Dokumentets metadata

Straf - momssvig - skattesvig - fiktive fakturaer - betinget dom på grund af personlige forhold

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved som direktør og regnskabsansvarlig i et ApS med forsæt til skatteunddragelse af særlig grov karakter, i selskabets selvangivelser for indkomstårene 2001-2005, at have angivet selskabets skattepligtige indkomst for lavt med i alt 2.612.390 kr., idet han blandt andet ved brug af fiktive fakturaer og fiktiv bogføring udeholdt omsætning, hvorved det offentlige blev unddraget 779.765 kr. i alt i selskabsskat. T var endvidere tiltalt for momssvig af særlig grov karakter ved som direktør og regnskabsansvarlig i anpartsselskabet med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter urigtigt for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2005, at have angivet salgsmomsen for lavt med samlet 1.462.015 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.462.015 kr. i moms i alt.

Der blev afgivet forklaring af T og to vidner.

T forklarede at told- og skatteforvaltningens beregninger støttes på de oplysninger, der blev givet til revisor med henblik på udfærdigelse af regnskab, og at disse ikke er korrekte, idet der er foretaget periodeforskydning grundet likviditetsmæssige behov. T har i forbindelse med told- og skatteforvaltningens behandling af sagen fremsendt yderligere og ændrede oversigter. T benægtede i retten, at han til politiet den 2. november 2005 skulle have forklaret om fiktive fakturaer.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at selskabets skattepligtige indkomst i den anførte periode blev angivet for lavt med de beløb, der er anført i forhold 1, og at salgsmomsen var oplyst for lav ansat med de i forhold 2 anførte beløb.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig af særlig grov karakter. De oversigter, der er udfærdiget og sendt til revisor som grundlag for regnskaberne skal lægges til grund som værende de oplysninger, T, der stod for bogføringen, udarbejdede. Under hensyn til omfanget, T's handlinger og perioden er det bevist, at T forsætligt begik skatteunddragelse af særlig grov karakter. Retten fandt også vedrørende tiltalen for momssvig af særlig grov karakter, at de oplysninger, der er udarbejdet til revisor og som danner grundlag for udarbejdelse af regnskab, skal lægges til grund som værende de oplysninger, T har videregivet. På baggrund af beløbenes størrelse og den tidsmæssige periode sammenholdt med, at det var T, der stod for bogføringen, fandtes T skyldig i momssvig af særlig grov karakter.

T blev idømt 1 års fængsel samt en tillægsbøde på 2.225.000 kr. samt rettighedsfrakendelse. Et af rettens medlemmer voterede for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Retten fandt ikke, at sagsbehandlingstiden beroede på anklagemyndighedens eller rettens forhold, men i det væsentligste skyldtes T's sygdom. Da forholdene blev begået i perioden 2001-2005, og T's fravær skyldtes lovligt forfald, fandt retten, også henset til T's personlige forhold, undtagelsesvist, at frihedsstraffen kunne gøres betinget.

T ankede dommen og påstod frifindelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men forhøjede fængselsstraffen til 1 år 6 måneder under hensyn til forholdenes omfang, og da de er begået få år efter, at T blev idømt en længerevarende fængselsstraf for ligeartet kriminalitet. Landsretten tiltrådte med samme begrundelse, som af byretten anførte, at fængselsstraffen gøres betinget, og at der sker rettighedsfrakendelse.

Afgørelse fra byretten

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. februar 2019.

T1 er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved som direktør og regnskabsansvarlig i G1-virksomhed se.nr. (red. se.nr. fjernet) Y1-adresse i Y1-by med forsæt til skatteunddragelse af særlig grov karakter, i selskabets selvangivelser for indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, at have angivet selskabets skattepligtige indkomst for lavt med henholdsvis457.985 kr. 485.225 kr. 669.445, 802.255 kr. og 197.480 kr., idet han blandt andet ved brug af fiktive fakturaer og fiktiv bogføring udeholdte omsætning, hvorved det offentlige blev unddraget hhv. 137.395 kr., 145.567 kr., 200.833 kr., 240.676 kr. og 55.294 kr. i alt 779.765 kr. i selskabsskat,

2.

momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved som direktør og regnskabsansvarlig i G1-virksomhed se.nr. (red. se.nr. fjernet) Y1-adresse i Y1-by med forsæt til afgiftsunddragelse af særlig grov karakter urigtigt for perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2005 at have angive salgsmomsen for lavt med samlet 1.462.015 kr., (i januar, oktober, november og december måned 2001 med hhv. 2.889 kr., 50.790,75 kr., 119.576,11 kr. og 147.278,76 kr. i alt 320.534 kr. i maj, oktober november og december måned 2002 med hhv.13.300 kr.,147.365 kr., 207.635,93 kr. og 54.000 kr. i alt 422.300 kr., i februar, marts, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december måned 2003 med hhv. 830,25 kr., 25.051,99 kr., 9.547,12 kr., 69.476.85 kr., 34.545,08 kr., 21.413,84 kr., 6.826,90 kr., 51.979,03 kr., 321.385,93 kr. og 1.404,37 kr. i alt 542.461 kr., i februar, marts og oktober måned 2004 med hhv. 29.922,88 kr., 98.042,86 kr. og -615,60 i alt 127.350 kr. og i august måned 2005 med 49.370 kr.), hvorved det offentlige blev unddraget 1.462.015 i moms.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har tillige nedlagt påstand om, at tiltalte indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 3.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V1, V2 og V3.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der er under sagen fremlagt diverse oversigter, dels udarbejdet af tiltalte, dels udarbejdet af SKAT, ligesom der er fremlagt regnskaber.

Tiltalte er tidligere straffet ved ankedom, afsagt den 25. januar 1996, hvor tiltalte for underslæb og bedrageri i selskabsmæssig regi blev straffet med fængsel i 2 år og 3 måneder.

Der er udarbejdet en personundersøgelse vedrørende tiltalte. Indholdet gengives ikke i denne dom. Kriminalforsorgen har oplyst, at T1 findes egnet til at modtage en betinget dom, også med vilkår om samfundstjeneste.

Vedrørende sagens forløb:

SKAT fremsatte tiltalebegæring den 22. juni 2010, og sagen har beroet hos politiet og anklagemyndigheden indtil anklageskrift blev udfærdiget den 16. april 2013. Sagen har siden 2013 været berammet i retten adskillige gange, men er blevet aflyst grundet tiltaltes lovlige forfald på grund af sygdom.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at selskabets skattepligtige indkomst i den anførte periode blev angivet for lavt med de beløb, der er anført i forhold 1. Tiltalte har forklaret, at SKAT's beregninger støttes på de oplysninger, der blev givet til revisor med henblik på udfærdigelse af regnskab, og at disse ikke er korrekte, idet der er foretaget periodeforskydning grundet likviditetsmæssige behov. Tiltalte har i forbindelse med SKAT's behandling af sagen fremsendt yderligere og ændrede oversigter. Det fremgår af tiltaltes forklaring til politiet den 2. november 2005, at tiltalte skulle have forklaret om fiktive fakturaer, hvilket tiltalte har benægtet under sin forklaring i retten. Retten finder, at de oversigter, der er udfærdiget og sendt til revisor som grundlag for regnskaberne skal lægges til grund som værende de oplysninger, tiltalte, der stod for bogføringen, udarbejdede. Det kan herved ved at sammenholde disse oplysninger med de faktisk opkrævede beløb konstateres, at der er udeholdt omsætning i årene 2001-2005 for de beløb, der er angivet i forhold 1. Under hensyn til omfanget, tiltaltes handlinger og perioden er det bevist, at tiltalte forsætligt begik skatteunddragelse af særlig grov karakter, og han er derfor skyldig i forhold 1.

Forhold 2

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at salgsmomsen er oplyst for lavt ansat i årene 2001-2005 med de i forhold 2 anførte beløb. Efter sagens oplysninger sammenholdt med vidnet V3s forklaring tilsidesætter retten tiltaltes forklaring, hvorefter SKAT ikke har gennemgået momsoplysningerne. Tiltalte har også i dette tilfælde i forbindelse med SKAT's behandling af sagen udarbejdet nye lister, der fortsat indeholder differencer. Retten finder også i dette tilfælde at de oplysninger, der er udarbejdet til revisor og som danner grundlag for udarbejdelse af regnskab, skal lægges til grund som værende de oplysninger, tiltalte har videregivet. På baggrund af beløbenes størrelse og den tidsmæssige periode sammenholdt med, at det var tiltalte, der stod for bogføringen, er det bevist at tiltalte er skyldig i forhold 2.

Forholdene er begået i perioden 2001-2005. Tiltalte blev sigtet for forholdene den 2. oktober 2005, og der foretoges rettergangsskridt i 2006, hvorfor forholdene ikke er forældede.

Under hensyn til forholdenes omfang voterede 2 af rettens medlemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år. Et af rettens medlemmer voterede af samme grund for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Straffen for tiltalte fastsættes til fængsel i 1 år samt en bøde på 2.225.000 kr. jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk.1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, og straffelovens § 50, stk. 2.

Retten finder ikke, at sagsbehandlingstiden beror på anklagemyndighedens eller rettens forhold, men i det væsentligste skyldes tiltaltes sygdom. Da forholdene er begået i perioden 2001-2005, og tiltaltes fravær skyldes lovligt forfald, finder retten undtagelsesvist, også henset til tiltaltes personlige forhold, at frihedsstraffen kan gøres betinget, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, og efter oplysningerne om den nu pådømte kriminalitet, finder retten, at anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse tages til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.225.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Afgørelse fra Vestre Landsret

afsagt den 2. juni 2021 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Stig Glent-Madsen, Anders Raagaard og Hanne Harritz Pedersen med domsmænd) i ankesag V.L. S-0654-19

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(advokat Jan Schneider, Aarhus)

Retten i Aarhus har den 1. marts 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4-2491/2013).

Påstande

Tiltalte, T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer
Tiltalte og vidnerne V1, V2 og V3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at de selvangivelser, han indgav for selskabet, var korrekte. Han har ikke indberettet for lidt moms. I forbindelse med at han og V1 drøftede selskabets likviditet, fandt de ud af, at de kunne skyde momsen. Når der oprettes en faktura, opstår der nogle posteringer vedrørende udgående moms, som benyttes til momsregnskabet. De udstedte derfor kreditnotaer i det rigtige regnskab eller foretog egentlige omposteringer, således at den udgående moms blev mindre. De justerede også købsmomsen. Når de havde foretaget en ompostering, således at momssaldoen blev mindre, rettede de derefter op på det i det efterfølgende kvartal, så det passede med årsresultatet. For at kunne huske det hele, udarbejdede de et håndskrevet bilag, så de kunne overskue det. I de fleste tilfælde lavede de også en modpostering på momskontoen. Man kunne således ikke følge det i revisorbilagene. De var godt klar over, at hvis revisoren kunne se, at der var lavet en modpost, ville han spørge ind til det. Når de gjorde selskabets materiale klar til revisoren, udarbejdede de en særskilt journal. Der var ikke den store mening i de anvendte beløb, ud over at det skulle se nogenlunde normalt ud og give det samme resultat på bundlinjen. Ingen af kunderne har fået en fiktiv faktura. Når en faktura til en dansk kunde blev bogført fx som et norsk salg, således at der ikke blev bogført moms, var det for at kunne vise posteringerne i revisorjournalen. Den danske kunde fik ikke noget forkert og betalte altid den korrekte faktura. Det har SKAT også bekræftet.
Når der i sagen foreligger tre forskellige fakturaer til Y1-by med nr. 11733, vil han tro, at den ene er lavet i revisorjournalen. Y1-by har ikke modtaget en faktura med en angivelse af at være til Y2-land og uden moms. Momsen, som Y1-by har betalt, er indgået hos dem på sædvanlig måde og er indgået i firmaets momsregnskab som udgående moms. Det er så muligt, at de har foretaget nogle omposteringer med henblik på at udskyde momsbetalingen til SKAT. Fakturaen til Y2-land uden moms er helt sikkert udstedt i revisor-journalen for at vise en omsætning på $245.875, således at årsresultatet blev det samme.

Når det i SKAT's mødereferat fra 19. maj 2009 er anført, at han foretog omposteringer på den måde, at han først bogførte et dansk salg som udenlandsk og derefter bogførte et dansk køb som udenlandsk for at nedsætte købsmomsen og salgsmomsen på samme måde, var det alene udtryk for V1s opfattelse af, hvad de havde talt om. På møderne gennemgik de kun omsætningen. Y1-by sagde på det sidste møde, at det så ud til, at omsætningen så korrekt ud for alle år. V1 forstod ikke, hvorfor de ikke bare sagde til SKAT, at de ikke kunne betale den fulde moms det pågældende kvartal. Sammen med det håndskrevne regnskab havde de en mappe med kreditnotaerne og en fortegnelse over alle posteringerne, så de kunne føre det hele tilbage. SKAT tog mappen med ved ransagningen. Det har han også nævnt for V1. Han ved ikke, hvorfor det i referatet er anført, at han skulle have sagt, at han ikke havde styr på, hvornår der blevet rettet op på momsen, når danske køb var bogført som EU-køb. Han er sikker på, at alle omposteringer er blevet udlignet. Det var derfor, de havde den særskilte mappe. Med det store antal fakturaer var det helt nødvendigt med et særskilt regnskab.
Han kan ikke forklare, hvorfor der er eksempler på, at der er fakturaer med samme nummer og forskellige beløb, fx faktura nr. 11059 til (red.fjernet.selskab) på 475 kr. og til Y1-by på 307.845 kr. Den ikke bogførte faktura kan være udarbejdet i revisorjournalen, mens den anden kan være lavet i selskabets system. Det hele blev lavet i samme bogføringsprogram. Revisorjournalen var en bogføring, der blev foretaget, når den skulle afleveres til revisoren. Den blev ikke foretaget løbende. Revisorbogføringen var udtryk for, at man ville skjule de omposteringer, man havde foretaget for at skyde momsen. Når der var revision, tog revisor stikprøver af varelageret og undersøgte, om det stod til den rigtige pris. Revisor tog kopier af fakturaer, som endnu ikke var betalt, og spurgte kunderne, om de kunne godkende dem. Det var navnlig med henblik på at vurdere, hvor meget selskabet havde til gode. Det var fakturaer fra firmaets officielle mappe, dvs. de rigtige fakturaer, som var sendt ud til kunderne. Han ved ikke, hvorfor der er forskel på fakturaer fra fakturamappen, og dem der er modtaget fra kunderne. Det kan godt passe, at han i byretten har forklaret, at fakturamappen, som revisoren fik med, var med fiktive fakturaer. Så vidt han ved, har SKAT taget alt deres materiale, herunder også den rigtige bogføring. Sidst han var hos SKAT, så han 10 flyttekasser med mapper.
Når de 2 måneder før revisionen udarbejdede revisorjournalen for at skjule omposteringerne, udarbejdede de fakturaer, der passede med de pågældende beløb. Det krævede meget arbejde at udarbejde revisorjournalen. Deres håndskrevne noter var for, at de kunne huske de omposteringer, de havde foretaget. Det er korrekt som anført i SKAT's mødereferat fra 16. marts 2010, at når han bogførte omsætningskontoen, tog han en tilfældig konto til modposteringer, idet ikke hele regnskabet skulle bruges. Han skrev bare de pågældende konti ud til revisor, som så fik fx side 1-6, som var konstruerede, og side 7-8 fra det rigtige regnskab.
De brugte den særskilte mappe til at sikre, at deres selvangivelser og momsangivelser var korrekte. I forhold til omsætningen havde de alle fakturaerne og journalen, og derfor var det ikke svært at ramme den rigtige omsætning. Når de kunne identificere de danske handler, var det også nemt at ramme den rigtige moms.

Det er korrekt, at han har udarbejdet den oversigt, der fremgår som fil 9, side 294ff. Dette var den første oversigt, og da de udarbejdede den, havde de ikke adgang til deres compute-re. Oversigten blev derfor lavet efter nogle gamle lister, de havde liggende. De havde beg-ge to kopier af regnskabet på deres bærbare computere, så de kunne se, hvad de havde solgt, og hvordan varelageret så ud. Når han i byretten forklarede, at oversigtens kolonne B blev udarbejdet ud fra fakturaer, og at han tjekkede med deres bankkonti, havde han reelt ikke fakturaerne, men kun en liste. Det, der er anført i kolonne B, er fra de fakturaer, der er blevet udsendt. Når der vedrørende fx faktura nr. 11733 også findes andre versioner, må de andre stamme fra revisorjournalen. De er således ikke rigtige fakturaer.
Han husker ikke i dag, hvordan den anden oversigt, der fremgår som fil 9, side 338ff, blev udarbejdet. Han er sikker på, at han selv har lavet den, men den siger ham ikke noget. Han ved ikke, hvor tallene kommer fra. Det er korrekt, at han på mødet med SKAT den 16. marts 2010 talte med V1 om, at det var et problem, at tallene for 2001 og 2002 var blevet komprimeret. Det er hans indtryk, at det er muligt at få det delt op igen, men han ved ikke hvordan. Han husker ikke, at han på mødet med SKAT den 19. maj 2009, skulle have oplyst, at "listerne fra januar 2009 er et udtryk for den reelle omsætning". Han ved ikke, hvad differencen på 1.114.780,37 kr. i den anden oversigt er udtryk for. Han kan ikke forklare, hvorfor det i SKAT's mødereferat fra mødet den 19. maj 2009 er anført, at han skulle have forklaret, at det var udtryk for, at de havde overfaktureret for at vise et overskud. Det ville jo komme til at optræde i selvangivelsen som en yderligere indtjening, der skulle beskattes.
Ved hovedforhandlingen i byretten sagde V1, at hvis man så på firmaets fakturaer og sammenholdt med kontoudtogene, havde man ikke behøvet foretage alt det med revisorjournal osv. Han har derfor hos SKAT gennemgået alle de omkring 350 fakturaer og noteret alle beløbene. Han har desuden set på, hvad der er betalt. Den seneste liste, der er fremsendt umiddelbart før hovedforhandlingen i landsretten, er således de korrekte tal.
Han har ikke så meget at sige til oversigten over overførsler af beløb fra selskabet til hans egne konti, herunder det anførte under 19. og 20. februar 2002, hvoraf fremgår, at 43.800 kr. hos selskabet er posteret som "Momsafregning" og hos ham som "(red.fjernet.virksomhed)". Han er ikke sigtet for noget i den forbindelse. SKAT har ikke gennemgået det med ham. Han har opfordret SKAT til at se på mellemregningskontoen og til at se på hans kollegas konto, og hvad der er udbetalt til Y4-land. Han går ud fra, at SKAT har adgang til alle firmaets konti. Efter ransagningen bad politiet om udtog fra alle firmaets konti, hvilket de fik.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har haft en ret alvorlig kræftsygdom, som betød, at han i en årrække fik kemobehandling efter at være blevet ope-reret. Han går stadig til kontrol, men har fået at vide, at kræften er væk. Han blev erklæret rask for 4-5 år siden. Han har forsøgt at arbejde videre med produkter inden for samme område. Han er i dag pensionist.
V2 har supplerende forklaret, at han ikke har arbejdet for tiltalte, inden de stiftede (red.fjernet.virksomhed), men at de havde mødtes. Det er korrekt, at tiltalte gav udtryk for, at selskabet havde økonomiske problemer. De havde i Y4-land vundet en meget stor kontrakt, hvor de havde haft en nettofortjeneste på omkring 800.000 kr., og han kunne derfor ikke forstå, hvorfor der skulle være økonomiske problemer. På et tidspunkt, mens tiltalte var på ferie, blev han kontaktet af Eurocard, som spurgte, om han kunne godkende betaling af nogle dyre ure, som tiltalte havde købt i Y3-land . Tiltalte fortalte ham, at han havde manglet penge på sin egen konto. Han ved ikke, om beløbene nogensinde blev betalt tilbage. Han husker ikke, hvad tiltalte nærmere fortalte ham om selskabets økonomiske problemer.
Når han i byretten forklarede, at han ikke betalte for polske aktiviteter, og at de sendte fakturaer til Y4-land, handlede det om, at de i Danmark sendte deres fakturaer direkte til deres kunder, som også betalte til dem i Danmark. Derefter sendte de beløb til det polske datter-selskab. Han skød selv flere gange penge ind i selskabet. Han tror også, at tiltalte har skudt penge ind, men det var mindre beløb. Han ved ikke, hvor mange gange det er sket.
Han var aldrig involveret i, hvordan tiltalte bogførte og fakturerede. De betalte store beløb til deres revisor i (red.fjernet.revisonsselskab) så han var ikke bekymret for regnskabet. Han hørte efterfølgende, at der var dobbeltbogføring i selskabet. Han blev også selv sigtet. SKAT fortalte ham nærmere om det. Han havde ikke talt med tiltalte om det. Han ved ikke, om tiltalte efter konkursen har været i besiddelse af regnskabsmateriale fra selskabet. Han har ikke selv haft adgang til materialet.

Efter han og tiltalte var blevet afhørt, har han ikke haft kontakt til tiltalte om, hvad der er foregået. Den sidste gang de mødtes, var på en tankstation ved Aarhus. Tiltalte har ikke fortalt ham om sin opfattelse af situationen. Året før politiets ransagning hos ham havde SKAT været på uanmeldt besøg i selskabet, og på det tidspunkt havde tiltalte sagt, at de måske havde et problem. Han spurgte ikke tiltalte ind til, hvad det kunne være for problemer.
V1 har supplerende forklaret, at så vidt hun husker, manglede der fakturaer for 2. halvår af 2002, ikke for hele året.
SKAT's opgørelser af ikkeangivet skat og moms er foretaget på baggrund af oplysninger fra revisorjournalen og sammenholdt med oplysninger fra selskabets kunder, fx fakturaer. De fandt i den forbindelse flere fejl. Det kunne fx være at en kreditnota, der var bogført til en kunde, uden at den reelt var blevet sendt til kunden. Der kunne også være bogført fakturaer, der ikke matchede de fakturaer, der var sendt til kunderne. De har sammenholdt op-lysningerne i fakturaerne fra kunderne med oplysningerne i revisorjournalen og så beregnet differencen. De fandt også nogle fakturaer i selskabets fakturamappe, som ikke matchede de fakturaer, de modtog fra selskabets kunder.
Tiltalte har over for hende givet to forskellige forklaringer om fifleri med momsen. Den ene går ud på, at han på grund af likviditetsproblemer bogførte danske salg som udenlandske for derved ikke at skulle bogføre momsen. Han bogførte således hele beløbet som om-sætning. Den anden type går ud på, at han kort før betalingsfristen udstedte en kreditnota, som ikke blev sendt til kunden. Derefter tog han så momsen med måneden efter. Man kan godt kalde det periodeforskydning.
Hun har skrevet mødereferatet fra 16. marts 2010. Det er korrekt, at tiltalte som anført i referatet fortalte hende om omposteringer, hvor han ændrede bogføringen af danske salg og udenlandske køb, så de udlignede hinanden. Det var også tiltaltes oprindelige forklaring til politiet.
Hun har ikke set en liste som den, tiltalte har forklaret, at han brugte til at foretage korrektioner. Hun har heller ikke set noget, der mindede om den i det materiale, hun har set. De har i SKAT otte flyttekasser med materiale, og hun har ikke været det hele igennem. Tiltalte har sendt hende noget, som han har kaldt for "selskabsjournalen". Den består af lister over alle fakturaerne, men hun har ikke set selve bogføringen eller haft adgang til en fuld "selskabsjournal". Hun har gennemgået tiltaltes oversigter på samme måde, som hun gennemgik revisorjournalen, men de indeholdt også fejl. Tiltalte har forklaret lidt skiftende om, hvad det er for materiale, han ligger inde med. Selskabets kurator burde have fået det materiale, der var på tiltaltes computer. De har forgæves bedt tiltalte om bogføringen fra selskabet, når han nu kunne sende dem sine lister.
Tiltalte sendte hende den oversigt, der fremgår af fil 9, side 294, men efter hun havde gen-nemgået den, sendte han hende en ny oversigt. Man kan ud fra oversigten ikke se den peri-odeforskydning, som tiltalte har beskrevet, hvor momsen er blevet udsat og efterfølgende korrigeret. Der er dog enkelte posteringer, der kan ligne forskydninger, fx linje 39 og 40, hvor det er samme beløb. Sådanne posteringer drejer sig typisk om et par tusinde kroner. De har ikke lagt tallene i oversigtens kolonne B til grund, blandt andet fordi tiltalte også selv har sagt, at de ikke kan lægges til grund som den rigtige selskabsbogføring. Der er til sidst kommet så mange forskellige lister og oplysninger fra tiltalte, at det er svært at lægge noget til grund som sikkert. Derfor har de valgt at lægge revisoroplysningerne til grund.
Tiltalte fortalte hende, at den oversigt, han sendte hende i februar 2009, var den rigtige liste. Det var en blanding af den første oversigt og revisorjournalen. Hun gennemgik den nye oversigt og fandt indledningsvis ikke nogen skattemæssige differencer, dvs. beløb som ikke var regnet med korrekt, men det gav til gengæld nogle momsdifferencer. Man kan heller ikke ud af denne oversigt se de påståede fiflerier med momsen. Tallene understøtter således ikke tiltaltes forklaring om det.
Hun husker ikke at have talt med tiltalte om den difference på 1.114.780,37 kr., der frem-går af fil 12, side 61. Den synes at være udtryk for, at der skulle være bogført mere, end der reelt var faktureret. Det ville i givet fald betyde, at der skulle betales mere i skat for at betale mindre i moms.
På opfordring fra tiltalte gennemførte de en pengestrømsanalyse. Når man på kontoudtogene kunne se betalinger, var det udtryk for reelle handler, og det var så de reelle tal. SKAT havde indledningsvis afvist at foretage en sådan analyse, idet det havde vist sig, at tiltalte havde en polsk konto, og at der blev handlet en del med det polske datterselskab, uden at der dog kom betalinger derfra. De kunne derfor ikke lave en afstemning, idet en del fakturaer ville se ud, som om de ikke var blevet betalt. Det havde desuden vist sig, at der var foretaget en del transaktioner på konti, som tiltalte ellers havde oplyst, ikke var blevet benyttet.
Hvis man vil lave periodeforskydninger med moms, giver det ikke mening at lave en konstrueret bogføring til ens revisor. Det ville være lettere blot at udelade det af materialet. Hvis man gør, som tiltalte har beskrevet, vil det være svært at holde styr på. Der er i øvrigt ikke noget, der har peget på, at tiltaltes forklaring skulle være rigtig. Hun har ikke i bogføringen kunnet finde eksempler på, at der er foretaget omposteringer fra danske til udenlandske salg. Hun har ikke kontrolleret købssiden, idet de ikke modtog særligt mange købsbilag. Hun ved derfor ikke, om der har været eksempler, hvor udenlandske køb er omposteret som danske. Det er formentlig meget vanskeligt at afstemme købs- og salgsmoms på den måde, idet den reelle danske købsmoms skal være stor nok til at kunne rumme den tidligere udsatte salgsmoms. For 2003 var det fx ikke muligt, idet EU-momsen ikke var stor nok til at kunne dække den danske moms. Salg til (red.fjernet.virksomhed) fra EU-virksomheder er blevet indberettet, og hvis der skulle have været flyttet rundt som forkla-ret, skulle der have været indberettet væsentligt mere i listesystemet. De faktiske indberet-ninger passer med det angivne. Listesystemet er dog ikke 100 % pålideligt. Hvis der mang-ler noget, skyldes det typisk, at det ikke er blevet indberettet. Hun har foretaget en efterprøvning ud fra oplysningerne fra selskabet, og hendes konklusion var, at det ikke var mu-ligt at flytte danske køb til EU-køb.
Hun ved ikke, hvorfor der ikke blev rejst tiltale for forhold 3 og forhold 4 i SKAT's tiltale-begæring. Der var overført betydelige beløb til tiltalte og hans hustru. Civilretligt er det fortsat SKAT's opfattelse, at der skal ske beskatning.
Når der er opgjort en unddragelse på omkring 55.000 kr. for 2005, selv om der for dette år ikke er opkrævet skat, fordi der var selvangivet en negativ indkomst, skyldes det, at under-skuddet kan fremføres. Den udeholdte faktura er således stadig relevant.
Hun er ikke i forbindelse med sin forberedelse til retsmødet stødt på fejl i tiltaltes favør. Hun har mere koncentreret sig om de anvendte metoder mv.
Det var hendes indtryk, at tiltalte hele tiden kom med nye opgørelser, hver gang SKAT havde fundet fejl i hans tidligere. Derfor endte de med deres egen opgørelse. De har i den forbindelse kontrolleret de fakturaer, de har modtaget, og de har sammenholdt dem med den revisorbogføring, som er lagt til grund for angivelserne af skat og moms.
Hun ved ikke, hvordan selskabets revisor foretog stikprøvevis kontrol i forbindelse med revisionen. Hun ved ikke, om der er afstemt beløb for beløb. Hvis revisor har haft adgang til selskabets bankkonto, kunne man godt have opdaget nogle af uoverensstemmelserne, idet der er tilfælde, hvor der mangler fakturabeløb eller moms. Hvis man har fakturaerne, kan man i en kontrol også godt finde fejlene, idet der er fiktive fakturaer og kreditnotaer. Man ville også kunne opdage, at en dansk faktura var blevet bogført som udenlandsk. Hun ved ikke, om det ville være let at gøre. Hun er ikke kyndig i (red.fjernet.system), som var det bogføringssystem, selskabet anvendte. Hun ved ikke, om en postering af et dansk salg på omsætningskontoen ville medføre automatisk postering af moms. Dette kan i nogle systemer sættes op automatisk.
Forhøjelsen af udgående moms på 320.534,62 kr. i 2001 er foretaget på baggrund af de konkrete fakturaer. Hun husker ikke, hvordan SKAT modtog revisorjournalen. Hun kom først ind i sagen efter ransagningen. Når det for november 2002 er anført, at den faktiske momsangivelse var 43.024 kr., og at tilsvaret var 32.915 kr., var det udtryk for, at selskabet for denne måned skulle betale 32.915 kr. Hun husker ikke årsagen til, at selskabet indberettede månedsvis. Det afhænger af omsætningen. Hun ved ikke, om tilsvaret blev beregnet alene på baggrund af kontoen "1100 Omsætning - Danmark". Hun mener, at hun har afstemt salgsmomskontoen for samtlige måneder. Hun ved ikke, om hendes afstemning fremgår noget sted.
Faktura nr. 11385 er en faktura, som efter SKAT's opfattelse ikke er blevet bogført, idet den ikke fremgår af revisorjournalen. De har gennemgået revisorjournalen for hvert faktu-ranummer. De har også gået det efter, når der har været flere fakturaer med samme nummer. Journalen i fil 10, side 479 er en anden udgave af kontoen "1100 Omsætning - Danmark", hvor faktura nr. 11385 er medtaget. Denne journal er fra spejlingen af selskabets computere. Fakturaen er ikke med på den version af kontoen, der fremgår af fil 10, side 54. De havde revisorjournalen, og senere fik de en version i forbindelse med spejlingen af computersystemet. Hun ved ikke, om tiltaltes tidligere advokat også sendte nogle andre journaler til SKAT.

Når der for faktura nr. 11402 er anført en ikke angivet omsætning på 41.550 kr., skyldes det, at de ydede rabatter skal lægges oveni. Rabatten på 4.000 kr. er bogført som en udgift, men indtægten - dvs. den samlede pris - er ikke bogført. Hvis man havde bogført de 41.550 kr. som omsætning og de 4.000 kr. på rabatkontoen, ville det passe. Denne faktura var medtaget med 41.550 kr. i selskabsjournalen, men da der var lige så mange fejl i den, anvendte de den ikke. Hun har ikke gennemgået selskabsjournalen for alle fakturaer.
Faktura nr. 11547 er medtaget med en forhøjelse på 50.515 kr., idet det er SKAT's opfat-telse, at denne faktura ikke er bogført. Det er korrekt, at den fremgår af en anden version af journalen, som formentlig er modtaget fra tiltaltes tidligere advokat. Hun har gennemgået disse lister, og de indeholdt også fejl. Grunden til, at SKAT har taget udgangspunkt i revi-sorjournalen, er ikke, at det var den, de modtog først.
V3 har supplerende forklaret, at når de foretog revision, var de typisk på besøg i virksomheden. Han husker ikke revisionen i de konkrete år. Det var hans medarbejdere, der foretog det. De modtog materiale i fysisk form fra selskabet, men de kan også have siddet med tiltalte og spurgt ind til ting. Han har ikke hørt, at der skulle være to bogførin-ger i selskabet. Det var der heller ikke tegn på.
Det kan godt passe, at det materiale, (red.fjernet.revisonsselskab) sendte til politiet den 28. august 2006, var det, de havde modtaget fra selskabet. Det var sædvanligt, at de - som anført - ikke havde fået fuldstændige kontospecifikationer, idet konti godt kunne være blevet valgt fra enten af selskabet eller dem selv. Han husker ikke noget særligt om virksomheden.
Formålet med at foretage stikprøvekontrol i forbindelse med revisionen er, at opnå en overbevisning om, at bogføringen er korrekt. Kontrollen skal være så omfattende, at de med en relativ høj grad af sikkerhed kan være sikre på resultatet. Han husker ikke, hvilket bogføringsprogram, der blev brugt, men det kan godt passe med (red.fjernet.system). Når man som revisor foretager en stikprøvekontrol af omsætningen, vil man typisk tage udgangs-punkt i det sted, hvor transaktionerne fødes. Det kan fx være i en ordreseddel eller i bogholderiet. Bankkontoens ultimosaldo bliver afstemt med bogføringen. Hvis den ikke stem-mer, undersøger de hvorfor. Hvis der fx er 200.000 kr., der ikke er blevet faktureret, vil ultimosaldoen afvige med dette beløb. Hvis det bliver korrigeret i løbet af året, vil det ikke blive konstateret gennem ultimosaldoen. Hvis man finder noget, skrives det i revisionspro-tokollen. Den blanke revisionspåtegning er udtryk for, at eventuelle mangler er blevet løst.

Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at skatte- og momsangivelserne for (red.fjernet.ApS) for årene 2001-2005 blev foretaget på baggrund af de regnskabsoplysninger - under sagen bl.a. omtalt som "revisorjournalen" - som tiltalte som regnskabs-ansvarlig havde udarbejdet og overgivet til selskabets revisor.
Ved SKAT's efterfølgende kontrol af selskabet blev der navnlig fra selskabets kunder modtaget oplysninger, herunder fakturaer, som viste, at der var foretaget betalinger til sel-skabet, som helt eller delvist var udeholdt af selskabets bogføring og regnskabsmateriale, og som derfor heller ikke var medtaget i skatte- og momsangivelserne. Landsretten lægger efter SKAT's opgørelser til grund, at de udeholdte beløb svarer til de beløb, der fremgår af tiltalen.
Tiltalte har medgivet, at bogføringen i det materiale, der blev overgivet til selskabets revisor, ikke var retvisende, men har under sagen - både over for SKAT og i retten - anført, at dette skyldtes, at han havde medtaget flere urigtige oplysninger og fakturaer med henblik på at skjule dispositioner, der var foretaget for at udskyde selskabets momsbetaling. Tiltalte har til støtte herfor løbende fremlagt nye oversigter, der hver gang har tilsigtet at beskrive forhold, som skulle udligne de udeholdte beløb, der var konstateret af SKAT.
Landsretten finder imidlertid, at tiltaltes skiftende forklaringer og oversigter fremstår utroværdige og underbyggede. Det er på den baggrund ikke sandsynliggjort, at selskabets reelle omsætning har været forskellig fra den, der fremgår af revisormaterialet med de ændringer, der efterfølgende er foretaget af SKAT.
Det er herefter bevist, at tiltalte som regnskabsansvarlig har udeholdt omsætning af selskabets regnskaber, således at selskabets skattepligtige indkomst og salgsmoms blev angivet for lavt som anført i tiltalen. Under hensyn til omfanget, varigheden og karakteren af de konstaterede udeholdelser finder landsretten, at disse er foretaget forsætligt og med henblik på at unddrage betaling af skatter og afgifter. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
-
Under hensyn til forholdenes omfang, og da de er begået få år efter, at tiltalte blev idømt en længere fængselsstraf for ligeartet kriminalitet, finder landsretten, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og en tillægsbøde på 2.225.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at fængselsstraffen er gjort betinget som sket, og at der er sket rettighedsfrakendelse.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at den betingede fængselsstraf forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.