Dokumentets metadata

Fri bil - rådighed - bopæl - skærpet formodning - lavt kilometertal - kommission

Landsretten tiltrådte, at en hovedanpartshaver skulle beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16 a, stk. 5, jf. § 16, stk. 4. Landsretten udtalte indledningsvis, at beskatningen af fri bil udløses af rådigheden og ikke den faktiske benyttelse, og at det forhold, at selskabet købte bilen som et investeringsobjekt, ikke udelukkede, at bilen, der var egnet til privat benyttelse, var omfattet af ligningslovens § 16 stk. 4, såfremt hovedanpartshaveren havde haft rådighed over bilen til privat benyttelse. Under de foreliggende omstændigheder, hvor bilen ikke var velegnet til selskabets erhvervsmæssige behov, og bilen i en del af ejertiden havde stået på selskabets lageradresse, der var sammenfaldende med hovedanpartshaverens privatadresse, bestod der en formodning for, at bilen havde været stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private anvendelse. Det var således hovedanpartshaveren, der skulle sandsynliggøre, at bilen ikke havde været til rådighed for og anvendt til privat kørsel i indkomstårene 2015-2017. Landsretten fandt, at denne bevisbyrde ikke var løftet, idet bilen i hele den omhandlede periode, herunder også i en periode, hvor bilen havde været kommission, havde været indregistreret og forsikret, og at der ikke var oplyst om forhold, der effektivt havde hindret hovedanpartshaveren i at råde privat over bilen. Det var endvidere ikke godtgjort, at der alene var foretaget kørsel af erhvervsmæssig karakter, og at bilen således ikke havde været til rådighed for privat kørsel, idet der ikke var ført kørebog, og bevisbyrden ikke kunne løftes ved de fremlagte kørselsoversigter, der var udarbejdet efterfølgende. Det forhold, at bilen kun havde kørt ca. 222 km i de omhandlede indkomstår, og at der var adgang til andre biler i hovedanpartshaverens husstand, kunne ikke føre til en anden vurdering. På denne baggrund tiltrådte landsretten, at hovedanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke var stillet til rådighed for og blev anvendt af ham til privat benyttelse i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 og stadfæstede derfor på dette punkt byrettens dom (SKM2022.271.BR).

Parter

A

(v/ advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Mattias Chor)

Retten i Aarhus har den 28. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS18295/2020-ARH).

Denne afgørelse er truffet af

Landsdommerne Mogens Heinsen, Anne Hedegaard Toft og Dorte Thorhauge (kst.).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med 14.278 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med 171.335 kr., og skatteansættelsen for indkomståret 2017 nedsættes med 171.335 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med 14.278 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med 14.278 kr., og skatteansættelsen for indkomståret 2017 nedsættes med 171.335 kr.

A har mere subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Den subsidiære påstand er ny i forhold til påstandene for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet med den ændring, at de tilkendte sagsomkostninger for byretten forhøjes efter landsrettens skøn.

Supplerende sagsfremstilling

Det er oplyst, at der er enighed om, at selskabet G1-virksomhed-virksomhed' registrerede formål er handel og investering og dermed beslægtet virksomhed.

Der er for landsretten fremlagt årsrapport for G1-virksomhed-virksomhed for perioden 1. april 2015 - 31. marts 2016. Det fremgår af årsrapporten, at selskabets væsentligste aktiviteter består i salg af jagt- og fritidsudstyr. A har oplyst, at den omhandlede [red. fjernet bilmærke] i årsrapporten er medtaget som en del af varebeholdningen.

Af note 5 i årsrapporten fremgår bl.a. følgende:

"…

Til sikkerhed for gæld til F1-bank er givet ejendomsforbehold i [red. fjernet bilmærke] køb til videresalg…"

Der er for landsretten også fremlagt udskrifter fra krak.dk vedrørende ruter mellem G2-virksomhed-virksomhed og G3-virksomhed-virksomhed i Y1-by.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har IJ har afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret, at han først hentede [red. fjernet bilmærke] i januar 2016. Det er han sikker på. Han tog sammen med sin bror ud for at hente bilen den 21. eller 22. december 2015. Da de kom ud til [red. fjernet bilmærke]-forhandleren, opdagede de, at bilen fejlagtigt var indregistreret til ham personligt, og derfor tog de hjem uden bilen. Han havde travlt i butikken både den 23. december 2015 og mellem jul og nytår, så han havde først tid til at hente den i januar 2016. Han kan se i sin lommebog, at han i starten af januar 2016 var i forhandlinger med bl.a. forsikringsselskaberne G4-virksomhed-virksomhed og G5-virksomhed. Forsikringen, der endte med at blive tegnet gennem G6-virksomhed, trådte i kraft den 7. januar 2016, så han hentede ikke bilen før det tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor den interne korrespondance fra [red. fjernet bilmærke] vedrørende omregistrering af bilen til G1-virksomhed-virksomhed er fra den 6. og 7. januar 2016. Hvis han havde haft pengene, havde han nok købt bilen privat, for dengang troede han stadig på, at han kunne tjene på den.

Varesortimentet i hans forretning var større og bredere end bare jagtudstyr. De solgte også bl.a. kjoler og andet dametøj.

[red. fjernet bilmærke] var ikke anvendelig i forbindelse med virksomhedens drift. Når han tager kunder med ud til indskydninger, transporteres riflerne i store kufferter, som ikke kan være i en [red. fjernet bilmærke]. Indskydningen for Y5-by på skydebaner eller andre øde terræner. [red. fjernet bilmærke] er alt for lavbundet til at kunne køre i sådan noget terræn, så det var den ikke egnet til. Han købte alene [red. fjernet bilmærke] som en investering. Man kan vel sige, at han lod sig lokke af udsigten til en god fortjeneste.

Han kunne godt bruge bilen til privat kørsel, men han havde købt den for at tjene penge på den, så derfor skulle den ikke ud at køre. Det gjaldt om ikke at bruge den, da den skulle videresælges. Han har haft forskellige biler, som han har brugt privat og i forbindelse med sit arbejde. Det har primært været forskellige [red. fjernet bilmærke2]. Han elsker at køre [red. fjernet bilmærke2]. Det er den slags biler, han føler sig sikker i. Han havde slet ingen interesse i at køre [red. fjernet bilmærke] privat. Hans hustru har aldrig været med ude at køre i [red. fjernet bilmærke].

Han havde en parkeringsplads ved forretningen, men den blev brugt til hans og hustruens private bil, når de var i butikken. Der var ikke særlig mange pladser på parkeringspladsen, så det var ikke muligt at parkere [red. fjernet bilmærke] der. Derfor blev [red. fjernet bilmærke] parkeret på lageret ved hans private bolig. G1-virksomhed-virksomhed betaler leje til ham personligt for brugen af lageret. [red. fjernet bilmærke] var fra januar 2016 til november 2016 parkeret i en speciel garage på lageret. Han var helt sikker på, at [red. fjernet bilmærke] skulle sælges, og derfor overvejede han slet ikke at bruge den privat.

Han havde allerede i foråret 2016 en føler ude i forhold til et salg af bilen, men pludseligt væltede det ind i Danmark med [red. fjernet bilmærke]er, og staten ændrede reglerne om afgifterne. Derfor kunne han ikke længere sælge den. Folk ville hellere købe bilen hos [red. fjernet bilmærke] end hos ham, hvis de kunne få den til samme pris.

Han vil tro, at det er en af hans medarbejdere, der har lagt annoncen ind på G1-virksomhed0-virksomhed. Han er ikke selv it-kyndig, så han har ikke selv gjort det. Det var også en ansat, der lagde salgsannoncen på selskabets hjemmeside.

Han har en gang imellem luftet bilen, så hjulene ikke blev skæve. Han har en lang allé, hvor han kan køre 200 - 300 meter, uden at bilen kommer ud på offentlig vej.

Det var også et par stykker ude at prøvekøre bilen. IJ, der er hans frisør, var en af dem, der prøvekørte den. Han har for nyligt været nede og blive klippet hos hende. De kom til at tale om, at han skulle i landsretten med denne sag. IJ sagde, at hun da havde været ude at køre i den. Det havde han helt glemt, indtil hun nævnte det.

Inden IJ prøvekørte bilen, talte de om bilen, og hun gav udtryk for, at hun måske var interesseret i den. IJ er en driftig forretningskvinde. De prøvekørte bilen sammen. Der har også været to andre, som har prøvekørt den. Hvis han havde vidst, at det ville blive relevant, ville han have noteret deres navne.

Da IJ prøvekørte bilen, havde han taget bilen hjem, da han havde accepteret, at den ikke kunne sælges. Han husker ikke, om det var før eller efter, han fik bilen hjem fra G3-virksomhed-virksomhed. I sin lommebog, som han har medbragt i landsretten, har han noteret, at hun prøvekørte den omkring den 16. april 2016. Han kørte den første del af vejen, da IJ var lidt nervøs for at køre bilen. De kørte mod Y2-by og vendte om, hvorefter IJ kørte bilen tilbage. IJ var opmærksom på, at priserne på [red. fjernet bilmærke]er var på vej ned. Hun var derfor lidt hård at forhandle med, og salget blev aldrig til noget.

IK fra G3-virksomhed-virksomhed handlede i butikken på G7-virksomhed i Y3-by. Han fortalte IK om [red. fjernet bilmærke], og de aftalte, at han skulle prøve at stille bilen ud til G3-virksomhed-virksomhed. IK hentede bilen på lageret og kørte afsted mod Y1-by. Da IK nærmede sig Y1-by, var batteriet ved at være fladt, og han kørte derfor tværs over Y1-by til et sommerhusområde nede ved stranden, som han kendte, og hvor han vidste, at der var en parkeringsplads, hvor han kunne stille bilen. Han var ikke selv med i bilen den dag, og han kørte heller ikke bagefter. Han rekvirerede nok selv G8-virksomhed til at bugsere bilen til [red. fjernet bilmærke] i Y3-by den 24. november 2016. Han har forsøgt at få fat i IK i forbindelse med hovedforhandlingen. Han har fået oplyst, at IK er afgået ved døden.

G3-virksomhed-virksomhed kunne frit vælge, om de ville tage [red. fjernet bilmærke] ind til prisen på 900.000 kr. Der er rigtigt, at han selv har annonceret bilen til en pris, der var 120.000 - 125.000 kr. lavere. Det var den pris, han på det tidspunkt troede, han kunne sælge den til.

Han havde ikke en egentlig el-ladeboks på lageret, hvor [red. fjernet bilmærke] stod. Han havde bare et stort stik, som man kunne sætte på for at holde 12-voltsbatteriet i gang. De havde allerede et jordstik, men selve stikket var formentlig noget, de fik lavet. Så vidt han husker, fulgte der en gratis ladeaftale med bilen. Hvis han ville benytte den, skulle han køre helt til [red. fjernet bilmærke] i Y3-by, så han har ikke benyttet den.

Han fik at vide af sin revisor, at han ikke måtte køre privat i [red. fjernet bilmærke]. Han var var således meget opmærksom på, at han ikke måtte køre privat. Der er ikke ført nogen kørebog, for han har aldrig kørt privat i bilen. Det har han været fuldt bevidst om, at han ikke måtte.

Når han kørte bilen fra [red. fjernet bilmærke] i Y3-by, kørte han ad motorvejen. Der er ca. 34,8 km fra [red. fjernet bilmærke] i Y3-by og hjem til ham selv, hvis man kører den vej. De gange, hvor han hentede bilen hos [red. fjernet bilmærke] i Y3-by og kørte den til lageret, kørte han den selv. Han har aldrig kørt ind igennem byen. Han ville ikke risikere skader på sidespejlene o.l., ved at køre gennem byen. Han husker ikke, om han kørte fra motorvejen ved Y4-by eller Y2-by. Han husker dog, at der på et tidspunkt var meget vejarbejde omkring Y4-by, og derfor kan han godt have kørt fra ved Y2-by, selvom den tur er længere. Han havde ikke de samme betænkeligheder ved at køre på motorvej eller via Y6-motorvej, som han havde, hvis han kørte inde i byen.

Han husker ikke, om [red. fjernet bilmærke] blev kørt fra forhandleren G9-virksomhed i Y5-by den 8. august 2018 eller den 12. august 2018. Det var IL, der kørte bilen fra G9-virksomhed. Han kørte selv bagved i ILs hvide [red. fjernet bilmærke]. Han husker ikke med sikkerhed, hvilken rute de kørte. Han kørte bare efter IL. De kørte vist nok ad Y6-motorvej.

IJ har forklaret, at hun er frisør. Det har hun været siden 1983, og hun har flere saloner i Y3-by. Hun har klippet A i en del år.

Hun var i april 2016 ude at køre en prøvetur i As [red. fjernet bilmærke]. Hun husker tidspunktet tydeligt, for hendes mand har fødselsdag den [red. fjernet], og det var inden fødselsdagen, hvor de skulle ud at rejse.

A havde fortalt hende, at han havde tænkt sig at sælge bilen. Hun tænkte, at hun måske kunne gøre en god handel. Hun er selv forretningskvinde, så hun ved, at hvis man er presset på likviditeten, er man villig til at sælge for en god pris. A forlangte dog så meget for bilen, at handlen ikke blev til noget. Hun husker ikke, hvilke priser de drøftede, men hun mener, at A havde betalt omkring 800.000 kr. Hun og A talte om, at bilen måske ville stige i værdi. Hendes omgangskreds frarådede hende at købe den. De sagde, at hun ikke ville tjene mange penge på en bil. Hun var under pres hjemmefra, da hendes børn gerne vil have, at hun købte [red. fjernet bilmærke]. Hun ville kun købe den, hvis hun kunne presse prisen ned og få den billigt.

Den dag, hvor hun skulle prøvekøre [red. fjernet bilmærke], mødte hun op hjemme hos A i Y7-by. Hun var lidt nervøs for at køre bilen, så A kørte den ud fra ejendommen. Hun ville også gerne se, hvordan det var at køre i bilen som passager. Hun kørte selv bilen tilbage. De kørte i området omkring Y8-by og Y2-by, og de kørte omkring 20-25 minutter.

A fortalte, at han havde købt bilen som en investering, og at han nu ville han sælge den. Det var ikke noget, de talte så meget om. Hun var mest fokuseret på bilen, og om hun ville købe den.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har til støtte for den subsidiære påstand anført, at hvis landsretten når frem til, at formodningsreglen kan bringes i anvendelse, kan A højst beskattes af fri bil i 11 måneder i indkomståret 2016, hvor bilen blev opbevaret på lageradressen, der er sammenfaldende med As hjemadresse, da A dokumenterbart har været 100 pct. afskåret fra at råde over bilen i den periode, hvor bilen var sat til salg i kommission.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at der ikke er noget grundlag for As subsidiære påstand, som er baseret på et synspunkt om, at formodningen for privat kørsel kun gælder i den tidsperiode, hvor A selv har erkendt, at bilen har været placeret på hans bopæl. A havde rådighed over bilen i samtlige indkomstår, som sagen omfatter, og det følger desuden af praksis, at når der består en formodning for privat rådighed og/eller anvendelse, så gælder formodningen fra anskaffelsestidspunktet.

Skatteministeriet har også anført, at de udmålte sagsomkostninger for byretten skal forhøjes efter landsrettens skøn. Sagen blev hovedforhandlet over en hel retsdag i byretten og kan ikke betegnes som usædvanlig enkel. Der er derfor ikke grundlag for at fravige spændet i landsretspræsidenternes notat, og sagsomkostningerne bør fastsættes i hvert fald omkring medianværdien i spændet for udgifter til advokatbistand.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten og af de grunde, som byretten har anført, at G1-virksomhed-virksomhed var ejer og bruger af den omhandlede [red. fjernet bilmærke] [red. fjernet bilmodel] fra december 2015.

A har som direktør og hovedanpartshaver i G1-virksomhed-virksomhed haft rådigheden over [red. fjernet bilmærke].

A skal efter ligningslovens § 16, stk. 4, og § 16 a, stk. 5, beskattes af værdien af fri bil i 2015, 2016 og 2017, hvis han har haft rådighed over bilen til privat benyttelse. Beskatningen sker i forhold til bilens værdi og udløses af rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. A har gjort gældende, at bilen ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, idet bilen er købt som et investeringsobjekt. Det forhold, at selskabet købte bilen som et investeringsobjekt, udelukker ikke, at bilen, der er egnet til privat benyttelse, er omfattet af ligningslovens § 16 stk. 4, såfremt A har haft rådighed over bilen til privat benyttelse.

G1-virksomhed-virksomhed' registrerede formål var handel og investering og dermed beslægtet virksomhed. Ifølge årsrapporten for regnskabsåret 2015/2016 bestod selskabets væsentligste aktiviteter i salg af jagt- og fritidsudstyr. Det lægges efter As forklaring til grund, at selskabet ikke tidligere havde købt eller solgt biler som en investering, og at [red. fjernet bilmærke] ikke var velegnet til virksomhedens erhvervsmæssige behov. Det lægges endvidere til grund, at [red. fjernet bilmærke] i perioden fra erhvervelsen, til bilen blev sat i kommission hos G3-virksomhed-virksomhed, var parkeret på G1-virksomhed-virksomhed' lageradresse, der er identisk med As private adresse.

Der er under disse omstændigheder en formodning for, at bilen har været stillet til rådighed for As private benyttelse, og det er således A, der skal sandsynliggøre, at bilen ikke har været til rådighed for og anvendt til privat kørsel i indkomstårene 2015-2017.

[red. fjernet bilmærke] har i hele den omhandlede periode, herunder også i den periode, hvor bilen var i kommission hos forhandleren, været indregistreret og forsikret. Der er ikke oplyst om forhold, der effektivt har hindret A i at råde privat over [red. fjernet bilmærke], hverken da bilen var parkeret på lageret ved As bopæl, eller da den var i kommission hos forhandleren, hvor A på et hvilket som helst tidspunkt kunne have hentet bilen og benyttet den.

Der er ikke ført kørebog, og A har heller ikke efter bevisførelse for landsretten, herunder de fremlagte oversigter over kørslen, der er udarbejdet efterfølgende, godtgjort, at der alene er foretaget kørsel af erhvervsmæssig karakter, og at bilen således ikke har været til rådighed for privat kørsel. Det forhold, at [red. fjernet bilmærke] kun har kørt ca. 222 km i de omhandlede indkomstår, og at der var adgang til andre biler i As husstand, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen ikke var stillet til rådighed for og blev anvendt af ham til privat benyttelse i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, og landsretten tager derfor ikke As påstande til følge.

Under hensyn til sagens økonomiske værdi, samt det oplyste om sagens omfang og forløb i byretten, tager landsretten endvidere Skatteministeriets påstand om forhøjelse af sagsomkostningerne for byretten til følge. Efter en samlet vurdering finder landsretten, at sagsomkostningerne skal forhøjes fra 15.000 kr. til 35.000 kr. til dækning af advokatbistand inkl. moms.

Med denne ændring stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatbistand inkl. moms. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og hoveforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at sagsomkostningerne for byretten forhøjes fra 15.000 kr. til 35.000 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.