Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - overskud af virksomhed - skat og moms - yderligere lønninger - manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag - ekstraordinær genoptagelse - forældelse - begrundelsesmangler

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skatte- og momsansættelser, og om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens momsansættelse. Sagen angik endvidere, om der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes opkrævning af yderligere A-skat og AM-bidrag, om kravet på A-skat og AM-bidrag var forældet og om Skattestyrelsens afgørelse led af begrundelsesmangler vedrørende forældelsesspørgsmålet. Retten fandt ikke, at skatteyderen havde ført et tilstrækkeligt bevis for, at Skattestyrelsens skøn var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og at der derfor ikke var grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst og momstilsvar. Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt, og at reaktionsfristen på 6 måneder var overholdt, idet reaktionsfristen løb fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog det sidste materiale den 18. juli 2019, uanset at materialet ikke indeholdt oplysninger, som blev lagt til grund for forhøjelsen af momstilsvaret. Retten fandt endvidere ikke, at Skattestyrelsens skøn vedrørende yderligere lønninger var udøvet på et forkert grundlag eller havde medført et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor retten fandt, at det havde påhvilet skatteyderen at indeholde A-skat og AM-bidrag, idet skatteyderen ikke havde godtgjort, at skatteyderen ikke havde udvist forsømmelighed ved sin tilsidesættelse af indeholdelsespligten. Retten fandt desuden, at forældelsesfristen for kravet på A-skat og AM-bidrag tidligst begyndte at løbe den 18. juli 2019, hvor Skattestyrelsen fik kendskab til det fulde krav mod skatteyderen. Retten fandt derfor, at der ikke var indtrådt forældelse, og da forældelse heller ikke var påberåbt af skatteyderen forud for Skattestyrelsens afgørelse, fandt retten endvidere ikke, at Skattestyrelsen skulle anføre en begrundelse om dette i sin afgørelse. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/ advokat Anna Bak Sværke)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Rikke Rodahl Thuesen)

Denne afgørelse er truffet af

dommer Anne Schultz-Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 7. marts 2022.

Sagen angår forhøjelse af skatteansættelse, momstilsvar samt A-skat og AMbidrag.

A har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

As skatteansættelse for indkomståret

2015 nedsættes med kr. 647.246,

2016 nedsættes med kr. 28.372, og

2017 nedsættes med kr. 684.470.

As momstilsvar for perioden

2015 nedsættes med kr. 92.518,

2016 nedsættes med kr. 305.925, og

2017 nedsættes med kr. 677.236.

As manglende A-skat og AM-bidrag for perioden

2015 nedsættes med kr. 183.418, og

2016 nedsættes med kr. 410.200.

Subsidiært:

As skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne,

As momstilsvar for perioden 2015-2017 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne, og

As manglende indeholdelse af A-skat og AMbidrag for perioden 2015-2016 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skattestyrelsens afgørelse af 14. januar 2020 fremgår blandt andet:

"Sagsfremstilling og begrundelse

1. Skattepligtig overskud af virksomhed

1.1. De faktiske forhold

Vi har behandlet din opgørelse af skat og moms. Vi har undersøgt, om indsætninger på dine bankkonti er skattepligtige, hvorfor vi har anmodet dig om at indsende regnskabsoplysninger med underliggende bilag til at belyse dette. Vi har ved brev af den 28. september 2018 indkaldt dit regnskabsmateriale til brug for gennemgang af din skat og moms for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Da vi ikke modtog de efterspurgte materialer, sendte vi dig en rykker den 16. november 2018.

Vi har ikke modtaget nogle oplysninger fra dig, hvorfor vi har rekvireret dine kontoudtog fra banken.

Vi har rekvireret følgende kontoudtog:

F1-bank

X X1

X X2

X X3

F2-bank

X X4

X X5

F3-bank

X X6

Vi modtog de sidste kontoudtog den 22. juli 2019.

Vi har ud fra de modtagne kontoudtog opgjort følgende indsætninger, hvor posteringsteksterne indikerer erhvervsmæssig virksomhed, for eksempel "Fakt. X he", "X" og "G7-virksomhed faktu". Indsætningerne udgør:

2015

F1-bank X X1 806.062,13 kr. Bilag 1

2016

F1-bank X X1 360.241,51 kr. Bilag 2

F2-bank X X4 1.788.542,98 kr. Bilag 3

= 2.148.784,49 kr.

2017

F2-bank X X5 2.689.304,37 kr. Bilag 4

F2-bank X X4 1.016.875,48 kr. Bilag 5

= 3.706.179,85 kr.

Herudover har vi på din erhvervskredit i F1-bank opgjort indsætninger fra G1-virksomhed med 474.812,50 kr. i 2015 og 5.000 kr. i 2016, se bilag 6.

Vi har desuden opgjort kontante hævninger på dine konti med i alt 575.150 kr. i 2015, 1.183.478 kr. i 2016 og 179.000 kr. i 2017, se bilag 7.

F3-bank har oplyst os, at der ikke er nogen kontoudtog, da der ikke har været bevægelser på kontoen siden 2001.

Det fremgår af din selvangivelse for indkomståret 2015, at du har modtaget løn med 19.823 kr. fra G2-virksomhed, og da du ikke har selvangivet resultat af virksomhed, har vi takseret det til 400.000 kr.

Der er for cvr. nr. ...11 G1-virksomhed indberettet løn til elndkomst med 67.511 kr. fordelt på 2 ansatte. Der er kun indberettet løn i november og december 2015.

I indkomståret 2016 har du ikke modtaget løn, ligesom du ikke har selvangivet resultat af virksomhed. Vi har dette år takseret resultatet til 260.000 kr.

Der er for cvr. nr. ...11 G1-virksomhed indberettet løn til elndkomst med 366.494 kr. fordelt på 2 ansatte. Der er ikke indberettet løn i februar, marts, april, maj, juli og december 2016.

For 2017 selvangiver du resultat af virksomhed med 546.821 kr. Under dine regnskabsoplysninger selvangiver du en nettoomsætning på 2.427 .314 kr. Du har ikke selvangivet lønindkomst dette år.

Der er for cvr. nr. ...11 G1-virksomhed indberettet løn til elndkomst med 1.046.534 kr. fordelt på 6 ansatte. Der er ikke indberettet løn i februar, april og juli 2017.

Der har ikke været indberettet løn for cvr. nr. ...12 G3-virksomhed.

…

2. Anden personlig indkomst

2.1. De faktiske forhold

Som anført under punkt 1.1 er du blevet bedt om at indsende dine regnskabsoplysninger til brug for gennemgang af din skattepligtige indkomst. Du har ikke efterkommet vores anmodning hvorfor vi har rekvireret dine bankkontoudtog hos dine pengeinstitutter. Hvilke konti der er tale om fremgår inder punkt 1.1.

Vi har opgjort indsætninger fra G1-virksomhed i 2015 med i alt 474.812 kr., og 5.000 kr. i 2016 bilag 6.

Det er efter vores oplysninger et selskab, som er tidligere ejet og drevet af din ægtefælle.

Der er ikke indberettet løn fra selskabet på din selvangivelse.

…

3. Moms og energiafgifter

3.1. De faktiske forhold

Du har angivet følgende momstilsvar til Skattestyrelsen:

G1-virksomhed cvr. ...11 momsregistreret pr. 1. juli 2016. Virksomheden har ikke angivet moms i de kontrollerede indkomstår, men er blevet foreløbig fastsat i 2016 med 64.000 kr. i momstilsvar.

Vi har gentagne gange anmodet dig, om at indsende det regnskabsmateriale, som ligger til grund for det angivne tilsvar. Vi har ikke modtaget det efterspurgte materiale, og har derfor som anført under punkt 1.1 anmodet dine pengeinstitutter om at indsende dine bankkontoudtog På baggrund af disse kontoudtog har vi opgjort indsætninger, som vi, ud fra posteringsteksten, anser at relatere sig til din erhvervsmæssige virksomhed.

2015

F1-bank X X1 806.062,13 kr. Bilag 1

2016

F1-bank X X1 360.241,51 kr. Bilag 2

F2-bank X X4 1.788.542,98 kr. Bilag 3

= 2.148.784,49 kr.

2017

F2-bank X X5 2.689.304,37 kr. Bilag 4

F2-bank X X4 1.016.875,48 kr. Bilag 5

= 3.706.179,85 kr.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2021 vedrørende skat fremgår blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klagerens enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed med cvr.nr. ...11 havde i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, startdato 1. oktober 1996 og ophørsdato 2. december 2020. Det fremgår af CVR, at virksomheden i perioden 13. december 2005 til 31. august 2015 har haft virksomhedsnavnet G3-virksomhed.

Klagerens ægtefælle har ejet selskabet G1-virksomhed med cvr.nr. ...13, som havde startdato den 3. marts 2001 og ophørsdato den 30. maj 2017. Det fremgår af CVR, at selskabet tidligere har haft virksomhedsnavnet G1-virksomhed.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at der for indkomståret 2015 fremgik et indberettet beløb på 19.823 kr., som klageren havde modtaget i løn fra G2-virksomhed. Da klageren ikke havde selvangivet overskud af virksomhed, takserede Skattestyrelsen dette til 400.000 kr.

Der var for klagerens virksomhed blevet takseret et overskud af virksomhed for indkomståret 2016 på 260.000 kr. For indkomståret 2017 havde klageren selvangivet et overskud af virksomhed på 546.821 kr.

Skattestyrelsen anmodede den 28. september 2018 klageren om at indsende regnskabsoplysninger for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Da Styrelsen ikke modtog materialet, indkaldte de udskrifterne fra F1-bank og F2-bank. De sidste bankkontoudtog blev modtaget den 22. juli 2019.

Ved en gennemgang af klagerens bankkonti konstaterede Skattestyrelsen væsentlige indsætninger og hævninger. Bankindsætningerne henviste blandt andet til fakturanr. Skattestyrelsen opgjorde de erhvervsrelaterede bankindsætninger til henholdsvis 603.562 kr., 1.719.028 kr. og 2.964.941 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Endvidere blev der konstateret bankindsætninger fra klagerens ægtefælles selskab G1-virksomhed, i indkomstårene 2015 og 2016, svarende til 474.812 kr. og 5.000 kr.

Skattestyrelsen fremsendte henholdsvis den 12. september 2019 og 14. januar 2020 forslag til afgørelse og afgørelsen, hvor klagerens overskud af virksomhed blev forhøjet med henholdsvis 392.533 kr. og 527.630 kr. for indkomstårene 2016 og 2017 og fik godkendt et fradrag for løn for henholdsvis 380.511 kr., og

1.066.494 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Overskud af virksomhed udgjorde herefter 400.000 kr., 652.533 kr., og 1.074.451 for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens repræsentant i forbindelse med forslaget til afgørelse bad om fristforlængelse med indsendelse af bemærkninger. Skattestyrelsen forlængede herefter fristen til afgørelse til den 16. januar 2020.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremlagt fakturanr. X fra G4-virksomhed af 10. februar 2015. Af fakturaen fremgår, at klageren har solgt en skulptur med en fortjeneste på 4.576 kr., som ville blive overført til klagerens bankkonto samme dato.

Det fremgår af klagerens bankkonto i F1-bank med kontonr. X X1, at der den 9. februar 2015 blev indsat 4.576 kr. med posteringsteksten Fakt.nr. X - Medd.nr. 2.

Repræsentanten har den 16. juni 2021 fremlagt supplerende materiale i form af regnskaber for indkomstårene 2014-2017, kontoudskrifter fra F1-bank, og Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt dateret 9. oktober 2019."

Af Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2021 vedrørende moms fremgår blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed med cvr.nr. ...11 havde i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, startdato 1. oktober 1996 og ophørsdato 2. december 2020. Det fremgår af CVR, at den i perioden 13. december 2005 til 31. august 2015 har haft virksomhedsnavnet G3-virksomhed.

Da virksomhedens indehaver ikke havde selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2015 fastsatte Skattestyrelsen skønsmæssigt overskuddet til 400.000 kr., ligesom der blev takseret et overskud af virksomhed for indkomståret 2016 på 260.000 kr. For indkomståret 2017 har indehaveren selvangivet et overskud af virksomhed på 546.821 kr.

Skattestyrelsen anmodede den 28. september 2018 indehaveren om at indsende regnskabsoplysninger for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Da Styrelsen ikke modtog materialet, indkaldte de udskrifterne fra F1-bank og F2-bank. De sidste bankkontoudtog blev modtaget den 22. juli 2019.

Ved en gennemgang af indehaverens bankkonti konstaterede Skattestyrelsen væsentlige indsætninger og hævninger. Bankindsætningerne henviste blandt andet til fakturanumre. Skattestyrelsen opgjorde de erhvervsrelaterede bankindsætninger til henholdsvis 603.562 kr., 1.719.028 kr., og 2.964.941 kr.

Skattestyrelsen fremsendte henholdsvis den 12. september 2019 og 14. januar 2020 forslaget til afgørelse og afgørelsen, hvor de forhøjede indehaverens overskud af virksomhed med henholdsvis 392.533 kr. og 527.630 kr. for indkomstårene 2016 og 2017 samt godkendte et fradrag for løn på henholdsvis 380.511 kr., og 1.066.494 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Overskud af virksomhed udgjorde herefter 400.000 kr., 652.533 kr., og 1.074.451 for indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens samlede afgiftstilsvar for afgiftsperioderne i 2015, 2016 og 2017 til henholdsvis 150.890 kr., 429.756 kr., og 741.236 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at indehaverens repræsentant i forbindelse med forslaget til afgørelse bad om fristforlængelse vedrørende indsendelse af bemærkninger. Skattestyrelsen forlængede herefter fristen til afgørelse til den 16. januar 2020.

I forbindelse med klagesagen har indehaverens repræsentant fremlagt fakturanr. X fra G4-virksomhed af 10. februar 2015. Af fakturaen fremgår, at indehaveren har solgt en skulptur med en fortjeneste på 4.576 kr., som ville blive overført til indehaverens bankkonto samme dato.

Det fremgår af klagerens bankkonto i F1-bank med kontonr. X X1, at der den 9. februar 2015 blev indsat 4.576 kr. med posteringsteksten "Fakt.nr. X - Medd.nr. 2".

Repræsentanten har den 16. juni 2021 fremlagt supplerende materiale i form af regnskaber for, kontoudskrifter fra F1-bank, og Skattestyrelsens afgørelse om aktindsigt dateret den 9. oktober 2019."

Af Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2021 vedrørende A-skat og AMbidrag fremgår blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klagen vedrører forhøjelse af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2015 og 2016.

Klagerens enkeltmandsvirksomhed G1-virksomhed med cvr.nr. ...11 havde i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, startdato den 1. oktober 1996 og ophørsdato den 2. december 2020. Det fremgår af CVR, at virksomheden i perioden 13. december 2005 til 31. august 2015 har haft virksomhedsnavnet G3-virksomhed.

Klagerens ægtefælle har ejet selskabet G1-virksomhed med cvr.nr. ...13, som havde startdato den 3. marts 2001 og ophørsdato 30. maj 2017. Det fremgår af CVR, at selskabet tidligere har haft virksomhedsnavnet G1-virksomhed.

Skattestyrelsen anmodede den 28. september 2018 klageren om at indsende regnskabsoplysninger for indkomstårene 2015 og 2016. Da Styrelsen ikke modtog materialet, indkaldte de udskrifterne fra F1-bank og F2-bank. De sidste bankkontoudtog blev modtaget den 22. juli 2019.

Ved en gennemgang af klagerens bankkonti konstaterede Skattestyrelsen hævninger, som den vurderede var medgået til betaling af klagerens ansattes løn, da den af klageren indberettede løn ikke var i overensstemmelse med virksomhedens omsætning.

Klageren har for indkomståret 2015 og 2016 indberettet lønudgifter for henholdsvis 167.511 kr. og 366.494 kr. Skattestyrelsens fandt, at der manglede at blive henholdsvis 313.000 kr. og 700.000 kr., svarende til 187.418 kr. og 410.200 kr. i manglende A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen har ved deres skøn henset til, at der minimum skal være en fuldtidsansat udover klageren selv med en timeløn på omkring 200 kr."

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"Til støtte for de nedlagte principale påstande gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015-2017 som følge af de indsætninger, der blev foretaget på As bankkonti i de omtvistede indkomstår.

Eftersom det af skattemyndighederne beregnede overskud af virksomhed ikke kan lægges til grund, gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for skønsmæssigt at ændre As momstilsvar for perioden 2015-2017.

For det tredje gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at opkræve yderligere A-skat og AM-bidrag, eftersom hævningerne på As bankkonti ikke er anvendt til kontant betaling af lønninger.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne således, at det overlades til skattemyndighederne at gennemføre en korrekt skatte- og momsansættelse.

Hovedanbringenderne uddybes i det følgende.

1 VEDRØRENDE DEN SKØNSMÆSSIGE ANSÆTTELSE AF SKAT, MOMS SAMT A-SKAT OG AM-BIDRAG

1.1 Indsætningerne er ikke skattepligtige og kontanthævningerne udgør ikke løn

Til støtte for de overordnede anbringender vedrørende skatte- og momsansættelserne gøres det i første række, for det første gældende, at A ikke har haft yderligere overskud af sin enkeltmandsvirksomhed ved navn G1-virksomhed-virksomhed, end hvad der fremgår af regnskaberne for indkomstårene 2014-2017, jf. Bilag 5-Bilag 8.

Regnskaberne kan således lægges til grund for skatte- og momsansættelsen i indkomstårene 2015-2017. Allerede derfor er der ikke grundlag for at opretholde de af skattemyndigheder foretagne ændringer af skatte- og momsansættelsen samt A-skat og AM-bidrag, som er gennemført ved afgørelsen af 14. januar 2020, jf. Bilag 4.

1.2 Skattemyndighedernes skøn kan ikke opretholdes

Det bestrides ikke, at skattemyndighederne oprindeligt har haft hjemmel til at skønne til brug for skatte- og momsansættelserne, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, og dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, idet regnskabsgrundlaget, jf. Bilag 5-Bilag 8, manglede på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse, jf. Bilag 4.

Skattemyndighederne er imidlertid ikke frit stillet ved foretagelsen af skønnet, idet skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. forarbejderne til dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (FT 1995-96, tillæg A, s. 2576). Det samme fremgår af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit A.B.5.3.2 med overskriften "Mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse", som gjaldt i de for sagen relevante indkomstår. Ordlyden er uændret frem til og med Den Juridiske Vejledning 2018-2.

I henhold til fast (og omfattende) retspraksis vil domstolene tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som helhed eller hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt skatteyder kan påvise fejl i skønsgrundlaget og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis TfS 1995, 361 og SKM2011.263.ØLR.

Samme konklusion er nået i teorien af bl.a. nuværende Højesteretsdommer Lars Apostoli i TfS 2003, 401, samt i litteraturen af eksempelvis professor, dr.jur. Jan Pedersen i Skatteretten 4, 6. udgave, 2013, side 230f. og af professor, dr.jur. Karsten Revsbech i Forvaltningsret - Almindelige emner, 6. udgave, 2016, side 416ff.

... ...

Det gøres i første række, for det andet gældende, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvorfor den skønsmæssige ansættelse af As skatte- og momsansættelser samt A-skat og AM- bidrag for perioden 2015-2017 ikke kan opretholdes.

Det bestrides, at de såkaldte kontoudskrifter for As bankkonti i F2-bank, jf. Bilag 11-Bilag 12/Bilag D-Bilag E, kan danne grundlag for forhøjelser af skatte- og momsansættelserne. Dokumenterne indeholder ikke oplysninger om eksempelvis saldo, hvorfor det ikke er muligt at fastslå, at samtlige transaktioner på kontoen fremgår af dokumentet. Ligeledes er det ikke muligt at se den fulde transaktionstekst. Således har dokumenterne ingen bevismæssig værdi.

Skattestyrelsen har desuden baseret sin skønsmæssige forhøjelse af virksomhedsoverskuddet på en forudsætning om, at indsætningerne på As bankkonti, jf. Bilag 9, Bilag 11 og Bilag 12, udgør yderligere erhvervsmæssig omsætning, jf. Bilag 13 og Bilag 15-Bilag 18. Dette er ikke korrekt.

Eksempelvis kan der henvises til, at der er medregnet et beløb på kr. 4.576, der er indsat den 9. februar 2015, jf. Bilag 9, som stammer fra salg af privat indbo via auktionshuset G4-virksomhed, jf. Bilag 14.

Landsskatteretten anså det da også for godtgjort, at denne indsætning skulle fragå ved beregningen af overskud af virksomhed, jf. Bilag 1, s. 21, 8. afsnit.

Der er således ikke grundlag for i medfør af statsskattelovens § 4 at forhøje As skattepligtige indkomst med yderligere overskud af virksomhed på henholdsvis kr. 392.533 og kr. 1.074.451 i indkomstårene 2016 og 2017.

Det gøres videre gældende, at der ikke har været en kontant omsætning i virksomheden, hvorfor der ikke er grundlag for at fastholde taksationen i indkomståret 2015 på kr. 400.000 alene på baggrund af en fejlagtig antagelse herom.

Det er ej heller korrekt, når skattemyndighederne anser indsætningerne fra G1-virksomhed på As bankkonti, jf. Bilag 19, for yderligere løn.

Der er i stedet tale om indsætninger som følgende af en løbende mellemregning med selskabet, som stedse har været i As favør. Dermed er der ikke grundlag for at forhøje den skattepligtige indkomst med kr. 474.812 i indkomståret 2015 og kr. 5.000 i indkomståret 2016.

Det gøres følgelig gældende, at A har godtgjort, at indsætningerne på hendes bankkonti er skatteansættelsen uvedkommende i med- før af statsskattelovens § 5, som opregner en række indtægter undtaget fra beskatning.

... ...

Skattemyndighederne har skønnet over As momstilsvar med udgangspunkt i de indsætninger, som efter skattemyndighedernes opfattelse udgør erhvervsmæssig omsætning, jf. Bilag 13 og Bilag 15-Bilag 18. Salgs- momsen er beregnet til 20 pct. af de opgjorte indsætninger, mens der nægtes fradrag for købsmoms.

Eftersom indsætningerne ikke udgør erhvervsmæssig - og dermed momspligtig - omsætning, jf. ovenfor, er der ikke er grundlag for at forhøje As momstilsvar med samlet kr. 1.075.679 i perioden 2015-2017.

... ...

Videre baseres Skattestyrelsens skønsmæssige opkrævning af manglende A-skat og AM-bidrag på en grundlæggende fejlagtig præmis om, at A har haft yderligere lønmodtagere ansat end selvangivet, jf. Bilag 4, s. 4, nederst-side 5-øverst. Denne antagelse støttes på, at A ikke har været i stand til at generere den af skattemyndighederne beregnede omsætning alene.

Det bestrides ikke, at der har været ansatte udover A. Der har været yderligere én fuldtidsansat - nemlig As ægtefælle, KA, der har været ansat som medarbejdende ægtefæl- le. Dette har Skattestyrelsen for bestandig været gjort opmærksom på, jf. indsigelsen til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 16. december 2019, der var vedlagt som bilag 8 til Skattestyrelsens afgørelse, jf. Bilag 4.

Resultatet af virksomheden er stedse angivet hos A, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, idet hun i overvejende grad har drevet virksomheden. For indkomståret 2017 har A overført en del af overskuddet til sin ægtefælle efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, jf. ægtefællernes årsopgørelser, jf. Bilag 22-Bilag 24.

Der har dermed ikke været yderligere lønmodtagere ansat i virksomheden i 2015 og 2016, end hvad der er indberettet af virksomheden, som antaget af Skattestyrelsen. Således er ingen del af kontanthævningerne på As bankkonti, jf. Bilag 20 og Bilag 21, anvendt til kontant betaling af (fiktive) ansattes lønninger.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at opkræve A yderligere A-skat og AM-bidrag med samlet kr. 593.618 i perioden 2015-2016, eftersom der ikke er indtrådt indeholdelsespligt i henhold til kildeskattelovens § 46, som bestemmer, at ved enhver udbetaling af A-skat, skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde A-skat i det udbetalte beløb. Tilsvarende gælder i relation til AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 49 B.

Endvidere kan der påvises fejl i Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af A- skat og AM-bidrag i 2016, idet der er en difference på kr. 60.000 mellem Skattestyrelsens skønsresultat og Skattestyrelsens beregning heraf, som fremgår af side 8 i afgørelsen, jf. Bilag 4.

... ...

Sammenfattende gøres det gældende, at Skattestyrelsen har udøvet sit skøn på et fejlagtigt grundlag, ligesom der kan påvises fejl i skønnet.

Dette har haft væsentlig betydning for skønsresultatet, hvorfor skattemyndighedernes ansættelse er uholdbar. Det gøres følgelig gældende, at Skattestyrelsens skøn ikke kan opretholdes.

2 SÆRLIGT VEDRØRENDE MOMSANSÆTTELSEN

2.1 Momstilsvaret kan ikke genoptages ekstraordinært

Særligt vedrørende den nedlagte påstand om momstilsvaret for perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2016, gøres det i anden række gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at betingelserne for at kunne genoptage As momstilsvar ekstraordinært i den pågældende periode, er opfyldt.

For at ændre en momsansættelse skal Skattestyrelsen varsle ændringen senest tre år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Varsles en skatteansættelse ikke indenfor denne ovennævnte ordinære frist, kan der alene ske genoptagelse af den afgiftspligtiges momsansættelse, såfremt én af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Skatteministeriet har ikke godtgjort, at A eller nogen på hendes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fastsat momstilsvaret på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det er et krav, at der anføres konkrete grunde, der taler til støtte for, at den fornødne subjektive tilregnelse er til stede, idet forsæt eller grov uagtsomhed i sagens natur ikke kan anses at foreligge, alene fordi der senere viser sig eventuelt at være grundlag for at foretage en forhøjelse. Dette har Skatteministeriet ikke gjort.

... ...

En ekstraordinær ansættelse kan kun foretages i de i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nævnte tilfælde, herunder hvis der er handlet groft uagtsomt i henhold til bestemmelsens stk. 1, nr. 3, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest seks måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Seksmånedersfristen benævnes også reaktionsfristen og er en absolut frist, der skal iagttages ved gennemførelse af ekstraordinær ansættelse i henhold til skatte- forvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, som er aktuel for afgørelsen af denne sag.

Det følger af praksis for den helt tilsvarende bestemmelse vedrørende reaktions- fristen ved ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at det afgørende for beregningen af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er, hvornår Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om As samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse, jf. eksempelvis SKM2021.707.HR, SKM2020.561.VLR, SKM2022.360.BR, Landsskatterettens afgørelse af den 2. november 2011, j.nr. 06-03756 og Landsskatterettens afgørelse af 21. juni 2019, j.nr. 17-0991699.

Sagsøgte har ikke godtgjort, at agterskrivelsen af den 12. september 2019 er udsendt inden reaktionsfristens udløb.

Eftersom de (såkaldte) kontoudskrifter, som Skattestyrelsen modtog den 16. juli 2019, jf. Bilag C, ikke indeholdt oplysninger, som er lagt til grund for forhøjelsen af momstilsvaret i perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2016, kan dette tidspunkt ikke lægges til grund som kundskabstidspunktet.

Sammenfattende har Skatteministeriet ikke godtgjort, at der er grundlag for at genoptage As momstilsvar for perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2016 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

Følgelig er der ikke grundlag for at forhøje As momstilsvar i den omtvistede periode, hvorfor momstilsvaret for perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2016 skal nedsættes med den del af momstilsvaret, der kan henføres til denne periode.

3 SÆRLIGT VEDRØRENDE A-SKAT OG AM-BIDRAG

3.1 Skattemyndighedernes påståede fordring er forældet

Til støtte for de nedlagte påstande vedrørende A-skat og AM-bidrag gøres det i anden række gældende, at skattemyndighedernes påståede fordring på A-skat og AM-bidrag er forældet.

Skattemyndighedernes fordring på A-skat og AM-bidrag er omfattet af forældelsesloven. Forældelsesfristen er således tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, regnet fra det tidligste tidspunkt, til hvilket skattemyndighederne kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Forældelsesfristen for opkrævning af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene

2015 og 2016 løber således som det klare udgangspunkt fra den sidste kalenderdag i en måned, dvs. for januar 2015 løber forældelsesfristen fra den 31. januar 2015 og så fremdeles.

I nærværende sag, hvor der er truffet afgørelse den 14. januar 2020, jf. Bilag 4, har

Skatteministeriet ikke godtgjort, at der ikke er indtrådt forældelse. Videre har Skatteministeriet ikke godtgjort, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt i henhold til forældelseslovens § 2, stk. 1. Forældelsesfristen skal dermed ikke regnes fra den 16. juli 2019, hvor Skattestyrelsen modtog kontoudskrifter fra banken.

3.2 Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig

Det gøres i tredje række gældende, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende A- skat og AM-bidrag, jf. Bilag 4, er ugyldig som følge af manglende begrundelse, og at denne ugyldighed fører til annullation.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 19, stk. 1, og 20, stk. 1, jf. forvaltnings- lovens § 22, at en skriftlig afgørelse altid skal ledsages af en begrundelse, med- mindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Af forvaltningslovens § 24 fremgår, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til.

Begrundelsesmangler anses for garantiforskrifter og medfører derfor som udgangspunkt ugyldighed og annullation, medmindre Skatteforvaltningen godtgør, at sagsbehandlingsfejlen undtagelsesvist er konkret uvæsentlig.

Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen, jf. Bilag 4, begrundet, hvorfor forældelsesfristen anses for enten længere end tre år og således ikke omfattet af udgangspunktet i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller løbende fra et senere tidspunkt end udgangspunktet i forældelseslovens § 2, stk. 1.

Denne begrundelsesmangel har haft betydning for As vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen, hvorfor begrundelsesmanglen i overensstemmelse med fast administrativ praksis bør føre til ugyldighed og annullation af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende A-skat og AM-bidrag, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 1. september 2020, j.nr. 17-0992622.

3.3 Ingen hæftelse for A-skat og AM-bidrag

Selv hvis retten måtte finde, at skattemyndighedernes fordring ikke er forældet, og at afgørelsen ikke er ugyldig, gøres i fjerde række gældende, at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at A hæfter for den påståede manglende betaling af A-skat og AM-bidrag i medfør af kildeskattelovens § 69 som følge af forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Ved vurderingen af hvorvidt den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, er det af betydning, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43. Der skal således foretages en vurdering af, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed kan anses som lønudbetalinger, jf. eksempelvis UfR 1977.844 HR, TfS 2002, 844, Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2008, j.nr. 07-01222.

Eftersom det bestrides, at hævningerne udgør løn til (fiktive) ansatte, har det ikke været klart, at indeholdelsespligten var indtrådt. A har således ikke handlet forsømmeligt, jf. kildeskattelovens § 69. Følgelig er der ikke grundlag for at forhøje hendes tilsvar af A-skat med kr. 158.378 i 2015 og kr. 354.200 i 2016 samt hendes AM-bidrag med kr. 25.040 i 2015 og kr. 56.000 i 2016.

4 SAGEN BØR HJEMVISES TIL FORNYET BEHANDLING HOS SKATTEMYNDIGHEDERNE

På baggrund af ovenstående gøres det til støtte for de nedlagte subsidiære på- stande gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, således at det overlades til Skattestyrelsen at foretage de nødvendige, fyldestgørende undersøgelser af sagen med henblik på at gennemføre en korrekt beskatning og momsansættelse.

Der skal særligt henvises til, at A har påvist en række fejl i skønsgrundlaget, som har ført til et væsentligt forkert resultat. Der henvises til det ovenfor anførte i afsnit 1.2.

Der skal ligeledes henvises til, at der nu foreligger regnskaber for indkomstårene 2014-2017, jf. Bilag 5-Bilag 8. Disse har ikke indgået i grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse, jf. Bilag 4. Såfremt sagen hjemvises, vil der således foreligge et væsentligt forbedret skønsgrundlag for så vidt angår både skatte- og momsansættelsen."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hendes konto ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 (afsnit 4.1).

Det gøres endvidere overordnet gældende, at indsætningerne hidrører fra momspligtig indkomst, jf. momslovens § 4, som Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af for perioderne 1. kvartal 2015 - 2. kvartal 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 (afsnit 4.2).

Endelig gøres det overordnet gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at en andel af hævningerne på hendes konto i 2015 og 2016 ikke er at anse som udbetalt løn, hvori der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (afsnit 4.3.1), og at disse krav ikke er forældet eller lider af begrundelsesmangler, som medfører ugyldighed (afsnit 4.3.2).

4.1 Indsætningerne er skattepligtige

A gør i stævningen (s. 3, 3. sidste afsnit og frem) gældende, at hun ikke har haft yderligere overskud af sin virksomhed, end hvad der fremgår af de fremlagte regnskaber, jf. bilag 5- 8.

Hun anfører desuden, at hun ikke bestrider, at Skattestyrelsen har haft hjemmel til at skønne til brug for skatte- og momsansættelsen, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, og dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

A gør i forlængelse heraf gældende (stævningen, s. 8, 4. afsnit), at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af hendes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017 ikke kan opretholdes, idet skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, herunder de af Skattestyrelsen fremlagte kontoudskrifter fra F2-bank.

Heroverfor gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for sine anbringender, jf. nærmere herom i det følgende:

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri.

Der er i indkomstårene 2015-2017 indsat en række beløb af væsentlig størrelse på As konti i F1-bank og F2-bank. Skattestyrelsen har opgjort de erhvervsrelaterede indsætninger til 754.452 kr. i 2015 (bilag 13), 2.148.784 kr. i 2016 (bilag 15 og 16) og 3.706.179 kr. i 2017 (bilag 17 og 18).

Det påhviler A at godtgøre, at indsætningerne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis TfS 2001, 980 H, UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2 H og SKM2019.504.VLR, ligesom det også påhviler hende at godtgøre, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse er foretaget på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR.2007.1007H, UfR.2009.476/2H, UfR.2011.1458H og SKM2015.615H.

Bankindsætningerne relaterer sig til en periode, hvor A har drevet virksomhed, hvortil kommer, at posteringsteksten for indsætningerne indikerer erhvervsmæssig virksomhed ved blandt andet henvisning til fakturanumre samt anførelse af teksten "G7-virksomhed faktu".

A har i øvrigt ikke indsendt dokumentation for, at indsætningerne relaterer sig til skattefrie eller allerede beskattede indsætninger.

A har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hendes konti ikke er at anse for omsætning i hendes erhvervsmæssige virksomhed, der derfor er skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4. De som bilag 5-8 fremlagte årsregnskaber kan ikke tillægges bevismæssig værdi, idet der som beskrevet ovenfor er tale om ikke-reviderede regnskaber, jf. bilagenes s. 5, hvor revisoren har erklæret, at årsregnskabet alene er udarbejdet på baggrund af As oplysninger.

A rejser i stævningen (s. 8, 5. afsnit) den indsigelse, at de ifølge hende "såkaldte kontoudskrifter", som Skattestyrelsen har oplyst er fra F2-bank, ikke kan danne grundlag for Skattestyrelsens forhøjelser. Hun begrunder i stævningen (s. 5, pkt. 2.3) dette anbringende med, at dokumenterne, som hun har modtaget ved aktindsigt i Skattestyrelsens akter den 9. oktober 2019, ikke er at anse som kontoudskrifter, da de ikke indeholder oplysninger om saldo.

Hendes indsigelse er grundløs og udokumenteret. Der er tale om kontoudskrifter, som er modtaget fra F2-bank, og som derfor må lægges til grund. Hertil kommer, at A som anført i duplikken af 22. august 2022 under de foreliggende omstændigheder selv måtte fremlægge dokumentation for sit standpunkt om, at kontoudskrifterne ikke kan lægges til grund, såfremt hun fastholdt dette standpunkt, herunder ved at indhente kontoudskrifterne hos F2-bank, som hun i sagens natur står nærmest til at indhente som indehaver af bankkontoen. Dette har hun ikke gjort.

Disse kontoudskrifter, hvorpå dato for de enkelte posteringer fremgår, kan sammenholdes med Skattestyrelsens opgørelse over erhvervsrelaterede indsætninger (bilag 16-18), hvorpå både dato og beløb fremgår, og som er tilsendt A. Der kan desuden henvises til bilag D og bilag E, hvoraf de fulde kontoudskrifter fremgår. Desuden kan henvises til F2-banks fremsendelsesmail af henholdsvis den 20. februar 2019 og 16. juli 2019, der er fremlagt som bilag J og K, og hvoraf det fremgår, at F2-bank har sendt deres kontoudskrifter i excel-format.

Der er derfor tale om fuldstændige kontoudskrifter, der danner grundlag for Skattestyrelsens opgørelse af de erhvervsrelaterede indsætninger, hvorfor der dermed er et solidt grundlag for udmåling af forhøjelsen.

A har således heller ikke løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsens skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har den skattepligtige fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er A, der skal løfte bevisbyrden for, at hun er berettiget til fradrag, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 godkendt fradrag for lønudgifter på i alt 380.511 kr. i 2015 og 1.066.494 kr. i 2016 svarede til summen af allerede indberettet løn og yderligere skønnet løn.

A har i øvrigt ikke gjort gældende, at hun har afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end de ovennævnte lønudgifter.

Skattestyrelsen har således skønsmæssigt opgjort As skattepligtige overskud af virksomhed efter fradrag for lønudgifter til 264.339 kr. i 2015, 652.533 kr. i 2016 og 1.074.451 kr. i 2017.

Skattestyrelsen har, som beskrevet under afsnit 3.2, ansat As overskud af virksomhed i 2015 til 400.000 kr. Det er ministeriets anbringende, at denne ansættelse fastholdes, og derfor træder i stedet for det opgjorte beløb på 264.339 kr. som følge af usikkerhed omkring eventuel kontantomsætning i 2015, som også lagt til grund af Landsskatteretten (bilag 1, s. 21, 9. afsnit). Der er ikke fremsendt dokumentation, der begrunder en tilsidesættelse af Skattestyrelsens ansættelse.

Det er i den forbindelse udokumenteret, når A gør gældende, at det er muligt at følge fakturanumrene fortløbende i teksterne til indsætningerne på hendes bankkonti i F1-bank og F2-bank.

Når man sammenholder kontoudskriften fra F1-bank med kontoudskrifterne fra F2-bank ses der således flere steder "huller" i fakturanummeringen. Det skal hertil bemærkes, at der først den 9. februar 2016 angives et fakturanummer på sagsøgerens bankkonti i F2-bank, jf. kontoudskriften i bilag D.

Der fremgår således eksempelvis følgende kronologiske indsætninger af sagsøgerens kontoudskrift fra F1-bank for indkomståret 2015 (bilag 9):

Eksemplet viser, at fakturanumrene netop ikke kan følges fortløbende. I eksemplet er der således "huller" mellem fakturanummeringen i spændet 8156-8173, idet i alt 12 fakturanumre mangler, nemlig 8157- 8166, 8169 og 8172.

As standpunkt om, at der må være skabt en formodning for, at der ofte betales flere fakturaer ved én indsætning fra G7-virksomhed, og at formodningen understøttes af, at der ofte er tale om betydelige beløb, er uholdbar og bestrides i det hele.

Af kontoudskriften fra As bankkonto i F1-bank (bilag 9) fremgår i alt 12 indsætninger fra G7-virksomhed. Ud af disse er der alene to indsætninger på henholdsvis 110.390,31 kr. og 42.500 kr., der angiver mere end ét fakturanr. Ved førstnævnte indsætning - indsat den 2. december 2015 - er der angivet fakturanr. 8170 og 8171, mens der for sidstnævnte indsætning - indsat den 29. januar 2016 - er angivet fakturanr. 8182, 8183 og 8184. Derudover har G7-virksomhed den 1. marts 2016 indsat et beløb på 135.069,62 kr. med angivelse af ét fakturanr., nemlig 8191.

Der er således tale om mere vilkårlige overførsler med vilkårlige angivelser af antal fakturanr. end det omvendte resultat, idet der ikke på baggrund af indsætningerne ses en systematik i - eller med As ordvalg en formodning for - at der betales flere fakturaer ved én indsætning fra G7-virksomhed, når der er tale om et større beløb. Som beskrevet ovenfor kan der lige så vel være angivet mere end ét fakturanr. ved en mindre indsætning som ved en større indsætning. As standpunkt om en eksisterende formodning er derfor uholdbar.

A har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens taksation på 400.000 kr. som hendes overskud af virksomhed for indkomståret 2015.

A har heller ikke godtgjort, at Skattestyrelsens forhøjelse af As anden personlige indkomst i 2015 og 2016 med indsætningerne fra G1-virksomhed ikke er berettiget. Hendes anbringende, jf. stævningen s. 8, 2. sidste afsnit, om, at der er tale om indsætninger som følge af en løbende mellemregning er ikke underbygget af dokumentation. Hun har således ikke fremlagt dokumentation for nogen mellemregningskonto el.lign. A har i øvrigt ikke fremsendt dokumentation for, at indsætningerne relaterer sig til skattefrie eller allerede beskattede indsætninger, hvorfor hun ikke har løftet bevisbyrden herfor.

4.2 Indsætningerne er momspligtige og er med rette genoptaget ekstraordinært

Som anført ovenfor under pkt. 4.1, har A ikke godtgjort, at hun ikke er skattepligtig af de af Skattestyrelsen opgjorte erhvervsrelaterede bankindsætninger på henholdsvis 754.452 kr. ekskl. moms i 2015, 2.148.784 kr. ekskl. moms i 2016 og 3.706.179 kr. ekskl. moms i 2017.

Som konsekvens heraf må det derfor lægges til grund, at indsætningerne stammer fra momspligtig omsætning relateret til As erhvervsmæssige virksomhed, hvorfor Skattestyrelsen med rette har forhøjet hendes momstilsvar med henholdsvis 92.518 kr. i 2015, 305.952 kr. i 2016 og 677.236 kr. i 2017.

Den retlige ramme herom er ikke omtvistet, hvorfor der henvises til Landsskatterettens gennemgang heraf, jf. bilag 2, s. 12, 7. afsnit - s. 13, 4. afsnit.

A gør i stævningen (s. 8, sidste afsnit) gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at der var grundlag for at genoptage hendes momstilsvar ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at hun har handlet groft uagtsomt i relation til momsansættelsen for den pågældende periode.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb (ordinær genoptagelse).

As virksomhed har kvartalet som afgiftsperiode, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 5 (nu stk. 6).

Fristen for at angive moms for de fire afgiftsperioder i 2015 var derfor henholdsvis den 1. juni 2015, 1. september 2015, 1. december 2015 og 1. marts 2016. Fristen for at angive moms for 1. og 2. kvartal i 2016 var henholdsvis den 1. juni 2016 og 1. september 2016.

Varsling af ændring af virksomhedens momsansættelse for afgiftsperioderne i 2015 og 1. og 2. kvartal 2016 skulle derfor foretages henholdsvis senest den 1. juni 2018, 1. september 2018, 1. december 2018, 1. marts 2019, 1. juni 2019 og 1. september 2019.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 12. september 2019 er dermed sendt inden for den ordinære frist for så vidt angår 3. kvartal 2016 og frem.

Forslaget er derimod sendt efter fristen i § 31, stk. 1, for så vidt angår 1. og 2. kvartal 2016 og hele 2015.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, bl.a. hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag (ekstraordinær genoptagelse), jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

A har selv angivet 58.372 kr. i momstilsvar i 2015, 123.831 kr. i 2016 og 64.000 kr. i 2017, mens Skattestyrelsen har opgjort disse beløb til henholdsvis 150.890 kr. i 2015, 429.756 kr. i 2016 og 741.236 kr. i 2017.

A har mindst groft uagtsomt bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet hun har udeholdt omsætning og ikke angivet korrekt moms, og eftersom det bevismæssigt må lægges til grund, at hun har haft kendskab til de faktiske omstændigheder, der bevirker, at hun har haft en momspligtig omsætning større end den angivne.

Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er desuden overholdt, og Skattestyrelsens forhøjelse er dermed foretaget rettidigt.

Fristen begynder at løbe fra tidspunktet, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i § 31. Kundskabstidspunktet er ifølge fast højesterets-praksis det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse, og varslingsfristen begynder derfor først at løbe, når skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at momsansættelsen er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H.

Skattestyrelsen modtog først den 18. juli 2019 det sidste materiale, de havde anmodet om til vurderingen af As skatte- og momsansættelse, ved F3-banks mail af samme dag (bilag C).

Det var først efter modtagelsen af alt materialet, herunder både kontoudtog med bevægelse samt oplysning om kontoudtog uden bevægelse, at Skattestyrelsen kom i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt momsansættelse. Det var derfor tidligst på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen fik tilstrækkelige oplysninger til at vurdere grundlaget for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og fristen kan dermed tidligst regnes fra dette tidspunkt.

Idet Skattestyrelsens forslag blev sendt den 2. november 2016, er reaktionsfristen på 6 måneder overholdt.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til ekstraordinært at genoptage As momsansættelser for alle fire afgiftsperioder i 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016.

4.3 Hævningerne udgør udbetalt løn

4.3.1 Indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag

A bestrider i stævningen (s. 10, 5. afsnit), at Skattestyrelsen har kunnet opkræve hende yderligere A-skat og AM-bidrag, idet hun gør gældende, at hun ikke har haft yderligere lønmodtagere ansat i 2015 og 2016, end hvad der er indberettet af hendes virksomhed, ligesom hun anfører at hendes ægtefælle, KA, har været medhjælpende ægtefælle foruden hende selv (stævningen s. 8, 6. afsnit).

Der er ikke tvist om den retlige ramme, som er beskrevet i Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 3, s. 9, 3. afsnit f.

Der er i indkomstårene 2015-2017 hævet en række beløb af væsentlig størrelse fra As konti i F1-bank og F2-bank. Skattestyrelsen har opgjort disse kontante hævninger til 575.150 kr. i 2015, 1.183.478 kr. i 2016 og 179.000 kr. i 2017 (bilag 20 og 21).

Hævningerne relaterer sig til en periode, hvor A har drevet virksomhed. I denne periode er der i eIndkomst for virksomheden i 2015 indberettet 67.511 kr. i løn fordelt på to ansatte over to måneder. I 2016 var der indberettet 366.494 kr. fordelt på to ansatte over 5 ikke sammenhængende måneder, mens der i 2017 var indberettet i alt 1.046.534 kr. fordelt på 6 ansatte over 9 ikke sammenhængende måneder.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der i Landsskatterettens og Skattestyrelsens afgørelser (bilag 3 og 4) ved en fejl er angivet, at A har indberettet 167.511 kr. i løn i eIndkomst i 2015. Det fremgår således af udskriftet fra eIndkomst for 2015 (bilag G), at A alene har indberettet 67.511 kr. i 2015 fordelt på månederne november og december. As synspunkt om, at der er (regne)fejl i skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse af A-skat og AM-bidrag for 2015 kan derfor ikke lægges til grund.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse af 14. januar 2020 lagt til grund, at der minimum skal være en fuldtidsansat foruden A selv til en timeløn á minimum 200 kr. ved en omsætning på over 800.000 kr. Skattestyrelsen har beregnet timelønnen ud fra As indberettede oplysninger i eIndkomst i 2015.

Skattestyrelsen har ved deres skønsmæssige ansættelse af yderligere lønninger i 2016 lagt til grund, at der mangler at blive indberettet løn for cirka 3.200 arbejdstimer á minimum 200 kr. i timen. Der er ved skønnet henset til ovennævnte minimumstimeløn baseret på virksomhedens indberettede oplysninger for det forudgående år, dvs. 2015.

For indkomståret 2016 har Skattestyrelsen opgjort de kontante hævninger til 1.183.478 kr., og har skønnet, at 700.000 kr. af disse er anvendt til yderligere lønninger. Ved omregning bliver timelønnen herefter (700.000 kr. / 3.200 arbejdstimer) ca. 219 kr.

A har ikke fremlagt dokumentation for sit synspunkt om, at Skattestyrelsens skøn for 2016 er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Skattemyndighederne har således været berettiget til at skønne, at 700.000 kr. af de kontante hævninger i 2016 har været anvendt til yderligere lønninger, hvoraf der skal beregnes A-skat og AM-bidrag.

Det kan i øvrigt bemærkes, at det alene er en andel af hævningerne på As konto, der anses for anvendt til aflønning ved kontant betaling, hvorfor Skattestyrelsen har foretaget et tilsvarende skøn for yderligere lønudgifter, som A har fået skattemæssigt fradrag for, jf. Skattestyrelsens afgørelse, bilag 4, s. 8, 1. afsnit.

A har ikke fremsendt dokumentation, der understøtter hendes anbringende, ligesom det bemærkes, at hendes ægtefælle, KA, selv har drevet virksomheden G1-virksomhed i indkomstårene 2015-2017, hvorfor det må lægges til grund, at han ikke har kunnet udføre arbejde svarende til tidsforbruget for en fuldtidsansat. Derudover må det, jf. ovennævnte under afsnit 4.1, bevismæssigt lægges til grund, at A har haft en større omsætning end angivet, og derfor ikke anses at have kunnet udføre alt arbejdet for at skabe en omsætning i den størrelsesorden med de beskedne lønindberetninger, hun allerede har indberettet.

Der er endvidere tale om et usædvanligt udbetalingsmønster, eftersom A alene har indberettet løn for nogle usammenhængende måneder i de pågældende indkomstår. Udbetalingsmønsteret stemmer desuden ikke overens med virksomhedens omsætningshistorik, eftersom der i de måneder, hvor der ikke er indberettet løn, desuagtet har været en indtjening, hvilket fremgår af indsætningerne på As konto.

Som følge af ovenstående omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at hævningerne ikke relaterer sig til udbetalt løn.

A har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor der har påhvilet A en pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag i disse hævninger.

Ved at tilsidesætte denne pligt har A udvist forsømmelighed, eftersom det bevismæssigt må lægges til grund, at A har haft kendskab til de faktiske omstændigheder, der aktualiserede indeholdelsespligten, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og herved eksempelvis U.2022.2799 H.

Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at forhøje As A-skat med 158.378 kr. i 2015 og 354.200 kr. i 2016 samt hendes AM-bidrag med 25.040 kr. i 2015 og 56.000 kr. i 2016.

4.3.2 Kravet er ikke forældet, og afgørelsen lider ikke af en begrundelsesmangel, der kan medføre ugyldighed

Det bestrides, når A i stævningen (s. 9, 5. afsnit) gør gældende, at Skattestyrelsens fordringer på A-skat og AM-bidrag er forældet. Skatteministeriet skal i den anledning anføre følgende:

Forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

I medfør af forældelseslovens § 2, stk. 1, regnes forældelsesfristerne fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik kendskab eller burde have fået kendskab til fordringen. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2. Skattestyrelsen modtog først den 18. juli 2019 de sidste kontoudtog fra banken. Det var først efter modtagelsen af alle kontoudtogene, at Skattestyrelsen blev bekendt med det fornødne grundlag for vurdering af fordringernes fulde omfang, og forældelsesfristen kan derfor tidligst regnes fra dette tidspunkt.

Fordringerne var derfor ikke forældet, da Skattestyrelsen den 14. januar 2020 udsendte deres afgørelse til A.

A gør i stævningen (s. 10, 1. afsnit og frem) videre gældende, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt deres begrundelsespligt i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 19, stk. 2, og 20, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 22, eftersom Skattestyrelsen ikke i deres afgørelse af 14. januar 2020 har begrundet, hvorfor de anser forældelsesfristen for enten længere end udgangspunktet på 3 år, eller løbende fra et senere tidspunkt end udgangspunktet.

Skattestyrelsen er ikke forpligtet til at begrunde, at et krav ikke er forældet. Da kravet ikke er forældet, jf. ovenfor, foreligger der ikke en begrundelsesmangel. Selv hvis der forelå en begrundelsesmangel - hvilket altså ikke er tilfældet - ville den utvivlsomt være konkret uvæsentlig, idet der som anført ikke var indtrådt forældelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at A også gjorde forældelse gældende under klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen, jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 3, s. 8, 3. afsnit og frem. Det forhold, at styrelsen ikke omtalte spørgsmålet om forældelse, har altså ikke haft nogen betydning for hendes overvejelse om eventuel påklage.

A har altså ikke godtgjort, at Skattestyrelsens begrundelse led af mangler af betydning for afgørelsens indhold eller hendes muligheder for at anfægte afgørelsen. Skattestyrelsen havde begrundet, hvornår de fik kendskab til det fulde grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse, navnlig den 18. juli 2019, jf. afgørelsen, bilag 4, s. 16, 5. afsnit.

Derudover er den angivelige mangel under alle omstændigheder blevet afhjulpet/helbredt i kraft af Landsskatterettens begrundelse, som ubestridt lever op til kravene til en begrundelse jf. bilag 3, s. 9.

4.4 As påstande om hjemvisning

Der er ikke grundlag for en hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne allerede som følge af, at A ikke har godtgjort, at Landsskatterettens afgørelser (bilag 1-3) bygger på et fejlagtigt grundlag.

Dertil kommer, at de fremlagte årsregnskaber for indkomstårene 2014-2017 ikke kan lægges til grund af de grunde som anført under afsnit 4.1.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har ikke bestridt, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hendes indkomst og momstilsvar for indkomstårene 2015-2017, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, og dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Det påhviler herefter A at godtgøre, at disse skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.

Skattepligtig indkomst

A har anført, at hun ikke har haft yderligere overskud af sin virksomhed end det, der fremgår af de fremlagte regnskaber. A har endvidere henvist til, at nogle kontoudskrifter fra F2-bank, som efter hendes opfattelse er ufuldstændige, ikke kan danne grundlag for Skattestyrelsens forhøjelser, at indsætningerne på kontiene ikke vedrører erhvervsmæssig omsætning, og at nogle af indsætningerne er sket som en del af en løbende mellemregning med selskabet G1-virksomhed.

A har ikke fremlagt reviderede regnskaber for perioderne, ligesom hun har undladt selv at indhente og fremlægge kontoudskrifter fra F2-bank. Hun har endvidere ikke fremlagt nogen dokumentation for, at indsætningerne stammer fra skattefri eller allerede beskattede midler, herunder dokumentation for en mellemregning med selskabet G1-virksomhed.

Retten finder herefter ikke, at A har ført et tilstrækkeligt bevis for, at Skattestyrelsens skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Momspligtig omsætning

Som følge af det ovenfor anførte må det lægges til grund, at indsætningerne stammer fra momspligtig omsætning, og at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for perioden 2015-2017.

Ekstraordinær genoptagelse og reaktionsfrist

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at A var bekendt med, at den momspligtige omsætning var større end angivet. Hun har dermed i hvert fald handlet groft uagtsomt, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, var derfor opfyldt.

Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund, at Skattestyrelsen først den 18. juli 2019 modtog det sidste materiale, som styrelsen havde anmodet om, og at reaktionsfristen derfor løb fra dette tidspunkt. Det forhold, at e-mailen fra F3-bank af 18. juli 2019 ikke indeholdt oplysninger, som er lagt til grund for forhøjelsen af momstilsvaret, kan ikke føre til, at fristen løber fra et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er dermed overholdt.

A-skat og AM-bidrag

Der er ikke under sagen fremlagt dokumentation for, at Skattestyrelsens skøn vedrørende yderligere lønninger i 2016 er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat. A har således ikke fremlagt nogen dokumentation for anvendelsen af kontanthævningerne på hendes bankkonti og har dermed ikke godtgjort, at hævningerne ikke relaterer sig til lønudbetalinger.

Det har derfor påhvilet A at indeholde A-skat og AM-bidrag, og hun har efter bevisførelsen ikke godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed ved tilsidesættelsen af indeholdelsespligten.

Forældelse og begrundelsesmangler

Skattestyrelsen fik som ovenfor anført først ved modtagelsen af e-mailen fra F3-bank den 18. juli 2019 kendskab til det fulde krav mod A, og forældelsesfristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, begyndte derfor tidligst at løbe fra dette tidspunkt, jf. lovens § 3, stk. 2. Kravet på A-skat og AM-bidrag er derfor ikke forældet i medfør af forældelsesloven. På den baggrund, og da forældelse ikke ses påberåbt af A forud for Skattestyrelsens afgørelse af 14. januar 2020 var der ingen anledning til, at Skattestyrelsen skulle anføre en begrundelse om dette i sin afgørelse.

Konklusion

Som følge af det anførte, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 125.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A til Skatteministeriet betale 125.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.