Dokumentets metadata

Ikke gældseftergivelse - passivitetsindsigelser efter standset afdragsordning

Sagen angik i første række, om en påstand om berettigelsen af forrentning kunne tages under påkendelse i en sag, hvor skyldneren havde indbragt en afgørelse om afslag på gældseftergivelse. Sagen omhandlede i anden række om skyldner var berettiget til at få eftergivet sin skattegæld fra 2012, da Gældsstyrelsen i 2015 standsede en afdragsordning med skyldneren. Retten lagde konkret til grund, at skyldnerens påstand angik eftergivelse af gæld, og afvisningspåstanden blev derfor ikke taget til følge. Det var ubestridt, at skyldner havde likvide midler til at indfri gælden straks. Retten fandt ikke, at skyldnerens forklaring om langsom sagsbehandling og forgæves forsøg på at få afklaret, hvilket beløb der skyldtes, kunne begrunde en eftergivelse af renterne efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. eller stk. 6. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/ advokat Lars Fogh-Andersen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Søren Norlén)

Afgørelsen er truffet af

dommer Mette Fuglsang Mortensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 10. maj 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, har krav på eftergivelse af gæld i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

A har nedlagt følgende påstand:

Sagsøgtes tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke har krav på forrentning af sagsøgtes tilgodehavende hos sagsøger for perioden efter den 22. september 2015.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt principal påstand om afvisning og subsidiær påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren, As, salg af virksomhed i 2010 udløste en skattegæld på 640.000 kr.

Skattegælden blev ikke betalt.

Den 12. august 2015 indgik parterne en afdragsordning, hvorefter sagsøgeren skulle betale 650 kr. pr. måned i afdrag på gælden, første gang den 1. september 2015.

Afdragsordningen blev standset af SKAT ved brev af 22. september 2015. Det fremgår af brevet:

"…

Afdragsordningen ophører som følge af, at SKA T har besluttet at standse alle

automatiserede inddrivelsesskridt via det digitale inddrivelsessystem EFI. Det sker på baggrund af, at Skalleministeriet den 8. september 2015 har modtaget en rapport fra R1 om problemer i it-systemet.

Det betyder, at SKAT ikke sender flere indbetalingskort for denne.

…

Du kan fortsat foretage indbetaling til SKAT for at betale afdrag på din gæld.

Fremtidige indbetalinger skal ske ved brug af følgende betalingslinje:

[red. fjernet betalingsoplysninger]

…"

I perioden fra 28. juni 2018 til 19. juli 2019 sendte SKAT og senere Gældsstyrelsen breve til sagsøgeren om modregning i gælden for sagsøgerens tilgodehavender hos SKAT i form af overskydende skat og overskydende indbetaling til Motor.

Ved brev af 27. februar 2020 kontaktede Gældsstyrelsen sagsøgeren med oplysninger om, at SKAT arbejdede på at genoprette en effektiv gældsinddrivelse. Det fremgår af brevet, at

"…

Du har gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen arbejder på at genoprette en effektiv inddrivelse

Som led i genopretningen af inddrivelsen af gæld til det offentlige har Gældsstyrelsen igangsat en rykkerindsats over for borgere og virksomheder, der har gæld, som efter loven kan inddrives. Denne gæld betegner vi i Gældsstyrelsen som inddrivelsesparat.

Vi gør samtidig opmærksom på, at der er registreret gældsposter, hvor der kan være fejl i de registrerede oplysninger og gældsposter, som kan være forældede. Der er igangsat et større oprydningsarbejde, hvor vi gennemgår disse gældsposter med henblik på at konstatere, om de efter loven kan inddrives. Indtil gældsposterne er gennemgået, betegner vi dem som ikke inddrivelsesparate.

Dine gældsposter

Du har på et tidspunkt stiftet gæld til det offentlige, og denne gæld er blevet sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Vi har gennemgået dele af din gæld og konstateret, at den efter loven kan inddrives - den er inddrivelsesparat. Det betyder, at vi nu vil bede dig om at betale gælden.

Vi har også registreret gældsposter, hvor du står anført som skyldner, men som kan være forældede, eller der kan være fejl i de oplysninger, vi har registreret. De gældsposter rykker vi ikke for på nuværende tidspunkt, fordi vi endnu ikke har konstateret, om de efter loven kan inddrives - de er ikke inddrivelsesparate.

Du kan finde oplysninger om både den inddrivelsesparate og den ikke inddrivelsesparate gæld i oversigterne sidst i brevet.

I perioden, hvor Gældsstyrelsen arbejder med at genoprette gældsinddrivelsen, anvender vi flere it-systemer. Du kan derfor have gæld, der ifølge loven kan inddrives, men som ikke er inkluderet i dette brev. Er dette tilfældet, vil du blive kontaktet særskilt om betaling af denne gæld. Ønsker du oplysninger herom med det samme, kan du kontakte os.

Hvilken gæld rykker vi for?

Pr. 13. marts 2020 kan den del af din gæld, vi efter loven kan inddrive, opgøres til i alt 861.299,51 kr.

Du kan se, hvilken gæld det drejer sig om, i den vedlagte oversigt Inddrivelsesparat gæld opgjort pr. 13. marts 2020.

…

Der påløber dagligt renter på gælden. Det betyder. at gældsoversigten ikke vil være retvisende. hvis du betaler på en anden dato end 13. marts 2020. Enkelte gældstyper tilskrives ikke renter. Hvis du ønsker at betale gælden på en anden dato, beder vi dig ringe til os på 70157304.

…"

Medsendt brevet var en opgørelse over henholdsvis inddrivelsesparat og ikke inddrivelsesparat gæld pr. 13. marts 2020.

Den 26. oktober 2020 fremsendte sagsøgeren en ansøgning om delvis gældseftergivelse.

Ved afgørelse fra Gældsstyrelsen af 31. august 2021 fik sagsøgeren afslag på anmodningen om delvis gældseftergivelse.

Gældsstyrelsens afgørelse blev stadfæstet af Skatteankestyrelsen ved afgørelse af 11. februar 2022. Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse, at

"…

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Skatteankestyrelsen stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i [red. årstal fjernet] og bor pa adressen Y1-adresse. Y2-by med sin ægtefælle.

Klageren og klagerens hustru er pensionister.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 980.051,35 kr. og bestod af restskat, renter af restskat, grøn ejerafgift, opkrævningsgebyr, rykkergebyr og inddrivelsesrenter.

Ved ansøgning af den 26. oktober 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld.

Klageren har begrundet ansøgningen med, at denne sag kunne være afsluttet for flere år siden, hvis ikke skat og R1 havde bedt klageren om at indstille betalingen vedr. restskat fra året 2010, at ved denne passivitet har skat påført klageren urimelige rentetilskrivninger, som klageren helt klart mener, at han skal tilgodeses for pga. sagens behandling. Klageren anfører endvidere, at det er ham der har henvendt sig til Gældsstyrelsen, og at hvis det ikke var sket, ville sagen have fortsat i årevis, samt at klageren nu har mulighed for at afslutte sagen straks med vedlagte tilbud.

Klageren gør endvidere opmærksom på at de bl.a, i 2019 investerede de fleste af deres resterende pensionsmidler til køb af en ejendom, som blev solgt i sept. 2020. En rigtig god investering som formentlig medfører en indtægt til beskatning i 2021på ca. 700.000 kr.

Klageren håber på imødekommelse af tilbud til en hurtig afslutning, så vi kan se frem til en vished om fremtiden, uden månedlige afdragsordninger.

Klageren har endvidere fremlagt brev vedrørende gældseftergivelse dateret 2 september 2020. Af brevet fremgår følgende:

"(…)

I 2010 solgte jeg G1-virksomhed, Y3-adresse, Y2-by. I den forbindelse blev der i 2012 opgjort hævet opsparet overskud, hvorved der opstod en, på daværendes tidspunkt, skat som jeg ikke havde mulighed for at kunne indfri. Bl.a. på grund af nogle fejlslagne ejendomshandler i Y4-by og Y5-by, samt flere fejlslagne aktie- og valutahandler, godt anbefalet af F1-bank investeringsafdeling i Y6-by og Y4-by, hovedcentre for disse handler.

I 2013 fik jeg en beskeden afdragsordning med Skat, som dårlig kom i gang før jeg fik en klar meddelelse om, at Skat stopper min afdragsordning, og senere endda et brev fra R1 med samme ordlyd.

Da jeg intet hørte fra Skat, tog jeg initiativ og kontaktede Skat i 2018, da jeg kunne se, at det ville blive en katastrofe for mig, hvis der ikke blev reageret. Senere i januar 2019 forsøgte jeg flere gange, at få et møde i Gældsstyrelsen, som også lykkedes, men det blev aflyst p.g.a. Skat s regler om corona, og senere igen da en medarbejder var gået på pension.

Med d. 25. august 2020 lykkedes det mig at få et møde i Y7-by, Y8-adresse, med IJ og en medarbejder mere. Jeg fik en positiv oplevelse af mødet, dog uden at de kunne give mig nogen afgørelse, men de anbefalede mig at skrive til Gældseftergivelsen, som jeg hermed vil foreslå, med hjælp fra min bank, F2-bank, Y2-by, at få afsluttet sagen med en straks indfrielse på kr. 550.000,- til fuld og endelig indfrielse.

Jeg stiller mig gerne til rådighed for yderligere oplysninger.

Håber på hurtigt svar, så denne 10 år gamle sag kan afsluttes, og vi kan komme videre uden at skulle tænke på en langvarig afdragsordning til Skat.

(…)"

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

…

Af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2020 fremgår blandt andet. at klageren havde et indestående i pengeinstitut på l.077.410 kr. pr. 31. december 2020. Derudover fremgår det, at klageren ejer 100 % af ejendommene beliggende Y9-adresse i Y2-by, samt Y10-adresse og Y10-adresse1 i Y11-by, samt at ejendommene havde en ejendomsværdi pa henholdsvis 490.000 kr., 145.900 kr. og 145.900kr.

Gældsstyrelsen har oplyst, at der ikke er registreret hæftelser pa ejendommene.

Det fremgår endvidere klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2020, at klageren ejer 50 % af et sommerhus beliggende i Y12-land, og at sommerhuset har en ejendomsværdi på 210.000 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergiveise af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

"(…)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Herunder kan du læse vores begrundelse(r) for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

• Vi vurderer, at du på baggrund af dine økonomiske forhold vil være i stand til eller med tiden får mulighed for at betale din gæld.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at det fremgår af din skattemappe, at du pr. 31. december 2020 havde indestående p 1.077.40 kr. i F3-bank. Det er derfor vores vurdering, at du besidder likvide midler, hvormed du an indfri hele din gæld til det offentlige, da du dagsdato skylder 980.051,35 kr.

Vi bemærker i øvrigt, ifølge oplysninger fra Tinglysning, at der er en friværdi i Ejd.nr. X1 på 470.000 kr. Vi er opmærksomme på, at det er din ægtefælle, der er registreret som ejer af ejendommen, men på trods af dette begge hæfter for gælden i ejendommen. Din offentlige gæld er stiftet under jeres samliv, og vi lader derfor ejendommen indgå i vores vurdering.

Derudover bemærker vi også, at Ejd.nr. X2 er solgt og handlet for 5,5 mio. kr. i sep. 2019. vi kan e, at ejendommen i sin tid blev købt for 2.775.000 kr., og at du således har haft en væsentlig fortjeneste ved salget af ejendommen.

Ydermere følger det af skattemapen, at du ejer tre yderligere ejendomme; Ejd.nr. X3, Ejd.nr. X4 og Ejd.nr. X5. Det følger af Tinglysning, at der ingen hæftelser er registreret på ejendommene. De står anført med ejendomsvurderinger på henholdsvis 490.000 kr., 145.900kr. og 149.900 kr. Disse medtages derved også o den samlede vurdering.

Afslutningsvis har vi medtaget ejendomsværdien af jeres sommerhus i Y12-land på 210.000 kr.

På baggrund af ovenstående oplysninger fra din Skattemappe og Tinglysning, vurderer vi, at du har mulighed for at betale hele din gæld ud, og vi anser den derfor ikke for værende udsigtsløs.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

• Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Du oplyser i din ansøgning, at du føler der er løbet urimelige mange renter på din gæld, og at du føler Skat ikke har givet dig den rigtige information og vejledning i din sag.

Gældsstyrelsen har forståelse for die frustrationer, men vi må oplyse dig om, at disse forhold ikke er forhold, der alene kan bevirke til eftergivelse efter § 13, stk. 6 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 143, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre oplysninger

Det forhold, at Skat i september 2015 stoppede alle inddrivelsesskridt, herunder afdragsordninger på grund af legalitetsproblemer med det daværende inddrivelsessystem, kan ikke føre til anden afgørelse. Du blev i brevet f 22. september 2015 informeret om, at der kunne foretages frivillige indbetalinger på et oplyst kontonummer. Det er derfor vores vurdering, at du har haft mulighed for at fortsætte med at afdrage på din gæld.

Brevet af d. 22. september 2015 er vedhæftet denne afgørelse.

(…)"

…

Skatteankestyrelsens afgørelse

Klageren har blandt andet gjort indsigelser mod det daværende SKATs sagsbehandling.

Skatteankestyrelsen kan ikke behandle klager over eller kritik af sagsbehandlingen ved Gældsstyrelsen (daværende SKAT), medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at gældsstyrelsen har begået en sådan fejl.

Indsigelser vedrørende Gældsstyrelsen, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Der henvises herved til Skatteforvaltningens meddelelse, som er offentliggjort under SKM2018.349.SKTST på www.SKAT.dk. Det fremgår heraf, at sådanne indsigelser skal rettes til Administrations- og Servicestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing eller mailboks klage-sagsbehandling@adst.dk.

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om ordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Sådanne klager afgøres af Skatteankestyrelsen. Det fremgår af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen skal bemærke, at Skatteankestyrelsen i denne sag alene kan tage stilling til Gældsstyrelse afgørelse om eftergivelse. Klageren har blandt andet anført, at han er utilfreds med de tilskrevne renter. Indsigelser om hvorvidt inddrivelsesrenterne er tilskrevet med rette skal rettes til Gældsstyrelsen. Såfremt klageren ønsker at indgå en afdragsordning, skal en sådan henvendelse ligeledes rettes til Gældsstyrelsen.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13—15

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergivelse, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages. at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses ikke for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til, at det fremgår af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2020, at klageren blandt andet havde et indestående i pengeinstitut på 1.077.410 kr. pr. 31. december 2020, samt at klageren havde aktiver i form af 3 ejendomme beliggende i henholdsvis Y2-by og Y11-by, som klageren ejer 100 % og som pr. 31. december 2020 havde en ejendomsværdi pa henholdsvis 490.000 kr., 145.900 kr. og 145.900 kr. Derudover ejer klageren 50 % af et sommerhus i Y12-land, som pr. 31. december 2020 havde en ejendomsværdi på 210.000 kr.

Klageren ses således ikke at opfylde betingelsen for eftergivelse i gældinddrivelseslovens § 13, stk. 1, og det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være personlige og økonomiske forhold.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i "særlig grad" taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Skatteankestyrelsen har ved vurderingen medtaget det oplyste om klagerens helbredsmæssige, personlige og økonomiske forhold, herunder at klageren er 73 år, at klageren og klagerens ægtefælle er pensionister, at klageren har haft en [red. fjernet helbredsmæssige forhold], at der gik næsten et par år, for klageren var kommet sig over sin operation, samt at klageren har været tynget af gælden. På baggrund af en samlet vurdering, herunder også det forhold, at klageren har et indestående i banken på l.077.410 kr., samt at klageren har aktiver i form af ejendomme, finder Skatteankestyrelsen dog ikke, at det af klageren oplyste i særlig grad taler for eftergivelse.

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.

…"

Den 9. november 2022 indbetalte sagsøgeren 624.266,12 kr. til Gældsstyrelsen.

Forklaringer

A har forklaret, at han har drevet restaurationen G1-virksomhed i Y2-by frem til 2010. Fra 2007 forpagtede han restauranten ud, hvorefter han solgte både den og den ejendom, den lå i. Salget udløste en skat på omkring 640.000 kr. Køberen betalte restauranten kontant. Hans revisor havde fortalt ham, at han skyldte penge i skat efter salget.

Han investerede købesummen i valutahandel efter råd fra banken. Han tabte mange penge på investeringen, og det endte med, at han tabte alle de penge, han skulle have brugt til sin pension. Hvis ikke han havde foretaget investeringen, havde han kunnet betale den skat, salget af restauranten havde udløst.

Han hørte ikke fra skat før i 2015, hvor skat oplyste, at skat kunne foretage udlæg i hans ejendomme, hvis han ikke betalte. Han kontaktede skat for at få en afdragsordning. På daværende tidspunkt modtog han alene folkepension. Han vidste godt, at han ville komme til at hænge på gælden resten af hans liv, medmindre noget ville ændre sig i hans økonomi. Han fik en afdragsordning efter samtale med to medarbejdere fra skat og modtog et girokort. Efterfølgende blev han ringet op med besked fra en anden medarbejder fra skat om, at han ikke skulle betale alligevel, fordi R1 havde fundet fejl i inddrivelsen. Han modtog også et brev om, at han skulle stoppe med indbetaling.

I 2018 blev han opmærksom på, at der ikke skete noget med betalingen af hans gæld. Han fik midlerne til at kunne betale det samlede krav, og han kontaktede skat ad flere omgange med henblik på at få opgjort gælden, så han kunne komme til at betale. Han beklagede sig hver gang over de urimelige rentesatser. På et tidspunkt blev han vejledt om, at han kunne søge rentestop, men så fik han at vide, at den regel ikke fandtes længere. Han ringede til skat flere gange. Der var ikke nogen af dem, han talte med, der kunne tage stilling til det. Han fik et møde med skat i slutningen af 2019, men det blev aflyst på grund af corona. Det kan også havde været i slutningen af 2020. Da corona var overstået, kontaktede han på ny skat for at få en afklaring. Han bad om et møde, men han hørte ikke noget. Der var aldrig nogen, der bad ham om at betale. Han har flere gange rykket for opgørelser af kravet.

Da kravet kom til inddrivelse i Gældsstyrelsen var han til møde i styrelsen i januar 2020 eller 2021. Han fortalte Gældsstyrelsen, at han mente, at rentetilskrivningen var urimelig.

På et tidspunkt syntes han, at situationen var kørt så langt ud, at han forsøgte sig med gældseftergivelse.

Hele sagsforløbet bærer præg af, at det er ham, der kontaktet skat og gældsstyrelsen med besked om, at han ville betale, men at han ønskede en opgørelse af kravet, så han kunne kontrollere modregninger mv. Han modtog først en opgørelse, som han kunne bruge til noget, da han antog en advokat til at behandle sagen. Hverken skat eller gældsstyrelsen har været aktive i relation til inddrivelse. Der er ikke nogen, der har hjulpet ham til at betale. Der er heller ikke nogen, der har vejledt ham om, at han kunne betale det, han anerkendte. I 2019 blev han vejledt om gældssanering eller gældseftergivelse. Opgørelsen fra juli 2019 var ikke god nok.

Sideløbende med driften af restauranten har han bygget ejendomme. Fra 2008-2010 gik det ikke godt i byggebranchen, og han tabte store beløb på nogle ejendomme. I 2013 blev han indlagt med en alvorlig kræftsygdom. Han kom i gang igen med investering i ejendomme i 2015-16.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Anbringender:

Til støtte for sagsøgers påstand gøres det gældende:

Sagsøgte er herefter forpligtet til yde sagsøger den ønskede dekort på renter.

at sagsøgte har opnået "politisk tilgivelse" for udvist passivitet og kritisabel forvaltning ændrer ikke ved, at det vil være stødende og stridende mod almindelig retsfølelse, hvis sagsøgte skal profitere på mangelfuld udførelse af en simpel myndighedsopgave over en 10-årig periode.

at sagsøger på den baggrund ønsker rettens vurdering af, om sagsøger fuldt ud skal honorere sagsøgtes krav, således som det er opgjort, jfr. sagens bilag 4.

at den i bilag G anførte saldo kr. 707.913,12 anerkendes og derfor er betalt med fradrag af følgende poster, der efterfølgende er modregnet i sagsøgtes tilgodehavende:

at det bør komme sagsøgte til skade, at sagsøgte ikke har redegjort for den vejledning, som sagsøgte har ydet til sagsøger med henblik på at fremme betalingen af sagsøgtes tilgodehavende. Det bør endvidere komme sagsøgte til skade, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger en tilfredsstillende opgørelse over modregninger og indbetalinger forud for den 1. juni 2015.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at prøve As påstand om berettigelse af rentetilskrivning, da der ikke er truffet afgørelse herom.

Skatteministeriet gør til støtte for den subsidiære påstand overordnet gældende, at betingelserne for gældseftergivelse ikke er opfyldt, at der ikke er hjemmel til at eftergive renterne, og at der ikke er udvist retsfortabende passivitet i forbindelse med kravet.

3.1 Afvisningspåstanden

I henhold til skatteforvaltningslovens § 48 kan "afgørelser" fra skattemyndighederne indbringes for domstolene inden for en frist på tre måneder. Det er ikke muligt at indbringe spørgsmål, før der er truffet afgørelse herom, medmindre de snævre undtagelsesbestemmelser i stk. 2 er opfyldt, jf. f.eks. SKM2009.511.HR, SKM2022.106.ØLR, SKM2010.363.ØLR og TfS 1997, 307 V.

Gældsstyrelsen har i henhold til gældsinddrivelseslovens § 5 forrentet As gæld til det offentlige. Rentetilskrivning sker løbende og i henhold til loven. Der er ikke truffet nogen afgørelse herom, jf. hertil FOB 2016-3.

A har indbragt Skatteankestyrelsens afgørelse af 11. februar 2022 om stadfæstelse af Gældsstyrelsens afslag på delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

A har under denne sag nedlagt og fastholdt sin påstand om anerkendelse af manglende berettigelse til at opkræve renter efter den 22. september 2015. Der er imidlertid ikke truffet administrativ afgørelse herom.

Spørgsmålet har ikke nogen sammenhæng med, hvorvidt A har ret til at få eftergivet sin gæld til det offentlige. Spørgsmålet om berettigelsen af rentekravet kan således ikke prøves ved at indbringe en afgørelse om afslag på delvis gældseftergivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse (bilag 1, s. 9, 8. afsnit), at Skatteankestyrelsen ikke kan tage stilling til spørgsmål om berettigelse af rentetilskrivning i en sag om gældseftergivelse. Den omstændighed, at A har fremført argumentation om dette spørgsmål under den administrative behandling af gældseftergivelsessagen, gør ikke spørgsmålet til en del af sagen og kan derfor ikke medføre, at spørgsmålet kan inddrages i nærværende sag, da der heller ikke under den administrative klagesag var kompetence til at inddrage spørgsmålet.

Afgørelsen af forrentningsspørgsmålet beror på andre regler og kriterier end afgørelsen om eftergivelse, hvilket vægter imod inddragelse af problemstillingen, jf. UfR 2008.935 H. Det er i øvrigt ikke undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere (dvs. i form af en klage over rentetilskrivning hos Gældsstyrelsen, som skal træffe afgørelse herom), og der er ikke grund til at antage, at nægtelse af tilladelse til at inddrage spørgsmålet vil føre til et uforholdsmæssigt retstab for A.

Spørgsmålet kan derfor ikke indbringes for domstolene ved at inddrage det i en sag om delvis gældseftergivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 48, og påstanden skal derfor afvises.

Skatteministeriet fremhæver, at A kan kontakte Gældsstyrelsen vedrørende indsigelser om inddrivelse af fordringen, herunder (inddrivelsesrente)kravets berettigelse og eksistens. Gældsstyrelsen vil alt afhængig af de nærmere omstændigheder kunne træffe afgørelse herom. Såfremt han ønsker at klage over en afgørelse om dette spørgsmål, kan klagen indbringes for Landsskatteretten, jf. gældsinddrivelseslovens § 17, og afgørelsen vil også kunne indbringes for domstolene.

3.2 Frifindelsespåstanden

Hvis retten finder, at As påstand kan prøves, gøres det gældende, at A ikke kan få medhold i, at han har ret til dekort, idet der ikke er hjemmel hertil.

A gør gældende, at han har ret til dekort på renter efter 22. september 2015, altså en delvis eftergivelse af gæld.

Gældsstyrelsen har med rette anset dette som en ansøgning om eftergivelse, idet Gældsstyrelsen er underlagt legalitetsprincippet og ikke kan give en dekort, uden der er hjemmel hertil. Det betyder, at en anmodning om dekort nødvendigvis må behandles som en ansøgning om eftergivelse.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at betingelserne for gældseftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, ikke er opfyldt. Som det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse og nedenstående afsnit 2.2.1, opfylder A ikke betingelserne for at få eftergivet gæld i henhold til gældsinddrivelseslovens § 13.

Baggrunden herfor er, at A ikke har godtgjort, at han ikke er i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser. Der er derfor med rette givet afslag på ansøgningen.

Skatteministeriet gør desuden gældende, at der ikke er grundlag for delvis eftergivelse af renter og gebyrer vedrørende perioden efter 22. september 2015 om standsning af automatiserede inddrivelsesskridt. Skatteministeriet gør i den forbindelse gældende, at der ikke er udvist retsfortabende passivitet i forhold til kravet.

3.2.1 Eftergivelse

3.2.1.1 Det retlige grundlag

Gældsstyrelsen kan efter anmodning eftergive gæld til det offentlige, hvis skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Herudover kan Gældsstyrelsen eftergive gæld, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

3.2.1.2 A opfylder ikke de økonomiske betingelser

A har ikke godtgjort, at han ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser inden for de nærmeste år, jf. gældsindrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Der er derimod i forbindelse med ansøgningen om delvis gældseftergivelse fremkommet oplysninger om, at A havde et indestående i pengeinstitut på 1.077.410 kr. pr. 31. december 2020, der ville tillade ham at indfri hele gælden til det offentlige med det samme. Herudover ejede han 100% af tre ejendomme, der pr. 31. december 2020 havde ejendomsværdier på hhv. 490.000 kr., 145.900 kr. og 145.900 og 50% af et sommerhus i Y12-land med en ejendomsværdi på 210.000 kr.

A har den 9. november 2022 betalt 624.266,12 kr. af sin gæld, og den udestående gæld er således reduceret betragteligt. Det er heller ikke for den resterende gæld godtgjort, at A ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser inden for de nærmeste år.

Den økonomiske betingelse for eftergivelse er dermed ikke opfyldt.

3.2.1.3 Ingen sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse

Gældsstyrelsen kan, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddele eftergivelse, selvom betingelserne ikke er opfyldt, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Det uddybes i forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 (LFF 2019-10-02 nr. 26), hvordan "i særlig grad" skal forstås:

"De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. […]

Ved anvendelsen af begrebet »særlig grad« forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske." (mine understregninger)

Som eksempler på forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, nævnes "helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom" og "hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug, prostitution, fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed." Sådanne forhold gør sig ikke gældende i denne sag.

Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden kan foretage en skønsmæssig vurdering under inddragelse af bl.a. de hensyn, der nævnes i forarbejderne.

Gældsstyrelsen har skønnet, at der ikke er grundlag for eftergivelse grundet særlige forhold (bilag 4, s. 5). Det har Skatteankestyrelsen stadfæstet (bilag 1, s. 20). Der er ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse af 11. februar 2022 (bilag 1, s 10), at A har haft en tumor på rygsøjlen, har fået fjernet tolvfingertarmen, galdeblæren, et stykke af bugspytkirtlen og en tredjedel af mavesækken, og at der gik næsten et par år, før han kom sig over operationen, og at han har været tynget af gælden. Disse forhold skal sammenholdes med As store bankindestående og aktiver i form af ejendomme. Gældsstyrelsen har vurderet, at forholdene ikke "i særlig grad" taler for at eftergive gælden til det offentlige, hvilket Skatteankestyrelsen har stadfæstet.

Der er tale om et forvaltningsretligt skøn, der alene kan tilsidesættes, hvis det er behæftet med retlige mangler af væsentlig karakter, jf. blandt andet U.2014.3333 HH og U.2007.1575 H. A har ikke godtgjort, at det skulle være tilfældet.

3.2.2 Der er ikke udvist retsfortabende passivitet

A har gjort gældende, at retten til at forrente hans gæld er bortfaldet med brevet af 22. september 2015 (bilag 4). I brevet blev A oplyst om, at SKAT standsede automatiseret inddrivelse via det digitale inddrivelsessystem EFI.

Den for retten indbragte afgørelse omhandler et afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige. Indsigelser om kravets berettigelse eller størrelse kan ikke prøves ved indbringelse af denne afgørelse, jf. afsnit 2.1, ovenfor. Såfremt retten finder, at spørgsmålet om rentetilskrivningen alligevel kan behandles, gør Skatteministeriet subsidiært gældende, at inddrivelsesrenterne er tilskrevet med rette, og at ministeriet skal frifindes for påstanden om nedsættelse af rentekravet.

A har ikke haft anledning til at tro, at der ikke ville blive tilskrevet renter, og der er ikke udvist retsfortabende passivitet. Det fremgår tydeligt af brevet om standsning af afdragsordning (bilag 3), at der fortsat var mulighed for at afdrage på gælden, og der fremgik betalingsoplysninger til brug for fremtidige betalinger. A kunne således bare have indbetalt gælden enten som en engangsbetaling eller via løbende afdrag.

Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at A er blevet forhindret i at betale sin gæld, endsige at han kontinuerligt skulle have forsøgt herpå.

Der er ingen oplysninger i sagen om, at Gældsstyrelsen skulle have givet A grund til at tro, at han ikke skyldte hverken hovedstol eller renter. Eksempelvis fremgår det tværtimod af en række modregningsbreve fra perioden 28. juni 2018 til 19. juli 2019 (bilag B-E) og rykker af 27. februar 2020 (bilag F) fra Gældsstyrelsen, at der løbende har været tilskrevet renter på A gæld, og hvordan denne kunne betales.

Det fremgår herudover af stævningen, s. 2, at A var opmærksom på gældens fortsatte eksistens, idet der beskrives bestræbelser på at kontakte Gældsstyrelsen herom siden sidste del af 2015, ligesom det i processkrift af 3. november 2022, s. 2, fremgår at A ikke bestrider at have "kendt til mellemværendet med Skat siden skattekravets stiftelse". Der er omvendt ingen oplysninger, som tyder på, at Gældsstyrelsen har forhindret ham i at betale gælden.

A gør i replikken selv gør opmærksom på, at der ikke er forældelsesproblemer i sagen, idet fristerne i gældende lovgivning er overholdt. As anbringender om retsfortabende passivitet og forældelse er af retspolitisk karakter og uden betydning for sagens afgørelse.

3.2.2.1 Det fremgik tydeligt, at gælden kunne og skulle betales

Det fremgik allerede af brevet af 22. september 2015 om, at SKAT standsede betalingsordningen, at der fortsat var mulighed for at betale af på gælden, ligesom der fremgik instrukser til betalingerne (bilag 3). Det fremgik også af modregningsbrevene (bilag B-E), at gælden både var retskraftig og afviklingsmoden. Der har derfor ikke været nogen anledning til at tro, at der ikke påløb renter eller at gælden på anden vis var bortfaldet, for eksempel grundet forældelse.

Der er også med modregningsafgørelserne i bilag D og E sendt opgørelser af gælden, der var til inddrivelse, hvor der blandt andet fremgik renteposter. Modregningerne i bilag B og C er også begge sket i poster benævnt "Rente, Inddrivelse", begge stiftet og modtaget 28. juni 2018 (bilag B og C, s. 5). Der kan således ikke have været berettiget tvivl om, at gælden blev forrentet efter sædvanlige regler og skulle betales. A har således allerede med disse bilag og redegørelsen i duplikken, s. 3, fået besvaret den i processkrift af 20. januar 2023 fremsatte opfordring.

3.2.2.2 Sagsøger har alle oplysninger om indbetalinger

A har selv fremlagt kontoudtog fra DMI fra 1. august 2013 til 9. maj 2022 (bilag 4), og har derfor selv haft adgang til alle oplysninger om indbetalinger i den periode, der blev efterspurgt i processkrift af 3. november 2022.

3.2.2.3 Sagsøger har fuld adgang til opgørelsen af sin gæld

Skatteministeriet har i tidligere processkrifter oplyst, at A kan kontakte Gældsstyrelsen for en præcis opgørelse af sin gæld til inddrivelse. Opgørelsen vil altid være et øjebliksbillede, da der dagligt påløber renter.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Som sagen er ført for retten under hovedforhandlingen, lægger retten til grund, at sagsøgerens påstand angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, har krav på eftergivelse af gæld i form af renter mv. tilskrevet efter den 22. september 2015 i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13.

Spørsmålet om gældseftergivelse har været materielt prøvet i Skatteankestyrelsens afgørelse af 11. februar 2022.

Retten tager derfor ikke sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Det fremgår videre af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at eftergivelse i øvrigt kan meddelels, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen, og da det der er anført og forklaret af sagsøgeren ikke kan føre til andet resultat, har sagsøgte ikke krav på eftergivelse af gæld i medfør af af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. eller stk. 6

Sagsøgte frifindes derfor.

Efter sagens resultat skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, som den er opgjort af sagsøgeren, samt sagens forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 80.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 80.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.