Dokumentets metadata

Hævninger i selskab - mellemregningskonto - ikke godtgjort lån - skiftende forklaring

Sagen angik, om skatteydernes løbende hævninger i deres selskab, der for en dels vedkommende fremgik af skatteydernes mellemregningskonto med selskabet, var skattepligtige for skatteyderne. Landsretten fremhævede blandt andet, at skatteyderne indtil behandlingen af sagen i Landsskatteretten havde gjort gældende, at hævningerne var udtryk for, at selskabet tilbagebetalte udlæg, som de havde afholdt for selskabet, og at de ikke skyldte selskabet penge, og at skatteyderne nu for domstolene gjorde gældende, at hævningerne var udtryk for lån. Landsretten fandt under de foreliggende omstændigheder, at skatteyderne havde en skærpet bevisbyrde for, at hævningerne var udtryk for lån, og at skatteyderne ikke havde godtgjort, at dette var tilfældet. Skatteyderne var som følge heraf skattepligtige af hævningerne, og Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom (SKM2022.381.BR).

Parter

A og B

(begge v/advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Retten i Lyngby har den 14. juni 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS30833/2020-LYN).

Afgørelsen er afsagt af

Landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Bloch Andersen og Louise Lindekilde Engberg (kst.).

Påstande

Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande for byretten om, at A og Bs indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 184.018 kr. for hver, subsidiært at sagerne hjemvises til fornyet behandling ved Landsskatteretten, subsidiært Skattestyrelsen

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A, B og IK har afgivet supplerende forklaring.

A har vedrørende indbetalingerne fra G1-virksomhed forklaret, at indbetalingen den 16. november 2011 er et eksempel på den fakturering for udført arbejde, som han forklarede om i byretten. Der er ikke lavet momsregnskaber for selskabets sidste periode. De var flyttet, og selskabet var lagt i dvale.

Foreholdt ændringen i årsregnskaberne af posteringerne fra kortfristede gældsforpligtelser til langfristede gældsforpligtelser, har han forklaret, at de havde skiftet revisor. Han anså det blot som to forskellige måde at foretage revision på. Han bemærkede det ikke særligt. For ham vedrørte posteringen mellemregningen, som det hele tiden havde været tilfældet.

De troede, at ordrer fra kunder ville komme, og at de ville kunne låne penge af selskabet uden problemer.

Hævningerne blev brugt til privat forbrug. De havde fået at vide af deres revisor, at hævninger og indsættelser på kassekreditten skulle føres over mellemregningskontoen. De betalte lånet tilbage ved indfrielsen af kassekreditten.

B har forklaret, at hævningerne er brugt til privat forbrug. De skulle betales tilbage. Hun holdt styr herpå.

IK har forklaret, at bilaget i ekstraktens s. 241 er et screendump fra hans bogføringssystem. Posteringerne er oprettet den 21. februar 2012. Journalnumrene henviser til bilagene i ekstraktens s. 181, 183 og 184.

Posterne 187.756,11 og 18.784,36 i bilaget i ekstraktens s. 183 er summen af en række poster. Beløbene på bilaget i ekstraktens s. 181 stammer fra den oprindelige bogføring, bortset fra beløbet under kontonummer 7050.

Han ved ikke, hvem der har udarbejdet materialet ekstraktens s. 472 til 476.

Han ved ikke, hvorfor posten -190.607 kr. i ekstraktens s. 255 er betegnet som langfristet gældsforpligtelse.

Foreholdt de mindre uoverensstemmelser for saldoværdien pr. 30. september 2010, ekstraktens s. 147, 183 og 255, har han forklaret, at der er tale om øreafrundinger, og at det er sædvanligt med sådanne små afrundinger.

Al bogføringen har ligget til grund for regnskabet. Det kræver revisors underbilag, at se de enkelte poster.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår den skatteretlige kvalifikation af en række hævninger, i alt 368.036 kr., A og B i 2011 foretog i deres selskab, G2-virksomhed.

Landsretten bemærker, at det er A og B, der har foretaget de privatretlige handlinger, der skal bedømmes ved den skatteretlige kvalifikation heraf.

I den foreliggende sag har A og B indtil behandlingen i Landsskatteretten gjort gældende, at hævningerne, der i kontoudtog alle er betegnet som udlæg, var udtryk for, at selskabet tilbagebetalte udlæg, som de havde afholdt for selskabet, og at de ikke skyldte selskabet penge. A og B har da også disponeret i overensstemmelse hermed. Hævningerne er således ikke i kontoudtog eller bogføring betegnet som lån, hævningerne fremtrådte heller ikke som aktionærlån i årsrapporten, og selskabet blev taget under konkursbehandling den 16. juli 2013, uden at A og B tilbagebetalte de angivelige lån eller reagerede på kurators henvendelse herom. Hvis SKAT ikke i 2016 havde rejst sagen, kunne A og B have taget pengene ud af selskabet uden skattemæssige konsekvenser.

A og B gør nu gældende, at hævningerne i selskabet er udtryk for lån.

Et grundelement i et låneforhold er, at der er en retlig forpligtelse til at tilbagebetale lånet.

Landsretten finder under disse omstændigheder, at A og B har en skærpet bevisbyrde for, at hævningerne var udtryk for lån fra selskabet, og at A og B ikke har godtgjort, at dette var tilfældet.

Landsretten finder under de angivne omstændigheder heller ikke, at A og B har krav på, at hævningerne anses for lån som følge af skattemyndighedernes daværende praksis vedrørende hovedaktionærers hævninger via en mellemregningskonto.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand til følge.

Efter sagens udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A og B in solidum inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.