Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - Afslag på acontogodtgørelse - Hæftelse

Sagen angik, om en forening reelt var forpligtet til at betale et beløb til sagkyndig bistand, som der var ansøgt om omkostningsgodtgørelse for. På grundlag af en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder fandt Landsskatteretten, at foreningen ikke havde dokumenteret, at foreningen havde indgået en låneaftale med Danmarks Jægerforbund, hvorefter Danmarks Jægerforbunds betaling af beløbet til sagkyndig bistand var udtryk for et lån, som foreningen skulle tilbagebetale. Landsskatteretten fandt derfor, at foreningen ikke havde løftet bevisbyrden for, at foreningen reelt var forpligtet til at betale det omhandlede beløb til sagkyndig bistand. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

R1 Advokatanpartsselskab har på vegne af H1 ansøgt om acontogodtgørelse med 50 % af 40.000 kr. ekskl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har afslået R1 Advokatanpartsselskabs ansøgning om acontogodtgørelse med henvisning til, at H1 ikke er anset for at være forpligtet til at betale det ansøgte beløb.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 (herefter foreningen) er en forening, der blandt andet har til formål at fremme interessen for sportsskydning til bevægelige mål (flugtskydning).

SKAT (nu Skattestyrelsen) traf den 6. april 2017 afgørelse om, at foreningen ikke var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. SKAT anså derimod foreningen som et interessentskabslignende forhold/samarbejde, der ikke var et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor SKAT meddelte, at foreningen skulle lukke sit CVR-nummer og oprette sig som et interessentskab.

Den 30. juni 2017 påklagede R1 Advokatanpartsselskab (herefter foreningens repræsentant) på vegne af foreningen SKATs afgørelse af 6. april 2017 til Skatteankestyrelsen med påstand om, at SKAT skulle anerkende, at foreningen var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Klagen blev i Skatteankestyrelsen oprettet med sagsnr. 17-0988397 og behandles særskilt.

Foreningens repræsentant ansøgte på vegne af foreningen den 24. januar 2018 om acontogodtgørelse med 50 % af et beløb på 40.000 kr. ekskl. moms for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten. Af ansøgningsblanketten fremgik det, at der ikke var udbetalt godtgørelse tidligere, at Skatteankestyrelsen ikke havde truffet afgørelse i den påklagede sag, at kravet på acontogodtgørelse var overdraget til foreningens repræsentant, og at der ikke var indgået en skriftlig honoraraftale. Da der ikke forefandtes en skriftlig honoraraftale, havde foreningens repræsentant anført følgende om honoraret på ansøgningsblanketten:

"Vores timesats udgør 3.000 kr. + moms og en klagesag ved skatteankestyrelsen koster typisk 70.000 kr. excl. Moms. Oplyst pr. mail."

Vedlagt ansøgningen var faktura med fakturanr. 132449, der var udstedt den 27. september 2017 til foreningen af foreningens repræsentant. Fakturaen var på 50.400 kr. inkl. moms, hvoraf 400 kr. udgjorde klagegebyr til Skatteankestyrelsen, 40.000 kr. udgjorde udgifterne til den sagkyndige bistand, og 10.000 kr. udgjorde moms. Betalingen forfaldt ved fakturamodtagelsen.

Endvidere var der sammen med ansøgningen vedlagt et følgebrev af 27. september 2017 til fakturaen. Af brevet fremgik følgende:

"Jeg tillader mig at a conto afregne min bistand i klagesagen vedrørende SKATs afgørelse fa 6. april 2017, herunder for gennemgang af SKATs afgørelse, gennemgang af foreningens vedtægter og regnskaber og korrespondance mellem R2 og SKAT i sagen, korrespondance og telefonsamtaler med Danmarks Jægerforbund om foreningens aktivitet mv. samt udarbejdelse af klage af 30. juni 2017.
[…]"

SKAT anmodede den 15. april 2018 foreningens repræsentant om et time-/sagsregnskab og den e-mail, som repræsentanten havde henvist til på ansøgningsblanketten.

Foreningens repræsentant sendte den 22. maj 2018 følgende e-mail til SKAT:

"Under henvisning til SKATs brev af 15. april 2018 vedlægger jeg timeopgørelse, som ved en fejl kom med ansøgningen i et forkert format. Det hele skulle gerne være med nu, således at det fremgår hvornår bistanden er ydet. Endvidere vedlægger jeg ekstrakt af den omtalte mail med salæroplysninger som er afgivet overfor Danmarks Jægerforbund som repræsentant for den medlemsforening (klager), som vi har assisteret med den i sagen omhandlede klage til Landsskatteretten."

Af den vedlagte e-mail, der var dateret den 21. juni 2017 og sendt fra foreningens repræsentant til LM fra Danmarks Jægerforbund, fremgik følgende:

"Tak for et godt møde.

Du kan bede foreningerne om følgende fuldmagt:

UIGENKALDELIG FULDMAGT

Undertegnede forening giver hermed Danmarks Jægerforbund uigenkaldelig fuldmagt til at varetage foreningens interesser i forbindelse med foreningens sager mod SKAT [OVERSTREGNING I E-MAIL], herunder men ikke begrænset til at varetage foreningens klage/ankesag, anmodninger om aktindsigt [OVERSTREGNING I E-MAIL] etc. Med henblik på at varetage foreningens interesser bedst muligt. [OVERSTREGNING I E-MAIL]

Dato og bestyrelsens underskrift.

[OVERSTREGNING I E-MAIL]

Vores timesats udgør 3.000 kr.+ moms og som nævnt koster en klagesag ved skatteankestyrelsen typisk 70.000 kr. og opefter - igen som nævnt med mulighed for eventuel omkostningsgodtgørelse på 100 eller 50% alt efter udfaldet. [OVERSTREGNING I E-MAIL]"

Foreningens repræsentant har under behandlingen af klagesagen oplyst til Skatteankestyrelsen, at årsagen til, at Danmarks Jægerforbund rettede henvendelse til repræsentanten, var, at flere medlemsforeninger havde modtaget afgørelser fra SKAT, der mindede om SKATs afgørelse af 6. april 2017 til foreningen.

På baggrund af de indsendte oplysninger og materiale fra foreningens repræsentant den 22. maj 2018 anmodede SKAT den 28. maj 2018 repræsentanten om følgende:

"[…]
Tak for det indsendte materiale.

Vi må desværre oplyse, at det indsendte materiale har givet anledning til yderligere spørgsmål.

Derfor beder vi om at få dette senest den 11. juni 2018:

[…]

Vi har den 22. maj 2018 modtaget jeres mail af 21. juni 2017, hvor det fremgår, at R3 har afgivet honoraroplysninger til Danmarks Jægerforbund.

Det fremgår endvidere af R3s følgeskrivelse, at Danmarks Jægerforbund er indtrådt som repræsentant for H1.

SKAT er derfor i tvivl om honoraraftalen reelt er indgået mellem [foreningens repræsentant] og Dansk Jægerforbund og om H1 reelt hæfter for [foreningens repræsentants] honorar jf. skatteforvaltningslovens § 52 stk. 1.

På denne baggrund anmoder vi om, at få indsendt redegørelse og dokumentation for, om der er indgået aftale mellem Dansk Jægerforening og H1 om Dansk Jægerforenings fulde eller delvise betaling af udgifterne i klagesagen. SKAT ønsker endvidere redegørelse og dokumentation for aftaler indgået mellem [foreningens repræsentant] og Dansk Jægerforening.

SKAT skal endvidere anmode om indsendelse af forudgående kommunikation mellem [foreningens repræsentant] og H1.

[…]"

Den 12. juni 2018 indsendte foreningens repræsentant følgende redegørelse til SKAT:

"Jeg henviser til dit brev af 28. maj 2018 og kan oplyse følgende vedrørende mit klientforhold med H1:

Jeg er antaget som advokat for H1, som er klageberettiget part i sagen mod SKAT. Klagen er indgivet for H1, min faktura er udstedt til H1 og H1 har underskrevet anmodningen om a conto omkostningsgodtgørelse, som klageberettiget part. Jeg har oprettet sagen i mit system med H1 som klient og repræsenterer i det hele denne forening i sagen mod SKAT. Jeg repræsenterer ikke Danmarks Jægerforbund i sagen allerede fordi Danmarks Jægerforbund ikke er part eller klageberettiget i sagen.

Danmarks Jægerforbund er således ikke min klient, men agerer støtte til de medlemsforeninger som pt. har sager mod SKAT, herunder H1. Jeg har intet aftaleforhold med Danmarks Jægerforbund.

Forholdet er derimod det, at Danmarks Jægerforbund har fuldmagt fra H1 til at varetage foreningens interesser i forbindelse med sagen mod SKAT, jf. vedlagte fuldmagt. I henhold til de almindelige regler om fuldmagtsforhold hæfter fuldmagtsgiver - altså den klageberettigede H1. Fuldmægtigen - Danmarks Jægerforbund - hæfter ikke for retshandler indgået i henhold til fuldmagten.

Danmarks Jægerforbund har efter det for mig oplyste aftalt med H1 at dække foreningens udgifter i det omfang sagen tabes, hvilket jeg i øvrigt anser for usandsynligt. Jeg har ikke et klientforhold eller aftale med Danmarks Jægerforbund om betaling af mine fakturaer.

Til besvarelse af dine spørgsmål kan jeg således oplyse at H1 som fuldmagtsgiver og klageberettiget part er min klient og hæfter for mit salær. I overensstemmelse hermed er min faktura udstedt til foreningen.

Sagen er pt. på et stade hvor der alene er indgivet klage i sagen. Mit arbejde har derfor været baseret på det skriftlige materiale som jeg har modtaget, herunder som anført i specifikationen af min faktura af 27. september 2018:

"Gennemgang af SKATs afgørelse af 6. april 2017, gennemgang af foreningens vedtægter og regnskaber og korrespondance mellem R2 og SKAT i sagen, korrespondance og telefonsamtaler med Danmarks Jægerforbund om foreningens aktivitet mv. samt udarbejdelse af klage af 30. juni 2017.

Den egentlige sagsbehandling af klagen i Skatteankestyrelsen er ikke gået i gang endnu, så derfor foreligger der ikke yderligere korrespondance med foreningen endnu. Det kommer erfaringsmæssigt, ligeså snart Skatteankestyrelsen påbegynder sagsbehandlingen og der kommer indlæg fra SKAT, som kræver drøftelser med foreningen mv. om deres aktivitet, faktum mv. Enhver fremlæggelse af korrespondance mv. i en verserende sag mod SKAT forudsætter i øvrigt at min tavshedspligt respekteres.
[…]"

Den vedlagte fuldmagt, der havde Danmarks Jægerforbunds brevhoved og var underskrevet den 24. juni 2017 af formanden, sekretæren og et bestyrelsesmedlem i foreningen, havde følgende indhold:

"UIGENKALDELIG FULDMAGT FRA H1
Undertegnede forening giver hermed Danmarks Jægerforbund uigenkaldelig fuldmagt til at varetage foreningens interesser i forbindelse med foreningens sager mod SKAT, herunder men ikke begrænset til at varetage foreningens klage/ankesag, anmodninger om aktindsigt, anmodninger om bindende svar etc. Med henblik på at varetage foreningens interesser bedst muligt.

Danmarks Jægerforening er berettiget til at lade en advokat med speciale i skatteret varetage H1s interesser."

Skattestyrelsen udsendte den 19. oktober 2018 et forslag til afgørelse til foreningen, hvoraf det blandt andet fremgik, at Skattestyrelsen ikke agtede at imødekomme foreningens ansøgning om acontogodtgørelse, eftersom Skattestyrelsen fandt, at foreningen ikke hæftede for udgifterne til den sagkyndige bistand, der var udført i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen.

Forenings repræsentant kontaktede den 2. november 2018 telefonisk Skattestyrelsen, hvor repræsentanten ifølge Skattestyrelsens telefonnotat fra samtalen blandt andet oplyste følgende:

"[…]
[Foreningen repræsentant] påpegede, at Danmarks Jægerforbund er fuldmægtig for H1, dvs. at Danmarks Jægerforbund har fået en fuldmagt fra H1.

I forlængelse heraf oplyste [foreningen repræsentant], at såfremt regningen ikke blev betalt af H1, så ville H1 blive sendt til inkasso.

[Foreningen repræsentant] har ikke en betalingsaftale med Danmarks Jægerforbund. Danmarks Jægerforbund er en "overforening", som har en interesse i denne skattesag på deres medlemmers vegne.

H1 betaler for hele regningen. Danmarks Jægerforbund er som fuldmægtig i henhold til fuldmagten bemyndiget til, at antage en advokat til skattesagen. Der står i øvrigt ikke i fuldmagten, at Danmarks Jægerforbund hæfter.
[…]"

Endvidere indsendte foreningens repræsentant samme dag en e-mail til Skattestyrelsen med følgende indhold:

"[…]
Jeg skal som nævnt på vegne H1 bede Skattestyrelsen revurdere det fremsendte forslag til afgørelse vedrørende omkostningsgodtgørelse. Der er, jf. den tidligere fremsendte fuldmagt alene tale om at Danmarks Jægerforbund er fuldmægtig for de foreninger, som har måtte føre sager mod Skattestyrelsen. I forhold til undertegnede som rådgiver er det alene H1, der hæfter for betaling overfor undertegnede. Jeg kan på ingen måde rette kravet mod Danmarks Jægerforening som fuldmægtig, hvis vores fakturaer ikke betales af H1. I nærværende sag ville det altså være H1 og ikke Danmarks Jægerforbund, der var part i en eventuel inkasso-sag. Jeg kan endvidere oplyse, at H1 fra sagens start er oprettet som selvstændig klient med eget klientnummer i mit sagsstyringssystem - Danmarks Jægerforbund er således ikke klient men repræsentant for foreningen.

H1 skal endvidere, når sagen er afsluttet endeligt betale/afholde sagens omkostninger, jf. vedhæftede e-mail af d.d. hvor Foreningen har bekræftet dette.

Skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1 er således opfyldt, idet foreningen dels hæfter og dels skal betale og selv bære sagens omkostninger:

Der ydes en godtgørelse på 50 pct. Af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Forslaget til afgørelse betyder, at hvis undertegnede eksempelvis betalte en retsafgift for en klient - så ville Skattestyrelsen anse undertegnede som befuldmægtiget af klienten samt grundet betalingen af udlægget som den hæftende part i forhold til krav rettet mod klienten. Det er utvivlsomt ikke korrekt.

Jeg skal derfor venligst bede jer om at revurdere forslaget. Er der spørgsmål står jeg til rådighed."

I den vedhæftede e-mail dateret den 2. november 2018 bekræftede foreningens formand overfor repræsentanten, at foreningen havde en aftale med Danmarks Jægerforbund om, at Danmarks Jægerforbund var befuldmægtiget til at føre klagesagen for foreningen, og at foreningen hæftede ubegrænset for sagens omkostninger, herunder at foreningen skulle afholde samtlige udgifter vedrørende sagen, når sagen var afsluttet i klageinstansen.

Den 27. november 2018 sendte Skattestyrelsen et brev til foreningens repræsentant, hvori Skattestyrelsen anmodede repræsentanten om at indsende bogføringsbilag, debitorkontokort og bankkontoudtog vedrørende fakturaen med fakturanr. 132449 af 27. september 2017 som følge af, at Skattestyrelsen kunne se på fakturaen, at betalingen heraf skulle ske ved modtagelsen.

Endvidere sendte Skattestyrelsen samme dag et brev til foreningen, hvori Skattestyrelsen bad foreningen om at indsende en redegørelse mellem foreningen og Danmarks Jægerforbund samt udfylde en vedlagt erklæring med foreningens oplysninger om betaling af honorar mv.

Efter Skattestyrelsen og foreningens repræsentant telefonisk den 29. november 2018 havde afklaret årsagen til brevet, der var sendt til repræsentanten den 27. november 2018, sendte foreningens repræsentant følgende e-mail til Skattestyrelsen:

"Hermed som aftalt billede af kontoudtog fra vores tidligere sagsstyrings-/bogholderisystemet Advosys.

Faktura 132449 af den 27. september 2017 er indbetalt og betalt/bogført den 3. oktober 2018.

Jeg er som sagt ikke klar over hvad kontoudtog og betalingsbetingelser skulle have med hæftelsen at gøre men giv blot besked hvis dette ikke er tilstrækkeligt."

Efterfølgende blev erklæringen, der var vedlagt brevet til foreningen, indsendt. Af erklæringen fremgik det, at foreningens formand havde underskrevet erklæringen den 4. december 2018, efter foreningens formand havde udfyldt den således:

"Erklæring
Skattestyrelsen beder om oplysninger til ansøgningen om omkostningsgodtgørelse:

· Har H1 betalt faktura nr. 132449 af 27. september 2017?

ja___ nej _X_

Vi ønsker også at få oplyst, hvilke aftaler I har indgået, om betaling af honoraret i forbindelse med jeres klagesag.

· Har I en aftale med jeres rådgiver eller andre om betaling af jeres andel af honoraret for klagesagen ja___ nej _X_

·

Hvis "ja" beder vi om at få tilsendt kopi af honoraraftale.

Hvis aftalen er mundtlig, beder vi om en redegørelse her:

_____________________________________________________________________________

· Er der aftalt et maksimum beløb for hele sagens behandling? Ja___ nej _X_

· Maks beløb

Hvis I ikke får overvejende medhold i sagen, udbetaler Skattestyrelsen omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgifterne, dvs. at I selv skal betale de resterende 50 % til rådgiver."

Foreningens repræsentant har oplyst til Skatteankestyrelsen, at foreningen havde - og fortsat har - en aftale med Danmarks Jægerforbund om, at Danmarks Jægerforbund lægger ud for regninger udstedt til foreningen, og at det er aftalt, at i det omfang, foreningen ikke modtager omkostningsgodtgørelse med 100 %, fordi sagen tabes, skal foreningen afdrage resten af det skyldige beløb, som Danmarks Jægerforbund har lagt ud.

Skattestyrelsen traf den 22. januar 2019 afgørelse om ikke at imødekomme foreningens ansøgning om acontogodtgørelse (den påklagede afgørelse).

Den 7. februar 2019 kontaktede foreningens repræsentant telefonisk Skattestyrelsen. Af Skattestyrelsens telefonnotat fra samme dag fremgik blandt andet følgende:

"[…]
[Foreningens repræsentant] adspurgte om vi i forbindelse med sagen havde overvejet om der forelå et tilskud fra Danmarks Jægerforbund, idet Danmarks Jægerforbund jo står inde for, at underforeningen, dvs. H1, holdes skadesløs.

[Foreningens repræsentant] oplyste endvidere, at Danmarks Jægerforbund ikke fører sagen, men at underforeningen fører sagen.

[Foreningens repræsentant] oplyste i forlængelse heraf, at de på baggrund af mit afslag havde gennemgået praksis på området.
I den forbindelse havde de fundet en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2007, som i en mandatarsag fandt at der forelå hæftelse.

[Foreningens repræsentant] oplyste endvidere, at Skatteministeren i 2018 havde udtalt sig omkring mandatarsager og i hvilke situationer, der ydes godtgørelse. Der blev i den forbindelse henvist til Skatteudvalgets 2017-18, j.nr. 2018-4377.

Derudover oplyste [foreningens repræsentant], at H1 er truet på eksistensen som følge af, at de bliver nægtet omkostningsgodtgørelse, idet foreningerne har svært ved, at betale advokatomkostninger på 100.000,00 kr.

[Foreningens repræsentant] oplyste endvidere, at Danmarks Jægerforbund ikke fører sagen, men at underforeningen fører sagen.

[Foreningens repræsentant] meddelte afslutningsvist, at vi kunne anse denne samtale som en uformel drøftelse af muligheden for anmodning om genoptagelse, idet de ville sende noget skriftligt ind."

Ved e-mail af 28. februar 2019 sendte foreningens repræsentant følgende til foreningen:

"Jeg vedlægger udkast til anmodning om genoptagelse af afgørelsen vedrørende omkostningsgodtgørelse for foreningen. Kan foreningen godkende indholdet?

Af hensyn til fristen for klage til Landsskatteretten vil jeg gerne sende det til Skattestyrelsen senest i morgen. Jeg skal derfor bede dig vende tilbage med godkendelse eller kommentarer senest i morgen inden kl. 12."

Foreningens formand sendte den samme dag nedenstående e-mail til repræsentanten med Danmarks Jægerforbund som kopimodtager:

"Jeg har nu læst det fremsendte igennem og med den forstand jeg har på den slags (som nok er lidt begrænset), synes jeg det ser fint ud.

Har dog en enkelt kommentar på side 5 i første afsnit står der at jægerforbundet holder Skydebanen skadesløs og jeg ved ikke, om det er formuleret helt korrekt, for de har hjulpet os med at betale, da omfanget af sagen ligger i en størrelsesorden der på kort tid kan kvæle en skydebane af vores størrelse.

Men at holde os helt skadesløs har de desværre ikke lovet, bare hvis du mener det kan have noget at sige. (det er jo trods alt noget af det der har givet problemerne, at de tror det er jægerforbundet der har overtaget sagen)

Så måske det burde stå på en anden måde? evt kan du kontakte LM som kan forklare dig hvordan det hænger sammen eller hun har et forslag til formuleringen, hvis altså det kan have en betydning.
(hun ser jo også med på mailen)

Men ud over det har jeg tiltro til, at det er det rigtige du skriver, som kan gavne sagen mest muligt og ellers sig endelig til hvis der er noget du er i tvivl om som kan bruges positivt i sagen.

Og lad så ellers håbe der kommer et bedre udfald af godtgørelsen denne gang."

Den 1. marts 2019 besvarede repræsentanten foreningens formand således:

"Tak for dine gode og relevante kommentarer. Det er vigtigt at vi beskriver jeres aftale præcist. LM - jeg hører gerne dine kommentarer, herunder særligt om indholdet af aftalen mellem forbundet og foreningen. Det er fint, hvis vi kan få det afsted på mandag."

Danmarks Jægerforbund sendte ved e-mail 4. marts 2019 følgende om aftalen mellem Danmarks Jægerforbund og foreningen:

"Her er den fulde ordlyd af den aftale som H1 og Danmarks Jægerforbund har indgået:

Danmarks Jægerforbund har indvilliget i at være H1 behjælpelig med de store regninger til advokatbistand som den principale skattesag har pålagt foreningen.

Her opridses den aftale, som Danmarks Jægerforbund H1 tidligere har indgået mundtligt:

· Danmarks Jægerforbund har lagt ud for alle de regninger, som advokaten har faktureret jagtforeningen for pga. skattesagen.
· I det omfang omkostningsgodtgørelsen udbetales direkte til H1 overføres dette beløb til Danmarks Jægerforbunds konto i F1-Bank, reg. [kontonummer udeladt] senest 1 uge efter, at det er indsat på foreningens konto. Ved overførsel af omkostningsgodtgørelsen bedes I anføre følgende tekst "Skattesag H1".
· I det omfang, at regninger til advokatbistand ikke bliver dækket af omkostningsgodtgørelsen, laver Danmarks Jægerforbund en afdragsordning med jagtforeningen.

I tilfælde af spørgsmål eller kommentar er du altid velkommen til at kontakte mig."

Foreningens repræsentant indsendte den 7. marts 2019 en genoptagelsesanmodning til Skattestyrelsen, der indeholdt samme påstand og anbringender som den senere klage af 8. april 2019 til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst til Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse om genoptagelse og har henvist til, at Skattestyrelsen ved udtalelse af 9. maj 2019 fastholdt den påklagede afgørelse.

På retsmødet i Landsskatteretten udleverede foreningens repræsentant en kopi af Danmarks Jægerforbunds konto, hvoraf det fremgik, at foreningen havde indbetalt to beløb på hver 1.000 kr. henholdsvis den 10. maj 2023 og 7. juni 2023.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke anset foreningen for at være forpligtet til at betale udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"Det fremgår af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 52, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige "skal betale eller har betalt" rådgiverhonoraret. Forarbejderne understøtter klart bestemmelsens ordlyd, jf. SKM2015.479.HR.

Skattestyrelsen skal på denne baggrund foretage en konkret og individuel vurdering af aftalegrundlaget mellem H1 og den sagkyndige og mellem H1 og Danmarks Jægerforbund for derved at fastslå hæftelsesspørgsmålet.

Bevisbyrden for, at den godtgørelsesberettigede er forpligtet til at skulle betale fakturaen, påhviler som udgangspunkt den godtgørelsesberettigede eller bistandsyderen, hvis kravet er overdraget til denne, jf. SKM2016.378.LSR.

Faktura nr. 132449 af den 27. september 2017 og fakturabrevet er stilet til H1.

Ansøgningsblanketten er underskrevet af formand GJ.

Jeres rådgiver har oplyst, at der ikke foreligger et klientforhold mellem R1 Advokatanpartsselskab og Dansk Jægerforbund, og at H1 hæfter for udgifterne i henhold til de almindelige regler om fuldmagtsforhold. Jeres rådgiver har i forlængelse heraf oplyst, at H1 hæfter for honoraret.

Advokat AS fra R1 Advokatanpartsselskab har den 21. juni 2017 besvaret LMs mail. Mailen indeholder oplysninger om fuldmagt og honoraroplysninger.

Der er ikke andre modtagere eller afsendere af mailen.

Vi finder på baggrund af ovenstående oplysninger, at det er Danmarks Jægerforbund, som har rettet henvendelse til R1 Advokatanpartsselskab i forbindelse med H1s klagesag mod SKAT.

Mailen af 21. juni 2017 indeholdende oplysninger om honorar er alene sendt til Dansk Jægerforbund og ikke til H1. Vi finder på baggrund heraf, at R1 Advokatanpartsselskab udelukkende har givet honoraroplysninger til Danmarks Jægerforbund.

Jeres rådgiver har endvidere i brev af 11. juni 2018 oplyst, at der foreligger en aftale mellem Danmarks Jægerforbund og H1 om, at dække H1s udgifter, såfremt sagen tabes.

Vi har ikke modtaget dokumentation for aftaleforholdet mellem H1 og Danmarks Jægerforbund.

Jeres rådgiver har pr. telefon og pr. mail af 2. november 2018 oplyst, at Danmarks Jægerforbund er befuldmægtiget til, at føre H1s klagesag, men at H1 hæfter for udgifterne til R1 Advokatanpartsselskab.

Formand GJ bekræfter ovenstående forhold overfor advokat AL i mailkorrespondance af 2. november 2018.

Vi har den 27. november 2018 anmodet R1 Advokatanpartsselskab om, at indsende bogføringsbilag, debitorkontokort og bankkontoudtog med henvisning til skatteforvaltningslovens § 58 a.

Vi fremsendte samme dato en anmodning til jer om indsendelse af en redegørelse af aftalegrundlaget mellem jer og Danmarks Jægerforbund. Vi anmodede endvidere jer om, at udfylde og indsende den vedlagte erklæring til os.

Det fremgår af jeres rådgivers billede af jeres rådgivers sagssystem, at fakturanr. 132449 er blevet betalt den 3. oktober 2017. Jeres rådgiver bekræfter dette i mail af 29. november 2018.

Det fremgår derimod ikke af jeres rådgivers billede, hvem der har betalt fakturanr. 132449.

Det fremgår derimod af jeres erklæring af 4. december 2018, at H1 ikke har betalt fakturanr. 132449 og at H1 ikke har indgået aftale om betaling af jeres rådgivers honorar med andre.

Vi vurderer, at I ikke har dokumenteret, at der er tale om at H1 reelt hæfter for de ansøgte udgifter. Vores vurdering er foretaget på baggrund af sagens oplysninger.

Vi lægger især vægt på, at:
· Det ikke er dokumenteret, at I hæfter for R1 Advokatanpartsselskab, i form af honoraraftale eller andet.
· R1 Advokatanpartsselskab er indtrådt i klagesagen på foranledning af Danmarks Jægerforbund.
· At R1 Advokatanpartsselskab alene har oplyst Danmarks Jægerforbund om timepris og afregningsgrundlag for førelse af klagesagen.
· Danmarks Jægerforbund har eksklusiv råderet over klagesagen.
· Vi ikke har modtaget dokumentation for aftalegrundlaget mellem Danmarks Jægerforbund og H1.
· R1 Advokatanpartsselskab har oplyst, at Danmarks Jægerforbund dækker H1s udgifter til sagkyndig bistand, såfremt sagen tabes.
· At det fremgår jeres rådgivers sagssystem, at fakturanr. 132449 er blevet betalt den 3. oktober 2018, men at jeres formand oplyser, at H1 ikke har betalt fakturanr. 132449, ligesom H1 ikke har indgået aftale om betaling af jeres rådgivers honorar med andre.

Da H1 ikke hæfter for udgifterne til rådgiver, kan Skattestyrelsen ikke dække udgifterne.

Derfor imødekommer vi ikke ansøgningen."

Skattestyrelsen har den 9. maj 2019 indsendt følgende udtalelse til klagen:

"[…]
Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til sagen:
Skattestyrelsen har i afgørelse af 22. januar 2019 truffet afgørelse om ikke at udbetale omkostningsgodtgørelse til H1. Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført følgende:

" Vi vurderer, at I ikke har dokumenteret, at der er tale om at H1 reelt hæfter for de ansøgte udgifter. Vores vurdering er foretaget på baggrund af sagens oplysninger.

Vi lægger især vægt på, at:
· Det ikke er dokumenteret, at I hæfter for R1 Advokatanpartsselskab, i form af honoraraftale eller andet.
· R1 Advokatanpartsselskab er indtrådt i klagesagen på foranledning af Danmarks Jægerforbund.
· At R1 Advokatanpartsselskab alene har oplyst Danmarks Jægerforbund om timepris og afregningsgrundlag for førelse af klagesagen.
· Danmarks Jægerforbund har eksklusiv råderet over klagesagen.
· Vi ikke har modtaget dokumentation for aftalegrundlaget mellem Danmarks Jægerforbund og H1.
· R1 Advokatanpartsselskab har oplyst, at Danmarks Jægerforbund dækker H1s udgifter til sagkyndig bistand, såfremt sagen tabes.
· At det fremgår jeres rådgivers sagssystem, at fakturanr. 132449 er blevet betalt den 3. oktober 2018, men at jeres formand oplyser, at H1 ikke har betalt fakturanr. 132449, ligesom H1 ikke har indgået aftale om betaling af jeres rådgivers honorar med andre. "

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af klagers ansøgning om omkostningsgodtgørelse ad flere omgange fremsendt anmodning om yderligere oplysninger til rådgiver bl.a. om honoraroplysninger mellem H1, R1 og Danmarks Jægerforbund.

Det fremgår af det indsendte materiale modtaget fra rådgiver, at rådgiver pr. mail af 21. juni 2017 alene oplyser Danmarks Jægerforbund om honoraroplysninger, samt vejleder Danmarks Jægerforbund om mulighederne for omkostningsgodtgørelse.

Rådgiver meddeler i brev af 11. juni 2018 til Skattestyrelsen, at der ikke eksisterer et aftaleforhold mellem rådgiver og Danmarks Jægerforbund.

Skattestyrelsen har på baggrund af sagens oplysninger indhentet oplysninger omkring betaling af fakturanr. 132449 fra rådgiver og en erklæring fra klager omkring betaling af fakturanr. 132449 og aftalen der ligger til grund herfor.

Rådgiver har indsendt et billede som dokumentation for, at fakturanr. 132449 er betalt. Det fremgår derimod ikke, hvem der har betalt fakturaen.

Klager har i erklæringen oplyst, at klager ikke har betalt fakturaen og at klager ikke har indgået aftale med andre omkring betaling af fakturaen. Erklæringen er udfyldt og signeret af formanden for H1.

Skattestyrelsen har på baggrund af sagens oplysninger nægtet at udbetale omkostningsgodtgørelse til klager.

Vi henviser i øvrigt til sagsforløbet, der fremgår af vores afgørelse af 22. januar 2019.

Klager har i sin klage af 8. april 2019 nedlagt påstand om, at klager er berettiget til omkostningsgodtgørelse.

Klager har i klagens sagsfremstilling gjort gældende, at klager har indgået en aftale med Danmarks Jægerforbund:

"Klager har i forbindelse med påklage af sagen indgået en aftale med Danmarks Jægerforbund (DJ) om at DJ lægger ud for regninger for advokatbistand i forbindelse med klagesagen udstedt til foreningen. Endvidere er det aftalt at i de omfang foreningen ikke modtager omkostningsgodtgørelse med 100% fordi sagen tabes, skal foreningen afdrage resten af det skyldige beløb som DJ har lagt ud. "

Skattestyrelsen bemærker hertil, at vi ikke har modtaget kopi af aftalen mellem klager og Danmarks Jægerforbund, men at Skattestyrelsen i forbindelse med behandlingen af klagers ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene har modtaget en redegørelse fra rådgiver, jf. rådgivers brev af 28. maj 2018.
Følgende fremgår af rådgivers brev af 28. maj 2018:

"Danmarks Jægerforbund har efter det for mig oplyste aftalt med H1 at dække foreningens udgifter i det omfang sagen tabes, hvilket jeg i øvrigt anser for usandsynligt. Jeg har ikke et klientforhold eller aftale med Danmarks Jægerforbund om betaling af mine fakturaer. "

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke er overensstemmelse mellem redegørelsen i klagens sagsfremstilling og rådgivers redegørelse i brev af 28. maj 2018, idet det ikke fremgår af redegørelsen af 28. maj 2018, at klager skal betale den del af udgifterne, som ikke kan dækkes af omkostningsgodtgørelse.

Endvidere er det af klager anførte om aftalegrundlaget mellem klager og Danmarks Jægerforbund først blevet fremlagt i forbindelse med klagesagen og er ikke blevet forelagt Skattestyrelsen i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af klagers ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Derudover bemærkes det, at redegørelsen af aftalegrundlaget mellem klager og Danmarks Jægerforbund ikke er dokumenteret og i øvrigt strider mod de objektive kendsgerninger, som ligger til grund for Skattestyrelsens afgørelse af 22. januar 2019. Navnlig de kendsgerninger, at fakturaen er betalt, men at H1 hverken har betalt fakturaen eller indgået aftale med andre om betaling af fakturaen.

Klager har til støtte for sin påstand navnlig anført, at Skattestyrelsens afgørelse er i strid med gældende praksis om tilskud fra tredjemand til førelse af skattesager sammenholdt med reglerne om omkostningsgodtgørelse. Klager henviser i den forbindelse til SKM2007.658.LSR.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at SKM2007.658.LSR ikke er udtryk for gældende ret, idet Højesteret i SKM2015.479.HR fandt at:

"Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 52, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige »skal betale eller har betalt« rådgiverhonoraret.

Forarbejderne understøtter klart bestemmelsens ordlyd. Dette gælder også for så vidt angår mandatarsager, hvorom det fremgår, at det er en betingelse, at udgifterne til rådgiverbistand påhviler den skattepligtige og ikke mandataren, jf. betænkning nr. 1382/2000 om omkostningsdækningsordningen, s. 204-207, og Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. L 267, s. 7485.

Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand.

Det, som S har anført om, at der i administrativ praksis, herunder i mandatarsager, ikke stilles krav om en betalingsforpligtelse, kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi en praksis som den påståede ville være i klar modstrid med lovens udtrykkelige betingelse for udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

(…)

S opfylder derfor ikke betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, og SKAT er berettiget til at kræve den udbetalte omkostningsgodtgørelse tilbagebetalt. "

Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den godtgørelsesberettigede hæfter for udgifterne til den sagkyndige bistand, jf. SKM2015.479.HR. Skatteministerens svar på spørgsmål 486 af 14. september 2018 til Skatteudvalget understøtter denne praksis.

Det fremgår endvidere af SKM2016.378.LSR, at bevisbyrden for, at den godtgørelsesberettigede er forpligtet til at skulle betale fakturaen, som udgangspunkt påhviler den godtgørelsesberettigede eller bistandsyderen, hvis kravet er overdraget til denne.

Under Skattestyrelsens behandling af klagers ansøgning om omkostningsgodtgørelse, har klager ikke fremlagt aftalebrev eller anden objektiv konstaterbar dokumentation til støtte for, at klager hæfter for fakturanr. 132449.

Klager har endvidere i klagen oplyst, at Danmarks Jægerforbund yder et tredjemandstilskud.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at klager ikke under sagens behandling af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse har gjort gældende, at der har været ydet et tredjemandstilskud.

Reglerne om tredjemandstilskud er reguleret i ligningslovens § 7 Q.

Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit A.A.13.15, at:

"Alle fysiske og juridiske personer, almennyttige fonde, sammenslutninger, faglige foreninger og interesseorganisationer samt arbejdsgivere m.v. kan som udgangspunkt ydet et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv.

(…)

Fysiske og juridiske personer, som har givet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., skal underrette Skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet. Se skatteindberetningslovens § 39.

(…)

Skatteforvaltningens blanket 03.064 anvendes af tredjemand, når beløbet ydes til at oplyse beløbets størrelse og modtagerens identitet.

(…)

I forbindelse med ligningen må det påses, at der ikke ydes et større beløb fra tredjemand end de samlede godtgørelsesberettigede udgifter, som den skatte- eller afgiftspligtige har afholdt med fradrag af godtgjorte udgifter.

(…)

Den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde indberetningspligten, kan straffes med bøde. Se skatteindberetningslovens § 59.

(…)

Tilskuddet fra tredjemand er under visse betingelser skattefrit for modtageren, og det reducerer ikke grundlaget for beregning af omkostningsgodtgørelse.

(…)
Hvis tilskuddet fra tredjemand og omkostningsgodtgørelsen tilsammen overstiger de samlede udgift til sagkyndig bistand m.v., er det resterende beløb skattepligtigt som andre tilskud fra tredjemand. "

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skattestyrelsen ikke har modtaget en indberetning om tredjemandstilskud vedrørende denne sag. Dette forhold taler imod, at der skulle foreligge en sådan aftale om, at Danmarks Jægerforbund skulle have ydet et tredjemandstilskud. Tredjemandstilskuddet skulle i givet fald have været indberettet, jf. reglerne herom.

For så vidt angår den af klager anførte redegørelse af aftalegrundlaget mellem klager og Danmarks Jægerforbund, ses der ikke at have været fremlagt dokumentation for, at der består et aftaleforhold mellem klager og Danmarks Jægerforbund, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation i form af, at Danmarks Jægerforbund har en fordring på klager for den "del af udgifterne, som ikke er dækket af godtgørelsen".

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager ikke hæfter for udgifterne, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 22. januar 2019."

Skattestyrelsen har den 8. juni 2022 indsendt følgende udtalelse, i forbindelse med at der er fremkommet nye oplysninger i sagen:

"[…]
Af det nu fremsendte materiale (mail af 4. marts 2019 mellem Danmarks Jægerforbund og rådgiver) fremgår den fulde ordlyd af aftalen mellem Danmarks Jægerforbund og H1.

[Danmarks Jægerforbunds e-mail af 4. marts 2019 udeladt]

Klager har tidligere gjort gældende, at Danmarks Jægerforbund har ydet et tredjemandstilskud.

Skattestyrelsen bemærkede hertil, at klager ikke under sagens behandling af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse har gjort gældende, at der har været ydet et tredjemandstilskud.

Reglerne om tredjemandstilskud er reguleret i ligningslovens § 7 Q.

Skattestyrelsen bemærkede, at Skattestyrelsen ikke har modtaget en indberetning om tredjemandstilskud vedrørende denne sag. Dette forhold taler imod, at der skulle foreligge en sådan aftale om, at Danmarks Jægerforbund skulle have ydet et tredjemandstilskud. Tredjemandstilskuddet skulle i givet fald have været indberettet, jf. reglerne herom.

I mail af 4. marts 2019 oplyser Danmarks Jægerforbund, at de udarbejder en afdragsordning med jagtforeningen, i det omfang, at regninger til advokatbistand ikke bliver dækket af omkostningsgodtgørelsen. I følge de nye oplysninger, er der altså tale om et lån til klager og altså ikke et tilskud, hvilket underbygger hæftelsen.

Skattestyrelsen kan udtale, at såfremt dette er effektueret og kan dokumenteres, vil der være mulighed for at Skattestyrelsen kan genoptage sagen."

Skattestyrelsen er den 2. januar 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"[…]
Skattestyrelsen indstiller, at vores afgørelse i sagen stadfæstes. Vi finder ikke, at der er fremkommet nye væsentlige oplysninger i klagen til Skatteankestyrelsen, som ændrer på vores opfattelse af, at der ikke foreligger reel hæftelse."

Klagerens opfattelse
Det er foreningens repræsentants påstand, at foreningen er berettiget til acontogodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Til støtte herfor har foreningens repræsentant anført følgende:

"[…]
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er i strid med gældende praksis om tilskud fra tredjemand til førelse af skattesager sammenholdt med reglerne om omkostningsgodtgørelse.

Til støtte herfor fremlægges som bilag 3 Landsskatterettens afgørelse SKM2007.658.LSR. I sagen var en fagforening indtrådt som mandatar for et medlem og førte og betalte alle omkostninger i forbindelse med sagen mod SKAT. Medlemmet blev tilkendt 100% omkostningsgodtgørelse. Landsskatteretten lagde til grund at foreningen hæftede for betalingen - dette selvom fakturaerne først var udstedt til fagforeningen og ikke til medlemmet selv. Landsskatteretten anførte følgende:

"….
Af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 2, fremgår følgende:

De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:
· Tilkendte sagsomkostninger.
· Offentlig retshjælp.
· Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).

Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, (tidligere skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 2), at de godtgørelsesberettigede udgifter ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. bemærkningerne til lov nr. 464 af 31. maj 2000 om ændring af skattestyrelsesloven, ligningsloven og skattekontrolloven.
(…)

Endvidere fremgår følgende af bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, § 2, stk. 3:

"Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. (...)"

Klageren er den godtgørelsesberettigede, da det var ham, der kunne indbringe afgørelsen for domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 53, stk. 1, nr. 1.

Såvel repræsentantens oprindelige faktura som den nye af 29. juni 2006, anses for at være stilet til klageren. Det forhold, at den oprindelige faktura er udstedt til klageren c/o [fagforening], fører ikke til et andet resultat.

Det lægges til grund, at der består en aftale mellem [fagforening] og klageren, om at [fagforening] skal friholde klageren for enhver udgift i forbindelse med førelse af den omhandlede retssag. En sådan aftale svarer til, at [fagforening] yder et tilskud til klageren til førelse af sagen. Et sådan tilskud reducerer ifølge § 54, stk. 2, modsætningsvis og bemærkningerne til denne bestemmelse ikke de godtgørelsesberettigede udgifter.

Der ses ikke at være holdepunkter i hverken lovens ordlyd eller lovbemærkningerne for at antage, at mulighederne for at opnå omkostningsgodtgørelse er forskellige afhængig af, om en tredjemand, herunder en brancheorganisation, yder et tilskud til den godtgørelsesberettigede, eller fører sagen som mandatar for den pågældende og friholder den godtgørelsesberettigede for udgifterne til sagen, så længe betingelserne for at opnå omkostningsgodtgørelse i øvrigt er opfyldt.

Betingelserne for at få udbetalt omkostningsgodtgørelse med et acontobeløb på 50 procent af udgifterne, anses således for opfyldt, og skattecentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed."

Endvidere fremlægges som bilag 4 Skatteministerens svar på spørgsmål 486 af 14. september 2018 til Skatteudvalget vedrørende mulighederne for at tredjemand kan yde tilskud til førelse af skattesager sammenholdt med reglerne om omkostningsgodtgørelse. Her bekræfter Skatteministeren at tredjemand skattefrit kan yde tilskud til at dække de udgifter som en omkostningsgodtgørelsesberettiget person har til at føre en skattesag - blot de ikke overstiger det beløb, der skal betales for sagkyndig bistand ifølge regning. Skatteministeren anfører følgende:

"Svar
Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, kan en tredjemand udbetale et skattefrit beløb til en person, som er berettiget til omkostningsgodtgørelse, til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger den godtgørelsesberettigede persons samlede udgifter til sagkyndig bistand mv. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen.

I den omtalte højesteretsdom (SKM2015.479.HR) udtaler retten:

"Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 52, at omkostnings-godtgørelse er betinget af, at den skattepligtige "skal betale eller har betalt" rådgiverhonoraret. Forarbejderne understøtter klart bestemmelsens ordlyd. Dette gælder også for så vidt angår mandatarsager, hvorom det fremgår, at det er en betingelse, at udgifterne til rådgiver-bistand påhviler den skattepligtige og ikke mandataren, jf. betænkning nr. 1382/2000 om omkostningsdækningsordningen, s. 204-207, og Folketingstidende 1999 - 2000, tillæg A, lovforslag nr. L 267, s. 7485.

Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand.

Det, som A har anført om, at der i administrativ praksis, herunder i mandatarsager, ikke stilles krav om en betalingsforpligtelse, kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi en praksis som den påståede ville være i klar modstrid med lovens udtrykkelige betingelse for udbetaling af omkostningsgodtgørelse. "

Skatteministeren anfører herefter følgende:

"Indtræder en faglig organisation eller forening som mandatar for et medlem i medlemmets skattesag, fordi foreningen finder sagen principiel og af betydning for den pågældende faggruppe, afholder foreningen typisk også udgifterne til sagkyndig bistand i skattesagen. Dette kan efter gældende praksis ske uden skattemæssige konsekvenser for medlemmet. Det skyldes, at foreningen i denne situation varetager medlemmernes generelle interesse, og det kan bero på en tilfældighed, at netop dette medlems sag bliver ført som "prøvesag".

Det er alene medlemmet, hvis sag foreningen fører som mandatar, der er berettiget til omkostningsgodtgørelse, og kun i relation til de bistandsudgifter, der påhviler medlemmet. Foreningen er ikke godtgørelsesberettiget med hensyn til de udgifter, foreningen selv afholder som mandatar for et medlem.

Hvis medlemmet selv afholder udgifterne til sagkyndig bistand mv., og foreningen yder et tilskud til medlemmet, er dette tilskud ikke skattepligtigt for medlemmet, medmindre beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand mv. i sagen.

På den måde får foreningen "del" i omkostningsgodtgørelsen, fordi den omkostningsgodtgørelse, der udbetales til medlemmet, vil have betydning for størrelsen af det tilskud, foreningen skal udbetale til medlemmet for at holde den pågældende skadesløs. Samtidig bliver medlemmet friholdt for omkostninger i sagen, idet disse er dækket dels af omkostningsgodtgørelsen dels af det skattefrie tilskud fra den faglige organisation. For at holde medlemmet skadesløs kan den faglige forening således enten selv afholde udgifterne til sagkyndig bistand eller sikre, at medlemmet reelt hæfter for udgifterne til den sagkyndige, samtidig med at foreningen yder et skattefrit tilskud for den del af udgifterne, som ikke godtgøres. Det bemærkes i den forbindelse, at medlemmet kan overdrage sit krav på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige, som løbende kan ansøge Skattestyrelsen om at få godtgjort de godtgørelsesberettigede udgifter gennem acontoudbetalinger på 50 pct. af udgifterne. Foreningen kan herefter gennem skattefrie tilskud dække den øvrige del af den sagkyndiges udgifter for medlemmet.

Jeg mener, at de faglige organisationer på den måde har gode muligheder for at støtte deres medlemmer i principielle skattesager, uden at den økonomiske bistand, som foreningen yder til medlemmet, bliver skattepligtig indkomst for medlemmet. Jeg har dog forståelse for, at de faglige organisationer såvel som foreninger kan have behov for at yde økonomisk støtte til deres medlemmer på en mere smidig måde, og jeg har derfor bedt Skatteministeriet om at se på, hvilke muligheder der er for en hensigtsmæssig justering af reglerne på dette område."

Ovenstående betyder at tredjemand - i dette tilfælde Danmarks Jægerforbund, som helt klart som interesseorganisation har en interesse i at klagers sag prøves ved Landsskatteretten - skattefrit kan yde klager tilskud til førelse af sagen ved Landsskatteretten. Det betyder endvidere - som det mindre i det mere - at klager lovligt kan aftale med DJ at DJ lægger ud for omkostninger i forbindelse med førelse af skattesagen med aftale om at klager skal afdrage udlæg som ikke dækkes af omkostningsgodtgørelse, om klager modtager. Foreningen opfylder som klager lovens betingelser for at være berettiget til omkostningsgodtgørelse og hæfter som min klient for betaling af mine fakturaer. Alle fakturaer er udstedt og sendt til klager som min klient og jeg har ingen aftale med Danmarks Jægerforbund om at de skal dække eller betale mine fakturaer.

I nærværende sag har klager en aftale med Danmarks Jægerforbund om at DJ lægger ud for regninger udstedt til foreningen. Endvidere er det aftalt at i det omfang klager ikke modtager omkostningsgodtgørelse med 100% fordi sagen tabes, skal klager afdrage resten af det skyldige beløb som DJ har lagt ud. Dermed hæfter klager også af denne årsag ultimativt for mine regninger. Tilsvarende sker i de sager hvor en klager ikke har selv har økonomiske midler til at føre skattesager og derfor søger og får tilskud fra Skattesagsfonden. Skulle den i nærværende sag trufne afgørelse være korrekt kunne personer mv., som får støtte fra Skattesagsfonden ikke modtage omkostningsgodtgørelse. Dette er helt klart ikke i overensstemmelse med den gældende retstilstand.

Man mister således ikke retten til omkostningsgodtgørelse fordi 3. mand yder tilskud og så meget desto mindre mister klager ikke retten til omkostningsgodtgørelse, fordi DJ lægger ud for betaling af de udstedte a conto fakturaer som klager hæfter for. Dette medfører heller ikke at klager ikke længere hæfter overfor mig som rådgiver, som Skattestyrelsen synes at antage.

Klager er som oprettet som klient i mit sagssystem og alle regninger er udstedt og sendt til foreningen, hvilket er dokumenteret og ubestridt fra Skattestyrelsens side. Det er foreningen der er klager og part i sagen, jf. klagen til Landsskatteretten. Hvis regningerne ikke var blevet betalt kunne jeg ikke trække Danmarks Jægerforbund i fogedretten, som det ville være tilfældet hvis DJ hæftede for betaling af min regninger. Jeg kan alene henholde mig til klager, som jeg har udstedt faktura til og som er min klient og som er part i sagen. Jeg har ingen aftale med DJ om at de skal holde mig skadesløs i det omfang klager ikke betaler min faktura. Dermed opfylder klager betingelsen om at udgifterne til rådgiverbistanden påhviler klager og ikke "mandataren" (DJ i nærværende tilfælde), jf. bilag 3 ovenfor og i øvrigt præmisserne i Højesteretsdommen gengivet i SKM2015.479.HR.

På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsens afgørelse i strid med gældende praksis, hvorfor klagers påstand skal tages til følge og klager skal tilkendes ret til omkostningsgodtgørelse som ansøgt.
[…]"

Foreningens repræsentant er den 24. maj 2019 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"Den i klagen nedlagte påstand og det i klagen anførte fastholdes.

Skatteankestyrelsen bedes venligst bemærke at klager netop IKKE - som Skattestyrelsen forudsætter - har modtaget et tredjemandstilskud. Derfor har der intet været at indberette. Herudover er indberetningspligten i øvrigt ikke en forudsætning for at der er tale om et tilskud som Skattestyrelsen tillige antager.

Som det utvetydigt fremgår af klagen side 1 har klager indgået aftale med Danmarks Jægerforbund (DJ) om at DJ skulle lægge ud for rådgiverudgifter i forbindelse af førelse af klagesagen og at klager skal tilbagebetale til DJ i det omfang klager ikke modtager 100% omkostningsgodtgørelse, f.eks. fordi sagen tabes:

"Klager har i forbindelse med påklage af sagen indgået en aftale med Danmarks Jægerforbund (DJ) om at DJ lægger ud for regninger for advokatbistand i forbindelse med klagesagen udstedt til foreningen. Endvidere er det aftalt at i det omfang foreningen ikke modtager omkostningsgodtgørelse med 100% fordi sagen tabes, da skal foreningen afdrage resten af det skyldige beløb som DJ har lagt ud."

Der er altså tale om et udlæg - et lån - som i alle tilfælde skal tilbagebetales. Der er derfor ikke tale om et tredjemandstilskud, som fejlagtigt antaget af Skattestyrelsen.

Klager har herudover følgende kommentarer til de forhold Skatteankestyrelsen har lagt vægt på ved afgørelsen. Skattestyrelsens kommentarer er sat i kursiv nedenfor med klagers kommentarer umiddelbart efter:

"Vi lægger især vægt på, at:
· Det ikke er dokumenteret, at I hæfter for R1 Advokatanpartsselskab, i form af honoraraftale eller andet."

Samtlige fakturaer er udstedt fra R1 Advokatanpartsselskab (Advokatselskabet) til foreningen som er oprettet som klient i Advokatselskabets bogførings- og sagsstyringssystem, hvilket tillige er dokumenteret overfor Skattestyrelsen. Der er ikke pligt til at indgå skriftlige honoraraftaler og det afgørende er til hvem regningen er udstedt. Skattestyrelsen bedes forholde sig til om det er Skattestyrelsens opfattelse at Advokatselskabet kan få dom over DJ og herefter inddrive kravet overfor DJ i fogedretten, hvis regningerne udstedt til foreningen ikke betales? Sagen vil blive afvist fra domstolene allerede fordi DJ ikke er Advokatselskabets klient og derfor ikke har noget aftaleforhold i forhold til Advokatselskabet. Foreningen er derimod Advokatselskabets klient og hæfter som sådan for Advokatselskabets regninger.

"R1 Advokatanpartsselskab er indtrådt i klagesagen på foranledning af Danmarks Jægerforbund."

For det første har dette ingen betydning for spørgsmålet om foreningen hæfter for Advokatselskabets regninger eller ej. Derudover er det ikke korrekt antaget af Skattestyrelsen, jf. også næste punkt. Advokatselskabet har ingen aftale med DJ om at DJ skal betale Advokatselskabets regninger for førelse af foreningens klagesag. Af samme årsag er alle regninger udstedt til foreningen, som er klager i sagen og hvis interesser Advokatselskabet varetager efter opdrag fra foreningen. Det forhold at en lille lokal almenvelgørende forening får hjælp af landsorganisationen til at formidle kontakt en skatterådgiver som kan føre deres sag mod Skattestyrelsen har intet at gøre med om foreningen hæfter for rådgiverens regninger mv. Se endvidere nedenfor.

"At R1 Advokatanpartsselskab alene har oplyst Danmarks Jægerforbund om timepris og afregningsgrundlag for førelse af klagesagen."

DJ rettede i sommeren 2017 telefonisk henvendelse til Advokatselskabet, idet en række af deres medlemsorganisationer havde modtaget helt uforståelige og urimelige afgørelser fra Skattestyrelsen vedrørende deres skattepligtsforhold mv.

DJ anmodede i den forbindelse Advokatselskabet om at vurdere, om der var noget i disse sager og om de således kunne anbefale deres medlemsforeninger, at Advokatselskabet skulle føre sagerne for foreningerne. En af disse medlemsforeninger var klager - H1. Advokatselskabet procesvurderede, at den afgørelse som H1 havde modtaget fra Skattestyrelsen var forkert og at foreningen burde påklage sagen. Dette meddelte Advokatselskabet Danmarks Jægerforbund og oplyste i denne forbindelse hvad påklage af sagen ville koste. Denne mail er fremlagt for Skatteankestyrelsen. DJ meddelte herefter at foreningen ønskede sagen ført, hvorfor der oprettedes en klagesag for foreningen, med foreningen som klient og klager.

Klager gav i denne forbindelse DJ fuldmagt til at varetage foreningens interesser mv., herunder til at lade en advokat med speciale i skatteret - Advokatselskabet - varetage foreningens interesser. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 5 fuldmagt af 24. juli 2017 fra foreningen til DJ. Denne fuldmagt er ligeledes fremlagt for Skattestyrelsen. Det er derfor at Advokatselskabet har korresponderet med DJ.

"Danmarks Jægerforbund har eksklusiv råderet over klagesagen."

Dette er ikke korrekt og er igen udtryk fra Skattestyrelsens udokumenterede, arbitrære opfattelse af klientforholdet.

Al korrespondance mv. og udstedelse af regninger mv. i sagen er siden opstarten af klagesagen foregået mellem Advokatselskabet og foreningen, idet det er foreningen som kender deres interne forhold, regler og vedtægter bedst og som kan bidrage med de oplysninger Advokatselskabet har brug for i sagen. Skatteankestyrelsen er imidlertid slet ikke påbegyndt sagsbehandlingen i klagesagen endnu, hvorfor der indtil nu alene er udarbejdet klage i sagen. Tidsforbruget herfor er faktureret til foreningen. Dette kunne Advokatselskabet næppe forsvare at gøre medmindre Advokatselskabet havde en aftale med foreningen om at repræsentere dem og at foreningen skal betale Advokatselskabets honorar herfor. At det er foreningen som er fuldmagtsgiver og hvis interesser Advokatselskabet varetager understøttes endvidere af den som bilag 5 fremlagte fuldmagt. Der har endnu ikke været yderligere korrespondance med foreningen mv. om sagen, idet Skattestyrelsen end ikke har afgivet kommentarer til klagen endnu.

Så snart Skatteankestyrelsen påbegynder sagsbehandlingen, vil Skattestyrelsens kommentarer mv. blive sendt til foreningen til kommentar og Advokatselskabet indgår derefter på sædvanlig vis i dialog med klager - foreningen - om de faktiske forhold, som Skattestyrelsen lægger til grund med henblik på at udarbejde indlæg til Skatteankestyrelsen. Sådanne udkast til indlæg for Skatteankestyrelsen vil som sædvanligt blive sendt til foreningen, som er klager i sagen. Endvidere vil formanden og eventuelt kassereren for foreningen skulle afgive forklaring på retsmøde i skatteankestyrelsen mv.

DJ har altså ikke - som fejlagtigt og arbitrært antaget af Skattestyrelsen - eksklusiv råderet over klagesagen - det har alene foreningen som klager i sagen.

"Vi ikke har modtaget dokumentation for aftalegrundlaget mellem Danmarks Jægerforbund og H1."

Jo - det har Skattestyrelsen, jf. bilag 5. Det må hertil bemærkes at det kan undre at Skattestyrelsen er så lidt inde i den juridiske definition og konsekvens af et fuldmagtsforhold, som tilfældet synes at være. Følgende fremgår direkte af aftalelovens § 10 om fuldmagtsforhold:

"II. Om fuldmagt
§ 10
Den, som har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet overfor tredjemand ved retshandel, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og indenfor fuldmagtens grænser."

"Den" som er berettiget og forpligtet efter Aftalelovens § 10 er i nærværende sag foreningen som fuldmagtsgiver - ikke DJ som fuldmagtshaver.

Der foreligger ud over fuldmagten fra foreningen til DJ den i klagen og ovenfor anførte aftale mellem foreningen og DJ, hvorefter:

"Klager har i forbindelse med påklage af sagen indgået en aftale med Danmarks Jægerforbund (DJ) om at DJ lægger ud for regninger for advokatbistand i forbindelse med klagesagen udstedt til foreningen. Endvidere er det aftalt at i det omfang foreningen ikke modtager omkostningsgodtgørelse med 100% fordi sagen tabes, skal foreningen afdrage resten af det skyldige beløb som DJ har lagt ud."

Aftalen afspejler de formelle og reelle faktiske forhold, hvorefter faktura er udstedt til foreningen som klager, DJ har lagt ud for betaling af fakturaen. Det vides af indlysende årsager endnu ikke om sagen tabes, hvorfor omfanget af foreningens tilbagebetalingspligt endnu ikke kendes. Faktum er at foreningen har påtaget sig en reel risiko og betalingsforpligtelse. Endvidere fratager det som sagt ikke foreningen retten til at modtage omkostningsgodtgørelse at de har lånt penge til at betale en sagkyndig, ligesom det - som anført i klagen - heller ikke ville fratage foreningen deres ret til omkostningsgodtgørelse, hvis de havde modtaget et tredjemandstilskud!

Det har i øvrigt helt indlysende formodningen mod sig at en organisation som DJ skulle vælge kvit og frit at betale alle deres medlemsforeningers rådgiverudgifter, hvilket ligeledes understøtter de - i øvrigt uafhængige - parters forklaring om deres aftaleforhold.

"R1 Advokatanpartsselskab har oplyst, at Danmarks Jægerforbund dækker H1s udgifter til sagkyndig bistand, såfremt sagen tabes."

Aftalen er den, at DJ skal lægge ud for udgifter til sagkyndig bistand i sagen og at foreningen skal afdrage udlagte beløb tilbage til DJ i det omfang sagen tabes. Såfremt Skatteankestyrelsen stadig betvivler to uafhængige parters aftale kan vi eventuelt lade udarbejde en erklæring som begge parter underskriver som dokumentation for denne aftale og forpligtelse for foreningen som klager? Jeg hører gerne om dette vil bidrage til Skattestyrelsens accept af de to parters indbyrdes fælles forståelse af deres aftaleforhold og pligter/hæftelse i den forbindelse?

Det må - som anført i klagen - gentages at det heller ikke ville fratage foreningen deres ret til omkostningsgodtgørelse, hvis der var tale om tredjemandstilskud, hvilket imidlertid ikke er tilfældet.

"At det fremgår jeres rådgivers sagssystem, at fakturanr. 132449 er blevet betalt den 3. oktober 2018, men at jeres formand oplyser, at H1 ikke har betalt fakturanr. 132449, ligesom H1 ikke har indgået aftale om betaling af jeres rådgivers honorar med andre. "

Dette er fuldstændigt korrekt forstået af Skattestyrelsen og understøtter fuldt ud parternes forklaring om deres aftale, jf. ovenfor. Advokatselskabets faktura nr. 132449 blev betalt den 3. oktober 2018. DJ har lagt ud for betalingen i henhold til aftalen med foreningen. Derfor er det fuldstændig korrekt, når foreningens formand oplyser at foreningen ikke har betalt fakturanr. 132449 - det har DJ foreløbigt.

Samtidig er det også fuldstændigt korrekt når formanden for foreningen oplyser, at der ikke er indgået aftale med andre om betaling af Advokatselskabets honorar. Da foreningen i sidste ende skal afdrage det lånte til DJ, hvis sagen tabes foreligger der ingen aftale om at foreningens udgifter til rådgiver skal betales af andre og foreningen kunne derfor ikke svare andet en "nej" til det stillede spørgsmål. Det ville have været forkert at svare "ja", idet DJ ikke skal afholde foreningens udgifter til rådgiverbistand - de skal blot lægge ud. Tabes sagen hæfter foreningen i sidste ende for betalingen af Advokatselskabets faktura.

"Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af klagers ansøgning om omkostningsgodtgørelse ad flere omgange fremsendt anmodning om yderligere oplysninger til rådgiver bl.a. om honoraroplysninger mellem H1, R1 og Danmarks Jægerforbund."

Korrekt - og de henvendelser er blevet besvaret.

"Det fremgår af det indsendte materiale modtaget fra rådgiver, at rådgiver pr. mail af 21. juni 2017 alene oplyser Danmarks Jægerforbund om honoraroplysninger, samt vejleder Danmarks Jægerforbund om mulighederne for omkostningsgodtgørelse. "

Korrekt - se redegørelse for hændelsesforløbet op til oprettelsen af foreningens klagesag ovenfor.

"Rådgiver meddeler i brev af 11. juni 2018 til Skattestyrelsen, at der ikke eksisterer et aftaleforhold mellem rådgiver og Danmarks Jægerforbund."

Korrekt, jf. ovenfor. Foreningen er Advokatselskabets klient i forhold til klagesagen. Det er DJ ikke. Allerede af den grund at DJ hverken er part eller klageberettiget i forhold til den af Skattestyrelsen trufne påklagede afgørelse.

"Skattestyrelsen har på baggrund af sagens oplysninger indhentet oplysninger omkring betaling af fakturanr. 132449 fra rådgiver og en erklæring fra klager omkring betaling af fakturanr. 132449 og aftalen der ligger til grund herfor. Rådgiver har indsendt et billede som dokumentation for, at fakturanr. 132449 er betalt. Det fremgår derimod ikke, hvem der har betalt fakturaen. Klager har i erklæringen oplyst, at klager ikke har betalt fakturaen og at klager ikke har indgået aftale med andre omkring betaling af fakturaen. Erklæringen er udfyldt og signeret af formanden for H1."

Korrekt - klager har ikke betalt fakturaen og har heller ikke nogen aftale med andre om andre skal betale den. Foreningen har derimod som sagt en aftale med DJ om at de skal lægge ud for betaling af fakturaen, men foreningen skal i sidste ende afdrage enhver udgift som ikke dækkes af omkostningsgodtgørelse, hvis sagen tabes.

Skatteankestyrelsen bør genoverveje om det er forsvarligt at træffe afgørelser på baggrund af standardiserede ja/nej spørgsmål i et af Skattestyrelsen udarbejdet skema, som tydeligvis f.eks. ikke kan afdække en situation som klagers i nærværende sag. Således ville det, som nævnt også have været forkert, hvis foreningen havde svaret "Ja" til at de havde en aftale om betaling, da foreningen i sidste ende skal betale tilbage og dermed hæfter for udgifterne til førelse af klagesagen i det omfang der ikke opnås omkostningsgodtgørelse. Der er ikke andre end foreningen som kan komme til at hæfte for Advokatselskabets regning i sidste ende. Dette uanset om DJ har lagt ud eller ej.

Det kan igen undre hvilken relevans dette i øvrigt har. Det ville som nævnt flere gange nu stadig ikke fratage foreningen deres ret til omkostningsgodtgørelse, hvis de havde modtaget et tredjemandstilskud!

Vedrørende tredjemandstilskud
Såvel SKM2007.658.LSR som SKM2015.479.HR taler til støtte for klagers ubetingede krav på omkostningsgodtgørelse i nærværende sag. Parternes fælles forståelse af deres aftale er, at DJ skal lægge ud for rådgiver regninger under sagen, men at foreningen skal betale beløbet tilbage til DJ i det omfang sagen tabes. Der er således ikke tale om et tredjemandstilskud, men om et udlæg, som skal betales tilbage.

Når begge parter samstemmende forklarer dette, så skal Skattestyrelsen lægge denne forklaring til grund. Der er tale om uafhængige parter med modstridende interesser. Det må alt andet lige have formodningen mod sig, at foreningen som klager skulle have vilje til erklære overfor Skatteankestyrelsen og nu Skatteankestyrelsen at være tilbagebetalingspligtig til DJ, hvis dette ikke var tilfældet - særligt da klagesagen jo ikke er færdigbehandlet. Endvidere må Skattestyrelsen ikke gætte på faktum og jus, jf. legalitetsprincippet, hvilket imidlertid er tilfældet i denne sag.

Som det mindre i det mere kan en aftale om udlæg og afdragsvis tilbagebetaling mv. ikke fratage klager retten til at modtage omkostningsgodtgørelse for fakturaer udstedt til klager og som klager i sidste ende risikerer at skulle betale for, hvis sagen tabes.

Såvel SKM2007.658.LSR som SKM2015.479.HR støtter dette synspunkt, idet disse sager netop vedrører "det mere" nemlig tredjemandstilskud, som heller ikke fratager en klager retten til omkostningsgodtgørelse. Højesteret har i SKM2015.479.HR på baggrund af en række misbrugssager, hvor rådgivere har anmodet om omkostningsgodtgørelse i no cure no pay sager mv. præciseret praksis således, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige »skal betale eller har betalt« rådgiverhonoraret. I de pågældende sager skulle klienterne ikke på noget tidspunkt betale honoraret - no cure no pay. Rådgiveren fik alene betaling hvis sagen blev vundet og der kunne indhentes omkostningsgodtgørelse.

Jeg kan oplyse at advokatselskabet aldrig fører sager på no cure no pay basis. Advokatselskabet har i nærværende sag en helt klar aftale om størrelsen af honorar og fakturaer er udstedt til foreningen som Advokatselskabets klient og klager i overensstemmelse hermed. Som følge heraf "skal" foreningen i sidste ende "betale rådgiverhonoraret" og dermed er de af Højesteret opsatte hæftelsesbetingelser opfyldt, hvilket i øvrigt er ganske banal juridisk børnelærdom. At DJ af likviditetsmæssige årsager lægger ud for betalingen af Advokatselskabets regninger har ingen betydning i den forbindelse.

I forlængelse af redegørelsen for baggrunden for Højesterets afgørelse som beskrevet ovenfor henviser Skatteankestyrelsen endvidere til SKM2016.378.LSR, hvilket jeg som nævnt finder helt useriøst og miskrediterende i forhold til nærværende sag. SKM2016.378.LSR er på ingen måde sammenlignelig med nærværende sag. I den sag forklarede klager følgende:

"Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har B oplyst til Skatteankestyrelsen, at da hun antog selskabet som repræsentant i sin skattesag, oplyste selskabet, at udgifterne for den bistand, som selskabet ville yde i forbindelse med klagen til skatteankenævnet, ville blive dækket af det offentlige i form af omkostningsgodtgørelse. B skulle således alene indbetale et depositum på 1.000 kr., som hun ville få tilbage, når selskabet havde fået udbetalt omkostningsgodtgørelse fra SKAT. B skrev derfor via ansøgningsskemaerne under på, at kravet på omkostningsgodtgørelse blev overdraget til selskabet. B har endvidere oplyst, at hun ikke er bekendt med de beløb, som fremgår af de to ansøgningsskemaer, [...] da hun aldrig har modtaget faktura på beløbene. Endvidere har B oplyst, at selskabet aldrig har tilbagebetalt det indbetalte depositum."

I SKM2016.378.LSR var det således en aftale, at klager aldrig kunne komme til at hæfte for mere end kr. 1.000 (no cure no pay) og at resten skulle dækkes af omkostningsgodtgørelse, ligesom klageren end ikke var bekendt med de udstedte fakturaer. Det beløb der var søgt om omkostningsgodtgørelse for var således ikke betalt og skulle ikke betales, da aftalen var at klageren alene hæftede med kr. 1.000. Kravet på omkostningsgodtgørelse var endvidere overdraget til rådgiveren og derfor var hele salær aftalen baseret på at klageren aldrig skulle betale. Derfor var klager ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse.

Helt åbenbart en korrekt afgørelse. Afgørelsen har som nævnt ovenfor bare ingen relevans i forhold til nærværende sag, hvor der er udstedt faktura til foreningen, som foreningen har modtaget og hvor begge parter i sagen erklærer, at alle udgifter som ikke dækkes af omkostningsgodtgørelse skal dækkes klager. Og hvor fakturaen er betalt! Dermed hæfter foreningen som klager helt indlysende for Advokatselskabets salær.

Skatteankestyrelsen anfører endvidere følgende i kommentaren:

"Klager har endvidere i klagen oplyst, at Danmarks Jægerforbund yder et tredjemandstilskud."

Skattestyrelsen opfordres til at anføre hvor dette er anført i klagen? Dette bestrides som ukorrekt, jf. også indledningen til dette brev. Derimod er udtrykkeligt i klagen på side 5 anført følgende:

"Ovenstående betyder at tredjemand - i dette tilfælde Danmarks Jægerforbund, som helt klart som interesseorganisation har en interesse i at klagers sag prøves ved Landsskatteretten - skattefrit kan yde klager tilskud til førelse af sagen ved Landsskatteretten. Det betyder endvidere - som det mindre i det mere - at klager lovligt kan aftale med DJ at DJ lægger ud for omkostninger i forbindelse med førelse af skattesagen med aftale om at klager skal afdrage udlæg som ikke dækkes af omkostningsgodtgørelse, om klager modtager.

…

Man mister således ikke retten til omkostningsgodtgørelse fordi 3. mand yder tilskud og så meget desto mindre mister klager ikke retten til omkostningsgodtgørelse, fordi DJ lægger ud for betaling af de udstedte a conto fakturaer som klager hæfter for. Dette medfører heller ikke at klager ikke længere hæfter overfor mig som rådgiver, som Skattestyrelsen synes at antage."

Henvisningen til og gennemgangen i reglerne om tredjemandstilskud er således - helt indlysende - anført som sammenligningsgrundlag, jf. bemærkningen "det mindre i det mere" - et juridisk begreb som Skattestyrelsen tilsyneladende ikke kender. "Det mere" er i denne forbindelse tredjemandstilskuddet som ikke fratager retten til omkostningsgodtgørelse, mens "det mindre" er lån/udlæg med tilbagebetalingspligt som slet ikke skal påvirke retten til omkostningsgodtgørelse.

Skattestyrelsen opfordres til at læse klagen igen, hvis faktum og jus fortsat er uklart for Styrelsen. Skattestyrelsens øvrige kommentarer om manglende indberetning af tredjemandstilskud mv. kommenteres ikke yderligere, idet der netop ikke er ydet et indberetningspligtigt tredjemandstilskud.
[…]"

Foreningens repræsentant er den 23. juni 2022 fremkommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 8. juni 2022:

"[…]
Klager hæfter for udgiften til sagkyndig bistand allerede fordi klager er anført som adressat og modtager af fakturaerne for sagkyndig bistand. Klager har ingen aftale med bistandsyder om at regningen ikke skal betales under visse forudsætninger - tvært imod vil fakturaerne blive sendt til inddrivelse såfremt disse ikke blev/bliver betalt. Dette er netop den i loven forudsatte juridiske hæftelse, som i 1. række er afgørende for at Skattestyrelsens nægtelse af omkostningsgodtgørelse ikke er holdbar. Hertil kommer at Skattestyrelsen nu anerkender, at der er tale om et lån til klager fra 3. mand. Taber klager den materielle sag, som p.t. verserer ved Skatteankestyrelsen, skal der således ske tilbagebetaling af lånet til långiver, når dette er en realitet.

Allerede på baggrund af ovenstående samt det tidligere anførte, er det klagers vurdering at Skattestyrelsens nægtelse af omkostningsgodtgørelse skal tilsidesættes af Landsskatteretten.
[…]"

Foreningens repræsentant er den 31. januar 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

"[…]
Det tidligere anførte fastholdes i det hele.

Klager hæfter alene overfor undertegnede for den af undertegnede til klager udstedte faktura.

Undertegnede kan ikke gøre krav gældende overfor Danmarks Jægerforbud for manglende betaling af fakturaen udstedt til klager.

Undertegnede kan ikke sende Danmarks Jægerforbund i fogedretten for manglende betaling af fakturaen udstedt til klager.

Undertegnede har et krav på betaling som alene kan rettes mod klager - ikke mod Danmarks Jægerforening eller andre.

Dermed hæfter klager ubetinget og alene for betaling af den omstridte faktura.

Hæftelsen er efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1 det eneste afgørende punkt for afgørelsen af om klager har krav på omkostningsgodtgørelse.

Det er fuldstændigt underordnet for hæftelsen om klager låner, stjæler eller selv tjener pengene til at betale den regning klager hæfter for.

Såvel SKM2015.479.HR som den nysafsagte SKM2022.609.HR vedrører en række misbrugssager, hvor rådgivere har anmodet om omkostningsgodtgørelse i no cure no pay sager mv. Højesteret har med afgørelserne præciseret praksis således, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige »skal betale eller har betalt« rådgiverhonoraret. I de pågældende sager skulle klienterne ikke på noget tidspunkt betale honoraret - no cure no pay. Rådgiveren fik alene betaling hvis sagen blev vundet og der kunne indhentes omkostningsgodtgørelse. Derfor var der ingen hæftelse modsat nærværende sag.

Undertegnede fører aldrig sager på no cure no pay basis og reglerne om omkostningsgodtgørelse er ikke en del af forretningsmodellen. For undertegnede er det underordnet om klienten opnår omkostningsgodtgørelse eller ej - klienten skal betale det aftalte honorar. I nærværende sag foreligger en klar aftale om størrelsen af honorar og fakturaer er alene udstedt til klager som Advokatselskabets klient. Som følge heraf "skal" foreningen i sidste ende "betale rådgiverhonoraret" og dermed er de af Højesteret opsatte hæftelsesbetingelser opfyldt. At DJ af likviditetsmæssige årsager lægger ud for betalingen af Advokatselskabets regninger har ingen betydning for adgangen til omkostningsgodtgørelse.

Af denne årsag skal klagers påstand tages til følge og de af Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen anførte usaglige gætterier om klagers betalingsforpligtelse og hæftelse kan ikke føre til et andet resultat.

Det bemærkes afslutningsvis at det - når den materielle sag engang kommer i gang i Skatteankestyrelsen - med al tydelighed vil kunne ses at det er klager der er part i sagen og har rådigheden over denne, skal godkende undertegnedes indlæg mv. og naturligvis hæfter for de udstedte regninger - uanset hvem der låner dem penge til at betale regningerne. Ligeledes er det klager der godkender alle indlæg i nærværende sag.

Det er absurd og udtryk for manglende juridiske kundskaber at sammenligne klagers sag med de påberåbte no cure no pay sager.
[…]"

Retsmøde
Foreningens repræsentant fastholdt påstanden og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og med inddragelse af foreningen og Danmarks Jægerforbund. Repræsentanten henviste herudover til foreningens indbetalinger til Danmarks Jægerforbund, der ifølge repræsentanten viste, at foreningen havde indgået en låneaftale med Danmarks Jægerforbund, og at foreningen hæftede for den omhandlede faktura, selvom betalingen heraf var foretaget af Danmarks Jægerforbund.

Retsformanden og retsmedlemmerne spurgte blandt andet under retsmødet repræsentanten, foreningen og Danmarks Jægerforbund om den regnskabsmæssige behandling af lånet, og om det var sædvanligt for Danmarks Jægerforbund at yde lån til sine medlemmer.

Foreningen og Danmarks Jægerforbund kunne ikke på retsmødet svare med sikkerhed på, hvordan lånet regnskabsmæssigt var håndteret i deres respektive regnskaber, mens Danmarks Jægerforbund oplyste, at Danmarks Jægerforbund kun havde ydet lån til sine medlemmer i få andre tilfælde.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med den påklagede afgørelse, Skattestyrelsens tidligere udtalelser og Skatteankestyrelsens indstilling, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse
På baggrund af klagen, repræsentantens supplerende indlæg og Skattestyrelsens oplysning om, at Skattestyrelsen ikke har modtaget en indberetning om tredjemandstilskud i henhold til ligningslovens § 7 H, stk. 1, lægger Landsskatteretten indledningsvis til grund, at Danmarks Jægerforbunds betaling af fakturaen af 27. september 2017, der er udstedt af foreningens repræsentant til foreningen, ikke er omfattet af ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, om tredjemandstilskud.

Landsskatteretten behandler derfor i det følgende spørgsmålet om, hvorvidt foreningen opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1, ud fra det i klagen og supplerende indlæg anførte om, at der er tale om et lån mellem Danmarks Jægerforbund og foreningen.

Retsgrundlaget
Af den dagældende skatteforvaltningslovs § 52, stk. 1, § 52 a, § 54, stk. 1, nr. 1, og § 55, stk. 1, nr. 1, (lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 som senest ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017) fremgår følgende:

"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad

[…]

§ 52 a. Godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2 eller 3, eller § 55, som ikke er afsluttet, ydes den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. § 52, stk. 8, aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling. § 57, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse

[…]

§ 54. Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede

[…]

§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse."

Der ydes således som udgangspunkt acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag, hvor Landsskatteretten vil træffe afgørelse, såfremt udgifterne ifølge regning er betalt eller skal betales af den godtgørelsesberettigede.

Af Højesterets dom af 30. juni 2015, offentliggjort som SKM2015.479.HR, fremgår blandt andet følgende:

"Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om [grundejeren] opfylder betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 for [advokatfirmaets] honorar.

Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 52, at omkostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige "skal betale eller har betalt" rådgiverhonoraret.

Forarbejderne understøtter klart bestemmelsens ordlyd. Dette gælder også for så vidt angår mandatarsager, hvorom det fremgår, at det er en betingelse, at udgifterne til rådgiverbistand påhviler den skattepligtige og ikke mandataren, jf. betænkning nr. 1382/2000 om omkostningsdækningsordningen, s. 204-207, og Folketingstidende 1999-200, tillæg A, lovforslag nr. L 267, s.7485.

Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand.

Det, som [grundejeren] har anført om, at der i administrativ praksis, herunder i mandatar sager, ikke stilles krav om en betalingsforpligtelse, kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi en praksis som den påståede ville være i klar modstrid med lovens udtrykkelige betingelse for udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at [grundejeren] ikke hæftede for betaling af [advokatfirmaets] honorar for at behandle hans klagesag ved Landsskatteretten."

Det er således en grundlæggende betingelse for, at der kan ydes acontogodtgørelse, at den godtgørelsesberettigede ifølge regning har betalt udgifterne til sagkyndig bistand mv. eller er forpligtet til at skulle betale udgifterne på et senere tidspunkt.

Det kan udledes af ovennævnte dom fra Højesteret og Højesterets dom af 1. december 2022, der er offentliggjort som SKM2022.609.HR, at der skal foreligge en reel forpligtelse for den godtgørelsesberettigede til at betale udgifterne til den sagkyndige bistand, og at bevisbyrden herfor som udgangspunkt påhviler den godtgørelsesberettigede.

Landsskatterettens bemærkninger
Som udgangspunkt vil en faktura udstedt af en bistandsyder til en godtgørelsesberettiget person være tilstrækkeligt til at dokumentere, at den godtgørelsesberettigede skal betale bistandsyderen for den bistand, som fakturaen vedrører.

Fakturaen af 27. september 2017, der er udstedt af foreningens repræsentant til foreningen for den ydede bistand ved Landsskatteretten, vil således som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at foreningen skal betale for udgifterne til den sagkyndige bistand.

Antagelsen af foreningens repræsentant ses imidlertid at være sket på foranledning af Danmarks Jægerforbund, der forud for oprettelsen af fuldmagten mellem Danmarks Jægerforbund og foreningen afholdt møde med repræsentanten, hvorunder forslag til fuldmagtsudarbejdelse, repræsentantens timesats, en klagesags typiske omkostningsniveau og omkostningsgodtgørelse blev drøftet.

Sammenholdt med, at Danmarks Jægerforbund i medfør af den af foreningen udstedte fuldmagt har haft - og fortsat har - rådigheden over den underliggende klagesag, at den udstedte faktura er betalt af Danmarks Jægerforbund, og at der mellem repræsentanten og foreningen ikke er udarbejdet en honoraraftale eller lignende materiale inden påbegyndelsen af den underliggende klagesag, der kan understøtte forklaringerne om, at foreningen skal afholde udgifterne for den sagkyndige bistand, der er ydet ved Landsskatteretten, er det Landsskatterettens opfattelse, at der er en formodning om, at der ikke foreligger en reel forpligtelse for foreningen til at betale udgifterne for den sagkyndige bistand.

Foreningens repræsentant har i den forbindelse oplyst, at Danmarks Jægerforbund har indgået en mundtlig aftale med foreningen om, at Danmarks Jægerforbund skal lægge ud for fakturaer udstedt af repræsentanten til foreningen, og at foreningen skal refundere udlægget, når den underliggende klagesag er afgjort. Den mundtlige aftale er bekræftet skriftligt af Danmarks Jægerforbund ved e-mail af 4. marts 2019.

En låneaftale mellem Danmark Jægerforbund og foreningen vil være tilstrækkelig til at dokumentere, at foreningen fortsat skal betale for udgifterne til sagkyndig bistand, selvom Danmarks Jægerforbund indledningsvis har afholdt udgifterne for den sagkyndig bistand.

Efter fast praksis skal forklaringer om optagelse af lån dog kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger, hvilket eksempelvis kan ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Dette kan udledes af Højesterets domme af 27. november 2008 og 7. marts 2011, der er offentliggjort som henholdsvis SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR.

Endvidere kan det udledes af byrettens dom af 16. december 2015, der er offentliggjort som SKM2016.70.BR, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektivt konstaterbare forhold.

Foreningens repræsentant har alene fremlagt et kontoudskrift fra Danmarks Jægerforbund, hvoraf det fremgår, at foreningen pr. 10. maj 2023 er begyndt at indbetale et beløb på 1.000 kr. til Danmarks Jægerforbund månedligt.

Da indbetalingerne først er foretaget på et tidspunkt, hvor foreningen og foreningens repræsentant er blevet bekendt med Skatteankestyrelsens indstilling, og da indbetalingerne ikke stemmer med den tidligere forklaring om, at foreningen først skulle begynde at afdrage på det af Danmarks Jægerforbund afholdte beløb fra den underliggende klagesags afslutning, er det Landsskatterettens opfattelse, at indbetalingerne ikke i sig selv dokumenterer, at der inden påbegyndelsen af den underliggende klagesag var aftalt, at foreningen skulle - og fortsat skal - tilbagebetale beløbet til Danmarks Jægerforbund.

Hertil kommer, at foreningen og Danmarks Jægerforbund ikke har kunnet redegøre for, om det påståede lånebeløb er indgået i foreningens og Danmarks Jægerforbunds regnskaber, at Danmarks Jægerforbund efter det oplyste ikke normalt yder lån til sine medlemmer, og at der under behandlingen af sagen ved Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har været skiftende forklaringer om karakteren af det beløb, som Danmarks Jægerforbund har afholdt.

Landsskatteretten finder derfor, at bevisbyrden for, at foreningen reelt er forpligtet til at betale den omhandlede faktura, ikke er løftet.

Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1, om, at den godtgørelsesberettigede skal betale eller har betalt det beløb, som ansøgningen om acontogodtgørelse vedrører, er således ikke opfyldt, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet ansøgningen om acontogodtgørelse med 50 % af 40.000 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.