Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - ændring af privatretlige grundlag - 6 måneders fristen

Appellanten havde investeret i det tyske selskab, G1, som gik konkurs i 2005. Ved 5 domme afsagt af den tyske Højesteret i 2010-2011 blev det fastslået, at bl.a. appellantens handelstab ikke indgik i fordringen mod konkursboet. Det var derfor ubestridt, at appellanten havde lidt et fradragsberettiget tab, og at der som følge af de tyske domme var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 1. Appellanten havde dog ikke anmodet om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at hun kom til kundskab om de tyske domme, jf. SFL § 27, stk. 2, hvorfor byrettens frifindende dom blev stadfæstet.

Parter

A

(v/Adv. Tobias Stenkær Albrechtsen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af landsretsdommere

Stig Glent-Madsen, Lis Frost og Peter Juul Agergaard (kst.)

Retten i Aalborg har den 5. oktober 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5-2103/2014) (SKM2015.680.BR )

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af en selskabsrapport for G2, der er udskrevet den 4. november 2015, at A trådte ind i bestyrelsen den 15. februar 2005. Det fremgår af en selskabsrapport for G3, der ligeledes er udskrevet den 4. november 2015, at A ejer 20 % af holdingselskabet, der er moderselskab til G2.

I et brev af 13. august 2010 fra R2 til LC er det anført, at G2 og G3 med virkning fra den 31. december 2009 havde meldt sig ud af invisteringspulje.

Ved brev af 27. maj 2011 anmodede R1 på vegne af LC SKAT om et bindende svar vedrørende den skattemæssige behandling af tab på investeringer i G1.

Af informationsbrev nr. 20 dateret den 23. november 2011 fra R3 Advokatfirma til investorpuljen af danske investorer i G1 fremgik det, at den tyske Højesteret (Bundesgerichtshof) ved 5 domme havde forholdt sig til den måde, som den tyske indskydergarantifond EdW (Entschädigungseinrichtung der Wertpapierhandelsunternehmen) havde opgjort investorernes fordringer på. Den tyske Højesteret fastslog i dommene, at andel i faktiske handelstab og aftalte gebyrer ikke indgik i investorernes fordring mod konkursboet.

Skatteministeriet svarede i et udkast til bindende svar dateret den 28. august 2012 benægtende på LCs anmodning af 27. maj 2011 om muligheden for fradrag for tab.

Ved brev af 26. oktober 2012 fremsatte R1 på vegne af LC kommentarer til Skatteministeriets udkast til bindende svar.

Den 22. marts 2013 afsagde Vestre Landsret dom i en sag mellem G1 under konkurs og G2 om omstødelse af udbetalinger, som G2 havde modtaget fra G1 i fiktivt udbytte. Ved dommen blev G2 dømt til at betale 169.836,32 EUR med tillæg af renter til konkursboet.

Ved brev dateret den 18. april 2013 søgte A SKAT om genoptagelse af skatteansættelserne i årsopgørelserne for 2000-2005 for at få skattemæssige fradrag for tab på investeringen i G1.

Ved endeligt bindende svar af 21. maj 2013 fastholdt Skatterådet Skatteministeriets benægtende besvarelse af muligheden for fradrag for LC i henhold til de stillede spørgsmål.

SKAT traf den 20. september 2013 afgørelse om ikke at genoptage As skatteansættelser for årene 2000-2005 ekstraordinært, da betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var opfyldt. SKAT henviste i den forbindelse til, at A allerede ultimo 2011 fik kendskab til de tyske højesteretsdomme, og at hun først i april 2013 søgte om genoptagelse. SKAT bemærkede herudover, at det samlede skattemæssige fradrag skulle henføres til 2005, fordi fradrag skal ske i det indkomstår, hvor tabet blev endeligt konstateret i forbindelse med konkursen i G1. Det fremgår herudover af afgørelsen, at SKAT to gange havde drøftet sagen telefonisk med LC og A. I den forbindelse havde LC oplyst, at grunden til, at A først søgte om genoptagelse nu på trods af, at de tyske domme blev afsagt i efteråret 2011, var, at hun havde afventet det bindende svar, som han på egne vegne havde anmodet om vedrørende samme forhold.

Det fremgår af et notat i Skatteankestyrelsen af 7. maj 2014 fra et telefonmøde om genoptagelse af skatteansættelsen for G2, hvor LC deltog, at grunden til, at man først lavede anmodningen om genoptagelse den 18. april 2013, var, at man havde afventet udfaldet af den personlige sag for LC, der blev afgjort af Skatteankenævnets bindende svar af 21. maj 2013. Det fremgår videre, at man ikke havde fået fuld orientering fra R3 Advokatfirma, der repræsenterede de danske investorer. Man havde dog modtaget informationsbrevene fra R3 Advokatfirma.

Landsskatteretten stadfæstede den 29. august 2014 SKATs afslag på genoptagelse vedrørende skatteansættelserne for A for årene 2000-2005.

Forklaringer

A har afgivet supplerende partsforklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet IA.

A har supplerende forklaret, at hun er kontorassistent og arbejder i G2. Hun har arbejdet som kontorassistent de sidste 10 år. Det er korrekt, at hun ejer en del af G3 og er med i bestyrelsen.

Hun er også med i bestyrelsen i G2. De investerede gennem begge selskaber i G1, fordi hendes far LC syntes, at det var en god ide. Hun mener, at det var omkring år 2000, at de investerede. Hun arbejdede på det tidspunkt ikke i firmaet. De fik ikke ekstern bistand i forbindelse med investeringen. Hun hørte om, at der var problemer med investeringen i 2005, hvorefter G1 gik konkurs. Hendes far sagde, at der ikke var så meget at gøre ved det, og at de måtte se tiden lidt an. Både G3 og G2 kom med i sammenslutningen af investorer i G1 hos R3 Advokatfirma. Det var IA og hendes far, der bestemte det. Hun har ikke drøftet det nærmere med dem, selv om hun er med i bestyrelsen. Hun følger ikke så meget med i investeringer o. lign. Hendes bror, der også er med i bestyrelsen, arbejder på lageret. Han er heller ikke inde over beslutninger om investeringer. Det er hendes far og IA, der ordner disse forhold. Hun vidste ikke, at begge selskaber blev udmeldt af investorgruppen hos R3. Det var hendes far og IA, der bestemte det. Indholdet af brevet af den 26. oktober 2012 fra R1 til SKAT har hun ikke drøftet nærmere med IA og sin far. Hendes far bruger ikke mail. IA skriver de vigtigste mails ud, så han kan læse dem. Hun vidste ikke, at der var kommet et brev fra R3. Hun fandt først ud af det, da de sendte anmodningen om genoptagelse af hendes årsopgørelser til SKAT den 18. april 2013. Det var ikke hende selv, men derimod IA og hendes far, der bestemte, hvad der skulle stå i brevet. De drøftede ikke indholdet nærmere med hende. Firmaet havde tabt en sag i landsretten. Hendes far var meget ophidset over dette, og han bestemte derfor, at de så i hvert fald skulle søge om at få fradrag for deres tab. Der var ikke nogen revisor eller advokat inde over. Det var hendes far, der traf beslutningen om at sende brevet. Hun har aldrig været involveret i ledelsesbeslutningerne i selskaberne. De har aldrig stemt om beslutninger i bestyrelsen. Det er hendes far, der bestemmer. Det er rigtigt, som hun forklarede i byretten, at hun måske kortvarigt har set informationsbrevet fra R3 ligge på et bord i firmaet. Hun læste dog ikke brevet på det tidspunkt. Hun læste først informationsbrevet fra R3, da de havde været i Byretten med denne sag.

IA har forklaret, at hun blev ansat i G2 i 1982, hvor hun udførte mange forskellige opgaver. Virksomheden voksede efterfølgende i størrelse, og hun arbejder nu udelukkende med økonomi og regnskab. Hun er formand for bestyrelsen. Der er tale om en familiebestyrelse, der kun holder møde en gang om året i forbindelse med gennemgang af regnskab. G2 og G3 investerede i G1 midt i 1990erne. Hun har løbende talt med LC om investeringerne. Det var de to, der hovedsagelig drøftede, hvordan det gik med investeringerne. Hun talte ikke med A om økonomien i firmaerne, selv om A var med i bestyrelsen. Investeringerne gik som bekendt skidt, idet G1 gik konkurs i 2005. De tilmeldte sig en investorgruppe, der blev repræsenteret af Advokatfirmaet R3, som skulle anmelde deres krav over for kurator i konkursboet G1. Det var dyrt at melde sig ind, idet begge selskaber skulle være medlemmer. Man kunne ikke nøjes med kun at melde det ene selskab ind. De betalte vist 40.000 kr. Efter indmeldelsen modtog de herefter nogle orienteringer fra R3. De kiggede materialet igennem. Materialet bestod gerne af 20-30 sider pr. gang. Der kom dog ikke noget ud af det fra R3s side. De blev derfor trætte af at vente på en afgørelse og besluttede sig for at melde begge selskaber ud af investorgruppen med udgangen af 2009. Posten blev gerne åbnet ude i receptionen, hvorefter hun fik den bragt ind. Den post, som LC skulle have, blev lagt til ham. Efter de havde meldt selskaberne ud, modtog de ikke yderligere materiale fra R3. R3 ville heller ikke tale med dem, hvis de ringede. Der var åbenbart blevet talt om internt i R3, at de ikke måtte få informationer. LC havde et særlig dårligt forhold til advokat MT, som var ansvarlig for investorgruppen, idet LC på et tidspunkt vist fik skældt advokaten voldsomt ud. Hun vil nærmest mene, at de på et tidspunkt kom i "bad standing" hos R3. Hun har set informationsbrev nr. 20 fra R3, og det var før det bindende svar fra SKAT. Efter de tabte sagen i landsretten, sagde LC, at de i det mindste skulle sørge for at få skattefradrag for deres tab. De søgte derfor om genoptagelse hos SKAT. Først havde en revisor udarbejdet et udkast til brevet, men LC syntes, at det var for omstændeligt formuleret. Han lavede derfor selv brevet af 18. april 2013 i et meget præcist og tydeligt sprog. Hun kan godt huske brevet fra R1 dateret den 26. oktober 2012. Det var i forbindelse med det brev, at hun så og hørte om informationsbrevet fra R3 for første gang. Det er LC, der har forfattet brevet af 18. april 2013 til SKAT fra A. De fortalte A, at det også var relevant for hende at søge om genoptagelse hos SKAT. Hun drøftede brevets indhold med LC, men de talte ikke om det i detaljer med A. A skrev bare under. Dommen i sagen ved landsretten mod konkursboet gik dem imod, så de måtte betale penge tilbage til konkursboet. Hun kendte ikke til 6 måneders fristen i § 27 i skatteforvaltningsloven. Det er derfor en tilfældighed, at brevet fra A blev sendt lige inden 6 måneder efter, at brevet fra R1 var blevet udfærdiget. Hun kunne slet ikke forestille sig, at kravet på fradrag kunne være blevet forældet. Hun ved ikke, hvor R1 fik informationsbrevet fra R3 fra. Hun tror ikke, at LC har fået det fra andre. LC var ikke personligt medlem af investorgruppen under R3, og han modtog ikke personlige henvendelser/breve fra R3. Hun kan således ikke forstå, hvorfor der er refereret et brev til LC fra R3 i brevet fra Skatterådet dateret den 21. maj 2013 med det bindende svar om muligt fradrag.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at genoptage As skatteansættelser for årene 2000-2004, idet tabet først blev realiseret i 2005, da G1 blev erklæret konkurs.

As skatteansættelse for 2005 kan efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, genoptages, hvis anmodningen om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter, at hun er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne. Det relevante tidspunkt for den nævnte reaktionsfrists begyndelse er således kendskabet til den ændrede skatteansættelse.

Landsretten lægger til grund, at det med dommene fra den tyske Højesteret i efteråret 2011 blev klarlagt på hvilken måde, der kunne ske fradrag for tab på investeringer i G1, og at de afsagte domme således kunne begrunde en ændret skatteansættelse for A i 2005.

I sin anmodning af 18. april 2013 til SKAT om genoptagelse henviste A til de tyske domme. Det blev under sagens behandling ved skattemyndighederne oplyst, at A havde ventet med at søge genoptagelse til den 18. april 2013, idet hun havde afventet det bindende svar, som hendes far LC havde anmodet om vedrørende egne forhold. Det blev således på intet tidspunkt - heller ikke over for Landsskatteretten - gjort gældende, at den sene anmodning om genoptagelse skyldtes, at hun først på et langt senere tidspunkt end november 2011 havde fået viden om de tyske domme. Af telefonnotatet af 7. maj 2014 fra Skatteankestyrelsen fremgår det herudover bl.a., at LC oplyste, at man havde modtaget informationsbrevene fra R3 Advokatfirma.

På den baggrund lægger landsretten - uanset at selskaberne pr. 31. december 2009 meldte sig ud af investorpuljen - til grund, at LC og selskaberne blev bekendt med informationsbrev nr. 20 fra R3 Advokatfirma i november 2011.

A har under denne sag forklaret, at hun personligt muligvis så informationsbrevet ligge på et skrivebord i firmaet, men hun mener ikke, at det blev sendt til hende, ligesom hun først læste informationsbrevet efter, at hun afgav forklaring i byretten i denne sag. Landsretten bemærker hertil, at A var og er medlem af bestyrelsen i G2 og medejer af G3, ligesom hun har haft sin daglige gang på fabrikken, hvor hun er ansat som kontorassistent, og hendes far er direktør. På denne baggrund er det uanset IAs forklaring godtgjort, at A i november 2011 blev bekendt med de tyske domme, der kunne begrunde en genoptagelse af hendes skatteansættelse for 2005. At hun herefter foreløbigt undlod at søge nærmere afklaring af, hvad dommenes indhold betød for hendes skatteansættelse, men i stedet afventede det bindende svar fra Skatterådet vedrørende LCs skatteansættelse, kan ikke betyde, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, først skal regnes fra et senere tidspunkt end november 2011.

Landsretten tiltræder på den baggrund, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for As anmodning om genoptagelse skal regnes fra ultimo november 2011, og at A herefter ikke rettidigt har søgt om ekstraordinær genoptagelse.

Landsretten tiltræder endvidere, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra overskridelse af 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet for landsretten med 15.000 kr. til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, herunder at hovedforhandlingen alene varede ½ dag.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten med 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

SKM2015.680.BR