontrakt. Det var ikke hans skrift, der fremgik på side 1726 i toppen.
Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at der var så mange fejl i denne kontrakt, at dette godt kunne indikere, at der ikke var sket ændringer af alle felter, da den blev oprettet ud fra forrige kontrakt.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1740, forklarede tiltalte, at der er tale om en faktura for en ydelse den første måned inklusiv udgifter ved opstart. Den faktura hører til leasingkontrakt 1, fil 1, side 1726-1728. Udgifterne i fakturaen indikerede, at der var fejl i leasingkontrakten, da det implicit fremgår, af køberet/pligt vilkåret, at bilen tilhørte dem. I dette tilfælde var der en enkelt udbetaling på 32.000 kr. Det var ikke blot formuleringen i kontrakten, der var forkert. Dette var understøttet af fakturaen. Hele konstalationen i kontrakten var forkert. Fakturaen bliver posteret i e-conomic.
Adspurgt af anklageren oplyste tiltalte, at de som oftest altid skrev under på leasingkontrakten som leasingtager fik med sig. Dette gjorde sig gældende af både den kontrakt til leasingtager og leasinggiver efterfølgende skulle være i besiddelse af.
Foreholdt at leasingtager har forklaret, at han har underskrevet en anden kontrakt, kontrakt 2, fil 9, side 8252, og at han ikke kender til kontrakt 1, forklarede tiltalte, at de to kontrakter vedrører to forskellige perioder. Vilkåret om er køberet/pligt i kontrakt 1 er forkert. Fakturaen på fil 1, side 1740, vedrører første måneds leasing i henhold til kontrakt 1, der er forkert på alle leder og kanter. Leasingtager lagde ikke depositum, og ejerskabet overgik ikke til leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1728, forklarede tiltalte, at beløbet 130.000 kr. er helt forkert. Det kan han se af faktura, fil 1, side 1740, hvor der ikke fremgår depositum. Førstegangsydelsen i kontrakt 1 er også forkert. Det er alt
sammen forkerte tal. Der er mange fejl i det foreliggende, og han bemærker, at kontrakten ikke er underskrevet. På det her tidspunkt skrev de som udgangspunkt selv under på kontrakterne. Som udgangspunkt blev både leasinggiver og leasingtagers kontrakt skrevet under af både leasinggiver og leasingtager.
Tiltalte forklarede vedrørende 34) (red. Bil mrk.fjernet21), stelnummer ...46, at han ikke husker bilen eller leasingtager. Han ved ikke om bilen var i hans udstillingen. Udtrækkene fra e-conomic ville kunne indikere, hvorvidt de havde købt bilen selv, eller hvorvidt leasingtager havde medbragt den.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1774-1776, forklarede tiltalte, at der var fejl i leasingperioden ud fra kontrakten. Det fremgik som seks måneder, men datoerne for tidsperioden var dateret et år. Vilkåret om køberet/pligt er også forkert.
Forehold køretøjshistorik, fil 1, side 1791, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorvidt bilen havde været købt fri, eller om der har været tale om en debitorændring. Bilen havde ikke været afmeldt eller registreret med fuld leasingafgift."
Tiltalte har afgivet følgende forklaring til retsbog den 8. februar 2022:
"Tiltalte forklarede vedrørende 35) (red. Bil mrk.fjernet24), stelnummer ...47, at han ikke husker køretøjet eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1812-1814, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt fremgik med fejl.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 1840, forklarede tiltalte, at G14-virksomhed var et firma, de havde stiftet. De mente, at det måske kunne være bedre at sælge bilerne til udlandet efter endt leasingperiode end at stå med bilen og ikke vide, hvor den skulle hen. G14-virksomhed skulle stå for alle køb og salg af biler, der efterfølgende skulle leases igennem G1-virksomhed. Det var dog for omfattende, hvorfor det blev kortvarigt. Bilerne blev solgt fra G14-virksomhed til G1-virksomhed. Det var ikke en decideret fordel, men det var nemmere rent administrativt. Det var grundideen, men det blev aldrig rigtig godt. Der vil nok fremgå et par eksempler lignende denne i de kommende bilag. Det ville have givet rene linjer, såfremt de havde fået G14-virksomhed op at køre optimalt. Når slutsedlen med G14-virksomhed var lavet, var tanken, at købesummen skulle udbetales til sælger, og derefter skulle pengene af sælger
indbetales til G1-virksomhed, hvor leasingaftalen lå. Salget ville derfor være mellemliggende mellem G14-virksomhed og G1-virksomhed og ikke G1-virksomhed og leasingtager. Sælger af bilen var godt klar over, at han handlende med G14-virksomhed og ikke G1-virksomhed, da salget skete. Såfremt det kunne have været udført korrekt, kunne situationen have været anderledes i dag.
Foreholdt garantiaftale, fil 1, side 1842, forklarede tiltalte, at det var G14-virksomhed der havde afgifterne til udredelse af bilen efter endt leasingperioden. Der var ikke noget forkert ved at lave sådan en aftale for G14-virksomhed. G14-virksomhed solgte bilen for 129.000 kr. til G1-virksomhed. Det fungerede som to kasser, hvor G14-virksomhed var en kasse for sig, og G1-virksomhed var en kasse for sig. G1-virksomhed lavede udelukkende leasingkontrakter. Hvis de på forhånd vidste, at G14-virksomhed gerne ville overtag bilen til skrapværdien efter endt leasingperiode, lå risikoen i forhold til afskrivning og skrapværdi derfor hos G14-virksomhed. Ifølge leasingkontrakten var G14-virksomhed i dette tilfælde blot et ekstra led, som ikke burde have været en del af det i dette tilfælde. Såfremt kontrakten og G14-virksomhed havde stemt overens med det, der fremgår af garantiseddel og leasingkontrakten, havde det været endnu bedre, fordi bilens skæbne derved lå mellem G14-virksomhed og leasingtager. Leasingtager solgte køretøjet til G14-virksomhed, der solgte den til G1-virksomhed, hvilket der var skrevet under på.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1829-1831, forklarede tiltalte, at man først havde lavet den første faktura, der efterfølgende ophæves ved en kreditnota og dernæst en korrekt faktura, hvor sikkerhedsstillelsen ikke ses, idet sikkerhedsstillelsen var mellem G14-virksomhed og G1-virksomhed, og ikke G14-virksomhed og leasingtager. Leasingtager solgte bilen til G14-virksomhed, der tilbageholdte en del af købesummen som sikkerhed.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1834, forklarede tiltalte, at han tror, at ejerskabet af køretøjet lå i G1-virksomhed. Han husker ikke, om G14-virksomhed var lukket igen der. Derfor var bilen faktureret ud til G1-virksomhed. Det var et mellemliggende mellem G14-virksomhed og G1-virksomhed. Han husker ikke levetiden på firmaet G14-virksomhed. Såfremt transaktionen havde været mellem G1-virksomhed og G14-virksomhed, havde man måske taget den sag for sag. Pengene kunne godt være ved G14-virksomhed, men når leasingkontrakten var afsluttet, skulle der ske afslutning ved både G14-virksomhed og ved leasingtager. I dette tilfælde var køretøjet afsluttet med leasingtager og det udestående med G14-virksomhed. Der var ikke noget, der stod i vejen for, at G1-virksomhed solgte bilen til leasingtager. G1-virksomhed fik sikkerhedsstillelsen fra G14-virksomhed.
Tiltalte forklarede, at det godt kan passe, at G14-virksomhed blev stiftet den 9. august 2015 og opløst efter erklæring den 1. november 2016.
Tiltalte forklarede vedrørende 36) (red. Bil mrk.fjernet12), stelnummer ...48, at han ikke husker bilen. Han styrede ikke G14-virksomhed.
G1-virksomhed købte bilen for 81.500 kr. af G14-virksomhed.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1874-1876, forklarede tiltalte, at der var fejl i vilkåret om køberet/pligt. Leasingtager fik ikke umiddelbart nogle penge, men skulle betale yderligere.
Foreholdt slutseddel og garantiaftale, fil 9, side 7342-73743, forklarede tiltalte, at garantiaftalen var for G14-virksomhed og ikke G1-virksomhed. G14-virksomhed tilbageholdt 56.000 kr. af de 80.000 kr. De samlede omkostninger udgjorde 40.600 kr ved indgåelse af leasingkontrakten. Leasingtager havde her en andel af selvbetaling på 16.600 kr. G14-virksomhed skulle have et garantibeløb på 56.000 kr. Det var en transaktion mellem G14-virksomhed og G1-virksomhed.
Foreholdt faktura, fil 1, Side 1888, forklarede tiltalte, at G14-virksomhed betalte de 40.600 kr. minus de 16.600 kr. til G1-virksomhed. Det udgør samlet set 24.000 kr. De 16.600 kr. betalte leasingtager til G1-virksomhed. Herefter har leasingtager en sikkerhedsstillelse hos G14-virksomhed på 56.000 kr. De 16.600 kr. var differencen, der manglede.
Tiltalte havde G1-virksomhed. Hans bror, V85, startede som bilforhandler på helt almindelig basis. V85 havde ikke noget at foretage sig på daværende tidspunkt. Hans bror ville få en fortjeneste ud af dette på sigt. I dette tilfælde på 1.500 kr. Tanken var altså, at hans bror skulle have bilfirmaet. Hans bror var ikke ansat i G1-virksomhed på daværende tidspunkt. Det blev han senere, efter at G14-virksomhed var lukket. G14-virksomhed står for V85. G1-virksomhed købte køretøjer af G14-virksomhed. Han havde ikke noget med G14-virksomhed at gøre derudover. G14-virksomhed havde ikke samme adresse som G1-virksomhed, men på brorens privatadresse.
Foreholdt garantiaftale, fil 9, side 7343, forklarede tiltalte, at hans bror startede fra sin egen hjemmeadressen. De ville gerne have haft åbnet en butik, men det blev aldrig til noget. De kommende leasingtagere kunne møde op ved G1-virksomhed, hvor leasingtager ville blive henvist til G14-virksomhed. Det var kun få eksempler på dette. Det var ikke det generelle forløb. Projektet med G14-virksomhed døde hurtig igen.
Tiltalte forklarede vedrørende 37) (red. Bil mrk.fjernet9), stelnummer ...49, at han ikke husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1917-1919, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt ikke var korrekt i kontrakten. Denne bil var afskrevet voldsomt i skrapværdien. Det var korrekt, at tanken var, at der som udgangspunkt var en afskrivning på 15 procent pr. år. I dette tilfælde har afskrivningen været stor. Han husker ikke hvorfor.
Foreholdt fra faktura, fil 1, side 1931, og slutseddel samt garantiaftale fra fil 1, side 6563-6564, forklarede tiltalte, at det var det samme sidste bil. Transaktionerne bekræftes af posteringerne, fil 1, side 1929 og 1931. G1-virksomhed købte bilen af G14-virksomhed og leasede den ud til leasingtager. Leasingtager kunne beholde bilen efter endt leasing, mod at G1-virksomhed modtog sikkerheden fra G14-virksomhed. Når leasingaftalen var slut, skulle leasingtager ikke have penge op af lommen, fordi leasingtager købte bilen for sikkerheden.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 9, side 6571-6572, forklarede tiltalte, at der havde været mange lignende mailkorrespondance. Tiltalte forklarede, at det at trække afgiften ud igen betyder, at leasingtager kunne sælge bilen til udlandet, hvor størstedelen af afgiften ville blive tilbagebetalt. Når dette var registreret ved Skat, ville leasingtager få størstedelen af beløbet tilbage.
Tiltalte forklarede vedrørende 38) (red. Bil mrk.fjernet25), stelnummer ...50, at han ikke husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1959-1961, forklarede tiltalte, at det var hans underskrift på kontrakten. Formuleringen under køberet/pligt vilkåret er forkert. Der burde have stået, at leasingtager hverken har pligt eller ret til at overtage køretøjet.
Anklageren dokumenterede faktura, fil 1, side 1974 og slutseddel, fil 1, side 1977. Tiltalte forklarede, at han ikke husker årsagen til afvigelsen i kilometerstanden.
Det fremgår af bogføringen, at alle transaktionerne er posteret.
Det er ikke unormalt, at en virksomhed opdeler opgaver på forskellige cvr.-numre, de her forsøgte at gøre med G14-virksomhed.
Tiltalte forklarede vedrørende 39) (red. Bil mrk.fjernet26), stelnummer ...51, at han ikke husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2000-2002, forklarede tiltalte, at der var fejl i vilkåret om køberet/pligt.
Foreholdt fil 1, side 2013-2014, forklarede tiltalte, at leasingtager havde fået differencen i hånden. Transaktionerne bekræftes af disse posteringer. Da Skat og Politiet indgik i sagen, var der ikke nogen kassedifference.
Tiltalte forklarede vedrørende 40) (red. Bil mrk.fjernet27), stelnummer ...52, at der er fejl i leasingkontrakten, fil 1, side 2045-2047, og at der retteligt burde have stået, at leasingkontrakten havde slutdato den 28. november 2016. Denne leasingtager var tredje leasingtager på køretøjet. G1-virksomhed havde haft bilen side 2013, jf. køretøjshistorik, fil 1, side 2063.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 9, side 4473-4474, forklarede tiltalte, at der var flere mangler i denne sag. Der manglende oplysninger vedrørende G14-virksomheds overdragelse til G1-virksomhed. Dette var med al sandsynlighed en G14-virksomhed bil. Der var ikke betalt sikkerhedsstillelse, jf. leasingkontrakten. Det kan dog ikke udelukkes, at sikkerhedsstillelsen allerede var deponerede. Såfremt den første leasingtager i sin tid havde indbetalt en sikkerhedsstillelsen, kunne den godt være betalt allerede og videreført ved debitorskifte. Da der her ikke er oplysninger om debitorskifte, var der muligvis været kommet en ny periode med en ny kontrakt.
Tiltalte forklarede vedrørende 41) (red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...53, at han ikke husker køretøjet eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2081-2083, forklarede tiltalte, at det var ham, der havde underskrevet kontrakten i sin tid. Vilkåret om køberet/pligt er korrekt. Bilen havde samme værdi og skrapværdi, idet det var en ældre bil. Faldet var derfor ubetydeligt.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2091, forklarede tiltalte, at det var ham, der havde købt køretøjet af leasingtager. Såfremt man havde haft posteringerne fra e-conomic havde dette kunne ses.
Tiltalte forklarede vedrørende 42) (red. Bil mrk.fjernet28), stelnummer
...54, at han husker køretøjet. Leasingtager havde tidligere været kunde. Det havde leasingtagers kæreste også. Han husker køretøjet tydeligt og leasingtager også, idet hun var advokat. Køretøjet blev efterfølgende afleveret til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2122-2124, forklarede tiltalte, at der var fejl i vilkåret om køberet/pligt. Leasingtager havde ikke ret eller pligt til at overtage køretøjet. Han mindes ikke, at der havde været samtaler om, at der skulle fremgå, at det var uden afgift. Beløbet for leasingen var 13.400 kr.
Foreholdt køb af køretøj, fil 1, side 2135, forklarede tiltalte, at det var ham, der købte den.
Tiltalte bemærkede, at regneark, fil 1, bilag 2133, understøtter, at det var ham, der købte køretøjet. Oplysningerne stammer fra e-conomic, men var ikke et direkte udtræk af e-conomic.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 9, side 1779, forklarede tiltalte, at det tydeligvis ikke var ham, der havde fundet bilen. Han havde husket forkert. Han kunne ikke redegøre for regnestykket bag. Han husker intet vedrørende den nævnte (red.fjernet.bilmærke). Han kunne dog huske, at det var ham der vare nede at hente køretøjet og betalte for bilen.
Tiltalte forklarede vedrørende 43) (red. Bil mrk.fjernet30), stelnummer ...104, at han ikke husker køretøjet eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2161-2163, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i denne kontrakt.
Tiltalte forklarede vedrørende 44) (red. Bil mrk.fjernet26), stelnummer ...55, foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2211-2214, at der i dette tilfælde har været en vurdering af køretøjets værdi, hvorvidt der skulle ske sikkerhedsstillelse. Det burde have været et andet beløb i skrapværdien. Det burde have været de bilens værdi afskrevet de 15 procent. Vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Tiltalte forklarede til faktura, fil 1, side 2222-2223, at fakturaen viser, at bilen er solgt, og at det ser ud som, at det var en bil, som kunden kom med.
Tiltalte forklarede vedrørende 45) (red. Bil mrk.fjernet31), stelnummer
...56, at han ikke husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2252-2554, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt.
Tiltalte forklarede om posteringsudskrift, fil 1, side 2263, at køretøjet her gik ind i systemet og blev betalt fra kassen. Leasingtager fik differencen i hånden.
Tiltalte forklarede vedrørende 46) (red. Bil mrk.fjernet32), stelnummer ...57, at han ikke husker køretøjet eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2309-2311, forklarede tiltalte, at skrapværdien ikke er mindre end værdien ved indgåelse af leasingkontrakten, idet det var en ret speciel bil, der ikke tabte værdi særlig nemt. Vilkåret om køberet/pligt var korrekt.
Foreholdt deponering, fil 1, side 2330-2332, forklarede tiltalte, at bilen blev frikøbt efter endt leasingperiode for skrapværdien. Bilaget bekræftede, at leasingtager allerede ved indgåelsen af leasingkontrakten havde ønsket at frikøbe bilen ved endt leasingperiode. Han tror, at det var leasingtager, der havde anmodede om, at der blev lavet et skriftligt dokument med aftalen, idet det ikke var normalt, at de udarbejdede sådanne dokumenter. Der var således ikke nogle penge udbetalt til leasingtager ved indgåelse af kontrakten. Deponeringsbeløbet stod på G1-virksomheds konto. De havde kun en konto. Der var ikke en særskilt konto til deponering af frikøbssummer. Dette var uændret under hele selskabets tid. G1-virksomhed ville kun have en reel risiko i dette tilfælde, såfremt leasingtager ikke ønskede at frikøbe køretøjet ved endt leasingperiode. De penge G1-virksomhed havde deponteret var låst til leasingtager, indtil leasingtager ønskede at frikøbe køretøjet.
Tiltalte forklarede vedrørende 47) (red. Bil mrk.fjernet29), stelnummer ...58, at han ikke husker køretøjet eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2364-2366, forklarede tiltalte, at skrapværdien ikke er korrekt. Der skulle som minimum have været afskrevet 15 procent af startværdien. Vilkåret om køberet/pligt i kontrakten er også forkert.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 2394, forklarede tiltalte, at han ikke husker bilen eller øvrige leasingtagere.
Tiltalte forklarede vedrørende 48) (red. Bil mrk.fjernet33), stelnummer...59, at vilkåret om køberet/pligt i leasingkontrakt, fil 1, side 2414-2416, var korrekt. Skrapværdien var forkert, der skulle mindst være afskrevet 15 procent.
Tiltalte bemærkede til fil 1, side 2429, at transaktionen og posteringen på dette køretøj kunne ses af fil 1, side 2425. Det bemærkes endvidere, at der efterfølgende var betalt fuld afgift på køretøjet.
Tiltalte forklarede vedrørende 49) (red. Bil mrk.fjernet34), stelnummer ...60, at han hverken husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2455-2457, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt i kontrakten er korrekt.
Faktura, fil 9, side 6232-6233, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorvidt datoen var lavet til anledningen og derved dateret før oprettelsen.
Foreholdt rapport fra Fyns Politi, fil 1, side 2470, forklarede tiltalte, at det ikke kunne udelukkes, at køretøjet var solgt ud, men ikke posteret. Den nævnte faktura, fil 9, side 6233, er tilbagedateret, da bilen ikke var kørt ud af systemet. Bilen var ikke afsluttet i systemet, selvom den var købt fri. Leasingtager ville dokumentere overfor politiet, at køretøjet var købt frit og dermed leasingtagers.
Tiltalte forklarede vedrørende 50) (red. Bil mrk.fjernet35), stelnummer ...61, foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2504-2506, at det var en fejl, at skrapværdien var højere end startværdien. Vilkåret om køberet/pligt var korrekt anført i kontrakten. Skrapværdien burde have været 15.000 kr. eller mindre.
Foreholdt kontooversigt, fil 1, side 2517, forklarede tiltalte, at de havde købt køretøjet. De havde en bankboksaftale ved banken, idet nogle leasingtager betalte deres leasingaftalen kontant. Der var derfor i perioder beløb af for eksempel 200.000 kr., der blev indsat på kontoen. Dette var kontanter, der havde været indbetalt. I denne sag ser man kun omkring 20 procent af bilerne. Når virksomheden købte biler, kunne de ofte betale pengene tilbage ved bankoverførsel til leasingtager. Der havde været mange cashflows.
Tiltalte forklarede vedrørende 51) (red. Bil mrk.fjernet36),
stelnummer ...62, at det var hans underskrift på leasingkontrakten, fil 1, side 2541-2543. Skrapværdien beror også på en fejl i dette tilfælde. Vilkåret om køberet/pligt var ikke korrekt.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 7277, forklarede tiltalte, at de her havde åbnet en filial i Y7-by. De åbnede afdelingen i Y7-by i midten af 2016. De syntes på daværende tidspunkt, at det gik rigtig godt i firmaet. De havde mange kunder fra hele landet, men især fra Sjælland. De besluttede at åbne afdelingen, idet de ville være tættere på leasingtagerne og deres konkurrenter. Deres største konkurrent på Sjælland var G15-virksomhed. De kiggede i Y8-by, Y9-by, Y10-by og omegn. Det var tilfældigt, at de endte i Y7-by. De ville helst have været i Y9-by. Det var generelt byer, hvor der var stor aktivitet, når det angik biler. De havde et lille salgskontor i Y9-by, hvor de havde lejet sig ind hos et andet selskab til at starte med for at se, hvorvidt det kunne køre rundt. I Y7-by åbnede de et salgskontor og en udstilling. I Y4-by var både G2-virksomhed og R1. Det var hans bror, V95, der havde revisionsdelen. I Y7-by var der kun plads til få biler og motorcykler. De skiftedes til at være i butikken i Y7-by. De havde todagsskift. Han husker ikke, hvorvidt de havde lukket om fredagen. De var to afsted hver gang. Det var samme personale de kørte med i Y4-by. Han mindes også, at han ansatte en sælger mere på dette tidspunkt, så de var fem sælgere i alt. V91, V96, V97, V67 og ham selv. Alle sælgerne var klar over, hvordan virksomheden var bygget op samt hvordan kontrakterne skulle se ud. De havde kontoret i Y7-by i ca. 6 måneder.
Tiltalte forklarede vedrørende 52) (red. Bil mrk.fjernet37), stelnummer ...63, at han husker leasingtager. Han lærte leasingtager at kende efterfølgende. Han husker bilen, idet den er leveret tilbage til kurator. G1-virksomhed havde selv hentet bilen og afleveret den til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2591-2593, forklarede tiltalte, at markedsværdien uden registreringsafgift groft sagt var differencen mellem markedsværdien og den estimeret registreringsafgift, hvilket i dette tilfælde var ca. 118.000 kr. Værdien ved køretøjets indgåelse havde være den pris, som leasingfirmaet var villige til at betale for det. Det var her V91s vurdering. De 49.000 kr. havde ikke nogle skattefordele eller andet. Vilkåret om køberet/pligt var korrekt lavet.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 2635, forklarede tiltalte, at leasingtager selv afleverede bilen tilbage til leasinggiver. Herefter leverede de den til kurator. Han vil antage, at G16-virksomhed har ændret navn og tidligere heddet noget andet. Bilen var muligvis registreret til virksomheden
Tiltalte forklarede vedrørende, 53) (red. Bil mrk.fjernet14), stelnummer ...64, at han ikke kender leasingtager, men han formoder hun har et tilhørsforhold til anden leasingtager V50. Han husker ikke køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2653-2655, forklarede tiltalte, at der fortsat ikke var noget særligt ved beløbet på 49.000 kr. Det havde været sælgerens vurdering af salgsprisen for bilen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2654, forklarede tiltalte, at han ikke havde set, at underskriften fremgår flere gange. Han kan ikke se, hvorfor man skulle have kopieret leasingtagers underskrift over på andre bilag. Det var ikke normalt, at man oplyste leasingtager, at de blot kunne skrive under et sted og så sørgede de for resten. Det burde hellere ikke være tilfældet her. Han kan ikke redegøre for, at kontrakten ser ud som den gør. Det er ikke noget, de har gjort sig i.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2674, forklarede tiltalte, at han ikke kan svare på, om der her var en sammenhæng mellem salg og leasing. Som udgangspunkt havde de købt bilen af V98, der har fået de 49.000 kr. for bilen. Leasingtager V51 havde derefter leaset bilen og betalt sikkerhedsstillelsen på 49.000 kr. Sælgeren havde med al sandsynlighed fået beløbet betalt kontant. Han antager, at der ikke var en sammenhæng mellem sælger og leasingtager.
Tiltalte forklarede vedrørende 54) (red. Bil mrk.fjernet38), stelnummer ...65, at han ikke husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2968-2700, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Denne bil var købt af G14-virksomhed. G14-virksomhed må have købt bilen for 47.500 kr.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2709-2711, forklarede tiltalte, at V7 havde fået 47.100 kr. i kontanter. Rundt regnet er han gået derfra med 40.000 kr.
Tiltalte forklarede vedrørende 55) (red. Bil mrk.fjernet39), stelnummer
...66, at han ikke husker bilen. V50 afleverede bilen tilbage, så de kunne levere den tilbage til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2737-2739, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Såfremt der havde stået den 23. december 2016 til 23. juni 2017 havde perioden passet. Det stemmer også med køretøjshistorikken. Kontrakten var registreret som værende gældende fra den 23. december 2016, jf. fil 1, side 2760.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2753, forklarede tiltalte, at han ikke husker omstændighederne, hvorvidt leasingtager, tidligere leasingtager og sælger af bilen kendte hinanden. Bilen blev købt forud for leasing af køretøjet til V99.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 2673, forklarede tiltalte, at der forinden var en anden leasingtager.
Tiltalte forklarede vedrørende 56) (red. Bil mrk.fjernet40), stelnummer ...67, at han ikke husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil1, side 2788-2790, forklarede
tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt anført i denne kontrakt.
Foreholdt faktura, fil 1, side 2799 sammenholdt med kontoudskrift, fil 1, side 2801, forklarede tiltalte, at datering muligvis skyldes, at det havde været en periode, hvor de opdagede, at noget manglede at blive kørt ud. Det kunne ske, men det var ikke sådan, det som udgangspunkt kørte.
Tiltalte bemærkede, at det af fil 1, side 2800 fremgår, at de købte motorcyklen, at den blev registreret på lagerlisten og blev betalt kontant.
Tiltalte forklarede vedrørende 57) (red. Bil mrk.fjernet), stelnummer ...68, at det håndskrevne i toppen på leasingkontrakt, fil 1, side 2831-2833, ikke er noget, nogen fra G1-virksomhed har skrevet. Vilkåret om køberet/pligt var anført korrekt.
Forholdt slutseddel, fil 1, side 2850, forklarede tiltalte, at G1-virksomhed her havde købt bilen af V100.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2848, forklarede tiltalte, at der
her var byttet rundt på køber og sælger. Bilen var solgt af V100 og købt af V54. I deres regi er denne slutseddel ligegyldig. Det må formodes, at V100 købte bilen fri, siden at der foreligger en slutseddel med salg til V54.
Foreholdt fil 9, side 8468, forklarede tiltalte, at dette bilag nok var lavet efter den 1. marts 2017, hvor politiet og Skat låste køretøjerne i virksomheden. Der kunne muligvis godt være lavet datoen for overdragelsen af leasingkontrakten. Det kunne godt være en bekræftelse på, at V100 ikke havde noget udestående ved G1-virksomhed. Han tror ikke, at bilen på noget tidspunkt var solgt ud af G1-virksomhed. Det der ses er en bekræftelse på, at der ikke var restgæld i bilen ved G1-virksomhed. I dette tilfælde er restværdi og restgæld det samme for tiltalte. Ud fra dette ville leasingtager kunne få køretøjet udleveret uden depositum betaling. Denne kontrakt nåede aldrig at blive aktuel.
Tiltalte forklarede vedrørende 58) (T1) (red. Bil mrk.fjernet41) (MC), stelnummer ...69, at han muligvis husker leasingtager, idet den blev leaset af ham personligt første gang. Han husker ikke køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt fil 1-1, side 184-187, forklarede tiltalte, at han ikke havde nogle bemærkninger hertil, idet denne ikke har været underskrevet af nogen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 213-216, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Det var hans underskrift på kontrakten. Det var fra den tid, hvor kontrakterne skulle sendes til godkendelse ved Skat.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 210, forklarede tiltalte, at G1-virksomhed havde købte motorcyklen af leasingtager.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 1-1, side 188, om at motorcyklen stadig var leasingtagers ejendom, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorvidt der var en forudgående aftale fra tidligere med kontrakt, indbetalinger eller lignende.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 207, forklarede tiltalte, at leasingtager havde frikøbt motorcyklen.
Foreholdt fakutra, fil 1, side 1834, forhold 35 sammenholdt med faktura fil 1-1, side 207, forhold 58, hvoraf fremgår uoverensstemmelse mellem fakturadato og fakturanummer, forklarede tiltalte, at såfremt fakutra, fil 1-1, side 207, var oprettet før anden faktura, fil 1, side 1834, men denne endnu
ikke var bogført kunne dette være årsagen til tidsforskydelsen. Det var muligt at ændre i fakturadatoen. Fakturanummeret var ikke muligt at redigere. Hvis den først var bogført, kunne du ikke redigere i fakturadato.
Foreholdt forside til leasing, fil 1-1, side 227-228, forklarede tiltalte, det var denne checkliste, der manuelt skulle indsendes til Skat i starten. Der blev slet ikke kigget på kontrakten, hvis disse side ikke var med.
Tiltalte forklarede vedrørende 59) (T2) (red. Bil mrk.fjernet42), stelnummer ...70, at han hverken husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 262-264, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 1-1, side 280, mellem leasinggiver og leasingtager, hvoraf fremgår, at bilen uanset ordlyden af kontrakten tilhører leasingtager, forklarede tiltalte, at det husker han ikke.
Tiltalte forklarede vedrørende 60) (T 3) (red. Bil mrk.fjernet43), stelnummer ...71, at køretøjet blev udleveret til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 329-331, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var forkert.
Forehold registreringsattest, fil 1-1, side 339, forklarede tiltalte, at det var en tysk registreringsattest på køretøjet.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 344, forklarede tiltalte, at han ikke kan redegøre for betalingsoversigten. Han ved ikke, hvorfor den var bygget sådan op.
Foreholdt kreditnota, fil 1-1, side 346, forklarede tiltalte, at der her var noget udbetaling, der var kørt retur. Der var samtidig sket skifte i selskabet. Det kunne måske være et udestående, men det vides ikke. Virksomheden var lukket på daværende tidspunkt. Beløbet blev umiddelbart trukket fra kontoen, jf. fil 11, side 347. Det kunne muligvis være kurator, der havde udarbejdet bilaget. De havde ikke adgang til banken. Han husker ikke, om de havde adgang til e-conomic. De havde på daværende tidspunkt ikke adgang til deres bankkonto. Kurator var inde over, før de blev erklæret konkurs. Han husker ikke, hvornår banken sagde, at de ikke længere måtte tilgå deres konto. Det
var udelukkende G17-virksomhed og kurator, der var indover her. Allerede 10-14 dage efter 1. marts 2017, hvor Skat og Politiet blev involveret, var der en kurator på sagen. De mistede rettighederne til foretagende i virksomheden længe før november 2017. Alle transaktioner i banken skulle godkendes af deres bankrådgiver i starten. Efterfølgende kunne de slet ikke foretage sig noget. Køretøjerne var låst fra 1. marts 2017. G17-virksomhed blev sat ind af kurator. G17-virksomhed stod for det praktiske.
Det kan godt passe, at der blev afsagt konkursdekret den 3. november 2017, men allerede kort efter 1. marts 2017 mistede G1-virksomhed råderetten over konti og biler.
Tiltalte forklarede vedrørende 61) (T 4) (red. Bil mrk.fjernet2) St.car, stelnummer ...72, at
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 375, forklarede tiltalte, at han købte køretøjet af G18-virksomhed.
Foreholdt liste, fil 1-1, side 377, vognnr. 188, forklarede tiltalte, at det angiver, at der på et tidspunkt har været en sikkerhedsstillelse på dette køretøj.
Foreholdt oversigt over biler, fil 9, side 9081, forklarede tiltalte, at de på daværende tidspunkt, hvor de var i en fase, hvor de i samarbejde forsøgte at skabe et overblik over køretøjerne. Der blev kort efter konkursen etableret et midlertidigt samarbejde mellem kurator, G17-virksomhed og ham. Det var til det formål, at listen blev udarbejdet. Listen ses umiddelbart at være udarbejdet af G17-virksomhed. Der har givetvis været en samtale mellem ham og G17-virksomhed, hvor V101 fra G17-virksomhed har udarbejdet kommentarerne. Man må gå ud fra, at kontrakten var udløbet og køretøjet ikke var tilbageleveret, når det er det, der fremgår af bilagene.
Tiltalte forklarede vedrørende 62) (T 5) (red. Bil mrk.fjernet44), stelnummer ...73, at bilen stod i udstillingen i Y4-by. Han havde købt den af en ældre mand i Y11-by. Den blev først leaset ud til en anden leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 404-408, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Det indbetalte depositum var på 15.000 kr. ud fra sagens bilag.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 1-1, side 413, forklarede tiltalte, at det var korrekt, at leasingtager i denne kontrakt havde mulighed for at beholde køretøjet efter endt leasingperiode. Det
fremgår af mailkorrespondancen, at der faktisk blev betalt depositum svarende til skrapværdien.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 416-417, forklarede tiltalte, at den manglende sikkerhedsstillelse fremgår af side 416, hvor den første sikkerhedsstillelse fremgår af side 417. Den manglende sikkerhedsstillelse blev betalt sammen med de øvrige omkostninger. Der endte med at blive betalt 20.000 kr. i sikkerhedsstillelse.
Tiltalte forklarede vedrørende 63) (T 6) (red. Bil mrk.fjernet45), Cabriolet, stelnummer ...74, at han ikke husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 443-446, forklarede tiltalte, at depositummet ikke fremgik af oversigten, men at det fremgår af køberet/pligt vilkåret.
Tiltalte forklarede vedrørende 64) (T 7) (red. Bil mrk.fjernet46), Coupe, stelnummer ...75, at han husker køretøjet, men ikke leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 495-498, forklarede tiltalte, at der var fejl i skrapværdiens beløb. Der var ligeledes fejl i køberet/pligt vilkåret. Leasingtager har med de 46.500 kr. betalt et depositum, hvorfor leasingtager kan købe bilen ved endt leasingperiode, mod af G1-virksomhed beholdt det indbetalte depositum. Skrapværdien burde være 34.000 kr. Sikkerhedsstillelsen var som oftest svarende til skrapværdien.
Tiltalte forklarede til fil 1-1, side 515, at han købte bilen af V1. Bilen stod i udstillingen i Y4-by. Bilen havde haft en del leasingtagere."
Tiltalte har afgivet følgende forklaring til retsbog den 10. februar 2022:
"Tiltalte forklarede vedrørende 65) (T 8) (red. Bil mrk.fjernet47), Cabriolet, stelnummer ...76, at han ikke umiddelbart husker leasingtager eller køretøjet, men han kan af de øvrige bilag se, at de havde haft køretøjet hos dem i mange år med flere forskellige leasingtagere.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 533-536, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var forkert. Køretøjet havde været hos dem i mange år. Det var ham, der havde skrevet under på kontrakten. Fejlen vedrørende vilkåret skyldes dels, at han havde fuldtidsjob ved siden af kombineret med, at nye kontrakter
blev oprettet i den forrige fil. Det var sjusk. Bilen havde været deres siden 2013, jf. fil 1-1, side 561.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 552, forklarede tiltalte, at leasingtager var kommet retur med interesse i at købe bilen eller havde haft købt den ud ved endt leasingkontrakt. Det kunne godt ske, at leasingtager havde overtaget bilen ved endt leasingperiode. Dette var i overgangen fra det ene firma til det andet. Det kan ikke udelukkes, at betalingen var sket forud for fakturadatoen, idet det var i overgangen. E-conomic ville kunne vise præcis, hvornår pengene var blevet betalt.
Tiltalte forklarede vedrørende 66) (T 9) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet48) Aut., stelnummer ...77, at han ikke husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 580-584, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var forkert anført i kontrakten.
Tiltalte forklarede vedrørende 67) (T 10) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet49), stelnummer ...78, at han ikke husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 618-622, forklarede tiltalte, at skrapværdien var forkert anført. Vilkåret om køberet/ pligt var også forkert anført. De 35.000 kr. var motorcyklens værdi, men blev betalt som en sikkerhedsstillelse. Beløbet burde have været på 25.000 kr. i sikkerhedsstillelsen.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 629, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at denne blev betalt samme dag, hvilket understøttes af oplysningerne i fil 1-1, side 627. Fakturaen bekræfter, at der var fejl i leasingkontrakten. Der burde i dette tilfælde have været overensstemmelse mellem beløbet, bilen var købt for, og sikkerhedsstillelsen.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 634, forklarede tiltalte, at det var i overgangen med firmaskifte, og det måske var årsagen til, at nogle posteringer så forkerte ud. Meget af oprydningsarbejdet, da de skiftede firma, havde han ikke lavet personligt, men var udarbejdet af en revisor.
Tiltalte forklarede vedrørende 68) (T 11) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet50), stelnummer ...79, at vilkåret om køberet/pligt i leasingkontrakt, fil 1-1, side 655-659, var korrekt.
Depositummet fremgik her ikke under betalingsbetingelser, men kun under dette vilkår om køberet. Det ville også kunne ses af gamle kontoudskrifter. Leasingtager burde have betalt differencen mellem på den ene side købesummen/værdien af køretøjet, dvs. 70.000 kr., og på den anden side førstegangsydelsen på ca. 36.000 kr. sammenlagt med sikkerhed på 49.000 kr. i alt 85.000, hvilket vil sige, at leasingtager skulle betale ca. 15.000 kr. ved leasingaftalens indgåelse.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 670-672, forklarede tiltalte, at det var på det tidspunkt, hvor de i samarbejde med banken forsøgte at sikre værdi i selskabet. De forsøgte at købe nogle køretøjer retur. Denne bil var mere værd, end det beløb de skulle betale for at købe den retur. Bilen blev købt retur uden plader. Leasingtager fik 65.000 kr. tilbage selvom der var betalt 49.000 kr. i sikkerhedsstillelse. Han købte mange biler fri for egne penge for at skabe sikkerhed til banken. Alle bilerne blev afleveret til kurator.
Tiltalte forklarede vedrørende 69) (T 12) Køretøj af mærket (red. Bil mrk.fjernet51), stelnummer ...80, at han hverken husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 695-698, forklarede tiltalte, at den leasingkode, der fremgår på kontraktens side 1 var Skats kode. Når de oplyste koden til Skat kunne de få udleveret pladerne. Vilkåret om køberet/pligt var umiddelbart korrekt anført, men beløbet stemmer ikke overens med skrapværdien. Han ved ikke hvorfor.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 707, forklarede tiltalte, at der kan være to årsager til, at der ikke var en faktura. Det kunne være, at den i kassesystemet ikke var solgt ud til leasingtager, men at den var solgt fri til en kontantkunde. Enten var man oprettet i e-conomic som kunde eller også kunne de køres ud som en kontantkunde uden kundens navn. Den kunne ligeså godt være kørt ud til kontantkunden i e-conomic. Det var ikke noget, som de sædvanligvis gjorde, men dette tilfælde kunne godt indikere det. Fakturaen kunne derfor godt være betalt under kontantkunden, uden at man efterfølgende kunne henføre fakturaen til denne kundes navn.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 1-1, side 709, forklarede tiltalte, at leasingtager V66, havde købt motorcyklen fri. V66 solgte køretøjet til V102. Køretøjet blev låst af Skat. Mailen havde intet med firmaet at gøre udover, at de var nævnt. Ejerskabet var ikke ændret i motorregisteret,
idet der ikke var plader på. Derfor var der ikke sket registrering ejerskifte, hvilket var årsagen til, at den blev låst.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 719, forklarede tiltalte, at der var et stor hul i perioden fra 2. september 2015 til V102 den 20. april 2018 betalte fuld afgift. Såfremt V66 havde betalt afgiften i 2016, havde det med V102 ikke været et problem. Skat reagerede som de gjorde fordi, at G1-virksomhed var seneste primær ejer. Skat låste både aktive og inaktive køretøjer. I hans optik burde alle de inaktive aktiver ikke have været låst. Det var især de inaktive køretøjer, der gav problemer.
Foreholdt tilbud, fil 1-1, side 710, forklarede tiltalte, at deres leasingtagere godt kunne få et skriftligt tilbud på, hvad det ville koste i alt, såfremt der blev betalt fuld registreringsafgift.
Tiltalte forklarede vedrørende 70) (T 13) (red. Bil mrk.fjernet52), stelnummer ...81, at han ikke husker køretøjet eller leasingtager. Han kender dog navnet, idet leasingtager var kendt i firmaet som dårlig betaler.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 738-742, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 749, forklarede tiltalte, at
leasingtager købte bilen for 12.000 kr. Han kan ikke se, hvad der var sket med det indbetalte depositum. Der kunne godt være en difference på 14.000 kr., men det var ikke nødvendigvis sådan. Der kunne godt have været noget pengeudveksling pga. skift af selskab.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 768, forklarede tiltalte, at det formentlig var leasingtager, der var kommet med bilen, havde solgt den til G1-virksomhed, der leasede den ud, hvorefter leasingtager købte den tilbage.
Tiltalte forklarede vedrørende 71) (T 14) (red. Bil mrk.fjernet53), stelnummer ...82, at han ikke husker leasingtager eller køretøj.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 784-787, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt.
Tiltalte bemærkede, at det ifølge kontooversigt, fil 1-1, side 801, godt kunne tyde på, at leasingtager havde købt den fri, men der var ikke en faktura blandt bilagene.
Tiltalte forklarede vedrørende 72) (T 15) (red. Bil mrk.fjernet54), stelnummer ...83 til leasingkontrakt, fil 1-1, side 825-828, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i denne kontrakt.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 836, forklarede tiltalte, at leasingtager købte bilen. Betalingen ses på posteringsoversigt, fil 1-1, side 839. Indbetalingen var sket dagen før fakturadatoen.
Tiltalte forklarede vedrørende 73) (T 16) (red. Bil mrk.fjernet55) Aut., stelnummer ...84, at han kender leasingtager. De er begge fra Y1-by. Han kender også den ny leasingtager V71. V71 endte med at betale fuld afgift på bilen. Han mener, at V70 selv fandt bilen. Han husker ikke om V70 selv kom med bilen fra Y2-land, eller om de selv hentede den, og V70 blot havde besigtigede bilen i Y2-land forinden købet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 862-864, forklarede tiltalte, vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Formulering var dog anderledes end de øvrige.
Foreholdt overdragelseskontrakt, fil 1-1, side 869, forklarede tiltalte, at det var en korrekt udført overdragelseskontrakt.
Danske biler, der var betalt med fuld afgift, var meget dyre at lease. Det var derfor oftest biler, der ikke tidligere havde været registreret i Danmark, der blev leaset ud i G1-virksomhed. Bilerne blev typisk hentet fra Y3-land eller Y2-land. Bilerne herfra havde en masse lækkert udstyr som standard. Dette blev til tider fjernet for at få en lavere afgift i Danmark. Motorcyklerne var heller ikke med fuld afgift. Bilerne blev oftest eksporteret ud af landet, når de var færdige som leasingbiler. Det kunne typisk heller ikke svare sig at eksportere bilerne, idet man ikke fik den fulde registreringsafgift tilbage. Biler i alderen 1-3 år havde en meget højere registreringsafgift. Deres biler var derfor typisk brugte biler, der var over 3 år gamle, og som ikke forinden havde været indregistreret i Danmark.
Adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at han ikke med sikkerhed kan svare på, om V70 havde købt bilen ud. Der kunne i dette tilfælde godt have været noget pengeudveksling mellem V70 og V71, idet de var partnere i et større firma. Der kan således godt have været pengeudveksling mellem dem udenom G1-virksomhed. Der kunne godt være mellemværende mellem debitorerne, når der var debitorændringer. Det blandede G1-virksomhed sig ikke i.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 895, forklarede tiltalte, at V71 som tidligere nævnt endte med at betale fuld afgift.
Foreholdt indbetalingskort, fil 1-1, side 881, forklarede tiltalte, at V71 indbetalte beløbet til G1-virksomhed, der indbetalte til Skat, da der var den hurtigste måde at låse et låst køretøj op.
Foreholdt kontraktforlægelse, fil 1-1, side 870, forklarede tiltalte, at det var en kontrakt for en ny periode.
Foreholdt afhøring af leasingtageren, fil 1-1, side 876, forklarede tiltalte, at han ikke ved eller husker, om det er det, der skete.
Tiltalte forklarede vedrørende 74) (T 17) (red. Bil mrk.fjernet56), stelnummer ...85, at han hverken husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 913-915, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var forkert.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 927, forklarede tiltalte, at de 16.000 kr. i sikkerhedsstillelsen burde fremgå af vilkåret om køberet/pligt, og der skulle have været formuleret anderledes.
Foreholdt fakutra, fil 1-1, side 935, forklarede tiltalte, at denne var udarbejdet i et excel ark. Han tror, at den efterfølgende var kørt korrekt ind i e-conomic, som det var anført af side 927.
Foreholdt kontooversigt, fil 1-1, side 932, forklarede tiltalte, at posteringsbilaget viste, at købet også var bogført.
Foreholdt faktura og slutseddel, fil 1-1, side 937-938, hvor der mangler stelnummer, forklarede tiltalte, at han tror, at årsagen hertil er, at der også var en faktura.
Tiltalte forklarede vedrørende 75) (T 18) (red. Bil mrk.fjernet57), med stelnummer ...86, at han ikke husker leasingtager eller køretøj.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 969-971, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var forkert.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 1000, forklarede tiltalte, at han ikke husker forholdet mellem V103 og V72.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 990 og 992, forklarede tiltalte, at det må formodes, at den første leasingtager købte den fri og solgte den til anden side, der efterfølgende solgt den til seneste leasingtager, der kom tilbage med den med henblik på leasing. Det var en motorcykel V72 kom med, men den havde været ved G1-virksomhed tidligere.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 987, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvorvidt det var fakturadatoen, der var anført, eller en opsummeringsdato.
Tiltalte forklarede vedrørende 76) (T 19) (red. Bil mrk.fjernet58) med stelnummer ...87, at leasingtager selv medbragte køretøjet. Han købte ikke motorcykler i Y3-land på daværende tidspunkt og havde heller ikke motorcykler stående.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1012-1014, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt her var korrekt. Modellen i kontrakten var forkert. Der var tale om en (red. Bil mrk.fjernet58), jf. Skats oplysninger. Den kunne godt være købt ind til en højere værdi, end der fremgår af kontrakten.
Tiltalte forklarede til køretøjshistorik, fil 1-1, side 1037, at den først havde kørt hos V91, der senere blev sælger hos G1-virksomhed, og at den efterfølgende var overgået til V73. Perioden sluttede den 5. november 2015, efter tre måneders leasingperiode.
Foreholdt postering, fil 1-1, side 1026, forklarede tiltalte, at han formoder, at registreringen den 4. august 2015 godt kunne være det beløb, idet der var fejl i kontrakten og fejlen derved fulgte med.
Tiltalte forklarede vedrørende 77) (T 20) (red. Bil mrk.fjernet59) Aut. CRD, stelnummer ...88, at køretøjet formentlig holdt i udstillingen i Y4-by.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1055-1058, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt i dette tilfælde var med afdrag på sikkerhedsstillelsen over en længere periode, hvor leasingtager herefter ville kunne overtage ejerskabet mod de beholdt sikkerhedsstillelsen. Forskellen på dette og køb på afbetaling er, at leasingtager her havde mulighed for at levere køretøjet tilbage og få sin sikkerhedsstillelse igen. Kontrakten var formentlig formuleret således, idet leasingtager som udgangspunkt ønskede at beholde køretøjet.
Tiltalte forklarede vedrørende 78) (T 21) (red. Bil mrk.fjernet46), stelnummer ...89, at han ikke husker køretøjet. Han husker leasingtager V74, idet han var en kendt professionel (red. erhverv. fjernet). Han var en god kunde at have dengang.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1107-1109, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt i kontrakten var forkert. Der var hverken køberet eller pligt.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 1153, forklarede tiltalte, at det må formodes, at leasingtager selv havde medbragte køretøjet forud for denne leasing. Denne bil havde forud for leasingperioden kørt med fuld afgift tidligere. Han formoder, at da bilen kom til dem, havde leasingtager medbragt den, og den havde været afmeldt jf., side 1151. De tre sidste leasingtagere på bilen ved tiltalte kender hinanden.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 1121, forklarede tiltalte, at der ikke er noget ulogisk i, at det var V74, der valgte at købe den fri, da V72s leasingperiode var slut. Det kan ikke udelukkes, at fakturen er lavet efterfølgende.
Tiltalte forklarede vedrørende 79) (T 22) (red. Bil mrk.fjernet60), stelnummer ...90, at han ikke husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1167-1169, forklarede tiltalte, at der var fejl i leasingperioden. Der fremgår seks måneder, men den angivne periode er kun 5 måneder. Vilkåret om køberet/pligt var egentlig korrekt formuleret, men med anden ordlyd.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1180, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at G1-virksomhed købte motorcyklen af V75.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 1191, forklarede tiltalte, at det må formodes, at leasingtager på et tidspunkt købte køretøjet fri og efterfølgende betalte fuld afgift. Køretøjet var formentlig låst, men blev betalt.
Foreholdt posteringsoversigt, fil 1-1, side 1177, forklarede tiltalte, at man ikke har posteringerne på køb af den omhandlende motorcykel. Den burde ikke nødvendigvis fremgå af denne oversigt.
Tiltalte forklarede vedrørende 80) (T 23) (red. Bil mrk.fjernet30),
stelnummer ...91, at han hverken husker køretøjet eller leasingtagere.
Foreholdt overdragelseskontrakt, fil 1-1, side 1208, forklarede tiltalte, at han ikke kender V104, selvom han muligvis kunne fremgå af flere kontrakter.
Foreholdt faktura, fil 9, side 7134 og 7142, forklarede tiltalte, at dette var en slutseddel fra G19-virksomhed til G1-virksomhed. Det virker ulogisk, at leasingtager skulle have købt bilen af G1-virksomhed, for derefter at sælge den tilbage igen, hvor leasingtager leasede den.
Tiltalte forklarede vedrørende 81) (T 24) (red. Bil mrk.fjernet61) Cabriolet, stelnummer ...92, at han ikke husker leasingtager eller køretøjet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1242-1244, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt.
Foreholdt kontooversigt, fil 1-1, side 1253, forklarede tiltalte, at det nok var korrekt, at bilen blev købt efter endt leasingperiode.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 1256, forklarede tiltalte, at det godt kunne ligne en tilbagebetalt faktura. Han husker ikke, hvorvidt det var noget, som han var involveret i.
Foreholdt kontooversigt, fil 1-1, side 1251, forklarede tiltalte, at han ikke husker kunden. Fakturadatoer og løbenumre hænger ikke sammen. Han kan ikke med de foreliggende oplysninger forklare, hvordan det hænger sammen. Det virkede voldsomt, hvis leasingtager skulle have haft 44.000 kr. tilgode.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1258, forklarede tiltalte, at det var korrekt, at leasingtager solgte bilen til dem.
Tiltalte forklarede vedrørende 82) (T 25) (red. Bil mrk.fjernet13) Stationcar, stelnummer ...93, at han ikke husker køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1280-1283, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i denne kontrakt.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1299, forklarede tiltalte, at de var korrekt, at de købte køretøjet.
Foreholdt rapport, fil 1-1, side 1291, forklarede tiltalte, at han
ikke husker, at han sendte fakturaen til politiet, men det må han jo have gjort. Han havde på daværende tidspunkt adgang til at tilgå det efter aftale med kurator.
Foreholdt faktura, fil 9, side 5464, forklarede tiltalte, at leasingtager købte bilen fri efter endt leasingperiode. Fakturaen er dateret korrekt, men kan være udstedt efterfølgende.
Tiltalte forklarede vedrørende 83) (T 26) (red. Bil mrk.fjernet62), stelnummer ...94, at han ikke husker leasingtager eller køretøj.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1327-1330, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1348, forklarede tiltalte, at firmaet her købte køretøjet af leasingtager.
Foreholdt kontooversigt, fil 1-1, side 1345, forklarede tiltalte, at leasingtager havde fået differencen mellem startgebyr og den pris, firmaet købte bilen til, udbetalt kontant.
Adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at det ikke umiddelbart af bilagene kan ses, hvordan det endte med motorcyklen.
Tiltalte forklarede vedrørende 84) (T 27) (red. Bil mrk.fjernet22), stelnummer ...95, at han ikke husker køretøjet eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1375-1378, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1401, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at de købte bilen af leasingtager.
Foreholdt Facebook Messenger korrespondance, fil 1-1, side 1389-1399, hvor leasingtager flere gange henviser til sin bil, herunder om leasingtager kunne beholde bilen i tilfælde af G1-virksomheds konkurs, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at det var ham, der havde haft denne korrespondance. Man kan ikke se ud af kontrakten, at leasingtager ikke skylder noget eller, at der har været betalt depositum. Leasingtager burde have fået differencen mellem bilens købspris og opstartpris udbetalt. Han mindes ikke at have haft en sådan dialog med en kunde. De forsøgt at sikre værdier til kurator. Hvis bilen forsvandt var det 0 kr. til banken for denne bil.
Tiltalte forklarede vedrørende 85) (T 28) (red. Bil mrk.fjernet12) Aut., stelnummer ...96, at han ikke husker køretøjet.
Foreholdt overdragelse af leasingkontrakt, fil 1-1, side 1431, forklarede tiltalte, at det var overdragelse af den oprindelige kontrakt.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1432-1435, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Foreholdt tysk faktura, fil 1-1, side 1474, forklarede tiltalte, at bilen var købt af leasingtager forud for leasingperioden.
Foreholdt faktura og kreditnota, fil 1-1, side 1460-1461, forklarede tiltalte, at man efter omstændighederne valgte denne løsning. Disse køretøjer var alle returneret og blev efterfølgende leveret til kurator. Fakturanummeret stemmer ikke, men datoerne passer. Det var penge, der blev udbetalt.
Foreholdt overdragelse af leasingkontrakt, fil 9, side 4587-4591, forklarede tiltalte, at han først efterfølgende fandt ud af, at vedkommende brugte det som en forretning for leasingtager selv. Leasingtager lejede de leasede biler ud på et tidspunkt i forløbet. Politiet nævnte efterfølgende for tiltalte, at der var forskellige bandegrupperinger, der havde haft leaset biler hos dem. Man opsøgte ikke selv den slags kunder. Man spørger ikke sine kunder om de har tilknytning til en gruppering. Havde de vidst, at de var fra grupperinger fra forskellige steder, havde de nok gjort noget anderledes.
Tiltalte forklarede vedrørende 86) (T 29) (red. Bil mrk.fjernet63)Aut., stelnummer ...97, at han ikke umiddelbart kender køretøj eller leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1499-1502, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1517, forklarede tiltalte, at bilen blev købt fra leasingtager og derefter leasede den ud til sælger.
Foreholdt faktura og kreditnota, fil 1-1, side 1512-1513, forklarede tiltalte, at man på daværende tidspunkt var igang med en form for oprydning og overblik over situationen.
Foreholdt kontoudskrift, fil 1-1, side 1509, forklarede tiltalte, at det ikke ser ud til, at leasingtager efter endt periode havde købt køretøjet.
Foreholdt overdragelse af leasingkontrakt, fil 9, side 6604, forklarede tiltalte, at bilen var leaset videre. Han husker ikke, hvor bilen endte.
Tiltalte forklarede vedrørende 87) (T 30) (red. Bil mrk.fjernet64)Aut., stelnummer ...98, at bilen var købt af den første leasingtager ved navn V105. Han leasede den efter at have solgt den til G1-virksomhed. Efter leasingperioden stod den i udstillingen i Y4-by, hvorefter den blev leaset ud til ny leasingtager.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1546-1549, forklarede tiltalte, at der datomæssigt kun var fem måneder, selvom der fremgik seks måneder. Vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Han husker ikke om bilen kom retur til dem.
Tiltalte forklarede vedrørende 88) (T 31) (red. Bil mrk.fjernet65)Aut., stelnummer ...99, at bilen blev returneret til kurator. Køretøjet holdt i deres udstilling, indtil det blev leaset ud i denne leasingperiode.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1605-1608, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 1663, forklarede tiltalte, at bilen var deres længe før denne leasingaftalen. Han ved ikke om denne leasingtager havde relation til G20-virksomhed.
Tiltalte forklarede vedrørende 89) (T 32) (red. Bil mrk.fjernet66) Aut., stelnummer ...100, at bilen blev leveret tilbage af leasingtager til G1-virksomhed og derefter udleveret til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1681-1684, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i denne kontrakt.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1730, forklarede tiltalte, at de købte bilen af G4-virksomhed og efterfølgende leasede den ud.
Det var en speciel var en bil med 7 pladser. Prisen havde været 69.000 kr., hvis der skulle have været plader på den. Leasingtager lejede den ud på dagsbasis. Leasingtager havde ikke
noget kapital ude i forbindelse med, at han lejede dem videre ud til andre. Den blev vidst lejet ud på dagsbasis.
Tiltalte forklarede vedrørende 90) (T 33) (red. Bil mrk.fjernet67)Aut., stelnummer ...101, at han ikke husker køretøjet eller nogle af leasingtagerne i denne kontrakt samt overdragelse.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1758-1761, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Foreholdt tilbud, fil 1-1, side 1779, forklarede tiltalte, at udbetalingen altid er inklusiv moms. Frikøb er beløbet minus moms, men med en smule fortjeneste til leasinggiver. I dette tilbud var der ikke lagt op til en sikkerhedsstillelse.
Foreholdt overdragelse af leasingkontrakt, fil 1, side 1757 sammenholdt med fuldmagt, fil 1-1, side 1782, forklarede tiltalte, at hun gav en fuldmagt til overdragelse af leasingkontrakten. Hun havde ikke rettighederne til at sælge bilen trods ordlyden.
Tiltalte forklarede vedrørende 91) (T 34) (red. Bil mrk.fjernet68) Aut., stelnummer ...102, at han kender køretøjet og kendte leasingtager. Leasingtageren er død. Han kendte leasingtager, da de var fra samme by. De købte bilen af ham og leasede den herefter ud til ham. Det var ikke i denne bil, at V83 kørte galt. Den blev først tvangsafmeldt senere. Han husker ikke om bilen blev udleveret til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1822-1824, forklarede tiltalte, at leasingtager ikke havde nogen sikkerhedsstillelse ved indgåelse af leasingaftalen. Leasingtager fik differencen mellem købesummen for denne bil og startudgifter.
Tiltalte forklarede vedrørende 92) (T 35) (red. Bil mrk.fjernet69), stelnummer ...103, at han ikke husker bilen udover, at den var returneret og udleveret til kurator.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1865-1868, forklarede tiltalte, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt i kontrakten.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1898, forklarede tiltalte, at de købte bilen af V106 og leasede den ud herefter.
Tiltalte forklarede supplerende, at sagen i sin tid var rejst mod G2-virksomhed. Han har personligt mistet omkring 26 millioner i det her forløb. Størstedelen af sagerne, der er blevet kigget på er
fra før G2-virksomheds tid. Alligevel er det G2-virksomhed, der endte med at betale prisen. Det er kun 35 procent af sagerne i denne sag vedrøre G2-virksomhed. Nogle af køretøjerne er ført med fra tidligere virksomhederne til G2-virksomhed, men det var langt fra alle. De havde nok samlet set returneret 100-150 biler til kurator. Der var over 400 aktive køretøjer. Over 200 af dem er i dag stadig forsvundet. Der var mange andre personer, der led under G2-virksomheds konkurs end blot ham.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at de faktiske
omstændigheder erkendes. Det var korrekt, at den var i huset og tilhørte ham.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at de faktiske omstændigheder erkendes. Det var korrekt, at den var i huset og tilhørte ham."
Tiltalte har afgivet følgende supplerende forklaring til retsbog den 15. marts 2022:
"Tiltalte forklarede supplerende til køretøj nr. 32, at leasingaftalen blev afbrudt, idet leasingtager blev
varetægtsfængslet. Der skete debitorændring efter anmodning fra leasingtager. Bilen var ikke 140.000 kr. værd.
Tiltalte bestred erstatningsansvaret og erstatningskravet."
Tiltalte har afgivet følgende supplerende forklaring til retsbog den 5. april 2022:
"Tiltalte forklarede supplerende til oversigt over biler senest revideret 24. november 2017, fil 9, side 9081 ff, hvoraf fremgår bl.a., at "Bemærkninger Fra T1... T1 - frikøb er deponeret tidligere", at der skete sikkerhedsstillelse/deponering, hvilket betød, at leasingtager ved endt leasingperiode kunne tage bilen uden, at der skulle ske yderligere betaling. Det var en del af købesummen, der blev deponeret. Salget til leasingtager skete først efter endt leasingperiode. Det var op til leasingtager selv om de ville beholde køretøjet eller returnere det til G1-virksomhed og få depositummet tilbage. Der har gennem tiden været mange leasingtagere, der har returneret køretøjet efter endt leasingperiode, og fået sit depositum tilbage. Der er ligeledes også en del, der har fået bilen frikøbt for det deponeret beløb."
Tiltalte har afgivet følgende supplerende forklaring til retsbog den 28. april 2022:
"Tiltalte forklarede supplerende til dokumentet "Appetitvækkeren", fil 9, side 5541 f, og fil 12, side 1, hvoraf fremgår, at bl.a., at filen er oprettet i 2010 og lagt på usb-nøgle i 2016, at det er noget, som han udarbejdede i et meget tidligt stadie. I dag husker han ikke, om det var i 2009, 2010 eller 2011, at han skrev dokumentet. Det er meget langt længe siden, og dokumentet har aldrig været brugt aktivt. Det kan godt passe, at filen er lagt over på en USB-nøgle den 25. januar 2016, men det fremgår også, at der sidst er rettet i dokumentet den 2. september 2010. På det tidspunkt handlede det om at lave noget materiale for at få kunder i hus. Det var tanken med dokumentet.
Det er rigtigt, at der i dokumentet til potentielle leasingtager fremgår, "det er din bil, som du leaser igennem mig", men det var et overordnet budskab, og der er ingen nærmere beskrivelse af, hvordan det skal foregå, og hvordan bilen igen kan blive leasingtagers efter endt leasing. Det var et overordnet salgsargument, der handlede om flere ting, herunder at afskrivningen af bilens værdi alt andet lige ville være mindre ved en sådan leasing. Det handlede også om, at hvis leasingtager selv købte og hentede bilen, ville det medføre en besparelse og muligheden for at reducere prisen på leasingen. Der ville med andre ord være en masse penge at spare for leasingtager, idet G1-virksomhed sparede på hjemtagelse og klargøring af bil. Fordelen var også, at hvis leasingtager havde et medansvar for værditabet, så havde G1-virksomhed ikke den samme risiko og potentielle udgift.
Det er korrekt, at når leasingtager kom med en bil til f.eks. 50.000 kr., der endte med en værdi på 35.000 kr., så ville G1-virksomhed typisk aftale en sikkerhed på 35.000 kr. og en førstegangsydelse på 15.000 kr. Når kunden allerede havde deponeret frikøbet, så var risikoen mindre.
Når der i dokumentet Appetitvækkeren fremgår, at det er "din bil", var det nogle tidlige og overordnede beskrivelser. Det fremgår ikke i detaljer, hvordan de skulle gøre. På det tidspunkt vidste han ikke det samme, som han gør i dag. På det tidspunkt i 2009 og 2010 vidste han næsten ingenting om leasing. Det var noget, han løbende satte sig ind i. Han havde talt med andre større leasingselskaber, lavet nogle markedsundersøgelser og blev inspireret af andre leasingselskabers forretningsmodeller. Han ville grundlæggende gøre det samme, som de andre aktører på markedet. Det kunne også under danske forhold give mening at lease en bil, mens den er dyr, men overtage og indregistrere den efter nogle, når den er faldet i pris, eller hvis man kommer til penge. Det er klart, at rent økonomisk giver det som
udgangspunkt bedst mening at låne penge til at købe en bil, men hvis man også inddrager andre hensyn, kan leasing være attraktivt.
Der blev foreholdt fra dokumentet Appetitvækkeren, fil 9, side 5542, 2. afsnit hvoraf fremgår følgende:
"Jo, man betaler nemlig kun afgiften for den periode man bruger, plus en rente som er sat af SKAT. Det fede ved dette koncept er dog, at bilen er DIN efter perioden."
Tiltalte forklarede hertil, at det beskriver det meget godt.
Der blev foreholdt fra dokumentet Appetitvækkeren, fil 9, side 5542, 3. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Vi leaser bilen 1 år af gangen. Herefter kan man forlænge, eller opsige. Hvis man opsiger får man blot sin bil tilbage - FOR BILEN ER ALTID DIN, HVILKET ER DET ABSOLUT FEDE. IKKE noget med at du i sidste ende skal betale dyre domme for at få din bil. DEN ER ALTID DIN, da du selv betaler prisen uden afgift."
Tiltalte forklarede hertil, at det var et arbejdsdokument i et tidligt stadie, som aldrig er blevet brugt. Det her var et arbejdsark for ham selv.
Adspurgt om han har lavet andet lignende materiale, forklarede tiltalte, at han har holdt nogle foredrag og forsøgt at promovere konceptet. Efterfølgende lavede han også nogle PowerPoint plancher.
Der blev foreholdt fra PowerPoint, fil 12, side 6 ff., hvoraf fremgår bl.a.:
"SPAR AFGIFTEN
- nu kan alle køre i dyre biler
Velkommen til en helt ny verden
...Fordele
- Meget lav kapitalbinding
- Du ejer bilen
- Lavere tab sammenlagt ved fald på 15 % af markedsværdi
- Billigere at låne penge til en tysk kostpris
Pengene betalt i leasingaftalen er ikke tabte
- Når/hvis bilen skal sælges er det til langt flere potentielle kunder
- Ingen skjult dagsorden eller omkostninger
- Du kan frit vælge lige den bil du ønsker
...
Hvad så nu?
- Find din bil eller lad mig finde den for dig
- Har du en bil i tankerne, så lad mig beregne en pris
- Velkommen til en helt ny verden, hvor ALLE kan køre i dyre og luksuriøse biler
- Yderligere information/kontakt;
Web: G1-virksomhedEmail: G1-virksomhed
Tlf: (red. tlf. nr.fjernet)Der blev foreholdt fra rapport PowerPoint, fil 12, side 4 ff., hvoraf fremgår bl.a.:
"Præsentationens filnavn er "leasing_præsentation.ppt"
...
Oprettet indhold 03-09-2010 13:04
Sidst gemt 01-02-2011 11:13"
Tiltalte forklarede hertil, at han rejste rundt og holdt oplæg, men at PowerPoint-materialet blev udarbejdet på samme tid som filen Appetitvækkeren. Indholdet viser, at PowerPointen og Appetitvækkeren hører sammen og kun var tidlige tanker.
Der blev foreholdt fra dokumentet Appetitvækkeren, fil 9, side 5542, 1. afsnit hvoraf fremgår følgende:
"Hej med Jer,
Hermed en kort briefing på hvad det egentlig går ud på.
Egentlig er det noget jeg har fundet ud af, da jeg selv har søgt en mulighed for at kunne køre i en fed bil, uden kapitalbinding med en lav månedlig ydelse. Dette er nu lykkedes mig at finde en løsning på, som jeg i bund og grund gerne vil dele med ALLE. Det der er hele humlen er, at jeg altid tager udgangspunkt i mig selv, som jeg definerer som en "lille fisk", forstået på den måde, at jeg under normale omstændigheder ikke ville have råd til at køre i en bil på en værdi af 300.000,- eller derover. Men det kan jeg med denne løsning - det kan ALLE med denne løsning. Er
man en ung pige/dreng som gerne vil kunne køre i en Cabriolet - så er dette også muligt!"
Tiltalte forklarede hertil, at han havde et stort netværk, som var i samme situation som ham selv, og at Appetitvækkeren oprindelig var tiltænkt dem. Han tænkte, at det ville være nemt for ham at etablere en virksomhed som denne. De sparede ikke nødvendig tusindvis af kroner, men tanken var, at det skulle være billigere. Det var meget tidligt med leasing på det tidspunkt. Da han startede, havde han modtaget en del tilbud fra mange leasingselskaber. Priserne varierede kun lidt, og metoden var stort set den samme. Flere af formuleringerne i PowerPoint-materialet bærer præg af, at det var ment som salgsmateriale. Salg består i at forstå modtagerens behov og komme i mål med at opfylde behovet. Senere blev han meget klogere på leasing. Han indgik f.eks. en dialog med Skat om rammerne, formatet, og hvordan det kunne foregå. Det faktum, at G1-virksomhed skulle eje bilen, har han hele tiden vidst. De vidste bare ikke, at der kunne være et problem med konstruktionen. I deres øjne ejede de altid bilen.
Hvis leasingtager kom med en bil til 50.000 kr., hvor skrapværdien blev vurderet til 35.000 kr., så ville han som udgangspunkt lave en aftale med en sikkerhed på 35.000 kr. og en startydelse på 15.000 kr., som leasingtager skulle betale til G1-virksomhed, hvilket tilsammen svarede til værdien af bilen, som G1-virksomhed købte af leasingtager. Så det gik næsten lige op. Derudover skulle kunden betale moms af førstegangsydelsen samt leveringsomkostninger på typisk 5.000 kr. inkl. moms. Så kunden skulle i dette eksempel have penge op af lommen svarende til det, som oversteg 50.000 kr. Han skulle her måske betale i alt 19.000 kr. udover bilens værdi. Derudover skulle kunden ved en 12 måneders leasing betale en månedlig ydelse svarende til den forholdsmæssige registreringsafgift for leasingperioden. I starten skulle kunden betale hele beløbet forud, men da G1-virksomhed fik en storkundeaftale med Skat, kunne G1-virksomhed og dermed kunden betale den forholdsmæssige afgift måned for måned. Den månedlige ydelse på f.eks. 1.500 kr. skulle dække den forholdsmæssige registreringsafgift fordelt på måneder plus moms samt forrentning. I det tidlige stadige var forrentningen måske 300-500 kr. pr. måned. Senere da det blev mere seriøst, arbejdede de med procentsatser.
Leveringsomkostninger ifølge kontrakten var til dækning af omkostninger til nummerplader, hvor der også kunne tjenes nogle penge på de administrative opgaver. Leveringsomkostninger kunne også dække over hjemtagning og
klargøring af bil. Levering kunne være udgifter til nummerplader, service eller administration. Et sæt nummerplader koster 1500 kr., hvoraf 1100 kr. er for de fysiske nummerplader og resten er gebyrer. Konstruktionen ændrede ikke ved, at G1-virksomhed stadig havde risikoen for køretøjet, f.eks. hvis kunden kom med en smadret bil og ville have sit depositum tilbage.
Da han startede virksomheden, havde han ikke ubegrænset likviditet. Konstruktionen betød, at han skulle låne færre penge, og han havde ikke udgift til at købe biler ind. Det var dog alt sammen en deponering, så pengene var ikke hans. Det er rigtigt, at de ikke var på en særskilt depotkonto. Der var ikke penge på en konto med sikkerhed, men en postering i bogføringen. Der var dog forskel på leasingkontrakterne. G17-virksomhed nævnte over 600 biler, og denne sag vedrører kun 92 biler.
Adspurgt om det lån, han havde i banken, hang sammen med aktivbeholdningen, dvs. antallet af biler registreret som tilhørende G1-virksomhed, forklarede tiltalte, at han helt i starten begyndte med en kassekredit på 100.000 kr. Han fik først en rigtig kassekredit i 2015, og den var på 4,5 million kr. baseret på den forretning, han på det tidspunkt havde opbygget. I den sidste aftale med banken var rammen i kassekreditten svarende til halvdelen af deres aktiver. Hvis han skrev en bil ind på 40.000 kr., kunne han trække yderligere 20.000 kr. på kassekreditten. Lige præcis derfor, og fordi pengene blev geninvesteret, har han ikke tjent på det personligt. Hans løn var væsentligt lavere, end den løn, han tidligere havde tjent som ansat. I G1-virksomhed var fokus på at vækste og geninvestere. Han har ikke personligt beriget sig selv. Han ejer ingenting i dag. Tiltalen lægger op til, at der er sket unddragelse af afgifter, men som han ser det, handler det om kunder og køretøjer, som ellers ikke ville have betalt noget overhovedet."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 22. februar 2022:
"V1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 1, (red. Bil mrk.fjernet), at han valgte G1-virksomhed, fordi en kammerat anbefalede dem. Han hentede pladerne i Y1-by. Han havde selv købt bilen i Y12-by. Han havde ikke bilen med til G1-virksomhed. De skrev sammen online, hvorefter han hentede pladerne. Han skulle betale og lægge et depositum. G1-virksomhed købte ikke bilen. Han ved ikke, hvad han så leasede. Det var hans egen bil, som han selv havde købt uden plader. Så rettede han henvendelse til
G1-virksomhed pr. mail. De skrev om, at han havde en bil, og han gerne ville have plader til den. Vidnet sendte registreringsattest fra Y3-land til G1-virksomhed, og senere fik han en dansk registreringsattest tilbage. Det var en del af aftalen, at G1-virksomhed skulle have den tyske registreringsattest. Der blev ikke lavet en slutseddel vedrørende salg eller ejerskab. Vidnet overførte penge til G1-virksomhed. Han skulle betale omkring 2500 kr. om måneden i starten.
Han er blevet afhørt af politiet. Han fortalte dem om leasingaftalen. Han havde leasingaftalen derhjemme.
Foreholdt kontrakt, fil 9, side 7402, forklarede han, at det var den leasingaftalen, han havde derhjemme.
Om vilkåret om køberet/pligt, fil 1, side 7404, forklarede vidnet, at det var hans bil hele vejen igennem. Da leasingaftalen var slut, afleverede han pladerne til G1-virksomhed og modtog registreringsattesten retur. Han afleverede bare pladerne og kørte hjem i en anden bil. Derefter solgte han bilen uden afgift til en person i Letland. Det sagde G1-virksomhed ikke noget til. G1-virksomhed protesterede ikke over, at vidnet solgte bilen.
Der var noget korrespondance med G29-virksomhed, fordi vidnet forsøgte at sælge bilen til G29-virksomhed.
Han kørte i lang tid med leasingaftalen fra G1-virksomhed. Det var mere end en periode. På et tidspunkt blev han ringet op af forsikringsselskabet, at den ikke længere var forsikret, men det blev ordnet efter, at vidnet havde ringet til G1-virksomhed. Aftalen blev løbende forlænget uden, at at der blev skrevet nye kontrakter. Der var ikke nye beløb. Den løbende månedlig ydelse fortsatte fra periode til periode.
Startydelsen var 11.925 kr. som angivet i kontrakten.
Foreholdt kontoudtog, fil 1, side 322, vedrørende faktura på ca. 48.000 kr. og derefter kreditnota på samme beløb, forklarede vidnet, at det har han ikke fået, så vidt han husker.
Han modtog løbende en regning for leasingydelser, som han betalte.
Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport, fil 1, side 320, 3.-nederste afsnit, forklarede han, at det var sådan, at det fungerede. Kontrakten blev bare forlænget uden videre. Ydelsen startede højt og så faldt den. Da han ville stoppe, skrev han en mail og
kørte over med pladerne. Bilen blev derhjemme.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 309, forklarede han, at han underskrev, da han han hentede pladerne. Foreholdt fra vilkåret om ejendomsret i leveringsvilkårene forklarede og adspurgt, hvordan han kunne opfatte bilen som hans, forklarede vidnet, at han selv købte bilen i Y12-by. Han kan godt se nu, at han har skrevet under på, at det var G1-virksomheds bil.
...
V3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 3, (red. Bil mrk.fjernet3), at han har haft leaset bilen hos G1-virksomhed. Han købte selv bilen via G21-hjemmeside for ca. 80.000 kr. uden afgift. Så fandt han ud af, at det var G1-virksomhed, der havde bilen til salg. Han talte med tiltalte om, at vidnet kunne lease bilen. Vidnet ville gerne beholde bilen, når leasingperioden var slut. Vidnet købte bilen og lavede en kontrakt, hvor der stod, at bilen var vidnets efter leasingperioden. I leasingkontrakten stod, at bilen var hans efter leasingperioden. Vidnet købte bilen. Der blev lavet en kontrakt.
Foreholdt at der er 2 kontrakter på sagen, og kontrakt, fil 9, side 6420, fundet hos G1-virksomhed, forklarede vidnet, at det ikke er hans underskrift på kontrakten, fil 9, side 6421 eller 6423. Vidnet sendte den originale med sin underskrift til G1-virksomhed og senere til politiet.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 397, forklarede vidnet, at det var den kontrakt, han har underskrevet. Vilkåret om køberet er her korrekt. Depositummet var en del af prisen på bilen på ca. 82.000 kr. Prisen stod til ca. 80.000 kr. uden afgift. De var blevet enige om, at vidnet skulle købe bilen, at de skulle lave en kontrakt, og bilen var hans, når leasingperioden var ovre. Han læste ikke rigtig ned i det. Han betalte de 82.200 kr.
Han indgik leasingaftalen pr. mail, og aftalen gjaldt i 12 måneder. Derefter forlængede de. Han husker ikke, om de lavede en ny kontrakt. Han husker ikke, at der var nyt startgebyr. Han fortsatte bare med at betale månedlig ydelse. Efterfølgende var bilen hans. Han havde jo betalt en gang allerede. Der var ikke noget med, at han skulle købe bilen tilbage. Senere mailede de, hvor vidnet skrev, at han ikke forstod, hvorfor han skulle købe bilen tilbage, da det var hans bil hele vejen igennem. Han gik ikke så meget op i, hvad der stod i kontrakten, da han er jyde, og gik
ud fra, at en aftale er en aftale.
Han skrev til tiltalte, fordi tiltalte skrev, at vidnet skulle købe bilen tilbage. Det forstod vidnet ikke. Han forsøgte at aflevere nummerplader på et synssted, men de ville ikke tage imod dem, fordi det ikke var vidnets bil. Registreringsattesten var nok hos tiltalte. Den skulle vidnet have haft tilbage efter leasingperiodens ophør. Vidnet syntes, at det var naturligt nok, at registreringsattesten var hos leasingselskabet i leasingperioden, selvom det var vidnets bil. Han tog nummerpladerne med hjem igen. Tiltalte skrev så, at vidnet kunne aflevere dem ved en autoforretning. Så kom der en mail fra en advokat om leasingydelse, og vidnet betalte det, som skulle betales. Da han afleverede nummerpladerne, stod bilen hjemme hos vidnet uden nummerplader. Så skulle vidnet have papirerne. Han husker ikke, om han fik dem tilbage, eller om han fik dem fra Skat senere. Han tror, at han fik registreringsattest senere fra Skat, advokaten eller tiltalte. Bilen står hos vidnet i dag uden nummerplader, og det er vidnet, der ejer bilen.
Det var vidnets bil. Han leasede bilen, fordi der ikke var afgift på. Han havde ikke råd til at købe den med afgift. Derfor lavede de en leasingaftale, hvor afgiften var mindre.
Vilkårene om bl.a. ejendomsret er noget "papirværk", som han ikke satte sig ind i. Han arbejder som smed, og han vidste ikke noget om leasing.
De lavede en kontrakt og en aftale om, at vidnet købte og ejede bilen. Det var en formssag, at tiltalte ejede bilen under leasingperioden, og at det var vidnets bil bagefter.
Hvis han havde vidst det, han ved i dag, ville han aldrig have lavet den aftale.
...
V5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 5, (red. Bil mrk.fjernet5) og køretøj nr. 6, (red. Bil mrk.fjernet6), at det er rigtigt, at han har leaset disse to biler, og at det foregik på samme måde. G3-virksomhed er en virksomhed med salg bankoartikler og køreskole. V6 var ansat i G3-virksomhed.
Opstarten på leasing hos G1-virksomhed var noget, som V6 fik sat i stand. De ville gerne have en (red. Bil mrk. fjernet71) og en (red. Bil mrk. fjernet72). Det var V6, der sagde, at der var en mulighed for at have to biler, en til køreskolen og en til den øvrige virksomhed. (red.fjernet.bil.mrk.18) var til køreskolen, og (red. Bil mrk. fjernet71) var til den anden del af firmaet. Vidnet fik at vide, at de kunne lease de to biler til en overkommelig pris, hvis de gav virksomhedens gamle (red. Bil mrk. fjernet73) i bytte. De to biler var nogle G1-virksomhed havde stående. De skulle købe de to biler, så de to biler var G3-virksomheds biler også i leasingperioden, men de skulle stå i G1-virksomheds navn, ellers kunne det ikke lade sig gøre. Det var G3-virksomheds bil, ellers var det en temmelig høj pris, de skulle betale. Da vidnet kom ud til G1-virksomhed, var papirerne lavet, og vidnet skrev under. G3-virksomhed havde selv alle udgifter til bilerne, så bilen var deres, men vilkårene i leasingaftalen var for at det kunne foregå på den måde.
Foreholdt faktura, fil 1, side 495, forklarede vidnet, at det var det, som de skulle bytte sammen med (red. Bil mrk. fjernet73) for at få bilerne. Han husker ikke, om han betalte 95.000 kr., men det kan godt passe. I hans regnskab står beløbet som betaling for de to biler udover byttet af hans gamle (red. Bil mrk. fjernet73). G3-virksomhed købte 2 biler for 95.000 kr. og deres gamle (red. Bil mrk. fjernet73).
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 478 ff., forklarede vidnet, at han ikke ved, hvordan det er gjort i praksis. Han fik at vide, at de to biler skulle stå registreret i G1-virksomheds navn, ellers kunne man ikke lease på den måde. Han har ikke papirer på, at G1-virksomhed købte dem tilbage. Når leasingperioden var slut, var det G3-virksomheds biler. Til vilkåret om køberet/pligt forklarede vidnet, at de ikke talte om dette, udover at det var vidnets biler. De var registreret som bruger under leasingperioden. De havde indbetalt det, bilerne kostede. De skulle ikke købe bilerne igen efter leasingperioden. De kunne bare aflevere plader, beholde og omregistrere bilerne. Førstegangsydelsen på 117.900 kr. har han ikke fået en faktura på. Han har kun fået fakturaen vedrørende G3-virksomheds betaling af 95.000 kr. Leasingperioden blev forlænget flere gange. Her var leasingperioden 6 måneder. Efter de 6 måneder ringede han og sagde, at han gerne ville forlænge. Han skulle ikke skrive under eller betale et nyt startgebyr. Afslutningen på leasingen var, at det blev overtaget af G17-virksomhed, som fastholdt, at det var G1-virksomheds biler. Vidnet sagde, at det var hans biler, og vidnet fik lov at beholde bilerne mod betaling af 5.000 kr. som restbeløb på skyld for leasingydelse.
Der var noget bøvl med begge biler. Det var bl.a. et batteri, som løb tør hele tiden. Der kom G1-virksomhed med et nyt batteri.
Foreholdt vidnets forklaring fra afhøringsrapport, fil 1, side 483, 5. afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at da bilerne skulle repareres for 50.000 kr., sagde G1-virksomhed, at bilerne var købt som beset, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet vedrørende bremserne på (red. Bil mrk. fjernet72) og noget med (red. Bil mrk. fjernet71). Der fik de at vide, at det skulle de selv betale, idet bilerne var købt som beset.
Vidnet læste om leasingaftaler på nettet. Han læste bl.a., at det var en gråzone, og om det var lovligt at lease uden en serviceaftale, dvs. hvor udgifterne er hos leasingtager. Han har ikke kendskab til flexleasing, og ved ikke, om det er det, man kalder flexleasing.
Forhold fra sin forklaring til rapport, fil 1, 484, 4. afsnit, forklarede vidnet, at sådan har han forklaret. Det med ejerskab, og at han havde konstateret, at man ikke måtte eje sin egen bil, handlede på det tidspunkt om reparationer, fordi der var en masse ting fra start, som de gerne ville have lavet på bilen, og G1-virksomhed nægtede at betale med henvisning til, at bilen var købt som beset.
Han kender ikke forskellen mellem privatleasing og flexleasing.
V6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 5, (red. Bil mrk.fjernet5) og nr. 6. en (red. Bil mrk.fjernet6), at han var ansat i hos V5 i G3-virksomhed. De begyndte med, at de gerne ville have nogle sjove biler. G1-virksomhed havde nogle gevaldig gode tilbud på specielle og fede biler. Det tog vidnet kontakt om til G1-virksomhed. De kunne nærmest lease hvad som helst, hvor andre leasingselskabers biler var indenfor nogle få kategorier. Vidnet spurgte til en firhjulstrækker og fik at vide, at det ikke var noget problem. Det var biler, som G1-virksomhed havde eller kunne skaffe. Han husker ikke, hvem der først talte med G1-virksomhed. Bilerne skulle registreres til G3-virksomhed først. Han husker ikke, om (red.fjernet.selskab) skulle købe bilerne og bl.a. bytte med en (red. Bil mrk.fjernet73). Han mener, at G3-virksomheds gamle (red. Bil mrk. fjernet73) blev givet i bytte som en del af startydelsen ved leasingen.
Foreholdt faktura, fil 1, side 543, på 95.000 kr. fra G1-virksomhed til G3-virksomhed, forklarede vidnet, at den husker han ikke, man at oplysningerne på fakturaen, herunder parter og
biler, ser rigtige ud.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 534 ff., forklarede vidnet, at han har skrevet under, og om vilkåret om køberet/pligt forklarede vidnet, at de sikkert har talt om det, men at han ikke husker det. Som han husker det, leasede de biler med startydelse og månedlig leasingydelse, og leasingperioden kunne forlænges. Det måtte være G1-virksomheds biler. Han ved ikke, hvad der skulle ske efter leasingperioden. Det normale er, at man afleverer bilen tilbage. Han ved ikke, hvad der skulle ske med bilen efter leasingperioden, da vidnet stoppede som ansat, inden leasingperioden udløb. Han var kun med til opstarten og ikke til forlængelser eller opsigelse af leasingforholdet. Han var ikke involveret i forlængelse. Han var med ude at se på bilerne til at begynde med. Vidnet var ansat ved G3-virksomhed, og det var (red.fjernet.selskab), der finansierede bilerne. Ved forlængelse skulle der betales fortsat månedlig ydelse.
V7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 7, (red. Bil mrk.fjernet3), at han i september 2014 blev registreret som leasingtager af bilen. Han var ude at kigge på en bil. Han havde hørt om G1-virksomhed, og at de havde biler stående. Bilen kom formentlig fra Y3-land. Han tror, at tiltalte havde købt den i Y3-land. De talte om mulighederne. Vidnet kunne lease en bil. Vidnet var der et par gange. Det endte med, at vidnet leasede en (red. Bil mrk. fjernet71), ikke en nummerplade. Vidnet og tiltalt havde nogle fælles bekendte.
Foreholdt vidnets forklaring til rapport, fil 1, side 585, 1. og 2. afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet var ejer og leasede nummerplader, forklarede vidnet, at det husker han ikke, da det er så lang tid siden. Han forstår ikke forskellen på bil eller nummerplade og har måske brugt det i samme betydning. Tiltalte har ikke været i Y3-land at købe bilen. Han kan ikke tale tysk. Han kender derfor ikke til oplysninger om købspris og om toldsyn. Han husker ikke, at han har været i toldsyn eller været i Y3-land. Han har sendt andre til Y3-land og hente den. Vidnet sendte en bekendt til Y3-land. Det er G1-virksomhed, der har sørget for alle ting. Det var en, der hed V53, som hentede bilen i Y3-land for vidnet. Han husker ikke, hvad der blev betalt for den. V53 havde penge med fra vidnet til at købe og hente bilen. Aftalen med sælgeren i Y3-land har G1-virksomhed sat i stand. G1-virksomhed har formidlet kontakten, men det var vidnets ven V53, der hentede bilen og betalte med vidnets penge. Da bilen kom til Danmark, var aftalen, at den skulle leases, og der skulle
plader på. Han husker ikke, om tiltalte købte bilen. Der kom nummerplader på, og der blev lavet en leasingaftale. Han husker ikke, om han solgte bilen til tiltalte, inden der kom plader på. Aftalen mellem vidnet og tiltalte regulerede ikke, hvem der ejede bilen. Det talte de ikke om. Det var vidnet, der ejede bilen i leasingperioden. I princippet ejede tiltalte den, da tiltalte havde registreringsattesten. I princippet ejede tiltalte så bilen, fordi leasingselskabet havde registreringsattesten. Han har ikke sagt til politiet, at vidnet kun leasede nummerplader.
Foreholdt vidnets forklaring til rapport, fil 1, side 586, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han har forklaret, at han leasede nummerplader, og at det i virkeligheden var vidnets bil, men i princippet var leasinggivers bil.
Han husker ikke startgebyret i leasingaftalen.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 578 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift, og om vilkår om køberet/pligt, at de ikke har talt om det. Det var bare en standardkontrakt. De gennemgik den kun overordnet. De drøftede ikke ejerskab. Han leasede kun i en periode. Han mener ikke, at den blev forlænget.
Da leasingperioden var slut, afleverede vidnet bilen tilbage til G1-virksomhed. Vidnet kørte den ud, hvor den hørte til. Han husker ikke, om G1-virksomhed købte bilen tilbage. Der var mange problemer med bilen, og det var derfor, at vidnet ophævede kontrakten. Han husker ikke, om G1-virksomhed tilbød at købe bilen af vidnet og bytte med en cabriolet.
Foreholdt vidnets forklaring til rapport, fil 1, side 586, sidste afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at bilen var dyr i drift og havde mange fejl og mangler, at vidnet ønskede at sælge bilen efter kort tid, og at leasingselskabet var villig til at købe bilen, forklarede vidnet, at han forklarede, at han ville af med bilen. Han har ikke sagt, at G1-virksomhed ville købe bilen. Der blev sikkert betalt nogle penge. Han ville bare af med bilen. Om overførslen af 50.000 fra G1-virksomhed til vidnets konto, forklarede vidnet, at der sikkert er betalt penge, da der var tale om to forskellige biler, og der var en difference. Leasingperioden var ikke udløbet. Vidnet modtog penge, da der var en difference. Vidnet kørte i (red. Bil mrk. fjernet74) i en kort periode. Den afleverede han tilbage til G1-virksomhed. Her modtog han ikke penge.
Det syntes, at det var underligt, at G1-virksomhed havde registreringsattesten på (red. Bil mrk. fjernet71) bilen. Han havde hørt, at han selv skulle have den pga. ejerskabet. G1-virksomhed ejede vel i
princippet bilen, da de havde registreringsattest. Leasing var en særlig konstruktion. På en måde leasede han sin egen bil. Han talte ikke med tiltalte eller leasinggiver om registreringsattest.
Foreholdt rapport, fil 1, side 587, 4. afsnit, hvoraf fremgår bl.a. om overvejelser om på papiret at "overdrage" ejerskabet af bilen til leasingselskabet, og at tiltalte havde oplyst ham om, at det baserede sig på gensidig tillid, forklarede vidnet, at sådan kan han godt have forklaret. Tiltalte havde sagt, at det baserede sig på gensidig tillid, og der havde ikke været problemer i praksis.
Om leveringsvilkår, fil 1, side 582, forklarede vidnet, at han ikke læste vilkåret om ejendomsret eller andet, fordi han er ordblind, men at tiltalte gennemgik kontrakten med vidnet. Vidnet har nok haft mange spørgsmål og nok flere, end tiltalte ønskede. Tiltalte gennemgik kontrakt og vilkår, fordi vidnet er meget ordblind.
V8 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 8, (red. Bil mrk.fjernet7), at han har leaset en motorcykel i 2015 hos G1-virksomhed. Han skulle betale 275.000 kr. i afgift, og det havde han ikke råd til. Leasing var oppe i tiden, så det gjorde han i et år. Han købte motorcyklen i G21-hjemmeside. G1-virksomhed overtog den. Så leasede vidnet den på papiret og skulle overtage den igen efter leasingperioden. Vidnet fulgte kontrakten, som lignede andre leasingkontrakter. G1-virksomhed købte motorcyklen samtidig med leasing start, og så betalte vidnet differencen. Han husker ikke en slutseddel. Vidnet skulle betale differencen mellem værdi og startydelse på leasing.
Foreholdt kontakt, fil 1, side 624 ff., forklarede vidnet, at værdien på 115.000 kr. var vidnets købspris, og at førstegangsydelsen var 44.150 kr. Vilkåret om køberet/pligt husker han ikke. Han betalte lidt mere end 10.000 kr. til at starte med plus en månedlig ydelse.
Forespurgt om vidnet betalte differencen mellem på den ene side salgsprovenu fra motorcykel og på den anden side startydelse og depositum, forklarede vidnet, at det husker han ikke. Han mener, at han betalte 10.000 kr. plus første leasingydelse. Leasingperioden blev forlænget med en ekstra måned, fordi han kom ned med nummerplader en dag for sent. Han afleverede nummerplader og beholdt motorcykel. Der var ikke penge eller papirtransaktioner til sidst. Da leasingperioden var slut, købte han motorcykel tilbage. Han leasede motorcykel, fordi det var
G1-virksomhed, der ejede den i den periode.
Foreholdt sin forklaring til rapport, fil 1, side 631., 1. afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet var ejer af motorcykel, og at han leasede nummerplader fra G1-virksomhed, forklarede vidnet, at det husker han ikke, at han har sagt. De taler ikke om, at han skulle lease eller leje nummerplader.
Foreholdt rapport, 632, andet afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at tiltalte godt kunne lease nummerplader, og at G1-virksomhed formelt skulle eje motorcyklen, og at købet var fiktivt, forklarede vidnet, ja, at det var det, som skete, at G1-virksomhed købte motorcyklen. Han kan godt have sagt, at købet og depositum var fiktivt, men det er taget ud af en sammenhæng. Han kan godt have sagt, at depositum også var fiktivt. Efter periodens udløb, var han den hans igen. Der blev ikke lavet ny kontrakt på vidnets ejerskab. Vidnet fik registreringsattest tilbage. Der var ikke problemer med ejerskabet bagefter. Der var dog problemer med Skat bagefter. Han fik ikke den tyske registreringsattest. Han fik den danske registreringsattest, da vidnet afleverede nummerplader.
Vilkåret om ejendomsret i leveringsvilkår, fil 1, side 628, var korrekt. Det var sådan, han opfattede det under leasingperioden. Den leasede genstand var leasinggiverens ejendom.
Foreholdt kontooversigt, fil 1, side 634, hvoraf fremgår en faktura af 1. april 2016 på 80.000 kr., som skal indbetales, og at der er sket 2 indbetalinger a 40.000 kr., forklarede vidnet, at det husker han ikke. Det er ikke noget, som han har set.
V66 mødte som vidne og blev gjort kendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til motorkøretøj 69, (red. Bil mrk.fjernet51), at han leasede motorcyklen af G1-virksomhed. Motorcyklen havde han selv med til G1-virksomhed i Y1-by. Vidnet boede selv i Y1-by. Det var ret nyt dengang. Han havde brug for nummerplader til motorcyklen, der var en gammel banecykel. Han rettede henvendelse til G1-virksomhed. Der var de vist flyttet til Y4-by. Han skulle komme ind og skrive under, så kunne han få nummerplader. Så købte de den. Detaljerne kan han ikke længere redegøre for.
Han havde en motorcykel. G1-virksomhed købte den af ham. De satte penge ind på konto måske til depositum. Han mener, at han fik papirer på salget til G1-virksomhed. Måske er der nogle
papirer på det. Efter leasingperioden, kunne han få den tilbage. Prisen var sådan, at det ville være dumt af vidnet ikke at beholde motorcyklen.
Foreholdt kontrakt, fil 1-1, side 695 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift på kontrakten. Vilkår om køberet/pligt handlede om, at vidnet skulle have cyklen tilbage. At de byttede tilbage igen. Han husker ikke, hvad han betalte i førstegangsydelse. Han husker ikke, om han betalte ca. 16.000 plus 17.500 kr. Han husker ikke, hvad G1-virksomhed købte motorcyklen for. Han husker ikke, om det var 25.000 kr., cyklen blev købt for. G1-virksomheds ejerskab virkede reelt nok. Det var godkendt af Skat. Han havde ikke forstand på leasing. Vidnet syntes, at det var en fair pris. Han opfattede det sådan, at han leasede motorcykel med nummerplader. Han mener, at han leasede den to gange. Først nogle få måneder og så året efter igen. Efterfølgende er motorcyklen solgt af vidnet privat til en gartner.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 707, forklarede vidnet, at det er vidnet, der har skrevet den, da han solgte motorcykel til en person, der hed V102, i 2016.
Efter leasingperiodens ophør afleverede vidnet pladerne til politikontor eller synshal. Tilbagekøb foregik nok via depositum, der gik tilbage. Han hentede vist sin registreringsattest. Der var ikke noget bøvl med G1-virksomhed om vidnets salg af motorcykel til V102.
Foreholdt rapport, fil 1-1, side 703, afsnit 1 og 2, hvoraf fremgår bl.a., at vidnet leasede nummerplader af G1-virksomhed, forklarede vidnet, at det er muligt, at han har sagt nummerplader, men at han opfattede nummerplader og motorcykel som det samme. Han leasede en motorcykel med nummerplader. Han har ikke sagt, at G1-virksomhed har sagt, at han sagtens kunne leje nummerplader. Han har heller ikke sagt, at købet var fiktivt. Han har sagt, at de har købt den. Der blev ikke byttet rede penge i hånden. Han har ikke forklaret, at depositummet er fiktivt.
...
V11 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til motorkøretøj nr. 11, (red. Bil mrk.fjernet10), at han har haft sådan en motorcykel, og at der var en leasingaftale med G1-virksomhed. Han mener, at han også havde en bil hos dem i
forvejen. Han havde både en (red. Bil mrk. fjernet74) motorcykel og en (red. Bil mrk. fjernet75) personbil, og han mener, at han først fik (red. Bil mrk. fjernet75).
(red. Bil mrk. fjernet74) motorcyklen var en, vidnet selv havde købt. Han rettede henvendelse til G1-virksomhed og fik nummerplader. Han husker ikke, om G1-virksomhed købte den. Han husker, at vidnets ven efterfølgende overtog den og kørte sig selv ihjel på den.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 742 ff., forklarede vidnet, at han sikkert ikke har læst noget af det, og at han er ordblind. Det er ikke vidnet, som har skrevet under. Det er muligt, at nogen har hentet bilen og skrevet på vegne af ham. Han husker ikke forløbet. Han husker ikke, hvad han betalte ved leasingaftalens indgåelse. Han husker, at han leasede (red. Bil mrk. fjernet74) motorcyklen. Da han solgte den videre til en kammerat, husker han ikke, hvordan det foregik. De kontaktede G1-virksomhed, hvorefter kammeraten overtog den.
Foreholdt faktura, fil 1, side 760, fra G1-virksomhed til vidnet vedrørende G1-virksomheds salg af motorcykel for 70.000, forklarede vidnet, at det husker han ikke.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 770, forklarede vidnet, at han ikke husker overdragelsen til V35, eller om der blev udvekslet penge.
Til køretøj 28, (red. Bil mrk.fjernet.22), forklarede vidnet, at det var en bil, han selv havde købt i Y3-land.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 1485 ff., forklarede vidnet, at han har underskrevet denne kontrakt. Han kom med sin egen bil. Han husker ikke, om G1-virksomhed købte bilen inden leasing. Efter leasingperioden skulle vidnet have bil og registreringsattest tilbage. Han husker ikke, om der var pengeudveksling til sidst. Han husker ikke, om han betalt startbetaling på 130.234 kr. Han er meget ordblind og har aldrig læst kontrakten.
Foreholdt sin forklaring til rapport, fil 1, 750, 3. afsnit, hvoraf fremgår om (red. Bil mrk.fjernet.75) at han ikke fik penge for bilen, forklarede vidnet, at det husker han ikke, om han har forklaret sådan. Han husker ikke, om han betalte et stort startgebyr. Han solgte bilen til en mand i Jylland.
Han fik sin bil igen. Det var vidnet, der købte den, og han husker ikke, om G1-virksomhed købte den også. Han skylder ikke noget og mener, at alt er foregået efter bogen.
Foreholdt rapport, fil 1, side 750, sidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han forklaret til politiet, at G1-virksomhed ikke købte bil eller motorcykel af ham.
V12 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til motorkøretøj 12, (red. Bil mrk.fjernet11), at han har leaset en motorcykel. Det var en motorcykel, han selv havde købt uden afgift. Han valgte G1-virksomhed, fordi det var i nærheden på Fyn. De indgik en kontrakt om leasing, underskrev han og modtog nummerplader, forsikring og vægtafgift, så kørte han 6-7 måneder og afmeldte, da det ikke længere var vejr til at køre. Han kørte med den i 2 sæsoner hos G1-virksomhed. Derefter skulle han have flyttet den over i eget navn. Det fik han ikke gjort. I starten solgte han motorcyklen til G1-virksomhed. Han husker ikke, at han fik penge.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 783 ff., forklarede vidnet, at det er vidnet, der har skrevet under. Han husker ikke, hvad der skulle ske efter leasingperioden. Vilkåret om køberet/pligt husker han ikke. Han mener ikke, at han har betalt 38.000 kr. i startydelse.
Foreholdt faktura, fil 1, side 795, vedrørende G1-virksomheds køb af motorcykel for 30.000 kr., forklarede vidnet, at det husker han ikke.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 783 ff., og adspurgt, om værdien på motorcyklen indgår i afregning af startgebyr, så der skulle betales i alt ca. 8000 kr. i startgebyr, forklarede vidnet, at det kan godt passe. G1-virksomhed ejede MC i leasingperioden. Efter leasingperioden havde han fortsat motorcykel, og G1-virksomhed krævede den ikke tilbage. Efter leasingperioden afmeldte han den bare og beholdt motorcyklen. Efterfølgende blev den låst af Skat, og nu skal han betale afgift, fordi den stadig er registreret som tilhørende G1-virksomhed. Han syntes også, at han betalte, hvad han skulle til staten.
Foreholdt sin forklaring til rapport, fil 1, side 793, 1. afsnit, hvoraf fremgår, at tiltalte ikke solgte motorcyklen til G1-virksomhed og ikke fik penge ved leasing start, forklarede vidnet, at det kan godt passe, at han har forklaret sådan.
Der blev ikke byttet penge ved ny kontrakt."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 24. februar 2022:
"V15 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 15, (red. Bil mrk.fjernet13), at han valgte G1-virksomhed, fordi de kom frem, når han googlede leasing. Han skrev til dem og fik et tilbud. Han havde fundet en bil selv i Y3-land og hentede den selv. Det kunne man godt. Han købte og betalte selv bilen. Det havde han aftalt på forhånd med G1-virksomhed. Han fik et tilbud fra en ansat på mail med hele proceduren. Udbetalingen i tilbud var ikke nødvendig, fordi Leasingselskabet ville tage bilen som pant. En del af vidnets betaling var, at han kom med bilen. Det var sådan, han forstod det. Der var en leasingperiode på 6 måneder. Derefter kunne han forlænge eller få bilen tilbage, hvor det var hans bil. G1-virksomhed udarbejdede almindelige salgspapirer, som viste at G1-virksomhed havde købt den af vidnet, og de fik den tyske registreringsattest. Konstruktionen gav ham ikke bekymringer. G1-virksomhed havde et flot domicil, de virkede professionelle, og i vidnets øjne så det helt legalt ud, og deres lokaler var fyldt med luksusbiler.
Foreholdt faktura, fil 1, side 930, forklarede vidnet, at han ikke husker at have fået denne faktura, men han kan godt se, at datoen ikke passer. Vidnet har heller ikke været i Y5-by som angivet i fakturaen. 75.000 kr. var prisniveauet på bilen.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 909 ff., forklarede vidnet, at han har skrevet under på kontrakten. Værdien her svarer til, hvad de købte bilen for. Han gav selv omkring 11.000 euro for bilen. Efter udløbet af kontrakten ejede han selv bilen. Om førstegangsydelse og vilkåret om køberet/pligt, hvorefter han skulle betale omkring 90.000 kr., forklarede vidnet, at det godt kan være rigtigt, at han betalte omkring 16.000 kr., idet han betalte differencen mellem salg af bil og hans førstegangsydelse med depositum. Han husker det som 5.000 kr. i opstart og første månedlig ydelse. Han modtog ikke købesum for salget af bilen. Bilen var en del af betalingen for førstegangsydelse og depositum ifølge kontrakten. Han har ikke tidligere leaset en bil og havde ikke noget at sammenligne med. Han leasede bilen i 6-7 måneder.
Foreholdt køretøjshistorik, bilag 1, side 936 og 938, forklarede vidnet, at han ikke husker, at leasingaftalen blev forlænget. Han stoppede fordi, han manglede en familiebil, da han blev far. Vidnet kontaktede G1-virksomhed og fik penge og registreringsattest tilbage. Det mener han. Vidnet solgte bilen for omkring 100.000 kr. til V88 eller hans søn. Han solgte den ved en rigtig slutseddel. Køber ville gerne tegne en
kontrakt med G1-virksomhed også. Det gav ikke noget bøvl i forhold til G1-virksomhed. Der blev ikke udvekslet penge, da han fik sin bil tilbage fra G1-virksomhed.
Registreringsattesten og ejerskabet til bilen lå hos G1-virksomhed i overensstemmelse med leveringsvilkårene, fil 1, side 913, under ejendomsret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 43, (red. Bil mrk.fjernet30), at han pga. familieforøgelse havde brug for en større bil og kontaktede G1-virksomhed, hvad den månedlig ydelse for den ville koste, da familien på det tidspunkt ikke havde så mange penge til bil. Det var en bil, som vidnet selv købte og betalte for. Det var samme vilkår som den første leasingkontrakt. G1-virksomhed købte bilen, og der blev lavet en kontrakt.
Foreholdt slutseddel, side 7157 f., forklarede vidnet, at det ikke ligner hans underskrift. Især efternavnet ser ikke rigtig ud. Han har forklaret til politiet, at det ikke er hans underskrift. Oplysningerne i slutseddel ser i øvrigt ikke rigtige ud. Han mener ikke, at det er hans underskrift. Km, farve, model, årgang, antal nøgler, er altsammen forkert. Der har kun været en nøgle. Inden leasingaftale blev indgået, blev der ikke lavet en salgsaftale med betaling. Konstruktionen var den samme med modregning og betaling af difference og en månedlig ydelse.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 2161 ff., forklarede vidnet, at det ikke er vidnet, der har underskrevet her, og oplysningerne her også ser forkerte ud. Leasingydelsen på 1.400 kr. ser rigtig ud. Værdisættelsen på 30.000 kr. er sikkert fin nok, eftersom vidnet selv gav omkring 22.000 kr. Startydelsen på 5.400 kr. ser også rigtig ud. Han modtog ikke penge for salget af bilen ved indgåelsen leasingkontrakten. Til vilkåret om køberet/pligt, hvorefter vidnet ikke have forkøbsret, forklarede vidnet, at de havde en aftale som med bilen ovenfor. Aftalen var, at han kom med en bil uden afgift, og at G1-virksomhed så ejede bilen. Vidnet er ikke jurist eller advokat. Det virkede fornuft for ham der. Istedet for at han overførte 30.000 kr. var bilen vidnets, når den var færdig. Det er muligt, at de aftalte en ting, og der står noget andet i kontrakten. Til sidst blev bilen sat til salg i G21-hjemmeside, og vidnet orienterede G1-virksomhed. Køberen indgik en kontrakt med G1-virksomhed bagefter. Vidnet husker ikke, om han havde fået registreringsattest. G1-virksomhed havde registreringsattesten, og så indgik køber en ny kontrakt med G1-virksomhed. Køber købte bilen af vidnet på en slutseddel. Vidnet modtog penge fra køber i forbindelse med dette køb.
Foreholdt overdragelse af leasingkontrakt, fil 1, side 2168, forklarede vidnet, at det ser rigtigt ud. Vidnet solgte her bilen og var derefter ude af leasingforholdet. Der blev ikke lavet en slutseddel eller andet papirarbejde, hvor vidnet købte bilen tilbage. Vidnet tænkte ikke, at der var noget galt.
Registreringsattesten og ejerskabet til bilen lå hos
G1-virksomhed i overensstemmelse med leveringsvilkår, fil 1, side 2165, under ejendomsret. Når han kunne sælge bilen selv, var det fordi, at det var efter kontraktens udløb. Overdragelsen af leasingkontrakt, side 2168, opfattede vidnet ikke i bogstavelig forstand, men at det var en ny kontrakt på samme vilkår.
Vidnet har et erstatningskrav på registreringsafgift på 66.150 kr. og en bøde på 18.000 kr. Han mailer beløb, opgørelse og dokumentation til anklageren i sagen, så det kan fremlægges som en del af dokumentationen.
V138 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 16, (red. Bil mrk.fjernet5), at han møder for sønnen V16, der bor i udlandet og ikke er rask. V16 blev registreret som leasingtager. Han købte forinden bilen af brugtvognshandler i Y13-by, der hed V90 og vistnok drev virksomhed under navnet G22-virksomhed.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 966 ff., forklarede vidnet, at V16 købte bilen af V90, og at V16 betalte omkring 140.000 kr. V90 anbefalede G1-virksomhed til V16. V16 købte bilen og ville gerne lease den af G1-virksomhed. Så tog han til Y4-by og fik en leasingkontrakt og nummerplader udleveret til bilen. Der var ikke noget om, at bilen skulle sælges til G1-virksomhed, men det ved han faktisk ikke. Han ved ikke, om bilen først blev solgt til G1-virksomhed. Han kender ikke de nærmere vilkår, men forstod det sådan, at han skulle betale en månedlig afgift til staten.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 953 ff., forklarede vidnet, at V16 selv tog til Y4-by og skrev under. Det er sønnens underskrift. Foreholdt opstartsbetaling på 10.400 og månedlig ydelse 2.900 kr. kan det godt passe. Vilkåret om køberet/pligt kender vidnet ikke noget til. Han tror heller ikke, at V16 nåede at sætte sig ind i det dengang. V16 leasede bilen og kørte i den i en periode, og i forbindelse med, at V16 flyttede til Y4-land, ville han gerne af med bilen. V16 aftalte med en person, at han skulle overage bil og leasingaftale. Køber
betalte nogle tusind kroner mod at overtage bil og leasingkontrakt. V16 fik ikke det for det, som han selv havde givet. Han satte en del penge til på den, da han solgte den til køber. Det foregik igennem V90. Vidnet ved ikke, om G1-virksomhed gav tilladelse til salget. Vidnet leasede bilen af hensyn til afgiften til staten. Vidnet tør ikke sige, om det var bilen eller nummerplader, der blev leaset.
Foreholdt fra sin forklaring til rapport, fil 1, side 960, sidste afsnit, og 961, 2. og 3. afsnit, forklarede vidnet om at "lease nummerplader", at det husker han ikke, at han har forklaret. Han mener, at han har sagt bilen og ikke nummerplader. V16 havde tillid til V90 og tænkte, at det så nok var ok. Ham, der købte bilen, skulle senere betale et stor beløb, for at købe den fri.
V17 blev fremstillet som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 17, (red. Bil mrk.fjernet14), at han ikke husker bilen. Han har haft nogle stykker.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1018, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har leaset en sådan bil. Han husker dog ikke, at han var hos G1-virksomhed.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 993 ff., forklarede vidnet, at det godt kan være hans underskrift på kontrakten. Han havde en (red. Bil mrk. fjernet71) derude på et tidspunkt, som han leverede tilbage.
Han husker ikke yderligere fra leasingforholdet.
V18 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og retsplejelovens § 171.
Vidnet forklarede til bil 18, en (red. Bil mrk.fjernet15), at han blev registreret som bruger til bilen.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 2858 ff., forklarede vidnet, at det er ham, som har underskrevet kontrakten. Det var egentlig sønnen, der havde lavet aftalen, og vidnet skrev under for sønnen. Sønnen havde købt og betalt bilen et helt andet sted og ville lease den hos G1-virksomhed. Det skrev vidnet under på. Han ved ikke, om bilen først blev solgt til G1-virksomhed. Han ved ikke, hvad der er sket med bilen i mellemtiden. Vidnet kender ikke til kontraktens indhold.
V14 mødte som vidne.
Vidnet forklarede til køretøj 14, (red. Bil mrk.fjernet9), at han ikke kender noget til bilen.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 865, forklarede han, at det er vidnets navn, men at han ikke har haft noget med bilen at gøre. Han var der sammen med en anden person, og det var den anden person, der leasede eller købte bilen. Det er vidnet, der har skrevet under på kontrakten. Han kunne ikke dansk dengang og forstod ikke vilkårene. Vidnet fik at vide, at han skrev under som vidne. Vidnet kender ikke noget bilen. Vidnet var hos G1-virksomhed sammen ham, som leasede bilen. Personen hed V107. De var gode venner, og V107 var på et tidspunkt hans svigersøn. V107 opholder sig i Danmark. Vidnet har sagt til V107, at han skal i retten, og V107 har sagt, at han gerne møder som vidne i sagen. Det er V107, der købte bilen, og vidnet kender ikke noget til bilen. Vidnets mobilnummer er (red. tlf. nr.fjernet2), og V107s søns telefonnummer er (red. tlf. nr.fjernet3), hvis anklageren ønsker at indkalde V107.
...
V21 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 21, (red. Bil mrk.fjernet18), at han leasede en motorcykel hos G1-virksomhed. MOTORCYKLEN havde han købt hos en forhandler i Y7-by uden afgift og selv betalt for den. Han endte med at sælge den videre og lease den hos G1-virksomhed. Han solgte den til G1-virksomhed. Ellers kunne han ikke lease motorcyklen. Han købte den hos en forhandler for 110.000 kr. vistnok. Han solgte den til G1-virksomhed for omkring 100.000 kr.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 1155 ff., forklarede vidnet, at han haft to motorcykler, en (red. Bil mrk. fjernet76) og en (red. Bil mrk. fjernet77). De indgik en aftale om, at de 100.000 kr. skulle ind i G1-virksomhed. Han skulle sælge motorcykel, og der blev muligvis lavet papirer. Han modtog ikke kontanter eller penge i øvrigt ved salget. Det er hans underskrift i kontrakten. Startydelsen på 16.675 og depositummet på 37.000, husker han ikke, om han betalte. Han husker slet ikke beløbet. Han mener, at han kom med et stort beløb. Han har nok ikke fået noget gratis. Det giver mening, hvis det kun var differencen mellem startydelse og værdien, der blev betalt. Til sidst skulle han have købt den fri, men han endte med at bytte den til en bil. Vilkåret om køberet/pligt siger ham ikke
noget. Det var ikke meningen, at han skulle overtage motorcyklen bagefter. Han byttede motorcyklen til en bil. Han havde tillid til, at når perioden var færdig, ville de finde ud af det. Efter de 12 måneder var udgangspunktet, at han skulle købe motorcyklen fri. Han endte med at bytte videre med en bil. Han byttede selv motorcykel med en (red. Bil mrk. fjernet71) uden om G1-virksomhed. De og ejeren af (red. Bil mrk. fjernet71)en byttede lige over, og vidnet fik vist også nogle penge. Inden byttet kontaktede han G1-virksomhed. De havde ikke rigtig noget med prisen at gøre. Vidnet lavede aftalen med ejeren af (red. Bil mrk. fjernet71) bilen, som så efterfølgende valgte at lease motorcyklen af G1-virksomhed.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1188, forklarede vidnet, at han ikke husker navnet på køberen af motorcyklen, men at det var en indvandrer, han solgte den til.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 26, at (red. Bil mrk.fjernet21), at han også har stået for leasing af denne. Det var den (red. Bil mrk. fjernet71), han byttede sin motorcykel til. Vidnet ejede (red. Bil mrk. fjernet71)en, da han kom til G1-virksomhed med denne bil. Det er det samme beløb, som kørte rundt. Han husker ikke, hvordan det hang sammen. Han mener, at han fik penge for (red. Bil mrk. fjernet71) bilen af G1-virksomhed. De købte bilen. Han skulle selv betale noget i startgebyr og have penge for salget. Han husker det ikke præcist.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 1401 ff., forklarede vidnet, at han indgik denne kontrakt i brorens navn. Værdien på 65.000 kr. passede meget godt på (red. Bil mrk. fjernet71) bilen. Startbetalingen på 79.759 kr. inklusive sikkerhedsstillelse husker han ikke. Der var her også en byttehandel i forbindelse med motorcyklen. Det indgik også. Han husker ikke, at de talte om et depositum. Han forestillede sig, at han købte bilen fri med depositummet. Leasingen nåede ikke at slutte, fordi han byttede til en ny bil. Han byttede med en, der hed V108. V108 overtog (red. Bil mrk. fjernet71)en. Han mener, at han overtog leasingkontrakten, men han husker det ikke. Vidnet har nok fået noget af V108. Måske har vidnet fået 10.000-20.000 kr. i "udbetaling". Han kunne bytte ved at lave et debitorskifte, hvor vidnet fik nogle penge fra V108. Bilen blev købt tilbage igen af G1-virksomhed. Da G1-virksomhed gik konkurs, blev bilen solgt tilbage til G1-virksomhed. Han har fået at vide, at bilen blev købt tilbage igen.
...
V23 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og retsplejelovens §
171.
Vidnet forklarede til motorkøretøj 23, (red. Bil mrk.fjernet19), at bilen oprindelig kom fra Y5-land, hvor vidnet havde købt bilen. Han havde betalt lidt over 50.000 kr. uden plader. Oprindelig var det ikke planen at importere den. Han ville bare gerne have bilen. Senere besluttede han at prøve at få den indregistreret og fik G1-virksomhed anbefalet. Der var mulighed for at lease bilen. Han solgte bilen til G1-virksomhed, og så indgik de en leasingaftale. Der blev lavet en modregning ved leasingkontrakten. Han solgte den for 60.000 kr. Der blev modregnet i startydelsen på lidt over 75.000 kr. Han endte med at betale 15.800 kr.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 1248, forklarede vidnet, at han betalte en difference på i alt ca. 15.000 kr. De aftalte ikke noget om ejerskab. Han læste kontrakten igennem og syntes, at det så fint ud. Han har betalt 15.000 kr. og for bilen. Han husker ikke, hvad der skulle ske efter endt leasingperiode. Der var en sikkerhedsstillelse. Han havde ikke indtryk af, at han bare kunne få sin bil tilbage. Kontrakten blev ikke forlænget. Efter leasingperioden afleverede han nummerpladerne på motorkontoret lidt før tid, fordi han ikke ville gå over leasingperioden, og talte med G1-virksomhed, men husker ikke detaljerne. Han afleverede nummerplader lidt før jul. Han afleverede ikke bil tilbage til G1-virksomhed. Bilen blev stående hos vidnet uden nummerplader. I starten af januar afsluttede de leasingaftalen. Han fik registreringsattesten tilsendt, da de afsluttede leasingforholdet. Han mener, at han talte i telefon med G1-virksomhed. Han skulle ikke betale flere penge. Sikkerheden blev brugt til at betale skrapværdien på bilen.
Han betalte først for bilen, betalte leasingydelse og fik så bilen tilbage. De 15.000 kr. var differencen i forbindelse med leasingkontraktens indgåelse. Han fik at vide, at sikkerheden blev deponeret hos en revisor, og det er hans indtryk, at det blev frigivet ved leasingperiodens udløb. Fra starten vidste han ikke, hvordan det foregik, når leasingaftalen skulle afsluttes.
Foreholdt sin forklaring til rapport, fil 1, side 1256, 3. afsnit, forklarede vidnet, at det er taget ud af kontekst, at han skulle have forklaret, at det var meningen, at han skulle have bilen tilbage efter endt leasing. Det er taget ud af kontekst. Han kan godt have formuleret sig sådan i forbindelse med en længere samtale. Afhøringen blev foretaget over 2 år efter, så han kiggede tilbage, da han afgav forklaring. Han havde stadig bilen på det tidspunkt.
Der blev lavet en slutseddel i forbindelse med leasingkontraktens indgåelse. Den har vidnet selv gemt. Der blev ikke lavet papirer i forbindelse med leasingaftalens afslutning, og at han overtog ejerskabet af bilen igen. Han fik kun registreringsattesten og ikke nogle papirer. Registreringsattesten var hans bevis for, at han ejede bilen.
Det, at han kunne købe bilen tilbage efterfølgende, blev først relevant for vidnet, da han opsagde leasingkontrakten.
...
V25 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj til køretøj 25, (red. Bil mrk.fjernet7), at han blev registreret som bruger på den i 2015. Han fandt den i G21-hjemmeside uden afgift. Sælger kørte på den på en leasingaftale. Vidnet skulle tage over til G1-virksomhed for at overtage leasingaftalen. Vidnet købte først motorcyklen fra sælger for vistnok lidt over 100.000 kr. 107.000 kr. kan godt passe. Derefter tog han til G1-virksomhed og gav sine oplysninger, indgik en leasingaftale og modtog så nummerplader fra Skat. Han solgte ikke motorcyklen til G1-virksomhed.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 1342 ff., forklarede vidnet, at den månedlige leasingydelse på ca. 1.650 kr. godt kan passe. Han mener, at han leasede den i 2 år. Det var af 2 omgange, at der blev lavet en kontrakt. I første omgang, solgte han ikke. Når leasingperioden udløb, skulle han forlænge den. Han vidste ikke noget om leasing. Han lavede en aftale og fik en nummerplade fra Skat. Vidnet ejede motorcyklen i hans hoved. Han vidste bare, at han kunne overtage en kontrakt og få nummerplader. Det er ham, som har skrevet under på kontrakten. Han betalte 1.650 betalte i førstegangsydelse og derefter samme beløb hver måned. Vilkåret om køberet/pligt havde de ikke talt om. Der var ikke tale om, at G1-virksomhed skulle overtage motorcyklen. Den var hans hele vejen igennem, ellers havde han ikke gjort det. Han mente, at han betalte løbende afgift. Han gik ind i det god tro og tænkte ikke, at der var noget galt. Han indgik kontrakten af to omgange. Så læste han om det på Facebook, at der var noget galt, og ringede til G1-virksomhed og bad om sin registreringsattest og fik den igen fra G1-virksomhed. Han skulle ikke købe motorcyklen tilbage. Han betalte ikke penge for at få registreringsattesten tilbage.
Foreholdt faktura af 3. februar 2017, fil 1, side 1366, fra G2-virksomhed til vidnet forklarede vidnet, at han ikke købte motorcyklen tilbage fra leasingselskabet. Han købte den ikke tilbage for 40.000 kr. Det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Det har han aldrig hørt om.
Foreholdt leveringsvilkår, fil 1, side 1346 ff., forklarede vidnet, at motorcyklen altid har været hans ejendom. Det har han ikke studset over. Han husker ikke, hvad der blev forklaret dengang, og om de har forklaret, at sådan skal vi skrive for, at det går rigtig til. Han har bare skrevet under, som ham han overtog den fra, og gik ud fra, at alt var ok.
V26 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til bil 26, (red. Bil mrk.fjernet21), at han har leaset bilen. Han gav fuldmagt til sin lillebror, V21. Han ved ikke, hvem der købte den først. Lillebroren stod for det hele. Han har ikke skrevet under på kontrakten.
Foreholdt kontrakt, fil 1, side 1401, forklarede vidnet, at det er lillebrorens underskrift ifølge fuldmagt. Vidnet betalte ikke penge i forbindelse med leasingaftalens indgåelse. Det ender med, at bilen blev afleveret tilbage. Vidnet brugte bilen i ca. et halvt år sammen med lillebroren."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 15. marts 2022:
"V2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 2 (red. Bil mrk.fjernet2), at han havde en kammerat, der havde leaset en bil hos G1-virksomhed. Det var første gang, at han skulle lease en bil. Han havde hørt godt om firmaet. Han havde ikke bilen, da han tog kontakt til G1-virksomhed, men han havde fundet en bil i Y3-land, han gerne ville lease. Det var T1, han talte med. Han modtog et tilbud. Han købte selv bilen i Y3-land. Han var i synshallen for at få den synet. Han betalte en månedlig ydelse. Leasingaftalen var for et halvt år ad gangen. Hver gang den udløb, blev den afmeldt ved Skat, hvorefter han ringede og oplyste, at han fortsat ønskede at lease bilen, hvor den derefter blev tilmeldt igen. Der skete ikke udbetaling eller forhandling efter endt periode, når den skulle forlænges. Han husker ikke, om der kom ny kontrakt for hver periode. Når leasingperioden var slut kunne han sælge bilen til eksport, idet den var uden afgift. Han husker ikke, om det blev
oplyst fra start, eller det var noget han fandt ud af undervejs. Han fik at vide af G1-virksomhed, at bilen var hans. Der blev ved indgåelse ikke talt om, hvad der skulle ske ved endt periode. Da det blev aktuelt, fik han at vide, at han kunne køre til en synshal og få den afmeldt for derefter at sælge den. Vidnet mener, at det var hans bil, der blev leaset ved G1-virksomhed. Han mener at have betalt det, der var svarede til bilens pris, som udbetaling. Han betalte omkring 55.000 kr. for bilen i Y3-land og lagde bilen som udbetaling for leasing.
Foreholdt kontrakten, fil 1, side 353- 356, forklarede vidnet, at han ikke husker om han betalte beløbet på 31.750 kr. som opstartspis. Han havde formentlig læst vilkåret om køberet/pligt. Han fik at vide ved indgåelse af kontrakten, at han efter leasingperioden kunne køre ned og aflevere nummerpladerne i en synshal og sælge den til eksport. Han kan godt se, at det er i modstrid med kontrakten, men aftalen var, at det var hans bil, og at den kunne sælges efter endt leasingperiode. Aftalen blev forlænget en del gang. Han solgte bilen i januar 2017. Han skrev en mail, hvor han spurgte, hvordan han skulle forholde sig ved endt leasingperiode, hvor han blev vejledt om at aflevere nummerpladerne ved en synshal. Han solgte den herefter til eksport, hvor der blev lavet en købsaftale med ny køber. Han hørte ikke noget fra G1-virksomhed i forbindelse med salg af bilen. Han hørte først noget igen mange år efter, da en betjent fra Fyns Politi kontaktede ham omkring forløbet. Han hørte ikke yderligere fra G1-virksomhed i anledning af salget. Registreringsattesten befandt sig hos G1-virksomhed. G1-virksomhed stod som ejer og han som bruger. Han modtog registreringsattesten i forbindelse med endt leasingperiode, så han kunne få afmeldt pladerne.
Foreholdt tysk faktura, fil 9, side 7204, forklarede vidnet, at det var regningen på bilen. Han husker ikke, hvorfor G1-virksomhed fremgår som køber af bilen. Det var ham, der hentede bilen i nærheden af Y14-by Han husker ikke, hvis penge bilen blev købt for. Han har ikke længere kontoudskrift eller andet fra dengang.
Foreholdt faktura, fil 1, side 368, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han købte den af G1-virksomhed for 40.000 kr. Han tror, at han har betalt fakturaen, når den findes. Han solgte bilen og fik pengene af køber. De penge han fik for salget af bilen beholdt han selv. Han husker ikke at have set fakturaen eller at have betalt den, men han betaler altid sine regninger.
V4 mødte som vidne og blev gjort bekendt
med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 4 (red. Bil mrk.fjernet4), at bilen kom fra Y3-land. Han havde selv købt og hentet bilen i Y3-land. Han valgte G1-virksomhed, da hans lillebror havde leaset en bil hos dem. Det var første gang, at han selv skulle lease et køretøj. Han fik oplyst, at G1-virksomhed skulle eje bilen for, at den kunne leases til ham. Han solgte bilen til G1-virksomhed. Han skulle betale bilens værdi i indskud samt noget opstartspris i form af depositum. Han mener, at han betalte 17.000 euro for den. Det kan godt passe, at det var 127.500 danske kr. omregnet. Han mener, at der var en bankoverførsel i den forbindelse. Aftalen var ved endt periode, at han skulle have bilen og depositummet tilbage. Han forlængede flere gange. Det foregik telefonisk, når der skulle ske forlængelse. Han tror, at der blev lavet nye papirer, fordi bilen blev billigere pr. år. Der skulle ikke betales nyt depositum. Det var kun leasingydelsen, der ændrede sig. Det gik ikke som aftalt. Han læste, at virksomheden var gået konkurs. Han fik en besked fra Skat, hvor han skulle betale 175.000 i afgift for at få bilen over i eget navn. Han endte med at betale afgiften.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 441-443, forklarede vidnet, at det godt kan passe beløbet på depositummet var 150.325 kr.
Foreholdt kontoudtog, fil 9, side 7733, forklarede vidnet, at opstartsbeløb var 22.825, svarende til differencen mellem 150.325 og 127.500. Han kørte i bilen, indtil bilerne blev låst ved Skat. Derefter betalte han afgiften til Skat og solgte herefter bilen i 2020.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 7731-7732, forklarede vidnet, at det ser rigtigt ud på slutsedlen. Aftalen var at bilen var hans, når leasingperioden var slut, imod at G1-virksomhed beholdt depositummet.
...
V28 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 29 (red. Bil mrk.fjernet7), at han ikke husker om han selv kom med motorcyklen, eller om det var G1-virksomhed, der havde den stående.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1539-1542, forklarede vidnet, at det ligner hans underskrift. Han husker at have kørt på
en motorcykel. Han husker ikke, om det var denne. Han husker ikke, hvad han betalte for den, men det fremgår af leasingkontrakten. Han husker ikke, hvad der skete med motorcyklen efter endt leasing. Han husker ikke køretøjet eller andre omstændigheder omkring det.
Foreholdt afhøringsrapport af 19. juni 2017, fil 1, side 15581560, forklarede vidnet, at han ikke husker, om han skulle have købt en nyere motorcykel, som anført i afhøringsrapporten. Han husker generelt ikke at skulle have forklaret som anført i afhøringsrapporten. Dog er det korrekt, at han heller ikke dengang kunne huske beløbets størrelse. Han husker ikke at have betalt 40.000 kr. i kontanter. Han mindes ikke at have fået overført nogle penge til hans konto. Han mindes ikke at have talt med politiet om, hvis ejerskab af motorcyklen var. Han husker ikke, hvorvidt motorcyklen blev solgt, eller om han fortsatte med at benytte den. Han kan dog godt have forklaret, at der var nogle mindre skader på tanken, og at det var G1-virksomhed, der skulle udbedre disse skader. Han syntes generelt, at betjenten, der havde været ude hos ham, var flabet, provokerende og ikke håndterede situationen godt nok.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1553-1554, forklarede vidnet, at han ikke husker at skulle have vist betjenten denne leasingaftale. Det er dog hans underskrift. Han husker ikke at skulle have betalt 44.000 kr. for at frikøbe motorcyklen. Han mindes ikke at have forklaret, at han havde haft køretøjet stående hos sig uden nummerplader på.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1568, forklarede vidnet, at han ikke havde bestilt en registreringsattest.
V109 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede vedrørende køretøj nr. 30, (red. Bil mrk.fjernet39), at det var korrekt, at det var hende, der kunne svare på spørgsmålene vedrørende køretøjet. Hun ønskede bilen, da det ville gøre hendes dagligdag lettere. Det var vigtigt for hende, at det var en bil med stor sikkerhed, når hun kørte rundt med sine børn og forældre. Hun fik sin mor til at lave leasingkontrakten på den. Bilen kom fra en bekendt. Den bekendte havde solgt bilen til hende. Hun betalte for bilen. Hendes mand tog kontakt til G1-virksomhed. Hun tror, det var telefonisk, han kontaktede G1-virksomhed. Hun gav kontrakten til hendes mor, der underskrev den og efterfølgende hentede de nummerpladerne. Hun ejede bilen i leasingperioden. Det var hende, der brugte
bilen. Hendes datter og mand brugte den også. Hun husker ikke, om bilen blev solgt til G1-virksomhed, inden den blev leaset. Hun har ikke meget forstand på leasing.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1588-1590, forklarede vidnet, at det fremgår af vilkåret om køberet/pligt, at bilen var deres ved endt periode. Hun mindes, at bilen var udbetalt. Der skete ikke betaling i forbindelse med endt leasingperiode. Hun husker ikke, om kontrakten blev forlænget. Hun kørte i bilen i en periode, hvorefter hende og hendes mand solgte bilen. Pengene, de fik for salget, beholdt de. Når kontrakten udløb, var bilen deres, og efterfølgende solgte de den. Hun husker ikke de detaljerne. Hun mindes ikke, at der var nogen fra G1-virksomhed, der tog kontakt til dem, da de solgte bilen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke ved meget om leasing. Hun ved dog, at bilen var deres ved endt leasingperiode. Det var hendes mand, der havde forstand på den del. Hun synes kontrakten så fin ud.
V73 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 76, (red. Bil mrk.fjernet60), at han husker at have leaset motorcyklen. Hans fætter fandt en motorcykel til ham. Han husker ikke, hvor hans fætter fandt den henne. Motorcyklen stod i Y4-by hos G1-virksomhed. Hans fætter var behjælpelig, da vidnet selv ikke havde forstand på leasing. Han lagde omkring 20.000 kr. for den. Motorcyklen var G1-virksomheds i leasingperioden. Efter leasingperioden fik han den toldsynet, købte den fri fra Skat og købte den. Han betalte et beløb om måneden. Hans opfattelse var, at han skulle afdrage afgiften, og derefter var det hans.
Foreholdt leasingkontrakten, fil 1-1, side 1012-1014, forklarede vidnet, at motorcyklen var hans ved endt leasingperiode. Han skulle blot have den i tre måneder, til der var sparet sammen til afgiften. G1-virksomhed gav registreringsattesten til ham.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1-1, side 1037, forklarede vidnet, at han efter de tre måneders leasingperiode kørte motorcyklen til syn og fik den toldsynet. Registreringsattesten fik han tilsendt. Der var en enkelt telefonsamtale under leasingperioden. Han betalte selv told og Skat. Der var ikke yderligere penge mellem G1-virksomhed og leasingtager.
V31 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 32, (red. Bil mrk.fjernet28), at han ejede en bil. Der blev lavet en kontrakt, hvor det fremgik, at bilen overgik til dem, og han skulle have den igen efter endt leasingperiode. Han fik ikke bilen tilbage. Bilen var uden afgift. Aftalen var, at han skulle have bilen tilbage igen ved endt leasingperiode. Han husker ikke præcis, hvordan det foregik. Han husker, at han have købt en bil uden afgift. Han leasede pladerne og havde tænkt sig at sælge bilen videre efter endt leasingperiode.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1675 ff., forklarede vidnet, at det var den bil. Beløbet for den månedlig ydelse anført i kontrakten var korrekt. Det kan godt passe, at han betalte 8.500 kr. som opstartspris. Han husker ikke de præcise beløb, men det ser rigtigt ud. Han husker det som om, at han måske betalte lidt mere end anført. Vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Det var dog ikke sådan, det endte. Bilen blev tilbageleveret til G1-virksomhed af politiet. Politiet oplyste, at han ejede bilen, men at den var leaset ud til en anden. Han har ikke set bilen siden. Han forstår ikke, hvorfor bilen blev hentet af politiet.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han ikke husker, at G1-virksomhed købte bilen af ham.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at den månedlig afgift blev betalt, imens han var varetægtsfængslet. Betalingen skete af hans mor, som han havde givet fuldmagt til. Vidnet husker ikke, at der skulle være yderligere aftaler om bilen. Han husker ikke at have talt med tiltaltes lillebror om bilen. Han talte med en tredje person, da de var i butikken. Leasingaftalen var fortsat i hans navn. Det er ikke korrekt, at der var et debitorskifte. Bilen blev frataget ham grundet G1-virksomheds forhold.
Vidnet fremkom herefter med et erstatningskrav på 140.000 kr. Han sender desuden en mail til anklageren vedrørende bemærkninger til erstatningskravet, opgørelse og eventuel dokumentation.
...
V32 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 33, (red. Bil mrk.fjernet27), at bilen kom fra G1-virksomhed, som havde bilen stående. Han betalte en leasingydelse hver måned. Han husker ikke beløbet præcis. Han købte ikke bilen af G1-virksomhed. G1-virksomhed ejede bilen. Han husker ikke beløbet ved opstart. Bilen skulle ved endt
leasingperiode tilbage til G1-virksomhed.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1726-1729, forklarede vidnet, at det er hans underskrift. Køretøjets værdi og skrapværdien lyder korrekt. Han husker ikke præcis, hvor meget der blev betalt ved indgåelse af kontrakten. Vidnet har ikke læst vilkåret om køberet/pligt ved indgåelse af kontrakten. Bilen blev taget af politiet. Han husker ikke tidspunktet for afhentningen af bilen, men det er mange år siden. Han husker ikke, at politiet skulle have været på adressen for at tale med vidnet om bilen.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 1737-1735, hvoraf fremgår, at vidnet var i besiddelse af leasingkontrakten fil 9, side 8252-8255, forklarede vidnet, at han ikke husker dette. Han husker ikke, hvem han handlede med ved G1-virksomhed, men det var en ung mand. Han kan ikke udelukke, at han havde handlet med V91 ved indgåelse af kontrakten. Det kan godt passe, at han har forklaret som anført på side 1735, fjerdesidste afsnit. De 20.000 kr. er dem, der fremgår af hans egen leasingkontrakt. Han husker ikke beløbet i forhold til den først nævnte kontrakt.
Adspurgt af forsvarerens henset til fil 1, side 1734, forklarede vidnet, at det er korrekt, at bilen aldrig var ejet af ham. Den stod hos G1-virksomhed.
...
V35 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 36, (red. Bil mrk.fjernet12), at det er korrekt, at leasingkontrakten var i hans navn. Han havde købt bilen sammen med sin bror i Y3-land. Det var hans bror, der havde fundet frem til, at den skulle leases gennem G1-virksomhed. Vidnet deltog ikke i noget møde.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1874-1876, forklarede vidnet, at det er hans underskrift, der fremgår af kontrakten. Han husker, at han skrev under på en kontrakt, der var udskrevet af hans bror. Han formoder, at den blev scannet og sendt retur. Han har ikke underskrevet kontrakten på et kontor. Han er ret sikker på, at G1-virksomhed ikke købte bilen forud for leasingperioden. Hans bror stod for leasingen. Vidnet havde ikke kendskab til vilkåret om køberet/pligt. Han mener, at der blev betalt en førstegangsydelse og herefter den månedlige ydelse. Beløbene opgjort på side 1876 i førstegangsydelse passer meget godt. Han har ikke forholdt sig til vilkåret om køberet/pligt. Vidnet
konstaterede, at bilen burde være hans efter endt leasingperiode ud fra kontrakten. Han havde ikke prøvet at lease et køretøj forud for denne aftale. Han var af den opfattelse, at bilen var deres efter endt leasingperiode. Han husker ikke, hvorvidt bilen blev leaset yderligere. Der kom en sag hos Skat, hvorefter de ikke længere kunne køre i bilen. Han mener, at de betalte den fulde afgift i sidste ende. De har efterfølgende solgt bilen. Det var hans bror, der solgte bilen.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 1899, forklarede tiltalte, at V110 vidst nok er ham, der købte bilen af dem.
Adspurgt af forsvareren, slutseddel, fil 9, side 7342, forklarede vidnet, at hans bror har udfyldt slutsedlen, men at vidnet har skrevet under. Bilen er solgt til G14-virksomhed. Det er hans bror der har stået for det hele, han har blot skrevet under.
V111 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 36, (red. Bil mrk.fjernet12), at det er korrekt, at de hentede bilen i Y3-land. Det var ham, der havde kontakten til G1-virksomhed. Leasing var ret nyt på daværende tidspunkt. Han blev anbefalet G1-virksomhed af en kammerat. Det var super nemt. De besøgte G1-virksomheds kontor i Y4-by, hvor der blev betalt en førstegangsydelse. Der kom nummerplader på derefter. Der skulle ikke ske overdragelse af bilen. De solgte ikke bilen til G1-virksomhed. Han er ikke bekendt med, at der skulle være lavet papirer, der ligner, at den er blevet solgt til G1-virksomhed.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 7342-7343, forklarede vidnet, at han aldrig har set denne slutseddel før. De 80.000 kr. havde han ikke kendskab til. Hverken ham eller hans bror V35 havde fået nogle penge. Han ville have husket, hvis han havde fået 80.000 kr. Han er selv bilsælger. Han var ikke kørt fra stedet, før han havde fået pengene udbetalt, såfremt det var det, der skulle ske. Han husker beløbet på 56.000 kr, hvilket han har betalt. V35 var af ejer bilen. De havde købt den sammen i Y3-land, af en han kender. De kørte bilen til Danmark. Afgiften var på daværende tidspunkt ret dyr, hvorfor de endte med at lease den. Det var et meget mindre beløb end den samlede registreringsafgift. De betalte 40.600 kr i opstart. Omkostningerne på 16.600 var ikke blevet oplyst fra start. De fik at vide, at de skulle lease nummerpladerne. Det er også det, at han har fortalt videre til folk, når hans venner har spurgt til det. Han har anbefalet det til folk. Hans kammerat har også gjort brug af det. De købte bilen og leasede nummerpladerne. De havde
ikke solgt bilen til G1-virksomhed. De havde tillid til at rådgiverne ved G1-virksomhed vejledte dem korrekt. Det var deres bil under hele leasingperioden. Efter endt leasingperiode kunne man genlease og køre i bilen fortsat. Der var ikke noget restbeløb efter endt leasingperiode, som der er ved mange andre leasingselskaber. De fik at vide, at de skulle "lease nummerpladerne". Det var ordene, der blev sagt. De fik at vide, at det var deres bil, de leasede pladerne. De stolede på G1-virksomhed. Han husker ikke, hvem hos G1-virksomhed, han talte med. Der var 3 forskellige ansatte hos G1-virksomhed. Det var vidnet og brorens bil under hele forløbet. Ved forlængelse fortsatte de bare med at betale månedlig leasingydelse.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1876, forklarede vidnet, at vilkåret om køberet/pligt var korrekt. Hvis G1-virksomhed skulle have købt bilen af ham, skulle han have depositum tilbage ved endt leasingperiode. Ved endt leasingperiode skulle de ikke betale for at få den fri. Bilen var leaset indtil firmaet gik konkurs. Da G1-virksomhed gik konkurs, blev bilen taget af politiet. De havde en lang korrespondance med Skat. Han betalte herefter et stort beløb til Skat for den fulde registreringsafgift. Beløbet på registreringsafgift var den beregnede afgift ved bilens indstransport til landet, og ikke på det aktuelle tidspunkt. De betalte for at få bilen fri, idet de ikke ønskede at miste bilen til kurator. De kom frem til, at det bedst kunne betale sig for dem at betale den fulde afgift.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han ikke husker hvorvidt det var ham, der skrev under på slutsedlen. Det hele gik meget stærkt. Han havde ikke solgt bilen til G1-virksomhed. Han havde fuldmagt til, at han måtte underskrive for sin bror V35, men han har ikke underskrevet på et salgsmateriale af bilen.
...
V39 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten, vidneansvaret og retsplejelovens § 171.
Vidnet forklarede vedrørende køretøj nr. 40, (red. Bil mrk.fjernet27), at bilen kom fra Y3-land. Han havde ikke købt den i Y3-land. Det var G1-virksomhed, der købte bilen. Han betalte ca. 7.000 kr. i oprettelse. Han afleverede sin (red. Bil mrk. fjernet74) i bytte til G1-virksomhed. Årsagen til bilskiftet var en familieforøgelse, der krævede mere plads og andre krav til en bil. Han skulle betale af på (red. Bil mrk.fjernet27)en og bilen ville derefter være hans. Afbetalingsperioden fra tre år. Han havde mange problemer med (red. Bil mrk.fjernet27)en. Han var i mange år ikke klar over, at der var en sag mod G1-virksomhed. Bilen havde holdt i hans garage, idet der skulle laves noget på den,
hvilket han ikke havde råd til. En dag var nummerpladerne væk. Han kontaktede politiet, der oplyste, at nummerpladerne var fjernet, idet der var problemer med G1-virksomhed, hvorfor nummerpladerne var blevet fjernet. Problemerne med bilen var blandt andet hæve/sænke funktionen, bærearmene og samtidig var den rigtig dårlig i optrækket. Det krævede nogle reparationer. Det var G1-virksomheds problem. G1-virksomhed løste ikke problemet. Han behandlede bilen som sin egen. Han var ikke klar over, at det var G1-virksomheds ansvar at udbedre de skader, der var kom på bilen. Han blev anbefalet G1-virksomhed. Han var egentlig glad for konceptet. (red. Bil mrk.fjernet27)en var G1-virksomheds, men han var af den opfattelse, at han gik og betalte af på den, hvorefter den ville blive hans. Han havde opfattelse, at det var hans bil uden at betale yderligere, når han de tre år var gået. Ellers havde han ikke byttet sin (red. Bil mrk. fjernet74) på danske nummerplader med fuld afgift. Han er i dag frisør, men har tidligere haft en cykelforretning.
Foreholdt leasingkontrakten, fil 1, side 2045-2048, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han betalte 2.700 kr. pr. måned. Det kan godt være hans underskrift, men kvaliteten af bilaget er dårligt. Værdierne ved indgåelse af leasingkontrakt og skrapværdien havde han ikke kendskab til. Han husker at have betalt 7.500 kr. som leveringsomkostninger. Beløbet var korrekt. Vilkåret om køberet/pligt stemmer overens med hans opfattelse.
Foreholdt mailkorrespondance, fil 9, side 4473-4474, forklarede vidnet, at han ikke husker mailkorrespondancen. Han fik en mail, hvor han skulle aflevere bilen i Y15-by, hvorefter han kontaktede politiet. Han videresendte mailkorrespondancen til politiet i forbindelse med afhøringen. Han videresendte alt, han havde på sagen. Vidnet forstod ikke, hvorfor han skulle aflevere sin bil.
Virksomheden G1-virksomhed var populær på tidspunktet. Han fik en rigtig god service der. Han havde brug for en bil med syv sæder og afleverede sin egen bil med fem sæder. Han ved at rygterne går på, at man skulle lease nummerpladerne, men det var ikke det, at han selv fik oplyst.
Foreholdt afhøringsrapport den 4. juli 2017, fil 1, side 20522055, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret til politiet, at det var en flexleasingaftale. G1-virksomhed var kendt for flexleasing.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det var hans opfattelse, at det var en flexleasingaftale og at det var hans egen bil. Han vidst ikke noget om leasing dengang, han indgik leasingkontrakten. Han vidste lidt mere, da han blev afhørt
af politiet og i dag ved han meget om leasing. G1-virksomhed hentede bilen i Y3-land for ham. Den stod i G1-virksomheds navn, indtil han havde betalt afgiften af.
Adspurgt af forsvareren til køretøjshistorik, fil 1, side 2063, forklarede vidnet, at han fik at vide, at bilen kom fra udlandet, og der ville være nogle dages leveringstid. Han har ikke meget erfaring med kontrakter. Hans fokus var ikke så meget på gennemlæsningen af kontrakten, men mere begejstringen over at have fået bilen, idet netop havde fået endnu et barn."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 17. marts 2022:
"V42 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøjet 44, (red. Bil mrk.fjernet26), at han arbejder som mekaniker. I 2016-2017 købte han bilen i Y2-land, og hentede den til Danmark. Han havde aldrig leaset en bil i Danmark. Nogle venner anbefalede G1-virksomhed. Han ringede til dem vedrørende en aftale og fik at vide, at han skulle syne bilen, komme med synsrapport og efterfølgende medbringe papirerne herpå. Han fik et tilbud, hvor han sparede ca. 10.000 kr. om året ved at lease den gennem G1-virksomhed i forhold til andre leasingselskaber. Det var et rigtig godt tilbud han fik af dem. Han kom derfor til Y4-by for at underskrive leasingkontrakten. Han fik nummerpladerne.
Der var ikke tale om, at bilen skulle sælges til G1-virksomhed først. De havde papirerne på bilen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2211-2213, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han betalte 5.000 kr. i leveringsomkostninger. Han ejede bilen under hele forløbet. Han havde registreringsattesten på bilen. Han kørte på et tidspunkt til Y6-land i bilen uden problemer, hvilket kræver, at man har hele registreringsattesten, idet det er udenfor EU.
Foreholdt kontoudskrift, fil 1, side 2223, forklarede vidnet, at han ikke husker at skulle have modtaget nogle penge. Han modtog ikke nogle penge, da han kørte derfra. Han forlængede ikke sin kontrakt. Han lånte på et tidspunkt bilen til en ven, der var interesseret i at købe den efterfølgende. Hans kammerat var meget insisterende på at købe bilen. Hans kammerat overtog derfor leasingkontrakten. Hans kammerat afleverede nummerpladerne til Skat. Han betalte efterfølgende et bødeforelæg fra Skat. Han var utilfreds med, at problemet var
endt hos ham, når han havde solgt bilen videre. Han havde tillid til, at G1-virksomhed havde styr på deres leasingaftaler. Han synes ikke det var i orden, at Skat opkrævede den fulde afgift hos ham, når han havde solgt bilen videre. Han solgte bilen til hans kammerat for 75.000 kr. Bilen er mere værd end det, men han var venner med ham, derfor fik han en god pris for bilen.
Han læste ikke den kontrakt han underskrev. Han havde tillid til vedkommende, der udarbejdede leasingkontrakten. Det var en af T1s ansatte, der udarbejdede kontrakten. Han kender flere af T1s familiemedlemmer. Han fandt ud af efterfølgende, at man ikke kan lease et køretøj på disse vilkår. Bilen skulle have været hans, når leasingperioden var slut. Han var ikke klar over, at G1-virksomhed i leasingperioden stod som ejer af køretøjet.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. marts 2018, fil 1, side, 2220, tredjesidste afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at G1-virksomhed havde forklare, at bilen skulle være registreret hos G1-virksomhed, men at det skulle han ikke bekymre sig om, forklarede vidnet, at politiet kom hjem til ham, hvilket ikke var i orden, når de bare kunne ringe til ham. Vidnet har ikke fremvist en leasingkontrakt, som anført i afhøringsrapporten. Det er korrekt anført, at han har betalt oprettelsesgebyr og første leasingydelse. Det kan godt være, at han har forklaret til politiet, at G1-virksomhed skulle stå som ejer af bilen i leasingperioden. Det var dog hans opfattelse, at det var hans bil hele tiden. Det kan godt passe, at han har forklaret til politiet, at han havde fået anbefalet G1-virksomhed via bekendte, da de var billigere og det var muligt at lease nummerpladerne til sin egen bil.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. marts 2018, fil 1, side, 2220, andet afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at han af venner havde fået anbefalet G1-virksomhed, hvor man kunne lease nummerplader til sin egen bil, forklarede vidnet, at det kan han godt have forklaret, men at det for ham mest handlede om prisen.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han ringede til G1-virksomhed og fik udleveret registreringsattesten, da han skulle til Y6-land. Han havde ikke registreringsattesten hele tiden.
På anklagerens supplerende spørgsmål, forklarede vidnet, at hans kammerat blot skulle overtage kontrakten, hvorefter hans kammerat betalte ham 75.000 kr. for bilen. Køberen af bilen kom efterfølgende tilbage og satte bilen hos ham. Hans kammerat fik ikke nogle penge tilbage i den forbindelse. Bilen er intet værd i dag. Den har stået udendørs uden
V43 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten, vidneansvaret og retsplejelovens § 171.
Vidnet forklarede til køretøj 45, (red. Bil mrk.fjernet31), at hun er sosuassistentelev. Det var hende og en ekskæreste, der fandt bilen på et værksted. De var interesseret i at købe den og få nummerplader på. Det var hendes ekskæreste, der stod for leasingkontrakten. Det skete gennem G1-virksomhed. Hun husker ikke, om det var T1, hun indgik leasingkontrakten med, men hun har haft mailkorrespondance med ham. Hun husker, at de købte bilen og leasede afgiften. De betalte et depositum, men hun er ikke sikker på, om det var et depositum til betaling af bilen eller til leasingen af nummerpladerne. Hun ved ikke, hvad købsprisen for bilen var.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2051, 2. afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun skulle have forklaret til politiet, at de fandt bilen ved G23-virksomhed, hvor de købte den for 30-40.000 kr. I handlen indgik også hendes tidligere personbil. Hun var af den opfattelse, at de leasede afgiften. Hendes mor var med, da leasingkontrakten skulle underskrives. Hendes mor læste også kontrakten igennem. Kontrakten så fin ud efter deres opfattelse. Det var hendes bil, men det var primært hendes ekskæreste, der brugte den. Hun var af den opfattelse, at det var hendes bil hele tiden og ikke G1-virksomheds. Hun husker ikke, hvorvidt bilen blev solgt til G1-virksomhed.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 6746-6747, forklarede vidnet, at det er hendes underskrift på slutsedlen. Hun kan ikke forklare, hvorfor bilen blev solgt til G1-virksomhed. Hvis hun har underskrevet det, må det jo være gjort som et krav for, at kontrakten blev indgået.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2253-2254, forklarede vidnet, at hendes opfattelse var, at bilen var mere værd end anført. Hun husker, at hun havde kontanter med, men husker ikke hvor mange. Hun fik ikke nogle penge fra G1-virksomhed med derfra.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at hun ikke ved om bilen er købt med eller uden afgift. Hun har tydeligvis ikke været klar over, hvad hun skrev under på.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2262, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret til politiet, at hun ikke solgte bilen til G1-virksomhed, men underskrev på trods heraf en slutseddel om salg. Det var et krav fra G1-virksomhed, at man nummerplader i mange år.
gjorde sådan for at få kontrakten, men man modtog ikke pengene for salget. Det var en fiktiv slutseddel. Hun fik ikke nogle penge af G1-virksomhed.
Hende og kæresten gik kort tid efter fra hinanden, hvor hun ønskede at komme ud af kontrakten. Ekskærestens mor overtog kontrakten, da vidnet synes det var en stor hovedpine at komme ud af den. Efterfølgende skulle en anden overtage kontrakten, hvilket vidst nok blev hendes ekskærestes mor. Det vigtigste for hende var at komme ud af kontrakten. Den blev ikke forlænget. Hun ved ikke, hvad der skete efter, at bilen blev overdraget til Sonja, hendes ekskærestes mor. Hun modtog ikke penge i forbindelse med overdragelsen. Årsagen til, at hun ikke fik penge for bilen ved overdragelsen, var, at hun bare skulle ud af parforholdet og leasingkontrakten. Pengene var ikke vigtige i den situation, hun befandt sig i på daværende tidspunkt.
...
V46 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten, vidneansvaret og retsplejelovens § 171.
Vidnet forklarede til køretøj 48, (red. Bil mrk.fjernet33), at han er selvstændig ventilationsmontør. Han fik hjælp af en motorcykelforhandler på Midtfyn til at købe en motorcyklen i Y14-by. Han betalte selv for motorcyklen. Han blev af Midtfyns MC henvist til G1-virksomhed. Han fik oplyst, at han kunne lease afgiften. Han husker, at han talte med en ung mand hos G1-virksomhed, men ikke specifikt hvem. Han skulle have lavet en leasingkontrakt på motorcyklen. Der var ikke nogle penge imellem G1-virksomhed og ham. Han solgte ikke motorcyklen til G1-virksomhed. Han leasede afgiften. Den eneste aftale, der var mellem ham og G1-virksomhed var leasingkontrakten. Han ejede motorcyklen.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2429-2430, forklarede vidnet, at det ser ud som om, at han har solgt motorcyklen. Det er hans underskrift. Det var sådan det skulle gøres, for at indgå en kontrakt. Det var ikke G1-virksomhed, der ejede motorcyklen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2414-2417, forklarede vidnet, at beløbet ser rigtigt ud. Som det ser ud, burde han have fået 45.000 kr. og efterfølgende betalt 7.175 kr., men det var ikke sådan det foregik. Der var ingen penge i mellem dem. Han mindes, at det så rigtigt ud på dagen, men han kan godt se i dag, at tingene ikke ser ud, som det rent faktisk forholdt sig. Han betalte de 7.175 kr. for at få nummerpladerne med. Han er ret sikker på, at der blev betalt med dankort. Han ejede motorcyklen hele tiden, både under og efter leasingperioden. Han leasede
udelukkende afgiften.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2422, tredjesidste afsnit, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret til politiet, at motorcyklen hele tiden var hans. G1-virksomhed købte den ikke. Slutsedlen var fiktiv. Han undrede sig ikke over, at han underskrev en fiktiv slutseddel. Det var en formalitet. Det var sådan, det var, da han indgik leasingkontrakten.
Da leasingkontrakten skulle fornyes, fik han at vide, at de skulle vente med forlængelse af kontrakten indtil starten af det nye år, da man ikke kører motorcykel om vinteren. Den blev dog aldrig forlænget. Politiet kontaktede ham herefter. Han forsøgte at aflevere nummerpladerne, hvilket ikke var muligt. Han endte med at betale den fulde registreringsafgift, fik nye nummerplader og benyttede sig herefter igen af motorcyklen. Den er i dag solgt videre. Han hørte ikke fra G1-virksomhed i forbindelse med, at han betalte den fulde registreringsafgift og fik nye nummerplader på motorcyklen.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han ikke havde leaset noget køretøj forud for denne leasingkontrakt. De havde dog haft leasing i firmaet, men ikke privat. Det kan godt passe, at han har forklaret til politiet, at det var gældende for alle leasingfirmaer. Det var dog ikke noget han selv havde erfaring med, men noget han havde fået oplyst af G1-virksomhed ved indgåelse af kontrakten. Han kan ikke afvise, at andre har gjort ham opmærksom på dette.
V47 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 49, (red. Bil mrk.fjernet34), at han er førtidspensionist. Han havde købt bilen i Y3-land. Han indgik en leasingaftale med G1-virksomhed. G1-virksomheds var de billigste på markedet. De kunne ikke hjælpe ham, medmindre han solgte bilen til dem. Herefter kunne han lease bilen og nummerpladerne. Der blev lavet en slutseddel. Han mener at have solgt bilen for 30-35.000 kr.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 6223-6224, forklarede vidnet, at det er hans underskrift. Det kan godt passe, at han solgte den for 49.000 kr. Han fik 35.000 kr. med derfra. Han skulle betale noget for nummerpladerne og i opstart.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2457, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han betalte 10.236 kr. i opstart og han fik resten udbetalt. Han husker ikke, om det var kontant eller på
dankort. Han kørte i bilen i et par måneder. Bilen begyndte derefter at gå i stykker. Han kunne ikke få lov til at aflevere bilen tilbage, da det var ham, der havde ødelagt den, hvorfor han tilbød at købe den af G1-virksomhed. Han turde ikke oplyse leasingfirmaet, at han havde ødelagt bilen. Han købte den herefter tilbage. Han betalte mellem 35-45.000 kr. for den.
Foreholdt faktura, fil 1, side 2474, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han betalte 40.000 kr. for bilen. Han har betalt fakturaen.
Vidnet solgte efterfølgende bilen videre uden afgift.
V40 mødte som vidne og blev vejledt efter retsplejelovens § 171.
Vidnet forklarede til køretøj 41, (red. Bil mrk.fjernet22), at han arbejder som styrmand, og at han selv købte bilen. Han forsøgte at få den toldsynet. Han havde en kammerat, der henviste ham til G1-virksomhed. Han ringede herefter til G1-virksomhed med henblik på en at indgå en leasingaftale. Han sendte registreringsattesten på bilen til G1-virksomhed efter aftale. Han husker ikke, hvorfor de skulle have registreringsattesten. Han kørte til Y4-by og underskrev leasingkontrakten. Han betalte 9.000 kr. i opstart. G1-virksomhed købte bilen af ham forud for aftalen. Han ved ikke hvorfor, men det skulle de. Han skrev under på leasingkontrakten. Han husker ikke at have underskrevet en slutseddel. Han fik ikke nogle penge, men han betalte knap 12.000 kr.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2091-2092, forklarede vidnet, at det er hans underskrift. Han fik ikke 25.000 kr. udbetalt for bilen, som anført på slutsedlen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2081-2083, forklarede vidnet, at det også er hans underskrift her. Den månedlig ydelse fremgår korrekt. Han betalte 9.000 kr. i opstart. Han fik ikke udbetalt salgsprovenuet fra bilen. Han ved ikke hvorfor. Han spurgte ikke indtil, hvorfor han ikke fik de 25.000 kr. dengang. Han betalte 9.000 kr. og fik nummerplader på. Det var ikke på forhånd aftalt, hvad der skulle ske med bilen efter endt leasingperiode. Han kørte kun i bilen i kort tid, da han fik besked fra T1 om, at bilen var blokeret af Skat, og at pladerne skulle af. Bilen stod efterfølgende hos ham. Han fik ikke længere svar fra T1. Han fik i 2017 en mail om, at det ville koste 40.000 kr., at få den registreret med fuld afgift. Der stod ikke noget i mailen om, hvad der skulle ske med bilen, udover at bilen var låst. Det var meningen, at han skulle aflevere bilen. Bilen stod
hos ham i næsten et år.
Foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 2089, 1. afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret til politiet, at han leasede nummerplader gennem G1-virksomhed. og at det blot var nummerpladerne/afgiften han leasede.
Han har også sagt, at G1-virksomhed sagde, at det var muligt at lease nummerpladerne.
Foreholdt samme afhøringsrapport, side 2090, andetsidste afsnit, forklarede han, at han ikke mener, at han har forklaret til politiet, at slutsedlen var fiktiv, og at G1-virksomhed ikke skulle have købt bilen af ham.
Hvis alt var gået godt, kunne han havde købt bilen tilbage ved endt leasingperiode.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at leasingaftalen var tre eller fire måneder. Det kan godt passe, at det var seks måneder. Han leasede den ikke fra 13. september 2016, da aftalen ikke længere var gældende.
Adspurgt af anklageren, oplyste vidnet, at han muligvis stadig har mailkorrespondancen mellem ham og T1 liggende. Han fremsender mailkorrespondancen til anklageren.
...
V49 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 51, (red. Bil mrk.fjernet36), at han til daglig arbejder som mekaniker. Hans kammerat havde en (red. Bil mrk. fjernet78) til salg uden afgift. Hans kammerat anbefalede G1-virksomhed. Hvis det kunne godkendes, ville han købe bilen af sin ven og lease den. Han tog kontakt til G1-virksomhed i Y7-by, hvor han fik at vide, at hvis bilen havde en værdi under 60.000 kr., var G1-virksomhed ikke nødsaget til at købe bilen af leasingtager, forud for indgåelse af en leasingkontrakt. Når leasingkontrakten var slut skulle han ikke betale restværdi, fordi bilen var hans. Han skulle blot betale den månedlig leasingydelse. Der fremgik dog en restværdi i kontrakten.
Da der opstod problemer med G1-virksomhed kontaktede han dem via mail, hvor han fik oplyst, at han kun skulle betale registreringsafgift, men ikke nogen restværdi. Bilen blev låst, inden han kunne betale den fulde registreringsafgift. Det var, da
leasingfirmaet gik konkurs. Han havde kontakt til kurator. I oktober/november måned blev han kontaktet af politiet. Politiet oplyste, at han kunne betale den fulde registreringsafgift og få den låst op. Efter to år kontaktede han igen kurator, der godkendte, at det var hans bil, men den kunne fortsat ikke få nummerplader på, før der var betalt fuld registreringsafgift. Den kunne ikke låses op, da sagen ikke var slut ved Skat. I og med bilen var hans, fik han også en bøde fra Skat. Han betalte bøden. Han har stadig bilen. G1-virksomhed er fortsat i besiddelse af registreringsattesten. Det er normalt, at leasingfirmaet er i besiddelse af registreringsattesten. Det var ikke G1-virksomheds bil, men det skulle se ud som om, at de var ejer af bilen, hvis han skulle lease bilen. Det fik han oplyst ved indgåelse af kontrakten. Han ved i dag, at det ikke er rigtigt.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 7277-7278, forklarede vidnet, at det ligner hans underskrift. Han husker dog ikke at have underskrevet en slutseddel. Han fik ikke de 40.000 kr. fra G1-virksomhed. Han købte bilen af sin ven for 50.000 kr.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2541-2543, forklarede vidnet, at leasingydelsen var korrekt. Han havde betalt opstartsgebyret. Beløbet kan godt passe. Han fik ikke differencen mellem bilens værdi og opstartsgebyret. Han havde betalt, alt det han skulle. Han havde aldrig modtaget penge fra G1-virksomhed. Efter hans opfattelse var bilen hans, både under og efter leasingperioden. Det måtte også være Skats opfattelse, siden han fik en bøde for at køre i bilen uden afgift. Kurator havde også anerkendt, at bilen var hans. Bilen er i dag stadig låst. Han vil ikke betale den fulde registreringsafgift, fordi bilens værdi i dag er meget lav. Den fulde registreringsafgiften er på 86.000 kr. Bilens værdi med fuld registreringsafgift er ca. 40.000 kr."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 22. marts 2022:
"Vidnet forklarede til køretøj nr. 19, (red. Bil mrk.fjernet16), at han arbejder på et bilrudeværksted, han har haft en (red. Bil mrk.fjernet16). Han indgik en aftale med G1-virksomhed. Bilen kom fra Y5-land. Han havde købt den selv. Han gav ca. 120.000 kr. for den. Han købte den omkring 2008 eller 2010 og havde den længe, inden han gik til G1-virksomhed. Han kontaktede først Skat, men det gik ikke så godt med Skat. Så fandt han nogle, som kunne hjælpe ham. Det var G1-virksomhed. De kunne hjælpe ham med plader til en fornuftig pris. Han havde undersøgt markedet, G1-virksomhed kunne finde ud af det, G1-virksomhed var billigst, og G1-virksomhed kunne levere fra dag til dag. Han fik en god service der. De talte lidt frem og tilbage om, at de skulle købe
hans bil. De talte om markedsprisen på 60-70.000 kr., og det blev de enige om. Han havde talt med andre selskaber på Sjælland, og det var samme fremgangsmåde. De købte bilen, og når han var færdig med leasing, skulle han købe bilen tilbage for samme beløb. Det var måden, man gjorde det på også andre steder, bl.a. hos G24-virksomhed. Han så ikke noget forkert i det. Det var måden også hos andre selskaber. G1-virksomhed skulle købe bilen af ham, og efter leasing skulle han købe den tilbage til samme pris. Købesummen på 60.000 kr. fra hans salg af bilen til G1-virksomhed blev deponeret. Han fik dem ikke i hånden. Det var det samme som hos de andre selskaber. Han gik ud fra, at pengene stod i banken. Efter leasingperioden fik G1-virksomhed betaling for bilen fra depotet. Han købte og solgte bilen for samme pris. For leasingaftalen skulle han betale ca. 12.000 kr. for stiftelse, og 7.500 kr. ved forlængelse og ca. 2.500 pr. måned i leasingydelse.
Foreholdt leasingaftale, fil 1, side 1077 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift på kontrakten som leasingtager. De talte ikke om skrapværdi. Det husker han ikke. Han købte den ikke ud til 48.000 kr.
Det, at han solgte bilen uden at få penge, tænkte han en del over. Han var mest bekymret over, hvis G1-virksomhed gik konkurs. De talte om, at i det tilfælde var pengene deponeret. Måske var der taget højde for det i vilkåret om køberet/pligt. Hans frygt var, at G1-virksomhed gik konkurs, og at han så mistede bilen, men det var ikke et problem. Det talte han om med G1-virksomhed.
Så fik han plader på bilen og kørte. Han havde dem i 6 måneder. Så kørte han forbi en synshal og fik dem afmeldt. Han beholdt bilen. Han husker ikke, om han fik registreringsattest tilbage efter leasingperioden. Han mener, at han fik en mail om, at det var afsluttet, og sikkert at det nu var hans bil igen. Han stolede på G1-virksomhed og gik ikke så meget op i det. Der blev ikke byttet penge ved leasingperiodens afslutning. Det var det, som var aftalt. Perioden var så kort, fordi det var en sommerbil, og han gerne ville have plader på hurtigt.
...
V112 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr.13, (red. Bil mrk.fjernet12), at han har udtalt sit til politiet vedrørende farens leasing hos G1-virksomhed.
Vidnet er uddannet finansbachelor og arbejder i et pensionsselskab.
Bilen kom oprindelig fra en mekaniker, der solgte biler i Y4-by. Vidnet købte og betalte bilen. Han gav ca. 50.000 kr. for bilen. Så skulle der plader på. Så fandt han G1-virksomhed, som også lå i Y4-by. Så kørte han bilen derover. Det var oplagt, da de lå i Y4-by. Der skrev han under på papirer, fik plader og kunne køre hjem i bilen. Om ejerforhold til bilen forklarede vidnet, at han gik ud fra, at det var hans bil. Han husker ikke, at G1-virksomhed købte eller betalte for bilen. Det var vidnet, der betalte penge til G1-virksomhed. Han husker ikke, at G1-virksomhed købte bilen. Han betalte 2.500 kr. om måneden og måske en førstegangsydelse.
Foreholdt leasingaftale, fil 1, side 821 ff., forklarede vidnet, at det ser rigtig ud med leasingydelse på 2.000 kr. pr. måned. Det er ham, som har skrevet under. Værdien på 40.000 kr. ser også rigtig ud. Han husker ikke, at de talte om skrapværdien. Om vilkåret om køberet/pligt forklarede han, at han ikke husker at have indbetalt et depositum på 28.000 kr.
Foreholdt faktura, fil 1, side 838, forklarede vidnet, at han ikke husker at have fået 40.000 kr. i hånden. Han husker ikke, om købesummen blev fratrukket i førstegangsydelsen og depositum. Han husker ikke fakturaen. Han husker kun leasingaftalen.
Han husker ikke, hvad der skulle ske efter endt leasingperiode. Det var der ikke nogen klar aftale om, som han husker det. Han husker ikke, om G1-virksomhed skulle stå som ejer af bilen i leasingperioden. Da han skulle sælge bilen efterfølgende, stod G1-virksomhed som ejer. De talte ikke om det forud for leasingaftalen. Det husker han ikke.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 830, 4. afsnit, hvoraf fremgår bl.a., "Afhørte kørte til V113, som fortalte ham hvordan det skulle gøres. V113 skulle stå som ejer, hvilket gjorde afhørte lidt utryg, når det nu var hans bil. V113 forklarede, at det var sådan man gjorde", forklarede vidnet, at det husker han ikke, men at det godt kan passe, hvis han har forklaret det dengang.
Han husker ikke, hvor meget han skulle have op af lommen.
Foreholdt fra samme afhøringsrapport, side 830, 3.-sidste afsnit, hvoraf fremgår, "Afhørte betalte ca. 10.000 ved oprettelse men huskede ikke det eksakte beløb eller om det blev betalt via bankoverførsel, med kortbetaling eller kontant", forklarede
vidnet, at han ikke husker, at han har forklaret, at han betalte 10.000 kr.
Efter 6 måneder stoppede leasingforholdet, fordi han skulle starte studie, og det så ikke kunne svare sig for ham at beholde bilen. Han solgte den via G21-hjemmeside uden plader. Så kørte han til Y4-by og afleverede plader og fik midlertidige plader, som var et klistermærke. Han kontaktede bare G1-virksomhed og sagde, at han nu ønskede at stoppe leasingaftalen. Han husker ikke, at der blev betalt yderligere. Han kørte måske forbi G1-virksomhed for at få registreringsattest til den nye ejer eller et skriftligt dokument om, at nu stoppede leasingaftalen. Vidnet ønskede bare noget på skrift, at nu stoppede leasingen og de månedlige ydelser. Han skulle ikke betale mere. Aftalen var slut, og ingen skulle betale mere.
Foreholdt faktura, fil 1, side 839., hvoraf fremgår, at faren købte bilen tilbage, forklarede vidnet, at det husker han ikke. Han har ikke overført penge for at købe bilen tilbage. Der var ingen penge op af lommen efter endt leasing. Der var ikke problemer med G1-virksomhed, da han solgte bilen.
Foreholdt sin forklaring til afhøringsrapport, fil 1, side 831, afsnit 3 ff, hvoraf fremgår, at han har solgt bilen til en udenlandsk herre, afhørte fik registreringsattest, og et papir som dokumentation på, at bilen tilhørte afhørte, forklarede vidnet, at det giver god mening, men at han ikke længere nogle af dokumenterne.
...
V100 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 57, (red. Bil mrk.fjernet), han på et tidspunkt havde en aftale med G1-virksomhed. Det startede med, at han hentede og købte bilen i Y3-land. Skat kunne ikke give et klart svar på, hvad det ville koste at lade den registrere i Danmark. Han besluttede at prøve at lease den pga. prisen ifølge Skat. Han besluttede at lease hos G1-virksomhed. G1-virksomhed købte bilen af vidnet for omkring 25.000 kr. Han mener, at han fik 25.000 kr. i hånden. V54 købte den efterfølgende af vidnet. G1-virksomhed købte bilen af vidnet for ca. 25.000 kr. På et tidspunkt satte vidnet bilen til salg i G21-hjemmeside. V54 ville gerne købte den. De talte om det, hvorefter V54 besluttede at lease bilen. Så kørte de sammen ned til G1-virksomhed. Vidnet solgte bilen, efter at have afslutte
leasingforholdet til G1-virksomhed. G1-virksomhed ejede bilen under leasingforholdet. Så fik han penge af G1-virksomhed på det tidspunkt. Bilen var ca. 50.000 kr. værd. Inden leasingforholdet solgte han bilen til G1-virksomhed. Vidnet havde ikke noget med V54s kontrakt at gøre.
Vidnet solgte bilen til G1-virksomhed, og så købte han den tilbage, og derefter solgte han den til V54. Han fik penge til at begynde med for salget af bil. Han fik valget mellem at få købesummen eller betale mindre afdrag. Da han senere kom med V54, betalte vidnet for bilen. Han husker ikke, om han fik penge af V54 og så betalte bilen ud. V54 betalte vidnet for bilen, og vidnet betalte G1-virksomhed for bilen. V54 købte bilen af vidnet.
Senere blev vidnet truet på livet af V54, der efterfølgende beskyldte vidnet for at have fusket, men alt var efter bogen. Vidnet ved ikke, hvad det handlede om. V54 mente, at vidnet havde snydt ham. Bilen fejlede ikke noget. Vidnet er selv mekaniker. V54 var sur over noget med købet. V54 skrev, at han havde gemt bilen væk, fordi Skat ville have bilen. Vidnet forstår stadig ikke, hvad V54 var sur over.
Da vidnet solgte bilen, var der ikke nogen restgæld i bilen. Det var en bil, vidnet selv havde købt i udlandet, og den betaling var slut. Det var kontant.
V41 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 42, (red. Bil mrk.fjernet28), at hun er underviser på socialrådgiveruddannelsen, og at hun i 2016 indgik en leasingaftale om en (red. Bil mrk.fjernet28) hos G1-virksomhed. Bilen kom oprindeligt fra Y16-by, hvor hendes daværende kæreste boede. Kæresten talte med sælger, og kæresten leasede selv en bil hos G1-virksomhed, så ville han tale med G1-virksomhed om køb og transport af bilen. Vidnet aftalte selv prisen med ejeren og sælgeren af bilen. Den kostede 5.000 euro. Kæresten klarede alt med G1-virksomhed. Aftalen blev, at vidnet skulle give sin gamle bil i bytte til G1-virksomhed. G1-virksomhed betalte for den nye bil. Vidnet skulle bare aflevere sin gamle bil til G1-virksomhed. Vidnet fik en købssum på den gamle bil, og det gik nogenlunde lige op med (red. Bil mrk.fjernet28)'en. Så betalte hun ca. 12.000 kr. til G1-virksomhed og skulle derudover betale en månedlig ydelse, før den var fuld registreret i Danmark. Hun skulle betale en ydelse hver måned, og efter en periode var registreringsafgiften betalt, og hun ville få begge dele af registreringsattesten, når det
hele var betalt. Når perioden var gået, så havde hun betalt den fulde registreringsafgift. Hun skulle ikke betale yderligere penge for at købe (red. Bil mrk.fjernet28)'en fri. Det var ikke sådan, hun forstod det, idet hun havde givet sin gamle bil i bytte.
Foreholdt leasingaftale fil 1, side 2122 ff., forklarede vidnet, at hun husker det som en etårig aftale. Hendes kæreste stod for det hele, og hun skrev bare under. Hun fik at vide, at hun ville få en ny kontrakt efter 6 måneder. Det kan godt passe, at den månedlige ydelse var 1.700 kr. Det er hende, som har skrevet under på aftalen. Hun husker også startbetalingen på 13.400 kr. Hun husker også, at hun ville overtage bilen efter endt leasing som beskrevet i vilkår om køberet/pligt: "Efter endt leasingaftale overgår ejerskabet af køretøj uden afgift til leasingtager."
Hun husker ikke nogen drøftelse om ejerskabet under leasing. Kæresten sagde, at det var ok alt sammen. Det er først efterfølgende, at hun blev klar over, at der kunne være en problemstilling omkring leasingmodellen. Hun stolede på kæresten, som kendte G1-virksomhed. Hun forstod det sådan, at der var tale om afdrag, og at hun ville eje bilen efter endt leasingperiode. Hun talte med ejeren af G1-virksomhed, dvs. tiltalte, og ejerens bror.
En dag kom politiet ind på hendes arbejde efter ca. et år, hvor hun havde haft bilen. Politiet spurgte, om de kunne tale sammen om bilen udenfor. Politiet fortalte om bilen, og at der ikke var betalt afgift. De afhørte hende, og hun aftalte at sende dokumentation. Her fik hun at vide, at det ikke var sådan, at det hang sammen, og pladerne nok ville blive inddraget. Det var hun meget ked af. Efter et stykke tid, blev hun ringet op af en af betjentene, som sagde, at hun skulle aflevere pladerne. Så hun ringede til en kammerat, der bor i Y17-by og kender til biler, og han sagde, at det ikke var ok, og at hun skulle kræve, at G1-virksomhed købte bilen tilbage, fordi hun jo har betalt nogle penge. Det kontaktede hun tiltalte omkring, og så fik hun kompensation fra tiltalte, som hun kunne bruge til udbetaling på en ny bil. Hun modtog omkring 20.000 kr. Det var G1-virksomhed, der betalte disse penge. Hun afleverede derefter bilen og plader og modtog kompensation.
V55 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 58, (red. Bil mrk.fjernet41), at han har været selvstændig maler siden 1999, og at han i 2013 indgik en leasingkontrakt vedrørende en (red. Bil mrk. fjernet74) motorcykel hos
G1-virksomhed. Han lavede en leasingkontrakt. Motorcyklen kom fra Y3-land, hvor han selv købte og hentede motorcyklen. Der var en klog mand, der anbefalede leasing hos G1-virksomhed, så fik han et tilbud, fordi han kun brugte den et halvt år ad gangen. Han kører ikke motorcykel om vinteren. G1-virksomhed tilbød at betale afgiften selvfølgelig mod betaling. Vilkårene om ejerskab var, at G1-virksomhed købte motorcyklen af ham. Der blev lavet en kontrakt, der blev sendt til Skat. Vidnet ventede længe på det. Der stod, at nu var det G1-virksomheds motorcykel, og han skulle købe den tilbage efter endt leasingperiode. Han havde ikke noget valg ifølge kontrakten. Han kørte hos G1-virksomhed i 3 år. Den første gang var lidt tricky. Motorcyklen havde en skade. Han husker ikke priserne præcis. Han regnede bare på udgiften og nåede frem til, at det var fair. Det kan godt passe, at motorcyklen kostede 100.000 kr.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 210, forklarede vidnet, at det er hans underskrift, så det må være rigtigt. Han modtog ikke 100.000 kr., fordi han selv skulle betale noget depositum og førstegangydelse, der blev modregnet, og derefter månedlig ydelse.
Han talte efterfølgende med politiet. Vidnet blev afhørt af dem. Han fandt noget materiale, herunder bankoverførsler mv. Han er ikke godt til at gemme papirer, men han fandt det, han havde adgang til.
Foreholdt leasingaftale fil 1-1, side 184 ff., kontrakt 146, som han ifølge anklageren selv har udleveret til politiet, som ikke er underskrevet, med førstegangbetaling på ca. 107.000 kr., og køberet/pligt vilkår, hvorefter vidnet skulle overtage motorcykel efter endt leasing mod betaling af indbetalt sikkerhedsstillelse, forklarede vidnet, at han ikke husker kontrakten. Han husker, at det meste blev aftalt på mail, og så kom en aftale. Denne kontrakt ser umiddelbart rigtig ud.
Foreholdt leasingaftale fil 1-1, side 213 ff., kontrakt 146, som ifølge anklageren blev indsendt til Skat, som er underskrevet, med førstegangsbetaling på 33.650 kr., og hvor vilkåret om køberet/pligt var, "Ved udløb af kontrakten har leasingtager hverken pligt eller køberet til bilen", forklarede vidnet, at det ikke umiddelbart ligner hans underskrift. Der er forskel på navnlig førstegangbetalingen og vilkår om køberet og pligt. Han mener ikke, at det hans underskrift på denne kontrakt.
Vidnet udlevede en leasingaftale til politiet i forbindelse med afhøringen.
Der blev forholdt fra vidnets forklaring til afhøringsrapport, fil 11, side 197, 3.-sidste afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Af principielle årsager skulle G2-virksomhed købe motorcyklen af afhørte, dog under forudsætning af afhørte skulle tilbagekøbe motorcyklen efter endt leasingperiode, hvilket også fremgik af kontrakten. Reelt var det under hele forløbet afhørtes ejendom.
Afhørte fremviste leasingkontraktnr. 146 (en kontrakt som politiet ikke har fundet i det beslaglagte materiale).
Forespurgt vedrørende førstegangsydelsen, forklarede han, at han ikke kunne huske det eksate beløb. Han var dog helt sikker på, at han ikke havde betalt 107.150 kr. som fremgår af kontrakten. Som han huskede det, havde betalt ca. 34.000 kr. svarende til den på kontrakten anførte sikkerhedsstillelse."
Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, dvs. at han ikke har betalt 107.000 kr. i førstegangsydelse.
Han modtog på intet tidspunkt 100.000 kr. ind på sin konto. Der blev derimod modregnet i bl.a. depositum. Det ligner hans underskrift på slutsedlen på fil 1-1, side 210.
Aftalen var, at han skulle tilbagekøbe motorcyklen efter endt leasing.
Alt gik fint, og leasingkontrakten udløb efter 5-6 måneder til oktober. Så blev cyklen afmeldt. Så afventede han en faktura og registreringsattesten. Han modtog i hvert fald sin registreringsattest del 2. Han havde del 1 til at begynde med. Han husker ikke, om han betalte noget ved afslutning.
Foreholdt leasingaftale fil 1-1, side 186 ff., forklarede vidnet, at han oprindelig solgt motorcyklen for 100.000 kr., og at der skete modregning i det han selv skulle betale. Han husker det ikke konkret. Der var en mailkorrespondance. De kørte alting pr. mail. Til sidst fik han en kontrakt, som han accepterede og fik sine plader.
Efterfølgende købte han motorcyklen tilbage og fik sin registreringsattest tilbage. Han husker ikke, hvordan det foregik konkret og med specifikke beløb. Senere blev den genleaset på nye og bedre vilkår, fordi den var blevet lidt mindre værd. Han sparede også lidt i oprettelse, fordi han var i systemet. Han endte med at køre galt på den, hvorefter den blev solgt til
forsikringsselskabet. Motorcyklen blev også i anden periode solgt til G1-virksomhed. Han kørte galt under en uge inden udløb af leasingperioden og ejede derfor selv motorcyklen, da han anmeldte sit krav til forsikringsselskabet. Da den var uden afgift, døde den af det pga. den lave værdi som motorcyklen.
Han følte sig godt behandlet af G1-virksomhed og tænkte undervejs ikke, at der var noget galt.
Foreholdt korrespondance af 10. marts 2015, fil 1-1, side 188, forklarede vidnet, at det har han skrevet. Han skrev, "Ps T1 plejer at oplyse mig den aktuelle afgift, bare ren nysgerrig. Han plejer også lige bekræfte, at MC'en ((red. Bil mrk. fjernet74)) stadig er min ejendom.", og med det mente han, at de havde en aftale om, at han skulle købe den tilbage. Der var ikke tale om, at det var hans ejendom under leasingaftalen.
...
V57 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 60, (red. Bil mrk.fjernet43), at han er lagerarbejder, og at han har haft en leasingkontrakt med G1-virksomhed i 2015. Bilen kom fra G1-virksomhed. G1-virksomhed ejede bilen. Det var en person hos G1-virksomhed, V91, der havde bilen til salg. Prisen var omkring 20.000 kr., og vidnet skulle lease bilen. Vidnet kontaktede V91, og de talte om, at vidnet skulle overtage bilen. Vidnet købte bilen af V91, inden han indgik leasingkontrakten. Under leasingen ejede G1-virksomhed bilen. Vidnet leasede jo bilen. Han startede med at købe bilen af V91. Han kendte ikke rigtigt til leasing. Da han stod i det, følte han, at det var hans bil. Der var ikke nogen aftaler om, hvad der skulle ske efter leasing. Under leasingperioden opfattede han bilen som hans.
Foreholdt leasingaftale, fil 1-1, side 329 ff., forklarede vidnet, at den månedlige ydelse ser rigtig ud, og at det er vidnet, som har skrevet under som leasingtager. Startgebyret på 20.000 kr. kan godt passe. Derudover betalte han et månedlig beløb.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1-1, side 337., 4. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte betalte 1250 kr. om måneden i leasingydelse.
Han betalte 20.000 kr. kontant til V91 og der blev oprettet en kontrakt, hvor der stod at afhørte skulle have bilen efter
leasingperioden. Afhørte gik i banken og hævede pengene, som han efterfølgende betalt til V91.
Efter et par måneder betalte han yderligere 14.3000 kr. kontant til V91."
Vidnet forklarede hertil, at han husker afhøringen, men at han ikke husker yderligere. Han husker ikke, om han har forklaret sådan til politiet.
Han havde den opfattelse, at det var hans bil, men efterfølgende har han erkendt, at han har mistet den. Han forstod det ikke rigtigt dengang.
Om køberet/pligt-vilkåret, hvoraf fremgår, at ejerskabet overgik til ham efter leasingperioden, forklarede han, at har læst dette og forstået, at det var hans bil.
Vidnet kunne ikke beholde bilen, da han ikke havde råd til at betale, det der skulle betales for at købe den fri eller resterende afgift. Det havde han ikke penge til. Så gjorde han ikke mere ved det. Han modtog ikke nogen penge i anledning af leasingperiodens afslutning. Det gik op for ham, at han ikke kunne gøre mere for at beholde bilen. Vidnet modtog ikke nogen penge.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1-1, side 338., 1. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte havde ikke råd til at betale og indgik derfor i en forhandling med G1-virksomhed, ved T1, om at de skulle købe bilen tilbage.
Afhørte ville indledningsvist have 15.000 for bilen, men T1 ville ikke give mere end 7000 kr."
Vidnet forklarede, at det husker han godt, og at det er rigtigt. Han fik 7.000 kr. for bilen. Vidnet accepterede at få 7.000 kr., fordi han ikke have råd til at beholde den. Derefter afleverede han bilen. Vidnet husker ikke, om han modtog papirer.
Foreholdt kreditnota, fil 1-1, side 346 ff., vedrørende betaling af 7.000 kr., forklarede vidnet, at han ikke husker, om han set kreditnotaen før.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 344 ff., vedrørende betaling af 20.000 kr., forklarede vidnet, at betalingsordningen ser rigtig ud.
V20 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 20, en (red. Bil mrk.fjernet17), at hun er maler, og at hun oprindelig selv købte bilen. Da hun ikke havde råd til afgiften, ville hun lease den i stedet. Det kan godt passe, at hun købte den for omkring 40.000 kr. Hun kontaktede G1-virksomhed. Hun husker ikke, om G1-virksomhed købte bilen. Efter endt leasingperiode var det fortsat hendes bil. Også under leasingforløbet var bilen hendes. Hun leasede bare afgiften. Hun husker ikke, at G1-virksomhed købte bilen. Hun modtog ikke penge, så hun mener ikke, at G1-virksomhed købte den.
Foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1126., afsnit 8, hvoraf fremgår, "Da hun indgik leasingaftalen med V113 var det ikke på tale, at de skulle købe bilen af hende. Afhørte fik ikke nogen penge af V113.", forklarede vidnet, at det kan godt passe, at hun har forklaret sådan. Hun modtog heller ikke penge fra G1-virksomhed.
Efter en periode hørte hun rygter om en konkurs, og pludselig stod politiet der. Bilen har hun stadig. Politiet sagde, at hun skulle gemme den. Hun har ikke hørt fra G1-virksomhed siden. Politiet kunne godt se, at det var hendes bil. Hun husker ikke at have set en registreringsattest, hvor G1-virksomhed var registreret som ejer, men hun havde på et tidspunkt problemer med at sælge den.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1127, afsnit 4, hvoraf fremgår følgende:
"Da afhørte så registreringsattesten konstaterede hun, at V113 stod som ejer. Hun spurgte sælgeren fra V114 om, hvad meningen var med det, og han forklarede bare, at sådan skulle det være. Afhørte gjorde ikke mere ved det, men stolede på sælger."
Det husker hun ikke længere. Men hun husker, at hun havde svært ved sælge bilen, og det var måske fordi G1-virksomhed stod som ejer.
Efter leasingperioden ejede hun bilen. Bilen var stadig hendes.
Foreholdt leasingaftale fil 1-1, side 1118 ff., forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun skulle betale 1.500 kr. om måneden i leasingydelse, og at det er hende, der har skrevet under som leasingtager. Betaling på ca. 9000 kr. til start lyder også rigtigt. Om køberet og pligt lyder det rigtigt, at hun skulle eje den efter
leasing. Hun så den altid som sin bil. Hun fik ikke penge ved start af leasing, og ved slutningen betalte hun ikke for noget til G1-virksomhed udover leasingydelser.
Da bilen blev låst af Skat, talte hun ikke med G1-virksomhed eller andre om, hvad der skulle ske med bilen.
Der blev foreholdt fra mail af 20. juni 2017, fil 9, side 4398, fra vidnet til politiet, hvoraf fremgår bl.a.,
"Hvad gør jeg hvis jeg har min bil i klemme hos G1-virksomhed? Jeg ejer bilen og har kun leaset afgiften ved dem. Jeg skal nu af med bilen har en køber til den, men kan ikke få min registreringsattest udleveret ved drømme leasing, da de åbenbart har problemer med skat. De tilbyder mig at købe bilen for et latterligt lavt beløb og det har jeg takket nej til. Hvad gør jeg?"
Vidnet forklarede hertil at hun må have kontaktet G1-virksomhed omkring overtagelse af bilen. Hun solgte ikke bilen til G1-virksomhed. Hun har ikke hørt fra G1-virksomhed efterfølgende.
Foreholdt leveringsvilkår fil 1, side 1122 ff., § 1, hvoraf fremgår bl.a., "Den leasede genstand er leasinggiverens ejendom", forklarede vidnet, at hun formentlig har læst det, men at hun ikke har tænkt nærmere over det. Det er hendes underskrift på vilkårene. Bilen var hendes. Hvis der står noget andet i leveringsvilkårene, har hun ikke forstået det.
V58 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 61, (red. Bil mrk.fjernet2), at han er malermester og arbejder i Y6-by, og at han i 2015 indgik en leasingaftale med G1-virksomhed. Bilen kom fra G1-virksomhed. Det var en, G1-virksomhed ejede. Den ville han gerne lease i god tro. Han havde bilen i 3-5 år, indtil han fik besøg af politiet.
Til at starte med var bilen hos G1-virksomhed. Han lagde 50.000 kr. i udbetaling, og så havde han en udgift på ca. 1650 kr. om måneden, og det var det, han skulle betale. G1-virksomhed ejede bilen, idet han jo ikke havde betalt afgift. Han skulle betale afgiften af. Den månedlige ydelse, der skulle nogle penge gå af til at betale afgiften hver måned. Når han var færdig, var det hans bil, og han havde betalt afgift. Bilen havde en værdi uden afgift. Værdien var 130.000 kr. med afgift. Tanken var, at efter en periode havde han en bil uden afgift. Han betalte en månedlig leasingydelse. Han betalte også 50.000 kr., som han ikke fik
tilbage. Dem lagde han som udbetaling og betalte derudover en månedlig ydelse. Han forstod, at han ejede bilen. Måske skulle han betale en restværdi efter leasingperioden. Han mener, at perioden var 4 år. Han forstod det sådan, at efter den periode skulle han betale et restbeløb, og så ejede han bilen med afgift.
Foreholdt fil 1-1, side 388, det kan godt passe, at den første leasingaftale løb i 12 måneder.
Han lagde en udbetaling på 50.000 kr. Han handlede med tiltalte. De kender ikke hinanden, men de mødte hinanden, da vidnet skulle lease bilen. Han betalte med en overførsel. Det viste han senere til G17-virksomhed. Politi og G17-virksomhed kom indover senere. Han ringede til politiet, der havde været der, og fik at vide, at G1-virksomhed var lukket ned pga. manglende betaling af afgift. Vidnet fik at vide, at så længe han betalte den månedlige ydelse, kunne han fortsætte i bilen, men det var Skat ikke enig i, fandt han ud af 7 måneder senere. Vidnet kontaktede Skat flere gange, og de ville ikke oplyse afgiften på bilen. Så kunne han ikke køre i bilen mere, og pladerne blev taget af. Han har haft bilen stående siden og har nu skrottet den. Det var hans bil. Det var Skat også enig i. Til sidst fik han at vide, at han skulle betale 57.000 kr. i afgift, hvilket ikke kunne svare sig. Så lod han den bare stå uden plader. Han synes ikke, at det var rimeligt. G17-virksomhed ville se papirer på bilen, og det havde vidnet ikke. Han bad om at få de gamle registreringspapirer, men dem kunne han ikke få. Han ville eksportere bilen. Han ringede på skift til konkursboet, G17-virksomhed og Skat. Til sidst fik han registreringsattest af boet. Så besluttede man, at der skulle være partikelfilter på alle biler i Y6-by, og så kunne ikke køre i den alligevel. Nu er den skrottet.
V59 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 62, (red. Bil mrk.fjernet44), at han er pensioneret tjenestemand fra G25-virksomhed, og han i dag er selvstændig med solcelleanlæg, og han i 2015 indgik en leasingaftale med G1-virksomhed. Han hørte om G1-virksomhed på internettet. Han ønskede en bil som et sommerkøretøj. Han kiggede på en (red. Bil mrk.fjernet44), og bilen stod i et salgslokale hos G1-virksomhed. Han prøvekørte bilen og talte med tiltalte hos G1-virksomhed. Han fik en meget grundig og sammenhængende forklaring fra tiltalte, der gjorde vidnet tryg. Han havde talt med andre leasingselskabet, og han fik en god forklaring fra G1-virksomhed.
Han skulle lægge en udbetaling og betale en månedlig ydelse, og
så ville registreringsafgift blive afregnet med Skat løbende. Det var klar tale. Udbetalingen var en førstegangsydelse. Han husker ikke, om den svarede til bilens værdi. Det var omkring 42.000 til 45.000 kr. Han mener, at det var omkring bilens værdi, men han husker ikke, hvordan det blev sagt. Det var hans opfattelse, at han ikke skulle af med bilen igen. Så længe han betalte leasing, så på et tidspunkt var den fulde afgift betalt, og så var bilen hans. Det var hans drømmekøretøj. Han mener, at Skat blev afregnet med en procentsats løbende, og på et tidspunkt skulle det gå i nul. Han vil mene, at han købte bilen for 40.000 kr. uden afgift til at starte med. Der betalte han for bilen uden registreringsafgift. Der blev derefter lavet et stykke et papir med førstegangsydelse, registreringsafgift og administrationsomkostninger. Det var leasingaftalen. Han mener ikke, at der blev lavet noget skriftligt på, at bilen var hans efter førstegangsydelsen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 404 ff., forklarede vidnet, at det er ham, som har skrevet under, at månedlig leasingydelse og startbetalingen på ca. 41.500 kr. ser rigtig ud. Det ser rigtigt ud. Det kunne sagtens være dette, at han har skrevet under på. Startbetalingen på ca. 40.000 kr. kunne godt være prisen på bilen.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1-1, 410, 4. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte købte bilen af G1-virksomhed i 2015 for 40.000 kr. Beløbet var sammensat af sikkerhedsstillelse inkl. moms på 15.000 kr. og førstegangsydelsen inkl. moms på 25.000 kr. Ud over dette betalte afhørte nogen penge for oprettelse og første måneds leasing. Det var så vidt han huskede i alt 46.500 kr.
Afhørte betalte med Dankort"
Vidnet forklarede hertil, at han godt kan have talt med politiet, men ikke husker tallene. Det kan godt passe, at han har forklaret sådan til politiet. Det kan han ikke afvise.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 408., forklarede vidnet om vilkåret om køberet/pligt, "Ved udløb af kontrakten overgår ejerskabet af køretøjet til Leasingtager, imod at G1-virksomhed beholder det indbetalte depositum", at han i dag godt kan genkende det, og det kan godt være det, de har aftalt. Han husker ikke en slutseddel, men det her er aftalen om ejerskabet.
Han pillede nummerplader af om vinteren. Så blev det forår igen, og han ringede til G1-virksomhed troede han, men det var nu et andet firma, som ikke var særlig imødekommende. Så stod bilen
stille i 2 år under en presenning. Måske var det bare en sæson. Han kunne ikke finde G1-virksomhed eller tiltalte nogen steder. Det var ligesom et andet firma havde overtaget G1-virksomhed. Det var vidnets bil i garagen, og registreringsafgiften var problemet, da den ikke var færdigbetalt. Så blev han kontaktet af G17-virksomhed, og han fik at vide, at hans bil var nummer 278 i rækken, og så gik der 3 måneder før han hørte mere. Så fik han en opgørelse over, hvad han skulle betale i registreringsafgift. Der blev han snydt. Han fik en faktura på omkring 60.000 kr. vedrørende registreringsafgift. Han betalte, fordi han ville have bilen. Nu har han fået den synet og har plader. Han synes, at det var en voldsom registreringsafgift, der ikke modsvarer bilens værdi.
V60 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 63, (red. Bil mrk.fjernet45), at han er uddannet projektleder i byggebranchen og arbejder som adm. direktør i en entreprenørvirksomhed, og at han på et tidspunkt har leaset bilen hos G1-virksomhed. Han husker bilen. Leasingforløbet var ganske normalt, men da han solgte den, overtog køber leasingaftalen. Bilen stod hos G1-virksomhed til at begynde med, og han ville gerne lease den. Han købte den ikke. Han skulle betale en førstegangsydelse. Bilen tilhørte G1-virksomhed i leasingperioden. Efter endt leasingperiode havde vidnet ansvar for at finde en køber uden afgift eller selv at købe den.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 443 ff., forklarede vidnet, at leasingydelsen på 1.900 kr. ser rigtig ud. Værdien og skrapværdien og underskriften ser også rigtig ud. Startbeløbet på 21.400 kr. betalte han. Vilkåret om køberet/pligt, hvorefter ejerskab overgik til vidnet efter leasingperioden mod at G1-virksomhed overtog depositum på 30.400 kr. husker vidnet ikke. Han husker ikke, om han har betalt et depositum. Han har leaset mange biler, og han kan ikke udelukke, at det er sket sådan. Aftalen var, at han skulle hæfte for skrapværdien. Hvis han betalte skrapværdien, så ville han eje bilen uden afgift.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1-1, side 451, 5. afsnit, hvoraf fremgår,
"Vedr. (red. Bil mrk.fjernet45):
Afhørte huskede ikke om det var en bil han købte, eller det var en der stod ved V113. Vedrørende det konkrete forløb med betaling for bilen huskede afhørte dette ikke præcist. Der var nogle beløb frem og tilbage, og så endte det med, at han vist skulle betale 15.000-20.000 kr. til V113 ved indgåelse af
kontrakten, hvor han samtidig deponerede skrapværdien for køretøjet."
Sådan kan han godt have forklaret.
Foreholdt fra samme rapport og side, afsnit 6, hvoraf fremgår, at "Der blev ikke overført penge fra skrapværdien. Det var bilen, der var selve depositummet.", forklarede vidnet, at han ikke husker, om han har forklaret sådan til politiet.
Da han ville ud af leasingkontrakten, solgte han bilen til en mand fra Jylland. De mødes, køber betalte og tog bilen med. Efterfølgende ringede politiet, og vidnet bekræftede, at han havde solgt bilen. Ved købet godkendte G1-virksomhed køber som leasingtager. Vidnet mener, at køber kom med ret mange penge og betalte kontant. Han mener, at det var omkring 37.000 kr.
Foreholdt fra samme rapport, fil 1-1, side 452, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at "Afhørte fik mellem 30.000 og 40.000 kr. for bilen og ringede til V113, for at høre, hvordan det skulle gøres med fornyelse af kontrakten til den nye ejer", forklarede vidnet, at det kan godt passe. Vidnet husker ikke, om vidnet skulle betale penge til G1-virksomhed i forbindelse med med salget. Der var tale om et debitorskifte. Han husker ikke, om G1-virksomhed fik noget. Det kan godt passe, at han forklaret til politiet, at der skulle betales 1.000-2.000 kr. for at ændre registreringsattest og kontrakt.
Vidnet ved og vidste ikke, hvad køber aftalte med G1-virksomhed.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 77, (red. Bil mrk.fjernet59), at han husker bilen. Bilen stod hos G1-virksomhed til at starte med. Så leasede han bilen. Han husker ikke startprisen. Han husker ikke, om han gav noget i bytte for denne bil. Han husker, at han gav en bil i bytte i en af handlerne hos G1-virksomhed. Det mener han.
G1-virksomhed ejede bilen, og vidnet skulle købe eller finder en køber efter leasingperioden.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1055 ff., forklarede vidnet, at han ikke husker leasingydelsen på ca. 5.000 kr. Det ligner hans underskrift. Værdien af bilen passer meget godt. Startbeløbet på 25.000 kr. kan godt passe. Om vilkår om køberet/pligt om overgang af ejerskab efter 13 måneder, forklarede han, at det godt kan passe, men at han synes, at leasingydelsen i kontrakten er for høj. Han mener ikke, at han
betalte så meget. Måske er der lagt nogle penge fra førstegangsydelsen ind i den månedlige ydelse. I hans hoved skulle han købe den, men han har leaset mange biler og husker måske forkert.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 1076. med en betalingsoversigt, forklarede vidnet, at han ikke husker denne faktura med betalingsoversigt.
I starten havde bilen en masse fejl, og den kostede ham en formue i reparation, som han selv betalte. Det er lidt en gråzone i leasingverdenen, hvem der har ansvar for reparation. Det er forskelligt afhængigt af, hvad man aftaler. Det blev hans problem, fordi det var ham, der ville køre i den, og han betalte for reparation. Han mener, at han har solgt bilen videre til en eller anden. Til en bekendt, der hedder V55, med G1-virksomheds accept. V114 kunne godt være køber. Han købte bilen af vidnet. Vidnet husker ikke, at han modtog penge, fordi det var der ikke plads til i forhold til, hvad vidnet skyldte, men at G1-virksomhed måske modtog et beløb.
Der blev foreholdt fra politirapport, fil 1-1, side 452, 7. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Bilen var på samme vilkår som (red. Bil mrk.fjernet45)'en bortset fra at afhørte ikke havde penge til at deponere restværdien ved indgåelse af kontrakten.
Det var derfor han skulle afdrage på restværdien oven i leasingydelsen.
Det var korrekt at han betalte 4985/måned i de 12 måneder kontrakten løb. Dermed havde han afdraget skrapværdien og ejede bilen ved kontraktens udløb."
Vidnede forklarede hertil, at det kan godt passe, at han har forklaret sådan, og at det var sådan.
V115 (V45s søn) mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 47, (red. Bil mrk.fjernet29), at han ikke har nogen uddannelse, og at han er på kontanthjælp.
Han har ikke kendskab til leasingforholdet. Han ved ikke, hvor bilen kom fra. Han var med ved farens underskrift af leasingaftalen hos G1-virksomhed hos V91. De leasede ikke bilen. Faren havde en gammel (red. Bil mrk. fjernet74) i forvejen. Og faren havde set på
en anden (red. Bil mrk. fjernet74) hos G1-virksomhed. De tog farens gamle (red. Bil mrk. fjernet74) for 15.000 kr. og så betalte han yderligere 40.000 kr. Faren købte (red. Bil mrk. fjernet74)'en for i alt 55.000 kr. uden afgift. Så ejede hans far bilen. Så skulle faren betale 2.000 kr. om måneden for nummerplader. Faren fik en del af registreringsattesten og G1-virksomhed fik en del. Han skulle betale for nummerplader hver måned, ligesom hvis han lejede den. De delte registreringsattesten. Faren havde kun bilen 1-2 måneder. V91 sagde måske, at han ejede bilen, men at faren lejede nummerplader. Faren betalte 40.000 kr. i kontanter. Efter leasingperiode kunne de sælge bilen. Den blev solgt efter ca. en måned. Der skulle de mødes hos G1-virksomhed og hver betale 1.000 kr. hos G1-virksomhed. Faren mistede penge på det. V91 sagde, at de kunne sætte den til salg, og at køber og sælger skulle mødes hos G1-virksomhed. Vidnet husker ikke, om faren modtog penge fra køber. Vidnet var der ikke ved salget. Faren sagde, at han tabte penge på bilen. Vidnet havde papir med V91s underskrift. De lejede nummerpladerne. Faren betalte kontant hver måned for nummerpladerne.
V45 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
...
Vidnet forklarede til køretøj nr. 47, (red. Bil mrk.fjernet29), at han er førtidspensionist, og at han har indgået en leasingkontrakt med G1-virksomhed i 2016. Det var en bil, der i første omgang stod hos G1-virksomhed. De kontaktede G1-virksomhed. Han var der og så bilen. Prisen var 55.000 kr. Han havde en gammel (red. Bil mrk. fjernet74) i eget navn. Han havde ikke 55.000 kr. Hans gamle bil var 15.000 kr. værd. Den var nok lidt dyrere i virkeligheden. De resterende 40.000 kr. blev betalt med 20.000 kr. kontant og dagen efter lånte og betalte han yderligere 20.000 kr. Han købte bilen hundrede procent. Den følgende dag lavede de en kontrakt og han betalte penge. Han betalte 1.500 kr. om måneden ifølge leasingkontrakten. De aftalte, at han skulle komme og betale dem kontant. Når leasingperioden var slut, ved han ikke, hvem der ejede bilen. Der blev skrevet en kontrakt.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 2364, hvoraf fremgår, at ejerskabet overgik til leasingtager efter endt leasingperioden, forklarede han, at ham i forretningen havde forklaret, at hvis ikke han havde råd til at betale udgifterne, kunne vidnet overdrage aftale og bil. Når han ville sælge bilen, skulle vidnet komme til G1-virksomhed. Vidnet tænkte, at så var der noget, han ikke helt forstod. Vidnet modtog kun halvdelen af registreringsattesten. Der havde G1-virksomhed den anden halvdel. Han ved ikke,
hvorfor G1-virksomhed havde den anden halvdel, måske så vidnet ikke kunne sælge den.
Efter 2 måneder solgte vidnet den via internettet. G1-virksomhed sagde, at salget skulle ske via G1-virksomhed mod betaling af 1.000 kr. Vidnet fik at vide, at han kunne sælge bilen men igennem G1-virksomhed.
Aftalen var, at manden kom og havde 40.000 kr. med. Han betalte 1.000 kr. til G1-virksomhed. Vidnet fik 40.000 kr. af manden. Vidnet fik 40.000 kr. af køber. Køber betaler derudover 1.000 kr. til G1-virksomhed. Vidnet ville også have 15.000 kr. yderligere, men han fik at vide, at dem havde han mistet.
V61 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
...
Vidnet forklarede til køretøj nr. 64, (red. Bil mrk.fjernet46) coupe, at han er selvstændig med egen butik, og at han haft en leasingaftale med G1-virksomhed. Bilen stod hos G1-virksomhed til at starte med. Han kendte en person, der hed V91. Han så bilen med en pris på 45.000 kr. hos G1-virksomhed, hvor V91 arbejdede. Det var prisen for bilen uden registreringsafgift. Nummerpladerne kostede 1.500 til 2.000 kr. om måneden. V91 ville have pengene kontant. Vidnet måtte ikke overføre pengene. Vidnet kendte V91s far. De har været naboer. V91 sagde, at bilerne kom fra Y3-land og Y2-land. Vidnet betalte 45.000 kr. i kontanter til V91. V91 ville have dem i kontanter. Han forstod det sådan, at han købte bilen, men bagefter forstod han, at det ikke var tilfældet. Han betalte afdrag over 1 til 1,5 år. Efter leasingperiodens afslutning var det hans opfattelse, at G1-virksomhed ejede bilen. De 45.000 kr., som han betalte, var en del af bilens værdi. Hvis han efter et år ikke ville have bilen, ville firmaet sætte bilen til salg, så kunne han få en del af pengene tilbage. Det er sådan, leasingaftaler fungerer.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 494 ff., forklarede vidnet, at det er hans leasingaftale, og at han har underskrevet leasingkontrakten. Om vilkåret om køberet og pligt, hvorefter at han ejede bilen efter leasingperiodens udløb, forklarede han, at han ikke forstod det sådan. Det var G1-virksomheds bil, og hvis G1-virksomhed kunne sælge den, kunne vidnet måske få nogle penge for den. Han fik ikke at vide, at vidnet ejede bilen. Bilen er i dag ødelagt efter et uheld. Vidnet havde parkeret den derhjemme, og da han kom hjem, var den pludselig væk. Han har hørt, at politiet tog alle biler fra G1-virksomhed. Han havde ikke
nogen dokumenter på bilen derhjemme. Da bilen kørte galt, kontaktede han G1-virksomhed, og de sagde, at de havde en forsikring, og at når de fik penge fra forsikring, ville vidnet få en del af pengene. Så opstod problemerne med politi og andre, og han havde ikke nogen dokumenter, der alle lå hos leasingselskabet. Hans søn deltog i møderne hos G1-virksomhed.
...
V63 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten, vidneansvaret og retsplejelovens § 171.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 66, (red. Bil mrk.fjernet48), at han er oprindelig uddannet maskinarbejder og i dag arbejder som maler, og at han har haft en leasingaftale med G1-virksomhed i 2015. Bilen kom oprindelig fra Y3-land. Han købte og hentede selv bilen i Y3-land. Han købte den uden afgift, og der skulle afgift på. Han kontaktede 3-4 leasingselskaber og fik tilbud på omkring 2.000 kr. om måneden plus startbetaling. Bilen var ikke meget værd. G1-virksomhed gav et tilbud med udbetaling på 7.000 kr. og en ydelse på 1.900 kr., hvilket vidnet accepterede. Det var G1-virksomhed der ejede bilen. De havde papirerne. Han købte den selv for omkring 20.000 kr. Det var en billig bil. G1-virksomhed skulle have papirerne. De fik registreringsattest og blev registreret som ejer og vidnet som bruger. Han forstod det sådan, at han solgte bilen til dem og skulle overtage den igen efter endt leasingperiode. Han kom med sin bil. Den kom G1-virksomhed til at eje. Han betalte 7.500 kr. til dem og 1.900 kr. om måneden. Han har ikke modtaget penge i forbindelse med overdragelsen, men har selv betalt til G1-virksomhed.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 580 ff., forklarede vidnet, at leasingydelse og startydelse ser rigtigt ud. Vilkåret om køberet/pligt ser rigtigt ud. Han skulle have bilen tilbage. Han mener ikke, at han skulle betale yderligere for at få bil tilbage, han havde jo betalt i starten. Da aftalen blev indgået, mente han ikke, at han skulle betale yderligere efter endt leasingperiode. Han så ikke noget galt i det, idet han havde fået tilsvarende tilbud fra andre selskaber. Efterfølgende blev bilen solgt billigt pga. en motorfejl. Han satte den til salg. Han hentede papirerne igen, og så var bilen igen vidnets. Indtil da tilhørte den G1-virksomhed. Det var først efter, at han havde fået den tilbage, at han opdagede motorfejlen. Han vurderede, at den var for dyrt at reparere bilen hundrede procent. Det var efter opsigelsen af leasingaftalen. Ved ophør skrev han under på afslutning af leasingkontrakt og hentede registreringsafgift. Han blev ikke opkrævet andet end månedlig ydelse i forbindelse med afslutning af leasingforholdet. Efterfølgende har han forstået, at det var
ulovligt, men det forstod han ikke dengang. Han så ikke, at der var noget galt. Efterfølgende slog han den op og kunne se, at der var betalt noget registreringsafgift.
Det er hans opfattelse, at dem, der har registreringsattesten, ejer bilen."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 24. marts 2022:
"V64 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede vedrørende køretøj 67, (red. Bil mrk.fjernet33), at han ikke husker noget, fordi han var psykisk syg, manisk og tog en masse stoffer dengang. Han husker ikke noget fra den periode. Han husker ikke at have kørt på en (red. Bil mrk. fjernet76) motorcykel.
V36 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede vedrørende motorkøretøj 37, (red. Bil mrk.fjernet9), at arbejder som sælger i et rørgrossistfirma, og at han har haft en leasingkontrakt hos G1-virksomhed, som han fik anbefalet. Vidnet var lidt nervøs for, at det var fusk og kørte til Fyn, efter at de havde skrevet sammen. Tiltalte virkede imidlertid meget seriøs, og vidnet fik det bedste indtryk af tiltalte. De fik en sodavand og talte om det, og vidnet syntes, at det var et godt tilbud og en fair pris. Den første leasing gik helt fint uden problemer. Alt hvad vidnet aftalte med tiltalte, gik som det skulle. På et tidspunkt blev han stoppet af en politibetjent og en tolder, som fik at vide, at køretøjet var leaset hos G1-virksomhed. Det mente tolderen lød lidt suspekt, og de tjekkede alt, og til sidst fik vidnet lov at køre. Derefter var vidnet helt sikker på, at tingene er i orden. Tiltalte svarede altid tilbage hurtigt, og al kommunikation var meget klar og tydelig. G1-virksomhed var også blevet godkendt som storkunde hos Skat, så de kunne levere nummerplader med det samme. Det var hurtigt og let.
Vidnet havde selv købt køretøjet for 25.000 Euro i Y3-land og hentet det. Han mailede med G1-virksomhed. Den skulle synes og på prøveplader, og så sendte han papirer til G1-virksomhed. Senere blev han afhørt af politiet, som fik al korrespondance med G1-virksomhed. Han betalte et engangsbeløb og et månedligt gebyr. Som han husker det, købte G1-virksomhed køretøjet, fordi det skulle stå i deres navn.
Efter at han senere læste op på det, tror han, at det var delvist fiktivt. Det er omkring 7 år siden, og han husker det ikke i detaljer, og han har været syg bagefter. Han husker ikke en slutseddel med en virksomhed, der hed G14-virksomhed, men han var heller ikke særlig mistroisk, fordi det gik godt første gang. Han havde tillid til tiltalte, som virkede meget tillidsvækkende. Vidnet skulle lease den et år ad gangen, og så skulle den genvurderes igen. Det var G1-virksomhed, der ejede bilen. Når leasingperioden var slut, kunne vidnet frikøbe den.
Da det stoppede, skrev tiltalte en lang og fin mail om, at vidnet enten måtte skrotte bilen eller betale den fulde afgift til Skat. Inden han betalte den fulde afgift, fik han noget tilbage og dokumenter fra G1-virksomhed. Vidnet havde banken inde over her for at sikre sig selv. Han må der have købt bilen tilbage og betalt for afgiften til Skat. Han husker ikke, om han fik penge tilbage, da han ikke længere kunne lease bilen. Han husker det ikke længere i detaljer.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 6563, hvoraf fremgår, at V36 har solgt bilen til G14-virksomhed for 200.000 kr., forklarede vidnet, at G14-virksomhed ikke siger ham noget. Han husker heller ikke at have modtaget 200.000 kr. på sin konto, men oplysningerne i slutsedlen passer meget godt på bilen.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1917, forklarede han, at den månedlig ydelse lyder korrekt. Førstegangsydelsen på 92.532 har han ikke betalt, det blev modregnet på en eller anden måde i det køb. Han fik ikke 100.000 kr. Det må have stået i et depot eller lignende.
Han leasede nummerpladerne, som han forstår det. Han havde jo bilen i forvejen.
Han husker slet ikke noget om G14-virksomhed. Vidnet har talt med en af tiltaltes ansatte. Han var ude på deres nye domicil i Y4-by, og det var en flot og seriøs butik. Vidnet kunne ikke fornemme, at noget var forkert. Alt var åbent, og der var fine biler. Tiltalte forklarede, at han selv kørte i en gammel (red. Bil mrk. fjernet79), fordi han skulle have G1-virksomhed op og køre, inden han kunne tillade sig at køre rundt i en dyrere bil.
Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til politirapport, fil 1, side 1926, hvoraf fremgår bl.a.:
"Det var afhørtes egen bil og G1-virksomhed havde ikke købt bilen af afhørte. Den samlede førstegangsydelse udgjorde 28.532
kr. som blev betalt ad 2 gange i kontanter. Førstegangsydelsen dækkede ekspeditionsgebyr, nummerplader og første måneds leasingydelse.
Foreholdt, at det af leasingkontrakten fremgik, at
førstegangsydelsen alt inklusiv udgjorde 92.532 kr., forklarede han, at det var et fiktivt beløb, for han havde kun betalt 28.532 kr.
Foreholdt "slutseddel" og "Garantiaftale" på slag af bil til mellem afhørte og G14-virksomhed, forklarede afhørte, at hverken G14-virksomhed eller G1-virksomhed havde købt bilen af afhørte. Det af G14-virksomhed/G1-virksomhed tilbageholdt garantibeløb, var fiktivt. Det var aftalepapirer han havde tvunget til at underskrive, idet det var en teknisk foranstaltning. Han tilføjede hertil, at han kun havde talt med T1, og at han var den overbevisning, at G14-virksomhed og G1-virksomhed var en og samme forretning. Han havde kun betalt 28.532 kr. samt den månedlige leasingydelse, alt andet var pure opspind. G1-virksomhed havde heller ikke tilbageholdt 136.000 kr. som garantibeløb."
Vidnet forklarede hertil, at det har han forklaret.
Vidnet valgte efter leasingperioden at betale den manglende registreringsafgift. Vidnet fik tilsendt registrering med posten. Han skulle ikke betale penge til G1-virksomhed eller betale bilen fri på det tidspunkt. Han mener, at han måske fik nogle få tusind kroner tilbage.
Foreholdt slutseddel, fil 9, side 6563, hvoraf fremgår, at vidnet V36 til G14-virksomhed solgte 1 stk. (red. Bil mrk. fjernet74) for en samlet købesum på 200.000 kr., forklarede vidnet, at det ligner hans underskrift, og at det godt passe, at han har skrevet under på slutsedlen, men at han ikke husker det. Det ligner meget hans underskrift, men han fik ikke udbetalt 200.000 kr.
Foreholdt garantiaftale, fil 9, side 6564, hvoraf fremgår, at G14-virksomhed tilbageholdt 136.000 som garantibeløb i forbindelse med leasingaftalen, forklarede vidnet, at han ikke længere husker garantiaftalen, men at underskriften ligner hans underskrift.
V24 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret
Vidnet forklarede til køretøj 24, (red. Bil mrk.fjernet20), at han arbejder
inden for byggebranchen, og han ikke husker, hvor bilen kom fra. Han leasede den i sit navn for en ven af hensyn til forsikringen. Det var for en ven, der hedder V116. Han husker ikke V116s efternavn. V116 sagde, at han havde købt bilen i Y3-land og skulle bruge den i 6 måneder, og vidnet hjalp V116. Vidnet var med ude hos G1-virksomhed sammen med V116. Vidnet husker ikke, om G1-virksomhed købte bilen. Der skulle betales et depositum og en månedlig ydelse.
Leasingydelsen var pr. måned på ca. 9.000 kr. Han mener, at V116 betalte en opstartsydelse på måske 90.000 kr. ifølge kontrakten, men han ved ikke, hvor meget der blev betalt. Vidnet ved ikke, hvordan man i dag får kontakt med V116. De har ikke kontakt længere. Det var V116, der kørte i bilen. På et tidspunkt ringede G1-virksomhed og spurgte efter V116, fordi han ikke havde betalt den sidste ydelse, og senere ville de også høre, hvor bilen var. G1-virksomhed var flinke og sagde, at de godt vidste, at det ikke var vidnet, der kørte i bilen. Vidnet har ikke hverken fået eller betalt penge selv, men han har hørt, at V116 solgte bilen i Y2-land. På det tidspunkt vidste vidnet, hvor V116 boede, og V116 svarede, at det var hans bil, og han havde solgt den i Y2-land. Vidnet købte ikke bilen på noget tidspunkt fra G1-virksomhed.
Foreholdt faktura, fil 1, side 1311, på 180.000 kr. fra G1-virksomhed til V24 vedrørende (red. Bil mrk. fjernet80), forklarede vidnet, at han ikke har set denne faktura eller betalt 180.000 kr. Han har aldrig set fakturaen før.
Foreholdt leasingaftale, fil 1, side 1285 ff., forklarede vidnet, at leasingydelse pr. måned og startbeløb ser rigtig ud. Han husker ikke, om startbeløbet blev betalt. V116 sagde, at han havde ordnet betalingen på 91.700 kr., og at V116 ville betale de månedlige ydelser. Han ved ikke, hvem der ejede bilen ved leasingperiodens slutning.
V10 blev fremstillet og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til bil 10, (red. Bil mrk.fjernet9), at han arbejder som kranfører, og han i 2015 indgik en leasingaftale med G1-virksomhed. Han købte bilen i Y18-by og hentede den selv hjem. Så kontaktede han G1-virksomhed, som købte den af vidnet, og så leasede vidnet bilen tilbage. Han husker ikke, om han modtog penge i hånden. G1-virksomhed købte bilen. Efter endt leasing skulle vidnet så købe bilen tilbage. Det var aftalen. Vidnet mener, at han betalte, da han købte bilen tilbage. Han
husker ikke, hvad han betalte. Han havde bilen i hele leasingperioden. Efter endt leasing trak han bilen ud. Han købte bilen ud til skrapværdien.
Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 707, hvoraf fremgår bl.a.:
"Vedrørende (red. Bil mrk.fjernet9) forklarede afhørte, at han selv købte den i Y3-land for 6000-7000 euro.
Da afhørte skulle lease bilen skulle V113 købe bilen, men pengene blev stående hos V113 hos deres revisor. Afhørte fik således ikke penge for bilen. Hensigten var, at han efter leasingperioden skulle have bilen.
Forespurgt, hvad afhørte tænkte om fremgangsmåden og konstruktionen, forklarede han, at han syntes at det var lidt mærkeligt, at pengene skulle stå ved revisoren, og at der ikke var noget nævneværdig afskrivning på bilen."
Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan, men at han ikke længere husker det.
Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 707, hvoraf fremgår bl.a.:
"Afhørte har aldrig betalt penge til V113 andet en leasingydelse og vist også nogle leveringsomkostninger eller oprettelse.
Da afhørte på et tidspunkt blev klar over at den konstruktion måske var fusk, opsagde han aftalen, og hentede sin registreringsattest."
Han forklarede hertil, at det har han forklaret.
Han husker det som, at vidnet havde kontanter op af lommen, men husker det ikke så godt.
Foreholdt leasingaftalen, fil 1, side 701, forklarede vidnet, at beløbene ser rigtige ud, og at det godt kan passe, at han har skrevet under på leasingaftalen. Om vilkåret om køberet/pligt, "Ved udløb af kontrakten overgår ejerskabet af køretøjet (uden afgift) til leasingtager, imod at G1-virksomhed beholder det indbetalte depositum på 42.000 kr.", forklarede han, at det kan godt passe, men at han ikke husker, hvordan det var skruet sammen, men at pengene var der. Pengene var der i form af den værdi, bilen havde. Han endte med at få bilen, der endte hos en
autoforhandler i Y19-by. Han fik registreringsattesten tilbage, så han kunne eksportere den til Y3-land fra G1-virksomhed.
V65 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 68, (red. Bil mrk.fjernet50), at han har en snedkervirksomhed, og at han i 2015 indgik en leasingkontrakt med G1-virksomhed. Bilen kom fra Y7-land, hvor vidnet havde købt og hentet den. Han indgik aftale hos G1-virksomhed, fordi de tilbød nummerplader, og han kunne afdrage på det.
Det kan godt passe, at han købte bilen i Y7-land for ca. 70.000 kr.
Han husker ikke længere aftalen med G1-virksomhed eller de nærmere omstændighederne. Han husker heller ikke afhøring hos politiet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 655, forklarede han, at den månedlige ydelse, underskrift, værdi på 70.000 kr. og skrapværdien på 49.000 kr. alt sammen ser rigtigt ud. Han husker ikke et depositum på 49.000 kr. eller startydelsen på 36.922 kr.
Han modtog 80.000 kr. fra G1-virksomhed for bilen.
Han husker ikke beløbene i leasingaftalen.
Han husker ikke, hvad der skete efter endt leasingperiode.
V117 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten, vidneansvaret og retsplejelovens § 171.
Vidnet forklarede til køretøj 18, (red. Bil mrk.fjernet15), at han er landbrugsmaskinemekaniker, og at han i 2015 indgik en leasingkontrakt i farens navn med G1-virksomhed. Bilen byttede vidnet sig til i Y15-by hos et tømrerfirma. Den havde kørt hos G1-virksomhed, og sælgeren anbefalede G1-virksomhed, som kunne købe bilen og lease ud for en månedlig ydelse. Til at begynde med var det vidnets bil. Så kørte han til G1-virksomhed. Vidnet fik et stykke papir, det så ud til, at de købte bilen, han deponerede købesum, G1-virksomhed fik registreringsattest, vidnet betalte en månedlig afgift, og efter endt leasing var det vidnets bil igen.
G1-virksomhed skulle købe bilen for omkring 70.000 kr. Vidnet fik ikke penge i hånden, men et papir på, at det var G1-virksomheds bil. Når leasingperioden var slut, var det vidnets
bil igen uden afregning, da købesummen var deponeret og skulle tilbage til G1-virksomhed, og så var det hans bil igen. Udgiften for vidnet var kun den månedlige afgift på ca. 3.200 kr. plus moms eller lignende.
Foreholdt leasingaftale, fil 1, side 1039 ff., forklarede vidnet, han husker leasingydelsen som mere end 2.400 kr. Værdien og skrapværdien kan godt passe. Startgebyret på 3.400 kr. og vilkåret om køberet/pligt kan godt passe. Han leasede både bil og nummerplader. Der var jo lagt op til, at de købte bilen, og leasede den ud til vidnet.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1047, 6. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Idet det var afhørtes egen bil han leasede plader til, var der ikke nogen stor førstegangsydelse eller leveringsomkostninger. Afhørte mener, at han betalte en måned forud, og det var det.
Vidnet forklarede hertil, at teoretisk set var det hans bil. Det har han sagt.
Han havde bilen i en periode, men så stod gearkassen af. Det kunne ikke svare sig at reparere den. Derefter fik han registreringsattesten retur og solgte den til eksport. Han har ikke betalt eller modtaget en krone udover det, som han betalte i månedlig ydelse.
Foreholdt et prisskilt, som vidnet udleverede i retten, med vilkår og G1-virksomheds navn, forklarede han, at det var det prisskilt, der sad i bilruden, da vidnet købte bilen.
V67 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 70, (red. Bil mrk.fjernet52), at han er parkeringsvagt. Han indgik i 2015 en leasingaftale med G1-virksomhed om en (red. Bil mrk. fjernet71). Vidnet købte selv bilen i Y3-land. Han fik anbefalet G1-virksomhed og kørte til Y4-by og skrev under på papirer om en leasingperiode på 6 måneder. Han betalte måske 7.500 kr. at begynde med og en månedlig ydelse på ca. 1.400 kr.
Han husker ikke, om G1-virksomhed købte bilen. Han indgik bare en aftale og betalte, som han skulle. Han betalte penge til G1-virksomhed og modtog ikke penge. Han har måske solgt bilen til G1-virksomhed, men han husker det ikke. Han havde tillid til G1-virksomhed. Han ejede bilen både i leasingperioden
g efter endt leasingperioden. Da han opsagde aftalen, skete der ikke yderligere. Han afleverede nummerplader til G1-virksomhed. Han husker ikke, hvem der havde registreringsattesten i leasingperioden. Han skulle ikke betale penge ved leasingperiodens afslutning. Han skulle ikke betale penge for at frikøbe bilen, da det jo var hans bil, som han selv havde købt i Y3-land.
Foreholdt leasingaftale, fil 1-1, side 738 ff., forklarede vidnet, at leasingydelsen pr. måned ser rigtigt ud, det er hans underskrift, han husker ikke værdi og skrapværdien, startydelsen på 13.900 kr. husker han ikke at have betalt, og han husker ikke at have betalt et depositum på 26.000 kr.
Han leasede kun i 6 måneder. Han skulle ikke betale noget ved leasingaftalens udløb.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 749, hvoraf fremgår, at vidnet købte bilen for 12.000 kr., forklarede vidnet, at det er ikke rigtigt. Han har ikke set denne faktura før.
Det var vidnets bil også i leasingperioden. Han forstår ikke leasingreglerne og havde tillid til G1-virksomhed.
V118 blev fremstillet og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 31, (red. Bil mrk.fjernet21), at han tidligere har drevet egen rengøringsvirksomhed, men i dag er pensioneret. Han har haft en leasingkontrakt hos G1-virksomhed. Bilen købte han selv i Y3-land. Han undersøgte mulighederne for leasing på nettet og fandt ud af, at han kunne lease nummerpladerne hos G1-virksomhed for 7.000 kr. i startydelse og en månedlig ydelse på 2.000 kr. Da bilen gik i stykker, afleverede han
nummerpladerne til G1-virksomhed.
Han husker ikke, om G1-virksomhed købte bilen. Han husker, at han betalte omkring 7.500 kr. i førstegangsydelse, og at han ikke fik penge med hjem. Han betalte ca. 2.200 kr. for papirer og nummerplader. Det var ham, der betalte til G1-virksomhed. Han modtog ikke penge fra G1-virksomhed.
Da leasingperioden var slut, afleverede han bare nummerpladerne. Han solgte bilen uden plader og afgift, da den var i stykker. Han skulle ikke købe bilen tilbage. Det tror han ikke. Han betalte ikke penge til G1-virksomhed for bilen til sidst. Registreringsattesten fik han tilbage. Han afleverede en tysk registreringsattest og fik en dansk registreringsattest tilbage.
G1-virksomhed havde registreringsattesten i leasingperioden. Da leasingperioden var slut, fik han registreringsattesten tilbage. Han husker ikke om G1-virksomhed stod som ejer af bilen på registreringsattesten, i leasingperioden.
Foreholdt leasingaftale, fil 1-1, side 1631 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift på leasingaftalen. Månedlig ydelse, startydelse og køberet/pligt-vilkåret ser alt sammen rigtigt ud. Han kom med leasingydelsen kontant hver måned. Han arbejdede i Ikea, som lå tæt på G1-virksomhed, og derfor kom han forbi og betalte kontant.
...
V69 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 72, (red. Bil mrk.fjernet37), at han er offentlig ansat i en økonomiafdeling i Y20-by. Han indgik en leasingaftale hos G1-virksomhed i 2015. Vidnet købte bilen hos en autoforhandler for omkring 170.000 kr. Han købte selv bilen og betalte til sælger. Vidnet tog kontakt til G1-virksomhed, da han ikke skulle køre i den til dagligt. Han modtog et tilbud og indgik kontrakt.
Han husker ikke, at G1-virksomhed skulle købe bilen. G1-virksomhed skulle have registreringsattesten. Han husker ikke et salg. Det mener han ikke. Han er ikke sikker. Han mener, at det var ham, der betalte penge. Der var depositum og startgebyr. Han afleverede registreringsattest. Efter leasingperioden tilhørte bilen ham. Bilen var hans. Han mener ikke, at han skulle købe bilen tilbage ved leasingperiodens afslutning.
Foreholdt leasingaftale, fil 1-1, side 825, forklarede vidnet, at leasingydelsen på 3.927 kr. pr. måned ser rigtig ud, underskriften ser rigtig ud, værdien og skrapværdien ser rigtig ud, men han husker ikke længere disse tal. Startydelsen på 52.677 kr. betalte han formentlig, men han ikke er sikker. Om vilkåret om køberet/ pligt, hvorefter ejerskabet overgår efter endt leasing mod at G1-virksomhed beholder det indbetalte depositum på 77.000 kr., forklarede vidnet, at det husker han ikke.
Adspurgt om der kan være sket modregning i købesum og startbetaling, forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget. Da leasingperioden var slut, afleverede han nummerplader og modtog registreringsattesten tilbage.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 836, på 103.000 fra G2-virksomhed
til V69, forklarede vidnet, at han ikke husker og ikke kan genkende fakturaen. Beløbet siger ham heller ikke noget.
Efterfølgende solgte han bilen videre. Han solgte den videre for omkring 200.000 kr. Det kan godt kan passe, at han har solgt den videre for 140.000 kr., hvis han har forklaret sådan til politiet.
V70 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 73, (red. Bil mrk.fjernet55), at han er selvstændig indenfor restaurationsbranchen. Han indgik i 2015 en leasingaftale med G1-virksomhed. Bilen kom fra Y2-land. Han fandt den, men det var G1-virksomhed, der købte den. Han husker ikke så meget. G1-virksomhed købte bilen, og han leasede den igennem G1-virksomhed i 2 år. Han betalte ikke for købsprisen. Der var et engangsbeløb, ekspeditionsgebyr og månedlige ydelser. Vidnet har ikke ejet bilen. Han havde ikke registreringsattesten. Han mener, at han leasede den i en periode, og så blev en overtaget en anden person, der hed V119. Vidnet tror, at det var en direkte overtagelse. V119 var hans daværende partner. De rettede henvendelse til G1-virksomhed, som klarede det praktiske. Vidnet skulle ikke betale og modtog ikke penge ved endt leasing. V119 betalte ikke for at overtage kontrakten.
Foreholdt leasingaftale, fil 1-1, side 862 ff., forklarede vidnet, at det er ham, der har underskrevet som leasingtager. Førstegangsydelsen på 57.875 kr. husker han ikke længere. Han husker ikke at have modtaget penge i forbindelse med, at V119 overtog bilen.
V71 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 74, (red. Bil mrk.fjernet56), at han er uddannet bygningsstruktør, det vil sige betonarbejder. Han indgik i 2015 en leasingaftale med G1-virksomhed om motorcyklen. Motorcyklen var købt i Jylland af vidnet for ca. 10.000 kr., hvorefter han gerne ville have nummerplader på. Han vidste ikke, hvordan man gjorde, men fik anbefalet G1-virksomhed til at få nummerplader. Han talte med G1-virksomhed om, hvad det kostede. G1-virksomhed oplyste, at det kostede ca. 1.250 kr. om måneden. Det lød fornuftigt nok. Så blev kontrakten indgået. Motorcyklen blev omregistreret til G1-virksomhed. Den blev vist købt for 20.000 kr., men det var noget der skulle stå. Det fik han
at vide. Han fik ikke 20.000 kr. i hånden. Vidnet opsagde aftalen, fordi motorcyklen gik i stykker. Han ringede til G1-virksomhed og afleverede nummerplader og fik udleveret registreringsattest fra G1-virksomhed. Han skulle ikke betale for at beholde motorcyklen. Han mener, at tanken var, at motorcyklen var vidnets efter leasingperioden.
Da han indgik aftalen, betalte han penge til G1-virksomhed. Han modtog ikke penge.
Foreholdt leasingaftale, fil 1-1, side 913 ff., forklarede vidnet, at startbetalingen på 6.225 kr. ser rigtig ud. Vilkåret om køberet/ pligt, "Ved udløb af kontrakten overgår ejerskabet til Leasingtager", ser også rigtigt ud. Det er hans underskrift på aftalen.
Foreholdt faktura, fil 1-1, side 936, på -20.000 kr. fra G1-virksomhed til V71, hvoraf fremgår, at G1-virksomhed købte motorcyklen for 20.000 kr., forklarede vidnet, han ikke husker fakturaen, men han husker, at G1-virksomhed nævnte, at der skulle stå dette beløb.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 937 f., hvoraf blandt andet fremgår V71 som sælger og G1-virksomhed som køber, forklarede vidnet, at han ikke husker slutsedlen. Han blev ikke betalt penge for motorcyklen hverken den ene eller anden vej.
V27 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 27, (red. Bil mrk.fjernet21), at han IT-ansvarlig og projektleder i Y4-land. Han indgik i 2015 en leasingaftale hos G1-virksomhed. Bilen kom fra Y21-by. Vidnet havde købte den fra en person, der hed V120. Vidnet betalte for bilen og ejede bilen. Så blev den overdraget til leasingselskabet og synet. Leasingselskabet stod som ejer og vidnet som bruger. Vidnet betalte oprindelig omkring 45.000 kr. for bilen. Vidnet modtog ikke penge for bilen i forbindelse med leasingen. Han modtog ikke penge fra G1-virksomhed ved leasingperiodens start. Han betalte derimod et oprettelsesgebyr og betalte en månedlig betaling. Efter endt leasingperiode fornyede vidnet leasingaftalen. Han var ude hos G1-virksomhed for at forny den. Han var også derude flere gange for at låne registreringsattesten, blandt andet fordi han skulle have nye nøgler. Til sidst solgte vidnet bilen, og køber skulle overtage leasingaftalen. Efter endt leasing var det vidnets bil. Ved endt leasing skulle vidnet ikke betale noget til G1-virksomhed.
G1-virksomhed stod som ejer af bilen. Afgiften hang sammen med værdien. Der var en udbetaling eller depositum svarende til bilens værdi. Bilen var depositum. Værdien af bilen var depositum. Da han fik bilen igen, var de kvit.
Foreholdt leasingaftale, fil 1, side 1444 ff., forklarede vidnet, at en månedlig ydelse på 2.450 kr. godt kunne passe. Det er ham, som har skrevet under. Værdien og skrapværdien ser rigtig ud. Førstegangsydelsen på 9.950 kr. ser også rigtig. Vilkåret om køberet/pligt, "Ved udløb af kontrakten overgår ejerskabet af køretøjet til leasingtager i mod at G1-virksomhed beholder det indbetalte depositum på 50.000 kr.", ser rigtig ud, bortset fra, at han ikke indbetalte 50.000 kr. Det ser rigtigt ud, idet bilen var indskudt. Han fik registreringsattest uden at betale yderligere, og bilen blev efterfølgende solgt til en kammerat, hvor det var vidnet, der solgte den videre og selv modtog købesummen.
V72 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 75, (red. Bil mrk.fjernet57), at han er lagerchef. Han har haft en leasingkontrakt hos G1-virksomhed i 2015. Han købte motorcyklen af en privatperson uden plader. Vidnet ville gerne ud at køre med det samme. Vidnet gav omkring 50.000 kr. for motorcyklen. Han henvendte sig hos G1-virksomhed, som gerne ville hjælpe. Vidnet betalte og fik nummerplader, som han afleverede igen efter 2-3 måneder. Sidste år betalte han afgiften på motorcyklen.
Han betalte 7.500 kr. i førstegangsydelse. Det var hele tiden vidnet, der ejede motorcyklen. Senere fandt han ud af, at det var ikke helt efter bogen, men på det tidspunkt tænkte han bare på at få nummerplader. Han drøftede ikke ejerskabet overhovedet med leasingselskabet. Vidnet fandt først ud af i 2018 fra politiet, at det ikke var den korrekte måde at gøre det på. Han solgte aldrig motorcyklen til G1-virksomhed. Den drøftelse har han aldrig haft med G1-virksomhed heller ikke om salg på papiret.
Foreholdt ikke underskrevet slutseddel, fil 1-1, side 990, med V72 som sælger og G1-virksomhed som køber af (red. Bil mrk.fjernet57), forklarede vidnet, at oplysningerne ser rigtige ud, men det ikke er noget, de har drøftet. Det ser ud som om, at han selv har skrevet sit eget navn. Der blev ikke solgt noget. Han solgte og modtog ikke penge ved indgåelsen. Heller ikke efter endt leasing. Der er kun lavet en leasingaftale.
Foreholdt at det på papiret ser ud som om, at motorcyklen blev solgt til G1-virksomhed og tilbage til vidnet, og faktura, fil 1-1,
side 987, på 25.000 kr. fra G1-virksomhed til V72, hvorefter han skulle købe motorcyklen tilbage for 25.000 kr., forklarede vidnet, at den har han aldrig set.
V74 blev fremstillet som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 78, (red. Bil mrk.fjernet46), at han har været professionel (red. erhverv. fjernet) igennem en lang årrække, og at han mindes at have haft en sådan bil, men at han ikke husker meget.
Foreholdt leasingaftale, fil 1-1, side 1107, forklarede vidnet, at det er hans navn på leasingkontrakten, og at det er ham, der har skrevet under som leasingtager. Han husker ikke, om han har været ude hos G1-virksomhed. Den månedlige ydelse på 1.706 kr. og startydelsen på 7.506 og vilkår om køberet/pligt, "Leasingtager overtager ejerskabet af køretøj ved endt leasing", husker han overhovedet ikke.
Han husker ikke at være afhørt af politiet i sagen.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1-1, side 1114, sidste afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte forklarede, at han købte bilen af en privat for 35.000- 40.000 kr.
Afhørte købte bilen med sin bror.
Afhørte kendte ejeren af G1-virksomhed, T1 gennem fælles venner, så han kontaktede V113 for at lease bilen.
Det var T1 han talte med, og han forklarede afhørte hvordan dette foregik.
Afhørte betalte 5000 kr. i oprettelse, men herudover var der andre transaktioner mellem ham og V113.
Efter ca. 1 år opstod der store problemer med bilen og afhørte solgte den via G21-hjemmeside for ca. 30.000 kr.
Afhørte ringede til V113 og sagde at bilen skulle over i et andet navn.
Afhørte betalte ikke V113 for bilen da han overdrog leasingkontrakten.
Afhørte fik pengene for bilen af køberen."
Vidnet forklarede til de enkelte dele, at han i dag ingenting husker længere."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 5. april 2022:
"V80 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er lastbilchauffør og for tiden arbejdsløs, og til køretøj 84, (red. Bil mrk.fjernet22), at han selv købte bilen af V121, der boede omkring Y2-by. Han gav 50.000 kr for bilen uden registreringsafgift. Han havde læst på Facebook, at han kunne lease pladerne til bilen ved G1-virksomhed i Y4-by. Han søgte ikke direkte efter et sted at lease pladerne, men han fandt frem til det via Facebook, at man kunne nøjes med at lease pladerne hos G1-virksomhed. Han tog samme dag, som han købte bilen, til Y4-by ved G1-virksomhed. Han talte med V91 i forbindelse med leasingkontrakten, og havde efterfølgende kontakt med T1.
G1-virksomhed skulle købe bilen af ham for at kunne indgå leasingaftalen. Han fik ikke pengene udbetalt. Det var en sikkerhed for G1-virksomhed. Det var proceduren. G1-virksomhed skulle give omkring 30-35.000 kr. for køretøjet. Ved endt leasingperiode skulle han aflevere pladerne og fik bilen samt registreringsattesten igen. Han han handlede med tiltaltes bror Ozan. Han havde aldrig mødt T1 forud for retsmødet.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1375 ff., forklarede vidnet, at det er vidnets underskrift på kontrakten. Bilens værdi stemmer overens med beløbet for bilen. Han betalte ikke mere end de 6.824 kr., den dag kontrakten blev indgået. Det var hele tiden hans bil. En betjent ved Fyns Politi bad ham om at undersøge, hvor meget han kunne få for bilen. Han husker ikke, at de talte om vilkåret om køberet/pligt. Han husker ikke vilkåret. Han leasede kun pladerne. Det var hans bil efter leasingforholdet. Som det fremgår af papirerne var G1-virksomhed ejer under leasingperioden. G1-virksomhed blev registreret som ejer og han som bruger. Han var under leasingperioden af den opfattelse, at det var hans bil under hele perioden. I dag ved han, at han kun ejede bilen i en dag. Kontrakten blev fornyet. Han mener, at det skete telefonisk. Han skulle ikke foretage sig noget i forbindelse med forlængelsen af leasingkontrakten. Han var fortsat leasingtager af bilen, da denne sag begyndte. Han havde på daværende tidspunkt et par måneder tilbage af sin leasingperiode.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1401 ff, forklarede vidnet, at det er hans underskrift. Beløbet og de øvrige oplysninger er korrekt. Han fik ikke nogle penge udbetalt fra G1-virksomhed. Købesummen blev stående ved G1-virksomhed som en sikkerhedsstillelse.
Der blev foreholdt fra sms-korrespondance, fil 1-1, side 1391 ff., hvoraf fremgår bl.a.:
"V80: Da i købte bilen af mig, fik jeg ikke nogle penge overført ... er det stadig det samme når jeg så vil ud af det, at jeg ikke skal betale nogen skrapværdi??
...
G2-virksomhed: Du skylder ikke noget i frikøb
...
V80: Hvor meget vil du købe bilen af mig for?
...
G2-virksomhed: Hvis bilen er i ok stand kan vi give 30.000,- for
den.
V80: Ahhh det for lidt, i må ku betale de 35 som der står
på papirene i har købt bilen af mig for"
Vidnet forklarede hertil, at bilen i dag står hos ham uden nummerplader. Kurator krævede at få bilen, men vidnet fik hjælp af en advokat til at afvise kurators krav vedrørende bilen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke accepterede buddet fra G1-virksomhed på de 30.000 kr., idet han selv havde givet 35.000 kr. for bilen. Der var meget støj og korrespondance på Facebook fra forskellige leasingtagere, da alle biler blev låst. Der blev erfaringsudvekslet på Facebook, hvad de hver især havde oplevet.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at årsagen til, at han spurgte G1-virksomhed, hvad de ville give for bilen, var for at få dokumentation for, at han ikke havde modtaget de 35.000 kr. ved indgåelse af kontrakten.
Vidnet tilkendegav, at han, såfremt han ikke kan få udleveret registreringsattest fra kurator, vil sende en mail til anklageren med sit erstatningskrav.
V81 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 86, (red. Bil mrk.fjernet63), at han er pensioneret og tidligere har haft eget rengøringsfirma. Han er bosat i Y8-land og har boet der de sidste fem år. Det var hans egen bil. Han havde selv købt den på svenske nummerplader. Han købte den i Y6-by hos en privatperson. Han gav ca. 25.000 kr. for den. Han tog kontakt til G1-virksomhed med henblik på at lease danske nummerplader til bilen. Han skulle betale 10.000 kr. i oprettelse og 2.500 kr. om måneden herefter. G1-virksomhed købte ikke bilen af ham. Han fik ikke nogle penge af G1-virksomhed, ved indgåelse af kontrakten.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1499 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift på kontrakten. Han mener, at han gav 10.000 kr. Ved endt leasingperiode skulle han aflevere pladerne tilbage. Der skulle ikke ske betaling, ved endt leasingperiode. G1-virksomhed købte ikke bilen af ham.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1517 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift, men han har ikke fået pengene for bilen. Han kørte i bilen et par måneder. Der skete ændring i hans økonomi, og det var derfor for dyrt for ham at lease den. Han satte bilen til salg. Der kom en køber, der var interesseret og han overtog også leasingkontrakten. Det foregik i Y4-by. Han oplyste køber af bilen, at det var et krav, at han overtog leasingkontrakten, da vidnet ikke ville hæfte for den. Han fik 28.000 kr. for bilen af ny køber. Pengene blev ikke betalt til G1-virksomhed, ligesom de ikke bad om pengene for salget.
V122 mødte som vidne for blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj nr. 14, (red. Bil mrk.fjernet9), at han er på overførselsindkomst, og at V14 er hans tidligere svigerfar. Han leasede kun nummerpladerne på bilen. Bilen kom fra Y3-land. Den tidligere ejer havde købt den i Y3-land. Vidnet købte bilen af den tidligere ejer og overtog også leasingkontrakten. Prisen for (red. Bil mrk.fjernet9)'en var 10.000 kr. samt den bil, han havde i forvejen, som han gav i bytte. Han skulle overtage den tidligere ejer, V91s, leasingkontrakt ved G1-virksomhed, men det var kun nummerpladerne, der skulle leases. Der var ikke nogen restgæld i bilen. Han kunne aflevere nummerpladerne og få papirerne igen ved endt leasingperiode. Han skulle ikke betale noget i den forbindelse. Det er korrekt, at leasingkontrakten er oprettet i hans tidligere svigerfars navn.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 865 ff., forklarede vidnet, at det er denne kontrakt. Det er hans svigerfars leasingkontrakt, på
vidnets bil. Det kan godt passe, at han selv leasede bilen før hans svigerfar.
Foreholdt køretøjshistorik, fil 1, side 890, forklarede vidnet, at det er korrekt, at V91 var tidligere primær bruger af bil, hvor vidnet købte bilen. Vidnet overtog V91s leasingkontrakt ved G1-virksomhed. Da vidnets leasingperiode udløb, solgte han den videre til en anden. Han husker ikke, hvorfor leasingkontrakten endte i svigerfarens far. Den blev flyttet, da det skabte ham nogle økonomiske problemer. Den blev lavet i hans svigerfars navn, selvom det var vidnet, der kørte i den. Det var en formalitet. Han solgte bilen ved endt leasingperioden. Han kender ikke V22, der står som ny bruger efter hans svigerfar. Han byttede den og fik en (red. Bil mrk. fjernet81) i stedet. G1-virksomhed fremsatte i den forbindelse ikke et krav på bilen. V91 betalte dog i sin tid for overdragelse af leasingkontrakten. Han betalte ikke noget til G1-virksomhed. G1-virksomhed ejede bilen under leasingperioden. Han leasede kun nummerpladerne. Han fik ikke penge af G1-virksomhed for bilen. V91, den tidligere ejer, betalte 10-20.000 kr. for at lease nummerpladerne.
Adspurgt af forsvarer forklarede vidnet, at han ikke huske de præcise omstændigheder, der gjorde, at den overgik til hans svigerfars navn, men det var en formalitet. Det var vidnet selv, der kørte i bilen.
...
V37 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 38, (red. Bil mrk.fjernet25), at han hjalp en ung mand, V123, med at få nummerpladen på bilen. Den unge mand havde hentet bilen i Y3-land. Vidnet var venner med V123s forældre. Han hjalp den unge mand med at få nummerplader på bilen. Den unge mand havde selv købt bilen. Den unge mand, der havde købt bilen hed V123. Han er desværre død.
V123 tog vidnet med til G1-virksomhed. Vidnet havde intet kendskab til leasing. Han fik blot oplyst af V123, at de skulle til G1-virksomhed for at hente pladerne. Det var tyrkere de havde kontakt med. Han tror, at V123 gav 10-15.000 for at få nummerpladerne. Det var vidnet, der fik kontrakten, da det var ham, der betalte vægtafgift, forsikring osv. på bilen. I 6-8 måneder betalte han 2.500 kr. til leasingen. Han ved ikke, hvad der skete derefter. Han ved ikke, om bilen blev solgt af V123 forud for leasingaftalen. Han har kun hjulpet med
nummerpladerne.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 1977 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift, men han ved ikke, hvad han har skrevet under på. Han fik ikke 75.000 kr. udbetalt eller et øvrigt beløb betalt. Han fik ikke en krone med derfra. Han tror, at opstartsbeløbet var på ca. 10-15.000 kr. Det kan godt passe, at det var 16.069 kr. i opstart. Han ved ikke, hvad der skete med bilen. Han har ikke set den siden, de fik plader på den.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1967, 3. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Leasingaftalen løb over 6 måneder frem til den 09. april 2016 og blev ikke forlænget. Afhørte fandt, at bilen var for voldsom, og hverken V123 eller hans søn skulle køre mere i den. Blev blev derfor videresolgt til en person i Y22-by."
Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have forklaret til politiet, at den skulle være solgt til en person i Y22-by. Det eneste han ved er, at den var leaset i 6-8 måneder, hvor der blev betalt 2.500 kr. Han ville ikke have, at leasingkontrakten skulle stå i hans navn, da han var syg og ikke kunne overskue det. V123 lovede, at der ville ske udskiftning af navne i kontrakten.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport fil 1, side 1968, afsnit 3, hvoraf fremgår følgende:
"Efter aftalen blev opsagt fik afhørte genudleveret køretøjets originale registreringsattest uden nogen former for problemer. Afhørte videresolgte herefter køretøjet."
Vidnet forklare hertil, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han forsøgte lidt på dansk, og hans børn hjalp med at tolke.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at han var tætte venner med V123s forældre. V123s far havde et alkoholmisbrug, hvorfor V123 ikke ville spørge ham om hjælp. Han skyldte V123 en tjeneste, da V123 hjalp ved hans datters bryllup 2014. Hans søn har fortalt ham, at V123 blev dræbt af skud i hovedet i Y6-by.
Vidnet har været i Danmark i 30-34 år. Han kom til Danmark i 1986.
V82 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 90, (red. Bil mrk.fjernet67), at han er pensioneret politiassistent, og at han tidligere har heddet V82.
Han havde arvet en gård, hvorfor han også tog navneskift. Han fandt bilen på G21-hjemmeside. Det fremgik heraf, at bilen var leaset ved G1-virksomhed. Sælger var en mand, men navnet V124 fremgik af papirerne. De mødtes et par gange og hans indtryk var godt af sælger. V124 var sælgers søster. Vidnet overtog bilen, men idet der ikke var betalt afgift, var der indgået en aftale med G1-virksomhed. Sælger fik 50.000 kr. af vidnet. Inden handlen fandt sted tog vidnet kontakt til G1-virksomhed. G1-virksomhed oplyste, at det var muligt for ham at overtage leasingkontrakten. G1-virksomhed havde kontor i Y4-by og Y25-by/Y10-by området. Han besøgte kontoret. Han betalte med en banknoteret check og kørte derfra i bilen. Han kørte efterfølgende til G1-virksomhed. Han havde opfattelsen af, at det på dette tidspunkt var vidnet, der ejede bilen. Der skete ikke omregistrering i motorregisteret. Sælger havde allerede underskrevet overdragelse af leasingkontrakten. Det tog ca. 10 minutter med ombytning af kontrakten. Han betalte vidst mellem 1.300 og 1.800 kr. om måneden til G1-virksomhed. Det var ren overdragelse af leasingkontrakten. Han så ikke den oprindelige leasingkontrakt forud for overdragelsen. Han mindes ikke at have nogle udgifter i forbindelse med sin indtrædelse i kontrakten. Han ejede bilen under leasingperioden, men alle dokumenter lå ved G1-virksomhed. Det var sådan reglerne var. Det gav ham dengang ikke anledning til spørgsmål. Han havde fået oplyst, at ved endt leasingperiode, når han havde betalt leasingydelse ud, ville han få alle dokumenterne udleveret, og bilen ville være hans. Han har efterfølgende forsøgt at få dokumenterne udleveret, hvilket ikke kunne lade sig gøre.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han betalte de 50.000 kr. til V124s bror. Han betalte ikke noget til G1-virksomhed udover den månedlige afgift. Han er ikke i tvivl om, at det var sælger der ejede bilen. Han havde også en lang dialog med G1-virksomhed. Der var ingen tvivl om ejerforholdet ved indgåelse af kontrakten, og det var ikke G1-virksomhed, der ejede bilen. Vidnet skulle enten betale fuld afgift eller forlænge leasingkontrakten for at få nummerplader på bilen.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1785 ff., forklarede vidnet, at han ikke har vidst eller hørt om, at der forelå en slutseddel. Han overtog kontrakten et år efter, at den var indgået af forrige leasingtager.
Foreholdt fuldmagt, fil 1-1, side 1782, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at det var V124 han handlede med. Der var ikke under mødet med G1-virksomhed noget, der kunne indikere, at det var G1-virksomheds bil. Han skrev til Skat af
flere omgange, da han var interesseret i at betale den fulde registreringsafgift. Han kørte på leasingkontrakten i under et år. Han fik herefter en henvendelse fra kurator for G1-virksomhed, der oplyste, at firmaet var taget under konkursbehandling. Han blev bedt om at aflevere bilen retur, hvilket vidnet ikke gjorde, idet det var hans bil. Han fik nogle ubehagelige henvendelser fra kurator. Han oplyste til kurator, at han var i korrespondance med Skat, da han var interesseret i at betale den fulde afgift. Det var en meget ubehagelig tone, kurator skrev i. Det endte med, at han afleverede bilen til kurator. Han havde efterfølgende også besøg af politiet, der foretog afhøring af ham på hans adresse. Han afleverede nummerpladerne på motorkontoret i Y4-by som det første, da sagen startede. Skat oplyste at bilen var låst. Den havde stået i en lade i ca. et halvt år, da kurator henter bilen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at kontakten inden overtagelsen af leasingkontrakten var telefonisk med G1-virksomhed. Han husker ikke, hvem det var han talte med ved G1-virksomhed. Han blev stillet lidt rundt blandt medarbejderne. Han skulle sikre sig, at han kunne overtage leasingkontrakten. Han havde opfattelsen, at han sagtens kunne købe bilen af V124 eller V124 og fortsætte leasingkontrakten hos G1-virksomhed. Han oplyste ved overtagelsen af leasingkontrakten, at han netop havde betalt 50.000 kr. til V124. Det havde G1-virksomhed ingen bemærkninger til. Han mødte ikke V124 på noget tidspunkt. Hans dialog med V124 startede på G21-hjemmeside.
Det var hans opfattelse, at han leasede registreringsafgiften.
V53 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 56, (red. Bil mrk.fjernet62), at han bor i Y2-land, er uddannet mekaniker og arbejder i Y6-bys Lufthavn som rampeagent. Han købte selv motorcyklen uden nummerplader af en ældre mand i Y6-by. Han er stadig i besiddelse af slutsedlen. Han havde hørt om G1-virksomhed og fik at vide, at G1-virksomhed skulle købe motorcyklen, og at han skulle betale en månedlig ydelse. Der blev lavet papir på, at han solgte motorcyklen. Han husker ikke beløbet. Han fik ikke pengene udbetalt. Det var meningen, at de skulle betale ham nogle penge, men han fik dem ikke.
Han kørte derfor tilbage til G1-virksomhed efter nogle dage, hvor politiet var igang med en aktion. Han blev lagt i håndjern og fik oplyst, at politiet var igang med efterforskning af sag om
bedrageri. Han blev spurgt, hvad anledning han var der i og redegjorde for dette. Han fik oplyst, at der var flere anholdte og han derfor ikke kunne få kontakt til firmaet. Han kørte videre på sin motorcykel derfra. Han følte, at han blev snydt. Han ringede til flere af de ansatte ved G1-virksomhed. Han fik nummeret på T1 og ringede til ham.
Han fik oplyst, at der var problemer, men at de ville få styr på det. Han fik fortsat ikke sine penge.
Han gav enten 46.000 kr eller 56.000 kr. Han skulle have haft 20 eller 30 procent af motorcyklens værdi tilbage. Det var et krav for indgåelsen af leasingkontrakten. Han fik papirerne på motorcyklen fra Skat. Han kontaktede politiet, der oplyste, at alt var låst. Politiet oplyste, at selvom han havde papirerne, var motorcyklen ikke hans.
V80 fra G1-virksomhed ringede efter en måned og oplyste, at de ville købe motorcyklen af ham. G1-virksomhed beklagede situationen og tilbød at købe motorcyklen for den pris, som vidnet havde købt den til. Han havde på daværende tidspunkt ikke fået penge eller papirer på motorcyklen. V80 og en anden hentede motorcyklen i en varebil. De oplyste i den forbindelse, at der ville gå tre bankdage før, at pengene ville gå ind hos vidnet. Han kontaktede herefter politiet og oplyste om situationen. Politiet oplyste, at det ikke kunne lade sig gøre, da køretøjerne var låst. Han har på intet tidspunkt fået pengene for salget til G1-virksomhed.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at han bare gerne ville af med motorcyklen og ønskede sine penge. Det var det eneste håb, han havde omkring situationen. G1-virksomhed ejede motorcyklen på papiret. Det var den samme V80, som han havde kontakt med telefonisk, som hentede motorcyklen. Han husker ikke, om han indgik leasingkontrakt med V91 eller V80. Den dag, han indgik kontrakten, stormede politiet også G1-virksomheds butik.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2788 ff., forklarede vidnet, at beløbene i kontrakten er korrekt, når han har skrevet under. Det er hans underskrift. Det kan godt passe, at det kostede 5.700 kr. ved opstart og første ydelse. Han betalte det samme dag, som kontrakten blev indgået.
Foreholdt faktura, fil 1, side 2799, forklarede vidnet, at han ikke har set fakturaen før. Han har ikke betalt G1-virksomhed 37.000 kr. Han havde ikke fået oplyst, at beløbet kunne gå lige op. Han
fik en registreringsattest, hvor G1-virksomhed stod som ejer. Han fik telefonisk oplyst af G1-virksomhed, at de ville betale det fulde beløb og hente køretøjet.
Adspurgt af advokat KN, om han er sikker på, at han talte med en person fra G1-virksomhed, der hed V80, svarede vidnet, at han talte med flere, og at han mener, at han talte med en person, der hed V80.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke kan udelukkes, at han blev snydt af nogle andre. Han mindes at have set V80 i butikken, da han underskrev kontrakten. Han havde et nummer på V91, der henviste ham til V80. Vidnet har aldrig set tiltalte forud for retsmødet.
Vidnet forklarede, at der ikke var tale om, at han skulle købe motorcyklen tilbage. Samtalen foregik til sidst i en meget hård tone. Efterfølgende fik han registreringsattesten, hvor G1-virksomhed eller G2-virksomhed stod som ejer. Han kunne ikke komme videre, idet han ikke var registreret som ejer.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at han oprindeligt købte motorcyklen for mellem 46-56.000 kr. Det var G1-virksomhed der ejede køretøjet under leasingperioden. Efter sommerperiode og endt leasingkontrakt skulle han have sin motorcykel tilbage. Han husker ikke vilkåret om køberet/pligt, men han var af den opfattelse, at han skulle have motorcyklen tilbage efter endt leasingperiode.
Vidnet forklarede, at han skulle have haft 40.000 kr. for motorcyklen, da G1-virksomhed købte den. Dem skulle han betale tilbage, når leasingkontrakten var slut og han skulle have motorcyklen, men der blev aldrig betalt penge frem eller tilbage for køb og salg af motorcyklen mellem vidnet og G1-virksomhed.
Advokat SM mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han blev udpeget som kurator for G1-virksomhed/G2-virksomhed den 3. november 2017, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling. Der var stortset ingen aktiver i boet, som ikke var pantsat, så hans handlemuligheder som kurator var derfor meget begrænset, idet han så skulle søge penge hos kreditorerne. Der var en virksomhedspanthaver, F3-bank, der havde virksomhedspant for 14 millioner. Banken havde sikkerhed i bl.a.
bilerne og i fordringerne. Der var en del biler og nogle udestående fordringer. Det er ikke nødvendigvis kurator, der realiserer virksomhedspant. I dette tilfælde havde virksomhedspanthaver sin egen advokat til at inddrive panten.
De startede med en bruttoliste på ca. 250 biler. Den blev senere udvidet til 489 biler. Det var dette, han arbejdede ud fra. Det, der var sket forud for konkursen, var, at Skat havde inddraget virksomhedens muligheder for at foretage selvangivelse af registreringer. Dette var gældende fra marts 2017. Der var ligeledes blevet ransaget på adressen ved G1-virksomhed, hvor alle bilag var blevet beslaglagt.
Han startede sin opgave som kurator med at sikre aktiver, herunder bilerne. De blev mødt med indsigelse fra leasingtagerne, der var af den opfattelse, at de ikke skulle aflevere bilerne tilbage, idet at bilerne var deres. Kurator gennemgik kontrakterne og vurderede ud fra hver kontrakts ordlyd, hvorvidt de kunne hævde, at der var pant i bilerne.
Skat havde konfiskeret stortset alle registreringsattesterne. Det var ikke muligt at foretage registreringer i perioden fra marts 2017. De tinglyste i første omgang konkurs på de første 250 biler, og efterfølgende i alt 489 biler.
Op til konkursen i november 2017, havde T1 forsøgt at samle bilerne sammen for at sikre aktiver. Det var svært at håndtere. Nogle af bilerne var blevet brændt på en mark ved Y1-by. Det kan godt have sammenhæng med, at leasingtagerne var utilfreds, men det er uvist. Bilerne endte med at stå bag et hegn med vagter på for at sikre dem, blandt andet grundet den påsatte brand. Branden lå forud for konkursdekretets afsigelse.
Leasingtagerne var typisk folk, der ønskede at køre i store biler, men ikke havde økonomien til det, og en del af bilerne var leaset ud til folk, der var banderelaterede. Kurator blev først involveret i sagen i november 2017 i forbindelse med konkursbegæringen. G1-virksomhed angav en egenbegæring. Virksomhedspanthaver havde kontaktet kurator og spurgt, om vidnet ville påtage sig opgaven som kurator.
Vidnet tror, at det var virksomhedspanthaver, virksomhedspanhavers advokat og tiltalte, der i samarbejde forsøgte at sikre aktiver forud for konkursen. Skat låste køretøjerne i marts 2017, hvorefter det blev umuligt for G1-virksomhed at drive virksomheden. Det forhold, at bilerne blev låst af Skat, og at Skat inddragede muligheden for
registrering af nye biler umuliggjorde en fortsat drift af G1-virksomhed.
Konkursboet forsøgte at vurdere leasingkontrakterne en for en, for at se om de kunne hævde, at der var tale om leje. Det var vilkårene om køberet/pligt, der blev kigget på. Hvis der under vilkåret fremgik, at det var leasingtagers ejendom uden betaling ved endt periode, kunne kurator ikke foretage sig noget. Hvorvidt der i nogle af kontrakterne fremgik et vilkår om køberet/pligt med ordlyden, at leasingtager kunne beholde bilen mod at G1-virksomhed beholdt sikkerhedsstillelsen, husker vidnet ikke.
Mange leasingtagere mente, at det var deres biler og beholdt bilerne. Han udtog en række prøvesager, hvor han forsøgte at gennemføre umiddelbare fogedsager, hvilket virksomhedspanthaver skulle betale for, men det endte i ingenting. Folk blev hentet i arresten og sagde, at de ikke anede, hvor bilerne var. Til sidst opgav virksomhedspanthaver at få bilerne frem, og det handlede om ret mange biler.
Han har set leasingkontrakter, hvoraf fremgik en sikkerhedsstillelse og forskellige lignende tekster. Ofte var bilerne købt i udlandet af leasingtager og solgt ind i G1-virksomhed, hvor efter der blev indgået en leasingkontrakt mellem leasingtager og G1-virksomhed. Det var i den situation, at konflikten opstod. Mange leasingtagere var af den opfattelse, at bilen hele tiden havde været deres. Officielt blev bilen solgt ind i G1-virksomhed, og der blev lavet aftale om køb af bilen. Der blev lavet en leasingkontrakt og en opgørelse, hvor der blev beregnet et beløb, der skulle betales.
Det har ikke været muligt for kurator at finde frem til, hvor differencen på købsbeløbet og opstartsgebyret blev ført hen. Det har dog fremgået, at beløbet var deponeret. Kurator har ikke set nogen depotkonto. Da kurator fik adgang til regnskabet kunne han konstatere, at det var svært for kurator at gennemgå regnskabet, da G1-virksomhed havde haft en revisor indover, hvorfor de var nødsaget til at hente bistand fra specialister. Dette sagde Skat i første omgang ja til. Efterfølgende trak Skat deres tilkendegivelse tilbage, da de ikke ønskede at bruge flere penge på sagen. Bilerne blev låst den 1. marts 2017. Konkursbegæringen fremkom den 3. november 2017.
Kurator fandt ikke nogle bankkonti tilhørende G1-virksomhed med indestående af betydning. Selskabet havde en kassekredit. Der var ikke en konto til deponeret beløb. Det var dog svært at
gennemskue, da det ud som om, at man havde samlet tre
bogholderisystemet sammen i et system for at få tingene til at gå op. Der var ikke nogen deponeringskonto, man kunne trække pengene fra i selskabet. Der var på dette tidspunkt en ekstern revisor.
Dem, der mente, at det var deres biler, beholdt bilerne. Han udtog en række prøvesager og forsøgte at gennemføre fogedforretning mod leasingtagerne, som ikke ville aflevere deres bil. Virksomhedspanthaver betalte for fogedforretningen. Det gav ikke noget resultat. Virksomhedspanthaver opgav at finde en stor del af bilerne.
Der var flere udfordringer i konkursboet. Folk ville ikke aflevere bilerne, selvom G1-virksomhed havde ret til at få dem udleveret. De kunne konstatere, at nogle af bilerne dukkede op efterhånden. Bilerne blev beslaglagt og fundet diverse steder omkring i Danmark og i udlandet. Det var endvidere en udfordring, at der kom afgiftskrav på bilerne fra Skat.
I 2018 kom der en Højesterets afgørelse om, at der ikke længere kunne forlanges fuld registreringsafgift, blot fordi der var ændret en smule i ordlyden i forhold til den leasingkontrakt, Skat havde godkendt, når man var storkunde.
Det var svært for kurator og virksomhedspanthaver at afsætte bilerne, da de som udgangspunkt kun kunne sælges uden for EU, da de ikke kunne få den registreringsattesten. Det var ligeledes dyrt, da køretøjerne var omhegnet og bevogtet.
Der var ligeledes en problemstilling med de solgte biler til udlandet, såfremt de ville blive transporteret tilbage til Danmark. Skat kom med en tilkendegivelse om, at det ikke ville have konsekvenser for nye købere af køretøjet, hvis køretøjet blev transporteret tilbage til Danmark. Dog blev bilerne solgt med en klausul om problemstillingen.
Kurator fik G17-virksomhed til at håndtere bildelen. G17-virksomhed stod for at samle bilerne og få dem solgt. Der blev solgt en stor del til Y3-land og til et andet dansk leasingselskab. Dette selskab er i dag gået konkurs.
Foreholdt oversigt over biler, fil 9, side 9084 ff., forklarede vidnet, at han ikke mener at have set dette bilag. De endte med at have et enormt omfattende regneark for at holde styr på bilerne.
Sagen er aktuelt endt med, at virksomhedspanthaver,
F3-bank, sagde stop, med at forsøge at inddrive biler. Det undersøges nu, om revisionsselskabet har et ansvar for utilstrækkelig kontrol med betaling af registreringsafgift. Hvis der er betalt forkert afgift, falder virksomheden sammen. Man må derfor have en formodning om, at en revisor, der er tilknyttet et leasingselskab, fører en vis form for kontrol med afgiftsberegningen, dvs. om der betalt korrekt afgift.
Konkursbehandlingen er ikke afsluttet endnu. Konkursboet får stadig spørgsmål på bilerne. De biler, der tilhører selskabet, får panthaver pengene for. Virksomhedspanthaver vurderer løbende, om det kan svare sig at fortsætte arbejdet med sikring af aktiver, dvs. biler.
...
V126 blev fremstillet og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 71, (red. Bil mrk.fjernet59), at han er selvstændig ventilationsmontør, og at V68, som fremgår af leasingkontrakten, er hans ekskæreste. Han købte selv bilen i Y3-land og kørte selv bilen hjem på prøveplader. Han kørte dagen efter i synshallen og fik den toldsynet, hvorefter han tog kontakt til G1-virksomhed. Han fik anbefalet G1-virksomhed af en kammerat fra Y23-by. Han tror, at han betalte ca. 85.000 kr. for bilen. G1-virksomhed købte bilen af ham, hvor han fik ca. 30.000 kr. tilbage. De indgik en leasingkontrakt, og han fik nummerplader på. G1-virksomhed købte bilen for ca. halvdelen af det, han selv havde betalt for bilen. Han husker ikke det præcise beløb. Han tror, at der blev lavet en slutseddel, men han husker det ikke. Pengene fik han overført via bankoverførsel til sin egen konto. Han mindes at betale 2.100 kr. i månedlig ydelse. Årsagen til, at leasingkontrakten står i hans ekskærestes navn, er, at han på daværende tidspunkt ikke havde noget kørekort.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 784 ff., forklarede vidnet, beløbene godt kan passe, men at han ikke husker beløbene. Efter endt leasingperiode kunne han frikøbe bilen igen.
Den første bil, de leasede, blev totalskadet under en vandskade i Y17-by. De fik erstatning af forsikringsselskabet. Han husker ikke, om det var ham eller G1-virksomhed, der fik forsikringssummen udbetalt, men pengene endte hos ham, så han kunne købe en ny. Der var to forskellige (red. Bil mrk.fjernet59). De købte en magen til i Y3-land efterfølgende. Han kan af leasingperioden udlede, at denne
leasingkontrakt vedrører den første bil, som blev totalskadet, og hvor han fik erstatning fra forsikringsselskabet. Næste leasingkontrakt blev indgået på samme måde. Han husker, at depositummet og forudbetalingen blev trukket fra bilens værdi. De fik differencen udbetalt.
Efter endt leasingperiode skulle de enten have depositummet tilbage og beholde bilen, eller levere bilen tilbage. Han husker ikke om han har betalt et depositum på 31.500 kr. Det var V68s konto, pengene gik ud og ind på.
Der blev foreholdt fra afhøringsrraport, fil 1-1, side 794, 6. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte fik ingen penge af V113, da de købte bilen. I stedet stod der i kontrakten at der var indbetalt et depositum på 31.500 kr.
Det var meningen at afhørte skulle have bilen igen, når/hvis han ikke ville lease den længere."
Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have været afhørt af politiet. Han husker ikke at have forklaret som anført. Pengene blev ikke deponeret. Efter endt leasing skulle han have tilbagekøbt bilen, hvis han ønskede det.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at han ikke husker at have betalt et depositum. Han husker dog at have betalt et engangsbeløb.
V127 var mødt som vidne fra Motorstyrelsen. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at hun har en regnskabsmæssig baggrund samt diverse kurser. Hun arbejder i dag fortsat som fuldmægtig ved Motorstyrelsen.
Vidnet har udarbejdet sagsfremstilling for leasingkontrakterne 1, 2, 3, 9, 16, 21, 26, 30, 38, 50, 63, 64, 66 og 77. Sagen med G1-virksomhed var startet før hendes ansættelse. Hun startede den 1. november 2018. Sagen var startet hos Skat og blev overdraget til Motorstyrelsen i oktober 2018.
På sagen havde de blandt andet beslaglagt leasingkontrakter og regnskabsmateriale samt afhøringsrapporter udarbejdet af politiet. Deres opgave bestod i at undersøge, om der havde været tale om reelle leasingforhold. De kunne her konkludere, at nogle af tilfældene ikke havde været reelle leasingforhold. Der blev
blandt andet kigget på ejerskabet af bilen ved indgåelse af kontrakten. For at der skal være tale om leasing, skal leasingselskabet eje bilen ved kontraktens indgåelse. Leasingtager kan ikke medbringe og lease sin egen bil. De har endvidere kigget på G1-virksomheds godkendte storkundekontrakt, og hvorvidt G1-virksomheds indgåede kontrakter svarede til storkundekontrakten, herunder vilkåret om køberet/pligt samt leasingtagers udtalelse til politiet ved afhøring.
De har set på følgende kriterier:
- Hvem ejede bilen? Var det en bil, som G1-virksomhed ejede
forud for leasingen, eller var det en bil, som leasingtager kom
med?
- Svarede den indgået leasingkontrakt med den kontrakt, som var
godkendt af Skat?
- Hvad skete der med bilen efter endt leasing?
- Hvad har leasingtager selv forklaret om ejerskabet til bilen?
Foreholdt sagsfremstilling af 5. september 2019, fil 1, side 295 ff., forklarede vidnet, at G1-virksomhed skal købe bilen af leasingtager forud for en leasingaftale. De har haft adgang til noget regnskabsmateriale, men ikke det hele. De har haft det i nogle tilfælde. De har lagt vægt på bl.a. politirapporterne. Hvis leasingtagerne har forklaret, at de solgte køretøjet efterfølgende, har de også ejet det ved indgåelse af leasingaftalen. Ellers kunne de ikke sælge bilen.
Foreholdt sagsfremstilling, fil 1, side 305, punkterne Ad 1) og Ad 2) forklarede vidnet til motorkøretøj nr. 1, at de ved denne bil har lagt vægt på ejerskabet og manglende overensstemmelse mellem den kontrakt, som Skat har godkendt, og den kontrakt, som leasingtager har underskrevet.
Adspurgt af forsvareren til fil 1, side 305, forklarede vidnet, at det var en samlet vurdering. Vidnet kan ikke oplyse om, hvordan afgørelsen havde været, hvis nogle af punkterne havde manglet. Det er korrekt, at deres vurderinger er foretaget blandt andet på baggrund af afhøringsrapporterne. Motorstyrelsen har tillagt politirapporterne vægt i deres bedømmelse. Der blev også lagt vægt på andre kriterier.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 348 ff., forklarede vidnet til køretøj nr. 2, at Motorstyrelsen her har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ved indgåelse af leasingkontrakten samt ændring i leasingkontrakten i forhold til, da Skat godkendte kontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstillingen, fil 1, side 392 ff., forklarede
vidnet til køretøj nr.3, at Motorstyrelsen her har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ved leasingkontraktens indgåelse samt at leasingkontrakten aldrig har været indsendt til Skat. Leasingtager er blevet indsat ved debitorskifte på en kontrakt, der er godkendt af Skat. Leasingkontrakten beror på en falsk underskrift for leasing.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 653 ff., forklarede vidnet til køretøj 9, at Motorstyrelsen her har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet samt de faktiske forhold om ejerskabet ikke ses oplyst i leasingkontrakten.
Vidnet oplyste, at der udover hende havde været en anden sagsbehandler, en projektkoordinator, og at det således ikke blot var hendes afgørelser.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 950 ff., forklarede vidnet til køretøj 16, at de har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ved indgåelse af leasingkontrakten samt de faktiske forhold om ejerskabet ikke ses oplyst i leasingkontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1151 ff., forklarede vidnet til køretøj 21, at de har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet samt ændring af leasingkontrakten sammenholdt med den af Skat godkendte kontrakt.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1397 ff., forklarede vidnet til køretøj 26, at de her har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ikke er overgået til leasinggiver samt at de faktiske forhold omkring ejerskabet ikke ses oplyst i leasingkontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1583 ff., forklarede vidnet til køretøj 30, at de her har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ikke er overgået til leasinggiver, samt at de faktiske forhold omkring ejerskabet ikke ses oplyst i leasingkontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1959 ff., forklarede vidnet til køretøj 38, at de her har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ikke er overgået til leasinggiver samt at de faktiske forhold omkring ejerskabet ikke ses oplyst i leasingkontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2499 ff., forklarede vidnet til køretøj 50, at de her har lagt vægt på, at ejerskabet af køretøjet ikke ses overgået til leasinggiver ved indgåelse af kontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 439 ff., forklarede
vidnet til køretøj 63, at de har lagt vægt på ejerskabet ikke er overgået til leasinggiver ved indgåelse af kontrakten samt ændring i kontrakten. Den af Skat godkendt kontrakt er ikke den samme, som den der er indgået mellem leasingtager og leasinggiver.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 490 ff., forklarede vidnet til køretøj 64, at de har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ikke er overgået til leasinggiver, samt at de faktiske forhold omkring ejerskabet ikke ses oplyst i leasingkontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 574 ff., forklarede vidnet til køretøj 66, at de har lagt vægt på ejerskabet af køretøjet ikke er overgået til leasinggiver, samt at de faktiske forhold omkring ejerskabet ikke ses oplyst i leasingkontrakten.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1051 ff., forklarede vidnet til køretøj 77, at de har lagt vægt på, at der er aftalt overgang om ejerskabet ved leasingperiodens udløb samt der er sket ændring i kontrakten. Den af Skat godkendt kontrakt, er ikke den samme som den, der er indgået mellem leasingtager og leasinggiver.
Vidnet forklarede, at det hun var færdig med gennemgang af sagerne, blev de overgivet til straffeenheden i Motorstyrelsen, at der i straffeenheden godt kan være forhold, som er blevet sorteret fra f.eks. pga. forældelse.
Motorstyrelsen har en afdeling, der beskæftiger sig med leasingaftaler. Den har de haft mulighed for at trække godkendte kontrakter ud fra.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet til køretøj 1, at kontrakten her var godkendt manuelt, og at vidnet ikke husker den nærmere begrundelse for Motorstyrelsens vurdering udover det, som er fremgår af sagsfremstillingen."
Der er afgivet følgende forklaring til retsbog den 7. april 2022:
"V34 blev fremstillet. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 35, (red. Bil mrk.fjernet24), at han er selvstændig. Han driver en virksomhed med online markedsføring. Vidnet købte selv bilen i Y3-land. Han kontaktede efterfølgende G1-virksomhed for at få nummerplader på bilen. G1-virksomhed købte ikke bilen af ham. Han kender ikke til G14-virksomhed.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 1840, forklarede vidnet, at han ikke husker, at bilen skulle være solgt. Det er hans underskrift. Han skulle skrive under på flere bilag for at få nummerplader på. Han fik ikke de 129.000 kr. udbetalt. Han husker ikke beløbet for opstart af leasingkontrakten.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1812 ff., forklarede vidnet, at underskriften på kontrakten ligner hans. Han husker ikke førstegangsbeløbet. Han betalte ikke selv 147.990 kr. Det kan ikke udelukkes, at han har betalt differencen mellem bilens værdi på 129.000 kr. og startbeløbet på 147.990 kr. Der blev ikke talt om, hvem der ejede bilen under leasingperioden. Ved endt leasingperiode, skulle vidnet selv finde en køber til bilen. Vilkåret om køberet/pligt er korrekt. Han er af den opfattelse, at det er normalt, at vilkåret om køberet/pligt fremgår sådan ved leasing. Han ved i dag, at bilen var leasingselskabets under leasingperioden. Under leasingperioden i 2015 var han af den opfattelse, at bilen var hans under leasingperioden, og at han leasede afgiften. Leasingkontrakten udløb, og han solgte bilen privat. Han solgte bilen til omkring 100.000 kr. Pengene beholdt han. Han skulle ikke betale noget af beløbet til G1-virksomhed. Han tror, at han fik registreringsattesten retur fra G1-virksomhed efter endt leasingperiode. G1-virksomhed har ikke efterfølgende kontaktet ham i forbindelse med salg af bilen.
Foreholdt garantiaftale, fil 1, side 1842, forklarede vidnet, at det ikke er hans underskrift. Det er 100 procent ikke hans underskrift. Vidnet har ikke set bilaget før. Han kan ikke svare på, hvor mange penge han betalte for at få nummerplader på bilen.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at han mener ca. at have givet 130.000 kr. for bilen i Y3-land.
Vidnet mener at have leaset bilen i tre eller seks måneder. De havde en samtale om opsigelse af leasingkontrakten. Der skulle ikke udfyldes papirer eller underskrives noget ved opsigelse af leasingkontrakten,
Foreholdt faktura, fil 1, side 1834, forklarede vidnet, at han aldrig har set denne faktura. Han har ikke betalt 120.000 kr. over tre afdrag.
V78 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 82, (red. Bil mrk.fjernet13), at han er ejendomsfunktionær, og at han købte bilen i Y3-land. Han tog derefter til G1-virksomhed i Y4-by. Det var første gang, at han skulle lease et køretøj. Hans indtryk af G1-virksomhed var godt. De havde styr på tingene. Han kørte direkte fra Y3-land til G1-virksomhed. Han havde kontaktet dem forud for mødet. Der kom hurtigt styr på kontrakten. Han husker ikke kontraktens indhold, men han betalte nogle penge og fik nummerplader på. Han husker ikke beløbets størrelse. Han gav 70-80.000 kr. for bilen. Han husker ikke om han solgte bilen til G1-virksomhed ved indgåelse af kontrakten. Han læste ikke kontrakten. Han havde læst på nettet, at man kunne lease sin egen bil. Han tror, at han leasede nummerpladerne. Han synes det var smart. Han husker ikke dialogen omkring det.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1-1, side 1288., tredje afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at tiltalte har har forklaret, at han skulle sælge en andel af sin bil til G1-virksomhed, forklarede vidnet, at han ikke husker, at skulle have forklaret som anført, men det lyder rigtigt. Det kan godt passe, at han har forklaret, at G1-virksomhed skulle købe en andel af bilen for 40.000 kr.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1280 ff., forklarede vidnet, at den månedlige ydelse er korrekt. Han husker ikke, at bilens værdi og skrapværdi ud fra disse beløb var aktuelle. Det er hans underskrift på kontrakten. Han husker ikke, hvad han betalte i startydelse. Han husker ikke vilkåret om køberet/pligt. Han leasede bilen i ca. et år. Han solgte bilen inden leasingperioden var slut. Han solgte bilen til en mand ved navn V55. Han husker ikke beløbet, han solgte bilen for, men han fik en købesum. Der var efterfølgende en masse ballade med bilen. V55 endte med at betale fuld afgift efter, at han blev stoppet i den. Han husker ikke, om det beløb V55 betalte, gik ubeskåret til vidnet. Det var V55, der fik betalt Skat og ryddet op i tingene. Det kan godt passe, at bilen blev låst, efter vidnet havde solgt den til V55. Bilen endte med at koste meget mere i registreringsafgift, end den var værd for V55.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1297 ff., forklarede vidnet, han ikke ved, hvem der har skrevet det håndskrevne i bunden. Det er ikke umiddelbart hans skrift. Han husker, at han lavede en slutseddel sammen med V55. Oplysningerne kom fra ham. Det er hans underskrift på slutsedlen. Han husker ikke, at han fik så stort et beløb, men det kan godt være. Købesummen for køretøjet fik han.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1299 ff., forklarede vidnet, at
Vidnet forklarede til køretøj 82, (red. Bil mrk.fjernet13), at han er ejendomsfunktionær, og at han købte bilen i Y3-land. Han tog derefter til G1-virksomhed i Y4-by. Det var første gang, at han skulle lease et køretøj. Hans indtryk af G1-virksomhed var godt. De havde styr på tingene. Han kørte direkte fra Y3-land til G1-virksomhed. Han havde kontaktet dem forud for mødet. Der kom hurtigt styr på kontrakten. Han husker ikke kontraktens indhold, men han betalte nogle penge og fik nummerplader på. Han husker ikke beløbets størrelse. Han gav 70-80.000 kr. for bilen. Han husker ikke om han solgte bilen til G1-virksomhed ved indgåelse af kontrakten. Han læste ikke kontrakten. Han havde læst på nettet, at man kunne lease sin egen bil. Han tror, at han leasede nummerpladerne. Han synes det var smart. Han husker ikke dialogen omkring det.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1-1, side 1288., tredje afsnit, hvoraf fremgår bl.a., at tiltalte har har forklaret, at han skulle sælge en andel af sin bil til G1-virksomhed, forklarede vidnet, at han ikke husker, at skulle have forklaret som anført, men det lyder rigtigt. Det kan godt passe, at han har forklaret, at G1-virksomhed skulle købe en andel af bilen for 40.000 kr.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1280 ff., forklarede vidnet, at den månedlige ydelse er korrekt. Han husker ikke, at bilens værdi og skrapværdi ud fra disse beløb var aktuelle. Det er hans underskrift på kontrakten. Han husker ikke, hvad han betalte i startydelse. Han husker ikke vilkåret om køberet/pligt. Han leasede bilen i ca. et år. Han solgte bilen inden leasingperioden var slut. Han solgte bilen til en mand ved navn V55. Han husker ikke beløbet, han solgte bilen for, men han fik en købesum. Der var efterfølgende en masse ballade med bilen. V55 endte med at betale fuld afgift efter, at han blev stoppet i den. Han husker ikke, om det beløb V55 betalte, gik ubeskåret til vidnet. Det var V55, der fik betalt Skat og ryddet op i tingene. Det kan godt passe, at bilen blev låst, efter vidnet havde solgt den til V55. Bilen endte med at koste meget mere i registreringsafgift, end den var værd for V55.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1297 ff., forklarede vidnet, han ikke ved, hvem der har skrevet det håndskrevne i bunden. Det er ikke umiddelbart hans skrift. Han husker, at han lavede en slutseddel sammen med V55. Oplysningerne kom fra ham. Det er hans underskrift på slutsedlen. Han husker ikke, at han fik så stort et beløb, men det kan godt være. Købesummen for køretøjet fik han.
Foreholdt slutseddel, fil 1-1, side 1299 ff., forklarede vidnet, at
det er ikke hans skrift, der har udfyldt feltet under sælger, men underskriften kan godt være hans. Han husker ikke beløbet eller eventuel differencer mellem salgsprisen til G1-virksomhed og hans udgifter i forbindelse med leasingen.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han har snakket i telefon med politiet, da køretøjet blev låst. V55 hjalp ham. Han solgte bilen til et lavere beløb, end han havde købt den for.
Foreholdt politirapport, fil 9, side 5463 ff., forklarede vidnet, at han ikke husker fakturaen eller beløbet derpå.
V128 var mødt fra Motorstyrelsen som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at hun er fagkonsulent i vejledning og kontrol af virksomhed. I oktober 2018 fik de sagen overdraget til den enhed vidnet sad i. Sagen havde forud for ligget i en anden enhed. Sagen blev startet op i Skat, hvorefter Motorstyrelsen enhed blev startet op og sagen blev overført hertil. Da de fik materialet på køretøjerne, fik de ligeledes afhøringsrapporter fra politiet. Der var en koordinator på sagen. Det var efterfølgende sagsbehandlerne, der foretog en individuel vurdering om, hvorvidt der kunne oprettes en sag på det foreliggende grundlagt. Det var primært afgiften, der blev kigget på.
Nogle af sagerne var også en vurdering. Det arbejde, de lavede, var for at hjælpe politiet i straffesagen.
De trak oplysninger fra motorregisteret, leasingkontrakterne, beslaglagt regnskabsmateriale og politiafhøring samt bilag i den forbindelse. Der blev foretaget en vurdering ud fra de forhold, der var kendt, for hver enkelt køretøj. Der blev lavet sagsfremstillinger ud fra, hvad der blev lagt vægt på i den enkelte sag. De lagde virksomhedens egen værdifastsættelse til grund. Der var enkelte tilfælde, der var indgået før storkundeaftalen. I disse tilfælde var det Motorstyrelsen, der havde værdifastsat. Hver enkel kontrakt skal indsendes, indtil man kan får storkundeaftale.
Når sagsfremstillingen var færdig, blev den send til straffeenheden, der ligger unde Skattestyrelsen. Der blev det undersøgt, hvilke sager, der skulle med i en straffesag. Denne del af processen havde de ikke indflydelse på i Motorstyrelsen.
Vidnets opgave var, at undersøge om det enkelte køretøj var omfattet af særreglen i registreringsafgiftslovens § 3 b.
Der var nogle kriterier, der skulle opfyldes for, at man kunne blive omfattet af § 3b. Virksomheden skal eje køretøjet ved indgåelse af kontrakten, og der skal betales en løbende ydelse. Når man er selvangiver, som G1-virksomhed var, skulle storkundekontrakten følges. De lagde vægt på ejerskabet ved indgåelse af kontrakten samt hvilken kontrakt, der var udfyldt, herunder indholdet sammenholdt med storkundekontrakten. Til at konstatere ejerskabet var der beslaglagt regnskab samt afhøringsrapporter fra leasingtagere.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at der er retspraksis der var lagt til grund. Bekendtgørelse 699 af 8. juli 2016 var en præcisering heraf. Vidnet var ikke ansat på det tidspunkt, bekendtgørelse kom, hvorfor hun ikke kan redegøre for praksis før. Reglerne blev også udleveret i i forbindelse med storkundeaftalen i 2014 og 2015.
Foreholdt fra sagsfremstillingen, fil 1, side 264 ff., ad 1) og ad 2) fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet, til køretøj 4, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at det, der blev lagt vægt på, var det reelle ejerskab af leasingtagers forklaring til politirapport, leveringsvilkårene i leasingkontrakten, hvor Motorstyrelsen har vurderet, at det aldrig var meningen, at ejerskabet skulle overgå til G1-virksomhed.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1281 ff., 1) litra a-e og 2), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 24, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1914., 1) litra a-e og 2), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 37, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2450, 1) litra 1-6, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 49, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 369 ff., 1) litra a-e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 61, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 51 ff., 1) litra a-g og 2) a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 68 , at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1205 ff., 1) litra a-f og 2) litra a-b, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 80, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
V129 var mødt fra Motorstyrelsen som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at hun er fuldmægtig ved Motorstyrelsen. Hun var en del af den nye Motorstyrelsen, der fik overdraget opgaven fra Skat. De bilag de fik til sagen var leasingaftaler, bogføring, storkundeaftale og politirapporter. Ved bogføring havde de adgang til selv at søge det frem. Forud for storkundeaftalen, blev der fremsendt papiransøgninger via mail, der blev behandlet og arkiveret.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 472 ff., 1) litra a-b og 2) litra a-c, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 5, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Vidnet forklarede til ad 2, lit a, at det der blev registreret var debitorskifte, men i realiteten, var der blevet indgået en ny leasingkontrakt. Det er korrekt, at det er det ovenstående Motorstyrelsen har lagt vægt på.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 529 ff., 1) litra a-b og 2) litra a-c, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 6, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 695 ff., 1) litra a-f og 2) litra a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 10, at det
er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 816 ff., 1) litra a-g og 2) litra h, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 13, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 861 ff., 1) litra a-b og 2), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 14, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 905 ff., 1) litra a-e og 2) litra f, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 15, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 988 ff., 1) litra a-d og 2) litra a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 17, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1073 ff., 1) litra a-f og 2) litra g, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 19, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1626 ff., 1) litra a-e og 2) litra a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 31, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
...
V33 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 34, (red. Bil mrk.fjernet21), at han ikke er i arbejde grundet længerevarende sygdom. Vidnet hentede bilen i Y2-land. Han gav 50-55.000 danske kr. for bilen. Han tog
herefter kontakt til forskellige leasingselskaber, hvoraf G1-virksomhed var den billigste. De øvrige leasingselskaber krævede flere penge, end hvad han havde givet for bilen. Reglerne i kontrakten var, at han skulle sælge bilen til leasingfirmaet. Han foreviste kørekort ved indgåelse af kontrakten. Han husker ikke, hvad G1-virksomhed købte bilen for. Han husker ikke om han fik pengene udbetalt, men hvis han gjorde var det via bankoverførsel. Beløbene i opstart blev fratrukket det, de havde købt bilen for. Han betalte mellem 2.200 og 2.400 kr. om måneden. Ved endt leasingperiode skulle han returnere bilen til G1-virksomhed, da den var solgt.
Hans kammerat overtog bilen inden leasingaftalen var slut. Der var ikke nogen pengeudveksling i den forbindelse. Hverken mellem hverken ham og hans kammerat, eller ham og G1-virksomhed. Hans kammerat skulle blot overtage kontrakten. Han spurgte om bilens ejerforhold efter endt leasing, i forbindelse med, at hans kammerat skulle overtage leasingkontrakten.
Han har talt med politiet.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 7281 ff., anden nederste afsnit, hvoraf fremgår, "Afhørte forklarede, at bilen tilhørte ham", forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan. Når man sælger bilen til leasingselskabet, ejer leasingselskabet bilen.
Foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1781, sidste afsnit, hvoraf fremgår, "Han købte bilen af en granfætter i Y2-land i 2015. Han betalte fætteren mellem 45.000 og 50.000 kr.", forklarede vidnet, at det er rigtigt.
Foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1782, 2. afsnit, hvoraf fremgår, "Afhørte havde hørt at G1-virksomhed (V113) var billige og han kontaktede dem og nogle andre leasingselskaber for at indhente tilbud på leasing", forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han ringede til flere forskellige leasingselskaber i Y23-by, før han kontaktede G1-virksomhed.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1782, andensidste afsnit, hvoraf fremgår:
"Afhørte fik at vide, at de skulle stå som ejere af bilen for så SKAT kunne se det var deres bil, selv om det i var hans bil.
Afhørte spurgte lidt ind til det, og V113 svarede, at det med 100 % sikkerhed var hans bil når leasingperioden var slut. Det var fordi loven krævede at de stod som ejere af bilen i leasingperioden.
Det var sådan man skulle gøre."
Vidnet forklarede hertil, at sådan har han ikke forklaret. Han solgte bilen til leasingselskabet, og der var ikke nogen problemer med G1-virksomhed.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 1774 ff., forklarede vidnet, at køretøjets værdi og skrapværdien godt kan passe. Det er hans underskrift. Opstartsgebyret passer med det, han betalte. Vidnet forklarede, at han ikke havde læst kontrakten, han skulle bare have en god pris. Vilkåret om køberet/pligt, "Leasingtager overtager ejerskabet af køretøjet ved endt leasingperiode", husker vidnet ikke. Han har ikke nogen slutseddel eller anden dokumentation på, at han solgte bilen til G1-virksomhed.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1783, 1. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte spurgte, hvad der skete, hvis de så gik konkurs og sælgeren, en tynd fyr ved navn V91 (måske hed han V91), grinte bare og sagde, at de jo var et stort firma, og at de ikke gik konkurs."
Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker at have talt med politiet udover i et enkelt tilfælde, hvor politiet ringede og sagde, at bilen var brændt.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1783, 3. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte fik ingen penge af V113 ifm. med oprettelsen."
Vidnet forklarede hertil, at han ikke fik kontanter i hånden. Hvis han har fået penge, er de blevet overført.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 1783, 6. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"På et tidspunkt mistede afhørte sit arbejde og havde ikke råd til at køre i bilen. En ven ved navn V130 (udfundtet som V130, …106) overtog bilen i en periode og betalte leasingydelsen.
Pludselig en dag var bilen væk og afhørte tog til V113 for at få hjælp til at melde den stjålet.
De sagde, at de havde ringet til politiet og meld den stjålet og
afhørte stolede på dem. Han fik dog aldrig penge fra forsikringen og henvendte sig til politiet, der fortalte ham at bilen ikke var meldt stjålet.
Han kontaktede V113, som sagde at SKAT havde taget bilen, og afhørte gjorde ikke mere ved det, fordi han ikke vidste, hvordan han skulle med SKAT."
Vidnet forklarede hertil, at det har han ikke forklaret til politiet. Politiet må have blandet to forskellige biler sammen. Den (red. Bil mrk. fjernet71), som det handler om, blev overdraget til en kammerat, og kammeraten kørte med den i et stykke tid og byttede den derefter til en anden bil. Måske er det den nye bil, som er taget af Skat. (red. Bil mrk. fjernet71)en blev solgt tilbage til G1-virksomhed. Det er hans kammerat, der overtog kontrakten, der havde med begge biler at gøre. Kammeraten overtog (red. Bil mrk. fjernet71)en, afleverede den tilbage og leasede en ny bil, der blev meldt stjålet og låst af Skat.
V131 blev fremstillet. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 39, (red. Bil mrk.fjernet26), at han p.t. er ledig. Vidnet forklarede, at V38 er hans far. Det er rigtigt, at det var vidnet, der brugte bilen. Vidnet købte bilen af en privat person, uden afgift. Vidnet kontaktede G1-virksomhed, da han ønskede at få plader på bilen. Han husker ikke, hvorfor præcis, at valget faldt på G1-virksomhed. Han tog ud til G1-virksomhed. Der blev skrevet under på leasingkontrakten, og vidnet fik nogle nummerplader. Han har ikke haft yderligere med G1-virksomhed at gøre. Han havde kontrakten i tre - fire måneder. Derefter overtog en anden person leasingaftalen.
Det kan godt passe, at han gav 35.000 kr. for bilen. Han husker ikke, om han underskrev andet eller tog derfra med penge. Han husker ikke, om han solgte bilen til G1-virksomhed.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2000 ff., i farens navn, forklarede vidnet, at det månedlige beløb er korrekt. Han husker ikke bilens værdi eller skrapværdi. Det er ham, der har skrevet under og ikke hans far. Han husker ikke, hvad der var aftalt ved endt leasingperiode. Han tænkte ikke over, hvad der skulle ske med køretøjet ved endt leasingperiode, dengang han indgik kontrakten. Han husker ikke at have betalt opstartsbeløbet. Han husker ikke vilkåret om køberet/pligt: "Leasingtager overtager ejerskabet af køretøj, ved endt leasingperiode."
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2008., 3. afsnit, hvoraf
fremgår, "Bilen stod i V113's navn, men tilhørte reelt afhørte", forklarede vidnet, at han ikke husker at skulle have forklaret sådan.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2008., 4. afsnit, hvoraf
fremgår, "Efter ca. halvanden måned indså afhørte, at bilen var for dyr at have pga. benzinudgifter, vedligeholdelse osv. Derfor solgte han den videre til en anden, som fortsatte med at lease bilen hos V113", forklarede vidnet, at han måske fik penge af ham, der overtog leasingkontrakten. Det var det han mente med, at han havde solgt den.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2008., 7 afsnit, hvoraf
fremgår, "Afhørt vidste godt at bilen tilhørte ham efter leasingperiodens udløb, for det stod i kontrakten", forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Det var hans bil.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2008., næstsidste afsnit, hvoraf fremgår, "Han hæftede sig ved at bilen tilhørte ham ved leasingperiodens udløb", forklarede vidnet, at det er rigtig.
Foreholdt afhøringsrapport, fil 1, side 2008., sidste afsnit, hvoraf fremgår, "V113 overholdt deres del af aftalen, for da afhørte ikke ville have bilen længere, solgte han den bare videre til en ny ejer uden at V113 fik penge for bilen. Der blev bare lavet en ny kontrakt", forklarede vidnet, at han ikke husker at skulle have forklaret sådan.
Vidnet forklarede, at han ikke var med i Y4-by, da hans kammerat overtog kontrakten. Han husker ikke beløbet, da han ikke så bilens værdi som et stort beløb.
V129 mødte i retten på ny.
...Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1671 f., 1) litra a-d og 2) litra a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 32, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2076 f., 1) litra a-g, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 41, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da
Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2155 f., 1) litra a-e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 43, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Vidnet forklarede til litra e, at man ikke må køre i et køretøj, der ikke betales afgift på. Når der kun er betalt leasingafgift for en given periode og bilen derefter bliver låst, vil muligheden være at få køretøjet låst op af Skat for at få nummerpladerne afmeldt. Ved endt leasingperiode kan man altid henvende sig og få afmeldt nummerpladerne. G1-virksomhed kunne på daværende tidspunkt ikke selv forlænge perioderne.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2205 f., 1) litra a-d, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 44, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Adspurgt af dommeren, forklarede vidnet til litra c, at det var for at belyse, hvor stor forskel der var på de omhandlende beløb. Handelspris inkl. afgift er prisen ved køretøjets indberetning i motorregisteret. Det var G1-virksomhed, der indberettede dette beløb. Der var derfor uoverensstemmelse mellem værdien oplyst til motorregisteret og værdien i leasingkontrakten.
Vidnet forklarede til litra d, at det formentlig stammer fra bogføringen.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2536 f., 1) litra a-d, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 51, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Adspurgt af forsvareren til litra d, forklarede vidnet, at der ikke er et problem. Hun kan ikke udelukke, at det kan ske, at bilerne stiger i værdi, men hun har ikke selv oplevet det. Årsagen til, at det er anført, er, at bilen ikke blev leveret tilbage.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2585 f., 1) litra a-e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 52, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da
Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2647 f., 1) litra a-e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 53, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2693 f., 1) litra a-b, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 54, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2731 f., 1) litra a-d, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 55, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 260 f., 1) - 2) litra a-e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 59, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 529 f., 1) litra a-d og 2) litra e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 65, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 909 f., 1) litra a-e og 2) litra a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 74, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 954 f., 1) litra a-g og 2) litra h, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 75, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1010 f., 1) litra 1-6, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 76, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da
Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1323 f., 1) litra a-d, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 83, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1427 f., 1) litra a-e , fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 85, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1493 f., 1) litra a-e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 86, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1541 f., 1) litra a-g, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 87, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1599 f., 1) litra a-f, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 88, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1676 f., 1) litra a-g, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 89, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1817 f., 1) litra a-e, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 91, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1860 f., 1) litra a-f, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 92, at det er disse
omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da
Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
...
V132 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 81, (red. Bil mrk.fjernet61), at han er ansat i G26-virksomhed i flexjob. Han købte bilen i bryllupsgave til sin datter, der bor i Y3-land. Han købte den i Y3-land. Da sønnen kort tid efter fik sit kørekort, ønskede sønnen også en bil, hvorfor bilen blev overdraget fra hans datter til hans søn. Der skulle derfor danske nummerplader på bilen. Dette ville han gøre gennem en leasingaftale. Der var ikke nogen særlig grund til, at han endte hos G1-virksomhed. Han havde set en reklame for G1-virksomhed på internettet. Han indgik en aftale med G1-virksomhed og betalte efterfølgende, hvad han skulle. Han husker ikke præcis, hvad han betalte. Det er længe siden. Han betalte penge i opstart, da leasingkontrakten blev indgået. Han solgte ikke sin bil til G1-virksomhed, inden kontrakten blev indgået.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1-1, side 1242 ff., forklarede vidnet, at det er hans underskrift. Han er enig i bilens værdi og skrapværdi. Opstartsbeløbet stemmer overens med det, han betalte. Han afleverede bilens tyske registreringsattest ved indgåelse af kontrakten. Det var hans bil. Vidnet har ikke kendskab til vilkåret om køberet/pligt, men det stemmer overens med det, der står i hans egen kopi af kontrakten. Han afmeldte bilen efter 6-12 måneder, hvorfor han også afleverede nummerpladerne. Han mener, at han afleverede nummerpladerne ved G27-virksomhed i Y24-by. Datteren fik herefter bilen tilbage til Y3-land. Han skulle ikke betale flere penge til G1-virksomhed i den forbindelse. Han fik et stempel på hans kopi af registreringsattesten af bilforhandleren, da han afleverede nummerpladerne.
Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at han mener, at han gav ca. 2.000 euro for bilen."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 19. april 2022:
"V75 blev fremstillet. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 79, (red. Bil mrk.fjernet58), at han er bilsynsassistent, og at han i 2016 lavede en leasingkontrakt med G1-virksomhed. Han har haft en motorcykel og en leasingkontrakt med G1-virksomhed. Han havde selv købt motorcyklen uden plader, og han ville gerne have plader. Det var tilfældigt, at det blev G1-virksomhed. Der blev lavet nogle papirer. Han husker ikke, om han solgte motorcyklen. Han har sendt alt materiale til politiet. Efterfølgende betalte han fuld afgift på motorcyklen. Han købte motorcyklen fri. Han er meget utilfreds med, at han blev hentet af politiet, og husker ikke mere.
V133 fra Motorstyrelsen mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er specialkonsulent ved Skattestyrelsen. Han har tidligere siddet i Motorstyrelsen fra 2018 til 2020. Opdraget i denne sag var at prøve at få styr på en sag, som de havde arvet fra det tidligere Skattestyrelsen. De havde materiale fra politiet, adgang til onlinebogføringen, koster som politiet havde beslaglagt, bogføring, leasingkontrakter, og de havde oplysninger fra Motorstyrelsens egne systemer, herunder leasingkontrakter sendt til og godkendt af Skat.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 572 f., 1) a-j og 2) a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 7, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 737 f., 1) a-g og 2) a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 11, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1338, f., 1) a-g og 2) a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 25, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1479 ff., 1) a-f og 2) a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 28, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1806 ff., 1) a-j og 2) a-b, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 35, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2408 ff., 1) a-i, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 48, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1. Punkt i fremgår af et telefonnotat på sagen.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 324 ff., 1)a-i og 2) a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 60, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 733 ff., 1) a-f og 2) a, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 70, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1102 ff., 1) a-g og 2) a.-b., fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 78, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1-1, side 1753 ff., 1) a-f, fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 90, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
V54 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han anmodede om, at tiltalte ikke skal høre hans forklaring, hvorefter tiltalte samtykkede i at gå i lytterum under forklaringen.
Vidnet forklarede til køretøj 57, (red. Bil mrk.fjernet), at han er førtidspensionist, og at han i 2017 overtog en leasingkontrakt vedrørende denne bil. Han mødtes med sælger og betalte bilen kontant. Han fandt bilen i G21-hjemmeside for 44.000 kr. uden plader. Vidnet betalte kontant mod kvittering på leasingselskabets
adresse på en søndag. Sælger V100 var til stede og direktøren for leasingselskabet, dvs. tiltalte. Sælgeren V100 fik 44.000 kr. Han ved ikke, om sælger skulle betale til leasingselskabet. Vidnet modtog en slutseddel på 44.000 kr.
Foreholdt slutseddel, fil 1, side 2848 f., mellem V100 og V54, forklarede vidnet, at det var den slutseddel, som vidnet modtog, og at det herefter var hans bil.
Leasingselskabet købte ikke bilen af vidnet. Han lavede en leasingkontrakt med G1-virksomhed.
Foreholdt leasingkontrakt, fil 1, side 2830 ff., forklarede vidnet, at det er ham, som har skrevet under som leasingtager. Han tænkte ikke over, hvem der ejede bilen under leasingforholdet og efter. G1-virksomhed skulle have en leasingydelse på 1.453 kr. om måneden. Han husker ikke, at de talte om værdien.
Foreholdt dokument af 28. februar 2017, fil 1-1, side 8468, fra G1-virksomhed, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad det er. Han ved ikke, om han har fået det. Han fik at vide, at vidnet var ejer af køretøjet, og at han bare skulle betale leasingydelse. Han havde tillid til G1-virksomhed og føler sig dårligt behandlet af G1-virksomhed.
(red. Bil mrk. fjernet75)en er hugget op og står i hans garage.
Han leasede kun bilen i nogle få måneder. Så blev han ringet op af V134 fra politiet om, at vidnet skulle aflevere bilen, da de ville beslaglægge køretøjet. Bilen blev ikke beslaglagt, fordi vidnet havde et dokument fra G1-virksomhed om, at køretøjet var vidnets efter endt leasing. Vidnet var ked af at miste sit køretøj.
Der blev foreholdt fra afhøringsrapport, fil 1, side 2839,. afsnit 47, hvoraf fremgår følgende:
"Under mødet og den efterfølgende prøvekørsel besluttede afhørte sig for at købe bilen. Købsprisen blev aftalt til annoncerede, dvs. 45.000 kr. V100 oplyste i den forbindelse, at han havde en restgæld på 22.000 kr. på bilen, penge han skyldte G2-virksomhed.
Betaling og levering af bilen foregik hos G2-virksomhed, således at afhørte havde sikkerhed for, at V100 indfriede gælden til G2-virksomhed, inden ejerskabet overgik til afhørte. Dette for at undgå at G2-virksomhed ville opkræve en evt. restgæld hos ham. Derudover ville
afhørte også sikre sig, at G2-virksomhed ikke herved havde pant i bilen, for afhørte ville kun lease afgiften/nummerpladerne, hvis det var hans egen bil. G2-virksomhed var indforstået hermed. Betalingen på 45.000 kr. blev foretaget i kontanter.
Den 28. februar 2017 overtog afhørte ejerskabet af bilen. Under mødet samme dag på G2-virksomheds kontor i Y7-by deltog V100, G2-virksomhed direktør, T1 og afhørte.
Under mødet modtog afhørte en overdragelse af leasingkontrakt, kontrakt nr. 261, dateret og underskrevet den 28. februar 2017. Afhørte modtog dertil en erklæring fra G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at restværdien på køretøjet er 0 kr. Erklæringen er udfærdiget og underskrevet den 28. februar 2017 af T1."
Vidnet forklarede hertil, at han ikke husker, om sælger fortalte om en restgæld på 22.000 kr., og han ikke husker at have forklaret, at han ville have sikkerhed for, at der ikke var pant i bilen. G1-virksomhed sagde, at bilen var hans. Erklæringen om at restværdien fra G1-virksomhed husker han ikke at have modtaget på mødet med sælger og med tiltalte. Vidnet havde købt bilen af sælger, og så mente vidnet, at bilen var hans.
Foreholdt at skrapværdien ifølge leasingkontrakten var på 19.500 kr., forklarede vidnet, at han købte den for ca. 45.000 kr.
V56 blev fremstillet. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede til køretøj 59, (red. Bil mrk.fjernet42), at han er selvstændig inden for tagteknik, og at han har haft en sådan bil, men ikke husker noget. Han er meget utilfreds med, at han blev hentet af politiet, og han husker ikke nogen leasingkontrakt eller korrespondance.
V135 fra Skattestyrelsen blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at hun er specialkonsulent i Skattestyrelsen. Hun sad oprindelig i Skat i kontrolenheden med leasing, som hun havde siddet med i forvejen. I denne sag skete der en ransagning, hvor Skat fik materialet fra politiet. Derudover havde de adgang til G1-virksomheds regnskaber og Skats eget system. For at køretøjer kan benyttes på færdselslovens område kræves en registreringsafgift eller en forholdsmæssig registreringsafgift. Leasing skal være godkendt af Skat. Der kan laves en
storkundeaftale, hvor leasingselskabet selv kan administrere registrering, så leasingselskabet ikke skal vente på, at Skat godkender hver enkelt leasingkontrakt. Konceptet er, at man på forhånd skal have godkendt standard leasingkontrakter og vilkår. Der er meget specifikke krav, og det er ikke noget, man bare får. Der må ikke afviges fra det, som er aftalt. Vidnet konstaterede bl.a., at der var afvigelser i de konkrete leasingkontrakter i forhold til det, som var godkendt af Skat i forbindelse med storkundeaftalen.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 616 ff., 1) - 3) og Ad 1) - Ad 3), , fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 8, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Hvis leasingtager ønskede særlige vilkår, skulle aftalen være godkendt individuelt uden for storkundeaftalen. Skat ville ikke have godkendt vilkåret om køberet/pligt, hvorefter ejerskabet overgik til leasingtager efter endt leasing mod betaling af depositum.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1032 ff., 1) - 3) og Ad 1) - Ad 3), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 18, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1109 ff., 1) - 3) og Ad 1) - Ad 3), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 20, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Om vilkåret om køberet/pligt forklarede vidnet, at det ikke tilladt at have vilkår, hvor leasingtager overtager køretøj efter endt leasing som sket.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1200 ff., 1) - 2) og Ad 1) - Ad 2), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 22, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1240 ff., 1) - 3) og Ad
1) - Ad 3), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 23, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da
Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1528 ff., 1) - 3) og Ad 1) - Ad 3), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 29, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 1864 ff., 1) - 3) og Ad 1) - Ad 3), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 36, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2035 ff., 1) - 3) og Ad 1) - Ad 3), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 40, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2356 ff., 1) - 3) og Ad 1) - Ad 3), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 47, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Vedrørende risikoafdækning, Ad 3), forklarede vidnet, at normalt er det leasingselskabet, der ejer og dermed har risikoen, hvis der sker noget med bilen, men her var ejerskabet og risikoen reelt hos leasingtager.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2777 ff., 1) - 4) og Ad 1) - Ad 4), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 56, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
Da Skat låste køretøjet den 1. marts 2017, kunne køretøjerne ikke sælges. Hvis der var en igangværende kontrakt, kunne leasingen fortsætte og leasingtager fortsætte med at køre i bilen. Hun ved ikke, om de kunne forlænge i henhold til storkundeaftalen.
Foreholdt fra sagsfremstilling, fil 1, side 2823 ff., 1) - 2) og Ad
1) - Ad 2), fra Motorstyrelsen, forklarede vidnet til køretøj 57, at det er disse omstændigheder, Motorstyrelsen har lagt vægt på, da
Motorstyrelsen vurderede, at bilens leasingkontrakt ikke var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1.
I de sager, Motorstyrelsen har modtaget af politiet, har vidnet ikke godkendt nogle sager, men det er muligt, at Straffesagsenheden har valgt sager fra i forbindelse med tiltalebegæringen."
Der er afgivet følgende forklaringer til retsbog den 28. april 2022:
"V101 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er vurderingsmand. Han ejer virksomheden G17-virksomhed, der er beskikket bl.a. til at foretage vurdering i konkurssager. Han varetager ofte praktikken i konkurssager. Han blev involveret i G1-virksomhedsagen, fordi han har en del større sager for F3-bank, som bad ham deltage i det første møde i sagen. Han mener, at det var i forbindelse med afsigelse af konkursdekret vedrørende G1-virksomhed i 2017. G17-virksomheds opgave blev at registrere, sikre og forsikre aktiver og at sikre data, f.eks. at hente eller bortkøre biler, kopiere servere og skifte låse. De stod for alt praktikken. Der mødte de også kurator advokat SM. Vidnet mener, at han først kom ind i sagen i forbindelse med konkursdekretets afsigelse. Han var også inde over ejerskab, hvor de indsamlede dokumenter, registreringsattest og øvrige data vedrørende ejerskabet af de enkelte biler. G17-virksomhed har en mappe for hver af de vistnok over 600 køretøjer, herunder også kopi af de oprindelige leasingaftaler, og flere biler har været leaset ud flere gange, og korrespondance med kunder. Af de 92 leasingforhold, der har været fremme i retten, vurderer han, at G17-virksomhed har haft kontakt med ca. halvdelen af leasingtagerne om aflevering af biler mv. Vidnet samlede data ind og forholdt sig som udgangspunkt ikke til rigtigheden af oplysningerne i leasingkontrakt mv.
Foreholdt oversigt over biler, fil 9, side 9081 ff., forklarede vidnet, at oversigten formentlig kommer fra kurator SM. Det var en arbejdsfil, som G17-virksomhed har udarbejdet. Han vil mene, at det er G17-virksomhed, der har udfyldt felterne, herunder teksten "T1 - frikøb er deponeret tidligere" i kolonnen "bemærkninger fra T1". G17-virksomhed tog udgangspunkt i et arbejdsark fra tiltalte, men han mener, at det er G17-virksomhed, der har udarbejdet skemaet og skrevet teksten. I nogle af filerne var det angivet, om kunden kunne frikøbe, og dem hvor de kunne frikøbe, om der var indbetalt depositum
svarende til restværdien. Tiltalte havde 100 procent styr på sine aftaler og sine biler. For at forstå listen skal man bemærke overskrifterne for de enkelte dele. Det fremgår bl.a. af listen, at mange af bilerne skulle sælges for boet af G28-virksomhed. G17-virksomhed udarbejdede et omfattende regneark, hvoraf fremgik, hvad der skulle ske med de enkelte biler. Oversigten over biler, fil 9, side 9081 ff., var en oversigt over de biler, der stadig var hos G1-virksomheds kunder. Listen fra fil, fil 9, side 9085, viser f.eks. de biler, der ikke var kommet tilbage trods udløb af kontrakt.
Der blev forehold fra vidnets forklaring til afhøringsrapport, fil 9, side 9376, sidste afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte blev indledningsvis gjort bekendt med at min henvendelse vedrørte den såkaldte "depositumliste" (vedlagt afhøringen som bilag 1).
Afhørte forklarede, at dette var en liste, som han havde udarbejdet på baggrund af oplysningerne fra T1. Det er således afhørte, der i kolonnen "Bemærkninger fra T1" har tilføjet eksempelvis "T1- frikøb er deponeret tidligere". Tilføjelsen med deponerede frikøbsbeløb, er baseret på T1s egne oplysninger."
Vidnet forklarede, at det er rigtigt, og G17-virksomheds liste var langt større, og at bilaget her er et uddrag fra G17-virksomheds regneark.
Der blev forehold fra samme afhøringsrapport, fil 9, side 9377, 2. afsnit, hvoraf fremgår følgende:
"Afhørte var også i besiddelse af en anden liste omkring ejerforhold. Vedrørende denne listes ophav forklarede afhørte, at den fik han udleveret af T1 på et møde, hvor også banken deltog. Mødet blev afholdt i G28-virksomhed's lokaler på Y5-adresse i Y1-by. Afhørte huskede ikke den præcise dato, men havde det i sin kalender. Via mail blev det oplyste, at mødet fandt sted d. 27/9-17.
I forbindelse med mødet tog afhørte en back-up af filerne fra T1s pc.
En af disse filer blev af T1 oplyst som værende et regneark, der viste hvorvidt bilen tilhørte kunden efter kontraktudløb, eller om bilen tilhørte G1-virksomhed/G2-virksomhed."
Vidnet forklarede hertil, at det er det er oplysninger fra T1, som lå til grund for oplysningerne i G17-virksomheds excelark. Alle disse oplysninger findes dog også hos kurator SM og Skat.
Vidnet og hans medarbejdere har haft kontakt med flere af leasingtagerne. Det er primært en ansat hos G17-virksomhed ved navn V136, som har arbejdet med sagen igennem de sidste 2-3 år. Det sker indimellem, at nogen henvender sig i sagen, idet Skat og konkursboet henviser henvendelser til G17-virksomhed. Når f.eks. en kunde finder en bil og henvender sig til Skat eller konkursboet med anmodning om en
registreringsattest, så henvises de til G17-virksomhed, som opbevarer bl.a. registreringsattester. Derefter tager G17-virksomhed dialogen med den tidligere leasingtager. Så vil den tidligere leasingtager typisk sende nogle fotos af bilen, hvorefter G17-virksomhed så vil svare, at den tidligere leasingtager enten kan aflevere bilen eller købe den. Det er et samarbejde mellem panthaver, konkursboet, motorstyrelsen og leasingtager. G17-virksomhed sender en mail til Skat, hvis bilen er låst. Alt, hvad G17-virksomhed gør, udføres enten for panthaver eller boet. G17-virksomhed har fuldmagt til at handle for panthaver, men bilerne er ikke meget værd længere.
Vidnet har set tilfælde, hvor det er oplyst, at der er deponeret et beløb svarende til skrapværdien på bilen. G1-virksomheds bogføring har dog ikke været stringent. Det er derfor ikke alle oplysninger, der kan bekræftes i bogføringen. G17-virksomhed vil derfor typisk bede om en kvittering og oplyse, at hvis ikke leasingtager har en kvittering, så har vi et problem. Så tilbyder G17-virksomhed leasingtager at købe bilen. Listen og bogføringen over, hvem der har deponeret beløb, er efter vidnets opfattelse ikke valid.
G17-virksomhed arbejder stadig med sagen. De har fortsat over 100
biler, som ikke er lokaliseret, hvoraf flere af dem kører rundt i udlandet."
Af dokumentet "Appetitvækker", fil 9, side 5541-5543, fremgår følgende:
"Hej med Jer,
Hermed en kort briefing på hvad det egentlig går ud på. Egentlig er det noget jeg har fundet ud af, da jeg selv har søgt en mulighed for at kunne køre i en fed bil, uden kapitalbinding med en lav månedlig ydelse. Dette er nu lykkedes mig at finde en løsning på, som jeg i bund og grund geren vil dele med ALLE. Det der er hele humlen er, at jeg altid tager udgangspunkt i mig
selv, som jeg definerer som en "lille fisk", forstået på den måde, at jeg under normale omstændigheder ikke ville have råd til atk køre i en bil på en værdi af 300.000,- eller derover. Men det kan jeg med denne løsning - det kan ALLE med denne løsning. Er man en ung pige/dreng som gerne vil kunne køre i en Cabriolet - så er dette muligt. Har man lidt flere penge og vil gerne køre eksempelvis (red.fjernet.bil) på hvide plader - så er dette også muligt! I tænker sikkert - super, men fortæl nu hvordan.:-D
Konceptet er meget simpelt. Det der reelt foregår, er at man leaser bilen 1 år gennem mig, for en lille ydelse.
Hvordan?
Jo, man betaler nemlug kun afgiften for den periode man bruger, plus en rente som er sat af SKAT. Det fede ved dette koncept er dog, at bilen er DIN efter perioden. Man kan enten vælge at forlænge perioden, opsige, eller betlae retsafsigten og få den på almindelige hvide plader. Dog kan man KUN få de meget lave priser hvis bilen er over 3år.
Eksempel:
Lad os tage udgangspunkt i en BMW E36 325i Cabriolet fra 1995.
Denne bil koster et sted mellem 22000-25000 i Y3-land.
Du betaler selv denne pris uden afgift. Du kan enten selv finde og hente den, eller jeg kan finde og hente den for dig.
Herefter leaser du din egen bil gennem mig, således at du KUN betaler 1.300,- om måneden for at køre i den på ganske almindelige hvide plader.Vi leaser bilen 1 år af gangen. Herefter kan man forlænge, eller opsige. Hvis man opsiger får man blot sin bil tilbage - FOR BILEN ER DIN ALTID, HVILKET ER DET ABSOLUT FEDE. IKKE noget med at du i sidste ende skal betale dyre domme for at få din bil. DEN ER ALTID DIN, da du selv betaler prisen uden afgift.
Fordele:
- Lavere forsikringsydelse, da denne tager udgangspunkt i
værdien uden afgift.
- Normalt taber en fil ca. 15/ om året. Hvis vi antager dette, så er
"tabet" mindre ved at lease udfra ovenstående model, selvom
man ligger de månedlige ydelser oveni.
- Meget lav kapital binding
- Hvis du skulle låne pengene i banken ville renten være mellem
7-7,5% p.a. Forskellen på at låne 300.000 og 25.0000 siger sig
selv.
- Bilen er din
- De penge du betaler som afgift i er ikke tabt. Lad os sige at du
kører i bilen i tre år under ovenstående model, og herefter gerne
vil have den på almindelige plader, så betaler du blot restafgift,
dvs. den reelle afgift minus 3 års afgift som du allerede betalt
- Når leasingperioden er slut kan du sælge bilen lige der hvor du
vil - dvs et meget større kundepotentiale
- Der er ingen skjult dagsorden, med skjulte omkostninger
På nuværende tidspunktet er jeg endnu ikke helt blåstemplet af SKAT, hvilket man SKAL være for at kunne starte denne virksomhed op. Det kræver en masse papirer og bevillinger, som dog næsten er færdigudarbejdet nu. Jeg kunne dog ikke vente med at melde dette ud til "folket", da det er super smart og rentabelt for alle - medmindre man svømmer i penge!:-D Men da alt papirarbejdet endnu endnu ikke er helt færdigt som sagt, så bedes I stadig holde mit navn ud af dette koncept når I snakker med andre - UDELUKKENDE grundet mit arbejde lige pt. HÅBER I FORSTÅR!!
Der er allerede en del mennesker der er skrevet op.
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål, så er du velkommen
til at skrive.
Du kan også sende en forespørgsel på en helt specifik bil, så kan
jeg sende lige præcis din pris.
Velkommen til en ny verden, hvor vi alle kan/har råd til, at køre
i lige præcis den bil vi ønsker ;-)
Vh
T1"Personlige forhold
Tiltalte er straffet ved dom af 8. februar 2018 med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, jf. § 118.
Af § 808-undersøgelse af 13. november 2020 fra Kriminalforsorgen fremgår bl.a. følgende:
"RESUMÉ:
Sagen omhandler den 42 årige T1 (T1)
T1 var 1 1/2 år da han kom til Danmark. Moderen og kom til Danmark i 1980 hvor faderen havde været her siden 1970. og T1 oplyser om en tryg og kærlig opvækst. Forældrene gjorde meget for at børnene skulle
integreres og have uddannelse og de havde en stor dansk omgangskreds.
T1 oplyser, at han var meget dygtig i skolen og fik meget gode bemærkninger og senere karakterer. T1 oplyser, at han har folkeskolens 9. klasse med eksamen, den 3årige gymnasie uddanelse på matematisk linje og HA bacelor og er cand. merc. i international markedsføring. Han har altid været i arbejde og arbejder i dag som sælger i et autohus.
T1 oplyser, at han er gift og har 3 børn og 1 særbarn på 16 år fra et tidligere ægteskab. T1 oplyser, at han spiller fodbold og i 1997 var han med ti at stifte en fodboldklub hvor han stadig er i bestyrelsen. Derudover går fritiden med børnene ligesom han arbejder 6 dage om ugen. T1 fortæller, at han har 5-6 tætte venner og mange bekendte. Qua arbejde og børn er det ikke så tit at han ses med sine kammerater, men de prioriterer at mødes en gang om måneden.
T1 oplyser at han og konen har bygget deres hus i 2016. Det er deres drømmebolig og de er meget glade for at bo der. T1 oplyser om en økonomi der kan løbe rundt. Deres første prioritet er at børnene har hvad de skal bruge og det er der økonomi til. T1 er erklæret personlig konkurs og har i den forbindelse haft gæld til sin bank som er indfriet via lån fra familie og venner.
T1 fik i 2015 konstateret en gigtsygdom. Han har daglige smerter, hvor han er ordineret smertestillende medicin. T1 oplyser, at at han ikke umiddelbart er begrænset i at udføre fysisk arbejde. Han lever med daglige smerter. T1 har haft 2-3 psykolog samtaler tilbage i 2015.
T1 har intet forbrug af alkohol ligeosm han aldrig har prøvet nogen former for euforiserende stoffer.
For fremtiden ønsker T1 at få den verserende sag afgjort således han kan komme videre med sit liv.
KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUNDELSE
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste skal anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har ved vurderingen af egnethed til samfundstjeneste lagt vægt på, at T1 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.
Der er endvidere lagt vægt på at T1 ikke har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.
T1 oplyser ligeledes om gode og stabile sociale- og økonomiske forhold, der ligeledes gør ham egnet til afvikling af samfundstjeneste."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at de fortsat er som beskrevet i § 808-erklæringen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Forhold 1
Tiltalte har om ejerskab af køretøjerne i leasingperioden forklaret, at alle de leasede køretøjer, som er nævnt i anklageskriftet, tilhørte leasinggiver, dvs. G1-virksomhed, og at dette støttes af leasinggivers besiddelse af registreringsattesterne, vilkårene i leasingkontrakterne, slutsedler samt posteringer i bogføringen.
Om leasingkontrakternes vilkår om køberet/pligt har tiltalte forklaret, at der i leasingkontrakterne skulle have stået, enten at "Leasingtager hverken har forkøbsret eller pligt", eller "Ved udløb af kontrakten overgår ejerskabet af køretøjet til leasingtager, imod at G1-virksomhed beholder det indbetalte depositum", og at det er en fejl, når der i nogle af kontrakterne fremgår, "Ved udløb af kontrakten overgår ejerskabet til leasingtager" og lignende.
Om forkerte vilkår i leasingkontrakter og usammenhængende oplysninger i fakturaer, slutseddel og bogholdning, herunder manglende slutsedler og tilbagedatering af fakturaer, har tiltalte forklaret, at der er tale om fejl, der skyldes bl.a., at han oprindelig drev virksomheden i sin fritid ved siden af et fuldtidsjob, at virksomheden overførte bogføring fra en personlig eget virksomhed til et anpartsselskab og senere til et aktieselskab, og at virksomheden længe havde en fremgangsmåde, hvor man benytte den seneste anvendte fil som skabelon for nye leasingkontrakter mv., hvorved fejl blev videreført til nye kontrakter, fakturaer eller slutsedler med forkerte oplysninger, herunder vilkår, datoer og løbenumre.
Om manglende pengespor fra køb og salg af køretøjer har tiltalte forklaret, at hvis leasingtager ejede køretøjet forud for leasingaftalens indgåelse, købte
easinggiver køretøjet og modregnede købesummen i leasingtagers depositum og startydelse, og omvendt kunne leasingtager i følge en stor del af leasingkontrakterne efter leasingaftalens udløb købe bilen, mod at leasinggiver beholdt sikkerheden som købesum. I disse situationer forelå således ikke et egentlig pengespor med overførsler af købesum for køb og salg af køretøjer på grund af den skete modregning i bl.a.
sikkerhedsstillelsen.
Om leasingtagers egenfinansiering har tiltalte forklaret, at leasingtager og leasinggiver delte risiko og kapitalbinding ved denne leasingmodel.
Om dokumentet "Appetitvækkeren" og PowerPoint-præsentationen vedrørende en ny leasingmodel har tiltalte forklaret, at det var nogle tidlige tanker, som aldrig blev brugt aktivt i forbindelse med leasinggivers aktiviteter, hvilket støttes af filernes datering.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund som ubestridt, at følgende køretøjer tilhørte leasingtagerne forud for leasingaftalens indgåelse: Køretøj
1, 2, 3,
4, 5, 6,
7, 8, 9,
10,
11,
12,
13,
14,
15,
16,
18,
19,
20,
21,
23,
24,
25,
27,
28,
29, 30,
31,
32,
33,
34,
35,
36,
37,
38,
39,
40,
41,
42,
43,
44,
45,
46,
47,
48,
49, 51,
54,
56,
57,
58,
59,
60,
61,
62,
63,
64,
65,
66,
68,
69,
70,
71,
72,
74,
75, 76,
79,
80,
81,
82,
84,
86,
90 og 91.
Ifølge leasingaftalens vilkår om køberet/pligt havde leasingtager hverken pligt eller køberet til køretøjet, svarende til den standardkontrakt der var godkendt af Skat ved køretøj nr. 2.
Ifølge leasingaftalens vilkår om køberet/pligt havde leasingtager ved forskellige formuleringer ikke forkøbsret/pligt og var ikke bundet til restværdien ved følgende køretøjer: 41, 43, 44, 45, 46, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 59, 73, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 91 og 91.
Ifølge leasingaftalens vilkår om købere/pligt kunne leasingtager efter endt leasing overtage køretøjet mod, at G1-virksomhed beholdt det indbetalte depositum, ved følgende køretøjer: 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 17, 19,
23, 24, 26, 27, 28, 58, 62, 63, 68, 69, 70, 71, 72 og 76.
Ifølge leasingaftalens vilkår om køberet/pligt overtog leasingtager ejerskabet af køretøjet efter endt leasing ved følgende køretøjer: 1, 7, 14, 16, 18, 20,
25, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 42, 47, 60, 64, 65, 66, 67, 74, 75 og 78.
Retten lægger desuden til grund, at leasinggiver forud for storkundeaftalens indgåelse indsendte en leasingaftale til Skat, som fraveg fra den leasingaftale,
der blev indgået med leasingtager, og at samtlige leasingkontrakter efter indgåelse af storkundeaftalerne afviger fra den standardkontrakt, som leasinggiver var forpligtet til at anvende under storkundeaftalen.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at leasingtager efter leasingperioden disponerede som ejer ved følgende køretøjer: 1, 2, 3, 4, 5, 6,
7, 8, 9,
10,
11, 12,
13,
14,
15,
16,
18,
19,
20,
21,
23,
24,
25,
27,
28,
29,
30,
31,
32,
35,
36, 41,
42,
43,
44,
47,
48,
49,
51,
52,
53,
54,
55,
57,
58,
60,
61,
62,
63,
65,
66, 69,
70,
71,
72,
74,
75,
76,
77,
79,
80,
81,
82,
84,
85,
86,
87,
88,
89,
90,
91 og 92.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der ved ingen af køretøjerne foreligger dokumentation for G1-virksomheds køb af køretøj forud for leasingperioden i form af sammenhængende slutseddel, faktura, bogføring og overførsel af købesum.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund som ubestridt, at der foreligger tilbagedaterede fakturaer ved følgende køretøjer: 2, 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 27, 28, 29, 32, 33, 35, 49, 53, 54, 56, 82, 58, 60, 62, 63, 65, 75, 76, 77, 81, 85, 86, 87, 88, 89 og 92, hvilket indebærer, at fakturaerne ikke er oprettet på tidspunktet for de angivelige køb og salg af køretøjerne.
Adskillige leasingtagere har forklaret, at de reelt ejede køretøjet også i leasingperioden, og at der ikke var tale om reelle overdragelser, hvilket understøttes af, at der ved flere af leasingforholdene foreligger korrespondance mellem leasinggiver og leasingtager, hvoraf fremgår, at ejerskabet under leasingforholdet reelt lå hos leasingtager, eller at der var indgået en mundtlig aftale omkring ejerskabet, der fraveg indholdet af leasingkontrakten.
Der er under en ransagning hos tiltalte fundet et dokument med overskriften "Appetitvækkeren" og en PowerPoint-præsentation, hvori tiltalte præsenterer en leasingmodel, hvor leasingtager ejer bilen, idet det af dokumentet fremgår bl.a., "Vi leaser bilen 1 år af gangen. Herefter kan man forlænge, eller opsige. Hvis man opsiger får man blot sin bil tilbage - FOR BILEN ER ALTID DIN, HVILKET ER DET ABSOLUT FEDE. IKKE noget med at du i sidste ende skal betale dyre domme for at få din bil. DEN ER ALTID DIN, da du selv betaler prisen uden at afgift."
På ovennævnte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten det godtgjort, at der - bortset for køretøj nr. 49 og nr. 73 - ikke forelå et reelt leasingforhold, og at ejendomsretten til køretøjerne ikke reelt blev overdraget til leasinggiver. Retten har herved navnlig lagt vægt på ejerskabet af køretøjet forud for leasingperioden, leasingaftalens klausul om
leasingtagers køberet/pligt, oplysningerne om, hvad der skete med køretøjet efter leasingperiodens ophør, og de foreliggende oplysninger om leasinggivers overdragelse af køretøjer i form af slutsedler, fakturaer, bogføring og kontoudskrifter før og efter leasingperioden. Retten har desuden lagt vægt på fremgangsmåden ved indgåelse af leasingaftalerne, herunder at køretøjerne reelt var finansieret af leasingtagerne selv, og at G1-virksomhed undlod at oplyse Skat om leasingkontrakternes vilkår om bl.a. leasingtagers køberet/pligt, selvom dette var en betingelse for Skats godkendelse af, at leasingforholdene var omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b.
Betingelserne for afgiftsberigtigelse af køretøjerne efter
registreringsafgiftslovens § 3 b har derfor ikke været opfyldt, og køretøjerne skulle derfor have været afgiftsberigtiget med fuld registreringsafgift.
På baggrund af de ovenfor angivne omstændigheder, herunder navnlig dokumentet "Appetitvækkeren" og forkerte indberetninger til Skat om de faktiske leasingvilkår, og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten det godtgjort, at tiltalte har haft viden om, at der ikke blev betalt den korrekte registreringsafgift af køretøjerne.
Tiltalte frifindes herefter for så vidt angår køretøj nr. 49, hvor unddraget registreringafgift i anklageskriftet er opgjort til 154.304 kr., og køretøj nr. 73, hvor unddraget registreringsafgift i anklageskriftet er opgjort til 156.930 kr.
Med ovennævnte begrænsning findes tiltalte skyldig i forhold 1 for et samlet beløb på 10.745.190 kr.
Forhold 2
Efter anklagerens og forsvarerens samstemmende påstand frifindes tiltalte i
forhold 2 pga. forældelse.
Forhold 3
Efter anklagerens og forsvarerens samstemmende påstand frifindes tiltalte i
forhold 3 pga. forældelse.
Strafudmålingen
Retten finder, at straffen efter forholdets karakter og omfang passende kan fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.
Retten finder grundlag for undtagelsesvist at gøre en del af straffen betinget, således at 6 måneder skal fuldbyrdes, mens resten af fængselsstraffen ikke
skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, der er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 1. Retten har herved navnlig lagt vægt på den tid, der er gået, siden at den strafbare handling blev foretaget, og tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke i øvrigt er straffet af relevans for sagen.
Tiltalte skal efter straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 5.300.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Konfiskationspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Erstatningskravene fra V31, V15, V57, V61 og V80 henvises til et eventuelt civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 år, hvoraf 6 måneder skal fuldbyrdes. Den resterende del skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte inden for en prøvetid på 2 år fra denne dom ikke begår strafbart forhold.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.300.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.Hos tiltalte konfiskeres en strømpistol og en 9 mm gas- og signalpistol, mrk. (red. mrk. fjernet).
Tiltalte skal betales sagens omkostninger.