Dokumentets metadata

Udlejning af gravemaskine - kapitalindkomst - lønindkomst eller konsulenthonorar - anvendelse af virksomhedsordningen

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderens indtægter fra udlejning af en gravemaskine udgjorde kapitalindkomst iht. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11, hvorvidt en række indtægter fra to af skatteyderens selskaber udgjorde lønindkomst eller konsulenthonorarer, og hvorvidt skatteyderen kunne anvende virksomhedsordningen på sin personligt drevne virksomhed i 2013. For så vidt angår gravemaskinen havde byretten fundet, at indtægterne fra udlejningen var kapitalindkomst, jf. § 4, stk. 1, nr. 11, idet skatteyderen ikke havde deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Angående indtægterne havde byretten fundet, at der var tale om lønindkomst. Byretten havde herefter fundet, at der ikke var nogen indtægter i skatteyderens personlige virksomhed i 2013, som kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, hvorfor ministeriet blev frifundet. Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat.

Parter

A

(v/ advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Søren Horsbøl Jensen ved advokat Rune Bo Schønsted)

Retten i Helsingør har den 9. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS20729/2020-HEL).

Dommen er afsagt af

Landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Rikke Skovby og Anders Lotterup (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende:

1) at hans personlige indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med 110.000 kr.,

2) at hans kapitalindkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 skal nedsættes med henholdsvis 63.750 kr., 197.812 kr. og 193.839 kr., og at hans overskud af virksomhed i de pågældende indkomstår samtidig skal forhøjes med tilsvarende beløb, samt

3) at hans virksomhed ikke skal anses for ophørt i indkomståret 2013, og at hans hævede opsparede overskud i indkomståret 2013 skal nedsættes med 2.683.345 kr.

A har desuden gentaget sin subsidiære påstand om, at behandlingen af hans skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012, og 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret bl.a., at G1-virksomhed, som han købte gravemaskinen af, og G2-virksomhed, som han udlejede gravemaskinen til, ikke havde noget med hinanden at gøre. Han valgte at købe gravemaskinen, fordi G1-virksomhed manglede penge, og han lejede maskinen til G2-virksomhed, fordi dette selskab endnu ikke gav overskud og derfor ikke kunne købe den. Det var nødvendigt at gøre det på denne måde, og det er noget, han har gjort mange gange tidligere i sine 45 år som selvstændig erhvervsdrivende.

Lejevilkåret om, at G2-virksomhed skulle stå for vedligeholdelsen, var ikke usædvanligt. Lejen ville have været højere, hvis han skulle stå for det. Modellen gav hverken ham eller selskaberne skattemæssige fordele.

Han har aldrig deltaget i andelsprojekter eller foretaget passive investeringer. Han har altid beskæftiget sig med noget, han selv er herre over. F.eks. handler han heller ikke med aktier.

Det er korrekt, at han pr. 1. januar 2012 formelt blev ansat som direktør i seks Y1-landske selskaber, herunder G3-virksomhed og G4-virksomhed, som han også udførte konsulentopgaver for. Han havde også indtil da virket som direktør i selskaberne. I G5-virksomhed er der udover ham bl.a. ansat en CFO. De arbejder for alle de selskaber, han ejer, og i stedet for, at hvert selskab skal betale løn, har de gjort det sådan, at selskaberne på baggrund af deres omsætning betaler et management fee til G5-virksomhed, der afholder lønudgifterne til dem.

Ud over de to Y1-landske selskaber har han udført konsulentarbejde for G6-virksomhed, som han ejer 50 % af. Det har han gjort siden 2003, og det er aldrig blev anfægtet af SKAT, at han har faktureret dette fra sin selvstændige virksomhed. Han har ikke været direktør i dette selskab.

De konsulentopgaver, han udførte for de to Y1-landske selskaber, kunne han ikke udføre som direktør. Som direktør var hans funktion alene at varetage de mere overordnede opgaver, mens der var ansat andre til at varetage den daglige ledelse. Konsulentopgaverne angik nogle forhold, som skulle uddybes lidt nærmere, hvilket de ansatte ledere ikke havde tid til. Han havde tiden til det, ligesom han havde den relevante viden. Han har ikke udført konsulentopgaver for de øvrige selskaber. Ved udførelsen af opgaverne anvendte han de ting, han selv havde. Han fik f.eks. hverken stillet en computer eller en arbejdsplads til rådighed. Arbejdet gav et overskud, hvilket han har betalt skat af.

Generelt arbejder han 60-70 timer om ugen, og de 37 timer, der var anført i ansættelseskontrakten for posten som direktør i de seks selskaber, var derfor ikke så mange timer for ham. De resterende timer har han lagt i de øvrige selskaber. Han arbejder det, der er nødvendigt, og han registrerer ikke sin tid for de enkelte selskaber.

Han har været registreret direktør i de fleste af de selskaber, der fremgår af organisationsdiagrammet i afgørelsen fra Skatteankenævnet. Han har dog ikke været direktør i G6-virksomhed, og måske var der yderligere et eller to selskaber, hvor han ikke er eller har været direktør. Han tror ikke, at der blev udarbejdet direktørkontrakter vedrørende de danske selskaber. Som direktør har han deltaget i møder, men de fleste selskaber har haft deres egen daglige ledelse.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at A ikke i væsentligt omfang har deltaget i den almindelige drift i forbindelse med udlejning af gravemaskinen, og at indkomsten forbundet hermed derfor skal anses for kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11.

Landsretten er desuden enig i byrettens begrundelse og resultat for så vidt angår spørgsmålene om indtægterne fra de to Y1-landske selskaber og anvendelse af virksomhedsordningen i 2013.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 90.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatudgifter taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 90.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.