Dokumentets metadata

Straf - momssvig - frifindelse - deltidsansat sælger ikke anset for reel medejer eller deltager i ledelsen

T var tiltalt for momssvig ved i perioden fra den 1. april 2011 til den 31. marts 2015 i forening med to medgerningsmænd som direktør og reel indehaver af tre nærmere angivne selskaber for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen vedrørende de tre selskabers moms. Statskassen blev herved unddraget for 4.371.335 kr. i moms i alt.

De to medgerningsmænd blev dømt i landsretten den 12. september 2019 for momsunddragelserne i selskaberne.

T forklarede, at de 3 selskaber drev samme form for virksomhed, og at han arbejdede sammen med de to medgerningsmænd, samt at det arbejde han udførte for selskaberne, var det samme. Han var ansat i selskaberne på deltid, beskæftigede sig ikke med momsangivelse og modtog løn i selskaberne.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten lagde til grund, at alle 3 selskabers fakturaer lignede hinanden, og at T's navn og telefonnummer fremgik af fakturaerne, samt at alle de tiltaltes navne fremgik af det visitkort, som T udleverede. De 3 selskaber drev erhvervsmæssig aktivitet i forlængelse af hinanden, og de overtog igangværende kontrakter fra hinanden uden, at der blev udarbejdet overdragelsesaftaler. T bidrog til driften af selskaberne i et samvirke med de to medgerningsmænd på en sådan måde, at han kunne holdes ansvarlig for selskabernes momsunddragelser på lige fod med de to medgerningsmænd. Efter det oplyste om den måde, som selskaberne blev drevet på, herunder at der ikke blev udarbejdet regnskaber eller systematisk blev indberettet moms, fandt retten det bevist, at T sammen med to medgerningsmænd havde handlet med forsæt til at unddrage statskassen momstilsvaret.

T idømtes en fællesstraf på 1 år og 7 måneders fængsel, heraf 1 år og 4 måneder betinget af vilkår om samfundstjeneste, samt en tillægsbøde på 4.350.000 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på, at der var tale om en systematisk og grov momsunddragelse begået af T i forening med to medgerningsmænd. Retten fandt ikke grundlag for at gøre hele straffen betinget, heller ikke henset til sagens alder, idet den lange sagsbehandlingstid i relation til T's sag i væsentligt omfang kunne tilskrives, at T udeblev under hovedforhandlingen i den tidligere sag og i en periode var forsvundet. Desuden blev T dømt til at betale 4.357.811 kr. i erstatning til Skattestyrelsen. Kravet blev nedsat til det beløb, som blev opgjort i sagen mod de to medgerningsmænd, der hæfter solidarisk for kravet.

T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse dog således, at tiltalen blev berigtiget, hvorved momsunddragelsen blev ændret fra 4.371.335 kr. til 4.359.041 kr.

Landsretten frifandt T. Landsretten fandt det ikke bevist, at T reelt har været medejer eller deltager i ledelsen af selskaberne på en sådan måde, at han kunne gøres strafferetligt ansvarlig for den momsunddragelse, der var sket i selskaberne. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at T ikke som direktør formelt var ansvarlig for momsangivelse i selskaberne, at medgerningsmændene var blevet fundet skyldige i momsunddragelse fra selskaberne som direktører og reelle ejere i selskaberne, at ingen af de to medgerningsmænd har forklaret, at T var en del af ledelsen i nogen af selskaberne, eller at han skulle varetage opgaver med hensyn til momsangivelserne i selskaberne, at revisoren ikke opfattede T som reel ejer eller en del af ledelsen samt at der heller ikke forelå oplysninger om økonomiske forhold, som sandsynliggjorde, at T var reelt medejer af selskaberne.

Byrettens dom af 5. maj 2022, nr. 2-2009/2021

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T [red. fødselsdag udeladt]

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. marts 2021. T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. til dels § 57, stk. 1, § 47, stk. 1, og § 52a, stk. 6, ved i perioden fra den 1. april 2011 til den 31. marts 2015, i forening med JA og KC, hvis sager behandles særskilt, som direktør og reel indehaver af nedennævnte virksomheder, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen vedrørende nedennævnte selskabers moms, idet tiltalte

- i selskabet G1 i perioden fra den 30. juni 2012 til den 31. marts 2013 afgav momstilsvaret for lavt med 553.082 kr. og ved i perioden fra den 1. april 2013 til den 30. maj 2013 at have undladt at angive størrelsen af selskabets salgs- og købsmoms, hvorved momstilsvaret blev foreløbig fastsat for lavt med 473.504 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.026.586 kr. i moms,

- i selskabet G2 i perioden fra den 1. april 2011 til den 30. juni 2012, at have angivet momstilsvaret for lavt med 906.640 kr., og i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. september 2012 at have fortsat driften af den momspligtige virksom hed efter afmeldelse den 30. juni 2012 og uagtet dette at have udstedt fakturaer påført moms for 617.618 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.524.258 kr. i moms,

- i selskabet G3 i perioden fra den 30. april 2013 til den 31. december 2014 at have angivet momstilsvaret for lavt med 1.673.604 kr. og i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015 at have undladt at angive størrelsen af selskabets salgs- og købsmoms, hvorved momstilsvaret blev foreløbigt fastsat for lavt med 146.887 kr., hvorved det offentlige blev unddraget i alt 1.820.491 kr. i moms, svarende til en samlet momsunddragelse på 4.371.335 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte skal straffes med fængsel i ikke under 1 år og 7 måneder, der kan gøres delvist betinget. Straffen skal fastsættes som fællesstraf med en betinget dom af 21. april 2022, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 4.350.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har principalt påstået frifindelse. Subsisiært har han påstået, at han alene skal straffes for medvirken og at både friheds- og bødestraffen derfor skal nedsættes.

Skattestyrelsen har påstået, at tiltalte skal betale 4.371.335 kr. i erstatning in solidum med JA og KC.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Om selskabet G2 er det oplyst, at SKAT den 12. august 2014 traf følgende afgørelse om at ændre selskabets moms:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms

SKAT har ændret selskabets moms for perioden 1/4 2011 til 30/9 2012 sådan:

SKAT har opgjort selskabets salg ud fra indbetalinger på bankkontoudtog og modtagne fakturaer fra selskabets kunder. Det har ikke været muligt for kurator at fremskaffe bogføringsmateriale.

Selskabet har udskrevet fakturaer uden at angive og afregne en del af den opkrævede moms til SKAT. Fakturaerne er udskrevet i perioden juni 2011 til september 2012. SKAT har opgjort salgsmomsen i henhold til momslovens § 4.

Der er ligeledes ikke modtaget materiale vedrørende selskabets afholdte udgifter, hvorfor SKAT har skønnet selskabets momsbelagte udgifter til at udgøre 10 % af salgsmomsen i henhold til momslovens § 37.

Resultatet er, at selskabet skal betale 2.566.204 kr. mere i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

...

Sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af selskabet

Der er tale om et anpartsselskab. Selskabet er stiftet den 13/5 2011 med et kontant indskud på 80.000 kr.

[…]

Selskabets formål er opførelse af bygninger.

Selskabets stifter er [JA], der også er selskabets direktør fra selskabets stiftelse og indtil 11/6 2012. Fra 11/6 2012 til 6/5 2013 er NM selskabets direktør.

Selskabets adresse er 13/5 2011 til 11/6 2012 [Y1]. Herefter ændres selskabets adresse til [Y2].

Regnskabsåret løber fra 1/10 - 30/9. Første regnskabsår løber fra stiftelsen den 13/5 2011 til 30/9 2012.

Selskabet er registreret for moms fra den 13/5 2011 til 30/6 2012, selskabsskat fra den 13/5 2011 til 30/9 2012 samt A-skat, AM-bidrag og ATP fra den 1/6 2011 til 30/6 2012. Selskabet er registreret under hovedbranche 412000, hvilket er opførelse af bygninger.

1. Moms

1.1 De faktiske forhold

[G2] har udført diverse opgaver inden for byggebranchen.

Det har ikke været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabets daværende ledelse, idet selskabet er under konkurs.

SKAT har via kurator i selskabet […] modtaget bankkontoudtog for selskabets konto i F1-bank.

Herudover har SKAT indhentet oplysninger fra selskabets kunder.

...

1.2.2 Foreløbig afgørelse

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. [G2] har udstedet fakturaer med salgsmoms og opkrævet denne uden at angive og indbetale en del af beløbet til SKAT. SKAT er ikke bekendt med, hvornår selskabet påbegynder og afslutter udstedelse af fakturaer. På selskabets bankkonto i [F1-bank, konto X1] indgår den første betaling vedrørende faktura nr. 91-2011 den 22/6 2011.

Selskabet har angivet følgende i moms: (fane 3)

Selskabet er registreret for moms fra den 13/5 2011 til 30/6 2012. Da det ikke har været muligt for SKAT at rekvirere samtlige de af selskabets udarbejdede fakturaer kan det ikke udelukkes, at en del af fakturaerne er udskrevet efter at selskabet ikke længere er momsregistreret, hvorfor der kan være drevet uregistreret virksomhed i en periode.

Omsætningen er opgjort ud fra selskabets bankkonto i [F1-bank, konto X1]. SKAT har gennemgået selskabets bankkontoudtog og konstateret betydelige indsætninger på kontoen. (fane 2)

Da det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet, har SKAT, hvis det har været muligt at finde frem til, hvem der har indsat beløbet på selskabets bankkonto, anmodet om dokumentation for, hvad betalingen vedrørte.

SKAT har modtaget fakturaer m.v. udskrevet af [G2]. Hvor det ikke har været muligt at fremskaffe en faktura, har SKAT anset det beløb, der er indsat på bankkontoen for at vedrøre selskabets indtægter inkl. moms. SKAT har vurderet, at indtægterne ikke kan stamme fra andre kilder end momspligtige aktiviteter. (fane 5 samt supplerende oplysninger vedlagt afgørelsen.)

SKAT har desuden konstateret, at bankkonto [X1], telefonnr. […21] og fax nr. […31] også anvendes af selskabet [G4], cvr. nr. […11]. Det kan derfor ikke udelukkes, at aktiviteterne i [G2] videreføres i [G4] af den samme personkreds, som har forestået ledelsen i [G2], men under dække af en ny ejerkreds og direktion. Da beløbet er indgået på bankkonto tilhørende [G2] har SKAT antaget, at indtægten stammer fra dette selskab, uagtet der af fakturaen fremgår et andet cvr. nr. (fane 5, bilag 209, 226 og 244)

Selskabets omsætning inkl. moms er opgjort til 15.100.172 kr. for perioden 13/5 2011 til 30/9 2012. Jf. momslovens § 33 udgør afgiften 25 pct. af afgiftsgrundlaget. SKAT har beregnet afgiftsgrundlaget til 12.080.137 kr. Salgsmomsen heraf udgør 3.020.034 kr. Der henvises til bilag 1-2. Der er angivet 824.082 kr. i salgsmoms. Salgsmomsen er således "krympet" med 2.195.952 kr.

Da det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet, har SKAT ikke været i besiddelse af selskabets udgiftsgrundlag.

SKAT kan derfor ikke godkende det af selskabet angivne fradrag for købsmomsen for perioden 1/4 2011 til 30/6 2012 på i alt 672.256 kr., idet der ikke er modtaget nogen dokumentation herfor. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 84.

Af procesøkonomiske årsager har SKAT skønsmæssigt godkendt et fradrag på 10% af den beregnede salgsmoms. Dette beløb anses at kunne dække de momsbelagte udgifter selskabet antageligt har haft til f.eks. brændstof, kontorhold samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne momsbelagte udgifter.

Da selskabet kun delvis har angivet moms, agter SKAT at opkræve selskabet 2.566.204 kr. i moms jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

..."

Af tiltalebegæring af 8. december 2016 fra Skat fremgår:

"...

Strafmæssig tilskæring

Der er i ansættelsessagen ikke indsendt dokumentation, for den indberettede købsmoms. Det har ikke været muligt for SKAT at opgøre købsmomsen på baggrund af kontoudtogene. Der er indrømmet et skønnet fradrag for købsmomsen i ansættelsessagen på 10 %. I forbindelse med straffesagen, er kontrollens opgørelse gennemgået, og der er nogle reguleringer hertil. Der er strafmæssigt indrømmet et fradrag, for den indberettede købsmoms, til trods for at denne ikke er blevet dokumenteret af selskabet.

Dette fradrag indrømmes for at give det gunstigste resultat for de tiltalte, ud fra de oplysninger der ligger til grund for straffesagen. Den indberettede købsmoms vurderes ikke urealistisk høj. Dokumentation for indberettet købsmoms er vedlagt (fane 9). Der gøres opmærksom på at selskabet afmelder momsregistreringen den 30. juni 2012. Perioden 1. juli 2012 til den 30. september 2012 er driften af de momspligtige aktiviteter dog forsat, og der udskrives fortsat fakturaerne påført moms, som det fremgår af opgørelsen. En detaljeret opgørelse fremgår af (fane 6) for 2011 og (fane 7) for 2012, men resumeres således herunder:

[G2] 2011

[G2] 2012

Unddraget moms i alt 1.524.258 kr.

..."

Om G1 er det oplyst, at SKAT den 20. december 2013 traf følgende afgørelse om at ændre selskabets moms:

"...

Afgørelse: SKAT har ændret selskabets moms

Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 30. juni 2012 til 30. maj 2013.

Resultatet er, at selskabet skal betale 2.232.766 kr. mere i moms.

...

SKATs ændringer

..."

Afgørelsen var baseret på et forslag til ændring af selskabets moms fremsendt med brev af 4. december 2013, hvori det hedder:

"...

Beskrivelse af selskabet

Selskabet [G1] cvr. […12] er stiftet 5. september 2012 af [PP]. [PP] er ligeledes direktør i selskabet.

Selskabet skifter direktør den 10. maj 2013, da [LM] indtræder som ny direktør. Selskabet er registreret for moms, A-skat, ATP og AM-bidrag. Selskabet er beskæftiget indenfor branchen 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering.

Sagsfremstilling og begrundelse

De faktiske forhold

SKAT har den 6. februar 2013 i forbindelse med en kontrol på byggepladsen beliggende [Y3] foretaget interviewe af ansatte i [G1]. Personerne som blev interviewet ses ikke, at være registreret i SKATs e-indkomstsystem hvorfor selskabet blev udtaget til en nærmere kontrol. SKAT har indkaldt regnskabsmateriale mv. i breve af 11. april 2013 og senest 16. august 2013. SKAT har intet hørt fra selskabets direktører vedrørende indkaldelsen af regnskabsmaterialet.

SKAT har indkaldt selskabets bankkonto [X2] i [F2-bank]. Ved en gennemgang af bankkontoudtogene ses det, at der løbende indsættes penge på kontoen. Endvidere fremgår det tydeligt hvem der indsætter penge og i mange tilfælde også med angivelse af fakturanummer. SKAT har herefter indhentet fakturakopier fra udvalgte virksomheder.

...

Selskabet har angivet moms for perioden 1. oktober 2012 til 3. marts

2013 og har trukket købsmoms fra uden dokumentation. SKAT har ønsket at gennemgå regnskabsmaterialet for perioden, fordi registrerede virksomheder skal dokumenter købsmomsen med faktura, bilag eller lignende.

Da selskabet ikke har reageret på SKATs henvendelse ændres virksomhedens købsmoms derfor fra 591.737 kr. til 0 kr.

Registrerede virksomheder, der ønsker godtgørelse af købsmoms, skal dokumentere købsmomsen med faktura eller afregningsbilag efter momsbekendtgørelsens § 58.

SKAT opkræver salgsmomsen, idet det lægges til grund, at der har været en omsætning, der modsvarer salgsmomsen efter momslovens § 56, stk. 2.

SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået selskabets bankkontoudtog for konto [X2] fra [F2-bank]. Der er konstateret løbende indbetalinger på bankkontoen ligeledes er der indhentet fakturaer fra de virksomheder som selskabet har udført arbejde for. På baggrund af de indhentede fakturaer kan det konstateres, at der er tale om momspligtige indtægter. Arbejdet har bestået i diverse murer, tømrer og maleropgaver.

Det er en betingelse for at få fradrag for købsmoms, at virksomheden kan komme med dokumentation i form af korrekte fakturaer. Reglerne står i momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 58. Når en virksomhed ikke sender os dokumentation for købsmomsen, selv om vi beder den om det, ændrer vi derfor det beløb, den skal betale i moms.

..."

Af Skats tiltalebegæring af 8. december 2016 fremgår:

"...

Strafmæssig tilskæring

Der er i ansættelsessagen ikke indsendt dokumentation, for den indberettede købsmoms. Det har ikke været muligt for SKAT, at opgøre købsmomsen på baggrund af kontoudtogene. Der er ikke skønnet fradrag for købsmomsen i ansættelsessagen.

I forbindelse med straffesagen, er kontrollens opgørelse gennemgået, og der er nogle reguleringer hertil. Der er strafmæssigt indrømmet fradrag for den indberettede købsmoms, til trods for denne ikke er blevet dokumenteret af selskabet. Dette fradrag indrømmes, for at give det gunstigste resultat for de tiltalte, ud fra de oplysninger, der ligger til grund for straffesagen. Den indhentede købsmoms vurderes ikke urealistisk høj. Dokumentation for indberettet købsmoms er vedlagt (fane 6). Der gøres opmærksom på, at selskabets momstilsvar for perioden

1. april 2013 til den 30. juni 2013 er foreløbig fastsat af SKAT til 25.000 kr. I forbindelse med SKATs afgørelse af den 20. december 2013, er den foreløbige fastsættelse 0-stillet. En detaljeret opgørelse fremgår (fane 6), men resumeres således herunder:

[G1]

..."

Om G3 er det oplyst, at Skat den 12. august 2014 traf SKAT følgende afgørelse om at ændre selskabets moms:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms

SKAT har ved brev af 12. maj 2014 bedt om at se selskabets regnskabsmateriale m.v. fra selskabets stiftelse, men har intet modtaget. SKAT har herefter rekvireret bankkontoudtog via selskabets bankforbindelse [F3-bank] samt modtaget diverse materiale fra Politiet. På denne baggrund har vi opgjort selskabets moms.

SKAT har ændret selskabets moms for perioden 30/4 2013 til 31/3 2015 sådan:

Selskabet har modtaget indbetalinger på bankkonto i [F3-bank], der stammer fra erhvervsmæssig aktivitet.

Der er skrevet fakturaer til andre firmaer uden at selskabet har angivet og afregnet en del af den opkrævede moms til SKAT. SKAT har modtaget en del af de udarbejdede fakturaer til selskabets kunder. SKAT har opgjort salgsmomsen i henhold til momslovens § 4. Det for lidt angivne beløb udgør 1.025.811 kr.

SKAT har ligeledes ikke modtaget dokumentation for afholdte udgifter, hvorfor SKAT ikke har kunnet godkende fradrag for den af selskabet angivne købsmoms for perioden 30/4 2013 til 31/12 2014 på 2.224.846 kr. Der henvises til momsbekendtgørelsens § 82.

SKAT har dog vurderet, at en virksomhed inden for byggebranchen afholder momsbelagte udgifter til f.eks. byggematerialer, brændstof, værktøj samt øvrige med denne type virksomhed forbundne udgifter. SKAT har ud fra tekst på selskabets bankkontoudtog fra [F3-bank] skønsmæssigt beregnet fradrag for købsmoms til at udgøre 1.420.450 kr. Der henvises til momslovens § 37.

Den for meget fratrukne købsmoms for perioden 30/4 2013 til 31/3 2015 udgør således 804.396 kr.

Resultatet er, at selskabet skal betale 1.830.207 kr. mere i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

...

Beskrivelse af selskabet

Der er tale om et anpartsselskab. Selskabet er stiftet den 9/4 2013 med et indskud på 80.000 kr. i form af driftsmidler.

Selskabets formål er at drive udlejningsvirksomhed samt bygge- og anlægsvirksomhed, handel og finansiering.

Selskabet er stiftet af [KC], [Y4], hvor selskabet også har haft adresse fra stiftelsen den 9/4 2013 til den 10/4 2015, hvorefter selskabets adresse registreres på [Y5].

[…]

Regnskabsåret løber fra 1/10 til 30/9. Første regnskabsperiode løber fra 9/4 2013 til 30/9 2014

Fra stiftelsen den 9/4 2013 til 10/4 2015 har [KC] været i selskabets direktion, hvorefter [IM] indtræder fra den 10/4 2015 til 12/10 2015.

...

Selskabet har været registreret under hovedbranche 439990 - Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering fra selskabets stiftelse den 9/4 2013.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

Selskabet har angivet følgende i moms (bilag 4)

Selskabet har udført opgaver inden for montage af porebeton.

Selskabet har været momsregistreret i perioden 9/4 2013 til 30/5 2016.

Selskabet har ikke reageret på SKATs henvendelse, hvori vi anmoder om fremsendelse af selskabets bilagsmateriale, bogføring samt bankkontoudtog m.v. SKAT rekvirerer derfor bankkontoudtog via selskabets bankforbindelse [F3-bank] dækkende 30/4 2013 til 25/8 2014. Efterfølgende modtager SKAT fra Politiet bankkontoudtog dækkende perioden 1/5 2013 til 10/4 2015 samt fakturaer udarbejdet af selskabet. Bankkontoudtog er vedlagt som bilag 5.

...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 4 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. [G3] har i perioden 30/4 2013 til omkring 31/3 2015 udstedt fakturaer med salgsmoms og opkrævet denne uden at angive og indbetale en del af beløbet til SKAT. Ud fra de oplysninger SKAT har til rådighed har det ikke været muligt præcist at bestemme i hvilken periode selskabet har udarbejdet fakturaer.

Selskabets omsætning inkl. moms er opgjort til 21.696.016 kr. for perioden 30/4 2013 til 31/3 2015. Jf. momslovens § 33 udgør afgiften 25 % af afgiftsgrundlaget. SKAT har beregnet afgiftsgrundlaget til 17.356.813 kr. Salgsmomsen heraf udgør 4.339.203 kr. Der henvises til bilag 1-2 med underliggende bilag 1 - 167. Der er angivet 3.167.392 kr. i salgsmoms for perioden 30/4 2013 til 31/12 2014. For perioden 1/ 1 2015 til 31/3 2015 har selskabet ikke angivet moms. SKAT har derfor foreløbigt fastsat selskabets moms til 146.000 kr. Den angivne moms udgør 3.313.392 kr. Salgsmomsen er således "krympet" med 1.025.811 kr.

På samtlige de fakturaer SKAT er kommet i besiddelse af er anvendt […] selskabets binavn. Hvor det ikke har været muligt for SKAT at komme i besiddelse af fakturaer, har SKAT anset det beløb, der er indsat på selskabets bankkonto for at vedrøre selskabets indtægter inkl. moms. SKAT har vurderet, at indtægterne ikke kan stamme fra andre kilder end momspligtige aktiviteter.

SKAT har forgæves indkaldt selskabets udgiftsbilag. Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret. Af momsbekendtgørelsens § 79, stk. 1 fremgår, at regnskabet over indkøb og afgiften heraf (købsmomsen) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v. Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Det er herefter SKATs opfattelse, at det er en helt grundlæggende betingelse for at kunne foretage fradrag for købsmomsen, at der kan fremlægges dokumentation for de afholdte momsbelagte udgifter jf. ovenstående. SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for den af selskabet angivne købsmoms på 2.224.846 kr. for perioden 30/4 2013 til 31/12 2014.

SKAT har dog vurderet, at en virksomhed inden for byggebranchen ikke kan drives uden at der afholdes momsbelagte udgifter til f.eks. byggematerialer, drift af arbejdskøretøjer, værktøj samt øvrige med denne type af virksomhed forbundne udgifter. Af procesøkonomiske grunde har SKAT derfor ud fra teksten på selskabets bankkonto i [F3-bank], [konto X3] skønsmæssigt vurderet om den afholdte udgift kan anses at være en fradragsberettiget momsbelagt udgift eller ej. SKAT har vurderet, at der er afholdt udgifter inkl. moms for 7.102.248 kr. svarende til 5.681.798 kr. ekskl. moms. Købsmomsen her af udgør 1.420.450 kr.

...

SKAT har jf. ovenstående opgjort salgsmomsen til 4.339.203 kr. i henhold til momslovens § 4.

SKAT har skønnet fradrag for købsmoms af selskabets momsbelagte udgifter til at udgøre 1.420.450 kr. i henhold til momslovens § 37.

Selskabet har for perioden 30/4 2013 til 31/12 2014 angivet et samlet tilsvar på 942.546 kr. For perioden 1/1 2015 til 31/3 2015 har SKAT foreløbigt fastsat selskabets moms til 146.000 kr. Samlet tilsvar er opgjort til 1.088.546 kr.

Resultatet er herefter, at selskabet skal betale yderligere 1.830.207 kr. i moms. Vi kan ændre momsangivelsen efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2.

..."

Af tiltalebegæring af 8. december 2016 fra Skat fremgår bl.a.:

Strafmæssig tilskæring

Der er i ansættelsessagen ikke indsendt dokumentation, for den indberettede købsmoms. Den indberettede købsmoms skønnes urealistisk høj.

SKAT har derfor, ud fra tekst på selskabets bankkontoudtog skønsmæssigt beregnet fradrag for købsmoms. Der er medtaget posteringer, hvor det ikke kan udelukkes at der har været tale om en momsbelagt udgift, der henvises til afgørelses bilag 3 (fane 2).

I forbindelse med straffesagen, er kontrollens opgørelse gennemgået, og der er nogle få reguleringer til perioden 1. april - 31. december 2013. Der er i øvrigt tilføjet posteringstekster fra bankkontoudtogene i opgørelsen for 2014 og 2015. Der gøres opmærksom på at selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015, er foreløbig fastsat af SKAT til 146.000 kr., som det fremgår af opgørelsen for 2015 er der taget højde herfor i SKATs afgørelse af den 18. august 2016. En detaljeret opgørelse for 2013 fremgår af (fane 6), men resumeres således herunder.

2013

2014

2015

Unddraget moms i alt 1.820.493 kr."

Straffesagerne mod de medtiltalte JA og KC blev afgjort endeligt ved Vestre Landsrets ankedom af 12. september 2019 i VL S 1426-2018. Dommen var en stadfæstelse af retten i Koldings dom af 14. juni 2018 i SS 9653/2016 med en mindre beløbsmæssig ændring, for så vidt angår SKATs erstatningskrav, som blev fastsat til 4.357.811 kr., som følge af anklagemyndighedens berigtigelse af anklageskriftet.

Tiltalte T's sag blev udskilt, da et retsmøde måtte omberammes, og det derefter ikke var muligt af forkynde en indkaldelse for T, som angiveligt havde forladt landet i en periode.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne IT, KL, JM, PP, IL, IJ, PR, JA og KC.

Anklageren har dokumenteret tiltalte T's forklaring afgivet under SS 9653/2016, jf. retsbog af 15. juni 2017.

Af retsbogen fremgår herom:

"Tiltalte [T] ...blev gjort bekendt med retten til ikke at udtale sig og forklarede, at han kender de to øvrige tiltalte fra [Y6]. De har kendt hinanden i mange år. De har i 4-5 år arbejdet i byggebranchen med montering af porebeton. Han har udført konsulentarbejde for både [JA] og [KC] i firmaer, som de ejede.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juni 2015 […], forklarede han, at det er en misforståelse, at han har sagt, at han udførte arbejde i selskabet [G1]. Han har arbejdet for [JA] og ]KC] og også for [PP] i dennes selskab [G1].

Han har været ansat i de tre selskaber, der er nævnt i tiltalen. Han har ikke haft indskudt kapital i nogen af de tre selskaber. Han har fået udbetalt løn for sit arbejde. Der har været perioder, hvor han har arbejdet meget og andre perioder, hvor der var mindre at lave. Der har også været perioder, hvor han havde det dårligt og var sygemeldt.

Han kan ikke sige, hvornår han arbejdede i de forskellige selskaber. Han kan ikke huske rækkefølgen. Hans arbejde i de forskellige selskaber gled ikke direkte over i hinanden. Der har været afbrydelser. Han kan ikke sige, hvor længe afbrydelserne har varet. Det har måske været uger, men ikke måneder.

Han beskæftigede sig med salg og forefaldende arbejde. Han havde meget af kundekontakten i firmaerne. Han kender mange mennesker og har kontakter indenfor branchen, som er relevante i forbindelse med salg. Han fungerede som en slags reklamesøjle for at få fat i kunderne. Han er udadvendt og salgsorienteret, hvor de to øvrige tiltalte har forstand på byggestyring og håndværk. Han var tovholder i de store kontrakter for at sikre, at det ikke gik galt. Det var mest de store kunder, han arbejdede med. Han tror ikke, at han har udfaktureret det hele. Også andre personer i selskaberne kunne fakturere. Han har aldrig udarbejdet momstilsvar. Han er ikke regnskabsmand. Han har heller ikke haft noget med løn at gøre. De ansatte opgjorde deres timer efter timesedler, hvis de ikke arbejdede på akkord. Oplysningerne blev sendt til revisoren, som opgjorde løn og A-skat. Det var tiltalte, der havde anbefalet at overlade dette til revisoren. Det gjaldt i alle de tre selskaber. Revisoren, [LE] har ikke udarbejdet momsregnskaber, men kun ordnet løn.

Han kan ikke svare på om A-skat er betalt. Hvis han har fået et girokort har han betalt det. Det er sandsynligt, at A-skatten er betalt, for sker der ikke betaling af løn og A-skat, opstår der problemer med fagforeninger eller SKAT.

Da han arbejdede for [JA] var det vistnok i selskabet [G2]. Hans konsulentarbejde omfattede opgaver med hensyn til salg og udarbejdelse af kontrakter. Han udarbejdede stadeopgørelser til brug for udfakturering og udfærdigede fakturaer. Da han var i [JA]s firma, var [KC] også ansat der.

Han havde på et tidspunkt adgang til selskabets konto i [F1-bank]. Han tog i banken og hævede kontanter. Hvis [JA] skulle afsted om mandagen, kørte tiltalte i banken om fredagen og hævede penge. Han har ikke haft kontakt til SKAT eller udarbejdet momsopgørelser. [JA] udarbejdede selv momsregnskab. Det havde tiltalte intet med at gøre. Han har kun indtastet tal, når han er blevet bedt om det. Det var [JA], der kom med de oplysninger, han skulle indtaste. Han har betalt regninger, og dette kunne også dreje sig om betaling af moms og A-skat. [KC] udførte ikke den slags arbejde. Han stod for parcelhusbyggeri og var ude på byggepladserne. De anvendte ikke et bogføringssystem. Fakturaerne blev ikke bogført samtidig med, at de blev skrevet. Fakturaerne er blevet printet ud og lagt i en mappe.

Da han arbejde for [KC] var det vidst nok i [G3]. Han husker ikke, om han var ansat i dette selskab før, efter eller samtidig med, at han var ansat i [G1] og [G2]. Han husker ikke, hvornår [G3] blev stiftet. Han ved ikke, hvorfor [KC] stiftede et selskab, selvom han arbejdede i [G2]. Det var ikke noget, han blandede sig i. Hans opgaver i [G3], var næsten de samme som i de to øvrige selskaber. Han arbejdede med papirnusseri, som stik-i-rend dreng, han havde kontakt med kunder og udarbejdede kontrakter.

Da han overgik fra at arbejde for det ene selskab til det andet, var der en afbrydelse, hvor han ikke havde så meget arbejde. Afbrydelsen var fra det tidspunkt, hvor [JA] besluttede sig for at holde op, og indtil [KC] var startet op.

Han er ikke klar over, om [JA] arbejdede i [G3] fra starten, men på et tidspunkt kom han med. De store kunder var de samme i de forskellige selskaber. […] Der var også mange forskellige mindre bygherrer som kunder.

[PP] havde [G1]. Tiltalte kom i kontakt med ham gennem fælles kontakter i branchen. Også da han arbejdede for [PP], var det hans opgave at skaffe kunder. Han arbejdede med salg. Også [JA] og [KC] var ansat i [G1]. De har alle tre arbejdet sammen i de omtalte selskaber.

Forevist en e-mail af 24. oktober 2012 […] fra [G1], sendt fra e-mailadressen [Mail1]@live.dk, forklarede han, at det nok er en mail, han har sendt, når den er underskrevet "M.V.H. [T's initialer]". Han plejede at skrive sit navn, men det kan godt være han kun har skrevet "[T's initialer]". Han ved ikke, om det var en e-mailsignatur, de brugte fast i 2012. Den blev ændret efterhånden.

Den var udarbejdet således, at kunderne havde kontakttelefonnumre på tiltalte og de to medtiltalte. Han kender [VK], som mailen er sendt til. Det er tiltaltes telefonnummer der er nævnt ud for navnet […].

Om en e-mail af 29. november 2012 […] forklarede han, at signaturen "M.V.H. [T]" er en fast signatur i hans computer. Derfor tror han, han har skrevet mailen. Hvis man skriver en mail fra en af de andres computere, vil det være vedkommendes signatur, der kommer på. Derfor kan han ikke sige med 100 procents sikkerhed, at han har sendt mailen. Adressen "[Y7]", var firmaadressen, hvor han udførte kontorarbejdet.

Om en e-mail af 1. februar 2012 […] fra [G2], sendt fra e-mailadressen [Mail1]@live.dk, forklarede han, at også dette selskab brugte adressen [Y7]. Mailen er underskrevet "M.V.H. [T], men han kan ikke sige, om det er ham, der har sendt den. Det kan godt være ham, eller det kan være en, der har brugt [G2's] computer. Han kan ikke huske, om selskabet havde skiftet navn fra [G2] til [G1] i tiden fra mailen af 1. februar 2012 til mailen af 29. november 2012. Adresse og telefonnumre var det samme, fordi selskaberne havde samme adresse. Det var på adresse [Y7], tiltalte sad, når han udførte kontorarbejde både i [G2] og i [G1]. Han har også siddet i [Y1] og udført noget. Han har også arbejdet hjemme.

Forevist en faktura af 7. december 2012 […] fra [G1] til [H1] forklarede han, at det er hans mobiltelefonnummer, der er anført på fakturaen. Han havde udarbejdet stadeopgørelsen, og det var derfor ham, kunden skulle ringe til, hvis kunden ønskede at drøfte fakturaen. Det skete ofte, at en kundes bogholderi kontaktede ham i anledning af en faktura. Han kunne forklare, hvad der var faktureret for. Han havde ikke noget med ledelsen af selskabet at gøre. Han havde ikke stiftet selskabet.

I selskabet [G2] havde han nogle beføjelser i relation til [F1-bank]. Han har foretaget hævninger til betalinger af udlæg og materialer. Han har ikke kontrolleret, hvad de beløb, han hævede, skulle bruges til. [JA] bad ham hver gang specifikt om at hæve et bestemt beløb. Beløbene kunne være fra 5.000 kr. til et par hundrede tusinde kroner. Der skulle betales kontant for byggematerialer i [Y8] og i tømmerhandler på [Y9]. Han lagde kontantbeløbene til [JA].

Forevist udbetalingskvittering af 29. juni 2011 […] forklarede han, at han har hævet 250.000 kr. i [F-1-bank]. Det er hans underskrift på bilaget.

Forevist en e-mail af 18. januar 2012 til [JJ] i [F1-bank] fra kunderådgiver [JM] i [F1-bank], hvoraf det fremgår, at [JA] eller [T] vil afhente 133.500 kr. dagen efter i [Y10], forklarede han, at han har hævet 133.500 kr. den 19. januar 2012, som det også fremgår af kvitteringen på samme bilag. Det er ham, der har underskrevet kvitteringen. Beløbet har været til indkøb i [Y8]. Han husker dog ikke den konkrete hævning. Det er sket, at han har indgået aftalerne med en medarbejder i [F1-bank] om de beløb, der ønskedes hævet, men det var efter ordre fra [JA]. Han har haft fuldmagt til at hæve på kontoen og kunne i princippet hæve det, han ville, men han hævede kun efter instruks fra [JA].

Om en faktura af 6. oktober 2011 fra "[G2]" […] forklarede han, at han har set den type fakturaer før. Fakturaerne fra [G2] så altid sådan ud. Kunden, […], kender han ikke. Det er ikke et kendt firma. Telefonnummeret på fakturaen er hans mobiltelefonnummer. Faxnummeret er det samme som på fakturaen fra [G1]. Årsagen til, at hans telefonnummer står på fakturaen, er formentlig, at han har udarbejdet et tilbud i sagen. Han husker ikke tilbuddet i det konkrete tilfælde. Han er ikke klar over om hans telefonnummer var på alle fakturaerne. Han syntes, at det var en god idé, at det var hans nummer, som kundernes bogholderi fik oplyst i fakturaerne.

Det var ikke sådan, at [G2] blot var en videreførsel af [G1]. Telefonnumrene var blevet overtaget af [G2]. Faxmaskinen var placeret på kontoret på adressen [Y7], og selskaberne har derfor brugt det samme faxnummer. Af hensyn til salg er det praktisk at bruge samme telefon- og faxnumre. Overførslen af numrene svarer til det, der sker, hvis man køber en virksomhed. Han husker dog ikke om [G1's] aktiviteter blev formelt overdraget til [G2]. Det var de samme kunder, de udførte arbejde for. Alle i branchen kæmper om de samme kunder.

Om selskabet [G3] forklarede han, at han har arbejdet for [KC] i et selskab, som [KC] stiftede, men han har svært ved at huske selskabets navn. Han roder rundt i navnene. Hans arbejde for [KC] bestod også i salg og udarbejdelse af kontrakter. Det var det samme, som han havde arbejdet med indtil da, som han fortsatte med at arbejde med i [KC]'s selskab.

[…]

Også når han udførte arbejde for [KC]'s firma, sad han på sit kontor på adressen [Y7]. Det er et værelse i tilknytning til en beboelseslejlighed. Ejendommene er ejet af kommunen. De firmaer, der har haft adresse der, må have betalt husleje. Det er måske ikke alle selskaberne, som har betalt for at leje sig ind på den adresse. Han betalte heller ikke selv husleje, selvom han arbejde der. Det var lejeren af beboelseslejligheden, som betalte huslejen. Det var en del af lejerens kontrakt, at tiltalte kunne bruge kontoret, som er i et værelse ved siden af lejligheden."

Tiltalte har vedstået forklaringen og har supplerende forklaret, at de enkelte fakturaer, som han har forklaret om, var udarbejdet af ham på baggrund af stadeopgørelserne. Det var praktisk, at hans telefonnummer var på fakturaerne, da kunden så kunne ringe til ham, hvis der var spørgsmål til fakturaen. Han kunne for eksempel forklare, hvis der var forskel på tilbuddene og den endelige stadeopgørelse, hvoraf eventuelle tilkøb fremgik. Han havde lavet både tilbuddene og stadeopgørelserne.

Om fakturaerne af 5. december 2012 og den 7. december 2012 har tiltalte supplerende forklaret, at fakturaerne er stort set ens, hvilket skyldtes, at der blev brugt samme fakturaskabelon. Det var JA eller KC, der sagde hvordan, det skulle gøres. Det er ikke ham, der har besluttet, at det var den samme fakturaskabelon, der skulle bruges i selskaberne, men hvis de havde spurgt ham, ville han have sagt, det var nemmest at køre videre med den samme skabelon.

For ham var det JA og KC, der stod for selskaberne. Han var ligeglad med, hvem der ejede det enkelte selskab. Han vidste på daværende tidspunkt, hvem der var direktør for selskaberne, men han husker det ikke nu. JA gav ham fuldmagt til at hæve på G2's bankkonto, og han gik derfor ud fra, at det var JA, der var direktør.

Han kender PP, men han havde ikke kontakt med ham. Det var hver gang JA eller KC, der kontaktede ham, hvis han skulle lave arbejde for selskaberne. Han arbejdede fra adressen Y7. Han sad også i Y1 hos JA. Nogle gange arbejdede han hjemmefra. Han mener, at han i starten af forløbet, sad hjemme hos JA på Y1, når han udførte arbejde for firmaet. Senere rykkede han til lokalet på adressen Y7, hvor JA og KC også sad fysisk nogle gange. Han er næsten sikker på, at PP også kom på Y7, men hans kontakt var med JA og KC.

Han var ikke med til at stifte G2. Han har ikke investeret i selskabet. Han fik penge af selskabet engang i mellem i form af betaling for det arbejde, han udførte for selskabet. Han var ikke fastansat i selskabet. Han fik en procentdel af de kontrakter, han fik hjem. Han fik løn og ikke provision. Det var JA, der var direktør. Han har ikke beregnet moms eller lavet momsindberetninger til SKAT. Han har betalt regninger for selskabet.

G1 lavede han også arbejde for, da de vist havde lukket det andet selskab ned. Det var det samme arbejde han lavede for alle selskaberne. Han har ikke stiftet selskabet eller været med til at stifte selskabet. Han har ikke lavet momsregnskab for selskabet.

G3 har han også udført arbejde for. Det var som sagt det samme arbejde, han lavede for selskaberne. Han var ikke fast lønnet eller månedslønnet som sådan. Der var perioder, hvor han ikke arbejdede, og han fik som sagt kun løn, når han havde udført et stykke arbejde for selskabet. Han har ikke investeret i selskaberne eller været involveret i selskabernes økonomi på andre måder. Han har ikke fortalt de andre om, hvordan man kunne snyde med momsen.

Anklageren har dokumenteret retsbog af 28. juni 2017 vedrørende vidnet IT's forklaring afgivet under SS 9653/2016.

Af retsbogen fremgår herom:

[IT] mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligten og strafansvaret.

Vidnet forklarede, at han er medejer af [H2]. Han er ikke direktør. Omkring 2009 fik de brug for en underleverandør, som kunne montere porebeton. Han spurgte ved tømmerhandleren, om de kendte nogen, der kunne hjælpe med det. Han fik [T]'s telefonnummer og kontaktede [T]. Han husker ikke, om han fik oplyst, hvilket firma [T] arbejdede for.

[H2] opførte i porebeton i en årrække. Han vil tro, at samarbejdet varede til omkring 2013, hvor de byggede et hus på [Y11] som det sidste, hvor de benyttede porebeton. De brugte [T] hver gang. Så vidt han husker, hed firmaet [G2], men han er ikke sikker. Han har også været i kontakt med en person ved navn [JA]. Han har mødt [JA] på byggepladserne, hvor [JA] arbejdede med montering. Han ved ikke, hvem der ejede firmaet, eller hvor mange ejere der var. Det var hans indtryk, at [T] var ejer. Det er ikke noget, han har undersøgt, eller noget han har diskuteret med [T] eller [JA]. Det er hans indtryk, at [JA]'s rolle var at være en form for byggeleder eller sjakbajs.

Han husker ikke, at underleverandøren har skiftet navn i årenes løb. Internt kaldte firmaet for "[T]" i daglig tale. Så vidt han husker hørte firmaet hjemme i [Y6]. Han har ikke tænkt over, om kontonummeret på fakturaerne er blevet ændret. Det er ikke ham, men en anden på kontoret, der betaler fakturaerne.

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 26. september 2016 forklarede han, at det nok er rigtigt, at han har sagt, at der var tre ejere, og at det var [T], [JA] og en tredje, hvis navn han ikke kunne huske. Han havde fået et visitkort, hvorpå der stod tre navne. Det var ud fra visitkortet, han havde fået opfattelsen af, at der var tre ejere. Han fik det udleveret i starten af samarbejdet. Det har nok været i 2009 eller 2010. Under afhøringen gav han Politiet en kopi af visitkortet.

[…]

Vidnet har vedstået forklaringen.

Vidnet har supplerende forklaret, at han ikke længere er indehaver af virksomheden H2. Det er et stykke tid siden. Han husker ikke, hvem han fik udleveret det nævnte visitkort af.

De så nok det arbejde, som angiveligt blev udfaktureret af G2, som udført af T.

Anklageren har dokumenteret retsbog af 28. juni 2017 vedrørende vidnet KL's forklaring afgivet under SS 9653/2016.

Af retsbogen fremgår herom:

"[KL] mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligten og strafansvaret.

Vidnet forklarede, at han har været entrepriseleder i [H3]. Omkring 2010 opførte de et større byggeri […]. De fik brug for en underleverandør til montering af porebeton […]. Han indhentede forskellige tilbud og accepterede [T]'s tilbud, som var det billigste. Han husker ikke, hvad det firma hed, som [T] repræsenterede. […]. Han var ikke i kontakt med andre end [T]. Før han indgik kontrakten med [T], havde han ikke hørt om firmaet.

Det var primært [JA], som udførte arbejdet. [KC] var også forbi på byggepladsen. Han kender dem kun derfra. De monterede porebeton. [JA] har han mødt mange gange på byggepladsen. Arbejdet blev udført tilfredsstillende. Han ved ikke, hvor mange ansatte, der var i firmaet. Der har måske været 6-7 personer inklusive [JA] og [KC]. Han fik fornemmelsen af, at de også var en del af firmaet.

Der blev ikke talt om, hvem der ejede firmaet, men hans indtryk var, at det var [T]. Han kunne indgå aftaler om det praktiske på byggepladsen med dem alle tre. Han har ikke undersøgt ejerforholdene. Det er noget, han har gættet sig frem til eller hørt om i branchen. Han husker ikke, om han har spurgt [KC], om han var medejer, men han kan godt have spurgt ind til det, fordi [KC] var på byggepladsen.

[…]

Firmanavnet [G2] siger ham ikke noget.

Firmaet [G3] har han ikke hørt om.

[…]"

Vidnet har vedstået forklaringen og har supplerende forklaret, at han stadig er entrepriseleder i H3.

Anklageren har dokumenteret retsbog af 28. juni 2017 vedrørende vidnet JM forklaring afgivet under SS 9653/2016.

Af retsbogen fremgår herom:

"[JM] mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligten og strafansvaret.

Vidnet forklarede, at han er direktør i [H4]. I 2010 skulle de have monteret porebeton […]. Vidnet tog kontakt til [T]. De har haft et samarbejde lige siden og samarbejder fortsat. Han har ikke haft forbindelse med andre fra det firma, bortset fra, at han har hilst på folk på byggepladserne. […] Han har truffet [KC] ind imellem. Han har blandt andet drøftet praktiske forhold om arbejdets udførelse med [KC]. Det har han også drøftet med [T] […]. Det var hans indtryk, at [KC] var ligeordnet med det øvrige personale.

[…]"

Vidnet har vedstået forklaringen og har supplerende forklaret, at de kaldte firmaet […].

Anklageren har henledt opmærksomheden på, at det cvr-nummer, som fremgår af faktura af 5. december 2013 udstedt af G1- cvr. nr. …13- er det samme cvr-nummer, som G3 benyttede, jf. selskabsoplysningerne om dette selskab.

PP har forklaret, at han har stiftet G1 den 5. september 2012. Det var KC, der bad ham om at stifte selskabet. Han kendte KC fra lokalområdet og ville gerne gøre ham en tjeneste. Han har ikke noget med porebeton at gøre, og det har han heller ikke haft hverken før eller efter stiftelsen af selskabet. KC bad ham skrive under, og det gjorde han. Han ved ikke, hvorfor han skulle stå som stifter af selskabet. Han vidste, at der var tale om, at selskabet skulle udføre råhusmontage. Det var KC, der fortalte ham det. Det var KC, der stod for firmaet. Han tænkte, hvis det kunne hjælpe KC, var det i orden at skrive under. Han ved, hvem T er. Han havde, ham bekendt, ikke noget med firmaet at gøre. Han ved også, hvem JA er. JA havde muligvis noget med firmaet at gøre. Han ved i hvert fald, at KC og JA har haft noget sammen. Han havde ikke noget med firmaet at gøre overhovedet. Han har ikke talt med nogen fra SKAT om selskabet. Hvis han fik post vedrørende selskabet, afleverede han det til KC med det samme.

Han mindes ikke, at nogle medarbejdere fra SKAT opsøgte ham på adressen Y12, som var hans bopæl, den 19. april 2013, som det fremgår af retsbog af 28. juni 2017 i SS 9653/2016 under gengivelsen af PR's forklaring, men han kan ikke afvise det. Han kan godt have forklaret til medarbejderne fra SKAT, at han var stråmand i selskabet. Det var reelt det, han var. Han husker ikke, om han fik besked om, hvad der senere skete med selskabet. Han fik ikke noget for sin medvirken til stiftelsen.

Anklageren har dokumenteret retsbog af 28. juni 2017 vedrørende vidnet PR's forklaring afgivet under SS 9653/2016.

Af retsbogen fremgår herom:

"[PR] mødte som vidne og blev gjort bekendt med sandhedspligten og strafansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat i SKAT. Den 19. april 2013 har han været på kontrolbesøg på [G1]'s adresse, [Y12]. Han foretog kontrolbesøget på vegne af en kollega fra […] på baggrund af oplysninger om, at der var ansatte i firmaet, og at firmaet ikke havde indberettet løn. Han trak selskabets registreringsoplysninger, inden han og en kollega kørte derud. Derved fik de oplyst adressen […].

De traf [PP] på adressen. De blev inviteret indenfor og konstaterede, at det var en ganske almindelig beboelseslejlighed. Der var intet kontor eller andet, der tydede på, at der blev drevet virksomhed fra adressen. Det var også [PP]'s navn, der stod på postkassen. Han erindrer ikke, om de bad [PP] om at vise ID.

De spurgte til [P]'s rolle i selskabet. [PP] betegnede sig som stråmand. De spurgte efter regnskabsmateriale, men han var ikke i besiddelse af noget og havde ikke noget kendskab til driften. [PP] ville ikke oplyse navne på de, der stod for driften. Han sagde blot, at han ikke selv havde noget med driften at gøre. De forlod stedet og gav oplysningerne videre til kollegaen i […].

Kontrolbesøget blev foretaget kl. 13.35 som anført i SKATs sagsnotat […]. Kl. 14.10 modtog han et opkald fra revisor [LE]. Revisoren gav udtryk for, at han ville svare skriftligt på SKATs spørgsmål. Heller ikke revisoren ville oplyse navne på personerne bag selskabet. Vidnet havde ikke mere med sagsbehandlingen at gøre."

Vidnet har vedstået forklaringen og har supplerende forklaret, at han ikke var sagsbehandler på sagen men alene hjalp andre kollegaer med kontrolbesøget. Det var hans klare opfattelse, at PP ikke havde noget med virksomheden at gøre. Hverken PP eller lejligheden bar præg af at have noget med driften at gøre.

Anklageren har dokumenteret retsbog af 27. juni 2017 vedrørende vidnet IL's forklaring afgivet under SS 9653/2016.

Af retsbogen fremgår herom:

"Som vidne mødte [IL], der blev gjort bekendt med sandhedspligten og strafansvaret og forklarede, at hun er ansat i SKAT og har udarbejdet de administrative afgørelser vedrørende selskaberne [G2] og [G3]. Hun har også udarbejdet anmeldelsen, som den 17. november 2014 blev sendt til […] Politi.

Baggrunden for anmeldelsen var, at SKAT under arbejdet med sagen om [G2] fandt ud af, at en kreds af personer måske var involveret i momsunddragelse. Det kunne være en overtrædelse af straffeloven, og SKAT anmodede derfor politiet om at efterforske sagen.

Det var særligt [KC], hun var blevet opmærksom på. Han optrådte både i [G2] og [G3], og det var derfor, hun vurderede, at også [G3] skulle undersøges, og at politiet skulle tage over. Når en person mistænkes for at have foretaget sig noget strafbart, beder SKAT politiet om at tage over for at sikre, at personen ikke kommer til at inkriminere sig selv. [JA] formodedes også at være en del af personkredsen bag selskaberne. Det var de samme personer, der gik igen på lønningslisterne i de to selskaber.

I anmeldelsen henledte hun politiets opmærksomhed på en række selskaber og en række mulige lovovertrædelser. Baggrunden var, at de under gennemgangen af [G2]'s kontoudtog, som de havde rekvireret fra banken, kunne se, at der var foretaget kontanthævninger af store beløb. Udbetalingsbilagene tydede på, at [T] og [JA] havde hævet beløbene. Ud fra bilagene kunne SKAT ikke se, om beløbene var anvendt i virksomhedens interesse. Beløbene kunne være anvendt til private formål. Derfor gjorde de politiet opmærksom på, at flere regler kunne være overtrådt. Hun var bekendt med, at der var blevet truffet en administrativ afgørelse om [G1] i 2013. Den afgørelse havde hun ikke haft noget med at gøre.

Undersøgelserne af [G2] startede op på baggrund af et projekt, som SKAT kaldte "tvangsopløste selskaber". Hun overtog sagen fra en kollega, som vurderede, at hendes afdeling skulle behandle den. Den administrative afgørelse om [G2] blev truffet den 12. august 2014. Hun traf afgørelse om, at selskabet skulle betale omkring 2,5 millioner kr. yderligere i moms. Beløbet er opgjort på baggrund af kontoudtog fra [F1-bank] og fakturaer, som SKAT indkaldte fra de kunder, som de kunne identificere ud fra bankkontoudtoget. Der er en formodning for, at alle indtægter på bankkontoen stammer fra momspligtige aktiviteter. Dokumentationen i form af kopier af fakturaer modsvarede i et vist omfang indsættelserne på kontoen.

Hun havde kontakt med advokat […], som var kurator eller likvidator. Han sendte underbilag til nogle af udgiftsposterne, som mest drejede sig om kontante hævninger. Da selskabet var under tvangsopløsning, var det [kurator], der var selskabets officielle repræsentant, og den eneste, som SKAT kunne henvende sig til. Hun har ikke taget kontakt til nogen af personer, der havde været involveret i selskabets drift.

[…]

Som det fremgår af afgørelsen, havde hun konstateret, at samme bankkonto blev anvendt af både [G2] og selskabet [G4]. Ved opgørelsen af [G2]'s salgsmoms har de medregnet momsen af de fakturaer, [G4] har udstedt. Baggrunden er, at man har brugt den samme bankkonto, og at de ikke har kunnet konstatere, at beløbene efterfølgende er blevet overført til andre. Det fremgår af faktura nr. 347 fra [G4], at selskabet henviser til samme bankkonto, telefonnummer og faxnummer som [G2]. Den eneste forskel er selskabernes navne og cvr. nr. Når pengene går ind på [G2]'s konto, anser SKAT det for at være dette selskabs indtægt. Hun kan ikke skønne, hvor stort et beløb, momsen på fakturaerne fra G4 udgør, men det er ikke et stort beløb.

Ansættelsesmæssigt er det udgangspunktet, at hvis man ikke med bilag kan dokumentere sin købsmoms, så kan man ikke få fradrag. På den anden side ved SKAT, at man ikke kan drive virksomhed af denne karakter uden, at der må være noget købsmoms, som skal fradrages. De har derfor skønsmæssigt ansat købsmomsen til 10 % af salgsmomsen. Det er et skøn, SKAT normalt bruger, når de har med underleverandører at gøre. Hun ved ikke, om det er et forsigtigt skøn. Hun antager, at det er et realistisk skøn. Typisk er underleverandørers største udgift arbejdsløn. Hvis de på kontoudtoget fra banken havde kunnet se, at der var betalt udgifter til leverandører, kunne de efter en konkret vurdering have godkendt momsen af disse beløb i stedet for de 10 %.

Udgift til lønninger influerer ikke på den måde, salgsmomsen er opgjort på. Lønnen skal fradrages ved opgørelse af et selskabs overskud, men ikke i momsregnskabet.

De har i relation til momsopgørelsen betragtet alle indtægterne på kontoudtoget som fakturabeløb inklusive moms. Hvis der er indgået et lånebeløb på selskabets bankkonto, skal det ikke indgå i momsregnskabet. Det indebærer, at hvis der var et lån blandt beløbene, ville der være taget for meget med i opgørelsen af salgsmoms.

Hun kan ikke redegøre for, hvorfor der er rejst tiltale for et beløb på 1.524.258 kr., selvom hun i den administrative afgørelse nåede frem til et beløb på 2.566.204 kr. i skyldig moms. Hun beskæftiger sig kun med ansættelse og ikke med strafferet. Efter hun havde udarbejdet sin afgørelse og anmeldelsen til politiet, har hun ikke haft mere med sagen at gøre. Tiltalebegæringen har hun eller hendes afdeling ikke været involveret i. Hun ved ikke, hvorfor der er lavet en strafmæssig tilskæring af sagen.

[…]"

Vidnet har vedstået forklaringen som gengivet i retsbogen og har supplerende forklaret, at der er anvendt forskellige metoder ved ansættelsen af momstilsvaret i de to administrative afgørelser, hun har truffet. Vedrørende G3 har de ikke godkendt selskabets egne angivelser af købs- og salgsmomsen men har lavet en skønsmæssig ansættelse af den unddragne moms for perioden på godt 1,8 mio. kr. Skat modtog ingen reaktion på den administrative afgørelse. De beregnede købs- og salgsmomsen hovedsageligt på baggrund af kontoudtogene fra banken, og fsv. angår salgsmomsen tillige på baggrund af de indhentede fakturaer. Ved opgørelsen af købsmomsen i selskabet G2 brugte de skønsreglen om fradrag for 10 % af den beregnede salgsmoms til dækning af momsbelagte udgifter. Det var fordi, der manglede dokumentation for afholdt købsmoms. Hun har set, at sagerne efterfølgende blev skåret til i forbindelse med tiltalebegæringen, og at man i den forbindelse har brugt selskabets egen angivelse af købsmomsen. Den del har hun ikke haft noget at gøre med.

Hun sidder i kontrolafdelingen. Efter den nyeste praksis må der ikke længere gives fradrag for købsmoms, hvis der ikke er konkrete oplysninger, som kan begrunde det. De anvender derfor ikke længere 10 % skønsreglen, men på daværende tidspunkt var dette praksis.

Anklageren har dokumenteret retsbog af 27. juni 2017 vedrørende vidnet IJ forklaring afgivet under SS 9653/2016.

Af retsbogen fremgår herom:

"Som vidne mødte [IJ], der blev gjort bekendt med sandhedspligten og strafansvaret og forklarede, at han er ansat i SKAT, og at han den 20. december 2013 traf afgørelse angående [G1]. Baggrunden var en anonym henvendelse til SKAT om, at nogle folk på en byggeplads formentlig arbejdede sort. […]

Vidnet og en kollega foretog kontrol den 6. februar 2013. De kørte til byggepladsen og talte med formanden, […], som var ansat hos bygherren. Han oplyste, at der var 6 håndværkere i gang. De interviewede 5 af håndværkere, idet den ene var syg den dag. De 5 forklarede, at de arbejdede for [G1]. Derefter koncentrerede SKAT sig om [G1]. De undersøgte, hvor de 5 personer fik løn fra. Så vidt han husker, fik de ikke løn fra [G1].

SKAT skrev den 11. april 2013 og bad om regnskabsmateriale. De skrev til den adresse, [G1] var registreret med i deres system: [Y12]. Svarfristen blev senere rykket til den 15. maj 2013. Han mener, at det var efter, at en revisor havde ringet. Han husker ikke, om det var vidnet selv, der talte med revisoren. Der kom ikke noget regnskabsmateriale fra revisoren. Det fremgår af sagsnotatet på side 3, at revisor [LE] ringede den 19. april 2013.

Han har ikke aflagt besøg hos [PP]. Nogle af vidnets kolleger fra […] var ude at tale med ham. De pågældende kolleger skrev i sagsnotatet, at der ikke kom noget ud af det.

Da de ikke modtog regnskabsmateriale fra selskabet, indkaldte de kontoudtog fra banken. På kontoudtoget kunne de se, at der var foretaget overførsler til selskabets konto. I de tilfælde, hvor der var angivet specifikke navne på de virksomheder, som havde foretaget indbetalinger, tog de kontakt til virksomhederne og indkaldte fakturaer fra dem.

[…]

SKAT har ikke modtaget nogen reaktion fra selskabet på afgørelsen om, at selskabet skulle indbetale 2,2 millioner kr. yderligere i moms. Der kom hverken en klage eller en accept i form af betaling.

Selskabet havde indgivet 2 momsangivelser. Ved beregningen af forhøjelsen har de set bort fra den købsmoms, som selskabet selv havde angivet. De bad selskabet om at dokumentere købsmomsen, hvilket ikke skete. Derfor nulstillede de købsmomsen. De har ikke været inde på at fastsætte købsmomsen skønsmæssigt. SKAT har ikke en praksis, hvorefter de plejer at operere med et skøn. Hvis man kan udøve et kvalificeret skøn, bør man gøre det. I dette tilfælde ville de ikke kunne udøve et skøn, fordi de ikke kender noget til nogen udgifter. Man kunne godt have fastsat købsmomsen til 10 % af salgsmomsen. Han ved ikke, om det ville have været forkert i dette tilfælde.

Han har ikke haft noget med anmeldelsen til politiet eller med tiltalebegæringen at gøre. Han har ikke modtaget en kopi af politianmeldelsen. Han kan ikke redegøre for, hvorfor de 3 tiltalte blev anmeldt. Han kan ikke redegøre for, hvordan de tiltalte er knyttet til [G1]. Han er stødt på navnene [JA] og [KC] på bankkontoudtoget. Han ved ikke, hvad de udbetalte beløb til [JA] og [KC] dækker over. Han kan ikke svare på, om det er på baggrund af de posteringer, at der er rejst tiltale. Han ved heller ikke, hvorfor de øvrige personer, som fremgår af bankkontoudtoget som beløbsmodtagere, ikke er tiltalt. Han husker ikke, om de har konstateret, at [G1] ikke betalte A-skat. Han mener ikke, at han har undersøgt dette. Han har ikke haft kontakt med [PP] og heller ikke med den senere direktør [LM]."

Vidnet har vedstået forklaringen og har supplerende forklaret, at SKAT indkaldte bankkontoudtog først, og dernæst rettede de henvendelse til de firmaer, som de kunne se, havde indbetalt beløb på kontoen. Derfra fik de fakturaerne. De indregnede ikke købsmoms, fordi de ikke modtog dokumentation herfor. Han var ikke indblandet i den straffemæssige tilskæring af sagen. De bad ikke de firmaer, der sendte fakturaer ind om også at indsende kontrakterne med G1.

Anklageren har dokumenteret medtiltalte JA forklaring, som den er gengivet i retsbogen af 8. juni 2017 under SS 9653/2016.

Af retsbogen fremgår herom:

"Tiltalte [JA] blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

[JA] forklarede om selskabet [G1], at han har været ansat i [G1]. Han kan ikke huske, hvornår han blev ansat i selskabet. Tiltalte har ingen uddannelse, men arbejder med montering af gasbeton. Han blev ansat i selskabet af [PP], som han har kendt i mange år. Tiltalte blev enten projektansat eller almindeligt ansat afhængig af, hvor meget der var at lave. Det svingede meget. Når der ikke var opgaver, blev han sagt op.

Han arbejdede som regel med større projekter, som han selvstændigt stod for. Det kunne eksempelvis indebære, at han arbejdede på [Y9] i et halvt år. Derfor har han ikke haft daglig kontakt til kontoret. Han har måske arbejdet med 50 nybyggerier. Han kan ikke specifikt nævne nogen af dem. Projekterne blev lagt til ham på en hylde på [G1]'s lager i [Y12]. Han var ikke i kontakt med nogen, når han hentede projekterne. [PP] var hans chef. Hvis tiltalte havde spørgsmål, rettede han dem til den byggelederen på projektet. Timesedler og andre bilag afleverede han i en postkasse. Han havde ikke som sådan noget med driften af selskabet at gøre.

Om selskabet [G2] forklarede han, at det er et binavn til selskabet […], som tilhørte ham. Han har ikke haft sit eget firma ved siden af sin ansættelse hos [G1]. Han drev selvstændig virksomhed, før han blev ansat der. Han var ikke god til at finde ud af papirarbejdet og stoppede derfor med sit eget selskab. Det var den samme type arbejde, han udførte, men han foretrak at være ansat.

Han kender de to medtiltalte, [T] og [KC]. [KC] var ansat i [G1], mens tiltalte også var ansat der. Han og [KC] havde ikke noget samarbejde. Tiltalte kørte i sin egen bil og havde et par andre ansatte med.

[…]

Forevist et brev af 31. oktober 2012 til H3, underskrevet af tiltalte og [PP], forklarede han, at [H3] var en kunde, som han har udført arbejde for både som selvstændig og som ansat. Det er ham, der har skrevet brevet. Det drejer sig om, at han besluttede at ophøre med sin virksomhed. Baggrunden var, at han sov dårligt om natten og bøvlede med at få tingene til at hænge sammen efter finanskrisen. Derfor lukkede han [G2] ned. Han havde et stort projekt i [G2], som [PP] efter skulle køre videre. Han kendte [PP] i forvejen. Han har ikke haft kontakt med andre fra [G1] i den forbindelse. De aftalte, at han skulle fortsætte med at arbejde på projektet. [PP] havde brug for tiltaltes hjælp til at få det gennemført. Han fuldførte således opgaven for [H3] som ansat af [G1]. Der blev ikke udarbejdet nogen skriftlig overdragelsesaftale, da han lukkede sin virksomhed og blev ansat i [PP]'s virksomhed. Det var ikke en handel. Han har ikke fået noget for [G2]. De aftalte bare at hjælpe hinanden.

[…]

Da han lukkede [G2], bevarede han e-mail adressen. Da han havde [G2], havde han det samme telefonnummer og faxnummer, som fremgår af signaturen på brevet fra [G1]. Han har overladt telefon- og faxnummer til [G1], for at [G1] kunne få glæde af kontakterne. Hvis en kunder ringer på nummeret, skal de have kontakt med [G1].

[…]

Han husker ikke, at han har modtaget breve fra SKAT om, at de ønskede oplysninger om momsregnskab. Han kan ikke udelukke det. Han stod selv for bogføringen. Også momsafregning var hans ansvar. Det er hans opfattelse, at det kørte, som det skulle. Han fik efter behov hjælp fra vidende folk. [T] har indtastet nogle af beløbene i forbindelse med, at han var ansat i eller lejet ind i tiltaltes selskab. Han blev først i forbindelse med straffesagen opmærksom på, at SKAT undersøgte selskabet. Han var ikke bekendt med SKATs afgørelse af 12. august 2014. Han var stoppet med driften i selskabet på det tidspunkt. Han har ikke haft kontakt med [kurator]. Ingen fra SKAT har rettet henvendelse til tiltalte og gjort ham opmærksom på, at de var ved at lave en undersøgelse.

[…]

Om [G3] forklarede han, at han havde været ansat i selskabet. Han husker ikke, hvornår han var ansat der, men han var kun ansat et sted ad gangen. Der var ikke flere ansættelsesforhold, der kørte sideløbende. Han havde først sit eget firma, var derefter ansat i [G1] og efterfølgende i [G3]. Det var [KC], der startede [G3]. Det var nogen tid efter, at tiltalte havde afhændet sit eget selskab til [NM]. Det kan være flere år efter. Han drev sit firma i 2011. Han husker ikke, hvornår han startede i [G3]. I mellemtiden havde han været i [G1]. Han tror nok, at han sagde op i [G1]. Han kan godt have været ude at sætte elementer op for andre firmaer i tiden, fra han stoppede ved [G1], og inden han blev ansat i [G3].

[…]

[T] kan godt have været beskæftiget i [G3], hvis [KC] lejede ham ind. Tiltalte har ikke arbejdet sammen med [T]. Tiltalte havde ikke har noget med kontakt til SKAT eller afregning af moms at gøre.

[…]"

JA har hertil forklaret, at det er korrekt, at han forklarede som gengivet i retsbogen. Han startede sit eget firma, G2. Han havde ingen kontakt med kontoret i G1. Han husker ikke nærmere vedrørende sin kontakt med PP. Det var ham selv, der lavede momsregnskab sammen med revisor LE. Han husker ikke, om der var andre, der hjalp ham. Han mener, han sad med det selv.

Anklageren har dokumenteret medtiltalte KC's forklaring, som den er gengivet i retsbogen af 15. juni 2017 under SS 9653/ 2016.

Af retsbogen fremgår herom:

"[KC] blev gjort bekendt med retten til ikke at udtale sig og forklarede, at han har kendt [T] i mange år. [JA] kender han arbejdsmæssigt. De har været ansat i de samme firmaer. Tiltalte har været ansat hos [JA] og hos [PP]. Da han var ansat hos [JA] var det i selskabet [G2]. Hos [PP] var det vistnok i [G1].

I [G2] og [G1] var hans opgave parcelhusmontage. Han var ude på byggepladserne. Arbejdet bestod i at montere gasbeton, det vil sige indervægge og indvendige skillevægge. Han blev kontaktet, hvis der var problemer med det håndværksmæssige. Han havde ikke noget overordnet ansvar. Det var hans overordnede, [JA], der gav ham opgaverne. Han udførte arbejde over hele landet. Han havde ikke kundekontakt, bortset fra hvis en bygherre kom på besøg, mens han monterede et parcelhus. Han har ikke haft med kontorarbejde at gøre. [T] var tilknyttet begge firmaer, mens tiltalte var ansat der. De havde dog ikke arbejdsmæssigt ret meget kontakt.

Han stiftede [G3] den 9. april 2013 som det fremgår af selskabsoplysningerne. Adressen [Y4] er hans privatadresse. […] Baggrunden for stiftelsen var, at han gerne ville prøve at være selvstændig. Det var en beslutning han selv tog. Han havde talt med [JA] om det. Indtil stiftelsestidspunktet havde han haft arbejde i [G2] og [G1]. [JA] var træt af at drive sit selskab. Tiltalte tænkte, at så ville han prøve. Han havde så meget erfaring med montering af porebeton, at han tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre. Han husker ikke, om han fortsat var ansat hos [JA], da han stiftede [G3]. Han husker ikke hvor lang tid, han var i [JA]'s selskab. Det kan godt være, at det var mere end et år.

Hos [G1] arbejdede han for [PP]. […] Han husker ikke, om han var ansat andre steder efter [G1] og inden, han begyndte i [JA]'s Firma. Han husker ikke, om der fulgte medarbejdere med til tiltaltes selskab, da han startede op. Der kom nogle medarbejdere til på et tidspunkt, herunder [JA], som han ansatte til projektstyring. Han kan ikke huske, hvor længe han havde været i gang med sit selskab, da han ansatte [JA]. Han mindes ikke, om de, inden han startede op, havde aftalt, at [JA] og [T] skulle ansættes hos ham. Han havde ikke diskuteret med dem, om det var en god idé, at han startede selv.

[T] hjalp ham med at fakturere. Han husker ikke om [T] hjalp med dette fra starten, eller om tiltalte selv fakturerede til at begynde med. [T] hjalp kun med at fakturere, når han bad ham om det. Det var typisk, når en entreprise var færdig. Han satte fakturaerne ind i et ringbind. Når de var betalt, blev de flyttet til et andet ringbind. Han udarbejdede selv momsregnskab. Det var ikke noget, han havde beskæftiget sig med som ansat. Efterhånden som kunderne betalte hans fakturaer, betalte han de udgifter, som der var penge til, herunder løn og regninger fra byggemarkeder.

Han havde lidt startkapital, da han etablerede sit selskab. Det var helt hans eget projekt.

Foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 15. juni 2015 […] forklarede han, at han var rystet og overrasket over at blive kontaktet af politiet. Derfor har han nok talt i vildrede den dag. Han har nok forklaret som der står i rapporten, at han ikke husker hvem, der foreslog at oprette [G3], og at han ikke vidste, om der var indskudt startkapital i virksomheden. Forklaringen skyldes, at han var meget chokeret den dag og ikke havde det godt. Han var rystende nervøs og anede ikke, hvad han skulle gøre.

Foreholdt sin forklaring […] forklarede han, at han nok har forklaret, som anført i rapporten om, at både han og [T] havde adgang til at betale regninger og udbetale løn samt adgang til NemID. Han gav [T] de adgangskoder, han skulle bruge, når han skulle betale noget. Det var kun ham og [T], der havde adgang til kontoen, som var i [F3-bank].

[…]

Det var typisk ham, der traf beslutningerne i firmaet. Om han drøftede det med de andre afhang af, hvad det var for projekter. De havde behov for at drøfte, om de havde kapacitet til opgaverne. Han fik hjælp af de andre til at drive virksomheden. [T] havde kendskab til kundekredsen. Beslutninger, som [T] traf, var drøftet med tiltalte eller tiltalte sagde god for det.

[…]

Foreholdt sin forklaring som gengivet i afhøringsrapport af 15. juni 2015 […] forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret, at det var en lokal revisor, der stod for bogholderi og momsregnskaber, og at det var [T], der havde kontakten til revisoren og ordnede disse ting, som tiltalte ikke havde noget med at gøre. Han har forklaret sådan, fordi han var nervøs og ikke havde det godt og talte i vildrede. Det var typisk tiltalte selv, der gik ned til revisor og afleverede bilagene. Han tror ikke, [T] havde kontakt til revisor i tiltaltes selskab.

Han havde ikke noget at gøre med papirarbejdet i [G2]. Han fik udleveret tegninger af byggerierne og udførte derefter sit arbejde. Han kunne ikke disponere over kontoen i banken. Gjort bekendt med [JA]'s forklaring, som gengivet i retsbogen fra den 8. juni 2017 om, at tiltalte og [T] kunne disponere over kontoen i [JA]'s selskab, og at de hjalp [JA] med regnskab og moms, forklarede han, at det er muligt, han havde en fuldmagt til at disponere over kontoen i [F1-bank], men han har aldrig brugt den. Så vidt han husker, hjalp han ikke [JA] med regnskab og moms."

KC har hertil forklaret, at det er korrekt, at han forklarede som gengivet i retsbogen, så vidt han husker, men det er længe siden. T havde ikke noget med momsafregningen i hans selskab at gøre. Den lavede han selv, som han også forklarede under den tidligere sag.

Personlige oplysninger

Tiltalte er straffet ved dom af 21. april 2022 med betinget fængsel i 30 dage bl.a. med vilkår om samfundstjeneste, prøvetid 1 år og en samlet bøde på 7.000 kr. Frakendt førerretten i 5 år og 6 måneder fra den 10. november 2018.

Kriminalforsorgen har i en personundersøgelse af 4. oktober 2019 vurderet, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden men med en forholdsvis lang længstetid.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende oplyst, at der ikke er sket ændringer siden personundersøgelsen i 2019. Han er interesseret i at udføre samfundstjeneste. Han mener, at han helbredsmæssigt er i stand til det.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det kan lægges til grund, at G2, blev stiftet den 13. maj 2011. Selskabets stifter var JA, som også var registreret som direktør indtil den 11. juni 2012. Selskabet var momsregistreret frem til den 30. juni 2012 men fortsatte med at udstede fakturaer påført moms frem til den 30. september 2012.

G1 blev stiftet den 5. september 2012 af PP, som ligeledes var registreret som direktør frem til den 10. maj 2013. Efter PP's forklaring lægges det til grund, at PP reelt ikke havde noget med selskabets drift at gøre men alene var stråmand for KC.

G3 blev stiftet den 9. april 2013 af KC, som også var registreret som direktør indtil den 10. april 2015.

Efter de forklaringer IL og IJ har afgivet om, hvordan de har beregnet selskabernes momsunddragelser for de anførte perioder, sammenholdt med oplysningerne om de reguleringer af opgørelserne, der fandt sted i forbindelse med den strafmæssige tilskæring af sagerne, finder retten det bevist, at de tre selskabers momsunddragelser for de anførte perioder som minimum kan opgøres som anført i anklageskriftet. Hertil bemærkes, at tiltalte ikke nærmere har konkretiseret sin indsigelse mod opgørelserne ud over, at han bestrider, at der er grundlag for at fastsætte købsmomsen skønsmæssigt til 10 % af salgsmomsen, men denne regel har ikke været anvendt i forbindelse med den strafmæssige tilskæring af opgørelsen.

Tiltalte har forklaret, at de tre selskaber drev samme form for virksomhed, og at han arbejdede sammen med både JA og KC i de tre selskaber, samt at det arbejde, han udførte for selskaberne, var det samme.

Vidnerne IT, KL og JM har i det væsentlige forklaret samstemmende, at de indgik aftale med T om levering og montering af porebetonelementer, at det var JA og/eller KC som stod for udførelsen af arbejdet på byggepladserne, samt at de af T i flere tilfælde fik at vide, at et selskab havde skiftet navn, og at dette ikke ville få betydning for kunderne, hvilket heller ikke var tilfældet.

Det kan endvidere lægges til grund, at alle selskabernes fakturaer lignede hinanden, og at T's navn og telefonnummer fremgik af fakturaerne, samt at alle de tiltaltes navne fremgik af det visitkort, som T udleverede til IT.

Retten finder herefter, at det kan anses for bevist, at de tre selskaber drev erhvervsmæssig aktivitet i forlængelse af hinanden, og at de overtog igangværende kontrakter fra hinanden uden, at der blev udarbejdet overdragelsesaftaler. Endvidere finder retten det bevist, at tiltalte bidrog til driften af selskaberne i et samvirke med JA og KC på en sådan måde, at han kan holdes ansvarlig for selskabernes momsunddragelser på lige fod med JA og KC. Efter det oplyste om den måde, selskaberne blev drevet på, herunder at der angiveligt ikke er udarbejdet regnskaber eller systematisk er indberettet moms, finder retten det bevist, at tiltalte sammen med JA og KC har handlet med forsæt til at unddrage statskassen momstilsvaret.

T findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 7 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. til dels § 57, stk. 1, § 47, stk. 1 og § 52a, stk. 6.

3 måneder af straffen skal afsones nu, mens resten af straffen ikke skal afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.350.000 kr., jf. straffelovens § 64.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage

Straffen er fastsat som en fællesstraf, som også omfatter de ved dom af 21. april 2022 pådømte forhold, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Ved fastsættelsen af straffen er der i skærpende retning lagt vægt på, at der er tale om systematisk og grov momsunddragelse begået af tiltalte i forening med 2 medgerningsmænd. Retten finder ikke grundlag for at gøre hele straffen betinget, heller ikke henset til sagens alder, idet den lange sagsbehandlingstid i relation til tiltaltes sag i væsentligt omfang kan tilskrives, at tiltalte udeblev under hovedforhandlingen i den tidligere sag og derefter var forsvundet i en periode.

Bestemmelsen om førerretsfrakendelse ved dommen af 21. april 2022 forbliver uændret.

Rettens formand tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at kravet nedsættes til 4.357.811 kr., som opgjort under sagen mod JA og KC, der hæfter solidarisk for kravet. Kravet forrentes fra fremsættelsen i retten den 8. juni 2017 under SS 9653/2016.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 7 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.350.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Bestemmelsen om førerretsfrakendelse ved dommen af 21. april 2022 forbliver uændret.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Skattestyrelsen betale 4.357.811 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. juni 2017.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vestre Landsrets dom af 25. maj 2023, 7. afdeling nr. V. L. S-1135-22

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T [red. fødselsdag udeladt]

Afsagt af landsommerne

Hans-Jørgen Nymark Beck, Jon Esben Hvam og Rikke Brændgaard Nielsen med domsmænd

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at beløbene "906.640 kr." og "1.524.258 kr." vedrørende selskabet G2 ændres til "895.240 kr." og "1.512.858 kr.", således at beløbene "1.673.604 kr." og "1.820.491 kr." vedrørende selskabet G3 ændres til "1.672.710 kr." og "1.819.597 kr.", og således at det samlede momsunddragelsesbeløb ændres fra "4.371.335 kr." til "4.359.041 kr."

Efter hovedforhandlingen var begyndt, fik en domsmand forfald, og hovedforhandlingen blev herefter gennemført med deltagelse af de øvrige dommere og domsmænd, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne JM, IJ, PR, KL, JA, KC, IT, PP og IL har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af revisor LE.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han generelt kan bekræfte, at det er ham, som har underskrevet de dokumenter, der er forevist under dokumentationen. Han havde bemyndigelse til at hæve penge for G2.

Han var tovholder for selskaberne vedrørende aftaleindgåelsen i de store sager. På baggrund af tegninger og specifikationer foretog han de nødvendige beregninger og udarbejdede tilbud til kunderne. Han kunne indgå aftaler med kunderne. Han lavede også stadeopgørelser. Hvis kunden ønskede ekstraarbejder, beregnede han, hvad det ville koste.

Han var ikke involveret i selve udførelsen af projekterne, ligesom han ikke havde noget at gøre med personaleledelse eller ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Til brug for udarbejdelse af tilbuddene fik han oplyst medarbejdernes akkord. Han beskæftigede sig ikke med selskabernes økonomi generelt.

Han har selv aldrig villet være en del af ledelsen i et selskab. Han har kun været sælger for selskaberne, og det er i den egenskab, kunderne henvendte sig til ham.

Bilen på fotoet, har han fået foræret af venner til sin 50 års fødselsdag.

Bilen kan ikke køre. Han fik den som en form for joke. Den stod på Y7 en lørdag morgen, da han mødte ind. Han har kørt en enkelt tur i bilen. Bilen er blevet skrottet.

Han har for 19 år siden fået tildelt førtidspension efter en bilulykke og har svært ved at koncentrere sig. Han var indlagt nogle dage efter ulykken. Han har også nogle psykiske lidelser.

Han arbejdede ikke fuld tid for selskaberne. Nogle dage arbejdede han mere end andre. Det afhang også af, om der var opgaver til ham.

PP er en bekendt af KC. Han havde kun kontakt med PP gennem KC. Han vidste, at PP ejede G1, hvilket han kunne se på virk.dk. Tiltaltes kontakt med dette selskab gik kun gennem KC og JA. Han ved ikke, om PP fungerede som stråmand. Det er det af de tre selskaber i sagen, som han ikke arbejdede for.

Hans forudsætninger for at udarbejde tilbud var bl.a., at han havde foretaget beregninger vedrørende opførelse af sommerhuse tidligere. Han kendte mange i byggebranchen, da han har bygget og solgt en del sommerhuse.

Når han arbejdede for selskaberne, kunne det være hjemme, på Y7 og på JA's adresse. Han havde en firmacomputer. Hans arbejde bestod kun i salg og forefaldende arbejde. Det forefaldende arbejde var bl.a. at tage imod beskeder fra byggepladser, betale regninger og hæve penge. Han arbejdede mest hjemmefra. Han lavede tilbud, hvorefter han kørte ud og præsenterede dem for kunderne.

Selskaberne lavede det samme. De solgte porebeton til bygherrer. Porebeton er et organisk materiale, som anvendes til at lave en skal til bygninger. Han har set, hvordan opsætning af porebeton foregår, men han har ikke selv arbejdet på byggepladserne, idet han højst gik til hånde ved nogle enkelte lejligheder.

Det var hovedsageligt ham, der stod for at afgive tilbud for selskaberne. KC og JA kunne godt tage imod forespørgsler og foretage simple beregninger til brug for tilbud. De brugte omkring to tredjedele af deres tid på byggepladserne.

Der var 20-30 årsværk ansat i virksomhederne. Det var KC og JA, som bestemte, hvordan projekterne skulle bemandes. Selskaberne havde ikke mandskabsrum, men et lagerrum, men der arbejdede han ikke fra. Han instruerede ikke revisor LE vedrørende løn til medarbejderne, og han udfyldte ikke timesedler for dem.

Han havde ikke en ansættelseskontrakt. Hans løn varierede. Lønnen var 7-10.000 kr. om måneden, hvoraf der blev betalt A-skat. Lønnens størrelse afhang af hans salg. Han modtog samtidig førtidspension på nogle hundrede tusinde kroner om året. Han fik heraf 10-12.000 kr. udbetalt om måneden. Hvis hans løn oversteg godt 100.000 kr., blev hans pension reguleret, hvilket skete en gang. Han har en handelseksamen, er uddannet materialist og har været befalingsmand i forsvaret.

PP, KC og JA stiftede selv selskaberne. Han ved ikke, om de fik bistand hertil. Han gætter på, at de kan have fået bistand af LE. Han blev heller ikke bedt om at bistå. Han ville selv have rekvireret professional bistand, hvis han skulle stifte selskaber. Han kan ikke huske, hvornår han begyndte at arbejde for selskaberne. Selskaberne var i drift, da han blev bedt om at arbejde for dem. Det var KC, som bad ham arbejde for PP's selskab. Både KC og JA bad ham arbejde for sig. Han har på intet tidspunkt været fuldtidsansat i nogen af selskaberne. Det svingede meget, hvor meget han arbejdede. Der var perioder, hvor han slet ikke arbejdede for selskaberne. Det skyldtes, at han havde det psykisk dårligt. Han har været maniodepressiv i mange år.

Foreholdt visitkortet, har han ikke bestilt visitkort. Det var praktisk, at hans navn fremgik af selskabernes visitkort, da det var ham, som solgte produkterne. De havde ikke hvert sit visitkort, men kun et samlet visitkort. Han kan ikke huske, om han blev inddraget i udviklingen af visitkortene.

Det kan sagtens passe, at der blev afleveret et visitkort til IT i forbindelse med et møde, som han og JA havde med ham. Han ville nok have krydset af ud for sit eget navn, hvis han personligt havde afleveret visitkortet.

Han kan ikke huske byggeriet på […]. Han ved ikke, hvem JC er, og han kan ikke sige, om han har udarbejdet tilbuddet til ham. Der blev udarbejdet tilbud, som han ikke var involveret i, men han udarbejdede mere end halvdelen af selskabernes tilbud. Han lavede også en del fakturaer. Han gemte en kopi af de udstedte fakturaer i en mappe. Han foretog sig ikke videre derefter, og det var ikke ham, der bogførte. Der var også en mappe for betalte regninger. Han flyttede fakturaerne til mappen for betalte regninger, hvis han fik besked på det. Han holdt ikke øje med, om der kom penge ind på selskabernes konti. Han gennemså ikke kontoudtog, medmindre han fik besked om at tjekke betalinger. Han havde ikke noget at gøre med etablering af forbindelsen til bankerne. Privat har han brugt X BANK.

Han har flere gange hævet penge for JA. Det skete sjældnere end på ugentlig basis. Det kunne være, når JA skulle til Y8 for at købe materialer. Han fik ikke bilag på købene og havde ikke noget med selskabernes regnskab og bogholderi at gøre.

Han havde ikke noget med opgørelse eller betaling af A-skat eller moms at gøre. LE tog sig af aflønning af medarbejderne, og det var tiltalte ikke beskæftiget med.

Han kan ikke sige, hvorfor der ikke kunne forkyndes for ham til retsmødet i 2018, hvor hans sag blev udskilt. Han mener ikke, at han var i Thailand i forbindelse med retsmødet i maj 2018. Han har ikke været bortrejst i hele perioden fra 2018 til 2022, og han holdt sig ikke skjult. 80-90 % af tiden befandt han sig i Danmark. Han er også blevet indkaldt til retsmødet i den sag, som blev afgjort ved dom af 21. april 2022. Han har ofte mødt den lokale betjent i Y6, og der kunne være blevet forkyndt for ham, hvis man ville. Han har en lejlighed i Y8, fordi han har venner der, og fordi det er billigt at bo der.

Foreholdt mappe 4, side 460, kan han bekræfte, at det er hans underskrift. Det gælder også underskriften på mappe 1, side 364.

Han var uenig med sin forsvarer om fremgangsmåden i byretten.

Han har om sine personlige forhold forklaret, at han er indstillet på at udføre samfundstjeneste. Han har udført samfundstjenesten fra dommen af 21. april 2022. Han har fortsat koncentrationsbesvær, som forværres under pres. Denne sag presser ham.

IJ har supplerende forklaret, at medarbejderne på byggepladsen i […], hvor han foretog en kontrol den 6. februar 2013, gav udtryk for tvivl om, hvem de arbejdede for. De kan også have været nervøse, fordi vidnet kom til stede på pladsen. Alle medarbejderne blev interviewet. En af medarbejderne hed […], som oplyste, at han var ansat som maler af G1, og at han var ansat 37 timer om ugen. Han oplyste, at han havde fået udleveret skattekort, og at hans løn blev udbetalt via bank. Der var også en anden medarbejder, som oplyste, at han arbejdede som maler for G1, og at hans arbejdsgiver var tiltalte. Der var også en murer blandt medarbejderne. Der var flere udenlandske medarbejdere, som de ikke kunne få oplysninger af.

Han mindes tiltaltes navn fra bankkontoudtog, der er i sagen, men husker det ikke længere. Foreholdt mappe A, side 39 nederst, har han forklaret, at det godt kan være ham, der talte med JA, men han husker det ikke i dag. Foreholdt samme mappe, side 37, har han bekræftet, at de havde fået en anmeldelse angående firmaet H6. Han konstaterede, at medarbejderne ikke fik løn fra G1. Der blev ikke rejst en sag om sort arbejde mod medarbejderne. Der blev heller ikke rejst en sag mod G1. Hans kolleger i […] tog ud på G1's adresse. Ham bekendt er der ikke rejst sag mod noget selskab, som skulle have aflønnet medarbejderne sort. Han mindes ikke, om de så biler med navnet G1 på pladsen.

PR har supplerende forklaret, at han i det interne sagsnotat har noteret, at PP vedkendte sig at være stråmand. PP gav udtryk for, at han ikke kendte til virksomhedens drift. Virksomhedens adresse var i en beboelsesejendom, som ikke bar præg af, at der blev drevet virksomhed. Det var på den baggrund vidnets klare opfattelse, at PP ikke drev firmaet.

JA har supplerende forklaret, at han havde arbejdet i samme branche i en række år, før han stiftede sit eget selskab. Han kendte tiltalte fra branchen. De har arbejdet sammen i flere selskaber.

Han var eneejer og direktør for G2. Revisor LE bistod med stiftelsen af selskabet. Han havde mellem 10 og 20 ansatte i sit selskab. Han klarede selv kontorarbejdet i sit selskab. Han lejede tiltalte ind, når der var behov. Tiltalte skulle tage sig af forefaldende administrative arbejder, fx hæve penge for vidnet, ligesom tiltalte skulle sælge. Han tror, at det var KC, som anbefalede at hyre tiltalte. KC hjalp ham også med kontorarbejdet i starten. Vidnet arbejdede selv med at sætte gasbeton op. Kontorarbejdet lavede han primært om aftenen, men også nogle gange i løbet af dagen. LE bistod også med det administrative arbejde, bl.a. løn. Han har ikke været tiltalt for at have snydt med A-skat.

Tiltalte arbejdede på intet tidspunkt en fuld arbejdsuge ad gangen for vidnets selskab. Der var også perioder, hvor tiltalte slet ikke udførte arbejde for selskabet. Vidnet ønskede at udføre en så stor del af arbejdet som muligt selv. Han vidste ikke, at tiltalte får førtidspension. Tiltalte var der i nogle perioder, mens tiltalte i andre perioder ikke arbejdede for selskabet. Vidnet og LE stod for opgørelse af moms. Han stod selv for at samle bilagene i ringbind. Det var han ikke så god til. Tiltalte bistod ikke med momsopgørelsen. Tiltalte lavede fakturaer, men stod ikke for bogføringen, hvilket han selv gjorde i samarbejde med LE.

Efter at han var sluttet som selvstændig, blev han ansat i G1. Han ønskede ikke at være selvstændig igen. Vidnet var ansat som projektleder og var ikke en del af selskabets ledelse. Vidnet ved ikke, om tiltalte var tilknyttet dette selskab, men tror det ikke. Han kender ikke LM. Han har ikke samarbejdet med tiltalte eller KC siden marts 2015.

Hos G1 arbejdede han kun på byggepladserne med at opsætte betonelementer og ikke på kontoret. G1 skulle sætte gasbetonvægge op på en plads i […], mens […] skulle forestå male- og pudsearbejdet. Det siger ham ikke noget, at malerne på pladserne skulle arbejde for G1. Der var ikke udlændinge ansat i G1. […] skulle lave fuger og spartle og male. Samarbejdet med […] gik ikke så godt, da de havde forskellig holdning til arbejdet. Han husker ikke, hvilket af selskaberne der var underentreprenør for hvilket på pladsen i […].

Bilen har stået på lageret, men han tror ikke, bilen har været i brug. Han har ikke været med til at lave en joke med tiltalte i relation til bilen.

KC var ansat i vidnets selskab, og de har også arbejdet sammen i G1. Da KC stiftede sit selskab, har han sikkert brugt revisor LE. Tiltalte rådgav hverken ham eller KC om stiftelsen af deres selskaber. Han ved ikke, om tiltalte var ansat i G3. Han kender ikke IM.

KC har supplerende forklaret, at han var ansat i G2 som montør. Han var ikke en del af ledelsen. Hans indtryk var, at tiltaltes opgave i selskabet var at fakturere og stå for noget regnskab. Han havde ikke arbejdsmæssig kontakt med tiltalte, da de arbejdede i dette selskab, men kun kontakt med ham i fritiden. De har været venner igennem en del år. De taler fortsat sammen.

Hos G1 var han ansat som montør, men optrådte også som byggeleder, hvis der var behov for det på pladsen. Han var ikke en del af ledelsen og ved ikke, hvem der stod for ledelsen. Han husker ikke tiltaltes rolle i selskabet.

Han var eneejer og direktør for G3. Tiltalte bistod med fakturering, men havde ikke noget at gøre med moms.

Han har ikke haft at gøre med support eller bogholderi, efter at han lukkede sit eget selskab i 2015. Han stod selv for bogholderiet i sit selskab. Han stod også selv for momsregnskabet og indberetning af A-skat, hvilket revisor LE bistod med. Han havde op til 10 ansatte i sit selskab, men det kunne være færre afhængigt af ordrerne. Han troede selv, han kunne klare at udarbejde momsregnskabet, men det viste sig, at han ikke var dygtig til det.

Tiltalte udførte salgsarbejde og fakturerede for hans selskab. Både han og tiltalte kunne tale med kunderne. Tiltalte bistod også med at beregne tilbud. Tiltalte var der typisk 2-3 timer nogle dage om ugen, men der var også uger, hvor tiltalte ikke var der.

Han havde en firmakonto i F3-bank. Han havde også været privatkunde i F3-bank forud for stiftelsen af sit selskab. Tiltalte havde ikke indflydelse på vidnets valg af bank. LE hjalp med at finde den nye direktør IM til selskabet. LE fik alle selskabets bilag. SKAT har aldrig henvendt sig til ham om at få bilag.

LE bistod med løn og med momsregnskabet. Tiltalte var ikke vidnets bindeled til revisoren.

Tiltalte skrev en faktura ud fra den kvadratmeterpris, vidnet havde aftalt med kunden. Tiltalte satte fakturaerne i et ringbind, hvorefter vidnet bogførte fakturaerne. Når en faktura var betalt, blev fakturaen flyttet til en anden mappe for betalte regninger. Hvis en regning ikke blev betalt, bad han tiltalte kontakte kunden herom. Det var, efter at en faktura var blevet betalt, at vidnet bogførte.

Han opgjorde momsen løbende. Han sendte ofte et acontobeløb i forbindelse med momsafregningen, da der ikke var midler i selskabet til at betale det fulde skyldige momsbeløb.

Han havde talt med LE om denne fremgangsmåde.

Revisor LE har forklaret, at han hverken var revisor eller lavede regnskaber for de tre selskaber omtalt i tiltalen. Han har bistået med at stifte nogle af selskaberne, og det kan godt være, at han bistod med at stifte dem alle tre. G1 var reelt ejet af KC. Han havde kun kontakt med PP i relation til selskabet, da han skulle skrive under i forbindelse med stiftelsen. Han ved ikke, om PP alene var direktør af navn.

Vidnet mener, at han har lavet lønindberetning for alle tre selskaber. Selskaberne har ikke været forpligtede til at aflægge regnskab. Han fik en oversigt over den enkelte medarbejders timer og indhentede skattekort direkte fra SKAT. Han udarbejdede herefter lønsedlerne, som han udleverede til selskabernes ejere. Selskaberne afregnede selv løn mv. på grundlag af en oversigt over lønudbetalingerne, som han havde udarbejdet. Der var 5-10 medarbejdere i hvert selskab, som alle var månedslønnede. Han mener, at der kun var danskere ansat. Det var oftest JA, som afleverede og modtog bilag. Tiltalte afleverede også lønbilag en gang imellem. Han havde ikke indblik i tiltaltes arbejde, men det var hans indtryk, at JA og KC stod for administrationen. Det var navnlig JA, som stod for administrationen. Han blandede sig ikke i, hvordan arbejdsfordelingen i selskaberne var.

Vidnet var ikke involveret i selskabernes momsangivelser, og det har ikke været på tale at udarbejde momsregnskaber. Han mener, at det var JA, som stod for momsangivelserne. Han mødte JA og KC en gang månedligt i relation til lønudbetalingen, mens han vil anslå, at han nok mødte tiltalte en gang årligt. Der var ikke faste rammer for, hvornår de mødtes. Det var et par dage, før lønudbetalingen skulle ske.

Han gik ud fra, at stifter og ejer af selskaberne var samme person, da det var enkeltmandsvirksomheder. Han opfattede det i relation til G1 sådan, at KC var ejer af selskabet. KC havde oplyst, at han havde indsat PP som direktør. Han kan ikke huske, om selskaberne blev stiftet med revisorerklæring. Han vidste, at selskaberne lavede montering af beton. Han besøgte på intet tidspunkt virksomhederne.

Tiltalte beskæftigede sig med salg i virksomhederne. Vidnet havde ikke noget at gøre med tiltalte i relation til selskaberne.

Der var ingen fra selskaberne, der kontaktede ham om revisionsspørgsmål. Han ved ikke, hvordan selskaberne fik udfærdiget deres momsangivelser, og han ved ikke, om tiltalte havde noget med disse at gøre, Han tror, at JA udstedte selskabernes fakturaer. Han kendte ikke til, at tiltalte udstedte fakturaer. Vidnet havde ikke kendskab til selskabernes bogholderi.

Tiltalte var ikke medejer af selskaberne. Han har ikke set tiltaltes navn på dokumenter i relation til stiftelse eller lignende. Han har heller ikke set anpartshaveraftaler, hvor tiltaltes navn indgik.

PP har supplerende forklaret, at han alene var stifter af G1, men ikke havde noget med selskabet at gøre i øvrigt. Vidnet bekendt havde tiltalte ikke noget at gøre med selskabet. Han ville dog ikke have kunnet vide det, hvis tiltalte havde haft noget med selskabet at gøre.

IL har supplerende forklaret, at hun arbejdede med ansættelse af moms, men ikke har været involveret i den strafmæssige tilskæring.

Foreholdt side 5 i SKAT's afgørelse, har vidnet forklaret, at SKAT går ud fra, at en indtægt på et selskabs bankkonto stammer fra momspligtige aktiviteter, medmindre de får anden dokumentation. Hvis skatteyder ikke bidrager med en forklaring på, hvor en indtægt stammer fra, er der en formodning for, at indtægten er momsbelagt. Bevisbyrden er hos skatteyder. Ikke-momsbelagte indtægter kan fx være lån, ligesom der i nogle brancher er aktiviteter, der ikke er momsbelagte. Som udgangspunkt er alle aktiviteter i byggebranchen momsbelagte.

SKAT retter kun henvendelse til et selskabs repræsentant og ikke den tidligere ledelse. Er et selskab gået konkurs, sker henvendelse til kurator, og det er op til kurator, om denne vil rette henvendelse til den tidligere ledelse.

Hun er stødt på tiltaltes navn i sagen, idet han både har underskrevet bilag om udbetaling fra banken, udstedt fakturaer og været afsender af mails i sagen. Hun har ikke nogen holdning til, hvilken rolle tiltalte havde i selskaberne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte er tiltalt for i forening med JA og KC som direktør og reel indehaver af tre nærmere angivne virksomheder at have begået momsunddragelse omfattet af straffelovens § 289 for et samlet beløb på 4.359.041 kr.

Tiltalte har ikke været stifter af eller formelt registreret som en del af direktionen af nogen af selskaberne. Tiltalte har således ikke som direktør formelt været ansvarlig for momsangivelse i selskaberne.

Tiltalte har forklaret, at han var ansat i selskaberne på deltid med salgs- og faktureringsopgaver, at han ikke beskæftigede sig med momsangivelse, og at han modtog løn i selskaberne. Det kan samtidig lægges til grund, at de medtiltalte, JA og KC, der ved Vestre Landsrets dom afsagt den 12. september 2019 blev fundet skyldige i momsunddragelse fra selskaberne, var direktører i og reelle ejere af henholdsvis G2, G1 og G3.

Hverken JA eller KC har forklaret, at tiltalte var en del af ledelsen i nogen af selskaberne, eller at han skulle have varetaget opgaver med hensyn til momsangivelsen i selskaberne. Revisor LE har forklaret, at han anså JA som ejer af G2 og KC som ejer af G3 og som reel ejer af G1. Revisoren har efter sin forklaring ikke opfattet tiltalte som reel ejer eller en del af ledelsen i selskaberne.

Herefter, og da der heller ikke foreligger oplysninger om økonomiske forhold, som sandsynliggør, at tiltalte reelt var medejer af selskaberne, finder landsretten det ikke bevist, at tiltalte reelt har været medejer eller deltaget i ledelsen af selskaberne på en sådan måde, at han kan gøres strafferetligt ansvarlig for den momsunddragelse, der er sket i selskaberne.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at flere af selskabernes samarbejdspartnere, der har afgivet forklaring som vidner, har opfattet tiltalte som medejer af selskaberne, fordi tiltalte var kontaktperson for selskaberne og indgik aftaler om konkrete opgaver med dem, eller at tiltaltes navn og telefonnummer fremgik af selskabernes visitkort på lige fod med selskabernes direktører og ejere. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at tiltalte, JA og KC på flere punkter har afgivet uoverensstemmende forklaringer.

Herefter frifindes tiltalte.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.