Dokumentets metadata

Mellemregningskonto - efterpostering ikke godtgjort - skønsmæssig fastsættelse af løn - hovedanpartshaver

Sagen mod anpartsselskabet drejede sig overordnet om, hvorvidt selskabet havde godtgjort, at der var grundlag for at foretage en efterpostering i selskabets bogføring i regnskabsåret 2009/2010, hvorved 4,6 mio. kr. af selskabets omsætning blev overført til en mellemregningskonto til fordel for selskabets hovedanpartshaver. Landsretten fandt, at selskabets forklaring om, at beløbet stammede fra salg af hovedanpartshaverens private antikviteter, ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger. På denne baggrund og med henvisning til, at der ikke var redegjort nærmere for, at der senere var tilbageført samme beløb til fordel for selskabet, tiltrådte landsretten, at skattemyndighederne med rette havde medregnet efterposteringsbeløbet i selskabets omsætning. Sagen mod hovedanpartshaveren drejede sig om, hvorvidt han havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008-2010. Landsretten lagde som byretten til grund, at hovedanpartshaveren havde udført arbejde for anpartsselskabet, som havde fast driftssted i Danmark, i indkomstårene 2008-2010, og at der løbende var sket overførsler til hovedanpartshaverens egen konto og sin mors konto. Herefter tiltrådte landsretten, at overførslerne, som var bogført på en mellemregningskonto, var at anse som løn til hovedanpartshaveren, uanset hvordan disse beløb blev anvendt. Landsretten tiltrådte herefter, at skattemyndighederne havde været berettiget til at ansætte hovedanpartshaverens løn skønsmæssigt, og landsretten fandt det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hvilede på et fejlagtigt grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat. Byrettens dom blev herefter stadfæstet i begge sager.

Parter

Sag BS-16687/2022-OLR (16. afdeling)

A

(v/ advokat Henrik Holst Dietz, prøve)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Halfdan Lien Kjær) og

Sag BS-16696/2022-OLR (16. afdeling)

H1

(v/ advokat Henrik Holst Dietz, prøve)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Halfdan Lien Kjær)

Københavns Byret har den 4. april 2022 afsagt dom i 1. instans (i sagerne BS4774/2020-KBH angående A og BS-4782/2020-KBH angående H1).

Denne afgørelse er truffet af

Landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Dorthe Wiisbye og Nicolaj Sivan Holst (kst.).

De to sager er forhandlet og afgjort sammen.

Påstande

I sagen BS-16687/2022-OLR har appellanten, A, nedlagt principal påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2008-2010 nedsættes med henholdsvis 240.000 kr. for indkomståret 2008, 240.000 kr. for indkomståret 2009 og 240.000 kr. for indkomståret 2010. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at H1' skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 for hvert indkomstår forhøjes med 240.000 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

I sagen BS-16696/2022-OLR har appellanten, H1, nedlagt principal påstand om, at H1' skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 forhøjes med 240.000 kr. for hvert indkomstår, samt at skatteansættelsen for indkomståret 2010 nedsættes med 4.401.684 kr. Subsidiært har H1 nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 for hvert år forhøjes med 240.000 kr.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten har A og H1 fremlagt udaterede oversigter over antikviteter samt en salgsoversigt (bilag 10-13). Bilagene fremtræder som en række assorterede kopier af fakturaer eller dele af fakturaer, et større antal fotos af forskellige kunstgenstande samt et skema med tal eller nummerangivelser og med titlerne "Settlement 1" - "Settlement 18" angivet som mellemoverskrifter.

Forklaringer

A og LS har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret bl.a., at han aldrig har indgået en skriftlig eller mundtlig aftale med H1 om udbetaling af løn.

Når der på mellemregningskontoen 6063 er anført "Fast overf." ud for et beløb på 20.000 kr. i regnskabsåret 2007/2008, er dette udtryk for overførslerne til hans mor, MK. Han tror, at regnskabsdamen har overført pengene til moderen hver måned, men først bogført det senere på hans mellemregningskonto. Posteringerne på mellemregningskontoen, hvor der er anført "[red. fjernet A's initialer] lon" og "[red. fjernet A's initialer] lon dækn af overf", er posteringer fra tiden efter moderens død, og han ved ikke, hvad posteringerne angår. Dette kunne måske være regninger, som skulle betales. Det var bogholderen MR, der stod for det. Baggrunden for, at han i 2005 indgik en aftale om at betale moderen en livsvarig ydelse på 20.000 kr., var, at hun var blevet 90 år gammel og ikke længere havde nogen penge. Ved bodelingen efter hans fars død fik hans mor udlagt ca. 50 mio. kr., men hun havde ikke været god til at investere og havde givet mange penge væk. Han ejede nu selv sit barndomshjem, som moderen dog havde bopælsret til. Den praktiske gennemførelse af aftalen skete ved, at han sagde til bogholderen i tøjfirmaet, at hun skulle sørge for at oprette en fast betaling, og at pengene skulle trækkes fra hans mellemregningskonto med H1.

Han har i perioden 2008-2010 efter behov trukket penge ud fra sin mellemregningskonto med H1 som renter. Han har ikke ellers trukket mange penge ud af mellemregningskontoen pga. finanskrisen. Det var bogholderen i G1-virksomhed, som stod for bogføringerne i H1. Indtil ca. 2009 var bogholderen MR og derefter var det LS. Han er ikke selv meget inde over regnskaberne i H1. Han har tillid til, at der er styr på det.

Når der i postering nr. 53 nederst er angivet "[red. fjernet initialer]", henviser det til revisor NL. Han har ikke selv haft noget med posteringen at gøre. Der er tale om interne posteringer fra bogholderiet. Når antikviteter skal vises frem i H1, skriver han til viceværten. Han er selv samler, men ikke ekspert. Viceværten fremviser, når han ikke selv er i landet. Han fremviser alene ud af kuriositet, og fordi han er bedst til det, bl.a. fordi han er uddannet kunsthistoriker. Grunden til, at han solgte de pågældende antikvitetsgenstande, var, at der havde været finanskrise, og der var brug for likvide midler. Det var auktionshuset G2-virksomhed, der skulle sælge antikviteterne på auktion. Han satte sine egne ting til salg sammen med ting fra H1. De blev samlet sendt til Y1-by, hvor auktionen skulle foregå. Han gav auktionshuset H1s kontonummer, som de skulle sætte salgssummerne ind på. Der var en mundtlig aftale med cheferne for auktionshuset, som han har en god relation til. OS, der stod for bogholderiet, skulle efterfølgende lave en korrektion, så at pengene blev delt op bagefter. Pengene blev sat ind på selskabets konto, fordi selskabet manglede penge. Der skulle i selskabet være så god likviditet som muligt. Han kunne bagefter få pengene fra salget af de genstande, som havde tilhørt ham selv. Han har selv særlige vilkår hos auktionshusene, idet han ikke skal betale provision, da han er storkunde.

De fremlagte oversigter over antikviteter viser regninger og fakturaer fra antikviteter, der er købt af ham og af H1. Nogle af de antikviteter, der fremgår, er dem, som blev solgt i Y1-by. Når H1 har købt en vare, sender sælger ofte regningen til ham. Så streger han sit navn ud og erstatter med H1s, og derefter sender han det til H1s bogholderi. Det fremlagte bilag 11 er et eksempel på dette.

LS har forklaret bl.a., at han overtog bogføringen i H1 i 2008. Han havde ikke med betalingerne til As mor at gøre. Disse betalinger skete via G1-virksomhed. Angivelsen "[red. fjernet A's initialer]" på mellemregningskontoen kan stå for ejendomsselskabet. Ejendomsselskabet har nogle gange måttet låne penge af andre selskaber i koncernen. A har ikke fået løn fra selskabet, og hvis man havde udbetalt løn, ville det ikke være bogført på mellemregningskontoen, men i stedet på en driftskonto.

Han gennemgik salgene af antikviteterne og sammenlignede med lagerlisterne i H1. De salgssummer, der var knyttet til genstande, som ikke stod lagerlisterne i H1, placerede han på mellemregningskontoen, da disse salgssummer måtte tilhøre A. Der var ikke andre konti at sætte dem ind på. Den fremlagte oversigt over H1s lagerkartotek er et eksempel på en lagerliste, som blev samstemt med bogføringen.

Efterpostering nr. 53 til mellemregningskontoen 6063 skete i samarbejde med revisor NL. NL stod generelt for afstemning af mellemregningskontoen. Det var også NL, der stod for, hvordan de enkelte posteringer indgik i selve regnskabet for selskabet. Man bruger efterposteringer, når man har afstemt regnskabet og finder ud af, at der er en diskrepans i bogføringen. Så er det en måde at rette det på. Efterpostering nr. 53 kunne ligne en rettelse af en fejlpostering. Der er ikke noget mystisk ved en sådan bogføring.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Endvidere har A yderligere anført i sag BS 16687/2922, at det er forkert, når SKAT har skønnet, at han i indkomståret 2008 har modtaget en kontinuerlig løn på 20.000 kr. Skønnet er baseret på, at der fra mellemregningskontoen i en periode fra 1. maj 2007 til 1. december 2007 månedligt er overført 20.000 kr., uden at der er noget grundlag for at antage, at der er tale om lønudbetaling. Da udbetalingerne er foretaget i 2007, kan de heller ikke være relevante for indkomståret 2008. Der er heller intet grundlag for at anse beløbet på 80.398,73 kr. overført den 20. april 2008 for løn for 4 måneder, eller for at anse overførslen fra mellemregningskontoen på 100.000 kr. med kontobeskrivelsen "E: K maj-sep." for lønudbetaling til ham. De overførte beløb er således betalinger til hans mor og ikke lønudbetalinger til ham selv.

I sag BS-16696/2022 har A på selskabets vegne anført, at det med hensyn til de solgte antikviteter fremgår af de fremlagte oversigter over antikviteter i bilag 10-13, hvilke af antikviteterne, der var ejet af henholdsvis H1 og ham selv.

Skatteministeriet har heroverfor supplerende anført i sag BS-16687/2022, at skattemyndighederne netop har taget udgangspunkt i, at der i hele perioden 2007-2010 er foretaget udbetalinger på enten et fast månedligt beløb på 20.000 kr. eller af større beløb, som stort set alle er delelige med 20.000 kr. Skattemyndighederne har været berettiget til at tage udgangspunkt i de bogførte overførsler ved den skønsmæssige forhøjelse af appellanternes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008-2010, da A ikke har godtgjort, at der ikke er tale om lønudbetalinger.

I sag BS-16696/2022 har Skatteministeriet endvidere bestridt, at de bilag, der nu er fremlagt under anken, kan dokumentere ejerskab af de antikviteter, der er omtalt i dokumenterne. Især savnes der en redegørelse for sammenhængen mellem bilagene, herunder for, hvilke genstande der skulle være ejet af selskabet, henholdsvis af A.

Det beløbsmæssige grundlag for parternes anbringender

Skattemyndighederne gør gældende, at der i selskabet H1 uretmæssigt er bogført en for lav omsætning, idet 660.416 kr. med tillæg af moms, 165.104 kr., dvs. 825.520 kr. vedrørende salg i Danmark, og 3.981.268 kr. vedrørende salg i udlandet, i alt 4.806.788 kr. skulle have været bogført som indtægt fra salg af effekter tilhørende selskabet.

H1' bogføring angår ud over disse 4.806.788 kr. også en bogføring af 20.800 kr. vedrørende forøgelse af varelager, hvorved der i selskabet er bogført i alt 4.827.588 kr., som er sat på selskabets mellemregningskonto med A. Dette beløb har selskabet senere ved en efterpostering i råbalancen for det følgende regnskabsår 2010/2011 "den 30/4-2010 nr. 53" tilbagedebiteret som tilgået A.

Skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2010 angår indtægt fra salg i Danmark, men eksklusive moms, dvs. 660.416 kr., samt 3.981.268 kr. fra salg i udlandet, i alt 4.641.684 kr.

H1 ønsker sin indkomst for året 2010 nedsat med det nævnte beløb på 4.641.684 kr., men ønsker samtidig selskabets indkomst forhøjet med 240.000 kr. i overensstemmelse med As påstand angående hans skatteansættelse og spørgsmålet om løn for ham på 240.000 kr. i 2010. H1' påstand om nedsættelse angår derfor 4.641.684 kr. minus de 240.000 kr. eller i alt 4.401.684 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

BS-16687/2022

Også efter bevisførelsen i ankesagen lægger landsretten som byretten til grund, at A i indkomstårene 2008-2010 udførte arbejde for H1, og at selskabet, der har fast driftssted i Danmark, løbende overførte beløb til hans egen eller hans mors konto, alt som nærmere beskrevet af byretten.

På den baggrund tiltræder landsretten, at overførslerne fra selskabet, som er bogført på mellemregningskontoen 6063, på gennemsnitligt 20.000 kr. om måneden er at anse som løn til A, uanset hvordan disse beløb blev anvendt.

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og As skattepligt omfatter indtægt ved personligt arbejde i tjenesteforhold her i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Landsretten tiltræder, at skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte hans lønindtægt skønsmæssigt.

Også efter bevisførelsen i ankesagen finder landsretten, at det ikke er godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne har udøvet, hviler på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. Herefter og da det, som A i øvrigt har anført, ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at Skatteministeriet er frifundet.

BS-16696/2022

Også efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at beløbene vedrørende salg i Danmark eksklusive moms og salg i udlandet i indkomståret 2010, i alt 4.641.684 kr., som er bogført i H1, er indgået i dette selskab.

Forklaringerne om, at salgssummerne på de nævnte i alt ca. 4,6 mio. kr. stammede fra salg af antikviteter tilhørende A, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter, førte lister i selskabet eller hos A eller andet. Landsretten har herved fundet, at de nye bilag, som appellanterne har fremlagt i anken, ikke bidrager til dokumentation af de pågældende genstandes værdi og tilhørsforhold før videresalg. Endvidere er der ikke nærmere redegjort for den senere tilbageførsel af beløbet på 4.827.588 kr. i selskabets mellemregningskonto.

Landsretten tiltræder derfor, at det må lægges til grund, at genstandene tilhørte selskabet, og at skattemyndighederne med rette har medregnet beløbet på 4.641.684 kr. i selskabets omsætning for indkomståret 2010.

Det, som selskabet i øvrigt har anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat, og i overensstemmelse med det ovenfor anførte angående skatteansættelsen i sag BS 16687/2022 tiltræder landsretten i det hele for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, at Skatteministeriet er frifundet for H1' påstand Landsretten stadfæster derfor byrettens dom vedrørende begge sager.

Efter sagernes udfald skal A betale 55.000 kr. og H1 betale 85.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet. Beløbet angår dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene henset til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sag BS-16687/2022 skal A i sagsomkostninger for landsretten inden 14 dage betale 55.000 kr. til Skatteministeriet.

I sag BS-16696/2022 skal H1 i sagsomkostninger for landsretten inden 14 dage betale 85.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.