Dokumentets metadata

Straf - momssvig - hæleri - frifindelse

T var som forhold 1 tiltalt for i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015 i forening med en ukendt medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, som stifter og direktør af en virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T for januar 2015 angav et momstilsvar på -7.492.740 kr., ligesom T for februar 2015 angav et momstilsvar på -2.286.463 kr. uagtet, at virksomhedsmomstilsvar for 1. kvartal 2015 rettelig var 0 kr. Statskassen blev derved unddraget for 9.779.203 kr. i moms. T var som forhold 2-4 tiltalt for den 7. april 2020 på sin bankkonto uberettiget at have modtaget eller skaffet sig selv eller andre del i udbytte på henholdsvis 547 kr., 1.000 kr. og 557 kr. opnået ved en strafbar lovovertrædelse. T nægtede sig skyldig og forklarede, at han var bevidst om, at han ved at aflevere NemID, pas, m.m. til tredjemanden, som stod for oprettelsen af firmaet, ville stå som personlig ejer af firmaet med hjemadresse hos ham. T var bange for tredjemanden, der kendte nogle barske personer og var kokain misbruger. T vidste, at tredjemanden skulle oprette et selskab, fordi han havde fået en idé, men T vidste ikke, hvad det gik ud på, og T havde været fordrukken og nem at påvirke dengang. T ønskede at bruge firmaet til at få fratrukket moms ved indkøb af musikinstrumenter. I perioden blev T opmærksom på, at han manglede penge på sin bankkonto, hvilket han mistænkte tredjemanden for at være skyld i. Han modtog et brev fra told- og skatteforvaltningen om negativt momstilsvar i firmaet på 7 mio. kr., som han ikke gjorde noget ved efter samtale med tredjemanden. Byretten fandt T skyldig i tiltalen i forhold 1. Idet T indvilgede i oprettelsen af firmaet med ham selv som personlig ejer og afleverede NemID, pas m.m. til en anden person, som stod for registreringen, og at T ønskede at bruge firmaet til at få tilbagebetalt moms, samt i forløbet var vidende om, at told- og skatteforvaltningen rettede henvendelse til ham om negativ momsangivelser i firmaet på flere millioner kroner, som han forholdt sig passiv til, samtidig med at T havde mistanke om, at tredjemand havde adgang til hans bankkonti, vurderede retten, at T ikke at havde været helt uvidende om hvad der skete, og havde accepteret risikoen for, at der ikke blev foretaget afregning af moms i overensstemmelse med reglerne herom i virksomheden han var personlig ejer af. Ved denne positive indvilligelse havde T handlet forsætligt (dolus eventualis). T frifandtes for de øvrige forhold på grund af manglende beviser. T idømtes 2½ års fængsel betinget samt en tillægsbøde på 2.500.000 kr. Ved fastsættelsen af fængselsstraffen lagde byretten vægt på den beskedne rolle som T havde haft i den personligt ejede virksomhed, som blev brugt til kriminalitet. T ankede byretsdommen med påstand om frifindelses, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens bevisresultat, subsidiært domfældelse efter momslovens bestemmelser for groft uagtsomt forhold, og skærpelse. Landsretten frifandt T. Der var ikke ført bevis for, at T selv havde foretaget handlinger, der havde rettet sig mod gennemførelsen af momsunddragelsen, herunder indlevering af momsangivelser, frembringelse af og indlevering af dokumentation eller efterfølgende dokumentation eller efterfølgende korrespondance med told- og skatteforvaltningen. Det var heller ikke bevist, at T havde talt i telefon med told- og skatteforvaltningens medarbejder. Sammenholdt med T's forklaring om baggrunden for hans udlevering af sit pas og NemID til tredjemand, hans livssituation i gerningsperioden og relation til tredjemanden og hans manglende kendskab til, hvad der foregik med hensyn til selskabet, fandtes forsæt til at begå momsunddragelse sammen med tredjemanden ikke bevist. T fandtes heller ikke ved at udlevere sit pas og NemID til tredjemanden med henblik på oprettelse af en enkeltmandsvirksomhed med T som indehaver ved grov uagtsomhed, at have medvirket til et forhold omfattet af momslovens § 81, stk. 1, nr.1.

Dom fra byretten

DOM

afsagt den 8. september 2021

Rettens nr. A1-2181/2020

Politiets nr. 0700-76402-00048-16

Anklagemyndigheden

mod

T1 cpr-nummer (red.cpr.nummer.fjernet)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. februar 2020, mens tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 27. august 2020.

T1 er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, ved for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. marts 2015, i forening med en ukendt medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, som stifter og direktør af virksomheden G1-virksomhed, tidligere G2-virksomhed, CVR ...11, beliggende på adressen Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte for januar 2015 angav et momstilsvar for virksomheden på -7.492.740 kr., ligesom tiltalte for februar 2015 angav et momstilsvar på -2.286.463 kr., uagtet at virksomhedens momstilsvar for 1. kvartal 2015 rettelig var 0 kr., alt hvorved statskassen led et formuetab på 9.779.203 kr. eller nærliggende risiko herfor.

2.

straffelovens § 290, stk. 1,ved den 7. april 2020 på sin bankkonto ((red.bankkonto.fjernet)) uberettiget at have modtaget eller skaffet sig selv eller andre del i udbytte der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte modtog 547,00 kr., uagtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse.

Std 75284

3.

straffelovens § 290, stk. 1,ved den 7. april 2020 på sin bankkonto ((red.bankkonto.fjernet)) uberettiget at have modtaget eller skaffet sig selv eller andre del i udbytte der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte modtog 1.000 kr., uagtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse.

4.

straffelovens § 290, stk. 1, ved den 7. april 2020 på sin bankkonto ((red.bankkonto.fjernet)) uberettiget at have modtaget eller skaffet sig selv eller andre del i udbytte der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte modtog 557,00 kr., uagtet at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om en tillægsbøde på én gang det unddragne beløb i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F1-bank har påstået, at tiltalte skal betale 1.729,00 kr. i erstatning

(forhold 2-4)

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T1 og af vidnerne medarbejder WK fra Skattestyrelsen, ØJ og ND.

Tiltalte, T1, har forklaret, at det var ham, der stod som ejer og direktør hos G1-virksomhed på papiret. Selskabet var stiftet på hans private adresse i Y2-by. Han boede på adressen dengang i 2015, og han havde boet der siden 1. december 2006. Han har siden mistet sit hjem, og han bor der ikke mere. Han kendte ikke noget til e-mailen T1@gmail.com, og han havde ikke oprettet den eller brugt den. Han brugte andre e-mails. (red.email.fjernet) var en mail, han havde haft i mange år, siden hotmail har eksisteret. Han vidste ikke, om mailadressen var blevet brugt til selskabet, og han havde ikke haft noget med det at gøre. Han bruger stadig sin adresse hos hotmail. Det var ikke ham, der havde oprettet firmaet, men NP, der havde oprettet det i tiltaltes navn. NP havde bedt om tiltaltes NemID og pas, så han kunne oprette firmaet i tiltaltes navn. Han havde selv udleveret sit NemID og pas til NP, men han vidste ikke, hvad firmaet skulle være. Han vidste, at NP lavede nogle ting, og så udleverede han det, så NP kunne oprette et selskab. Han vidste, at NP ville lave et selskab med hans navn og gøre det på hans private adresse, og NP havde kendskab til hans e-mail i forvejen. NP skulle oprette et selskab, fordi NP havde fået en idé, men tiltalte vidste ikke, hvad det gik ud på, og tiltalte havde i øvrigt været fordrukken og nem at påvirke dengang. NP var et menneske, han var lidt bange for. Han havde ikke haft indflydelse på firmaet, og han havde ikke fået penge for det. Han var blevet plukket af NP, der også havde stjålet penge fra hans konto og oprettet mange ting i hans navn, og det betaler han for i dag. Han havde ikke spurgt, hvad firmaet skulle lave, da han havde været meget fordrukken og havde det svært med angst. Han var blevet manipuleret og overtalt. Han kendte NP fra deres efterskoletid, og han troede, at de var venner, men NP havde udnyttet ham.

Foreholdt forhold 1, bilag 2, forklarede tiltalte, T1, at han var blevet afhørt af politiet, og han nok havde forklaret sådan til politiet. Han turde ikke at nævne navne dengang, fordi han var bange for at han ville blive skudt ned, da NP kendte nogle barske personer. Han kendte nogle af NPs venner, og de havde haft nogle fælles venner. Han og NP havde haft en periode, hvor de ikke havde snakket sammen, og da havde han ikke vidst, hvad NP foretog sig, men det var nu gået op for ham, hvilken person NP egentlig var. Han tænkte, at NP ville udnytte hans navn til at berige ham selv, men han var ikke sikker på, hvad ideen har været. NP var kokainmisbruger og hemmelighedsfuld i en lang årrække, også dengang i 2015.

Han kendte ikke til bankkontoen i Y3-land. Foreholdt faneblad 12, forklarede tiltalte, T1, at han havde haft en konto i F1-bank, hvor kontonummeret sluttede med (red.kontonummerslutning.fjernet), men det var mange år siden, at han havde haft den. Han havde ikke brugt kontoen i 2015, og han havde ikke brugt den i meget lang tid. Han kendte ikke til kontoudtoget. Kontoen var ikke oprettet i forbindelse med firmaet, og han havde haft kontoen, siden han var knægt.

Kontoen i F2-bank med slutnummer i kontoen (red.kontonummerslutning.fjernet) havde han stadig den dag i dag. Han havde lavet indsigelser i banken sidste år, og kontoen var ikke oprettet i forbindelse med selskabet. NP havde haft adgang til kontoen i F2-bank, selvom han havde skiftet NemID og bankkort. Det var NP, der selv havde skaffet sig adgang til kontoen via NemID'et, og han havde ikke givet ham direkte adgang. Det var ikke hensigten, at NP skulle have adgang til bankkontoen. Han havde løbende fået pension ind fra G3-virksomhed, men han havde ikke haft overblik over, hvad der var på kontoen, da han ofte bare hævede penge ved en automat. Når der står "BGS P" eller lignende på kontoudtog, så var det NP, der havde overført penge. NP havde brugt hans konto igennem lang tid, men det var først i dag, at han nu så kontoudtogene.

Kontoen i F2-bank, hvis kontonummer slutter på (red.kontonummerslutning.fjernet), havde han aldrig selv oprettet, og han vidste, at det var NP. NP havde brugt det til noget telefon. Han fandt ud af, at NP havde oprettet denne konto, da han blev ringet op af banken, og der fik han lukket kontoen. Han havde prøvet at lave indsigelser i banken sidste år i forhold til misbrugen af hans konto. Han havde aldrig modtaget kontoudtog fra kontoen, heller ikke pr. brev. NP havde haft adgang til hans lejlighed og hans post. Han havde haft netbank i 2015, og NP havde haft adgang til Netbanken via hans NemID. NP fik tiltaltes pas og NemID med kode udleveret én gang, og det havde NP misbrugt. NP havde tiltvunget sig adgang til hans bankkort og pinkode ved at presse ham. Hvordan NP havde gjort alt det, forvirrede ham. Han havde nogle gange opdaget, at han havde mindre penge på sin konto, men han var bange, og han turde ikke gå til nogen. Han måtte låne hos familie og venner i stedet. Han havde været temmelig bange for NP dengang, og det er han stadig.

Han havde ikke haft noget at gøre med moms i selskabet, og han vidste ikke, at det skulle ske. Han vidste ikke, hvad selskabet lavede. Foreholdt faneblad 2, forklarede tiltalte, T1, at det materiale, der var sendt fra SKAT, havde han ikke modtaget. NP havde jo haft en nøgle til hans lejlighed og post. NP havde nogle gange boet hos ham. Han havde engang fået et brev om, at han skulle have penge tilbage i moms på et beløb á 7.000.0000 kr., og det skræmte ham meget. Han havde spurgt NP, hvad det var, men det skulle NP nok tage sig af, hvorfor han ikke gjorde mere ved det. Han havde ikke tidligere spurgt ind til selskabet, og han havde ikke kendskab til forløbet. Han havde ikke fået andre breve eller afgørelser fra SKAT. Foreholdt faneblad 6, forklarede han, at ikke havde afleveret noget materiale til SKAT, og han havde ikke set, at han havde modtaget en kvittering herfor. Han kendte ikke til kontoen i Y3-land, og han kendte ikke til samarbejdsaftaler i udlandet i øvrigt. Han havde ikke haft kontakt med SKAT, og foreholdt faneblad 15, forklarede han, at han ikke havde skrevet under på den pågældende samtykkeerklæring.

Firmaet G4-virksomhed var et firma, der sagde ham noget. Han formodede, at det var ØJ, som han kendte gennem NP, der havde firmaet. ØJ havde tidligere stået med et tæskehold og ville have fat i NP. Han vidste ikke, at der skulle have været noget mellem G1-virksomhed og G4-virksomhed. Han kendte ikke til nogle kontrakter eller fakturaer.

Foreholdt bilag 1-2, forklarede tiltalte, T1, at han kan vedstå at have forklaret sådan til politiet. Han ville bruge det oprettede selskab til at kunne trække momsen fra vedrørende musikinstrumenter som han købte. Det kom dog til at handle om noget andet, og han fandt ud af, at NP havde en anden hensigt.

Hans lejlighed var senere brændt ned, og han havde mistet sit NemID, kort og pas, hvorfor han havde bestilt nye. NP havde alligevel fået adgang til hans konto. Han vidste ikke, om NP tog hans NemID, hver gang han modtog et nyt. Han havde engang fået et nyt bankkort, som han ikke havde taget ud af konvolutten. Han kunne se, at der var blevet hævet penge. Han havde derefter ringet til banken, der havde oplyst ham om, at kortet altså var i brug. Han måtte i banken, da han fandt ud af, at der var en konto, hvis nummer sluttede på (red.kontonummerslutning.fjernet). Han havde forsøgt at lukke den én gang, og banken havde sagt, at der var aktivitet på kontoen. Han havde lavet indsigelser herefter.

Han havde set, at der manglede beløb på kontoen, og han vidste, at NP havde optaget lån i hans navn, som han også havde en stak breve fra. Det var lånefirmaer, der var efter ham. Der var lån for over 1.000.000 kr. Der kørte fogedsager mod ham på grund af lånene. Der var telefonabonnementer. Han vidste ikke, om misbruget stadig var i gang. Han fik ikke noget post på sin hotmailadresse mere.

Vidnet skattemedarbejder WK har forklaret, at han er ansat i SKAT, hvor han har været siden 2000, og han arbejder med moms. Han er revisoruddannet. Han har været den primære sagsbehandler på skattesagen. Det var i SKAT's kontrol, at sagen var startet op, men han kendte ikke bevæggrundene herfor. De havde modtaget 2 ringbind med materiale i form af regnskabsmateriale, udbetalingskonto og 2 bilagsmapper med primære købs- og salgsfakturaer, og han kunne ikke huske, om der var mere. Udbetalingskontrollen havde ment at sagen havde en vis kompleksitet, og de sendte den derfor til hans afdeling. Han havde i sagen vurderet, at han havde brug for verificering af nogle oplysninger i udlandet om bl.a. kontoudtoget, og han sendte en bistandsanmodning til Y3-land. Y3-land meddelte, at de ikke kendte virksomheden eller kontonummeret. Han havde også sendt anmodninger til Y4-land, Y5-land og Y6-land for at verificere salgsfakturaerne. Y5-land og Y4-land svarede, at de pågældende skattemyndigheder havde snakket med virksomhederne, som salgsfakturaerne var sendt til, og disse virksomheder kendte ikke virksomheden. Y6-land svarede først i 2016, og de kunne ikke få oplysningerne verificeret.

Det var ham, der havde sat købsmomsen til 0 kr. på baggrund af de oplysninger, og at han ikke kunne skabe kontakt til virksomheden. Han kunne ikke huske, hvor mange kontoudtog, han tjekkede igennem. Han tjekkede om nogle af de fakturaer fra G4-virksomhed også fremgik af kontoen fra Y3-land.

Den negative moms i den pågældende sag skulle dække over nogle teleydelser, og det var svært at se ud fra de fakturaer, hvad det dækkede over. Han formodede, at det man købte ind kunne overføres til salgsfakturaerne, men sammenholdte han det, kunne han ikke finde en sammenhæng. De havde modtaget nogle samarbejdskontrakter, der kom fra G1-virksomhed. Der havde været angivet en salgsmoms på 0 kr., og når der sendes til udlandet, er det som udgangspunkt momsfritaget. Den første momsangivelse havde nok været i december 2014, og han kunne ikke se, at de havde haft en omsætning for 50.000.000 kr. Afgørelsen havde ikke været påklaget. De havde været i kontakt med rigspolitiet, fordi det skulle man dengang, hvis man drev televirksomhed. Rigspolitiet havde svaret, at han skulle kontakte Erhvervsstyrelsen, hvilket han ikke nåede. Virksomheden var ikke registreret ved rigspolitiet, og han vidste fra en tidligere sag, at det skulle man. Han vidste ikke umiddelbart, hvad virksomheden lavede, udover at det vedrørte teleydelser. Han havde bedt om G1-virksomhed's kontoudtog, og der fik han noget, der lignede private konti. Han fik aldrig bogføringen ind, og han fandt ikke noget, der kunne generere omsætningen. Han havde ikke haft fysisk kontakt med virksomheden, men telefonisk kontakt. Han havde snakket med en, der havde et udenlandsk navn, som havde startet med N. Han kunne ikke huske, om han havde talt med T1 i telefonen. Der var nogle, der havde afleveret materiale for virksomheden, som var to venner til T1. Han kunne ikke huske, om T1 havde kontaktet ham.

En samtykkeerklæring er noget, som sendes ud af SKAT til underskrift, hvis der eventuelt er mistanke om strafbare forhold. Han havde sendt en sådan samtykkeerklæring til adressen, men denne var ikke kommer underskrevet retur. Han var ikke af den opfattelse, at firmaadressen skulle have været noget andet sted end den angivne adresse.

Vidnet ND har forklaret, at der den 7. april 2020 blev hævet 3 beløb på hans konto, men han kunne ikke huske beløbene 100 procent. Han var på vej på arbejde, da han skulle tjekke sin konto, og den stod bare i 0, og der var 3 forskellige kontohævninger. Han havde spurgt sin far, hvad han skulle gøre, og han ringede derefter til F1-bank og spærrede sine konti, og han ringede også til politiet. Han havde ingen idé om hvem, der havde flyttet pengene. Han havde prøvet noget lignende før, hvor han lavede en indsigelse mod, at han skulle betale for en telefon, og det endte med, at han ikke skulle betale for den. Han kender ikke NP eller T1.

Vidnet ØJ har forklaret, at han kendte til selskabet G4-virksomhed, og at det stod i hans navn. Det var ikke et selskab, han havde oprettet. Da han opdagede, at selskabet eksisterede, lukkede han det med det samme. Han lukkede selskabet, fordi han havde modtaget en masse inkassobreve. Han havde ringet til firmaerne og Vestegns Politi. Han ringede til ham, der havde oprettet selskabet i hans navn. Han kendte ikke til aftalen mellem G1-virksomhedm og G4-virksomhed. Han kendte NP fra byen på Y7-by, og de havde boet sammen i en kort periode, indtil han fandt ud af, at virksomheden var der. Han mente, at NP havde noget med den virksomhed at gøre. Han havde mødt T1 tre gange i løbet af et par år. Vidnet, ØJ, havde boet ved NP, men han kunne ikke huske perioden, men nok indtil 2015, og det kunne godt havde været omkring tidspunktet for firmaets stiftelse. Han fik inkassobreve, fordi hans identitet blev misbrugt. Han havde ikke mistanke mod andre end NP. Han vidste, at det var ham, der havde misbrugt hans identitet. Han havde blokeret NP, og han havde ikke set ham siden, de blev uvenner. Han havde sidst set NP den dag, hvor han selv havde lukket firmaet, fordi de blev uvenner. Nu skyldte han 200.000 kr. på grund af NP. NP havde optaget lån i hans navn, uden at han vidste det, og han havde ikke fået del i pengene. NP havde luftet tanken om at starte firmaet, og det havde han i en kort periode været varm på, men han ville ikkedeltage i det, fordi han fik et arbejde. Da det var NP, som havde luftet tanken om dette, så mistænkte han NP. Han havde skrevet til NP om, at NP skyldte ham penge, hvorefter han fik svar om, at han ville få dem inden for et par uger, men så havde NP blokeret ham, og han havde ikke hørt fra NP siden. Fra fire måneder før han lukkede firmaet, så boede han sammen med NP. NP og han havde boet fast sammen i Y8-by, men han vidste, at NP også havde boet ved T1 et par år, så der kunne NP også være nogle gange. Han havde mødt T1 Y2-by, hvor T1 boede, og de havde besøgt ham. Han havde engang været på T1s adresse for at skulle snakke med NP, fordi han var vred på ham, og han mistænkte NP for at have misbrugt hans identitet.

Tiltalte er tidligere straffet, blandt andet ved

Dom af 22. oktober 2018 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 89, som blev gjort betinget mod en prøvetid på 2 år, herunder 1 år under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår.

Dom af 20. september 2018 for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1 med 6 dagbøder a 450 kr.

Dom af 28. februar 2017 for overtrædelse af straffelovens § 279, § 171 og § 279 a, jf. til dels § 21 med fængsel i 4 måneder, betinget, prøvetid 1 år.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 12. juli 2021 oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, samt anbefalet, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen, og at der fastsættes et betinget vilkår om, at tiltalte skal undergive sig psykiatrisk behandling, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at oplysningerne i personundersøgelsen er korrekte. Han arbejder med sig selv og er i behandling med antabus mod alkoholmisbrug. I de seneste 3 måneder har han ikke haft tilbagefald til misbrug af alkohol. Han bor fortsat på forsorgshjemmet (red.forsorgshjem.fjernet), og der er intet nyt om en ny bolig. Der er meget udskiftning på forsorgshjemmet, så det er svært at bo der. Han har haft tilbagefald med hensyn til misbrug af hash. Han ønsker at komme i gang med musik igen. Det har altid været hans liv. Han er indstillet på at undergive sig vilkår i en betinget dom.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Ud fra bevisførelsen, særligt sagens dokumenter som bankudskrifter m.v., kan det lægges til grund, at virksomheden G1-virksomhed foretog uberettiget momsangivelser som angivet i anklageskriftet.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at virksomheden G1-virksomhed blev oprettet med tiltalte som personlig ejer med hjemadresse hos tiltalte.

Tiltalte har forklaret, at han var bevidst om dette, da han afleverede NemID, pas m.m. til en person ved navn NP, som stod for oprettelsen af firmaet.

Tiltalte har forklaret, at han ønskede at bruge firmaet til at få fratrukket moms ved indkøb af musikinstrumenter.

Herudover har tiltalte forklaret, at han i den periode blev opmærksom på, at han manglede penge på sin bankkonto, hvilket han mistænkte NP for at være skyld i, og at han modtog et brev fra skatteforvaltning om negativ momstilsvar i firmaet på 7.000.000 kr., hvilket han ikke gjorde noget ved efter samtale med NP.

Efter det oplyste må det lægges til grund, at tiltalte kun i meget begrænset omfang beskæftigede sig med firmaet.

Ud fra det oplyste om firmaet var der ingen reelle aktiviteter i dette, mens det eksisterede i perioden fra den 15. december 2014 til den 12. juli 2015.

På det foreliggende grundlag, hvor tiltalte indvilgede i oprettelsen af firmaet med ham selv som personlig ejer og afleverede NemID, pas m.m. til en anden person, som stod for registreringen, og tiltalte ønskede at bruge firmaet til at få tilbagebetalt moms, samt i forløbet var vidende om, at skatteforvaltningen rettede henvendelse til ham om negativ momsangivelse i firmaet på flere millioner kroner, som han forholdt sig passiv til, samtidig med at tiltalte havde mistanke om, at NP havde adgang til hans bankkonto, finder retten, at tiltalte ikke har været helt uvidende om hvad der skete, og accepterede risikoen for, at der ikke blev foretaget afregning af moms i overensstemmelse med reglerne herom i virksomheden han personlig var ejer af. Ved denne positive indvilligelse har tiltalte handlet forsætligt (dolus eventualis).

Retten finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 2-4

Tiltalte har forklaret, at han ikke havde viden om denne yderligere bankkonto, før han blev tiltalt, og at han i perioden efter 2015 har forsøgt, at få orden på de økonomiske situationer som NP har bragt ham i blandt andet ved at udskifte NemID, hvorfor han var af den overbevisning, at NP ikke længere kunne misbruge hans identitet.

Efter det oplyste om bankkontoen, herunder transaktioner på denne frem til overførsel af de pågældende midler, og sagens øvrige oplysninger, finder retten, at mod tiltaltes benægtelse og forklaring herom, er der ikke tilstrækkeligt bevis til domfældelse, hvorfor tiltalte frifindes i disse forhold.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 28. februar 2017 og

22. oktober 2018, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Tiltalte skal desuden betale en tillægsbøde på 2.500.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den beskedne rolle som tiltalte har haft i den personligt ejede virksomhed, som blev brugt til kriminalitet.

I formildende retning har retten også tillagt det betydning, at der har været en lang sagsbehandlingstid, særligt hos politi- og anklagemyndighed, der ikke kan tilskrives kompleksiteten i sagen eller tiltaltes handlinger.

På denne baggrund, og det oplyste om tiltaltes forhold, finder retten, at udgangspunktet om ubetinget frihedsstraf for den type kriminalitet undtagelsesvist kan fraviges, således at straffen gøres betinget.

Idet tiltalte frifindes i forhold 2-4, er der ikke grundlag for at tilkende erstatning til F1-bank.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig psykiatrisk behandling.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Dom fra Østre Landsret

Afsagt den 19. april 2023 af Østre Landsrets 11. afdeling

(landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Morten Christensen og Benjamin Juul Johansen (kst.) med domsmænd).

11. afd. nr. S-2638-21:

Anklagemyndigheden mod

T1

(cpr.nr. (red.cpr.nummer.fjernet))

(advokat Martin Simonsen, besk.)

Retten i Glostrups dom af 8. september 2021 (A1-2181/2020) er anket af tiltalte T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse af byrettens bevisresultat, subsidiært domfældelse efter momslovens bestemmelser for groft uagtsomt forhold, og skærpelse.

Supplerende om sagens oplysninger

Det fremgår af politirapport af 9. december 2021 bl.a., at politiet havde forsøgt at kontakte NP på bl.a. telefonnummer (red.telefonnummer.fjernet) og (red.telefonnummer.fjernet), som ifølge politiets systemer var relateret til NP.

Af politirapporter af 20. maj 2022 fremgår, at IP-adressen (red.ip.adresse.fjernet) var udbudt af G5-virksomhed, og at IP-adressen tilhørte en firewall, som blev delt mellem alle boligselskabets beboere fordelt over ca. 1.500 lejemål, herunder lejemål på

Y9-adresser. Af SKATS ansvarsredegørelse med bilag fremgår, at virksomheden G1-virksomhed inberetning af moms den 25. februar 2015 blev foretaget fra IP adressen (red.ip.adresse.fjernet).

Vidnet NP er ved anklageskrift af 21. august 2022 ved Retten i Glostrup tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 89, ved for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 i forening med tiltalte for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding som faktisk indehaver af selskabet G1-virksomhed, tidligere G1-virksomhedion, CVR ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet NP for januar 2015 angav momstilsvar for virksomheden på 7.492.740 kr., ligesom NP for februar 2015 angav momstilsvar på 2.286.463 kr., selvom virksomhedens momstilsvar rettelig var 0 kr., alt hvorved statskassen led et formuetab på 9.779.203 kr. eller nærliggende risiko herfor.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet WK.

Den i byretten af vidnet ØJ afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

NP, der har været lovligt indkaldt til som vidne at afgive forklaring for landsretten, er udeblevet uden oplyst lovligt forfald. Landsretten har under hovedforhandlingen afsagt kendelse om ikke af denne grund at udsætte sagen.

Tiltalte har forklaret bl.a., at firmaet skulle oprettes, så han kunne indkøbe musikinstrumenter og trække momsen fra. Han har været aktiv musiker i mange år i et band, der spillede som husorkester på et værtshus. Han ville gerne forsøge at tjene penge ved at spille musik. I den forbindelse kunne det komme på tale at fradrage moms på køb af musikinstrumenter. NP havde sagt, at han kunne hjælpe tiltalte med det. Derfor udleverede tiltalte sit pas og NemID til NP. Firmaet blev imidlertid ikke til det, som han havde tænkt. NP var dygtig til it og lignende. Han havde bl.a. drevet og oprettet firmaer. NP sagde, at han kunne trække moms fra, hvis han blev registreret som musiker.

Han var bange for NP, der havde kontakter til narko- og bandemiljø. NP opbevarede på et tidspunkt en pistol i tiltaltes hjem, som tiltalte bad ham om at fjerne. NP sov i perioder i tiltaltes hjem og havde nøgle til lejligheden. Han kom også og brugte tiltaltes computer. Nogle gange havde han suspekte typer med i lejligheden. Han kom i lejligheden, som det passede ham.

Kontoen i F2-bank med slutcifrene 152 blev rettelig først lukket, efter at tiltalte havde afgivet forklaring i byretten. Det skete omkring hans flytning i august 2022. Han kan ikke erindre at skulle have modtaget en samtykkeerklæring til underskrift fra SKAT. Han har sidenhen fået nyt NemID, men har endnu ikke fået et nyt pas.

I 2015 brugte han ikke den konto i F1-bank, der har slutcifrene (red.kontonummerslutning.fjernet). Han ophørte med at benytte kontoen omkring årsskiftet 2014/15. Han kender ikke til posteringen med teksten "NP" eller de beløb, der i øvrigt fremgår af kontoudtog vedrørende kontoen. NP har haft adgang til kontoen. Der fremgår nogle helt afsindigt store posteringer, som han ikke kan redegøre for. NM, som er anført i en postering, er en af tiltaltes venner. Det er muligt, at posteringen vedrører et lån. Tiltalte var meget afhængig af lån i den periode fra venner m.fl. Det kan muligvis have været ham selv, der har foretaget de mindre forbrugskøb i supermarkeder m.v., men det kan også være, at det er NP, der har foretaget indkøbene.

NP havde hans dankort og tog penge fra kontoen i F2-bank med slutcifrene (red.kontonummerslutning.fjernet). NP havde truet ham til at udlevere dankortet. NP var i besiddelse af dankortet den 30. april 2015. Der figurerer i kontoudtoget vedrørende denne konto en masse forbrugsposter, som han slet ikke kender ti som f.eks. G6-virksomhed og

Restaurant G7-virksomhed. Hans pension gik ind på kontoen.

Han har ikke oprettet telefonnummeret (red.telefonnummer.fjernet). Han mener at huske, at han engang har ringet til det nummer for at få fat i NP.

Vidnet WK har forklaret bl.a., at efter indholdet af bilag 20 til Skats ansvarsredegørelse må indberetningen af negativ moms på ca. 7,4 mio. kr. være foretaget elektronisk den 25. februar 2015. Den negative momsangivelse på ca. 2,3 mio. kr. den 5. maj 2015 må også være foretaget elektronisk. Den person, han flere gange talte i telefon med, præsenterede sig som Ronnie. Han har på intet tidspunkt mødt nogen af de implicerede personer.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han fortsat er i antabusbehandling. Han har haft enkelte tilbagefald senest i påsken 2023. Han tager antabus to gange om ugen. Han har siden 1. august 2022 boet i egen lejlighed i Y2-by. Det fungerer godt. Han ryger lidt hash i ny og næ, men det er noget, han kan kontrollere. Den person, som tiltalte omtalte under straffesagen i 2017 mod ham, var NP. Han ønskede dengang af frygt ikke at oplyse navnet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, i overensstemmelse med anklagemyndighedens og forsvarerens samstemmende tilkendegivelser, at virksomheden G1-virksomhed ikke har haft transaktioner, som giver grundlag for de negative momsangivelser på henholdsvis 7.492.740 kr. og 2.286.463 kr., og at momsangivelserne således i det hele er uberettigede.

Spørgsmålet for landsretten er herefter i første række, om det er bevist, at tiltalte i forening med en medgerningsmand NP ifølge anklagemyndighedens anklageskrift af 21. august 2022 i sagen mod samme har afgivet de urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen med forsæt til at unddrage statskassen afgift.

Det dokumentationsgrundlag, som har været anvendt af gerningsmændene i forbindelse med den begåede momsunddragelse, har navnlig omfattet en fiktiv kontrakt mellem virksomheden G4-virksomhed og G1-virksomhed og et stort antal fiktive fakturaer, der fremstår som udstedt af G4-virksomhed til G1-virksomhed. Efter vidnet ØJs forklaring lægger landsretten til grund, at G4-virksomhed blev oprettet i vidnets navn uden hans vidende, og at han ikke havde kendskab til aftalen mellem G4-virksomhed og G1-virksomhed. Landsretten lægger endvidere til grund, at der ikke var forretningsmæssige aktiviteter i G1-virksomhed. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at tiltalte på nogen måde har taget del i oprettelse m.v. af G4-virksomhed. Vidnet ØJ har derimod forklaret, at han mener, at NP havde noget med den virksomhed at gøre.

Der er af anklagemyndigheden efter byrettens dom i denne sag rejst tiltale mod NP for som faktisk indehaver af G1-virksomhed at have begået forsætlig momsunddragelse i forening med tiltalte.

Der er ikke ført bevis for, at tiltalte selv har foretaget handlinger, der har rettet sig mod gennemførelsen af momsunddragelsen, herunder indlevering af momsangivelser, frembringelse af og indlevering af dokumentation eller efterfølgende korrespondance med SKAT. Det er heller ikke bevist, at tiltalte har talt i telefon med Skats medarbejder.

Når disse omstændigheder sammenholdes med tiltaltes forklaring om baggrunden for hans udlevering af sit pas og NemID til NP, hans livssituation i gerningsperioden og relation til NP og hans manglende kendskab til, hvad der foregik med hensyn til G1-virksomhed, finder landsretten, at det ikke er bevist med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed, at tiltalte har haft forsæt til sammen med NP at begå momsunddragelse.

Landsretten frifinder derfor tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 289 og momslovens § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 1.

Landsretten finder endvidere, at det ikke er med fornøden sikkerhed er godtgjort, at tiltalte ved at udlevere sit pas og NemID til NP med henblik på oprettelse af en enkeltmandsvirksomhed med tiltalte som indehaver groft uagtsomt har medvirket til et forhold omfattet af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1. Landsretten har herved navnlig henset til tiltaltes forklaring om formålet med firmaet. Der er heller ikke i øvrigt fremkommet oplysninger om groft uagtsomme forhold.

På denne baggrund frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret:

T1 frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.