Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-03-2023
Offentliggjort:19-09-2023
SKM-nr:SKM2023.451.VLR
Journalnr.:1. afdeling S-0610-22
Referencer.:Straffeloven
Momsloven
Dokumenttype:Dom


Straf - moms - biler - skraldespandsselskaber - fiktive fakturaer - momsfordelingsnøgle

T var tiltalt for i 13 forhold vedrørende fuldbyrdet momssvig af særlig grov karakter ved i perioden 30.12.2016-27.07.2020 efter forudgående aftale og i forening med andre (skiftende personkreds og selskaber), med forsæt til at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding i T's Y21-land selskab S1 (G2-virksomed ) v/T nu under konkurs, at have solgt biler til forskellige danske selskaber, uagtet at bilerne blev viderefaktureret til selskaber uden reelt indhold, som alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, og idet selskaberne umiddelbart efter modtagelse af fakturaerne for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til S2 (G8-virksomed), S4 (G3-virksomed), S5 (G4-virksomed), S6 (G6-virksomed & G7-virksomed), samt S7 (G16-virksomed), som havde modtaget bilerne direkte fra S1 (G2-virksomed) v/T, hvorved selskaberne gik konkurs inden afregning, hvorved den danske statskasse blev unddraget moms for samlet 22.708.424 kr. T var desuden tiltalt for 1 forhold af forsøg på momssvig, idet S1 (G2-virksomed) v/T nu under konkurs fakturerede 5 biler til i alt 1.641.581 kr. til en dansk enkeltmandsvirksomhed, hvilket selskab var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, hvor bilerne blev viderefaktureret til S4 (G3-virksomed), hvorved enkeltmandsvirksomheden akkumulerede skyldig salgsmoms, og hvorved den danske statskasse ville være blevet unddraget 410.395,25 kr. i moms, hvilket imidlertid ikke skete, da tiltalte m.fl. blev anholdt og varetægtsfængslet. Som forhold 5 var T tiltalt for afgivelse af urigtig erklæring til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, idet han for perioden op til 1. september 2020 efter forudgående aftale og i forening med to medgerningsmænd evt. flere, at have fremstillet 4 fiktive fakturaer fra S1 (G2-virksomed)v/T til S8 (G5-virksomed) på 4 biler med en samlet værdi på 6.825.689 kr., med det formål at fremlægge fakturaerne i et retsmøde i skifteretten i forbindelse med afsigelse af konkursdekretet over S8 (G5-virksomed), for at undgå at få indsat Kammeradvokaten som kurator i S8 (G5-virksomed). Som forhold 16 var T tiltalt for medvirken til forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed, ved den 17. juni 2020 efter forudgående aftale og i forening med 1 anden og flere ukendte personer, på et ukendt sted i Danmark og på en adresse i Y4-land, at have forsøgt at medvirke til, at konvertere eller overføre penge, som direkte eller indirekte udbytte fra en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse, idet T blev formået til at udfærdige 4 fiktive fakturaer fra firmaet S1 v/T (G2-virksomed) v/T, nu under konkurs som medgerningsmanden den 17. juni hentede på Ts konto i Y4-land, alt med henblik på at formå et pengeinstitut til at frigive indeståendet på S3's (G20-virksomed's)bankkonto, som pengeinstituttet havde indefrosset grundet mistanke om hvidvask, således at pengene kunne overføres til S1 (G2-virksomed),, selvom T vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra strafbare lovovertrædelser, hvilket imidlertid mislykkedes, da sparekassen afviste at frigive pengene. T erklærede sig skyldig i forhold 1-3, men nægtede sig skyldig i de øvrige forhold. T forklarede, at han hver gang han indgik en handel med et dansk selskab, tjekkede hos de tyske myndigheder om selskabet eksisterede og havde et gyldigt momsnummer, så der kunne handles momsfrit ved grænsehandel. Han var "græsk katolsk", når kunden havde betalt, var han uden interesse i, hvad der videre skete. Han kendte ikke til PK-metoden, der refererer til en, der har lavet momssvindel. Byretten fandt T skyldig i tiltalen med dissens for frifindelse i forholdene 6-16. Byretten lagde til grund, at T kendte til PK-metoden vedrørende forhold 4. Forhold 5 vedrørende kuratorvalget ansås for at være fuldbyrdet, og det ansås for godtgjort, at de fiktive, og på daværende tidspunkt krediterede fakturaer, blev anvendt til at få indsat den ønskede advokat som kurator. Vedrørende forhold 6-15 lagde rettens to dommere efter dokumentationen og vidners erkendelser til grund, at der i disse forhold blev begået momssvig af særlig grov beskaffenhed, ved at lade et stråmandsselskab importere biler fra Y4-land uden moms, hvorefter stråmandsselskabet videresolgte bilerne til samme pris men nu inklusive moms til S2 (G8-virksomed), hvorefter man lod stråmandsselskabet gå konkurs, uden at der fra dette selskab var indberettet eller indbetalt salgsmoms fra salget til S2 (G8-virksomed). T fandtes med dissens skyldig i forhold 16. T idømtes fængsel i 3 år og 6 måneder, heraf de 3 år og 3 måneder betinget med vilkår om samfundstjeneste, samt en tillægsbøde på 22.850.000 kr. Hos T konfiskeres 646.410 kr. Anklagemyndigheden ankede og påstod skærpelse af fængselsstraffen, herunder at frihedsstraffen blev gjort ubetinget. Endvidere nedlagde anklagemyndigheden påstand om konfiskation for 1.970.410 kr. vedrørende forhold 16 og frifindelse for konfiskation vedrørende forhold 1-3. T påstod frifindelse i forhold 4-16 subsidiært formildelse, samt påstod frifindelse for påstanden om konfiskation. Landsretten stadfæstede byrettens dom med hensyn til forhold 1-15, men frifandt vedrørende forhold 16 vedrørende medvirken til forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed, idet det ikke kunne bevises, at beløbet på ca. 1,9 mio. kr. på S3 's (G20-virksomed) konto hidrørte fra et strafbart forhold. Det kunne ikke afvises, at der havde været en sædvanlig forretningsmæssig aktivitet i selskabet, der havde givet anledning til, at det rådede over de 1,9 mio. kr. T fandtes at have haft en central rolle i forbindelse med momssvigen i de øvrige forhold. Landsretten ændrede byrettens dom således, at straffen blev nedsat til 3 år, der i det hele blev gjort ubetinget. Ved strafudmålingen lagde landsretten vægt på, at der var tale om momsunddragelser af betydelige beløb som resultat af organiseret kriminalitet med flere medvirkende aktører, der løbende og systematisk havde begået momssvig af særlig grov karakter under brug af "skraldespandsselskaber". Det var et indgående træk ved den begåede momssvig, at "skraldespandsselskaberne" importerede bilerne fra et selskab i Y4-land ved T og videresolgte bilerne til en række andre købere. T havde derfor spillet en central rolle i forbindelse med den begåede momssvig. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter straffen for forhold af den foreliggende karakter om, skal være ubetinget. Tillægsbøden blev nedsat til 12 mio. kr., og T frifandtes for påstanden om konfiskation. Der blev herved henset til, at T ikke bortset fra forhold 1-3 selv havde haft nogen vinding, og at T blev frifundet for forhold 16.


Byret afgørelse

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Afgørelse truffet af dommerne:

Ida Skouvig, Hanne Harritz Pedersen og Lisette Ørnskov Top (kst.)


Anklageskrift er modtaget den 2. juli 2021. Revideret anklageskrift er modtaget
den 17. januar 2022.


T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 31. marts 2020 til den 30. juni 2020 efter forudgående aftale og i forening med V1 og G1-virksomed v/ V2, hvis sager er afgjort, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, fakturerede 16 biler til i alt 8.369.618,00 kroner, til den danske enkeltmands virksomhed, G1-virksomed v/ V2, hvilket selskab alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, hvorefter G1-virksomed viderefakturerede bilerne til G3-virksomed, Y2-adresse, repræsenteret ved direktør og hovedaktionær V1, som betalte fakturaerne pålagt salgsmoms, hvorved G1-virksomed samlet set akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 2.092.404,50 kroner, forfalden til betaling senest den 1. september 2020, hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, men derimod delt som en uberettiget vinding mellem G2-virksomed v/ tiltalte, V2 og V1, alt hvorved den danske statskasse blev unddraget et beløb på 2.092.404,50 kroner

2.

Straffelovens § 289, stk. 1, jf. § 21 jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, forsøg på momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra 1. juli 2020 til 1. September 2020 efter forudgående aftale og i forening med V1 og G1-virksomed v/ V2, hvis sag er afgjort, med forsæt, at have forsøgt at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu underkonkurs, fakturerede 5 biler til i alt 1.641.581,00 kroner til den danske enkeltmands virksomhed G1-virksomed v/ V2, hvilket selskab var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, hvorefter G1-virksomed viderefakturerede bilerne til G3-virksomed, Y2-adresse, repræsenteret ved direktør og hovedaktionær V1, som betalte fakturaerne pålagt salgsmoms, hvorved G1-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 410.395,25 kroner, forfalden til betaling senest den 1. december 2020, hvilket beløb G1-virksomed ikke havde til hensigt at afregne til Skattestyrelsen, idet det var hensigten, at momsbeløbet skulle deles som en uberettiget vinding mellem G2-virksomed v/ tiltalte, V2 og V1, alt hvorved den danske statskasse ville være blevet unddraget et beløb på 410.395,25 kroner, hvilket imidlertid ikke skete, idet tiltalte og de to andre personer blev anholdt og varetægtsfængslet den 9. og 10. september 2020.

3.
Straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved den 21. april 2020 efter forudgående aftale og i forening med V2, hvis sag er afgjort, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte Y1-adresse, nu under konkurs, fakturerede en (red.fjernet.bilmærke) til i alt 668.750,00 danske kroner, til den danske enkeltmandsvirksomhed G1-virksomed v/ V2, hvilket selskab alene var sat ind i transaktionen for at muliggøre momssvig, hvorefter G1-virksomed viderefakturerede bilen til G4-virksomed, Y3-adresse, hvorved G1-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 133.750,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, men derimod delt som en uberettiget vinding mellem G2-virksomed v/ tiltalte og V2, alt hvorved den danske statskasse blev unddraget et beløb på 133.750,00 kroner.

4.

Straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 21. februar 2020 til den 5. maj 2020, efter forudgående aftale og i forening med V3 og V4, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, som eksportsalg fakturerede 14 biler, til i alt 3.829.885,00 danske kroner, fra Y4-land til selskabet G5-virksomed, tidligere Y5-adresse, nu under konkurs, som var uden reelt indhold og alene sat ind i transaktionen for at muliggøre momssvig og reelt var styret af V3 og V4, hvorefter G5-virksomed umiddelbart efter modtagelse af faktura, viderefakturerede bilerne hovedsaligt til G6-virksomed og G7-virksomed, begge Y6-adresse, hvorved G5-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms, som aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G5-virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse i alt blev unddraget et beløb på ikke under 1.057.125,00 kroner


5.
Straffelovens § 163, afgivelse af urigtig erklæring til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, ved i perioden op til 1. september 2020 efter forudgående aftale og i forening med V4 og V3 samt eventuelt flere pt. ukendte medgerningsmænd, formentlig på adressen Y1-adresse, at have fremstillet fire fiktive fakturaer fra G2-virksomed til G5-virksomed på en (red.fjernet.bilmærke), en (red.fjernet.bilmærke), (red.fjernet.bilmærke) og en (red.fjernet.bilmærke) til en samlet værdi af 6.825.689,- kr. med det formål at fremlægge fakturaerne i et retsmøde i Skifteretten i Y7-by den 1. september 2020 i forbindelse med afsigelse af konkursdekret over selskabet G5-virksomed, for at undgå at få indsat Kammeradvokaten som kurator i G5-virksomed.

6.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 30. december 2016 til den 7. november 2017 efter forudgående aftale og i forening med V5, V6 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 35 biler til i alt 8.556.752,00 danske kroner, fra Y4-land til bla. G8-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G9-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G9-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G8-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G9-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 2.139.188,00 kr., som aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G9-virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 2.139.188,00 kroner


7.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 8. november 2017 til den 31. maj 2018 efter forudgående aftale og i forening med V5, V6 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 38 biler til i alt 8.428.258,00 danske kroner, til bla. G8-virksomed,
uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G10-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G10-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer
for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G8-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G10-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 2.107.064,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G10-virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 2.107.064,00 kroner

8.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 19. juni 2018 til den 29. juni 2018 efter forudgående aftale og i forening med V5V5, V6, V8 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 9 biler til i alt 2.128.749,00 danske kroner, til bla. G8-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G11-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G11-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G8-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G11-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 532.187,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G11-virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 532.187,00 kroner

9.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 16. juli 2018 til den 29. januar 2019 efter forudgående aftale og i forening med V5, V5, V6, V8 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 75 biler til i alt 16.056.698,00 danske kroner, til bla. G8-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G12-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G12-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G8-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G12-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 4.014.174,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G23-virksomhed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 4.014.174,00 kroner

10.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 29. januar 2019 til den 28. juni 2019 efter forudgående aftale og i forening med V5, V5, V6, V8 og V7, med forsæt, at side 5 have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 47 biler til i alt 10.844.924,00 danske kroner, til bla. G8-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G13-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G13-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til Leasing G8-virksomhed , som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G13-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 2.711.231,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G13 virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 2.711.231,00 kroner

11.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 2. juli 2019 til den 21. august 2019 efter forudgående aftale og i forening med V5, V6, V8 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 14 biler til i alt 3.092.663,00 danske kroner, til bla. G8-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G14-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G14-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G8-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G14-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 733.165,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G14-virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 733.165,00 kroner

12.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 11. september 2019 til den 31. januar 2020 efter forudgående aftale og i forening med V5, V6, V8 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 63 biler til i alt 13.273.251,00 danske kroner, til bla. G8-virksomhed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G15-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G15-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G8-virksomhed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G15-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 3.318.312,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 3.318.312,00 kroner

13.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 14. februar 2020 til den 6. maj 2020 efter forudgående aftale og i forening med V5, V6, V8 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 44 biler til i alt 9.006.883,00 danske kroner, til G8-virksomed og G16-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G17-virksomed , som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G17-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G8-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G17-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 2.251.720,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G17-virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 2.251.720,00 kroner

14.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 8. maj 2020 til den 11. juni 2020 efter forudgående aftale og i forening med V5, V6, V8 og V7, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, nu under konkurs, solgte 24 biler til i alt 5.177.446,00 danske kroner, til G16-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G18-virksomed/G18-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G18-virksomed/G18-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G16-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G18-virksomed/G18-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 1.294.361,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 1.294.361,00 kroner

15.
straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momsvig af særlig grov karakter, ved i perioden fra den 16. juni 2020 til den 27. juli 2020 efter forudgående aftale og i forening med V5, V8 og V6, med forsæt, at have skaffet sig eller andre en uberettiget vinding, idet G2-virksomed v/ tiltalte, Y1-adresse, Y16-by, Y4-land, nu under konkurs, solgte 3 biler, heraf en momsfri til i side 7 alt 1.294.972,00 danske kroner, til G16-virksomed, uagtet at bilerne blev faktureret til selskabet G20-virksomed, som var uden reelt indhold og alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig, idet G20-virksomed umiddelbart efter modtagelse af fakturaer for de pågældende biler, viderefakturerede bilerne til G16-virksomed, som havde modtaget bilerne direkte fra G2-virksomed v/ tiltalte, hvorved G20-virksomed akkumulerede skyldig salgsmoms på i alt 323.743,00 kr., hvilket beløb aldrig blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet G20-virksomed gik konkurs inden afregningen, hvorved den danske statskasse blev unddraget i alt 323.743,00 kroner

16.
straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21, jf. § 23, medvirken til forsøg på hvidvask af særlig grov beskaffenhed, ved den 17. juni 2020 efter kl. 14.15 efter forudgående aftale og i forening med V5 og p.t. flere ukendte personer, på et ukendt sted i Danmark og på adressen Y1-adresse, Y16-by, Y4-land, at have forsøgt at medvirke til at konvertere eller overføre penge som direkte eller indirekte var udbytte fra en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre pengenes ulovlige oprindelse, idet tiltalte blev formået til, at udfærdige 4 fiktive fakturaer på i alt 1.970.410 kr. fra firmaet G2-virksomed v/ tiltalte, nu under konkurs, som V5 den 17. juni ca. kl. 17.30 hentede på tiltaltes kontor, Y1-adresse, Y16-by, Y4-land, alt med henblik på at formå F1-bank til at frigive indeståendet på G20-virksomed´s bankkonto, som F1-bank havde indefrosset grundet mistanke om hvidvask, således at pengene kunne overføres til G2-virksomed, selv om tiltalte vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra strafbare lovovertrædelser, hvilket imidlertid mislykkedes, da F1-bank afviste at frigive pengene.

Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1-3 og nægtet sig skyldig i forhold 4-16. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 6.276.820 kr. hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1. Tiltalte har påstået frifindelse i forhold til påstanden om konfiskation. G8-virksomed under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 5.080,775 kr. G12-virksomed under konkurs (forhold 9) har nedlagt påstand om erstatning på 4.450.779,15 kr. side 8 G10-virksomed under konkurs (forhold 7) har nedlagt påstand om erstatning på 2.608.869,70 kr. G5-virksomed under konkurs (forhold 4) har nedlagt påstand om erstatning på 1.682.184 kr. G9-virksomed under konkurs (forhold 6) har nedlagt påstand om erstatning på 3.032.251 kr. G17-virksomed under konkurs (forhold 13) har nedlagt påstand om erstatning på 2.049.649 kr. Tiltalte har principalt påstået kravene henskudt til civilt søgsmål jf. retsplejelovens § 991, stk. 4. Han har subsidiært bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.

Sagens oplysninger
Tiltaltes forklaring som gengivet i bilag C.2.2. frem til og med forklaringen til forhold 8, er blevet oplæst under sagen (ekstrakten side 461 ff.) Tiltalte har supplerende forklaret, at G2-virksomed var ejet af hans ex-kone V9. Han var ansat til køb og salg. Han havde ikke nogen formel titel i selskabet. Han stod sammen med bogholderen for selskabets økonomi og varetog også den daglige drift. V9s opgave var at tage sig af deres børn og husholdningen. Det var V9, der formelt var registreret som direktør. Forhold 1-3 - fordelingsnøglesagerne Momsfordelingsnøglen, ekstrakten side 415, der blev lavet af V2, blev under ransagningen fundet på hans skrivebord. Den moms, der skulle indberettes, blev ikke indberettet og betalt. Beløbet blev i stedet fordelt mellem V2, V1 og ham. Han fik oftest sin andel af V2. Det håndskrevne beløb er det beløb, der blev betalt. Han fik tæt på ½ mio. kr. i hånden. Pengene er brugt på "tant og fjas. Pengene er ikke indgået til selskabet. Ideen kom fra V2. V1 havde tabt 4,5 mio. kr. ved et andet momssvigsforhold, og ville have nogle af sine penge retur. Det, de havde gang i, lå i hvert fald i en gråzone, for han fik penge som for en dels vedkommende skulle have være betalt til SKAT. Han fik ind imellem en kuvert af V2 "til Y8-by". Det betød, at han skulle aflevere kuverten, og dermed de penge der var deri til V1. Det var ham, der afleverede pengene, fordi han alligevel skulle levere bilerne i Y8-by. Fordelingen ½ og 1/4 tror han V2 og V1 var blevet enige om. side 9 G2-virksomed solgte bilerne til G1-virksomed, som solgte dem videre til V1. Det må have stået V1 klart, hvad der foregik. Det eneste formål med "skraldespandsselskaberne" var at efterlade momsen i de selskaber. Det var ligegyldigt for ham, om han solgte biler til G1-virksomed eller direkte til G3-virksomed, hvis man lige ser bort fra, at han ved et salg direkte til G3-virksomed ikke ville have fået momsbeløbet. I forbindelse med alle handler har G2-virksomed modtaget en overdragelsesseddel jf. tillægsekstrakten side 3278, hvoraf fremgår, at "Køber forpligter sig til at betale moms i det land hvor køretøjet bliver indregistreret".
I forholdene 1-3 vidste han godt, at det var momsbeløbet, de delte, og at momsen derfor nok ikke blev indberettet og betalt. Forhold 4 - § 25a sagerne Tiltalte har bekræftet, at lydfil af telefonsamtale af 4. februar 2020, ekstrakten side 2525, er en samtale mellem ham og V3. Hver gang han indgik en handel med et dansk selskab tjekkede han køberen på G21-virksomeds hjemmeside. Han fik så en bekræftelse fra de Y21 myndigheder på, at selskabet eksisterede og havde et gyldigt momsnummer, så der kunne handles momsfrit ved grænsehandel. "De der kaffe-nogen" ved han ikke hvad er, og han bed ikke mærke i det. V3 havde fortalt, at han kørte sine registreringsafgifter via G5-virksomed. Han udtaler, at han er "græsk katolsk", fordi når kunden har betalt for bilen hos dem, er han uden interesse i, hvad der videre sker. Han har heller ikke nogen interesse i, om selskabet betaler sin moms. Han spørger ikke ind til det. V10 var indehaver af G5-virksomed. Det var V3, V11 og Per, som bestilte de biler, der skulle faktureres til G5-virksomed. Fakturaerne blev sendt til V4, der var selskabets revisor og som stod for bl.a betaling. Tiltalte har bekræftet, at lydfil af telefonsamtale af 19. februar 2020, ekstrakten side 2527, er en samtale mellem ham og V3. "PK-metoden" refererer til en, der er har lavet noget momssvindel. Han ved ikke, hvad PK-metoden er, eller hvad PK er dømt for. Han kan ikke huske, hvad han mente, da han svarede "samme metode". Han har faktureret til et firma med et gyldigt momsnummer, og har leveret bilerne i Y9-by. Alle talte om PK, men han vidste ikke, hvordan det fungerede. Det er helt op til kunden, hvor bilen skal leveres. Det er ikke unormalt, at levering sker et andet sted end på selskabets adresse.

Når han handler med de store selskaber, sker det også tit, at biler skal leveres andre steder end der, hvor der skal faktureres til. I de selskaber er det heller ikke direktøren der ringer og bestiller bilerne. Han har rykket både V6 og V4 for betaling. Han har enkelte gange forsøgt at ringe til V10, men han tog ikke telefonen. Det møde, han omtalte under afhøringen hos politiet, ekstrakten side 477, var formentlig et, der blev afholdt i forbindelse med levering af en bil. Han tror ikke, at V10 deltog. Tiltalte har bekræftet, at lydfil af telefonsamtale af 20. februar 2020, ekstrakten side 2531, er en samtale mellem ham og V3. Han har forklaret, at han altid tjekker, om de selskaber, han handler med, er et eksisterende selskab. Han husker ikke, hvad han tænkte, da han fik oplyst, at "han lukker jo om et par måneder". Han lod det gå ind af det ene øre og ud af det andet. Det er modtageren - den der faktureres til - der skal underskrive overdragelseserklæringen. Han går ud fra, at den der underskriver, har tilladelse til at skrive under. Det tjekker han ikke. Han husker ikke, hvem der underskrev på vegne G5-virksomed. Han sendte to fakturaer for hver bil efter ønske fra G5-virksomed. På den ene stod der en henvisning til den Y21 brugt momsbestemmelse § 25a. Når der sælges efter denne bestemmelse, kan man ikke få fuldt momsfradrag. Den anden var identisk men uden angivelse af § 25a. Den korrekte faktura er den uden § 25a. Den med § 25a blev ikke registreret i hans system. Det er kun i forhold til G5-virksomed, at han har lavet 2 fakturaer. Han fik oplyst, at de ville have det sådan, fordi de så kunne slippe billigere i dansk registreringsafgift. Han fik ikke selv noget ud af det. Hvis han havde brugt § 25a fakturaen i sit regnskab, ville han ikke kunne få den Y21 moms retur. Han brugte derfor den uden § 25a. Med § 25a betaler man mindre i moms, fordi man så kun skal betale moms af differencen. Tiltalte har bekræfte, at lydfil af telefonsamtale af 29. januar 2020, ekstrakten side 2510, er en samtale mellem ham og V3. Han havde sagt til V12, at det skulle koste 25.000 kr. at få bilen hjem i stedet for de 10.000 kr. han sædvanligvis tager. Det var fordi, det var til en privat kunde og han så stod for garantien. Det er de 25.000 kr. han taler om i samtalen. De 25, der nævnes, er ikke en henvisning til § 25a eller til 25 % moms. Handlen blev aldrig gennemført. Forhold 5 - § 163 fakturaerne
Tiltalte har forklaret, at han sendte 4 fakturaer, ekstrakten side 3188 ff. Han krediterede dem imidlertid igen ganske kort tid efter, da han fik nys om, at det var plat og svindel. Det var først efter, at han havde sendt fakturaerne, at han fik nys om det. Bilernes pris afspejlede, at der var tale om samlerobjekter. Det var også derfor, at de havde kørt så få km. trods deres alder. Han husker ikke, hvorfor han tilbagedaterede fakturaerne. De fakturaer, han omtaler på whatsapp tråden, ekstrakten side 3671, er dem, der fremgår af ekstrakten side 3188. Ved opslag på CVR kunne han se, at adressen var ændret. Derfor spurgte han til, hvilken adresse de skulle sendes til. Han kunne ikke tilbagefakturere til juli måned, fordi hans regnskab for juli var lukket. Havde regnskabet ikke været lukket, mener han ikke der ville have været problemer ved at tilbagedatere. V13 havde en større pose penge, han skulle have brugt, derfor ville han købe flere biler. Whatsapp tråden ultimo august/primo september 2020, ekstrakten side 8961, var mellem ham og V3. Bilerne blev købt ubeset. Han bad V3 sætte tape over den gamle adresse, fordi han nu var blevet opmærksom på, at adressen var ændret. Han husker ikke, hvorfor det var vigtigt, at datoen skulle anføres som den 3. august om eftermiddagen. Bilerne var ikke sendt til Danmark. De forlod aldrig hans lager. Alligevel ville han have en bekræftelse på, at de havde fået bilerne. Han kan ikke forklare hvorfor. Han lavede 4 fakturaer og bad om bekræftelserne, idet han ellers ikke bevis for, at han havde et krav. Han krediterede fakturaerne den 29. august 2020. Han vidste ikke, hvad fakturaerne skulle bruges til. Han krediterede fakturaerne umiddelbart efter, at de var udstedt. Det ved han fordi, han primo september skulle levere sine august bilag til revisor. Han husker ikke, at han sendte fakturaerne til en advokat. Han var ikke klar over, at fakturaerne skulle anvendes i forbindelse med et kuratorvalg som angivet i retsbogsudskriften, ekstrakten side 2429. Foreholdt sin mail af 30. august 2020 til advokaten "V14", ekstrakten side 3671 og 3687, fastholdt tiltalte, at han ikke var bekendt med, at fakturaerne skulle bruges til et kuratorvalg. At fakturaerne skulle fremvises handlede om, at der var en investor, der skulle have brugt nogle penge Selvom han skriver noget andet, ekstrakten side 3193, har bilerne ikke været udleveret. Han havde krediteret dem, da kurator bad om at få dem udleveret. Forhold 6 - G9-virksomed - 30. december 2016 til 7. november 2017. Mødet på V5s kontor, ekstrakten side 492, blev holdt i starten af 2016. Det var første gang, at han mødte V7. På mødet blev han præsenteret for, at de pågældende havde nogle klienter på Y19-landdelen, som leasede biler ud. De spurgte, om han ville være leverandør til det. Det blev ikke drøftet, hvilket selskab der skulle handles med, men han blev introduceret for G8-virksomhed. Han ønskede at have nogle få personer, som han havde kontakten til, uanset hvem der var de endelige købere af bilerne. Det blev V5, V7 og V6 ( V6). Han leverede bilerne til G8-virksomhed, fordi der skulle sættes bl.a. GPS i bilerne, men køberen var det selskab, der havde indgået leasingaftalen med slutkunden. G8-virksomhed havde kontor på Y10-adresse.
Der var typisk to former for handler. I den ene situation foregik det på den måde, at V8 fandt bilen på nettet, hvorefter han kontaktede G2-virksomed, som så købte bilen og solgte den til et dansk selskab, som ikke var G8-virksomhed. Bilen blev transporteret op til Danmark med G8-virksomhed som leveringsadressen. Det danske selskab - Køber 1 - solgte den så videre til G8-virksomhed. I hans sfære var det ligegyldigt, om han solgte til køber 1 eller til G8-virksomhed. Køber 1 anså han for at være bilforhandlere. Når han slog CVR nummeret op, kunne han kontrollere, at selskaberne havde med biler og leasing at gøre. Han tænkte ikke over, at han handlede med et andet selskab end (red.fjernet.kompagniet).
I den anden situation købte han tidligere leasede biler af leasingselskaberne, fragtede dem til Y4-land, og solgte dem tilbage til Danmark. Formålet med salget ud og ind af Danmark var, at momsen så ikke skulle finansieres. Han registrerede ikke bilerne på stelnummer i sit system, den samme bil kunne derfor godt handles flere gange, uden han var opmærksom på det. Hver handel var desuden en selvstændig handel, så han ville ikke have reageret på, at samme bil blev solgt flere gange. Bilerne blev ofte kørt retur til Danmark samme dag. Ca. 50 % af bilerne blev slet ikke fragtet til Y4-land, men forblev i Danmark. Momsmæssigt blev de behandlet på samme måde som de, der blev fragtet til Y4-land. Det var blot en uskreven regel, at bilerne skulle ud af landet, men det var ikke alle leasingselskaber, der krævede dokumentation for, at de kom det. G21-virksomed var ikke interesserede i, om bilen kom til Y4-land eller ej.
Hans mail af 27. december 2016, ekstrakten side 3896 nederst, er et eksempel på en typisk mail i forbindelse med en handel. Forinden er der kommet en bestilling på en bil. Kunden er en anden end (red.fjernet.selskab). "Afvigende fakturamodtager" er den, der skal have fakturaen for køretøjet og altså køberen. "Du kan iværksætte betaling" var udtryk for, at V7 skulle sørge for, at der skete betaling. Hvis der ikke skete betaling, rykkede han både køberselskabet og G22-virksomed. Da han sendte mailen af 28. december 2016 til V7, ekstrakten side 3897, havde han endnu ikke fået oplyst, hvem køber var. Han spurgte om, hvem der skulle faktureres til og ikke hvem der var køber, fordi det er sædvanligt for ham at spørge til "fakturaoplysninger" i stedet for til "køberoplysninger". De oplysninger, V7 sendte til ham den 29. december 2016, ekstrakten side 3897, var de oplysninger, han havde efterlyst. Han undrede sig ikke over, at fakturaen skulle sendes til "mig" (V6), da han på dette tidspunkt var af den opfattelse, at V6 sidder som bogholder i G9-virksomed. Foreholdt hjælpebilag 2, hvoraf fremgår, at V6 var registreret direktør i G9-virksomed på det anførte tidspunkt, har tiltalte forklaret, at han bad om kopi af pas/kørekort for den, der var underskriver på "(red.fjernet.fremmedord)" erklæringen, fordi det er normal kutyme. Han brugte ikke rigtig oplysningerne til noget. Det blev blot skrevet ud og lagt på sagen. Han tror V7 også var modtager af mailen, fordi det var ham, han først drøftede bilen med. Fakturaen indeholder ikke fortrolige oplysninger. "JD" er nok den medarbejder hos G2-virksomed, der har købt bilen hjem. Han er cc på mailen for at kunne lægge den i deres sagsmappe. Han tænker ikke over, hvem der var sat på som primær modtager, og som cc modtager. Han husker ikke, hvor længe samarbejdet med G9-virksomed fortsatte. Han husker ikke i hvilket omfang V6 havde tilknytning til G8-virksomhed og (red.fjernet.selskab). Tiltalte har om handlerne i hjælpebilag 1, linie 46, 59 og 74, jf. hjælpebilag 3, linie 24-30, forklaret, at (red.fjernet.selskab.2) til kunder på Y18-landdel typisk tog et gebyr på 11.000 kr. for hjemtagelse, 1.000 kr. til toldsyn i Danmark og 1.250 kr. til transport. Evt rabat de kunne opnå ved købet i Y4-land, tilfaldt også G2-virksomed. Det var kun revisor, der kontrollerede, om (red.fjernet.fremmedord)-erklæringerne var der. "Gennemfakturering" er den situation, hvor en leaset bil udgår af leasingforholdet, han køber den og sælger den retur til Danmark. Nogle leasingselskaber ville ikke sælge til eksport. I de tilfælde blev der "skudt" et selskab ind imellem, inden han købte bilen. Det svarer til reeksport, som er helt sædvanlig. Hvis bilen var handlet direkte mellem 2 danske selskaber, vil der være behov for finansiering af momsen. Ved at sælge til eksport, kan man gøre det momsfrit, og dermed er der ikke en mellemfinansiering af momsen.

Forhold 7 - G10-virksomed - 8. november 2017 til 31. maj 2018 Mødet den 5. januar 2018, ekstrakten side 499, gik ud på, at G2-virksomed skulle købe biler, som havde været på leasingaftaler i Danmark. Bilerne skulle eksporteres og retur til Danmark - altså situation 2. Tiltalte har bekræftet, at lydfil af telefonsamtale af 5. januar 2018, ekstrakten side 2544, er en samtale mellem ham og V15. Formålet med at sælge bileren ud og ind i Danmark var at undgå mellemfinansiering af momsen. Tidligere leasede biler kan sælges med en ret stor avance. Han ved ikke helt, hvad han mente med "En stor pose penge fra Skat". V16 ved han ikke hvem er, men han købte vist nogle taxaer tilbage i 90'erne. V16 har vist nok været involveret i (red.fjernet.samarbejde) med V15 blev aldrig startet op. De gennemfaktureringer, de lavede, kan tælles på en hånd. V15 blev pludselig sat ud af spillet, fordi han blev anholdt. Hovedparten af handlerne med V8, V7 og V6 var i overensstemmelse med situation 1, altså hvor der blev købt biler fra en forhandler i Y4-land og sendt til Danmark. Når han har talt med V6, har han ikke tænkt nærmere over, hvilket selskab V6 repræsenterede. Han har ikke haft anden kontakt til V17 end fremsendelsen af mailen med fakturaerne for bilerne. Rykkeren for betaling blev sendt til V6, V7, V8 og V5, ekstrakten side 3780 / 3781, fordi aftalen var, at han kun skulle kommunikere med den mindre kreds af personer, og ikke alle de, der var tilknyttet køberselskaberne. Bl.a. havde V5 sagt, at han kunne skrive til ham, hvis der var problemer. Mailkorrespondancen primo juni 2018, ekstrakten side 3771 ff, handlede om, at de momsnumre, han tjekkede, ikke var gyldige, og at han derfor ikke kunne sælge ex moms til de anførte selskaber. Han havde fået bestillingen fra V6, V7 eller V8 på vegne G10-virksomed, men de måtte så finde et andet selskab. Han har aldrig eller kun ganske få gange solgt biler til (red.fjernet.kompagniet).
Han undrede sig ikke over, at det var forskellige selskaber, der skulle købe men at han alligevel skulle tale med den samme personkreds, for det var det der var aftalt. Han synes først det var underligt, da G2-virksomed blev indkaldt til kontrol. G29-virksomhed gav under kontrollerne udtryk for, at hans papirer var i orden, og at han kunne handle, som han havde gjort. Det var ligegyldigt for ham, hvem køberselskabet var og hvem der skulle faktureres til. Hans kunde var køber 1 selskaberne. Det var også dem, han fakturerede til. Tiltalte har bekræftet, at lydfil af telefonsamtale af 23. april 2020, ekstrakten, side 3472, er en samtale mellem ham og V19. Tiltalte har forklaret, at når han havde fået betaling, havde han ikke mere med bilen at gøre, og så kunne køberen gøre med den, hvad han ville. Om de snyder myndighederne, har han ikke indflydelse på. Hans udtalelse om, at "pengene skal følge fakturaen" skal forstås sådan, at fakturanummer skulle oplyses, så han kunne placere pengene rigtigt. Han kan ikke se, hvem pengene kommer fra, og i bund og grund er han alene interesseret i, at der bliver betalt. Han tjekkede, hvad selskaberne beskæftigede sig med af hensyn til garantiforpligtelsen. Hvis det i CVR fremgik, at selskabet havde med biler at gøre, havde det selskab der købte, og ikke han, garantiforpligtelsen. Der skulle blot stå, at selskabet havde noget med biler eller transport at gøre. Forhold 8 - G11-virksomed - 19. juni 2018 til 29. juni 2018 Tiltalte har forklaret, at G20-virksomhed var et af de selskaber, G2-virksomed solgte biler til. Det var V8s selskab. På et tidspunkt skulle de i stedet sælge til G12-virksomed, som også var V8s selskab.
At der er 9 handler på 10 dage er ikke bemærkelsesværdigt. G2-virksomed solgte ca. 100 biler om måneden på det tidspunkt. Han har spurgt den Y21 konkursadvokat om, hvor stor en procentdel handlerne omfattet af denne sag udgør, og har fået oplyst, at de udgør ca. 5 % af handlerne i den pågældende periode. Tiltalte har forklaret, at når han fik en "(red.fjernet.fremmedord)", hæftede G2-virksomed bogholder den bag fakturaen i bogholderimapperne. Han vidersendte den som regel fra sin telefon uden at se nærmere på den. Forhold 9 - G12-virksomed - 16. juli 2018 til 29. januar 2019 Tiltalte har forklaret, at G12-virksomed som nævnt også var V8s selskab. Han husker ikke, hvornår og hvordan skiftet mellem V8s to selskaber sker, men det er nok sket som de andre gange ved, at han har fået en mail herom. G29-virksomhed var, som anført i whatsapp tråden ultimo august 2019/primo september 2019 mellem ham og V8, ekstrakten side 4123, begyndt at stille spørgsmål, fordi han havde lavet en del forespørgsler på andre selskaber end professionelle bilhandlere. Spørgsmålene fra G29-virksomhed kom via hans revisor. Han husker ikke, hvad spørgsmålene gik på. Den "kunde" han henviser til, er den privatkunde, der som slutbruger skal lease bilen. Da G21-virksomhed var stoppet, skulle han have oplyst et nyt selskab, han kunne fakturere de biler til, som var på vej hjem. Personkredsen skulle være den samme. Bemærkningen om at "Vi tager bilen", ekstrakten side 4120, angik, at en af de biler, han skulle hente, var skadet. Han ville derfor kun tage den med, hvis kunden ville acceptere skaderne.

Forhold 10 - G13-virksomed - 29. januar 2019 til 28. juni 2019

Tiltalte har forklaret, at mailen fra ultimo januar 2019, ekstrakten side 6068, angik en mail, hvorefter han fremadrettet skulle sælge til G13-virksomed i stedet for G22-virksomhed. G13-virksomed skiftede senere navn til G13-virksomed. Foreholdt, at G13-virksomed ifølge CVR beskæftigede sig med spedition, hjælpebilag 2, linie 12, har tiltalte forklaret, at det selskab han handlede med blot skulle beskæftige sig med biler eller transport. Herunder hørte også speditionsvirksomhed. Fakturaerne blev igen tillige sendt til V8 og V6, fordi de også tidligere havde været cc på mailen. Det var dem, der var kommet med kunden. Så vidt han husker, har han mødt en på Y10-adresse, som kunne være V20, men han er ikke sikker. Han undrede sig ikke over, at direktørens privatadresse og selskabsadressen øjensynlig var den samme.
Forhold 11 - G14-virksomed - 2. juli 2019 til 21. august 2019
Tiltalte har forklaret, at han ikke kender V21. Skiftet fra G13-virksomed til G14-virksomed skete på samme måde som forklaret i de tidligere forhold. Da bilen ikke blev betalt, rykkede han for betaling og sendte helt som tidligere også rykkeren til V7, V6 og V8, ekstrakten side 6183. Mailen af 19. juni 2019, ekstrakten side 6181, ser ud som alle mails herom gjorde. Det er et eksempel på fremsendelse af faktura og "(red.fjernet.fremmedord)". Han sendte mailen af 31. juli 2019, ekstrakten side 6130, fordi han kun havde fået delvis betaling. Han havde talt med V8 om det forud for mailen, fordi det var ham, der var kontaktpersonen. Flere af hans konkurrenter havde en politik om, at de først ville sende bilerne afsted, når de havde fået betaling. Han har altid haft tillid til, at køberne betalte, og tog i øvrigt altid ejendomsforbehold. Han har derfor sendt bilerne, selvom betaling endnu ikke var modtaget. Det gør hans konkurrenter kun i mindre udstrækning. Han har ikke kreditvurderet kunderne inden. Han har på grund af ejendomsforbeholdet tænkt, at han godt ville løbe risikoen. Han har drevet virksomhed i mere end 20 år uden væsentlige tab.

Forhold 12 - G15-virksomed - 11. september 2019 til 31. januar 2020.

Tiltalte har forklaret, at han ikke tror, at han har mødt V22. Han har ikke korresponderet med ham ud over, at han på sædvanlig vis har fremsendt fakturaen, og modtaget "(red.fjernet.fremmedord)" retur.
Han skrev til V8 på Whatsapp omkring betalingerne, ekstrakten side 4114, fordi det var ham, der skulle styre kunderne. Det, han omtaler som "indfrielse af biler fra dk", er en handel som situation 2. I den situation fik han ikke nødvendigvis bilen fysisk, og risikoen ved denne type handler var derfor større, end når han købte en bil i Y4-land, der skulle videre til Danmark. Han ved ikke, hvor V8 var ansat. Han ved godt, at det var V8, der havde selskaberne G21-virksomhed og G12-virksomed. V8 var tovholder sammen med V7 og V6. Når han skriev til dem alle omkring betalingen, ekstrakten side 4137, var det fordi han rykkede alt og alle for betaling.

Forhold 13 - G17-virksomed - 14. februar 2020 til 6. maj 2020

Tiltalte har forklaret, at " V6 G9-virksomed", ekstrakten side 4012, er V6. Baggrunden for, at han begyndte at fakturere til G17-virksomed var helt som tidligere forklaret. Han blev indvolveret i, hvad selskabet skulle hedde, ekstrakten, side 4011, fordi han ikke "gad mere bøvl" med navne, der ikke havde noget med biler at gøre, som eksempelvis "Regnbue Is". Der var ved en fejl blevet faktureret nogle biler til G8-virksomhed, ekstrakten side 4002. G2-virksomed har kun solgt 2-3 biler direkte til G8-virksomhed. Han forespørgsel om, "hvor lang skal jeg tilbage", ekstrakten side 3996, angik, at han maksimalt kunne gå tilbage indenfor samme måned, på biler der var betalt, da bilagene herefter var sendt til revisor. Hvis bilen ikke var betalt, kunne han godt kreditere og fakturere til et andet selskab. Tiltalte har forklaret, at han ikke kender V23. Han har ikke haft anden korrespondance med ham end den vedrørende fakturaerne.

Forhold 14 - G18-virksomed/G18-virksomed - 8. maj 2020 til 11. juni 2020.
Tiltalte har om hans whatsapp korrespondance med V6, ekstrakten side 3994, forklaret, at regnskabsmapperne var sendt til revisor. Han kunne derfor ikke ændre fakturaerne. I Y4-land bruger de stort set ikke andet end
whatsapp. Det er således ikke unormalt at sende billeder/dokumentation via den. Han tjekkede som sædvanlig CVR.nr. og momsnummer, men ikke oplysningerne om tegningsberettigelse. Beskeden om, at Kammeradvokaten var involveret, ekstrakten side 3989, gav som han husker det ikke anledning til, at de holdt et møde. Han kender ikke V24 bortset fra, at han fik fremsendt fakturaer helt på samme vis som tidligere forklaret.

Forhold 15 - G20-virksomed - 16. juni 2020 til 27. juli 2020
Tiltalte har forklaret, at han ikke kender V25 bortset fra, at han fik fremsendt fakturaer helt på samme vis som tidligere forklaret.

Forhold 16
Tiltalte har forklaret, at han godt kan huske de 4 betalingsadvier, ekstrakten side 2860-2863, som kom, fordi (red.fjernet.selskab.4) ville købe 4 biler. Betalingen var forudbetalinger for de 4 biler. Pengene gik ind på G2-virksomed konto. Det var V5, der personligt var nede og hente betalingsadvierne. Tiltalte har bekræftet, at lydfil af telefonsamtale af 17. juni 2020, ekstrakten side 2845, er en samtale mellem ham og V5. Tiltalte har forklaret, at V5 ville have ham til at udstede fakturaer på nogle biler, som han ikke havde. Det ville han ikke. De "troppede 7-8 mand op nede i Y11-by", hvorefter han endte med at sige, at han ikke ville købe bilerne hjem, før de havde betalt. De havde fundet de 4 biler på nettet. Tiltalte har bekræftet, at lydfil af telefonsamtale af 18. juni 2020, ekstrakten side 2850, er en samtale mellem ham og V5. Tiltalte har forklaret, at samtalen angik, at han nu havde reserveret bilerne men ventede på betalingen. Han ved ikke, hvorfor de 4 advier beløbsmæssigt ligger meget tæt op af overførslen til G19-virksomed. Prisen for bilerne blev fastsat ud fra de annoncer, han fik. Annoncerne var fra G23-virksomed, som er den Y21 side, der svarer til "G24-virksomed". Forudbetalingen er indfriet med andre biler, fordi reservationen udløb. Han tror, der var ca. 70.000 kr. tilbage. Bilernes pris bestod af bilens Y21 pris omregnet til danske kr. med fradrag af Y4-land moms, og med tillæg af G2-virksomed normale fee, udgiften til toldsyn og leveringsomkostninger til levering på Y18-landdel. V8n har som vidne forklaret, at han lærte V7 at kende gennem en fælles bekendt. Han fik at vide, at V7 havde startet (red.fjernet.kompagniet), og at de manglede en sælger. Han blev ansat som ekstern sælger, og i starten var der tale om helt almindeligt salg. Efterhånden kom han længere ind i det og fik mere ansvar. Udover V7 var V26 og V6 med i selskabet. Pir var ikke så tit på kontoret, men han henviste kunder til dem. V7 var salgschef og ejer. V6 fungerede som bogholder. Vidnet har mødt tiltalte i forbindelse med afhentning af biler. Det var V7, der stod for at hjemtage bilerne. Vidnets dialog med tiltalte handlede om det praktiske med at få bilerne fra Y4-land til Danmark. De kommunikerede mest via mail. Han brugte mailadressen (red.fjernet.mailadresse1). Han har ikke kendskab til selskabet G9-virksomed. Så vidt han husker, startede han i (red.fjernet.kompagniet) i marts 2017. Han ved i dag, at formålet med de forskellige selskaber var at akkumulere momsen i mellemselskaber, som så blev lukket. Foreholdt retsbog, ekstrakten side 1794, 3. afsnit, har han forklaret, at han godt kunne regne ud, at det ikke var helt lovligt at indsætte mellemselskaber. Bilerne blev solgt fra mellemselskaberne til samme pris, som de var købt, men nu inklusiv moms. Der var ingen realitet i de selskaber, der blev sat ind med bl.a. ham som direktør. Han ved, at der blev arbejdet med stråmænd. Han tror, at det var V26, der oprettede selskaberne. Det var sjældent, at de involverede personer mødte op i G8-virksomhed. Som regel sendte de bare billeder af deres pas m.v. De skulle sende en bekræftelse, når de havde modtaget bilerne. Det var V6, der skrev under på disse dokumenter. Han har også selv skrevet under på nogle. Han skrev under i sit eget navn. Der blev desuden sat et stempel fra mellemselskabet. Bekræftelsen blev derefter sendt tilbage til tiltalte. Foreholdt "(red.fjernet.fremmedord)", ekstrakten side 17504, har han bekræftet, at det var sådan, dokumenterne så ud. Det var V26, der besluttede, at G12-virksomed og G21-virksomhed skulle etableres, og at han skulle stå for det. Han udleverede sit pas til Pir. Den eneste forskel for ham var, at han selv kunne skrive under for disse selskaber. Han vidste ikke på forhånd, at selskaberne skulle bruges til at akkumulere moms. Han fik ingen indtjening ud af det. Han var ikke været med til møder med tiltalte, hvor der blev talt om, hvad der foregik. Bilerne blev leveret til G8-virksomhed, som reelt var dem, der havde handlet bilen. G8-virksomhed oprettede leasingaftaler med leasingselskaber som fx. A1. På nogle biler var der krav om GPS-installation, men det var op til kunden og deres forsikringsselskaber. Det afhang også af bilens værdi. Da han fandt ud af, at der foregik noget ulovligt, var han allerede ret langt inde i det, og han så sig nok lidt blind på det. Tiltalte insisterede på, at papirerne skulle stemples og sendes retur. Han husker ikke, om han fik at vide, at det var vigtigt. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 704, nederst, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. Det var V6, der sagde til ham, at tiltalte havde sagt, at det var vigtigt. V6 har som vidne forklaret, at han bliver kaldt V6. Han var ansat i G8-virksomhed og kender V7 og V8. V7 var ejer af selskabet. Vidnet startede som sælger og fik senere en direktørstilling. Det var dog fortsat V7, der havde det reelle ansvar. V8 var sælger. Han husker ikke, hvornår V8 startede. Han har talt i telefon og enkelte gange drukket en kop kaffe med med tiltalte, men han har ikke deltaget i møder og lignende med ham. Han blev indsat som direktør, fordi V7 ikke selv kunne stå for det. V7 var pålagt konkurskarantæne men var reelt direktøren. Han fik ikke ekstra penge for formelt at være direktør. Han fik sin almindelige sælgerløn. På papiret var det også ham, der ejede G9-virksomed, men det var V7, der styrede det. Selskabet blev brugt til at opkøbe biler fra G2-virksomed. Når G9-virksomed havde købt en bil, blev den leaset videre. Han husker ikke, om den var omkring G8-virksomhed. Han har hørt om G10-virksomed, men han ved ikke, hvem der styrede det. Det var nok ikke et reelt firma. G10-virksomed opkøbte biler og videresolgte dem til G8-virksomhed. Det var V8, der havde kontakten til G2-virksomed, når der skulle købes biler. Det var også V8, der forhandlede prisen med forhandleren. Han ved ikke, hvordan prisen på fakturaen fra G10-virksomed til G8-virksomhed blev lavet, eller hvem der gjorde det. Firmaet, som opkøbte bilen, skulle udfylde nogle papirer og sende dem til G2-virksomed. Det var ham, der underskrev disse papirer for G9-virksomed. G9-virksomed videresolgte bilen til G8-virksomhed for samme pris, som de havde givet, men nu var momsen inkluderet. G9-virksomed fik ikke noget økonomisk ud af det. Der var stempler til de forskellige selskaber. Det var V8, der havde stemplerne. De blev brugt, når der skulle udfyldes papirer til G2-virksomed. Foreholdt en faktura fra G2-virksomed har han forklaret, at han genkender opbygning af fakturaen. Han ved ikke, hvem der har stemplet modtagelseserklæringen. Han har ikke brugt stemplerne. Han var ikke klar over, at selskaberne blev brugt til at "lande moms". Foreholdt retsbog, ekstrakten side 1795, 2. afsnit, har han forklaret, at han i dag ikke kan huske, at han forklarede sådan i retten. Hans kontakt med tiltalte var via telefon eller mail. Foreholdt udskrift af whatsapp korrespondancen, ekstrakten side 3994, har han forklaret, at han ikke umiddelbart husker denne besked. Han husker ikke, hvorfor der skulle ændres cvr.nr. Han ved ikke, hvem der stod for G18-virksomed. Han ved ikke, om V8 gav stemplerne til andre. Han havde ikke noget at gøre med, hvem der skulle stå for de forskellige selskaber. Han var heller ikke med til at oprette selskaberne. De billeder af ID, der blev fundet på hans telefon, var blevet sendt til ham, fordi det var ham, der havde kontakten med tiltalte. Han skulle bare videresende dem. Han ved ikke, hvem der oprettede selskaberne. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 739, midt, har han bekræftet, at han forklarede til politiet som anført. Det er rigtigt, at han fik selskabsoplysningerne fra V7 undervejs. Han skulle sende dem videre til tiltalte. Han spurgte ikke ind til det. Tanken strejfede ham ikke. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 740, har han forklaret, at han genkender korrespondancen, når han ser den. Han talte med V7 om G17-virksomed. Han var ikke med til at beslutte noget, men stod alene for korrespondancen med tiltalte. Foreholdt mail, ekstrakten side 6184, har han forklaret, at (red.fjernet.mailadresse2) er hans mailadresse. Han skrev i mailen til tiltalte, hvor bilerne skulle faktureres til. Han tror, at han fik mailadressen fra V7. Det var normalt, at han og V8 fik kopi af fakturaerne. Hvis fakturaerne ikke blev betalt, var det ham, der skulle følge op på det og give V7 besked. (red.fjernet.kompagniet) foretog ingen betalinger direkte til tiltalte. V7 har som vidne forklaret, at han arbejdede i G22-virksomed. V6 og V26 var også med i G22-virksomed, som senere blev til G8-virksomhed. Hans rolle var at sælge biler og arbejde med marketing. Det var V6, der bestemte, men han var også med til at tage beslutninger. I dagligdagen så de ikke så meget til Pir. På et tidspunkt kom V8 til, men han husker ikke hvornår. V8 blev ansat som sælger. Meninside 21 gen med at indsætte selskaber som G9-virksomed, G10-virksomed, G12-virksomed og G21-virksomhed var at undgå momsen. G8-virksomhed bestilte en bil hjem, men fik den faktureret til et af de andre selskaber, så de kunne undgå at betale moms. Det var meningen, at de indskudte selskaber, som tog momsen, skulle lukke på et tidspunkt. Han havde ikke noget at gøre med, hvem der blev indsat som direktør i disse selskaber. Det var V8, der over for (red.fjernet.selskab.3) bekræftede, at bilen var modtaget. V8 havde stempler fra de forskellige selskaber. Han har ikke stemplet nogle papirer. Han ved ikke, om V6 har gjort det. G2-virksomed fik et beløb for hver handel. Det var G8-virksomhed, der valgte bilerne i Y4-land. Det var V8, der fandt en bil, han gerne ville have, og fik G2-virksomed ind over for at tage hen til forhandleren og tjekke bilen. Han ved ikke, om alle bilerne gik gennem et andet selskab, men mange af dem gjorde. Det var V6, der stod for betalingerne. Det var "person A", der kom med oplysningerne på de selskaber, der skulle bruges. Han husker ikke, om det var den samme person, der kom med alle oplysningerne. Han ved ikke, hvem der oprettede de mailadresse, fakturaerne skulle sendes til. Han har haft nogle møder med tiltalte i samarbejdsperioden. Udover ham var V6 var til stede, og enkelte gange var V5 også med. Tiltalte vidste godt, at der blev faktureret til andre selskaber ud fra de oplysninger han fik af dem. Han tænker, at tiltalte godt vidste, det var på grund af momsen, at der skulle faktureres til et andet selskab end G8-virksomhed. Opbygningen af selskaberne viser næsten, hvad formålet var. Han husker ikke, om der blev talt direkte om det under møderne. Alle de tilstedeværende var klar over det, så i hans verden var det åbenbart. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 1029, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført. Det er også sådan, han husker det i dag. Der var også biler, der blev solgt fra Danmark til Y4-land. Den samme bil kom senere tilbage til Danmark. Formålet var at løfte momsen. Han ved ikke, om tiltalte var bevidst om dette formål. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 1032, har han forklaret, at han ikke husker, om de talte om at lade bilerne "køre i ring" på møderne. Tiltalte havde ikke noget at gøre med navnene på selskaberne. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 1038, har han forklaret, at tiltalte sagde, at navnet skulle have noget med biler at gøre. Han husker, at der skulle ændres nogle ting, men husker ikke detaljer. Tiltalte rettede nok henvendelse til G8-virksomhed, fordi det var dem, der oplyste navnet på det firma, han skulle fakturere til. Foreholdt retsbog, ekstrakten side 2425, har han forklaret, at når man lagde tingene sammen, så vidste man nok godt, hvad der foregik. Han ved ikke, hvor stort tiltaltes fee var. Han vil tro, det var 800-1000 Euro. Han ved ikke, om der blev købt biler andre steder end hos G2-virksomed. Han ved ikke, hvad selskaberne havde gjort, hvis de ikke kunne købe biler hos G2-virksomed. Det kan godt være, at de havde handlet hos andre. Hvis (red.fjernet.kompagniet) ikke havde kunnet købe biler hos mellemselskaberne, havde de måske købt dem direkte. Man tænkte nok ikke over, hvad der foregik, ved en enkelt bilhandel, men på den lange bane kunne man lægge tingene sammen. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 1028, har han forklaret, at han ikke husker datoerne for, hvornår de nævnte møder fandt sted. De har holdt møder i Y12-adresse og hos G8-virksomhed. Han forstod det sådan, at det var person A's job at skaffe selskaber. Han kom med et nyt selskab, når der skulle skiftes ud. Han ved ikke, hvem der bad ham om det. Han ved heller ikke, hvem der besluttede, hvornår der skulle sættes et nyt selskab ind. Hvis G8-virksomhed havde købet bilerne direkte hos de Y21 forhandlere, havde det ikke ændret noget i forhold til momsen. Ved at bruge (red.fjernet.selskab.3) havde de færre penge "ude af huset", og G2-virksomed havde mulighed for at tage ud og se bilerne. Han ved ikke, om nogen fra G8-virksomhed bad person A om at komme med et nyt selskab. A vidste godt, hvad selskaberne skulle bruges til. Han må have fået nogle penge for det. V24 har som vidne forklaret, at han i en periode var ejer af og direktør i selskabet G18-virksomhed . Det var ham, der startede selskabet. Det kan godt passe, at det var i 2019. Han skulle køre mad ud for G29-virksomhed. Selskabet kom i gang, men det holdt under et år. Selskabet "døde", da coronaen kom i marts 2020. Han var ikke klar over, at der var handlet med biler i selskabets navn, før politiet informerede ham om det. Han har ikke været involveret i disse handler. De varevogne, han brugte til at køre mad ud i, var leasede. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 943, har han afvist, at han skulle have forklaret sådan til politiet. Han har ikke købt nogen bil. Den eneste bil, han har været med til at købe, er en brugt varevogn, som han fandt via G25-virksomed. Han kender ikke selskabet G2-virksomed. Han kender navnene V7, V8 og V6 og ved, at de havde noget med G8-virksomhed at gøre. Han bor i Y13-by og er nok gået forbi dem på gaden, men han kender dem ikke. Han er gået forbi (red.fjernet.kompagniet) for at se på deres fede biler. Han kender ikke tiltalte. Selskabets mailadresse var (red.fjernet.mailadresse3). Han kender ikke noget til en mailadresse startende med jscars. På et tidspunkt skiftede selskabet pludselig navn, uden han havde været involveret i det. Han har ikke udleveret sit pas til nogen. Han talte med kurator, da hans selskab blev erklæret konkurs. Kurator sagde, at der var momsgæld i selskabet. Foreholdt faktura, ekstrakten side 17511, har han forklaret, at han ikke havde set denne faktura, før politiet viste ham den. Foreholdt "(red.fjernet.fremmedord)", ekstrakten side 17512, har han forklaret, at han ikke kender det stempel, der er sat på dokumentet. Det er ikke ham, der har underskrevet dokumentet. Det er heller ikke ham, der har skrevet dato og tidspunkt. Han har aldrig skrevet under på noget, der vedrørte biler, udover de varevogne, han leasede til sit transportfirma. Han har ikke sendt kopi af sit pas og sygesikringsbevis til ScanPart. Det eneste tidspunkt han selv har taget et billede af sit pas var til brug for banken. Foreholdt fotos, ekstrakten side 3993, har han forklaret, at det ligner dem, han sendte til banken. Selskabet havde konto i F1-bank. Der var andre end ham, der havde adgang til kontoen, men han husker ikke hvem. Han har ikke selv valgt at give nogen adgang. Han havde selv penge til at starte selskabet op. Politiassistent V27 har som vidne forklaret, at han er tjenestegørende i(red.fjernet.politikreds)(tidligere (red.fjernet.politikreds1)), som har stået for efterforskningen af sagen. Han arbejder fortrinsvis med økonomiske sager og blev koblet på sagen næsten fra starten. Sagen startede op som en narkosag, og der blev foretaget telefonaflytning af tiltalte. Omkring april 2020 skiftede sagen karakter og kom til at handle om momssvig. Der lå en anmeldelse fra Skattestyrelsen, og mistanken om momssvig havde derfor været der fra starten. De havde ret hurtigt en fornemmelse af, at en bilforhandler i Y9-by, V3, og dennes bogholder, V4, var involveret i sagen og havde kontakt med tiltalte. Det var V4, der modtog og returnerede (red.fjernet.fremmedord)n" fra og til tiltalte. Der var mange spor i sagen og mange selskaber, som de fattede mistanke til. G8-virksomhed var ét af disse selskaber. De indsamlede informationer om G8-virksomhed, men i starten havde de ikke så meget fokus på den del, idet selskabet lå uden for (red.fjernet.politikreds1)'s område. De valgte alligevel at samle oplysninger om G8-virksomhed, da det tegnede til at være en stor del af sagen, som de håbede at kunne arbejde videre med på et senere tidspunkt. Da efterforskningen var langt nok, slog de til i forhold til G3-virksomed i Y8-by, G6-virksomed i Y9-by og G26-virksomed Y14-by. V4 var bogholder for de to sidstnævnte selskaber. V8 og V6 var de første, der blev anholdt. G8-virksomhed var på det tidspunkt gået konkurs. Der blev foretaget ransagninger både i Y4-land, Y8-by, Y9-by, Y14-by og hos V8 og V6. De sikrede digitalt materiale og tog eventuelle papirer med. Som han opfattede det, gjorde de Y21 myndigheder det på nogenlunde samme måde i forhold til tiltaltes firma i Y4-land. De Y21 myndigheder handlede efter at de havde modtaget besked om, at dansk politi ønskede tiltalte, V9 og V2 varetægtsfængslet. Der blev beslaglagt en række dyre biler, men det viste sig, at de fleste af dem tilhørte kunder, som havde deres biler opmagasineret hos G2-virksomed. Der er brugt en del tid på at gennemgå materialet i sagen. Han deltog under politiafhøringerne af tiltalte. Afhøringerne blev optaget og efterfølgende renskrevet og sendt til godkendelse hos forsvareren. Det er normalt, at man under en afhøring foreholder fra sagens bilag. Sagen var ikke færdigefterforsket, da tiltalte blev afhørt. Når det er
anført, at der foreholdes fra materiale fundet hos G2-virksomed, var det noget af det, de Y21 myndigheder havde taget med. De var i Y11-by for at kopiere alt materialet, men han husker ikke, om det var før eller efter afhøringen af tiltalte. Foreholdt faktura, ekstrakten siden 17499, har han forklaret, at når der øverst står M-99-1, så er det bilag fra Y4-land. M-bilag er bilag fra Y4-land. Materiale fundet hos V6 og V8 er bilageret på en anden måde. Foreholdt rapport, tillægsekstrakten side 3274, har han forklaret, at V28 er ansat i Finansamt Y11-by som har været med til at kontrollere G2-virksomed. Han har på et tidspunkt skrevet til vidnet, at de ikke under den Y21 kontrol hos G2-virksomed havde noget at komme efter. V29 har som vidne forklaret, at han bor i Y15-by. Han har lige taget erhvervskørekort. For 5-6 år siden, havde han et firma, der hed G27-virksomed. Han har aldrig haft et selskab, der hedder G15-virksomed. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 951, har han forklaret, at politiet ringede til ham, mens han var på arbejde. Senere mødtes de. Han forklarede ikke politiet, at det var hans firma. Det var meningen, at han skulle overtage et transportfirma, men de blev ikke enige, og selskabet kom ikke i gang. Han var åbenbart blevet registreret som ejer. Han har aldrig udført opgaver eller skrevet under på noget for G15-virksomed. Han boede også dengang i Y15-by. Han har mødt V6, V7 og V8 i G8-virksomhed, da han var ude at kigge på biler, men han kender dem ikke. De kom til at tale om, hvad han lavede til daglig, og at han havde brug for et cvr.nr. De tilbød ham et "rent" cvr.nr., som han kunne bruge. Med "rent" mener han et nyt firma uden gæld. Han tror, det var V8, han talte med. Han mener ikke, at han udleverede sit NemId til dem. Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakten side 953, har han forklaret, at han ikke husker, om han forklarede politiet som anført. Det er rigtigt, at han afleverede billed ID. Det havde de brug for i forbindelse med overdragelsen. Senere fik han at vide, at han ikke kunne få firmaet alligevel. Han har ikke været i kontakt med dem siden. Han talte både med V8 og V35. Han har aldrig brugt mailadressen (red.fjernet.mailadresse4). Han blev ikke informeret om, at G15-virksomed gik konkurs. Han fik heller ikke at vide, at der blev skiftet direktør. Foreholdt faktura, ekstrakten side 16881, har han forklaret, at han aldrig har set denne før. Foreholdt "(red.fjernet.fremmedord)", ekstrakten side 16882, har han forklaret, at det ikke er hans underskrift. Han har ikke kvitteret for modtagelse af en bil. Foreholdt ekstrakten side 12540 har han forklaret, at det minder om hans underskrift. Navnet T siger ham ikke noget. Han føler sig snydt af de personer, der har brugt hans navn. Specialkonsulent V30, Skattestyrelsen, har som vidne forklaret, at hun er ansat i Skattestyrelsen. Hun har i de sidste 3-4 år siddet i (red.fjernet.afdeling), som kigger på (red.fjernet.gruppe) og (red.fjernet.gruppe1) økonomi. Hun er uddannet (red.fjernet.uddannelse) . Foreholdt anmeldelse, ekstrakten side 22, har hun forklaret, at det var dén anmeldelse, SKAT lavede. Hun var ikke med til at lave den, men har læst den og kender den. De blev opmærksom på sagen, fordi en del selskaber, som importerede biler fra G2-virksomed, meget hurtigt gik konkurs. Enten var der slet ingen momsangivelse, eller også var der en angivelse, der aldrig blev betalt, i de konkursramte selskaber. Princippet i anklagemyndighedens grafik er korrekt. De så ikke hele billedet til at starte med. De kunne i første omgang kun se, at der var tale om import af varer uden momsindberetning. De Y21 myndigheder bekræftede, at der var eksporteret varer. De kunne se et system i, at varerne kom fra Y4-land, og at selskaberne "døde", inden der blev betalt moms. Hvis de havde pengestrømmen, kunne de se salgsprisen. Hvis de ikke have pengestrømmen, måtte de lægge til grund, at salgsprisen var minimum det samme som købsprisen. Hvis salgsprisen var mindre end købsprisen, må det anses som en konstruktion, og den mindste salgsmoms må så beregnes af købsprisen. Foreholdt oversigt over selskaber, hjælpebilag 2, har hun forklaret, at det var disse selskaber, der var med i SKATs undersøgelse. Hun mener, at de har lavet momsansættelse i dem alle. Der er ikke medtaget fradragsbeløb i deres beregning. Vidnet bemærkede, at det er flere forskellige sagsbehandlere, der har lavet ansættelserne, og at der i nogle af selskaberne var andre aktiviteter. Det er deres juridiske afdeling, der
har lavet bødeberegningen. Når de tog et selskab op, henvendte de sig som det første til selskabet eller en eventuel kurator. Hende bekendt lykkedes det ikke at få kontakt til dem, der var registreret som direktør i selskaberne. Sagen blev undersøgt i 1-2 år, inden anmeldelsen blev indgivet. Hende bekendt har ingen af selskaberne betalt den beregnede momsansættelse. Ikke erlagt moms er et tab for statskassen. Ved handel over grænsen bliver hele momsbeløbet lagt på køberselskabet, som ellers kun skulle betale moms af avancen. Når de Y21 myndigheder bekræftede, at der var gennemført handler, indhentede SKAT dokumentation fra den Y21 sælger. Det skete løbende efterhånden som de tog selskaberne op. Det kan godt passe, at de have kontakt til det Y21 Finansamt. Hun vil tro, at de har kontaktet de Y21 myndigheder i forbindelse med alle de selskaber, der har været undersøgt. De har ingen
kompetence til at kontakte sælgeren i Y4-land direkte. Hun kan ikke redegøre nærmere for hvilke undersøgelser, de Y21 myndigheder har foretaget. De har ikke bedt de Y21 myndigheder om at foretage en undersøgelse af
G2-virksomed. Det har de ikke kompetence til. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er handelsuddannet og har gennemført (red.fjernet.uddannelse1) og(red.fjernet.uddannelse2), dog uden at gå op til den afsluttende eksamen. I 1991 flyttede han til Y4-land, hvorfra han siden har drevet bilhandel, først med sine forældre og bror og senere med sin ægtefælle. I 2001 blev han gift med V9 som han har to børn på henholdsvis 13 og 16 år med. Da han blev løsladt i marts 2021, ville V9 skilles. Siden maj 2021 har han boet alene i en lejlighed i Y16-by. Børnene bor hos V9. Han blev opsagt af G2-virksomed forbindelse med insolvensen. Selskabet blev taget under konkurs den 1. april 2021. Han har bistået konkursadvokaten med afviklingen af selskabet, og har i dag ikke et lønnet job. Han ejer ingenting. Han lever af sociale ydelser. Han har ikke misbrug af nogen art. V9 forsøger at fortsætte G28-virksomed, hvilket han hjælper hende med. Han håber at kunne blive ansat der. Han og V9 kommer fint ud af det med hinanden. Hans helbred er fint og efter omstændighederne også hans psykiske helbred. Han har ingen tilknytning til Danmark ud over en lillebror i Y17-by og 2 halvbrødre på Y18-landdel. Hvis han kan få en betinget afgørelse med samfundstjeneste, vil han være indstillet herpå. Han er fortsat dansk statsborger. Tiltalte blev varetægtsfængslet in absentia den 18. august 2020. Han blev den 9. september 2020 anholdt af Y4-land politi, og sad fængslet i Y4-land til den 25. september 2020, hvor han blev udleveret til Danmark. Tiltalte sad herefter varetægtsfængslet i Danmark indtil han den 31. marts 2021 blev løsladt.

Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1 - 3 - momsfordelingsnøglen
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i sagens forhold 1-3. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1 - 3.

Ad forhold 4 - § 25a forholdene - 21. februar 2020 til 5. maj 2020
Det er ubestridt, at tiltalte vedrørende de bilhandler, der er omfattet af forhold 4, udstedte 2 fakturaer, én med brugtvognsmoms (§ 25a) og én uden brugtvognsmoms. Det er ligeledes ubestridt, at § 25a fakturaen blev leveret sammen med bilerne og at fakturaen uden § 25a blev anvendt af tiltalte i Y4-land, idet han i modsat fald ikke kunne få momsrefusion. Tiltalte har forklaret, at den korrekte faktura var den uden angivelse af § 25a. Det kan på grundlag af dokumentationen i sagen lægges til grund, at G5-virksomed videresolgte de biler, de havde købt af G2-virksomed til en pris, der tilnærmelsesvis var identisk med den pris, G5-virksomed havde købt bilerne for hos G2-virksomed. Det kan på grundlag af dokumentationen i sagen videre lægges til grund, at G5-virksomed i perioden 21. februar 2020 til 5. maj 2020 ikke indberettede salgsmoms. G5-virksomed blev afmeldt for bl.a. moms den 6. juli 2020 og erklæret konkurs den 12. august 2020.
Det fremgår af lydfilen af tiltaltes telefonsamtaler med V3 den 4. februar 2020 og den 20. februar 2020, at de taler om at fakturering skal ske til et firma "som dør her indenfor et par måneder" og "fordi han øhh, han lukker
indenfor et par måneder" Det fremgår af lydfilen af tiltaltes telefonsamtaler med V3 den 4. februar 2020 og 19. februar 2020, at de taler om, at salget skal ske efter "de der kaffe-nogen" og "det er bare på PK øhh metoden" Tiltalte har forklaret, at "PK metoden" refererer til "en, der har lavet noget momssvindel" og at "alle talte om PK". PK-metoden er beskrevet flere steder på internettet, herunder i artikler tilbage til 2016, bl.a. under navnet "Fupmodellen". Modellen svarer i store træk til den måde, som tiltalte handlede med G8-virksomed på, jf. forhold 6-15 nedenfor. Tiltaltes forklaring om, at han på trods heraf ikke vidste, hvori metoden bestod, tilsidesættes som utroværdig.
PK-metoden er beskrevet flere steder på internettet, herunder i artikler tilbage til 2016, bl.a. under navnet "Fupmodellen". Modellen svarer i store træk til den måde, som tiltalte handlede med Leasing Selskabet. Retten finder på den baggrund tiltalte skyldig i forhold 4.

Ad forhold 5 - Kuratorvalget

Det er ubestridt at tiltalte udstedte 4 fakturaer til G5-virksomed for et samlet beløb på 6.825.689 kr. Fakturaerne er dateret den 3. august 2020 men er først lavet ultimo august jf. whatsapp korrespondancen ultimo august 2020 mellem tiltalte og "V13". Tiltalte har ikke kunnet forklare baggrunden for, at fakturaerne skulle tilbagedateres. Tiltalte har forklaret, at bilerne, på trods af hans mailkorrespondance med advokaten herom, og hans whatsapp korrespondance med "V13" herom, aldrig forlod hans varetægt. Kreditnota for bilerne er dateret den 31. august 2020 med en angivelse af, at bilerne er taget tilbage som følge af anmeldelse af insolvens hos køberselskabet. Retten lægger herefter til grund, at der var tale om fiktive fakturaer. Den 30. august 2020 sendte tiltalte en mail direkte til advokat JD og anmodede denne om at "anmelde kravet i boet på vejene af os". Dagen efter modtog han en mail fra advokat JD om, at kravet var anmeldt i konkursboet. Det er ubestridt, at tiltalte ikke sendte kreditnotaerne af 31. august 2020 til advokat JD, på trods af at han dagen forinden havde anmodet ham om at anmelde kravet i konkursboet. Det er ligeledes ubestridt, at han efter udstedelsen af kreditnotarerne overfor kuratellet fastholdt kravet. Af retsbogsudskrift fra skifteretten fremgår, at kravene i henhold til fakturarene på retsmøde den 1. september 2020 blev anvendt af advokat RH i forbindelse med kuratorvalget. Frivillig tilbagetræden forudsætter, at gerningen ikke er fuldbyrdet. Det fremgår imidlertid af retsbogsudskriften af 1. september 2020, at de fiktive, og på daværende tidspunkt krediterede fakturaer, blev anvendt til at få indsat den ønskede advokat som kurator. Retten finder på den baggrund tiltalte skyldig i forhold 5.

Ad forhold 6 - 15 - Y19-landdelsforholdene
Retten lægger efter dokumentationen og erkendelserne fra V6, V8 og V7 til grund, at der i forholdene 6-15 blev begået momssvig af særlig grov beskaffenhed, ved at lade et stråmandsselskab importere biler fra Y4-land uden moms, hvorefter stråmandsselskabet videresolgte bilerne til samme pris men nu inklusive moms til G8-virksomhed, hvorefter man lod stråmandsselskabet gå konkurs, uden at der fra dette selskab var indberettet eller indbetalt salgsmoms fra salget til G8-virksomhed.


To voterende udtaler herefter:
Tiltalte har forklaret, at han blev præsenteret for G8-virksomed under et møde primo 2016. At tiltaltes aftalepart reelt var G8-virksomed og ikke stråmandsselskaberne støttes af, at tiltalte i forbindelse med sin beskrivelse af de to handelsmetoder har forklaret, at han var bekendt med, at bilen skulle sælges videre fra køber 1 til G8-virksomed, at han om alle direktører i stråmandsselskaberne - undtagen V6, V8 og V7 - har forklaret, at han ikke kendte de pågældende, at tiltalte på trods af sit manglende kendskab til stråmandsselskaberne ydede en betydelig kredit til disse selskaber, uden forudgående kreditvurdering og at tiltalte - i øvrigt i overensstemmelse med dokumentationen under sagen - har forklaret, at hans kontakt skulle være med V6, V8 og V7, uanset hvem "køberselskabet" var. Det fremgår af lydfilen af tiltaltes telefonsamtaler med V3 den 19. februar 2020, som angår forhold 4, at han omtaler PK-metoden som "på samme metode". Gerningsperioden for momssvigen i forhold 6-15 var kontinuerlig i perioden fra ultimo 2016 og frem til medio 2020. Gerningsperioen for forhold 4 lå i slutningen af denne gerningsperiode. Og gerningsperioden for de erkendte forhold 1-3 lå ligeledes i slutningen af denne periode. Som anført under forhold 4, må det lægges til grund, at tiltalte var bekendt med "PK metoden", som i store træk lignede den metode, som af V6, V8 og V7 blev anvendt til at svindle med moms. Det fremgår af lydfilen af tiltaltes telefonsamtale den 5. januar 2018 med V15, at tiltalte når han skal "lægge alle kort på bordet" er klar over at bilhandlerne skal ske til "diverse selskaber således, at I på et tidspunkt har en stor pose penge fra Skat" Det fremgår af lydfilen af tiltaltes telefonsamtale den 23. april 2020 med V19, at han i en samtale om køb af "temmelig mange biler" fra Y4-land har sagt til køberne "hvad i snyder og hvad i ikke snyder, det er jeg bedøvende ligeglad med" Disse voterende finder på den baggrund, at tiltalte har indset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at hans salg af biler skete som led i omfattende og organiseret momssvindel.
Disse voterende finder derfor tiltalte skyldig i forholdene 6-15. En voterende finder det ikke bevist, at tiltalte var bekendt med, eller medvirkede til momssvigen. Denne voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 6-15. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 6-15.


Ad forhold 16 - hvidvaskforholdet
(red.fjernet.selskab.4) er det selskab, der i sagens forhold 15 blev anvendt som "stråmandsselskab", og dermed et af de selskaber der blev anvendt i forbindelse med organiseret momssvindel. Af et kontoudtog fra G20-virksomed' konto i F1-bank fremgår, at der i perioden 11. juni til 15. juni 2020 blev hævet 4 beløb på henholdsvis 490.154 kr., 485.213 kr., 499.995 kr. og 495.088 kr. med teksten "konsulent arbejde". Beløbene blev indsat på en konto tilhørende (red.fjernet.selskab.5) . Beløbene genindsættes på kontoen i F1-bank den 18. juni 2020, efter at indehaveren af (red.fjernet.selskab.5) havde oplyst, at han ikke kendte til indbetalingerne. Kontoindeståendet inkl. de 4 tilbageførte beløb blev efterfølgende den 27. juli 2020 overført til G20-virksomed' advokat. Henholdsvis den 28. og 30. juli 2020 indsatte G20-virksomed' advokat 4 beløb på henholdsvis 490.154 kr., 485.213 kr., 499.955 kr. og 495.088 kr. på en konto tilhørende G2-virksomed. Overførslen skete som en "forudbetaling" fra G20-virksomed for køb af 4 nærmere angivne biler. Helt tilsvarende biler og beløb fremgår af 4 betalingsadvier, som tiltalte havde udarbejdet. Betalingsadvierne er dateret henholdsvis den 8. og den 10. juni 2020 og angiver, at reservationen på de i advierne anførte biler udløber den 22. juni 2020. Reservationen er således udløbet mere end 1 måned før forudbetalingen finder sted. Det må efter tiltaltes forklaring om hans telefonsamtale med V5 den 17. juni 2020, lægges til grund, at advierne uanset deres datering først er udarbejdet den 17. juni 2020. Det fremgår af lydfilen af tiltaltes samtaler med V5 den pågældende dag, at V5 og/eller hans klienter havde behov for at få nogle fakturaer for at få frigivet et beløb, der var låst i en bank. Tiltalte har forklaret, at de personer, der ankom til hans kontor i Y4-land, havde fundet 4 biler på nettet, svarende til de 4 biler, som betalingsadvierne vedrørte. Prisen på hver bil, efter omregning fra Euro til danske kr., med fradrag af Y4-land moms, med tillæg af G2-virksomed fee, udgiften til toldsyn og leveringsomkostninger, svarer med ganske få kroners forskel på et af beløbene til de fakturabeløb, der tidligere havde været forsøgt udbetalt fra F1-bank til G19-virksomhed. Tiltalte har videre forklaret, at G20-virksomed fik andre biler udleveret til indfrielse af forudbetalingerne. G20-virksomed´ formål var i henhold til registreringerne i CVR registret at drive virksomhed med køb og salg af biler herudover leasing af biler samt anden dermed i forbindelse stående erhvervsvirksomhed. Fakturaerne som de anvendte til forsøg på at få udbetalt beløb fra deres konto i F1-bank skulle angiveligt angå konsulentarbejde fra et rengøringsfirma. G20-virksomed blev taget under konkursbehandling den 10. september 2020, altså ganske få dage efter, at de angiveligt skulle have forudbetalt knapt 2 mio. kr. for 4 biler. To voterende finder på den baggrund tiltalte skyldig i forholdene 16. En voterende finder det ikke bevist, at beløbet på (red.fjernet.selskab.4) ' konto hidrørte fra et strafbart forhold. Denne voterende stemmer allerede derfor for at frifinde tiltalte i forhold 16. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Tiltalte findes derfor skyldig i sagens forhold 16.
Strafudmålingen
To voterende stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder. Disse voterende har lagt vægt på forholdenes omfattende og organiserede karakter, de involverede værdier og størrelsen af straffen idømt de øvrige aktører i komplekset. Retten har særligt vedrørende forholdene 6-15 lagt vægt på tiltaltes rolle i svindlen og berigelsens karakter i forhold til ham. En voterende stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år. Straffen fastsættes efter stemmeafgivningen til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, straffelovens § 163 og straffelovens § 290a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 23. Der var enighed om, at 3 år og 3 måneder af straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 300 timer. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning for sagen, på tiltaltes personlige forhold, på at tiltalte har erkendt forholdene 1-3, på at tiltalte i forholdene 6-15 ikke har været hovedmanden i forholdene, og at flere af forholdene ligger flere år tilbage. To voterende stemte for at idømme tiltalte en tillægsbøde som påstået af anklagemyndigheden. En voterende stemte for at frifinde tiltalte for tillægsbøden.
I overensstemmelse med stemmeafgivningen skal tiltalte betale en tillægsbøde på 22.850.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2. Anklagemyndigheden har påstået udbyttekonfiskation af ialt ca. 6,2 mio. kr. Ingen del heraf er beslaglagt. Retten tager påstanden om konfiskation til følge for så vidt angår 646.410 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1 Retten har lagt vægt på, at formålet med udbyttekonfiskation er at sikre, at kriminalitet ikke kan betale sig og at retsopfattelsen ikke stødes ved, at det tillades en lovovertræder efter straffesagens afslutning at beholde det ved lovovertrædelsen indvundne udbytte. Det må i den forbindelse lægges til grund, at de 646.410 kr., der vedrører forholdene 1-3, er en berigelse, der knytter sig direkte til forbrydelsen. Det må efter tiltaltes forklaring endvidere lægges til grund, at dette beløb er tilfaldet ham og ikke G2-virksomed. Den del af konfiskationspåstanden, der angår forholdene 6-15 udgøres af et beløb på 10.000 kr. pr. handel. Som sagen er oplyst må det lægges til grund, at dette beløb på 10.000 kr. ikke adskiller sig fra det beløb G2-virksomed modtog for bilhandler, der ikke var involveret i momssvigen. Under hensyn hertil sammenholdt med at der samtidig idømmes en bøde efter straffelovens § 50, stk. 2 og der i øvrigt er nedlagt påstand om erstatning for det direkte tab ved forbrydelsen, finder retten ikke grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om konfiskation af 3.660.000 kr. til følge. Den del af konfiskationspåstanden, der angår forhold 16, udgøres af de beløb, der efter det oplyste blev overført til G2-virksomeds konto ultimo juli 2020. Tiltalte har forklaret, at G20-virksomed modtog andre biler til indfrielse af beløbet. Anklagemyndigheden har ikke her overfor redegjort for, hvordan hvidvaskforholdet er kommet tiltalte til gode. Under hensyn hertil finder retten ikke grundlag for at tage anklagemyndighedens påstand om konfiskation
af 1.970.410 kr. til følge. Retsformanden tager jf. retsplejelovens § 991, stk. 2, ikke erstatningskravene under påkendelse. Der er herved lagt vægt på, at en behandling af erstatningskravene under sagen ikke kan ske uden væsentlig ulempe. En behandling af erstatningskravene vil således forudsætte en gennemgang af momskravene i selskaberne i væsentligt større omfang end sket. Efter den gennemgang der allerede er sket, fremstår det således åbenbart, at kravene størrelsesmæssigt omfatter væsentligt mere end det, der er omfattet af tiltalen. Eksempelvis indeholder erstatningspåstanden fra G5-virksomed momskrav relateret til 2019 på trods af at gerningstidspunktet i det hele ligger i første halvår 2020. Videre synes ikke alle krav at relatere sig til de strafferetlige forhold. Eksempelvis indeholder erstatningskravet vedrørende G8-virksomhed Danmark en post på 231.035 kr. "Momsafstemning". Der er ikke redegjort nærmere for, hvordan dette beløb relaterer sig til de strafferetlige forhold.
Den periode fra 9. september 2020 til 25. september 2020, hvori tiltalte har været anholdt i Y4-land, skal jf. straffelovens § 86, stk. 5, afkortes i den idømte straf i samme omfang, som hvis tiltalte havde været varetægtsfængslet i Danmark i denne periode.


Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. 3 år og 3 måneder af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende
betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år og 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 300 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 22.850.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Hos tiltalte konfiskeres 646.410 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.


Vestre Landsrets dom

afsagt den 24. marts 2023 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Ida Skouvig, Hanne
Harritz Pedersen og Lisette Ørnskov Top (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S-0610-22


Anklagemyndigheden

mod

T

(advokat Katrine W. Gottlieb, Hellerup)
Retten i Y9-by har den 2. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-2816/2021).

Påstande
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder at frihedsstraffen gøres ubetinget. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation for 1.970.410 kr. vedrørende forhold 16 og frifindelse for konfiskation vedrørende forhold 1-3. Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 4-16, subsidiært formildelse. Tiltalte har endvidere nedlagt påstand om frifindelse for påstanden om konfiskation. Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 4, således at der efter "Y6-adresse" indføjes "for i alt 4.228.500 kr." og efter "skyldig salgsmoms" indføjes "på 1.057.125 kr.". G8-virksomed under konkurs har gentaget sin påstand for byretten om erstatning på 5.080.775 kr. G23-virksomhed under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 4.014.174 kr., subsidiært 3.376.378,40 kr. G10-virksomed under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 2.107.064 kr., subsidiært 2.046.922,94 kr. G5-virksomed under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 1.474.066 kr., subsidiært 1.057.125 kr. G9-virksomed under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 2.139.188 kr., subsidiært 1.921.860 kr. G17-virksomed under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 2.251.720
kr., subsidiært 2.049.649 kr. G20-virksomed under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 1.970.410 kr. Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som opgørelsen af erstatningskravene og har påstået kravene henvist til civilt søgsmål, subsidiært frifindelse.


Supplerende oplysninger
Tiltalte er tidligere straffet ved Vestre Landsrets dom af 5. oktober 1999 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 286, jf. § 279 og § 283, stk. 1, nr. 1 og 3. 9 måneder af straffen blev gjort betinget.

Forklaringer
Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte har supplerende forklaret, at G2-virksomed blev stiftet den 1. september 2001. Selskabets formål var i starten særligt at sælge reservedele til biler, men senere overgik forretningen til primært at vedrøre eksport og import af biler. En Y4-land revisor stod for selskabets regnskaber og momsindberetninger, og en intern bogholder samlede bogføringsmaterialet i mapper, der blev afleveret til revisor. Han har gået på handelsskole i 3 år uden dog at tage den afsluttende eksamen. Fra 1991-2000 drev han et Y4-land selskab med sine forældre og sin halvbror. Senere startede han eget firma. Ifølge Y21 regler kunne han dog ikke være direktør i et selskab med modstående interesser i forhold til familieselskabet, og hans daværende hustru blev derfor registreret som ejer og direktør i G2-virksomed. Han blev i 1990'erne dømt for økonomisk kriminalitet. Det var dog ikke baggrunden for, at han ikke kunne være registreret som direktør i G2-virksomed. Det var ham, der varetog den daglige ledelse af selskabet. I perioden fra 2017 til 2020 var G2-virksomed's årlige omsætning ca. 150-200 mio. kr. Selskabet havde omkring 12 ansatte, da der var flest. I 2020 havde selskabet ca. 8-9 ansatte, som bestod af 3-4 indkøbere og derudover chauffører. Et typisk salg skete ved, at G2-virksomed hjemtog en konkret bil til en køber. G2-virksomed opkrævede et "handlingfee" på 10.000 kr. for at indkøbe bilen og fragte den til Y11-by. Selskabet indkøbte bilerne i Y4-land inklusive moms. Derudover tog G2-virksomhed 1.000 kr. for toldsyn. Fragt af bilen til kundens adresse i Danmark kostede typisk 1.250 kr. til Y18-landdel og 950 kr. til Y8-by. Han var ikke selv involveret i alle salg. Vedrørende forhold 1-3 har tiltalte forklaret, at G2-virksomed i 2020 gennem flere år havde solgt biler til G3-virksomed. V1 spurgte på et tidspunkt, om tiltalte var indforstået med, at handlerne gik gennem V2s virksomhed G1-virksomed som en stråmandsvirksomhed, der skulle stå for import af bilerne og modtage fakturaer. Han havde kendt V2 siden 1994 som en, der hutlede sig gennem tilværelsen. Han kontrollerede, at G1-virksomed havde et gyldigt momsnummer og fakturerede virksomheden eksklusive moms. Når dette var i orden, var det underordnet for ham, hvem han solgte bilerne til. V1 sagde, at han skulle have 50 % af momsbeløbet, og at tiltalte og V2 hver kunne få 25 %. Den aftale var tiltalte og V2 med på, og så blev det sat i værk. "Fordelingsnøglen", byretsekstraktens side 3415, blev fundet af politiet på tiltaltes kontor og viser fordelingen af momsbeløb mellem ham, V1 og V2 for så vidt angår de enkelte biler. Pengene fik de som kontanter i kuverter. V2 lavede opgørelsen. Det var også V2, der tilføjede den håndskrevne tekst i dokumentet. Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 9, næstnederste linje, har tiltalte forklaret, at han ikke erindrer at have forklaret til politiet, at det var hans håndskrift på dokumentet med momsfordelingsnøglen. Hans håndskrift ser anderledes ud. Billederne i tillægsekstrakt 2 (uddrag), side 66, viser G2-virksomed's pengekasse og indholdet heraf. Kuverten med kontanter havde han fået i forbindelse med salg af to folkevogne. Når bilerne skulle køres til Y8-by, tog han eller chaufføren en kuvert med til V1. Han fik i alt ca. 600.000 kr. i forbindelse med salgene til G3-virksomed. Han vidste godt, at det reelt var momsbeløb, der skulle have været afregnet til SKAT. Vedrørende forhold 4 har tiltalte forklaret, at han lærte V3 at kende for mange år siden gennem en tidligere medarbejder i G2-virksomed. V3 ejede G6-virksomed i Y9-by. G2-virksomed har solgt biler til V3s selskab i en årrække. V4 var revisor for V3 og for G5-virksomed. Han har mødt V4 et par gange i Y9-by. G2-virksomed skulle sælge bilerne til G5-virksomed, som skulle beregne dansk registreringsafgift. Derefter skulle V3s selskab købe bilerne af G5-virksomed inklusive registreringsafgift. Han kendte intet til G5-virksomed på forhånd. Han konstaterede, at G5-virksomed havde et gyldigt momsnummer, og fik kopi af indehaveren eller direktørens kørekort eller pas, fordi de Y21 myndigheder krævede det. Han husker ikke, om han tidligere havde solgt biler til G5-virksomed. Han havde ikke indtryk af, at G5-virksomed var ejet af V3. Han havde ikke noget at gøre med V10, der var direktør i G5-virksomed. Det var enten V3, V4 eller V11, der var sælger i Y9-by, som bestilte bilerne hos G2-virksomed. Han modtog ikke bestillinger fra V10. Han ved ikke, om det skete hos andre sælgere i G2-virksomed. Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 14, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at han har forklaret til politiet, at han ikke undersøgte selskabets ejerforhold eller registrerede direktør. G2-virksomed indhentede altid kopi af pas eller kørekort vedrørende selskabets kunder, og det gjorde de også vedrørende G5-virksomed.
Han kan ikke beregne dansk registreringsafgift. Det er helt sædvanligt, at eksportører ikke foretager beregningen selv, fordi de danske regler om registreringsafgift er komplicerede. Man benytter forskellige afgiftsfirmaer til denne opgave. Han ved ikke, hvad fordelen var for V3 ved at købe ydelsen hos G5-virksomed. Det er meget normalt, at man får beregnet registreringsafgiften i et separat selskab. For hver bil udstedte han to fakturaer. Én med henvisning til den Y21 § 25 a om brugtvognsmoms og én sædvanlig faktura uden moms. Henvisningen til § 25 a indebærer, at G2-virksomed ikke kan få fradrag for momsen. G2-virksomed indkøber alle biler inklusive Y4-land moms og handler således ikke i henhold til § 25 a. V3 og V4 bad om fakturaer med henvisning til § 25 a af hensyn til beregningen af registreringsafgift. Han udstedte disse fakturaer, fordi han blev bedt om det. Det var de andre fakturaer, G2-virksomed opbevarede i bogføringsmaterialet og indberettede til det europæiske momsinformationssystem, "VIES". Nettofakturaen fulgte desuden fysisk med bilerne til Danmark, og V3 og V4 fik desuden § 25 a-fakturaen via mail. Han fik ikke ekstra betaling for at udstede to fakturaer for hver bil. G2-virksomed fik kun et almindeligt "handlingfee". Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 21, sidste sætning, hvoraf det fremgår, at nettoregningerne var medtaget i G5-virksomed' regnskab, har tiltalte forklaret, at det er noget, han forudsætter. Han har ikke konkret kendskab til G5-virksomed' regnskab. Han går ud fra, at V4 stod for betalingerne fra G5-virksomed, fordi V4 var regnskabsførende i selskabet. Hvis tiltalte skulle rykke for betaling, gjorde han det til "alt og
alle". Under telefonsamtalerne med V3 i februar 2020 blev der sagt "kaffe-metoden" og ikke "PK-metoden". Han blev første introduceret for "PK" af anklageren i byretten. Tidligere kendte han kun navnet fra avisen. Han havde ikke indflydelse på, hvad G2-virksomed's købere gjorde med bilerne, når de var solgt. Han gjorde sig ikke overvejelser om kreditrisiko i forbindelse med sin bemærkning i telefonen til V3 om, at han var "græsk katolsk" i forhold til, hvem der skulle faktureres for bilerne. Han var kun tre timer fra kunderne i Danmark, og kunderne vidste godt, at han blev meget gal og hentede varerne, hvis de ikke betalte. Hvis bilerne blev betalt, lå det uden for hans virke, hvad kunderne ellers gjorde. Han lagde ikke noget i V3s udtalelse om, at G5-virksomed snart lukkede. Efter oplysningen om, at G5-virksomed skulle beregne registreringsafgifter, havde han ingen forventning om, at selskabet reelt var et "skraldespandsselskab" for moms. Han kendte ikke
G5-virksomed' videresalgspris på bilerne. "(red.fjernet.fremmedord)"-erklæringerne fra G5-virksomed blev lagt direkte til G2-virksomed's bogholder. Ingen bemærkede, at dokumenterne var stemplet med et nyt CVR-nummer og navnet "(red.fjernet.navn) ".
Vedrørende forhold 5 har tiltalte forklaret, at han solgte de fire biler til V13, der præsenterede sig som den nye ejer af G5-virksomed. V13 opførte sig truende og sagde, at han ville sørge for, at tiltaltes firma blev ødelagt, hvis biler til en værdi af 6-10 mio. kr. ikke blev faktureret til G5-virksomed. Baggrunden var, at en investor ønskede at købe biler. V13 sagde ikke, at fakturaerne skulle bruges til andet, og tiltalte vidste ikke, at de skulle bruges som led i et kuratorvalg. Tiltalte begyndte at stille spørgsmål til situationen, da han fandt ud af, at G5-virksomed' momsnummer var ophørt. Han sendte fakturaerne vedrørende de fire biler til advokat JD, fordi denne bistod den nævnte investor. Foreholdt mail af 30. august 2020 fra tiltalte til advokat JD om anmeldelse af et krav vedrørende 4 biler i konkursboet har tiltalte videre forklaret, at han på dette tidspunkt var bekendt med, at G5-virksomed var gået konkurs. Fakturakravene var endnu ikke krediterede af G2-virksomed og skulle derfor anmeldes i konkursboet, fordi investoren ville købe bilerne. Han troede, der var penge i konkursboet. Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 24, hvoraf det fremgår, at tiltalte forklarede til politiet, at han fik at vide af V13, at "de skulle have deres kurator ind og sidde på boet", har tiltalte forklaret, at han forklarede sådan til politiet. Det var, fordi en investor ville købe konkursboet. Foreholdt samme afhøringsrapport side 26, hvoraf det fremgår, at tiltalte forklarede til politiet, at V13 havde bedt om at "få nogen, at købe nogle biler ind i firmaet, så de kunne komme til at sidde på kurator", og at "[d]e ville have, at vi skulle op på 7-8 millioner", har tiltalte forklaret, at han forklarede sådan til politiet. Han mente, at der var en, der ville købe bilerne.
G2-virksomed ejede alle fire biler. Tre stod på selskabets lager, og den sidste kørte han selv i. F2-bank havde pant i bilerne og det øvrige varelager som sikkerhed for selskabets kassekredit. Han ville ikke udlevere bilerne til kurator i G5-virksomed under konkurs, fordi G2-virksomed havde ejendomsforbehold i dem. Bilerne blev aldrig leveret, og han udstedte kreditnotaer vedrørende fakturakravene. Han er overbevist om, at advokat JD på et tidspunkt fik kendskab til krediteringen. Han husker ikke, om han selv orienterede advokaten. Han husker heller ikke, hvad drøftelserne, som advokat JD takkede for i mailen af 1. september 2020, vedrørte. Han fandt ud af, at fakturaerne skulle bruges til noget andet end køb af biler, da advokat JD skrev til ham og bad om udlevering af bilerne, og da V13 begyndte at virke truende. Betalingen for bilerne skulle komme prompte. Da det ikke skete, blev fakturaerne krediteret. Han kender ikke de danske konkursregler og ved ikke, hvilke opgaver en dansk kurator har. Han blev anholdt den 9. september 2020, og politiet tømte G2-virksomhed's varelager.
Vedrørende forhold 6-15 har tiltalte forklaret, at advokat V5 tog initiativ til det første møde med tiltalte i København, hvor V7 også deltog. V6, som de kaldte V6, og V8 mødte han først på et senere tidspunkt. Formålet med mødet var, at V5s klienter ønskede at få bedre styr på deres indkøb af biler fra Y4-land. Han kendte V5, fordi han tidligere havde solgt en frikørt taxa til ham. På mødet talte de ikke om, hvor mange biler det ville dreje sig om, og der blev heller ikke aftalt et minimumskøb. Han oplyste G2-virksomed's faste gebyr for hjemtagelse af biler og sendte selskabets handelsbetingelser. Der blev ikke indgået en rammeaftale eller lignende. Tiltalte fik ikke noget at vide om kunderne. Efter mødet sagde V5, at nu kunne klienterne selv tage over, og hvis der var problemer, kunne tiltalte kontakte ham. I starten var det V6og V7, der bestilte biler hos G2-virksomed. Senere kom V8 til, og så var det ham, der bestilte. V6sørgede for betaling. I starten var det G2-virksomed, der tjekkede stand, pris mv. på de biler, der blev indkøbt i Y4-land. Senere gjorde V7 og de andre det selv. Det var hans indtryk, at de havde kunder på den københavnske Y19-landdel i form af bilhandlere. G2-virksomed´s salg til V7 og de andre blev ikke behandlet anderledes end andre eksportsalg med hjemtagelse af biler. Relationen var sådan, at G2-virksomed's kunder var de selskaber, som modtog fakturaer. Han opfattede V7 som en slags formidler for køberselskaberne. Han blev først senere bekendt med, at V7, V6og V8 havde G8-virksomed. Navnene på de selskaber, som G2-virksomed skulle sælge til, blev heller ikke nævnt på mødet i København. Han vidste ikke, at køberselskaberne solgte bilerne videre til G8-virksomhed, og det interesserede han sig heller ikke for. Bilerne blev typisk leveret i Y13-by. Først til G9-virksomed og senere til G8-virksomed' nye lokaler på Y10-adresse. V8 og V7 sendte ham oplysningerne på de selskaber, G2-virksomed skulle fakturere. V8 og V7 skulle desuden være cc, når G2-virksomed sendte en faktura. Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 33, 2. afsnit, har tiltalte forklaret, at det ikke var på det første møde i København, at han talte med V7 og de andre om, at G2-virksomhed skulle have én kontaktperson for at undgå at håndtere 8 nye kunder på en gang. G2-virksomed er ikke gearet til små kunder, men handler sædvanligvis med større
kunder. Hans forklaring gengivet i afhøringsrapporten af 5. februar 2021, side 45, om salg gennem et mellemled skal forstås sådan, at bilerne nok solgtes videre til satellitleverandører, og at det f.eks. var små bilforhandlere i Danmark, der formidlede en leasingaftale til "Hr. Hansen". Han har dog ikke meget viden om, hvordan leasing foregår i Danmark, eller hvordan
reglerne er. Han husker ikke, om direktørerne i køberselskaberne selv bestilte biler hos G2-virksomed. Typisk var det V8, der henvendte sig vedrørende en bestemt bil fra en Y4-land forhandler. En medarbejder fra G2-virksomed indkøbte derefter bilen og arrangerede toldsyn, hjemtransport og fakturering. Han var ikke selv inde over hver handel, men han var inde over faktureringerne og vidste nogenlunde, hvilke handler der var i gang. G2-virksomed havde ikke instrukser om, hvem der måtte bestille biler for V8 og de andre. G2-virksomed indhentede og opbevarede identifikationspapirer på direktørerne i køberselskaberne, ligesom de gjorde vedrørende andre kunder. Det var med henblik på at have dokumentation til de Y21 myndigheder. Køberselskabernes navne skulle indeholde noget med "biler". Baggrunden for WhatsAppkorrespondancen med V6om selskabsnavne den 12. februar 2020 var, at G2-virksomed's revisor havde oplyst, at G2-virksomed hang på garantiforpligtelsen, hvis selskabet solgte til private kunder, og det havde de ikke kalkuleret med i deres "handlingfee". På den baggrund ville de kun sælge til bilforhandlere. Desuden ville man i forbindelse med toldsynet overveje, hvorfor G2-virksomed solgte biler til f.eks. et isfirma. Han kreditvurderede heller ikke disse nye kunder, fordi G2-virksomed solgte med ejendomsforbehold. Han havde ikke bekymringer om, at et ejendomsforbehold kunne være usikkert, hvis en kunde gik konkurs. Det var G2-virksomed's bogholder, der hver dag tjekkede, om de udestående fakturaer var betalt. Han tjekkede det ikke, men han fulgte løbende med på selskabets bankkonti. Pengene skal følge fakturaerne. Det betyder, at det ikke nytter noget, at G2-virksomed modtager betaling fra andre end køberen. De tjekkede dog ikke, hvem der betalte fakturaerne. Det kunne de ikke, fordi det ikke fremgik af kontoudtogene fra banken. De Y21 skattemyndigheder sagde desuden, at G2-virksomed levede op til reglerne, hvis de bare kontrollerede, at der blev henvist til fakturanumre, når kunderne betalte. Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 12 nederst, hvoraf det fremgår, at han forklarede til politiet, at så længe han fakturerede til et selskab, der eksisterede og var momspligtigt, og som overførte betaling, så havde han gjort, hvad han skulle, har tiltalte forklaret, at det også var i orden, hvis pengene kom fra andre såsom en kundes bank. G29-virksomhed Flensburg har gennemført fire kontroller hos G2-virksomed efter anmodning fra SKAT i Danmark. Det var bl.a. på grund af G9-virksomed. G29-virksomheds konklusion var, at G2-virksomed havde sin dokumentation i orden og kunne fortsætte forretningen. Det fremgår desuden af G29-virksomheds notater fra kontrollerne, at disse ikke gav anledning til påtale. Problemet lå i Danmark. G29-virksomhed ville ikke oplyse, hvad sagen drejede sig om i Danmark. Foreholdt korrespondance af 27. august 2019 mellem V6 og tiltalte som gengivet i afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 62 nederst, har tiltalte forklaret, at V6 og de andre skulle sørge for, at der blev betalt, selvom det blev oplyst, at G14-virksomed' bankkonto var lukket på grund af tvangsopløsning. Denne oplysning førte ikke til, at "alarmklokker ringede". Det var oprindeligt aftalt, at han havde disse kontaktpersoner, og de måtte sørge for betaling. Han ved ikke, om G8-virksomed havde kautioneret for køberselskabernes forpligtelser. Han levede med den kreditrisiko, salgene indebar, og han har ikke i væsentligt omfang tabt penge. Han fik også betaling denne gang.
Han ved ikke, hvem der betalte. Det skete næppe mere end en håndfuld gange, at en betaling var forsinket. Han fandt det heller ikke mærkeligt, at G29-virksomhed kom på kontrol efter handlerne med G9-virksomed og G10-virksomed. G29-virksomhed sagde, at det ikke havde betydning, om pengene blev indbetalt af den ene eller den anden. Derfor undrede han sig ikke over, at det fremgik af kontrolnotatet af 27. juli 2018 fra G29-virksomhed Flensburg, at betalinger
vedrørende G10-virksomed efter selskabets konkurs i stedet kom fra (red.fjernet.kompagniet) . Foreholdt politirapport af 3. december 2020 om korrespondance på V7s telefon, side 7, med en udateret besked fra tiltalte til V7, har tiltalte forklaret, at når han skriver, at V7 gerne må oplyse, om der er afvigende fakturamodtager, betyder det, om det er G9-virksomed eller en anden, der skal modtage fakturaen. Hvis det var en anden, ville han få oplysningerne
vedrørende denne. Under mødet den 5. januar 2018 drøftede de handler med gennemfakturering af tidligere leasingbiler. G2-virksomed havde tidligere lavet denne type handler. V7 og de andre ville gerne købe et større antal biler fra danske leasingselskaber, fordi det var svært at skaffe tilstrækkeligt med biler i Y4-land. Han blev overrasket over at se V7 på mødet, fordi han troede, at det var en anden person, der ville købe tidligere leasingbiler. V7 kunne lige så godt have kontaktet ham direkte, når de allerede handlede sammen. Han tror også, at V7 blev overrasket over at se ham. Indholdet af hans mail af 11. januar 2018 til V7 og V5 svarer til de vilkår, de drøftede på mødet. Alt i alt købte G2-virksomed ca. 50 biler ud af leasingfirmaer i Danmark efter henvendelser fra V7 og de andre. Der var som regel en køber i Danmark på plads, når G2-virksomed købte bilen. Baggrunden for den senere prisstigning for gennemfakturering, som fremgår af hans mail af 1. juli 2018, var de store papiromkostninger, som G2-virksomed havde i forbindelse med handlerne. Desuden medførte den forøgede omsætning ved gennemfaktureringshandlerne, at selskabets revisionsomkostninger steg. Den besked af 2. juli 2018 fra tiltalte til V7 om stigning af fee, der er gengivet i politirapport af 18. november 2020, side 5, handler også om prisstigningen. Baggrunden var, at han brugte væsentlig mere tid på handlerne end først forudsat. Prisstigningen gjaldt alle deres kunder og ikke kun for handlerne med V7 og de andre. Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 36 nederst og 37 øverst, har tiltalte forklaret, at baggrunden for, at de danske leasingselskaber ved gennemfakturering solgte bilerne
til et Y4-land og ikke til et dansk selskab, rettelig var at opnå mellemfinansiering af momsen. Han overvejede ikke, at formålet kunne være at "skrælle momsen af via et skraldespandsselskab". Selvom kun halvdelen af de solgte biler reelt kom til Y4-land, var han ikke bekymret for, om der reelt var tale om eksportsalg, eller om det var proforma. Når han skrev i sin mail af 17. juni 2018, at han havde fået en påtale af G29-virksomhed Flensburg, og at der skulle foregå en transport af bilerne ud af Danmark og tilbage igen, så henviste han til en samtale med G29-virksomhed og ikke en skriftlig påtale. Han husker ikke, hvornår samtalen fandt sted. Det var en gråzone, om bilerne reelt skulle køres over grænsen til Y4-land.
Han mener kun, at han underskrev "(red.fjernet.fremmedord)"-erklæringer, når han reelt havde modtaget bilerne i Y4-land. "(red.fjernet.fremmedord)"-erklæringerne blev sendt retur til G2-virksomed per mail, og bogholderen printerede dem ud og parrede dem med den relevante faktura. De tjekkede ikke, om underskriften på erklæringerne svarede til navnet på det ID, de havde modtaget vedrørende direktøren. Formålet var at have dokumentation i forbindelse med eksterne kontroller. Han krævede at modtage erklæringen retur med det samme, før G2-virksomed sendte en bil, selvom erklæringen indeholdt købers bekræftelse på modtagelse af bilen. Formalia skulle være i orden. Han ved ikke, hvorfor han i sin mail af 1. juli 2020 til V31 med (red.fjernet.mailadresse5) cc skrev "Hej V8". Når han i mailen skrev, at CVR-nummer og firmaoplysninger ikke stemte overens i de modtagne dokumenter, og at nye udgaver skulle sendes, så havde han måske selv tjekket det denne gang. Det kan også være, at bogholderen havde gjort ham bekendt med afvigelsen. Vedrørende mailkorrespondancen af 7. november 2017, hvor V6skrev til ham, at han fremover gerne ville have faktureret G10-virksomed i stedet for G9-virksomed, og at al kontakt og bestillinger stadig skulle køre gennem V6, som de plejede, har tiltalte forklaret, at han ikke tænkte over, at V6skrev "vores andet selskab" eller over, at bilerne skulle sendes til den samme adresse som hidtil. Han havde ikke opfattelsen af, at det reelt var V6 og V7, der styrede G10-virksomed. Når han skrev i sin mail af 31. januar 2018 til V6, V7 og V5, at de skulle få købt et stempel til selskabet, var dette var med henblik på, at de kunne videregive stemplet til køberselskabet. Foreholdt mailkorrespondancen af 8. til 11. juni 2018 mellem tiltalte og V7 om, at SKAT måske havde "gang i et eller andet og måske derfor har lukket momsnummer ned for EU handel", og om at V7 ville finde et nyt CVR-nummer, har tiltalte forklaret, at han ikke studsede over, at V7 skrev et nyt "CVR nr" og ikke "en ny kunde" eller lignende. Han studsede heller ikke generelt over, at der løbende kom nye køberselskaber, og at det ene selskab afløste det andet, sådan at der kun var en køber ad gangen. Han lænede sig op ad G29-virksomhed, som sagde, at det var uproblematisk. Sælgerne i G2-virksomed arbejdede med et standardskema, som de udfyldte i forbindelse med fakturering. Nogle sælgere udfyldte alle felter i skemaet på ny hver gang, og andre havde forudfyldt visse felter i den gemte standard med oplysninger om kundenavn eller andet. Det kan være grunden til, at visse selskabsnavne er overstreget og erstattet af nye i skemaerne, som fremgår af politirapport af 19. november 2020 om bestillingssedler. Feltet "Intern bil Nr." er fortløbende numre på alle biler solgt af G2-virksomed og ikke kun biler omfattet af denne sag. I perioden fra december 2016 til medio 2020 tænkte han aldrig over, at handlerne omfattet af denne sag kunne ligge i en gråzone, som han burde holde sig fra. Han handlede i overensstemmelse med Y4-land lovgivning. I perioden fra december 2016, til han blev anholdt i september 2020, solgte G2-virksomed og koncernforbundne selskaber 1.000-1.400 biler om året. Han var kun selv involveret i enkelte bilhandler, herunder i forhold til visse eksklusivkunder i G28-virksomed. Han var heller ikke inde over alle handler med V7 og de andre. Et toldsyn foregik på den måde, at G2-virksomed typisk sendte bilen til (red.fjernet.selskab.6) i Y20-by. Bilen og alle dennes dokumenter skulle fysisk være i synshallen, og der skulle gives oplysninger om, hvem der var importør, og hvem der skulle afregne moms i Danmark. Hvis dette ikke oplystes, kunne der ikke gennemføres et toldsyn. Efter endt syn blev bilerne hentet af f.eks. (red.fjernet.selskab.7) og leveret til kunderne. Han husker ikke, hvad der skete, efter han sendte mailen af 21. september 2018 til blandt andre V7, V6, V8 og V5 om, at en Mercedes ikke var betalt, og at alle eksport-biler derfor blev standset. Mailen vedrørte gennemfaktureringsmodellen med biler fra Danmark.
V32 er en sælger, som var ansat i G2-virksomed. Som det f.eks. fremgår af mailen fra V32 til V8 af 26. marts 2018, var det sædvanligt, at medarbejderne skrev direkte med V8 og de andre. Medarbejderne kunne indkøbe og videresælge biler på egen hånd. Oplysningen i mailen om, at bilen var sat ned til 41.870 euro, vedrørte indkøbsprisen i Y4-land. Medarbejderne kunne selv beregne videresalgsprisen. Der blev trukket Y4-land moms fra indkøbsprisen og omregnet fra euro til danske kroner med en kurs på 7,48. Der blev desuden tillagt 11.000 kr. i "handlingfee", som var den faste pris på det tidspunkt. Dertil kom 1.000 kr. for toldsyn. Herud over kom der betaling for transport. I januar 2018 ville V15 også gerne være med til at "køre eksportbiler". V15 var vist flyttet til Y22-land på det tidspunkt, og de kunne nok også bruge biler fra Y22-land til denne forretningsmodel. Hvis han i forbindelse med G29-virksomheds kontroller for perioden april 2016 til marts 2018, hvor G2-virksomed leverede omfattende dokumentation, havde fået at vide, at kontrollerne vedrørte mistanke om momssvig, var han ikke fortsat med at handle som hidtil. Han føler sig groft udnyttet i denne samhandelsrelation. Vedrørende forhold 16 har tiltalte forklaret, at han talte i telefon med V5 den 17. og 18. juni 2020. Det var den samme V5, som han mødtes med før opstart af samhandlen med V7 og de andre. Han går i dag ud fra, at den V8, som V5 omtalte under telefonsamtalen den 17. juni 2020, er den samme V8, som tiltalte kendte fra tidligere bilsalg. Det tænkte han dog ikke over under samtalen med V5. Det var ikke sædvanligt, at V5 kontaktede tiltalte for at handle. Normalt var det V8, der sendte en mail med en forespørgsel. Det var også typisk vedrørende biler i en anden prisklasse. Han ved ikke, hvorfor det var anderledes denne gang. Der var et møde mellem ham og V5 hos G2-virksomed. V5 havde 6-7 personer med, som gik rundt på G2-virksomed's plads og kiggede på bilerne, mens V5 og tiltalte holdt møde på kontoret. Tiltalte kendte ikke disse personer. Mødet handlede om, at V7 og de andre skulle købe biler i Y4-land. V5 afleverede fire udskrifter med biler fra "(red.fjernet.hjemmeside)", som de ønskede at købe. Han ved ikke, hvor disse udskrifter er i dag, da politiet tog det hele. Han udarbejdede betalingsanmodningerne den 8. og 10. juni 2020, som det fremgår af anmodningernes datering. Mødet må således have fundet sted et par dage forinden. Det kan godt passe, at telefonsamtalen med V5 fandt sted den 17. juni 2020 og således efter, at han havde udarbejdet betalingsanmodningerne. Han bed ikke mærke i, at V5 talte om fakturaer for et beløb på ca. 2 mio. kr., som nogenlunde svarede til det, han havde udstedt betalingsanmodninger for. Priserne på betalingsanmodningerne er udregnet på baggrund af indkøbsprisen på de pågældende biler med sædvanlige tillæg som i andre handler. G2-virksomed modtog i slutningen af juli betaling af i alt ca. 1,9 mio. kr. fra G20-virksomed svarende til beløbet på betalingsanmodningerne. På det tidspunkt var reservationen af bilerne fra "(red.fjernet.hjemmeside)" dog udløbet, og han fik at vide, at beløbet kunne bruges til betaling af andre biler. Der var ingen, der foreslog, at pengene skulle udbetales kontant. Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 74 øverst, hvoraf det fremgår, at tiltalte forklarede, at de ville have pengene hævet og udbetalt, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede sådan til politiet. Han udbetalte dog aldrig kontanter til kunder. G20-virksomed fik biler for pengene, og han går stærkt ud fra, at konkursboet har fakturaer, "(red.fjernet.fremmedord)-erklæringer" og anden sædvanlig dokumentation vedrørende disse handler. Foreholdt mail af 31. august 2020 fra tiltalte til V31 vedhæftet bl.a. en faktura til G16-virksomed af samme dato, og hvor tiltalte skriver, at betaling er modregnet i forudbetalinger, har tiltalte forklaret, at det godt kan være modregning med det beløb, som blev indbetalt af G20-virksomed, selvom bilen er solgt til G16-virksomed. Det var på denne måde, han generelt gjorde opmærksom på, at betaling var sket ved modregning. Han vidste ikke, at de fire betalingsanmodninger skulle udleveres til F1-bank. Det overvejede han heller ikke i forbindelse med telefonsamtalen med V5 den 17. juni 2020. Han ville ikke udstede de fakturaer, som V5 ønskede, fordi han ikke ville sælge noget, som han ikke havde. Han så ikke en sammenhæng mellem betalingsanmodningerne og de fakturaer, V5 bad om. Han ville først udstede fakturaer, når bilerne kom hjem.
Foreholdt afhøringsrapport af 5. februar 2021, side 70, vedrørende tiltaltes telefonsamtaler den 17. juni 2020 og et møde med V5, har tiltalte forklaret, at det er det samme møde, som han tidligere har forklaret om. Foreholdt 4. og 3. sidste afsnit, samme side i rapporten, om at tiltalte mailede betalingsanmodningerne til V5 efter mødet, har tiltalte videre forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede sådan. Betalingsanmodningerne er dem, der er dateret den 8. og 10. juni 2020. Foreholdt 7. afsnit, samme side, hvoraf det fremgår, at tiltalte forklarede, at V5 ville have tiltalte til at udarbejde nogle fakturaer på biler, og at tiltalte havde oplyst, at han godt kunne købe bilerne, men at det ville blive på en betalingsadvis, har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede sådan. Han husker dog ikke datoen for mødet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag er ansat i G28-virksomed, hvor han arbejder 30 timer om ugen. Selskabet er solgt ud af konkursboet og ejes ikke længere af hans tidligere hustru. Han har stadig gæld som følge af en kaution for det tidligere familieselskab. Han forhandler for tiden med banken om en gæld i størrelsesordenen 60.000 euro. Desuden skylder han 6,8 mio. kr. efter G2-virksomed's konkurs. Han har ikke mulighed for at afdrage på gælden. Den Porsche Cayenne, han kører i, er en firmabil. Hans personlige forhold har ikke i øvrigt ændret sig, siden han afgav forklaring i byretten. Han er stadig indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet

Det er ubestridt, at G2-virksomed i perioden fra slutningen af 2016 til september 2020 fra Y4-land solgte biler til selskaber i Danmark, der i perioden tilsammen unddrog moms for flere mio. kr. i forbindelse med køb og salg af bilerne. Spørgsmålet i sagen er navnlig, om tiltalte havde forsæt til momssvigen.

Forhold 1-3
Tiltalte er i overensstemmelse med sin erkendelse i byretten fundet skyldig i forhold 1-3, der vedrører perioden fra den 31. marts 2020 til den 1. september 2020. Af oplysningerne i sagen om de forhold fremgår bl.a., at der i forbindelse med en ransagning i september 2020 hos G2-virksomed på tiltaltes skrivebord blev fundet det dokument, der i sagen omtales som momsfordelingsnøglen. Tiltalte har forklaret, at dokumentet viser, hvordan den unddragne moms skulle fordels mellem ham og bl.a. V2 med 25 % til hver, og at G1-virksomed ved V2 alene var sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvigen, der er opgjort til ca. 2,6 mio. kr., hvoraf ca. 410.000 kr. vedrører forsøg.

Forhold 4
Efter bevisførelsen, herunder navnlig indholdet af telefonsamtalerne mellem tiltalte og V3 den 4., 19. og 20. februar 2020, er det bevist, at G5-virksomed i gerningsperioden var et "skraldespandsselskab", der var styret af V3, og at tiltalte var bekendt hermed. G5-virksomed købte i gerningsperioden i alt 14 biler af G2-virksomed ved tiltalte. Tiltalte indberettede i VIES-systemet, at salget var sket med EU-erhvervelsesmoms, og G2-virksomed fik på den baggrund momsrefusion fra de Y21 myndigheder. Som konsekvens heraf skulle der ved videresalg i Danmark betales dansk moms med 25 % af videresalgsprisen, hvilket tiltalte var bekendt med. Udover en sædvanlig faktura med angivelse af, at der var tale om "(red.fjernet.fremmedsprog)" i overensstemmelse med det ovenfor anførte, udstedte tiltalte imidlertid for hver bil yderligere en faktura til G5-virksomed, hvoraf fremgik, at der var tale om "(red.fjernet.udlandsk.lov)", hvilket indebar, at der ved salg i Danmark alene skulle betales moms af fortjenesten ved videresalg og ikke af hele salgssummen. Tiltaltes forklaring for landsretten om, at § 25a-fakturaerne blev udstedt efter anmodning fra G5-virksomed med henblik på beregning af registreringsafgift tilsidesættes som utroværdig. Bilerne blev af G5-virksomed videresolgt til G6-virksomed og G7-virksomed, der var ejet af V3, bortset fra en enkelt bil, der blev videresolgt til en privat person. Videresalget af 13 af bilerne skete ifølge fakturaerne uden opkrævning af salgsmoms med henvisning til "§ 25a". G5-virksomed' videresalgspriser er på baggrund af fakturaerne opgjort til i alt 4.228.500 kr., og der blev derfor ved G5-virksomed' videresalg af bilerne akkumuleret salgsmoms med i alt 1.057.125 kr., som ikke blev indberettet eller afregnet til Skattestyrelsen, idet selskabet blev erklæret konkurs den 12. august 2020. Statskassen blev derved unddraget dette beløb i moms.
Ved under disse omstændigheder at have handlet med G5-virksomed sammenholdt med, at fremgangsmåden med et "skraldespandsselskab", der akkumulerede skyldig moms, i det væsentlige svarer til den måde, hvorpå tiltalte i øvrigt har handlet på i forhold 1-3, jf. ovenfor, og forhold 6-15, jf. nedenfor, tiltrædes det, at tiltalte havde forsæt til den begåede momssvig. Det bemærkes herved, at videresalgsprisen og som følge deraf størrelsen af den unddragne moms lå inden for det, som tiltalte kunne påregne. Herefter tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 5
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte efter forudgående aftale og i forening med personkredsen bag G5-virksomed udstedte fire fiktive fakturaer til G5-virksomed på biler til en samlet værdi af ca. 6,8 mio. kr. Det tiltrædes endvidere, at det skete med det formål at fremlægge fakturaerne i et retsmøde i skifteretten den 1. september 2020 for at påvirke kuratorvalget. Tiltaltes forklaring for landsretten om, at fakturaerne blev udstedt, fordi der var en investor i konkursboet, tilsidesættes som utroværdig. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 6-15
V6, V8 og V7 er ved domme fra marts 2021 fundet skyldige i at have begået momssvig af særlig grov karakter ved at lade de såkaldte "skraldespandsselskaber", som indgår i denne sags forhold 6-15, købe biler af G2-virksomed for herefter at videresælge dem til G8-virksomed og senere G16-virksomed med det formål at unddrage moms. Det lægges derfor til grund, at skraldespandsselskaberne blev sat ind i konstruktionen for at muliggøre momssvig for ca. 19 mio. kr.
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte havde fortsæt til momssvigen i forhold 6-15. Tiltalte har forklaret, at han i 2016 havde et møde med advokat V5 på dennes kontor, hvori V7 deltog. Tiltalte har videre forklaret, at det blev aftalt, at G2-virksomed skulle sælge biler til en kundekreds på Y19-landdelen, og at han - uanset, hvem bilerne blev solgt til - skulle have kontakt til V6 og V7 og senere også V8.
Tiltalte fakturerede løbende til de selskaber, som han blev bedt om at fakturere til. Uanset, at tiltalte ikke havde kendskab til de selskaber, som han fakturerede til, ydede han en betydelig kredit. På den baggrund og efter indholdet af tiltaltes telefonsamtaler den 5. januar 2018 og den 23. april 2020 med henholdsvis V15 og V19 tiltræder landsretten, at tiltalte allerede fra slutningen af 2016 var bekendt med, at det reelt var G8-virksomed og senere G16-virksomed, der stod bag handlerne, og at salget af bilerne skete til "skraldespandsselskaber" som led i omfattende og organiseret momssvindel. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 16
G20-virksomed blev stiftet i 2017 med det formål at drive virksomhed med køb og salg samt leasing af biler, og det blev i september 2020 taget under konkursbehandling. Selskabet havde en konto i F1-bank, hvorfra et beløb på ca. 1,9 mio. kr. i begyndelsen af juni 2020 ved en fejl blev sendt til et rengøringsfirma, hvorefter beløbet den 18. juni 2020 blev returneret til kontoen. F1-bank spærrede herefter kontoen. Det kan på den baggrund ikke afvises, at der havde været en sædvanlig forretningsmæssig aktivitet i selskabet, der havde givet anledning til, at det rådede over de 1,9 mio. kr. På den baggrund finder landsretten det ligesom mindretallet i byretten ikke bevist, at beløbet på ca. 1,9 mio. kr. på G20-virksomed' bankkonto hidrørte fra et strafbart forhold. Tiltalte frifindes derfor for dette forhold.


Strafudmåling
Der er tale om momsunddragelser af betydelige beløb som resultat af organiseret kriminalitet med flere medvirkende aktører, der løbende og systematisk har begået momssvig af særlig grov karakter under brug af "skraldespandsselskaber". Det er et gennemgående træk ved den begåede momssvig, at "skraldespandsselskaberne" importerede bilerne fra G2-virksomhed i Y4-land ved tiltalte og videresolgte bilerne til en række andre købere. Tiltalte har derfor spillet en central rolle i forbindelse med den begåede momssvig.
Under disse omstændigheder finder landsretten, at staffen passende kan udmåles til fængsel i 3 år. Udgangspunktet ved forhold af den foreliggende karakter er, at straffen skal være ubetinget. Landsretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Fængselsstraffen skal derfor gøres ubetinget. Det tiltrædes, at den periode, som tiltalte har været varetægtsfængslet i Y4-land, skal afkortes i den idømte straf i samme omfang, som hvis tiltalte havde været varetægtsfængslet i Danmark, jf. straffelovens § 86, stk. 5. Der er tale om momsunddragelser på knap 23 mio. kr., hvor tiltalte har haft en central rolle i forbindelse med momssvigen. Tiltalte har ikke selv haft en vinding i den forbindelse, bortset fra forhold 1-3, der vedrører en unddragelse på ca. 2,6 mio. kr. Under disse omstændigheder finder landsretten, at tillægsbøden skal fastsættes til 12 mio. kr., jf. straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Konfiskation
Tiltalte er frifundet i forhold 16, og han frifindes derfor for påstanden om konfiskation.
'Erstatning
De juridiske dommere tiltræder efter omfanget og kompleksiteten af erstatningskravene, at
kravene ikke tages under påkendelse.


T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom ændres, således at straffen nedsættes til fængsel i 3 år, der i det hele gøres ubetinget.

Tillægsbøden nedsættes til 12 mio. kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte frifindes for påstanden om konfiskation.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.